Monthly Archives: August 2017

Ryerson University

Ryerson University, Toronto, Canada

Leave a comment

Af Tobias Lassen, Fotografisk Kommunikation

I januar-maj 2017 var jeg på udveksling i Toronto, hvor jeg studerede Photography Studies på Ryerson University.

 

Jeg var så heldig at finde et værelse hjemmefra gennem en ven, der tidligere selv havde været på udveksling i Toronto. Jeg delte et lille byhus sammen med to canadiere i kvarteret Little Portugal. Det er på alle måder noget, jeg kan anbefale. Det er en god måde at opleve det ”lokale” Toronto på og få nogle canadiske bekendtskaber og tips. Downtown Toronto er et meget lidt hyggeligt, skyskraber-Times Square-agtigt shopping område, som er sjovt at besøge, men knap så fedt at opholde sig i hele tiden (det er også her, man studerer). Hvis man ikke lige har en ven magen til min, kan man prøve de mange Facebook-grupper eller sider som torontoroommates.ca, kijiji.ca og selvfølgelig AirBnB.

Det fede ved Toronto er, at byen har vildt mange forskellige kvarterer med hver sine personligheder at gå på opdagelse i. Det er især kvartererne nord og vest for downtown som Little Portugal, West Queen West, Little Italy, Kensington Market og Parkdale, som jeg helt klart synes er fedest at bo og opholde sig i med charmerende, sjove små butikker og kaffebarer (og så lige LGBTQ-kvarteret The Village ved Church St øst for downtown). Jeg vil anbefale at prøve at bo indenfor Bloor St mod nord / Lansdowne Ave mod vest / Sherbourne St mod øst, for ikke at få bruge for meget tid på offentlig transport (der fungerer meget bedre end de lokale elsker at brokke sig over 🙂 Der er bus, metro og sporvogne, og man finder hurtigt ud af, hvad der kører hvor. Jo, der er trængt i myldretiden, men det må næsten forventes, når en by næsten har et indbyggertal på størrelse med Danmarks).

 

At der er masser at opdage i Toronto er også fedt, fordi semestret er ret kort og intenst og der ikke er meget tid til at rejse rundt i landet. Vi havde én uges ferie, mens jeg var der, og da afstandene er store og indenrigsfly dyrt, nåede jeg kun nogle små ture nær Toronto. I weekenderne kan man fx nå til Niagara Falls og Scarborough Bluffs. I ferien besøgte jeg Montreal og Quebec. Har man tid og råd tror jeg, det er ret fantastisk at flyve over og opleve Vancouver og nationalparkerne vestpå.

 

Man bliver tilbudt et par Skype-samtaler med Ryersons udvekslingskoordinator inden man ankommer. Det er ret fedt. Han kommer både med generelle tips og oplysninger, men også specifikt med hensyn til bolig. Han spørger, om man er interesseret i at få et klubværelse tæt på campus. Jeg svarede nej, da jeg var helt sikker på, jeg hellere ville finde noget ude i byen og få nogle lokale bekendtskaber frem for at bo med de andre udvekslingsstuderende, som man alligevel møder til en masse exchange-arrangementer. Dem, jeg talte med, som boede der, sagde at det var fint nok, men lidt beskidt, spartansk og dyrt til prisen. Og downtown er som nævnt ikke det mest hyggelige kvarter i Toronto.
Downtown er også området, hvor Ryerson University holder til, spredt ud over en del, for det meste ret nye, store bygninger. Som fotografistuderende kommer man mest til at være på School of Image Arts, der er en stor bygning kun dedikeret til studier for fotografi og film (!). Rigtig fine forhold i forhold til leje af udstyr, print, computere etc. Skolen ligger belejligt 5 minutters gang fra ”Torontos Times Square” og centrale knudepunkt, Yonge-Dundas Square. Skolen har sin egen kaffebar, Balzac’s, der serverer rigtig god kaffe. Overfor skolen ligger endnu en stor bygning, Ryerson Student Centre, med bl.a. bibliotek, læsesale og en Starbucks.

 

Som fotografistuderende vælger man først fag, når man er ankommet. Søg derfor om forhåndsgodkendelse på alle de fag, der står listet på Ryersons hjemmeside. Ryerson anbefaler, at udvekslingsstuderende vælger 4 fag. Som fotografistuderende er det vigtigt, at du alligevel vælger 5 – med mindre du, som jeg, hellere vil erfare bittert, at du må tage et ekstra fag hjemme senere. Ryersons udvekslingskoordinator præsenterer dig for en fagpakke, hvor du skal vælge 2 eller 3 fag fra en lille obligatoriske gruppe, og det samme fra en stor gruppe af valgfrie fag. Jeg valgte følgende fag:

Visual Studies III

Fag fra den valgfrie blok af fag, undervist af kunstneren Max Dean. Uformel rundkreds-/klasseundervisning med ca. 25 studerende på holdet.

