Carleton University, Ottawa

Af Mathias Lilholt (journalist)

Sidder du med tanker om at tage på udveksling, så vil jeg på det kraftigste anbefale dig at tage Carleton University med i dine overvejelser. For jeg har ikke særlig meget dårligt at sige om hverken Carleton eller Ottawa – andet end, at det kan blive modbydeligt koldt, når vinteren nærmer sig.

Jeg ankom til Ottawa i slutningen af august, med en kuffert fyldt med striktrøjer. Men dem gik der længe før jeg fik brug for, for den første måned var der 30 grader varmt. Og det er Canada i en nøddeskal. Jeg startede med 30 grader, og da jeg tog hjem var der -20 grader. Så du skal være klar til lidt af hvert.

Men Canada er så meget mere end omskifteligt vejr. For både landet og befolkningen er helt fantastisk. Alle er virkelig søde og hjælpsomme – og fordommene om, at Canadiere siger undskyld til dig, selvom det er dig der går ind i dem, ja de passer faktisk.

Ottawa er ikke verdens største by, og da jeg først kom dertil, syntes jeg ikke, at den var særligt charmerende. Men jo mere jeg lærte den at kende, desto mere endte jeg også med at holde af den. At den er så forholdsvis lille gør nemlig, at man hurtig kan finde rundt i hele byen uden at bruge Google Maps.

I centrum finder du både parlamentet og Byward Market, der er de helt store turistattraktioner i byen. Især Byward Market kommer du til at lære at kende – for det er her, at der er gang i den i weekenderne.

Og så skylder du også dig selv at gå en tur over Alexandra Bridge og besøge Gatineau, som faktisk er i staten Quebec. Her finder du også Canada Museum of History, der er gratis hver torsdag eftermiddag fra 17-20 (det er de fleste museer i Ottawa btw). Og når du alligevel har taget turen over broen, så tag lige hele vejen til Gatineau Park, hvor du finder den smukkeste natur i nærområdet.

Fra Ottawa er det også nemt at tage på ture – jeg tog selv til Montreal, som jeg var helt vild med. Men også Quebec City og Toronto er værd at overveje. Organisationen CUEX kommer nok til at arrangere nogle ture til nogle af de store nabobyer, som klart er værd at tage med på. Og ellers kan du nå de fleste steder med bus eller tog.

Og så skal du selvfølgelig også tage ind og se en ishockeykamp med de lokale helte fra Ottawa Senators. Stadion ligger lidt udenfor byen, men kan nemt findes med bus – og så er biletterne som regel til at betale afhængigt af, hvem de spiller mod.

Kulinarisk er der mange steder at prøve. Elgin Street Diner er en klassikker, fordi de har åbent 24 timer i døgnet. Her kan du også prøve den canadiske nationalret Poutine, der reelt set bare er fritter, ost og sovs. Jeg var ikke kæmpe fan, men du er nødt til at prøve det. Og ellers kan du finde gode steder i chinatown, hvor du kan få en Pho, der virkelig kan give dig varmen på en kold dag.

Lidt om hvor jeg boede og hvordan du finder et sted:

Jeg søgte egentlig om at bo på campus, hvilket mange gør. Men jeg endte i sidste ende med at bo off-campus, hvilket langt størstedelen af de studerende faktisk gør – og jeg var godt tilfreds med mit valg. Jeg fik i hvert fald fornemmelsen af, at jeg brugte byen mere end de af mine venner, der boede på campus gjorde. Dog får dem der bor på campus et helt unikt sammenhold, fordi de vitterligt er sammen 24/7. Så det er op til dig at vurdere, hvad der passer bedst til dig.

Jeg boede kun 10 minutter fra parlamentet, hvilket er virkelig centralt – men jeg gav også lige omkring 5000 kroner om måneden for mit værelse. Det kan du sagtens gøre billigere, hvis du er ude i god tid. Kig umiddelbart efter områder som The Glebe, Sunnyside eller Sandy Hill, der alle ligger ret centralt.

Selv fandt jeg mit værelse gennem denne Facebook-gruppe: https://www.facebook.com/groups/524220117678841/?ref=group_browse_new

Lidt om fag og studiemiljø:

Jeg tog en beslutning om, at jeg ikke ville have nogle journalistiske fag mens jeg var i Canada, og den beslutning var jeg egentlig godt tilfreds med. Men universitetet tilbyder forskellige fag i både kommunikation og journalistik, og skolen er faktisk kendt i Canada for deres journalistuddannelse. Selv tog jeg fag i ”Political Science” og ”Canadian Studies” – især mine to fag i ’Canadian Studies’ var jeg glade for, fordi de gav mig en indsigt i, hvad Canada er for et land – både kulturelt, politisk og historisk.

Mine fire fag var:

CDNS 2210 – Introduction to study of Canadian Culture

CDNS 2200 – Debating Canada

PSCI 1200 – World Politics

PSCI 1501 – Politics of Migration

Det sværeste af fagene var klart CDNS 2210, fordi stoffet var tungt og undervisningen egentlig krævede en vis grundforståelse af Canada. Men jeg kom igennem, så det kan du også. Derudover var der ingen eksamen i Politics of Migration, hvilket var lækkert, da vi nåede eksamensperioden i december.

Generelt kan det siges om mine fag, at de jo er 1. og 2. års fag, hvilket især i PSCI-fag kan mærkes på fagligheden. Men et godt råd er ikke at påtage dig for mange tunge fag, for så ender du med at sidde med næsen for meget i bøgerne – og det fede ved udveksling er jo også at møde en masse mennesker og få en masse oplevelser.

Vær derudover opmærksom på, at du skal have fire fag for at opnå det påkrævede antal ECTS-point for at du kan få merit for dit udvekslingsophold. Du kan selvfølgelig godt have fem, hvis du kan overskue det, men fire er minimum.

Lidt ekstra praktisk info der er godt at vide:

Mit bedste tip er at bruge lidt tid på at gå rundt på campus, så du lærer det at kende inden du starter. Der er mange bygninger og mange tunneller, du kan bruge. Jo hurtigere du lærer stedet at kende, jo hurtigere falder du til ro, når undervisningen starter.

Du skal altid lægge ’tax’ oveni den pris, der står. Og så skal du huske drikkepenge – ellers bliver tjenere og baristaer ret sure.

I-start orientation, der ligger inden semesterstart, er okay at tage til, men det vigtige er at opsøge CUEX, der er organisationen, der passer på de udvekslingsstuderende. De har en Facebook-gruppe, som er rigtig gode at melde sig ind i – gerne hurtigst muligt. Her får du informationer om sociale arrangementer, som hjælper dig med at finde venner. Blandt andet har de pub-night en gang om ugen, hvilket er en rigtig god måde at møde mennesker på.

Du skal med til et af det store rivalopgør mellem Carleton og Ottawa U. Er du på udveksling i efteråret skal du til Panda Game, som er i Canadisk fodbold. Og er du der i foråret, så står den på Capital Hoops Classic, der selvfølgelig er i basketball. Her oplever du ægte universitetssammenhold!

Den nemmeste måde at komme rundt i byen er med bus –  også selvom OCTranspo ikke er særligt pålidelige med deres tidsplaner. Du får et buskort, som er obligatorisk fra universitetet. Og med det kan du tage rundt i hele Ottawa. Derudover er der også en ’letbane’ som også går hele vejen til uni – men spornettet er ikke vildt udviklet endnu. Jeg brugte appen ”Transit”, der fungerer præcis ligesom Rejseplanen, til at finde ud af, hvordan jeg kom rundt.

Du kan med fordel også downloade Carletons app. Her er der en kortfunktion, som kan hjælpe dig med at finde rundt på universitetet det første stykke tid. Derudover kan du se dit skema – men dobbelttjek lige Carleton Central, så du ikke går forgæves.

Er du af sted på 7. semester, så vil jeg klart anbefale dig at starte på ’Medieteori’ opgaverne tidligt på semestret. Det er et obligatorisk e-lærings forløb på DMJX, som alle skal have. Men de sidste to måneder på Carleton, bliver du presset med både opgaver og eksamener – så hvis du har fået medieteori (måske udover selve eksamenen i medieteori) ud af verden inden da, så bliver du ikke så stresset.

Dit campus card giver dig gratis adgang til det store fitness center og svømmehallen. Der er som regel altid mange mennesker, men jeg brugte det flittigt alligevel.

Sidste råd er, at hvis du ankommer i vinteren, så skal du have et par støvler og en solid jakke med – for du gode gud det bliver koldt. Vi snakker -30 (endda -40) grader. Så det gælder også om at blive rutineret i, hvordan man udnytter forskellige lag. Tykke trøjer, hue og vanter er et must i den canadiske vinter.

Hvis du har flere spørgsmål, eller bare har brug for at vide, hvor du får den bedste burger eller kaffe i Ottawa, så skriv til mig på min mail: mathiaslilholt@gmail.com – jeg lover at vende hurtigt tilbage.

Auckland University of Technology

Kia Ora.

Hvorfor skal du læse i New Zealand? Jeg har oplistet en række gode grunde her samt fifs og de bedste oplevelser, jeg har taget med derfra.

Bolig.

Wellesley Student Apartments (WSA) er nok et af de dyreste studieboliger, du kan finde, og det var der, jeg valgte at bo. Det lå klods op af universitetet i Campus C, så beliggenheden var kanon, og det var også her hele mit sociale liv fandt sted. Det jeg fik ud af det, var et fedt netværk bestående af primært internationale studerende, hvilket også var hensigten, men ser man på, hvad jeg fik igen af ”materiel værdi”, så var det nok ikke alle 28.000 værd. Det var fire måneders dyr husleje. Desværre havde vi problemer med rørene i flere måneder før der blev gjort noget ved det, og deres lyd holdt alle vågne i lejligheden. En af mine venner havde både vandskade og skimmelsvamp i stuen. Det var meget koldt om vinteren, og vi havde ingen radiator på værelserne, så husk endelig din varmeste striktrøje! Når det så er sagt, så synes jeg stadig, du kan vælge WSA udelukkende for det sociale udbytte.

 

Roomies.

Vi boede fire mennesker i en lejlighed, og jeg havde ønsket ikke at bo med danskere, så jeg kunne møde så mange internationale som muligt. To lidt underlige fyre boede ved siden af mig. Anthony fra New Zealand, som havde en utrolig grim kropslugt og Johnny fra Kina. Mit første rigtige møde med nogen fra WSA var Johnny. Jeg satte mine tasker på gulvet, og ud fra sin dør kommer en høj, rund skikkelse iført et meget lille badehåndklæde og klipklapper. Så er man ligesom startet på semesteret.