Max bad os om at lave 4 kunstneriske værker i løbet af semestret ud fra fire meget åbne briefs: en fortolkning af ordet ‘selfie’, et performanceværk, et værk hvor vi skulle ændre formatet midtvejs men beholde samme idé, og et “Mount Everest”-værk, dvs. et stort finaleprojekt.

Max er rigtig god til at skabe et trygt, hyggeligt og inspirerende rum, hvor han bruger de studerendes værker til at starte samtaler og diskussioner om værkerne og kunst generelt. Det er meget spændende og givende. De canadiske studerende er dygtige til at tænke udover fotografiet som format og jeg fik selv afprøvet formater og genrer, jeg ikke havde kastet mig ud i før, hvilket var meget inspirerende.

 

Photography Production

Et fag fra den gruppe af fag, som var obligatorisk at vælge fra. Undervist af fotojournalisten Christopher Manson. Klasseundervisning med ca. 20 studerende.

I dette fag skulle vi i løbet af semestret lave to større kunst-projekter. Det første projekt var en iscenesat fotoserie med et filmisk udtryk og et valgfrit tema med gennemgang i klassen. Det andet var et hybrid-projekt, hvor vi skulle enten integrere eller helt erstatte fotografiet med andre formater/elementer, og udstille til sidst. Tema var igen valgfrit.

Undervejs i projekterne viser man ‘work in progress’, snakker om temaer med underviseren og de andre studerende og udvikler en skriftlig ‘artist statement’, der er en refleksion over ens værk og koncept.

Christopher er en meget engageret underviser, der præsenterer de studerende for en masse fotografer, kunstnere, værker og projekter som inspiration. Han interesserer sig for de studerendes projekter og kommer hele tiden med inputs, både i og udenfor undervisningen.

 

The Expanded Image

Endnu et fag fra den obligatoriske gruppe af fag. Klasseundervisning med ca. 20 studerende.

Faget er et videofag. Det er mit indtryk, at de fotografistuderende på Ryerson arbejder en del mindre med levende billeder end vi gør på Fotografisk Kommunikation. De studerende var gode til at udvikle koncepter og underviseren kommer med gode inputs, feedback og inspirationskilder. Men selve produktionen er på et lavere niveau end herhjemme.

Vi havde to projekter i løbet af semestret, hvor man selv kunne bestemme om udtrykket skulle være kunstnerisk eller kommercielt. Et videoprojekt med temaet ‘bevægelse’ og et udstillingsprojekt, hvor man skulle bruge videomateriale som en del af en fysisk installation. Jeg synes, begge projekter var givende i forhold til at udforske levende billeder som kunst fremfor noget kommercielt kommunikerende.

 

Advanced Topics in Film History and Theory – Queer Cinema

Fra gruppen af valgfag. Akademiske forelæsninger og skriftlige essays. Undervist af forskeren Ger Zielinski.

Jeg valgte dette fag, da jeg selv interesserer mig meget for queer kultur, LGBTQ-historie og art house cinema. Det var ret fantastisk og vildt spændende at have muligheden for deltage i dette fag, der ligger langt fra den mere praktiske og konkrete måde at tænke fotografi på Fotografisk Kommunikation.

Gennem forelæsninger, filmvisninger og essays behandlede og analyserede man LGBTQ-historie, -cinema og -æstetik.

Ger var super dygtig til at skabe en uformel stemning i forelæsningsformatet og til at formidle det tunge, akademiske stof for os, der ikke er så vant til det.

 

Jeg tror, der var omkring 30 forskellige fag at vælge mellem i fagpakken, så der er stor mulighed for selv at forme det faglige på udvekslingen, hvilket er vildt fedt. Ulempen er, at man, fremfor at have en stamklasse, hele tiden er sammen med nye studerende, hvilket gør, at det sociale kræver en ekstra indsats. Til gengæld bliver man meget tætte med de andre udvekslingsstuderende på fotografi, da Ryerson modtager en del færre af disse om foråret. Endnu en grund til at prøve at finde nogle canadiske roommates. Generelt er alle fag med en meget mere kunstnerisk og akademisk tilgang til fotografiet end på DMJX, hvorfor de canadiske studerende måske også er på et lavere teknisk niveau. Undervisningen fejler dog intet overhovedet.