Både Johnny og Anothny var begge nogle stille typer, som primært holdte til bag deres private, fire vægge på små 9 kvadratmeter. Det gjorde min sidste roomie til gengæld ikke. Hun var så modsat dem, som man kunne blive. Energisk, sprælsk og livlig beskriver hende godt. Hun snakker uafbrudt og griner højlydt med sin skingre hekselatter. Sophie fra England er i dag en af mine bedste venner.

Socialt.

Som sagt startede mit sociale liv i studielejlighederne. Jeg opdagede hurtigt, at det bare handler om at tage initiativ til at ses med folk. Sig hej, når du kender en persons navn eller bare ved, at I har et fag sammen. Når du har gjort det, er der altid én at hilse på, tage med ud at handle eller drikke en øl sammen med. Selvom det kan virke lidt angstprovokerende og udmattende i starten, så er det helt sikkert det værd! En social investering.

Jeg har fået venner fra alle kontinenter, men jeg talte stadig meget med ”min egen slags” – danskere og nordmænd. De mennesker var jo så søde, så i starten bevægede jeg mig ikke langt fra tryghedszonen, og derfor mødte jeg ikke helt så mange fra resten af verden, som jeg kunne have gjort. Set i bakspejlet, så skulle jeg måske have presset mig selv til at gøre det lidt tidligere.

Udover WSA fik jeg specielt internationale og maori venner fra mit maori-fag, Te Ara Pou – Leadership. Det faglige omkring faget vender jeg tilbage til. Min lære, Jason, er en maori legende, en dygtig underviser og en særlig ven. Han tog det meste af holdet (internationale studerende) med på surfertur til Ragland – en hel weekend med hans egen familie og venner. De er også maori. Vi har været ude og spise dumblings og har holdt ”hygge-kultur-weekend” i deres Marae på skolen. Hvis du er interesseret i maoriernes kultur, historie og nuværende situation i samfundet (de lever i et slags parallelsamfund med kiwierne), så vil jeg klart anbefale faget eller et andet maori-fag.

Udover maorierne, så er det ikke nogen hemmelighed, at jeg primært fik venner, som selv var rejst ”overseas”, som de lokale siger. Altså andre udvekslingsstuderende.

Jeg vil sige, at det kræver en indsats, hvis man vil ind på livet af kiwierne. De er nok lidt ligesom os danskere. En smule reserverede, men enormt søde, så snart isen er brudt, og så kan ingen facade holde smilehullerne tilbage. Det handler selvfølgelig også om, at de har en fast rutinehverdag, en fast omgangskreds fra klassen og generelt et etableret liv. Der skal lidt mere til end bare at kunne et fornavn, hvis man sådan rigtig skal under huden på dem. Det de andre udvekslingsstuderende og jeg havde til fælles i starten var, at vi søgte et nyt netværk – vi var alle i samme båd og desperate efter at lære nye mennesker at kende. Derfor gik det stærkt med at udvikle venskaber med de internationale.

Jeg opsøgte heller ikke kiwiernes opmærksomhed meget efter jeg havde fået en god håndfuld andre venner. Havde jeg ikke gjort det, ville jeg uden tvivl have gjort en større indsats for at lære kiwierne at kende. Jeg blev dog rigtig gode venner med én kiwi, der hedder Hayley. Jeg tilmeldte mig et ”buddie program” inden jeg rejste, som sørgede for at parre en udvekslingsstuderende med en lokal inden studiestart. Jeg var så heldig at det blev Hayley, for hun er et af de sødeste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Det var meget tilfældigt, at jeg meldte mig til programmet. På en Facebook-side for udvekslingsstuderende skrev en kvinde ved navn Melinda, at vi kunne tilmelde os det her program. Jeg skrev, at jeg var interesseret, og kort efter matchede hun os to. Hayley viste mig rundt i byen på min første dag, tog mig senere med hjem til sine forældre og til sine veninder, og vi drak kaffe så ofte tiden tillod det. Nu har jeg en ven for livet, som bor på den anden side af kloden. Hun har lovet at besøge mig i Danmark til næste år. Så ser du et ”buddie program”? – Tilmeld dig!

Byen og weekendture.

Auckland er en hyggelig storby og New Zealands største. Hele byen huser omkring 1,6 millioner indbyggere, men centrum synes faktisk ikke stor, når du trasker rundt i gaderne. Måske du kan krydse hele hovedgaden, Queenstreet, på 20 minutter. Havnen er ret charmerende og minder på en måde om Aarhus havn.

Ca. hver tredje weekend har jeg taget på ture rundt i landet, har lejet en bil med nogle venner, og gået på opdagelse i New Zealands smukke naturskatte. Det var super fedt. Jeg vidste dog ikke hvor meget camping-gear, telt, trangia, støvler og skiundertøj, jeg ville få brug for. Havde jeg vidst det tilbage i Danmark, havde jeg taget mit eget med og sparet de penge. Det er altid skønt at rejse ud, men jeg vil ikke anbefale at gøre det hver eneste weekend. Der er nemlig noget dejligt ved at lære byen at kende, ikke at føle sig som en gæst eller en turist, når man går rundt i gaderne. Hvis man altid rejser ud, får man ikke følelsen af at høre til på samme måde. Du skal nok nå at opleve en masse natur alligevel – det er New Zealand, du bor i, og det kræver kun små 45 minutters bilkørsel fra Auckland før du rammer palmebeklædte bjerge og blanke floder.

Byen er beliggende på 48 vulkaner (TIP! Få udsyn over byen fra Mt. Eden, en stor, gammel vulkan), så alle gader er bakkede og egner sig ikke til cykling. Du kan dog leje et elektrisk løbehjul, der hedder Lime, ved at downloade deres app. Det kom lige på markedet, da jeg var dernede, og blev hurtigt vildt populært. Forretningsmænd i jakkesæt, børn og studerende – alle kører på dem. Bare husk hjelmen, for de kan køre ret stærkt gennem lyskrydsene!

Når du rejser rundt for at opleve landet, så overvej om du har en ven i Christchurch. Måske en anden studerende fra DMJX? Jeg besøgte min veninde Line, og oplevede studielivet dernede. Hun hev mig med på den sjoveste ”tour de chambre” aften, hvor man holder fest i alle vennernes lejligheder, som er dekoreret efter et tema. Vi pyntede Lines lejlighed med tamponer…

 

Økonomi.

Nu til det alvorlige emne. Det kan godt blive en hård slankekur for pengepungen, når den skal tabe sig i fire måneder. Derfor forsøgte jeg så vidt muligt at lave mad i lejligheden i alle hverdagene (når jeg altså ikke købte sushi på hjørnet, ups) og så spise ude i nogle af weekenderne. Der var ikke en ovn, hvor jeg boede, men så bliver man bare ekstra kreativ med panderetterne. Sammenlagt har jeg brugt omkring 70.000 kroner på fire måneders udveksling, rejsen rundt i New Zealand i min ferie og en måneds rejse ned langs Australiens østkyst bagefter. Jeg har både set livet ”down under” med alle fiskene (dykning), set landet fra oven (faldskærmsudspring), gynget over en kløft og købt dyre drinks. Hvis du bare sparer lidt i hverdagene, skal der nok være råd til alt det sjove i weekenderne og på rejseturene. I min ferie rejste jeg til Sydøen og tog en to ugers rundtur i en campervan med min kæreste, som kom og besøgte mig fra Danmark. Den lejede jeg fra Escape Rentals, og det kan varmt anbefales.

 

Fagligt.

Generelt er jeg blevet meget klog på de fag, jeg har valgt. Jeg har muligvis ikke lært meget om kommunikationsstrategier, PR-redskaber eller SoMe-opslag, men jeg har fået så megen anden nyttig viden i bagagen. Lidt mere til ”livserfaringskartoteket”.

Det mest læsetunge, kommunikationsfaglige fag hed Persuasive Communication. Det var ikke teoretisk svært, men der var en del tekster at komme igennem. Når det er sagt, så var det et super spændende fag. Det træner dig i at holde præsentationer foran et publikum og samtidig lærer det dig om psykologien bag overtalelseskommunikation – om hvordan du kan overbevise andre mennesker og om hvordan du ubevidst overbeviser dig selv.

Jeg havde et kulturelt, maori fag, som jeg tidligere har berørt, Te Ara Pou – Leadership, som lærer dig om lederskab set fra et maorikulturelt perspektiv. Det har været mit yndlingsfag ind til videre. Inden du bliver undervist i teorierne bag lederskab, skal du udfordre din viden om dig selv og din personligheds styrker og svagheder. Undervisningen foregik på en meget utraditionel måde, langt fra de foredragssale og klasselokaler, vi er vandt til. Vi sad på madrasser i en halvcirkel inde i skolens Marae (maori-templet), hvor en projekter lyser op i midten.

Studio Production er et filmfag, hvor du lærer at stå bag kameraet i et studie samtidig med, at du får kompetencer i kontrolrummet. Det er teknisk udfordrende, men hvis du har lyst til at prøve kræfter af med det, så handler det bare om at sætte dig ind i stoffet!

Til sidst havde jeg faget, Event Design Experience. Det var et meget ”chill” fag. Det var hyggeligt, men vi lærte ikke meget om den strategiske planlægning af events eller om den praktiske udformning af dem.

Universitetet generelt.

Der er kun gode ting at sige om universitetet, AUT. Kontoret havde styr på alting, underviserne var dygtige og bygningerne var i et moderne og flot design. Lige et tip inden du vælger fag: Planlæg dit time table (skema) således at du har fredagene fri. Det giver dig god fleksibilitet i forhold til at rejse ud i weekenderne og opleve noget. Jeg havde alle fredage fri og skulle først møde kl. 16 om mandagen, så jeg fik altid lange weekender. Det betyder selvfølgelig også at der vil være mere selvstudie, men så længe du kan strukturere din egen tid, er det jo fint!

 

Highlights du ikke må gå glip af.

 

På Nordøen: Frodig regnskov, bjerge, floder og vandfald.

 

  • Cape Reinga lighthouse. Det er toppen af Nordøen. Gå ruten langs bjergkanten før eller efter du er henne ved fyrtårnet. Det er den smukkeste tur.

 

  • The sand dunes. Det ligger tæt på Cape Reinga, så der kan du lige så godt tage hen, når nu du allerede er deroppe! Det ligner Sahara og du kan sandboarde ned ad bakkerne. Bered dig på skiftende vejr – Du ved hvad man siger om New Zealands vejr – (four seasons in a day!)

 

  • Whangarei området og bay of islands (også nord på)

 

  • Hot water beach – grav i sandet og sæt dig i en pøl af varmt vand. Coromandel Coastal Walkway og Cathedral Cove.

 

  • Mount Taranaki og New Plymouth

 

  • Toupo og Rutorua for termisk underground, termiske bade, store, varme vandfald, man kan svømme i og faldskærmsudspring.

 

  • Auckland Skytower og Mt. Eden for to forskellige men smukke udsyn over byen

 

  • Wahekee and Rangitoto – to smukke øer lige udenfor Auckland. Du kan tage en hurtig færge for ingen penge. Fedt når du gerne vil have en flot naturoplevelse, men ikke vil krydse hele landet for at få den.

 

  • Ragland for store bølger – Surfing!

 

  • Waitomo Caves for glow worms. Du kan finde glow worms mange steder gratis, specielt i grotter oppe nord på, men jeg tror ikke du finder så mange, som du gør i Waitomo. Det er som at kigge op i en stjernehimmel inde i grotten, hvor du sejler rundt i stilhed. En meget speciel og smuk oplevelse.

 

På Sydøen: Mere rå natur, højere bjerge, der strækker halsen op i skyerne, snevejr og gletchere.

 

  • Arthur´s Pass. En smuk passage med tårnhøje bjerge på begge sider af bilen.
  • Milford Sound! Det er et af mine yndlingssteder. Specielt når vejret er klart og solrigt. Du kan sejle mellem bjergene, se vandfald og sæler og pingviner, hvis du er heldig. Jeg mener, det var en sjælden art pingviner vi så.

 

  • Hooker Valley og Mount Cook Hike. Det må siges at være mit favorit natursted i New Zealand. Du hiker gennem gletchere og bjerge fyldt med is (specielt i vintersæsonen) og krydser floder i farver, jeg ikke vidste fandtes. Hiken belønnes med et godt udsyn til Mt. Cook som i virkeligheden hedder Aoraki eller Aorangi på maori.

 

  • Queenstown er en skisport- og ekstremsportsby. Udover alle aktiviterne er det bare en utrolig flot by – også med mange snebeklædte bjergtoppe. (Tip: Hvis du gerne vil skydive er det 100 dollars billigere i Taupo på Nordøen)

 

  • Abel Tasman Nationalpark. Det er beliggende i den nordlige del af sydøen. En flot park med mange ruter, du kan gå. Vi sov i en slags hytte med pejs og et lille køkken sammen med andre rejsende.

 

  • Nugget Lighthouse. Bare et flot fyrtårn og udsigten derfra er spektakulær.

 

  • Lake Punakaki. Det er en sø i en klar, lyseblå farve som for alvor bliver tydeligt, når solens stråler rammer overfladen.

 

  • Blue Pools. Det nåede vi desværre aldrig, men jeg har hørt, at de skulle være flotte.

Jeg sov i telt en uge med to venner inden jeg kørte rundt i campervan med min kæreste. Sydøen er generelt koldere end Nordøen og specielt om vinteren. Vi sov i -5 grader og kunne ikke åbne teltlynlåsen, da den var frosset fast. Det var måske en smule til den kolde side. Hvis du vil telt campe, så foreslår jeg at vente til det bliver lidt varmere, tjekke vejrudsigterne, vær sikker på at alle i gruppen har råd til at overnatte på et hostel, hvis det bliver for koldt og vigtigst af alt – skaf dig en meget varm sovepose! En pandelampe er også guld værd.

Jeg håber, du glæder dig til at tage af sted og at min indlæg kan forberede dig lidt på, hvad du (måske) kan forvente. Selv har jeg tænkt på at rejse til New Zealand siden folkeskolen, så mine forventninger er vokset gevaldigt med tiden. Jeg kan kun sige, at New Zealand er gået langt over alle forventninger – det er bare et land, der ikke skuffer.

Robert Gordon University (RGU), Aberdeen, Scotland

Af Mille Baun Frederiksen, Kommunikatør

 

 

“Hvorfor Aberdeen?” har de fleste spurgt, når jeg har fortalt dem om mine udvekslingsplaner – og det er et fint spørgsmål. Den relativt ukendte by i Skotland er hverken berømt for sin størrelse, skønhed eller solskinsrige dage, så hvorfor vælge at tage et udvekslingsophold netop dér? For mig var det vigtigt at komme til et engelsktalende land, og Storbritannien har jeg altid fundet spændende. Storbyer siger mig ikke så meget, så Aberdeen med sine godt 200.000 indbyggere virkede tillokkende frem for Londons travle stræder. For mig har opholdet i Aberdeen været meget givende og jeg er super glad for at have lært den charmerende havneby at kende.

Universitetet

Robert Gordon University er et moderne universitet, der har et erhvervsrettet fokus, som jeg i hvert fald kender det fra DMJX. Undervisningen er delt op i lectures, tutorials og workshops og jeg oplevede en hel del praktisk arbejde. Jeg gik på journalistlinjen og havde følgende fag:

 

  • Principles and Practice of Reporting
  • Features Writing
  • Media Semiotics and Discourse

 

Jeg synes, der var mange spændende dage, og jeg kan sagtens anbefale disse fag, hvis man er interesseret i journalistik – for mig var det i hvert fald fint at snuse lidt til journalistikken. Niveauet er ikke voldsomt højt, hvilket passede mig fint, da jeg også gerne ville have tid og energi til andre slags oplevelser end undervisning.

RGU har en velfungerende Student Union, hvor der er en masse klubber, man kan melde sig til. Jeg var i grupperne Creative Writing and Poetry, RGU:Radio og Erasmus Society. Jeg kan klart anbefale at melde sig til noget, da der er mange fede tilbud. Der er også alverdens sportsklubber med blandt andet fodbold, løb og roning, hvis man er til den slags.

Landet

Skotland er smuk med sine bløde bakker, grønne græs og seværdige slotte. Selvom himlen er lige så ofte grå som den er blå er naturen virkelig skøn, så hvis du er til skovudflugter og vandreture, kan jeg klart anbefale Skotland. Jeg var selv på en del ture, blandt andet til den berygtede sø Loch Ness, der ligger utrolig smukt.

Også de skotske byer er anbefalelsesværdige, udover Aberdeen besøgte jeg blandt andet Glasgow og Edinburgh som begge er charmerende og rummer en masse spændende aktiviteter.

Skotterne er svære ikke at holde af med deres jordnære udstråling og landlige accent. Kulturen er en smule mere åben end I Danmark, og folk vil indimellem gerne sludre. Man kan godt forvente at møde en masse venlighed i Skotland.

Byen

Aberdeen by er i mine øjne smuk. Den er bygget i grå granit, som glitrer i solen. Det er en lille overskuelig by, som minder størrelsesmæssigt om Ålborg, så man kan godt nå at lære byen at kende i løbet af det korte semester. Kulturelt er byen efter min mening en anelse provinsiel, og jeg havde blandt andet regnet med mere livemusik og mindre club – men det er jo smag og behag. Energien i byen er ung og bærer præg af at Aberdeen er en studieby med to Universiteter.

Sammenholdet

Jeg var lidt spændt på, hvordan opholdet ville blive socialt – det er nervepirrende at efterlade alle sine venner derhjemme. Det gik heldigvis godt især med at få relationer til de andre udvekslingsstuderende. Der var “freshers week”, der minder en smule om vores rusforløb, den første uge, jeg var der, i den tid var der en masse arrangementer og ture, som jeg var rigtig glad for at deltage i. Senere på året blev der også arrangeret forskellige udflugter, som man kunne melde sig på, og det var fedt at være rundt og opleve en masse sammen med de andre studerende.

I modsætning til de “voksne” skotters venlighed, så er de skotske studerende lidt svære at komme ind på. Jeg droppede lidt den udfordring det var at lære dem at kende, hvilket muligvis er ærgerligt, men samtidig ikke noget stort problem fordi sammenholdet blandt de udvekslingsstuderende var godt.

Boligsituationen og økonomien

Jeg valgte den nemme løsning og ansøgte om en bolig gennem universitetet, som har forskellige studieboliger tilknyttet. Jeg valgte den afdeling, der hedder Woolmanhill, fordi den var billigst og mest central. Jeg betalte omkring 3300 kr. i husleje om måneden, så det var til at overkomme. Jeg delte køkken og bad med fem andre piger – én fra Tyrkiet, én fra Zambia, én fra Nigeria og to fra Tyskland, hvilket var hyggeligt.

Det var fedt at bo tæt ved byen, så den blev en del af min hverdag, men til gengæld er der en smule rejsetid ud til RGU fra Woolmanhill. Det tog mig ca. 30 minutter at komme til universitetet med bussen – jeg kan i øvrigt anbefale at sætte lidt penge af i budgettet til et buskort, der koster omkring 400 kr. om måneden med studierabat.

De andre studieboliger i byen var noget dyrere, men også lidt mere lækre end Woolmanhill, så det handler om, hvad man prioriterer. Generelt set er prisniveauet på alting nogenlunde tilsvarende Danmark bare en smule billigere.

Jeg håber, denne lille klumme har gjort dig klogere på Skotland, Aberdeen og RGU. Uanset hvad vil jeg varmt anbefale at tage på udveksling. Jeg synes det var skønt at få et afbræk i hverdagen og få udvidet min horisont.

Oslo Metropolitan University

I løbet af mit udvekslingsophold i Oslo formåede jeg at blive fuldstændig forelsket i alt, hvad jeg så, oplevede, mødte, lærte, drak og smagte. På trods af at have boet i efterhånden et par storbyer rundt omkring i verden, har jeg endnu ikke oplevet en lignede by. Det helt unikke ved Oslo er nemlig kombinationen af storby og natur, som for mig har vist sig at være det helt ultimative.

Oslo by
Selve Oslo føles en tand større end Århus, men ikke vanvittig stor. Groft sagt er øst-Oslo rigt og vest-delen fattigere, mens Majorstuen, St. Hanshaugen og Grünerløkka lige udenfor centrum er de hyggelige, hipster-kvarterer. Her er der specialforretninger, caféer, restauranter, parker, genbrugsbutikker og barer. Det er her, de fleste unge oslogutter og jenter bor og hænger ud. Og med god grund, for det er klart i disse kvarterer, der er hyggeligst og mest personlighed og særligt Grünerløkka er spækket med hidden gems.