 

Tips:

* Alkohol – lidt ligesom Sverige har Systembolaget, har staten Ontario ’LCBO’ der står for langt det meste salg af alkohol (ret dyrt og lidt besværligt)

* Tag en billig kasinobus til Niagara

* Husk, at der ofte kommer tax og/eller drikkepenge oven i beløbet

* ’No Frills’ er det billigste supermarked, ’FreshCo’ lidt lækrere og lidt dyrere, og ’Loblaws’ det dyreste med flest specialvarer

* Chinatown er dit sted, hvis du leder efter dumplings, billige ting og grønthandlere

* Husk at tage en transfer eller POP (proof of payment) ticket, når du bruger offentlig transport

* Regn med københavnske priser på transport, husly, mad etc.

* ’Dollarstore’ = canadisk Tiger-butik (ligesom Chinatown også et godt sted til diverse billige ting)

* Husk at drikke masser af billig kaffe (og savner du dansk-ish kage, så besøg ’FIKA Café’ i Kensington Market)
* Spis ude ofte! Torontos mega mangfoldige befolkning har betydet, at der er en fantastisk madscene fra hele verden!

Monash University

Monash University, Melbourne

Leave a comment

Af Melissa Kühn Hjerrild, fotojournalist

Jeg er fotojournaliststuderende, og jeg har været på Monash University i Melbourne.

T A G     T I L     M E L B O U R N E .  Bekymring og stress ligger laaaaangt væk fra den dejlige, dejlige by. På gaden er der et kæmpe mix af etniciteter. Hver dag er der kulturarrangementer forskellige steder i byen og det er nemt at finde en yndlingscafe, spillested og hyggelige kroge. I centrum (CBD) er der skyskrabere og gademusikanter bedre end Safri Duo. Gadehjørnerne er organiserede, kvadratiske, men det er stadig muligt at finde små gyder, hvor der dukker en fed bar med farverige lyskæder, god musik og billige øl op eller en udendørs hip hop bar med dansende glade mennesker en søndag aften. Hvis man tager sporvognen lidt ud af byen, kan man hurtigt komme til enten Prahran, North Melbourne, Fitzroy eller Brunswick. Mine fire yndlingsområder. Her er der specialforretninger, træhuse i pastelfarver med verandaer og brændeovne, cafeer (alle cafeer i Melbourne laver eksemplarisk kaffe!), vinbarer, restauranter, genbrugsforretninger og mange af de små ‘barbershops,’ hvor smukke mænd barberer smukke mænd. De serverer gerne en god kaffe til dem, der bare er med eller har lyst til at hænge for at være i godt selskab eller høre god musik. Og selvfølgelig barer! Der er masser af barer.

Overalt er der spillesteder og hver eneste dag, er det muligt at finde en god koncert. Det svære er at vælge, ligesom at udstillinger og museer har virkelig meget at byde på, og der bliver ofte afholdt fede events disse steder. God mad er der også rigeligt af (især gode vegetar-muligheder).

A D R E S S E ?  I starten af semestret boede jeg sammen med tre franske piger, som jeg havde mødt på uni. Vi boede i Prahran, jeg delte værelse og betalte stadig 3.500 kr om måneden. Jeg boede i anden halvdel af semestret i et kollektiv med fem australiere. Vi boede i Brunswick, jeg betalte 2.700 kr. for et dejligt værelse, og vi havde en fed have med frugttræer og kæmpe kaktus. Altså to meget forskellige steder, og jeg vil helt klart anbefale at finde sammen med nogle i et hus. Man skal nok generelt regne med, at priserne ligger omkring de samme som i København.

D E T     S O C I A LE .  Jeg gik all in på intro-ugerne og alt det der, men jeg fandt ud af, at jeg helst ville lægge min energi og tid hos folk fra Melbourne og mig selv 🙂 De fleste andre udvekslingsstuderende var fra Skandinavien, Frankrig, Spanien, USA og virkelig mange fra Japan og Kina. En del på omkring 19-20 år. Jeg synes, det var rart at komme lidt væk fra hele det der uni-miljø. Der er store muligheder for at opsøge andet i Melbourne, og det er også nemt at gå ind i uni-livet, så det er helt afhængig af, hvad man gerne vil have ud af semestret. Hvis man gerne vil uni-liv, er det muligt at bo på campus selvfølgelig, men jeg vil anbefale at bo i Melbourne, ellers tror jeg hurtigt, at man kan komme til at isolere sig på campus og ikke se så meget af Melbourne. Men jeg har også hørt godt om campus-livet og især i starten, var det fedt for folk på campus, at de kendte hinanden ret godt allerede. Det er en mere ligetil at lære nye at kende.