Udvekslingsuniversitet og fag
Oslo Met ligger i centrum af byen. I stedet for at være med folk fra ens uddannelse, er RUS-ugen for udvekslingsstuderende alle internationale sammen. Det var en kæmpe fordel at deltage i arrangerementerne (som i øvrigt slet ikke var alkohol-relaterede), da det er her man kommer til at møde andre internationale.
Jeg havde valgt at tage fag på norsk og var lidt nervøs for både sproget og mine klassekammerater, som jo havde læst sammen to år inden. Jeg valgte Featurejournalistikk og Bildeteori for fotojournalister og begge fag var jeg virkelig glad for. Featurejournalistikk mindede meget om JM hjemme i Bunkeren, hvor vi havde få forelæsninger og ellers primært brugte tiden på at interviewe, skrive artikler og give feedback til hinanden i vores studiegrupper. Det fungerede rigtig godt og var en god måde at komme til at snakke med de norske studerende, som for det første var super nemme at kommunikere med, men også var helt vildt søde og velkomne. Featurejournalistikk var for mig klart det bedste, jeg har haft i løbet af hele uddannelsen. Bildeteori var også spændende og gav mange nye perspektiver på hele foto-delen af journalistikken.
Afleveringer var der en del af i løbet af begge fag (skrev dem alle på dansk), men i featurejournalistikk havde vi skrivedage, mens der i bildeteori kun var undervisning to dage hver anden uge. Det gik dermed fint med at nå det hele. Begge fag vil jeg klart anbefale, hvis man gerne vil udfordres og lære nyt, mens man er afsted. Samtidig er de på Oslo Met ekstremt gode til at lægge tekster og hele bøger online, så jeg måtte kun investere i én bog på hele semestret.

Bolig
Jeg boede i Sogn Studentby, som er et kæmpe kollegie cirka tre km fra skolen. Der bor rigtig mange (internationale) studerende i denne ende af byen, da det er billigt og stadig kun tager 20 min at komme ind til skolen. Jeg delte køkken og bad med fem andre piger og havde et stort værelse med virkelig god udsigt over Oslo og var rigtig glad for at bo der. Det var samtidig kun 15 min gågang fra Sognsvann og Nordmarka, som er der, hvor Oslo slutter og skoven starter. Og skoven er ikke blot sindssyg smuk – den slutter heller aldrig, så man kan vandre timevis op til søer og hytter og udsigtspunkter. Nordmarka er også meget populær for nordmændene, som bader i søerne om sommeren og tager skiene med i t-banen og står på langrend i skoven om vinteren.
Vil man bo i centrum af byen er man naturligvis tættere på alting, men kommer også snildt til at betale det dobbelte i husleje. For mig var det slet ikke det værd, da den offentlige transport også fungerer langt, langt bedre end i Århus, og det derfor ikke føltes så langt væk.

Penge
Jeg troede, jeg skulle bruge halvdelen af min opsparing under mit udvekslingsophold, men endte med at kunne klare mig fint på min SU og mit Erasmus stipendium (ca. 5500 + 2150 dkr. pr. måned). Min husleje var lav (2800 dkr. pr. måned), men det gjorde også, at jeg for det første ikke skulle spare i hverdagene, men også havde råd til at tur til Tromsø og en tur til Stockholm. Lever man nogenlunde fornuftigt, er det altså fint muligt at klare sig på SU og stipendium.

Vil man på udveksling et sted, hvor man hurtigt falder til og rent faktisk kan se sig selv flytte hen senere, er Oslo et virkelig godt bud. Jeg kunne virkelig ikke havde ønsket mig et bedre udvekslingsophold, og Oslo er i mine øjne et af de mest undervurderede steder, og derfor vil jeg klart anbefale at tage af sted!

Tips og tricks
Grønland (lidt Bazar Vest-agtigt område med alt frugt og grønt og krydderier billigt)
30-dages Ruter billet (til busser, t-baner og trikken. Koster ca. 400 dkr.)
Medbring vandrestøvler (seriøst. Gå ture)
Tag til Tromsø og se nordlys (ALLE pengene værd. Husk Norwegian kode til billige billetter ’under26’)
Check loftet og find guld (i hvert fald hvis du bor i Sogn, kan man finde så mange nyttige ting på loftet)

Must go to steder
Kulturhuset (perfekt sted at chille eller studere i løbet af dagen og drikke drinks og boogie lidt om aftenen)
Godt Brød (her er der … godt brød)
Erlik Kaffe (cute café, som hænger sammen med Erlik Oslo (Oslos svar på Hus Forbi) og har udsatte folk ansat)
Peloton (cykelsmed eller pizzarestaurant? Ingen ved det. Men pizzaerne er herre gode)
Kverneriet (BurgerBoom, BurgerShack, Gasoline Grill – ses. Kverneriet har next level burgere. Absurd gode)

Et kulturmekka af et storbysparadis

Jeg har kun en ting at sige, og anbefale til alle andre efter, at jeg selv har tilbragt et semester i den canadiske by Montreal – nemlig, ”tag afsted!”

På trods af total mangel på franske kundskaber og ingen kendskab til storbyen Montreal, var der ingen problemer, da jeg en varm sommeraften ankom til byen, alene og med en kæmpe og u-handy kuffert ved siden. Et enkelt, dyrt, opslag på google maps og jeg var på vej mod det hostel, jeg skulle bo på, indtil jeg kunne flytte ind i min lejlighed. Det var også hurtigt, at jeg fandt ud af at rygtet om, at canadiere er de mest flinke og hjælpsomme mennesker, rent faktisk er sandt. Spørger du om noget, f.eks. vejvisning, tager de sig tid til at fortælle dig, hvor du skal hen. Finder du et bykort frem på åben gade, går der mindre end 30 sekunder, før der kommer en hen og spørger, hvor du skal hen. Finder du ud af, at bussen ud til dit hiking-spot ikke går om søndagen, når du nærmest ikke at stikke tommeltotten ud for at tomle, før du bliver samlet op. Alt i alt er Canadiere de sødeste mennesker, og det gælder bestemt også i fransk/engelsktalende Montreal, også selvom du ikke kan et ord fransk. Det gode er nemlig, at de fleste alligevel også snakker engelsk, og når de har snakket til dig nogle sekunder på fransk og man svare med et forvirret ansigtsudtryk, så slår de bare over i engelsk. Jeg oplevede i hvert fald slet ingen problemer med mine ikkeeksisterende franskkundskaber.

Jeg ankom til Montreal et par uger inden semestret startede og boede netop på et hostel, og det er virkelig noget, jeg kan anbefale alle at gøre. På hostlet var der fyldt med folk, der rejste alene eller var kommet til byen alene, hvilket betød at alle var mega klar på at være sociale og opleve byen sammen. Nogen af de folk jeg mødte der, var jeg sammen med al min tid i Montreal og de blev nogen af mine nærmeste venner.

Lige inden semestret startede flyttede jeg så fra hostlet og ind i min lejlighed. Jeg var så heldig, at jeg hjemmefra havde fundet et værelse i en lejlighed med 5 andre piger, som jeg ikke kendte på forhånd. Men hvis man ikke har fundet noget hjemmefra, skal man ikke gå i panik. På mit hostel var der eksempelvis også en masse, der søgte bolig, og så vidt jeg ved, var der en masse boliger og værelser.
Min lejlighed vat alle tiders, og det passede mig super godt at bo med en masse mennesker. Der skete altid noget og der var nogen at opleve alle byens herlige steder, byliv og natteliv med. Jeg boede lige ved siden af det område der hedder Westmount, meget centralt og 1 km fra downtown campus. Men ellers byder Montreal på mange hyggelige kvarterer, f.eks. Mile-End eller Plateau, hvor der er meget fransk stemning og hyggelige huse i forskellige flotte farver med vindeltrapper.

Alt i alt er Montreal virkelig en by, hvor der altid er noget sjovt og spændende at tage sig til. Du støder konstant på nye hyggelige cafeer eller udendørs barområder. Jeg kan blandt andet anbefale baren/øl-destilleriet ”Dieu du Ciel!” i Plateau, hvor de har en masse forskellige og særdeles gode øl. På musikstedet ”l’escalier” spiller der en masse forskellige bands og kunstnere, det er placeret i Gay Village, og er bestemt også et besøg værd. Jeg kunne blive ved med at ryste anbefalinger ud af ærmet, men pointen er nok mest af alt, at man faktisk selv er nødt til at stå midt i det og opleve byen selv, så man kan opnå fuld forståelse for, hvor herlig en by Montreal er.

Hvis man kører bare 1 time udenfor Montreal, rammer man ind i smuk natur og diverse nationalparker. Der er flere muligheder for hiking og ture i hytter, hvilket var noget jeg gjorde brug af og virkelig nød. Både i solskin og 28 graders varme og i sne til knæene og minusgrader. For man skal ikke lade sig afskrække af at det fra oktober begynder at blive noget koldere, det er bare en del af charmen. Om end man skal huske en del flere lag når termometeret pludselig rammer minus 22 grader i midten af december. På mine 4-5 måneder i Montreal nåede jeg igennem sommer, efterår og vinter, og jeg synes det i sig selv, var en kæmpe oplevelse at se landet forandre sig så meget som det gør. Men igen, det er noget der skal opleves.

Jeg kunne blive ved for evigt, men det eneste der virkelig er at sige, er, at hvis du går rundt og overvejer, om Montreal skal være lokationen for dit næste eventyr – så er svaret helt klart ja. Det er en by, og et land, som skal opleves!

Communication University of China

Af Daniel Vestergaard Kolstrup (journaliststuderende)

 

Fagligt indhold

I Kina er undervisningsformen meget anderledes sammenlignet med hjemme i Danmark. Det meste af undervisningen foregår med en underviser oppe foran tavlen, som mere eller mindre har ordet fra timens start til timens slut. CUC er selvfølgelig også et klassisk universitet, så undervisningen er helt naturligt teoretisk orienteret.

Gennem en udveksling fra DMJX til CUC bliver der fra CUC’s vedkommende officielt udbudt journalistiske fag, som tidligere udvekslingsstuderende også har kunnet følge, men af udvise årsager var dette ikke tilfældet for mit vedkommende. Derfor endte jeg med at følge næsten alle de udbudte fag, som CUC endte med at udbyde, hvilke alle mere eller mindre var kommunikationsfag. Fagene var:

Theories of Communication.

  • Fint fag med relevant indhold.

Chinese Language & Culture

  • Rigtig godt fag hvor man faktisk lærte at tale det mest basale kinesisk. Skilte jeg ud fra de resterende fag ved næsten udelukkende at være praktisk orienteret.

New Media Studies

  • Mit faglige udbytte var relativt begrænset ved dette fag.