Jeg var på en del ture ud fra Melbourne, på camping og på små musikfestivaler over en weekend. Det er en god ting at kende folk med en bil eller leje en, da det er lidt bøvlet med deres bus-system udenfor Melbourne. Jeg syntes, det var fedt at tage ud fra Melbourne en gang i mellem, der er så meget smukt at opleve. Natur, vandreture osv. Der er mange fede festivaler hele året rundt, og folk er generelt glade for camping, men der skal lige koordineres i forhold til opgaver på uni. . . . . . . .

U N I :   Monash University er nærmest en hel by for sig og med tre forskellige campus: Peninsula, Clayton og Caulfield. Peninsula aner jeg intet om. Clayton ligger lidt langt væk, men her er der gode muligheder for at deltage i en masse klubber på uni, midten af campus er nærmest et lille bycenter. Alt er rimelig nyt og fancy, og jeg synes, det er ret upersonligt. Det ligger lidt langt væk fra centrum af Melbourne. Jeg endte alligevel med at tage et fag på Clayton, fordi professoren Susan Carland bare er skarp og spændende, og hun kom ind i hendes røde glittersko, matchende glitterøreringe, hijab og jeans og remsede alle de spørgsmål op om Australien, som jeg havde. Hendes fag “Contemporary Australia” kommer i løbet af de 12 uger på semestret ind på forskellige

temaer i Australien, som prøvede at besvare alle de her forskellige spørgsmål. Jeg var så glad for, at jeg havde faget (selvom jeg mest bare fandt ud af, hvor meget jeg ikke ved om Australien!) Jeg gik også til lidt kor og meldte mig ind i nogle andre ting, men det nedprioriterede jeg hurtigt igen, selvom jeg havde indtryk af at adventure-klubben havde gang i nogle fede ting. På Clayton er der et lille hyggeligt spise-område på 1. salen med frivillige, der laver lækker mad og her er gratis kaffe hver tirsdag som MOVE-medlem (for udvekslingsstuderende), hvor man lige kan sige hej til de andre. Det var ret hyggeligt. Der er også et lille bikery på campus, hvis man skal have fixet sin cykel.

“Caulfield” ligger ikke særlig langt fra Melbourne. Især ikke hvis man bor nord for centrum, hvilket jeg gjorde i starten. Her er der en del af de kreative fag. Jeg havde maleri, film studier og video journalistik på Caulfield. Journalistik på Monash er ikke på samme niveau, som jeg var vant til hjemmefra, især ikke efter at have været i praktik. Jeg synes, vores lærer (Nick Parkin) var alt for konservativ i hans tilgang til journalistik, meget af det magiske og sjove ved journalistik fik han gjort traditionelt og forudsigeligt, synes jeg. Men hvis man ikke har nogen video-erfaring, kan faget give en fin indsigt. Jeg prøvede en del fag af inklusive journalistiske fag i løbet af de første to uger og har en del at uddybe her, så hvis du overvejer Monash, er du meget velkommen til at kontakte mig. De journalistiske fag, kan sagtens være gode, men det kommer virkelig an på hvilke, hvornår på semestret, lærer/professor og hvis du vil specialisere dig indenfor fx lyd eller video. Når det gælder journalistisk er Australien heller ikke ligefrem foran, og jeg synes ikke, det var inspirerende at se, hvordan de lavede journalistik, så måske er det også det, som har smittet lidt af på mit indtryk af fagene og underviserne.

Det har virket meget bedre for mig at supplere journalistikken. I film studier gik vi i dybden med en ny film hver eneste uge. Faget indeholdt screening af den film, som havde med ugens fokus at gøre, og ud fra forelæsning og holdundervisning gik vi derefter i gang med at analysere filmen. Især var jeg glad for ugerne med fokus på dokumentarfilm og film noir. Niveauet i starten var ikke højt nok under holdundervisningen, men det blev bedre med tiden. Den feedback vi fik for vores opgaver, var ekstremt brugbar, og det var tydeligt, at lærerne var engagerede. Forelæsningerne var altid givende og pensum og film var godt udvalgt. Jeg har fået inspiration, nye måder at se på film, ideer til egne projekter og et helt andet perspektiv på film og hvad film kan. Historiefortælling, et narrativ, nogen der har noget på hjerte er alt sammen noget, der for mig ligger tæt op af den journalistik, som jeg finder interessant, og jeg synes derfor, det har været et fedt perspektiv at få.