International Communication

  • Det faglige indhold var udmærket, men underviseren var meget monoton, og så var hans udtale dårlig, hvilket gjorde det svært at forstå.

Media Literacy

  • Fint fag med relevant indhold.

 

Socialt udbytte

Selvom jeg har brugt ét semester på udveksling i Beijing, er det faktisk meget begrænset, hvor mange kinesiske relationer, jeg har fået. Der er to årsager til dette. For det første er det meget få kinesere, som taler eller er villige til at tale et nogenlunde engelsk. Dernæst er mit generelle indtryk, at kineserne godt kan være en anelse reserverede, når det kommer til udlændinge. Vil man som udlænding i kontakt med de kinesiske studerende, kræver det i de fleste tilfælde, at man selv tager initiativ.

Campus inkluderer hele universitetet lige fra studieboliger til universitet med bibliotek og undervisningslokaler. I campus er der et supermarked, flere kantiner, restauranter, en bar, et sportsstadium og studiecaféer. På mange måder er campus en lille by i Beijing. Næsten alle studerende bor i Campus, hvorfor det er utroligt svært ikke at møde nogle, som man kender på den ene eller anden måde. Hvis man ikke allerede kender hinanden, så kommer man i hvert fald til det.

Der er to bygninger, som huser bolig til udenlandske studerende. De to bygninger ligger relativt tæt på hinanden i campus, og det var mennesker herfra, som endte med at være dem, som jeg primært havde med at gøre. De studerende bor på tomandsværelser, og enten bor man i bygningen med fællesbad og fællestoilet, eller også bor man i bygningen med eget bad og toilet. Jeg boede i Bygning 21, som var bygningen med eget bad og eget toilet. Måske fordi jeg var heldig, men måske også fordi jeg specifikt spurgte efter dette ved ankomst.

 

Praktiske tips

Kathrine og Nicoline, fra tidligere udvekslingsophold på CUC, har begge lavet gode lister med praktiske oplysninger, som er gode at have in mente ved et udvekslingsophold i Beijing. Hvad, de skriver i deres klummer, er mere eller mindre, hvad jeg ville skrive her. Så tag et kig på, hvad de skriver her:

https://udlandsredaktionen.mediajungle.dk/2016/01/11/communication-university-of-china-3/

https://udlandsredaktionen.mediajungle.dk/2015/01/14/communication-university-of-china/

Som afslutning på denne klumme vil jeg nævne to ting: For det første endte jeg med at bruge 34.000 kr. inkl. alt. Alt. Flybilletter, kost, logi, rejser, shopping, øvrige fornøjelser, osv. Alt. For det andet vil jeg blot opfordre til at være ude i god tid med bestilling af visum og generelt alting i Kina. Kulturen er anderledes, og tingene tager typisk længere tid, end hvad de ville gøre hjemme i Danmark. Nogle gange bliver tingene gjort på en måde, som ikke altid giver logisk mening, men så må man bare erkende den anderledes og spændende fremmedkultur og knytte sig til det brugte udtryk ”This Is China”.

Hvis du efter at have læst denne klumme skulle sidde med spørgsmål eller andet vedr. CUC eller Beijing generelt, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig på: daveko@mail.dmjx.dk.

 

Politik, fodbold og kultur i miraklernes by – men ingen journalistik

Af Tim Søgaard

Et trimester på Universitat Pompeu Fabra er noget ganske anderledes end et semester på DMJX. Det vidste jeg nok godt på forhånd, da jeg skrev min ansøgning om at komme på udveksling i den by, jeg mange gange har besøgt og befundet mig godt i. Men at bo i Barcelona er ikke det samme som at besøge Barcelona. De mange finurligheder, som byen har at byde på, bliver på et eller andet tidspunkt hverdag. Ramblaen, der for mange er noget af det mest seværdige, livsbekræftende og pulserende sted at befinde sig, rangerer nu højest på listen over steder, jeg hader mest. Det er jo bare min oplevelse. Og Barcelona har så sandelig mange fantastiske ting at byde på. Hvis man er til fodbold, som jeg tilfældigvis er, så er det bare med at snige sig på stadion, så ofte man kan. Og ellers er stemningen på en af de mange sportsbarer også helt fænomenal. Hvis man er til traditionsrige, kulturelle oplevelser, så er der nærmest altid en festival eller et event, man kan gejle sine udvekslingskammerater op til.

For man kommer ikke til at mingle ret meget med de lokale. Jeg var ret opsat på, at jeg skulle forbedre mit spanske ordforråd, men så skal man virkelig gøre en indsats for det og tilmelde sig et sprogkursus, hvilket man ikke får nogen ECTS point ud af. Man kommer dog ikke til at mangle nye bekendtskaber, og noget af det jeg personligt savner mest, er de mange andre udvekslingsstuderende, som jeg har tilbragt så mange gode stunder med.

Skolen er nemlig ikke noget at råbe hurra for. Hverken fagligt eller socialt. Jeg vil godt gå så langt at sige, at man virkelig skal jokke i spinaten for at dumpe et fag på UPF. Jeg scorede selv topkarakterer i samtlige fag, og det var mildt sagt uden at overanstrenge mine frontallapper nævneværdigt. Man skal heller ikke forvente at udvikle sine journalistiske kernekompetencer. Ikke medmindre du kan snakke flydende spansk eller catalansk i al fald. Jeg tog et enkelt fag på spansk. Et meget praktisk fag, hvor mine spanskevner (ca. C1) tillod mig at forstå det meste af, hvad der foregik. Udover når læreren slog over i catalansk. Men jeg har ikke lavet et eneste interview eller skrevet en eneste artikel ifm. skolearbejdet. Så hvis man gerne vil det, så skal man gøre det i sin fritid. Det kan man også sagtens, der er masser at skrive om, men de lokale er hverken snakkesalige eller velargumenterede. Derudover skal man være klar over, at man kommer til at gå på universitetet. Det vil sige, at du tager i skole et par timer om dagen, nogle gange flere og tager hjem igen. Nogen kan godt lide at spendere en hel dag på biblioteket, der i øvrigt altid er overrendt, men du sidder ikke i kantinen og spiser frokost med dine klassekammerater, som man gør på DMJX.

Når det så er sagt, er det ikke fordi, at man ikke får noget som helst ud af at tage af sted. Når jeg tænker tilbage på mit ophold, fortryder jeg det ikke. Det var en super spændende tid, hvor politiske spændinger prægede hvert et arrangement og fodbolden var i topklasse. Men mine forventninger til det hele var nok for høje i forvejen, og det skal man jo altid passe på med.

Noget andet man skal passe på med, er at havne i en jammerlig boligsituation. Det kræver ufattelige mængder af energi, hvis man skal rode med udlejere, roomies etc. Sørg for at vide, hvem udlejer er, hvis du booker noget gennem en boligportal som eksempelvis Uniplaces eller Spotahome. Hjemmesiderne er troværdige, men det er udlejerne på de enkelte boliger ikke altid. Jeg fandt det også meget tiltrækkende i begyndelsen at finde et sted, hvor jeg kunne bo med mange andre, for jeg skulle saftsuseme være social på mit udvekslingsophold, men det er faktisk ikke så fedt at bo med seks franskmænd, der ikke ved, at der skal sæbe i opvaskemaskinen. Vær også opmærksom på, at du hovedsageligt kommer til at have din daglige gang på den campus, der hedder Poblenou, som ikke ligger så tæt på centrum. Og det er faktisk her eller i de omkringliggende kvarterer, jeg vil anbefale at bosætte sig. Centrum er både dyrt, støjende og fyldt med sære typer.

Ryerson University, Toronto, Canada

Et udvekslingsophold er i den grad alt det umiddelbare besvær værd, så kom af sted!
Jeg er meget taknemmelig for min tid i Toronto som studerende på Ryerson University.

Canadas bedste

Universitetet ligger i midten af byen og er en integreret del af Downtown-området, hvor man kan få god kaffe, billig eller dyr, alsidig mad og shoppe, hvad end man synes at mangle.

Canadier starter tidligt på universitetet, og de studerende var derfor en del år yngre og et helt andet YOLO-sted i livet end jeg, som fyldte 25 undervejs og kom fra praktik og arbejde, hvor man vænner sig til at sniksnakke om lån, barns første sygedag og loftrumsregler.

Lærerne på School of Journalism er imødekommende og skarpe. Størstedelen underviser samtidig med, at de stadig arbejder som journalister, dokumentarproducerende, NFL-analytiker, CBC News producer osv. Det kan mærkes i undervisningen.

Ryerson har en ambitiøs profil og bliver omtalt som den bedste journalistuddannelse i Canada, blandt andet fordi de lægger vægt på praktisk undervisning, som vi kender det fra DMJX.

Prøv noget nyt

Ligesom ens medstuderende er et par år yngre, så er niveau’et generelt nogle år lettere. Det er ikke ensbetydende med, at undervisningen ikke er god og lærerig. Tværtimod betød den overskuelige arbejdsbyrde for mig, at det var nemmere at være fuldt engageret i alle timerne. Jeg var af sted på ottende semester og kunne nøjes med tre fag:

Journalism’s Best. Det fag krævede mindst. Timerne var todelt. I første del læser man eksempler på god journalistisk fra gang til gang og diskuterer, hvorfor det er godt. Anden del snakkede vi om brede, generelle issues i branchen.

Sports Journalism. Det var mit indtryk, at de praktiske journalistfag generelt er på et lavere niveau, end hvor vi er på 7.-8. semester (selvom jeg dog nu vil sige, at det er en udfordring i sig selv at opsøge kilder i et nyt land og producere på engelsk). Derfor tog jeg et sportsspecifik fag, som jeg ikke har nogen forudsætninger for. Det var super fedt! Læren er sjov og dygtig, og undervisningen er relevant for alle genrer af journalistik. Sport er en stor del af den canadiske kultur, så det blev også en slags kulturstudie at lave små historier fra universitetets basket ball elller hockey kampe.

Literature/Film: Middle East & North Africa. Faget krævede et par mails til engelskafdelingen, fordi det hører under et andet fakultet og egentlig kræver, at man har haft nogle andre bestemte fag inden. Det var mit favoritfag, og selvom det var “advanced”, var det overhovedet ikke svært, som jeg havde frygtet. Vi læste romaner og så film fra Mellemøsten og Nordafrika og snakkede om, hvordan Vesten historisk har formidlet regionen. Det var fedt at have et akademisk fag og beskæftige sig med et bestemt emne, der ikke direkte drejer sig om journalistik.