Monash har en god afdeling for kunst, så jeg havde valgt maleri, hvor jeg havde en Melbourne-baseret kunstner som lærer. Hun var vildt ambitiøs på vores vegne, og det var et privilegium at have det fag. Jeg ville ønske, at jeg havde valgt flere af den slags. Der er mange forskellige niveauer, så hvis man har lyst til at prøve det af, kan man sagtens det uden en masse erfaring, og hvis man har, er der gode muligheder for at blive udfordret. Jeg synes især, det var ret befriende at arbejde med ideer og proces på den måde, som vi gjorde. Vi tog hele tiden udgangspunkt i, hvad vi så, hvad vi blev inspireret af, tog det videre og gjorde det mere og mere til vores. Hele processen fik lov til at tage tid, så man kunne gå i dybden. Produktet blev mindre relevant. For mig var det fedt, fordi at jeg havde lavet meget, som avisen skulle bruge, men som ikke kom direkte fra mig, og ligeledes som avisen skulle bruge, men som havde en deadline, hvor produktet jo var det vigtige. Maleri tog en del af min tid. Der var masser til hver uge, som skulle forberedes. Så tag det ikke, hvis du tænker, at det kan være sådan et “slappe-af-fag.”

R E J S E R .   Mens jeg var i Melbourne, tog jeg til Tasmanien og vandrede, da jeg kendte en, som var på udveksling der. Noget af det smukkeste jeg har set. Man har en uges påskeferie, så der er det oplagt at rejse lidt ud. Jeg tog også til Perth, da jeg kendte en anden på udveksling der, det kan anbefales, især hvis man tager længere nordpå. Jeg blev ved med at blive overrasket over hvor varieret et landskab, der er i Australien. SMUKT LAND! SERIØST! SMUKT! SMUUUUUKT!

A F S T E D ,   A F S T E D. Udveksling var også hårdt. Jeg havde perioder, hvor jeg følte mig ensom og rastløs, og hvor jeg skulle vænne mig til at være universitetsstuderende og ikke arbejde som fotojournalist. Det savnede jeg, samtidig med at det var dejligt at have så meget tid lige pludselig. Jeg havde et meget blandet forhold til Monash University, det er meget vigtigt at vælge de rigtige fag. Gerne de fag som er på australiernes sidste år, så det er på lidt højere niveau. Jeg har kun godt at sige om Melbourne. Tag dertil. Byen er fantastisk. Det er menneskerne også.

Sådan virkelig.

Tips:

  • Jeg gik død i ansøgningen. Men al det besvær virker ligegyldigt, når du først har været af sted. SÅ hold ud, tag af sted og skriv hvis du har brug for assistance
  • Flairy Floss på facebook er et godt sted at finde et sted at bo. Folk slår som regel op, at de mangler en lejer en uge/to uger fø Nogle gange kan man finde noget hvor de søger længere ude i fremtiden. Jeg vil råde til at have nogle linet op til når du kommer eller hvis du er heldig: finde noget inden
  • Tjek fagene grundigt og vælg på forhånd nogle ud fra Monash’s hjemmeside (Husk at få dem forhåndsgodkendt af skolen – det er stort set bare at kopiere teksten fra fagets info på hjemmesiden samlet ind i en mail.) Men vær åben over for ændringer og tag til nogle forskellige fag i løbet af de første to uger, det er en gave at opleve underviserne, inden man væ Fagene svinger så meget. Efter to uger skal du have valgt og DMJX skal have forhåndsgodkendt.
  • husk at årstiderne løber modsat vores. Undervurdér ikke vinter i Australien og tag varieret tøj med. “Fire årstider på en dag,” siger de
  • hvis du tager til Melbourne kommer du til at gå glip af noget hele tiden, fordi der sker så Luksusproblem, men FOMO er farligt her!!
  • Ceres Environmental Park er en lille grøn fantastisk oase i Brunswick – googl det, tag dertil! Et paradis.
  • Jeg fik INGEN legater. Tror ikke den var specifik nok, så jo mere fokus, jo bedre er chancerne for legater, er min opfattelse
  • Jeg fik en brugt cykel af en ven. Ellers er der også brugte at finde på com Især da jeg flyttede til Brunswick, var det fedt at cykle, da der er gode cykelstier væk fra store veje, der går lige til centrum. I Australien kører de i den modsatte side og alle skal have cykelhjelm på, begge vænner man sig hurtigt til.
  • Der er massevis af gode steder, hemmelige barer osv. skriv endelig, hvis du er kommet af sted og mangler steder
  • offentlig transport fungerer rigtig fint. Sporvognene er hyggelige og du bipper bare af og på med dit myki-card (australsk version af rejsekortet, der bare fungerer meget bedre)
  • Australiere tager mange stoffer. Det er vildt nemt at holde sig fra, men vær opmærksom på det 🙂
  • meetup brugte jeg en del for at møde folk i Melbourne. Det er en app med alt fra sejlture, yoga og vandreture, som man organiserer sammen med folk via appen

Jeg uddyber hellere end gerne: på face – Melissa Kühn Hjerrild eller melissakuhnhjerrild@gmail.com.