Location is still everything

De fleste udvekslingsstuderende (der generelt er i start tyverne) boede på Niell-Wycik, et kollegie lige ved universitetet, og de fik et stærkt fællesskab med hinanden. Jeg betalte det dobbelte for at leje et værelse, og det fortrød jeg på intet tidspunkt. Jeg boede med en international studerende og en anden exchange student fra Ryerson, og jeg fik de fleste af mine venner gennem dem. Lejligheden lå tæt på universitetet, og det er en kæmpe luksus i forhold til at bruge den alligevel korte tid, man har, på at opleve byen, frem for at sidde i et tog og pendle frem og tilbage til skolen.

The 6ix

Toronto har charme, men det er ved første øjekast ikke en pæn, idyllisk by. I downtown-området, hvor Ryerson ligger, er der grimme, store højhuse, ingen grønne områder, ingen gågader, store veje. Toronto ligger ved great lake of Ontario, men vandet er meget skærmet af en stor motorvej. Alligevel er det en helt fantastisk by at bo i. Det er nemt at komme rundt, der er mange hyggelige nabolag (også flere med parker), og Kensington Market skal man komme tilbage til mange gange, for for alvor at opdage de gode barer og hyggelige caféer. Når vejret er til det, tager det kun 10 minutter at sejle til Toronto Islands, der har gode badestrande!

Over halvdelen af indbyggerne er født uden for Canada. Når størstedelen har baggrund i hele verden, så det er meget nemt at blive optaget som Totonto’aner. Folk er vant til (og er i høj grad ligeglad med), at alle har forskellige dialekter, hudfarver, religioner osv. Det er i virkeligheden noget af det bedste ved byen.

P.S.-liste

  • Prioritér økonomisk en hockey eller basket ball-kamp med Torontos lokale hold – det er en fantastisk oplevelse.
  • Dollorama er en billig ALT-mulig-butik, jeg opdagede alt for sent.
  • Sørg for at komme hurtigt af sted til naturparker, Niagara Falls, Montreal osv., mens vejret er til det!
  • Toronto er en dyr by, også når man køber ind i supermarkederne.
  • Absolute Comedy på Yonge/Eglington er absolut en aften værd.

“The G-Spot of Europe”

Skrevet af: Anja Ruder Christensen

”Hvorfor har du valgt Vilnius?” er et spørgsmål, jeg er blevet spurgt om rigtig mange gange. Både af dem derhjemme, de andre udvekslingsstuderende og måske især fra de lokale litauere. Jeg valgte Litauen, fordi jeg mere eller mindre ikke kendte noget til landet. Det er tæt på Danmark geografisk, men meget anderledes kulturelt. Det er billigt at leve og bo, Vilnius Universitet er godt, og så er det en god historie at fortælle videre. Det er ikke så mange, der kan fortælle, de har boet et halvt år i et Baltisk land. Jeg har lært rigtig meget af mit ophold i Vilnius, fået en masse fantastiske oplevelser og har på intet tidspunkt fortrudt, at jeg tog afsted.

Først og fremmest skulle jeg vælge fagene, jeg ville have. Vilnius Universitet har, efter min mening, mange fag, der udbydes på engelsk. Mine første valg havnede på fem fag ved fem forskellige fakulteter. Det er dog ens eget ansvar at timerne ikke overlapper, og da jeg kom derned fik jeg tidsplanerne fra de forskellige fakulteter og valgte derefter ét nyt fag. Det gik rigtig nemt, og jeg føler, at jeg er blevet godt informeret om, hvordan den proces skulle foregå. Det eneste, der var problemer med i forhold til de praktiske forhold, var et lokalt studiekort. Det tog lang tid og var en bøvlet proces med at få kortet, LSP, men det lykkedes efter halvanden måned med primært ventetid. Udover det, har adgang til deres systemer, valg af fag, spørgsmål til koordinatorer fungeret rigtig fint. I forhold til selve studierne har jeg helt sikkert fået noget ud af det – dog har niveauet været meget svingende. Nogle fag har der været tungere lektier for, mens andre er det nok bare at møde op. Egentlig en rigtig fin blanding til et udvekslingsforløb, hvor der også er meget fokus på det sociale og kulturelle aspekt, og der er tid til også at nyde landet.

Holdet, der står for introforløb og hjælp til Erasmus-studerende, er rigtig dedikerede og dygtige. Introforløbet fungerede rigtig godt, og der var mange aktiviteter, der hjalp en til at møde andre Erasmus-studerende. Jeg har fået nogle rigtig gode venner, som jeg stærkt regner med at holde kontakten til. Der har løbende været arrangementer eller ture, som man selv kunne vælge om man ville deltage i eller ej, så som gokart, trampolinpark eller vandreture. Jeg mener, at Litauen har meget at byde på, og der er mange muligheder for at bruge den gamle by i Vilnius, hvor flere af fakulteterne er, men også gode restaurant muligheder, barer og hyggelige parker. Hvis man skal shoppe har de nogle store indkøbscentre, der ligger klods op af hinanden i den nye bydel. Derudover er der gode muligheder for at rejse rundt. Jeg har været i Letland, Estland, Finland og Polen. Flere jeg kender tog også til Rusland, Hviderusland og Lapland.

Det sidste, jeg vil fremhæve ved mit ophold, er kulturen og historien, der har gjort et indtryk på mig. Før jeg tog afsted vidste jeg ikke rigtig noget om landet. Jeg vidste, det har været en del af Sovjetunionen og ligger ved de andre Baltiske lande, men stort set ikke andet. Det har helt sikkert overrasket mig, hvor lidt jeg vidste om Sovjetunionens rolle i 2. verdenskrig, og hvordan de senere hen besatte landene mod deres vilje. Massedeporteringer til Sibirien, uretfærdig fængsling, indskrænkede rettigheder og meget andet, der har været en del af litauernes dagligdag indtil for snart 30 år siden, synes jeg er værd at vide mere om. Alle de Baltiske lande er meget tæt på geografisk, men så anderledes kulturelle og historiske, og jeg er rigtig taknemlig for, at jeg nu har fået et tæt kendskab til den del af Europa, og jeg føler også, jeg vil kunne bruge det videre i mit liv. For resten, hvis du undrer dig over overskriften, så kan du google det.

Pontificia Universidad Católica, Santiago, Chile

Tøv endelig ikke med at pakke kufferten og tag af sted!

I Santiago lever det smukke og det grimme side om side, og der er store kontraster mellem rig og fattig.  Bjergene udgør en dramatisk bymur, der får smog til at hænge tungt over Santiagos gader. Der bor mere end seks millioner mennesker i byen, så danske storbyer blegner i sammenligning.

PUC er et godt universitet, hvor forelæserne typisk går mere teoretisk til undervisningen, end de gør på DMJX. Der er flere campusser i byen, men du vil formentlig primært have forelæsninger på Casa Central, hvor Kommunikations Fakultetet ligger eller San Joaquín, hvor Litteratur og Historie Fakulteterne ligger.

Du bliver inviteret til en introdag nogle dage før semesterstart, hvor der gives mange praktiske informationer. Her får du også anledning til at spørge PUCs studerende om professoranbefalinger, arbejdsbyrde etc. på forskellige fag.
Derefter har du to uger til at gå til forskellige forelæsninger. Flere kurser blev dog fyldt op i løbet af de første to dage, så træk ikke tiden for længe, hvis du vil have et bestemt fag. Du kan se en oversigt over fag her: buscacursos.uc.cl, men vær opmærksom på, at ikke alle fag udbydes til udvekslingsstuderende.

Jeg endte med at læse følgende fem fag:

Navn: Semiologia, Maria Mujica

Faget er læsetungt, og du skal kunne forstå abstrakte begreber på spansk. Jeg syntes, faget var spændende, og professoren er en dygtig formidler, der inddrager mange eksempler.

Navn: Literary Linguistics, Eric Rundquist

Det var et spændende fag, hvor vi blev indført i, hvordan stilistiske virkemidler fører til bestemte fortolkninger. Eric Rundquist er dygtig, og han havde i løbet af semestret inviteret flere gæsteforelæsere.

Navn: Comportamiento del Consumidor, Juan Benítez og Vicente Valjalo

Faget veksler mellem teori og praksis. Professorerne er psykologer og inddrager mange eksempler fra chilenske reklamekampagner. De var desværre ofte dårligt forberedte og kom tit for sent.

Navn: Taller de Fotografia Periodistica, Juan Marinello

Forelæsningerne er kedelige, og der er intet pensum. Til gengæld frigiver du noget tid ved at vælge kurset. Du bliver bedømt ud fra tre billedserier, der belyser et selvvalgt emne.

Navn: Seminario de Cultura Chilena

Jeg vil varmt anbefale seminaret, hvis du er interesseret i at lære noget om det land, du bor i. Vi blev præsenteret for Chile i sociologisk, økonomisk, historisk og politisk perspektiv.

Når du ikke studerer, er der mange aktiviteter, du kan kaste dig over. CAUC er universitetets studenterorganisation, og de planlægger arrangementer for udvekslingsstudenter i løbet af semestret. Det er en god måde at møde både chilenere og andre udvekslingsstuderende på. Derudover kan du gå til dans, til yoga, i teateret eller udforske de mange hyggelige bydele med barer, restauranter og cafeer. En ting er sikker, du når ikke at se det hele.

Du er velkommen til at kontakte mig på petra.bak@hotmail.com, hvis du har nogle spørgsmål.

American University of Beirut

Du skal glæde dig til at komme til Beirut. Det er et sindssygt spændende sted at være, og både Beirut og Libanon generelt har så meget at byde på.

Beirut er et kulturelt centrum i Mellemøsten. Der sker rigtig meget indenfor kunst, poesi, natteliv, museer, og samfundskritik generelt. Der er altid noget at lave, og byen er så kontrastfyldt både i dens bydele og i dens indbyggere, at man aldrig keder sig, når man går rundt i kvarterene.

Udenfor Beirut er Libanon også fuld af fine steder at opleve – bjerge, dale, ruiner, templer, basarer, strande og Libanons berømte cederskove. Du kan komme frem og tilbage fra Beirut til alle steder i landet på én dag.

Fag

Jeg gik på AUB i efteråret 2018. Universitetet er en oase i hektiske Beirut, så nyd at have adgang til området. Jeg tog fem fag, som hver udgjorde 6 ECTS-point.

SOAN 237 Arab Culture and Society, underviser: Lea Bou Khater

Vi læste virkelig spændende tekster i dette fag, og kom omkring rigtig mange forskellige aspekter af arabisk kultur. Underviseren var dog virkelig ubehagelig. Hun talte uforskammet til eleverne og udstillede dem unødvendigt, og jeg kan ikke anbefale hende.