Kyung Hee University

Kyung Hee University

Leave a comment

Af Kirstine Dalgaard Nielsen, journalist

Linje 1 suser ind på perronen, og min puls begynder at stige. Jeg har allerede scannet morgenens medrejsende og spottet to ‘ajummaer’ på min venstre side. Der er en håndfuld

frie sæder i kupeen, og så snart dørene åbnes høres ’startskuddet’. Kampen er i gang! Med deres små trollier flyvende efter sig, og uden tanke for om de rammer en medrejsende, suser ’ajummaerne’ mod kupeens frie pladser. Men jeg er hurtigst, og slår røven i sædet mens en såret ’ajumma’ hurtigt må søge mod “priority” sektionen i kupeens ende. En højlydt mundhuggen om, hvem der egentlig har ret til sæderne tiltænkt ældre, svagelige og gravide, går i gang. Der rokeres rundt mellem de gråhårede, og jeg ser spændt til – hvem mon taber i dag?

En ’ajumma’ er en ældre koreansk kvinde, oftest et godt stykke over 60! Hun skyer ingen midler, men kører stilen; “Hver kvinde for sig selv”. Hun er frygtet særligt i subwayen, men også i supermarkedskøer og på gaden. Hun er frygtet af lokale så vel som ’waygooks’ – ikke-koreanere. Jeg tog som waygook til Sydkorea med en (naiv) forventning om at møde et deprimeret og selvmordstruet folk, der gav livet mening ved at lade sig skønhedsoperere, høre k-pop og spille computerspil. Dem mødte jeg også, men som så mange gange før opdagede jeg, at mine stereotyper var alt andet end sandhed. Jeg vil vove den påstand, at jeg har mødt mange frustrerede og til tider deprimerede unge og gamle koreanere, der holder livet kørende med kold kaffe og soju, deres søde form for snaps. Men jeg mødte også et folk, der er splittet mellem generationen af hårdtslående konservative ’ajummas’ og unge mennesker, der drømmer om at blive klogere på verden omkring sig. Sydkorea er et land, der har været igennem en for mange andre lande misundelsesværdig teknologisk udvikling, men socialt sidder de fast i gamle normer og dyder. Det gamle stempel som værende ”the Hermit Kingdom” mærkes, og Sydkorea har et stykke vej at gå, før de kommer helt fri fra deres hermetisk lukkede fortid og tættere på drømmen om at blive multikulturel. Når det er sagt, følte jeg mig meget velkommen i Sydkorea.

Jeg blev en naturlig del af Seouls pulserende liv. Mine fag på uni bragte mig nærmest tilbage til min tid som gymnasieelev, men hurtigt accepterede jeg præmissen og fik rigtig meget brugbart med – både om kulturforståelse, kommunikation på forskellige niveauer og den koreanske verden. Det hjalp mig flere gang, når jeg var ved at blive noget frustreret over, at ingen af koreanerne sagde noget i timerne, ofte talte i ”koder” og var svære at blive helt kloge på. Mine fag gav mig en forståelse for det samfund, jeg var havnet i og den kultur, som jeg havde valgt at være en del af for fire måneder. Danmark blev skiftet ud med Sydkorea, fordi jeg søgte noget helt andet ret kulturelt. Ikke nok med jeg fik mulighed for at bo midt i en millionby på 27 etage med udsigt ud over den sydlige del af Seoul, så fik jeg også en ny forståelse for det magtspil, der udspiller sig i den del af verden, hvor Kina, Rusland og USA er storspillere. Med Nordkorea som sin nabo bliver det heller aldrig kedeligt, men koreanernes stålfaste ro, selv i mere kritiske situationer, var inspirerende og ikke en jeg havde regnet med at finde. Jeg havde måske forventet frygt, men langt hen ad vejen oplevede jeg et folk, der er rigtig gode til at hygge sig og være sociale, selvom de selv synes, de står overfor nogle store udfordringer på særligt velfærdsfronten og i forhold til retten til et godt liv, på deres egne præmisser.

En ældre herre i hvidt jakkesæt, taber kampen om pladsen i subwayen. Han rejser sig og kampen er slut. Ligesom mine medrejsende vender jeg snuden mod min smartphone og et nyt spil jeg har downloadet. 24 minutter senere suser vi ind op Hoegi station. Spillet lukkes ned, og jeg stiller mig i kødranden af koreanere, der masser på for at komme ud, mens jeg holder et vågnet øje med flyvende trollier. “Just another morning in Seoul Subway.”

Kyung Hee University

KYUNG HEE UNIVERSITY, SEOUL, SYDKOREA

Leave a comment

Af Andreas Bach Hougaard, journalist

Kan du lide syltet kål i chili, billig alkohol og medstuderende, som er flere år yngre end dig selv? Så er Sydkorea noget for dig!

Hér vil din tålmodighed og hukommelse blive presset til kanten, når du skal have undervisning med studerende, som ikke ønsker at tale engelsk, og til eksamen uden hjælpemidler.

Hér vil du opleve, hvordan livet uden intimsfære er, når vildfremmede mennesker gnider sig op ad dig – i bussen, på fortovet og i køen i supermarkedet.

Og hér vil du kunne prøve kræfter med gamle kvinder, når fløjlshandskerne tages af og de skamløst skubber og hiver i dig for at komme først til de ledige sæder i metroen.

Kort sagt: Hvis du skal til Sydkorea, skal du være beredt på en hverdag, der på mange måder er markant anderledes end livet som studerende i Danmark.

Universitet
Kyung Hee University har titusindvis af studerende og strækker sig over et større område, hvor alle fakulteter, administrative bygninger og bibliotek befinder sig.

Undervisningen foregår ikke i forelæsningssale, men i klasselokaler. Hvor mange elever, der er i disse klasser, kan variere. Det maksimale antal er dog 40.

Der føres protokol ved hver lektion, og fravær har en direkte negativ indflydelse på ens karakter.

Blot fordi et fag er på engelsk kan det sagtens ske, at flere koreanere tager det. Min erfaring er, at koreanske studerende og asiatiske udvekslingsstuderende sjældent deltager aktivt i undervisningen.

Det er også min erfaring, at det faglige niveau er en anelse lavere end i Danmark. Det behøver imidlertid ikke være nogen skidt ting, da du med al sandsynlighed skal bevæge dig ud i ukendt farvand med nye studier og fag. Udbuddet af journalistiske fag på engelsk er nemlig mildest talt begrænset (da jeg var af sted, var der ét).

Logi
Få hunderede meter fra universitet ligger dets tilknyttede studenterboliger. Jeg boede imidlertid ikke her, da disse boliger er omfattet en del restriktioner som f.eks. kønsopdeling.

Min kæreste og jeg fandt i stedet en bolig i centrum af Seoul via firmaet URSeoul. Virksomheden tilbyder en række forskellige boformer, der er tiltænkt udvekslingsstuderende. Her er også et fællesskab af unge fra hele verden, men det bestod i sagens natur ikke udelukkende af Kyung Hee-studerende, som på universitets eget campus. Lejen hos URSeoul er også noget højere.

Bevægelighed og kommunikation
Seoul er nem at bevæge sig rundt i da offentlig transport er både yderst veludviklet og meget billig. Dertil er (næsten) al skiltning skrevet på engelsk. Derfor er det en leg, når man skal ud at opleve det hav af spændende ting, der er at se og lave i og omkring byen.

Generelt er Sydkoreanerne gode til at skilte på engelsk – særligt i de større byer, men også i de mindre. Koreanernes færdigheder ud i engelsk er dog meget varierende. Det syntes, at jeg stødte på en koreaner med dårlige egenskaber i engelsk, for  hver koreaner jeg mødte med gode egenskaber i engelsk.

Jeg anbefaler, at man altid har sin telefon og Google Translate-appen med sig, når man bevæger sig ud, da den både kan oversætte ved indtastning, diktering og gennem kameraet. Sidstnævnte er utroligt bekvemt, f.eks. når man står i supermarkedet med en madvare og gerne vil vide, hvad den indeholder.

Det sociale
Som nævnt tidligere er der et fællesskab af udvekslingsstuderende både på skolens campus og hos URSeoul. Dertil er der også være mulighed for at falde i snak med andre udvekslingsstuderende i forbindelse med undervisningen.

Universitetet har desuden en klub kaldet IFCC (International Friendship and Culture Club), hvorfra enhver udvekslingsstuderende får sig en koreansk ”buddy”. Klubben arrangerer også en række begivenheder og fester for de udvekslingsstuderende.

For det meste af min tid i Seoul, gik min kæreste og jeg på opdagelse sammen alene – derfor er det begrænset, hvor meget tid jeg brugte på byture. Det er dog mit klare indtryk, at der som regel altid foregik et eller andet, og at man altid var velkommen.

Ludwig Maximilians Universität

Ludwig Maximilians Universität

Leave a comment

Af Caroline Vendelbo Sørensen, journalist

Grüße Sie! Wie geht es dir?