MCOM 203 Arab Media and Society, underviser: Zeina Tarraf

Et fag med spændende tekster og diskussioner om mediernes udvikling i Mellemøsten. Underviseren er virkelig virkelig dygtig og passioneret. Faget er meget grundlæggende og nemt at følge med i.

MEST 210C / SOAN 290AB Gender and Society in the Middle East, underviser: Nadya Jeanne Sbaiti

Mit yndlingsfag. Virkelig dygtig(!) og passioneret underviser. Vi kom omkring rigtig mange aspekter af køn og seksualitet i Mellemøsten, og jeg lærte så meget. Helt klart det af mine fag, der havde den største arbejdsmængde.

MCOM 245 Broadcast Media, underviser: George Azar
Her lærer du et rigtigt filmkamera at kende, og det grundlæggende i at filme og klippe i Premier Pro. Vi talte også en del om, hvordan man skriver til TV modsat til tryk. Desværre var læreren ofte ikke forberedt og undervisningen var rimelig sløv sammenlignet med på DMJX (hvilket indimellem var dejligt J).

ENGL 252 Creative Non-Fiction, underviser: Roseanne Khalaf

Et virkelig spændende og anderledes fag, hvor vi skulle skrive vores eget memoir. Til hver undervisning læste vi hinandens nye episoder og gav feedback. Underviseren er rigtig dygtig. Jeg savnede lidt fagligt input ift. skriveteknik og feedback, men jeg var dog virkelig vild med faget alligevel, og kan virkelig anbefale det.

Generelt havde fagene et højt niveau, der var en del læsning, de studerende var aktive i timerne og det faglige udbytte var stort.

AUB har en ’drop and add’-uge i semesterets første uge. Her kan man prøve fagene af, inden man tilmelder sig dem. I praksis var mange fag dog allerede fyldte, og det var svært at få plads på dem. Du kan med fordel tilmelde dig fag hjemmefra (indenfor et bestemt tidsrum, som du får en mail om), hvis du har en idé om, hvad du vil have – du kan altid ændre det i ’drop and add’-ugen.

Bolig

Du behøver ikke stresse over at have et sted at bo hjemmefra. Beirut er fuld af ledige værelser og lejligheder, og du kan sagtens finde et sted at bo på et par dage, når du først er ankommet. Den nemmeste måde er at melde dig ind i lejligheds-Facebookgrupperne (Fx: ”Apartments for Renters and Rentees in Beirut,” ”Apartment/Shared flat in Beirut (for Renters and Rentees)” og ”AUB Off Campus Housing and Rommate Search”) og skrive et opslag om, hvad du søger. Jeg gav 500 $/md for et værelse i en lejlighed i Hamra med tre andre piger.

Budget

Beirut er dyrere end mange andre steder i Mellemøsten. Som tommelfingerregel koster det meste 2/3 af hvad det koster i Danmark, mens husleje stort set er det samme som i en by som Aarhus.

Visum

I lufthavnen får du et visum, som på papiret gælder en måned, men i praksis gælder tre måneder. Nogle rejser ud inden de tre måneder er gået, for så at rejse ind igen og få et nyt visum. Andre bliver og overskrider grænsen på tre måneder. Det er ikke noget problem, og det eneste, der sker, er, at man skal betale en bøde på 50.000 LL (ca. 220 kr.) i lufthavnen, når man forlader landet.

Nu skal du bare nyde Beirut og Libanon 🙂

Hvis du har spørgsmål, svarer jeg meget gerne på dem. Min mail er soheer@mail.dmjx.dk

AUB – Beirut

Af Nanna Chilli P. Guldborg

 

Jeg vil på det allervarmeste anbefale alle at tage på udveksling på AUB , og med frygt for at det her kommer til at lyde som en cheesy reklame fra et rejsebureau, så vil jeg forsøge at forklare hvorfor.

Jeg valgte selv at søge universiteterne i Beirut, fordi jeg gerne ville have en form for kulturchok, men jeg ville samtidig gerne kunne have det lidt lækkert; mødes med mine venner og drikke øl, ligge på stranden, gå i byen (indsæt selv sjove ting). Og mine kollegaer snakkede i den forbindelse varmt om Beirut, og jeg tror ikke helt, at jeg forstod, hvad de havde sagt, før jeg selv landede i +35 graders varme i Beirut i august 2018. Ikke lang tid efter en tur gennem den vanvittige trafik fra lufthavnen sad jeg og drak Almazza (Den libanesiske pendant til Tuborg) og spiste hummus på den restaurant, der skulle vise sig at blive en af mine yndlings i Beirut.

Beirut og Libanon er SÅ mange ting, men mest af alt er det fyldt med kontraster. Små hul-i-væggen-kiosker og street food side om side med hippe gallerier og kaffebarer. Store, dyre hoteller med havudsigt side om side med bygninger, der ikke er blevet rørt, siden de blev ødelagt under borgerkrigen. Og ikke mindst muslimer, kristne –  og altså i alt 18 forskellige religiøse minoriteter side om side.

Libanon er også fed at bo i, fordi det er så lille et land, at du på endagsture kan nå rundt i alle afkroge. Det tager højest 3 timer og koster 20-30 kroner med bussen at komme mod nord, syd eller øst. Jeg følte mig på intet tidspunkt utryg i hverken Beirut eller Libanon, og selvom man ikke skal være naiv eller dumdristig, så skal man slet, slet ikke være bange for at bo eller rejse i Libanon. (Heller ikke selvom hele din familie er bekymret, de har sikkert aldrig været der!)

Og så har du de fineste landskaber med både bjerge og Middelhavet rundt om dig hele tiden. Så Beirut og Libanon kan altså tilbyde dig en god blanding af smukke solnedgange, lækker mad, til tider uoverskuelig trafikkaos, blandingen af Mellemøsten og vesten og de allersødeste mennesker, jeg nogensinde har mødt.

Og ved siden af at leve i det her helt fantastiske mix, så skal du jo også gå i skole, og jeg vil virkelig understrege, at jeg fik enormt meget ud af at gå på AUB. Både fagligt og socialt.

De fleste undervisere har et enormt højt niveau, og de fag, der bliver udbudt, er vildt spændende, hvis du har bare den mindste interesse for Mellemøsten – jeg fik i hvert fald vækket min i en grad, jeg slet ikke havde regnet med. Og så er AUB et af de fineste (og grønneste) områder i hele Beirut, og når man hver dag bevæger sig rundt på universitets område, føler man sig meget, meget privilegeret.

Jeg havde selv følgende fag:

War, violence and media

Faget handlede i korte træk om mediernes dækning af krigen mod terror, og altså tiden efter 9/11. Man læste meget forskellige tekster, både forskningsmateriale, et teaterstykke, en tegneserie og artikler, og så så vi dokumentarfilm.

Underviseren Zeina Tarraf var virkelig fantastisk. Hun elskede at undervise i det her fag, og hun krævede at man diskuterede og analyserede en helt masse.

Gender and society in the Middle East

Nadya Sbaiti – virkelig, virkelig også en anbefalelsesværdig underviser, som du skal vælge fag med, nærmest lige meget hvad det handler om. Hun er så meget inde i sit materiale, og hun vender virkelig mange af dine automatantagelser helt på hovedet. Faget var meget historisk, og der var enormt meget læsning, men det er nok også det fag, hvor jeg lærte mest.

Politics in Lebanon

Simon Haddad, som var min underviser, var ikke den mest entusiastiske underviser, og timerne var ikke så velorganiseret, men selve emnet var spændende, og det gav en god grundforståelse for Libanons historie og politiske system, som virkelig er interessant! Men jeg vil ikke anbefale faget med den underviser, jeg havde.

Arab Spring, Arab Media

Et virkelig fedt fag, som virkede meget relevant, fordi det arabiske forår er noget, jeg huskede, men som jeg ikke på den måde var sat ind i, inden jeg havde det her fag. Det kan jeg også anbefale.

MEN: Vigtigst af alt, prøv timerne af i drop and add-ugen, det kan virke uoverskueligt, men planlæg din tid godt, og gå til så mange fag som muligt for at sikre dig, at underviseren og emnerne er spændende, så du udnytter muligheden på AUB så godt som muligt. Både den internationale afdeling og den studievejleder, du får tildelt på universitetet er til stor hjælp både før og under opholdet!

Andet praktisk:

Du får et visum i lifthavnen, som gælder 1 måned, men som i virkeligheden gælder 3 måneder, og så kan du ’forlænge’ det ved at rejse ud af landet, og så får du et nyt.

Lejlighed fandt jeg på Facebook, der er mange grupper derinde, og ellers må du gerne skrive til mig, så kan jeg måske sætte dig i kontakt med min gamle udlejer. Jeg boede i Hamra, som er det område AUB og LAU ligger i, og da Beiruts stærke side ikke er offentlig transport, så ville jeg til en hver tid foretrække at bo der, selvom Mar Mikael måske er mere hipt og cool end Hamra.

KÆMPE, KÆMPE, KÆMPE anbefaling fra mig til AUB og Beirut.

Min mail er nannachilli@gmail.com, hvis du vil høre mere.

Tel Aviv University, Tel Aviv, Israel

Af Cille Lewinsky

 

Tel Aviv er ikke blot Israels næststørste by, men også den mest hippe og moderne by i landet  fyldt med kultur, diversitet og liv. Byens cafeer, restauranter og barer er – trods skyhøje priser – fyldt alle ugens dage, også på Shabbat. Nye, små steder skyder op overalt, og som ung, dansk tilflytter er Tel Aviv den perfekte by både at leve og studere i.

Tel Aviv er sikker at færdes i, uanset om man bor i South (Florentine, Jaffa, Neve Tzedek) eller i North (Old North, City Center). Boligpriserne i Tel Aviv har fået et nyk opad de seneste år, og det gør, at mange unge er begyndt at flytte ind i områder som Neve Shaanan og Shapira, som ligger tæt på den centrale busstation i den sydlige del af Tel Aviv. De områder er dog stadig en smule betændte, da prostitution og narkohandel primært foregår i denne del af byen.

De fleste værelser, man kan leje i Tel Aviv – hvad enten det er i nord eller syd – koster omkring 2000-3000 shekel (ca. 3600-5400 kr.) Den nemmeste måde at finde en bolig på er gennem diverse Facebook-sider eller gennem andre studerende, når man starter. Der er flere, der ikke har fundet et sted at bo, når de begynder på universitet, men de fleste ender med at finde noget rimelig hurtigt.

Transport til og fra universitet er nemt, men man skal dog altid indregne et kvarters ekstra transporttid, da busserne som udgangspunkt er forsinkede. Trafikken i Tel Aviv er heftig – og hvis man som sød, regelret dansker køber en cykel, skal man virkelig være opmærksom på biler og cyklister! De fleste steder i byen er der ikke cykelstier, hvilket betyder at man enten må cykle på vejen blandt bilerne eller på fortovet blandt fodgængerne. Det mest optimale er at købe et buskort (Rav Kav) og tage bussen. Det er hurtigst og mest sikkert.

Tel Aviv University minder på mange måder om et amerikansk universitet med mere end 30.000 studerende. Der er gode muligheder for at købe mad, kaffe, eller hvad man ellers skulle få brug for i løbet af dagen. Professorerne er kompetente og dygtige, og jeg har aldrig lært så meget på ti uger, som jeg har gjort på Tel Aviv University. Jeg tog fagene Shii in the Modern Era, History of the Middle East in the Modern Period, Israeli Cinema, History of Anti-Semitism, The Israeli Collective Memory of the Israeli-Arab/Palestine Conflict og Theories in Communication and New Media. Stort set alle fag tager udgangspunkt i Mellemøstens historie og/eller Israels historie, men fagene supplerer hinanden godt og giver en et indgående kendskab til Mellemøsten og de mange både interne og eksterne konflikter, der har præget regionen længe før staten Israel blev oprettet i 1948.

Som udvekslingsstuderende fra DMJX er skoledagene en anelse lange, da jeg var påkrævet at tage seks fag. Jeg oplevede en del forvirring omkring omregning af ECTS-point, da Tel Aviv University og DMJX har forskellige omregningskvotienter. Derfor skal man være opmærksom på, inden man tager afsted, om man har valgt nok fag, så man ikke ender med at skulle tage ekstra fag, når man kommer hjem.

Men på trods af lange skoledage og 12 eksaminer ville jeg ikke have været mine 3,5 måned i Israel foruden. Aldrig har jeg lært så meget fagligt og personligt, og jeg ville uden den mindste tøven gøre det hele en gang til.

 

University of Limerick, Irland

Af Sofie Møller, journalist studerende

Mit hjerte banker med hundredetyve kilometer i timen. Nu står jeg her endelig på mit lille værelse i det, der hedder Plassey Village på campus. Jeg hører skridt ude på gangen og kigger nysgerrigt efter det, der må være min første rumbo. Det er Felix, han er fra Tyskland og ser mindst ligeså nervøs ud, som jeg er. Sammen går vi ind i køkkenet, hvor vi møder Julen fra Baskerlandet og Cherinet fra Ethiopien. I løbet af dagen får jeg mødt alle mine syv nye rumboer, endnu en tysker, to amerikanere og en finne. Det her er for vildt, tænker jeg og glæder mig til næste dag, hvor vi skal på opdagelse rundt på campus.

Campus og byen

Campus er inspireret af den amerikanske måde at opbygge campus på. Det hele er samlet 4-5 km udenfor selve centrum af Limerick. Her er alt, hvad man skal bruge. Boliger, universitetslokaler, bibliotek (stort og nyt), sports arena, handlemuligheder, pubs, restauranter og selvfølgelig masser af studerende fra hele verden. For en dansker som mig, der er vant til bunkeren og that’s it, virkede det hele kæmpestort, og det tog mig da også næsten en halv dag at udforske alle steder.

Jeg valgte at bo på campus, både fordi det virkede nemmest, men også fordi det medgav nogle gode faciliteter så som gratis brug af sports arenaen, hvor der er svømmehal, fitness rum og en hal, hvor man kan spille basketball eller whatever. Dog er det også dyrere end at bo udenfor campus.

Hvis man skal ind til byen kan man gå (der er en rigtig fin sti langs Shannon floden) eller tage bussen. For at være ærlig er byen i sig selv ikke noget ekstraordinært, den ligner meget de fleste byer i Irland med butikker, katedraler og pubs. Dermed ikke sagt at den ikke er et besøg værd, det er den bestemt.

Det faglige

Jeg havde fem fag, da jeg var afsted på tredje semester og skulle have 30 ECTS point. Fagene var Advanced Broadcasting, Sociology og Media, Introduction to Sociology, Introduction to Irish Politics og Introduction to New Media and Cultural Studies.

Mine bedste fag var uden tvivl Advanced Broadcasting og Irish Politics. I disse fag var underviserne dygtige og meget motiverende. Det var især fedt at lære noget mere om det politiske system, da jeg ikke vidste noget som helst på forhånd. Det gav også en bedre forståelse af både irsk kultur og historie, og så var det også oplagt i en kaotisk tid med Brexit for døren.

Generealt var niveauet i de andre fag lavt, men der er et væld af forskellige fag, så der skal nok være mulighed for at finde noget spændende.

Gode råd

Meld dig ind i nogle af universitetets clubs og societies. Alt dette får man meget mere at vide om, når man er der. Jeg var selv medlem af Outdoor Pursuit Club og International Society, som begge arrangerede mange fede ture rundt i Irland, hvor man så noget vildt natur og hyggelige byer.

Lad være med at handle i Spar. Det er næsten dobbelt så dyrt som alt andet. Selvom man skal gå lidt længere for at komme til Aldi eller Lidl, er det besværet værd.

Vær ikke bange for at snakke med irerne. De er de flinkeste mennesker, og de er altid klar på en sludder for en sladder, om det så er på pub eller på en shoppetur.

Udnyt pubkulturen. De irske pubs er bare noget helt specielt med en helt særlig stemning over sig, som man ikke finder hjemme i DK.

Giv den gas på Stables, men kom også ind til byen engang imellem. Hver fredag er der international fest på universitetets pub ’Stables’. Det er en god måde at møde andre udvekslingsstuderende på, og der er altid gang i den på dansegulvet. Men det er også fedt at tage ind til byen, selvom det er lidt mere besværligt, når man skal med taxi.

Tag på ture rundt i landet, når du har tid. Selvom Irland er et lille land, har det utroligt meget at byde på. Jeg dyrkede især naturen, og det kan i den grad anbefales at bestige Carrauntoohill, som er det højeste bjerg i Irland.

Udveksling Dublin Institute of Technology (DIT), Irland

Mette Marie Birch Breuning, journaliststuderende

 

Inden jeg tog til Irland, vidste jeg ikke særlig meget om hverken landet eller DIT, men lad mig sige det ærligt: for mig var det helt sikkert oplevelsen, rejsen og mødet med en anden kultur, der dannede baggrund for, at jeg valgte at tage på udveksling. Og på det punkt blev jeg bestemt ikke skuffet.

Irland er et virkelig spændende land med en meget stærk historie og kultur, som man mærker, næsten uanset hvor man går. Men det fedeste ved Irland er, at landet ikke er større. Det er utroligt nemt at rejse rundt i weekenderne og besøge store dele af landet på kort tid. Det udnyttede jeg til fulde, for naturen i Irland er fuldstændig fantastisk, og det er helt sikkert mine mange ”day trips” og ”weekend tours”, jeg vil huske fra mit udvekslingsophold. Og så selvfølgelig de utallige ”pints” på et hav af forskellige pubs i Dublin.

Lige præcis Dublin er en by, som jeg virkelig blev positivt overrasket over. Den er fyldt med murstenshuse, kulørte hoveddøre, karakteristiske skorstene, dobbeltdækkerbusser og så selvfølgelig pubs. Men Irland, og specielt Dublin, kæmper også med en meget omfattende boligkrise, hvilket betyder, at man ikke kan undgå at støde på hjemløse og såkaldte ”rough sleepers” på gaderne. Det til trods har jeg aldrig nogensinde følt mig utryg i Dublin, og irerne er uden tvivl nogle af de mest venlige og hjælpsomme mennesker, jeg har mødt.

I forhold til skolen i Dublin var det i begyndelsen en udfordring for mig, at irerne har et meget afslappet forhold til tid og procedurer generelt. Inden jeg tog afsted, vidste jeg derfor ikke ret meget om, hvilke fag jeg skulle have, eller hvilke jeg havde mulighed for at vælge. Noget der skabte en del forvirring, også fordi skolen var længe om at svare på mine e-mails. Da jeg ankom, fandt jeg selvfølgelig ud af, at alle var i samme båd, og at de ansatte var meget hjælpsomme. Men vælger man at tage sit udvekslingsophold på DIT, skal man væbne sig med tålmodighed, og tro på at det hele ordner sig i sidste ende! Hvilket det som regel gør.

Overordnet skal man være indstillet på, at DIT fungerer anderledes end DMJX. Man har færre undervisningstimer end herhjemme, til gengæld har man flere forskellige fag på én gang. Jeg havde ingen eksaminer men derimod løbende og afsluttende essays i alle min fag, og jeg måtte ret hurtigt gå i gang for at kunne nå det hele. Det faglige niveau er ikke højere end i Danmark, men det afhænger selvfølgelig af, hvilke fag man vælger.

Jeg vil ikke gå i dybden med alle mine fag, men et enkelt, som jeg klart vil anbefale, er ”Irish Cultural Studies”. Faget er udelukkende for udvekslingsstuderende, så man får mulighed for at lære mennesker fra hele verden at kende. Derudover er det en god måde at lære om Irlands kultur og historie på, og så er underviseren, Marc, meget engageret og inspirerende. Så meget at han næsten hver uge tager sine studerende med på pub efter undervisningen.

Noget af det vigtigste ved DIT er de mange ”societies”, som man får mulighed for at melde sig ind i. Skolen har forskellige foreninger, og de strækker sig vidt! Lige fra klatring, dans, irsk sport (hvad er hurling??) til Harry Potter og bage-foreninger. Det er virkelig en god idé at bruge foreningerne til at få stablet noget socialt på benene, og så er det en oplagt mulighed for at møde irske studerende. Derudover vil jeg klart anbefale, at man deltager i introduktionsugen. Det er afgørende både på grund af de mange praktiske oplysninger, og så selvfølgelig fordi det giver en mulighed for at møde andre udvekslingsstuderende. De mennesker, jeg mødte i den første uge, blev også dem, som jeg endte med at hænge ud med resten af tiden. Man skal huske at melde sig til introduktionsugen i god tid, for der er begrænsede pladser.

Overordnet kan jeg sige, at hvis man vil have et udvekslingsophold fyldt med smuk natur, hyggelige pubs, storbyliv og en generelt afslappet atmosfære, så er DIT i Dublin det helt rigtige valg!