Mig går det godt. Jeg befinder mig stadig i München, hvor jeg har tilbragt min udveksling her i sommersemestret 2017. Det er eftermiddag, og netop som jeg skriver denne klumme, nyder jeg en kop god kantinekaffe i baghaven til Oettingenstraße 67, hvor blandt andet den kommunikations- og politikvidenskabelige afdeling befinder sig. Her i baghaven tilbringer jeg en del af min til med at læse, når jeg ikke er til forelæsninger, seminarer, på biblioteket eller selvfølgelig deltager i alt det andet sjove, som sådan et Erasmus-semester i München også har at byde på. Pointen er, at semestret hernede er forskudt med omkring to måneder, hvilket er meget godt at være opmærksom på, hvis du gerne vil hertil. Derfor anbefales det også at tage afsted på 8. semester og så skyde sin bachelor nogle måneder.

Nå, men nu jeg er ved bygningen her, som højst sandsynligt også vil blive dit primære tilholdssted som universitetsstuderende på Ludwig-Maximilians-Universität, så kan jeg fortælle, at den er placeret nærmest inde i Englischer Garden. En kæmpe park i hjertet af byen sammenlignelig med Kongens Have i København – bare større – til stor glæde for byens beboere på varme sommerdage, som vi har haft en del af. Det er dog tydeligt at høre, at jeg ikke befinder mig i København, men i Bayerns hovedstad. I baggrunden hører jeg nemlig ikke kun fuglene synge, men også den traditionelle sydtyske orkestermusik fra byens nok mest kendte Biergarden, der ligger et par hundrede meter inde i parken. Engang imellem til gene for koncentrationen i en travl studiehverdag, men helt sikkert også noget, der kendetegner byen og dens mange traditioner, som jeg skal huske at værdsætte, inden jeg vender snuden hjem igen.

Hvorfor Tyskland?
Tyskland? München? Det lyder måske ikke lige så eksotisk som den californiske kyst med fester og røde partykrus, eller backpacker-ture i australske naturreservater, og flere spurgte mig også meget undrende inden afrejse, hvorfor jeg havde valg netop Tyskland. Det kommer sig i første omgang selvfølgelig af en personlig interesse og et tilhørsforhold, men Tyskland er trods alt også det største land i Europa – også sprogligt – og den mest dominerende spiller i EU-samarbejdet med moder Angela (Angie) Merkel på tronen. Og for dem, der ikke interesserer sig helt vildt for hverken EU eller international politik, er her faktisk også både en stor surferkultur (mærkeligt nok, men sandt), bjerge at vandre i, et fodboldhold i verdensklasse, Europas bedste øl, Oktoberfest, og jeg kunne blive ved.

Man kan selvfølgelig godt argumentere for at Danmark og Tyskland på mange områder ikke er så forskellige endda; vi deler grænser og ikke mindst mange vesteuropæiske værdier og normer, eksporterer i massevis af varer både den ene og den anden vej, og vi spiser typisk gerne kartofler og svinekød til aftensmad. Derudover deler vi også en del historie, og som dansker er man som regel godt informeret om Tysklands historie fra sin skolegang. Men Tyskland er ikke længere eller kun gamle historier om nationalisme, krig og jødeforfølgelse eller berlinermuren og DDR. For mig er Tyskland, og München, en åben dør til skønne oplevelser i en anden kultur, et elskværdigt folkefærd og en masse fremtidige muligheder. Så hæng endelig på, mens jeg vil forsøge at gøre dig klogere på universitet, byen og studielivet som udvekslingsstuderende i München.

Mit Ludwig-Maximilians-Universität
Ludwig-Maximilians-Universität er et meget velrenommeret tysk universitet, og den gamle, smukke hovedbygning ligger inde i centrum af byen. Her har jeg forelæsning en gang om ugen. Resten af undervisningen foregår som sagt på den anden side af parken. Det er vist ikke til at skjule, at jeg har beskæftiget mig en del med EU og international politik gennem min udveksling. Jeg har altid fundet emnet vigtigt og var også på EU-holdet på 3. semester på journalistik, så da jeg undersøgte de udbudte kurser og seminarer i den politikvidenskabelige afdeling (institut), så jeg mit snit til at udvide min horisont på området. Derfor har jeg valgt et fag, hvor vi diskuterer, hvorvidt EU befinder sig i en krisetilstand, og et grundkursus i internationale relationer. Jeg tænker, at det er et super supplement til journalistikken, og EU-debatten set fra et tysk perspektiv handler altså også om noget andet og mere end den dominerende danske suverænitetsdiskurs, vi kender hjemme, hvilket er ret forfriskende. Jeg tager begge disse kurser på tysk og vender tilbage til, hvordan det fungerer.

Derudover tager jeg også et journalistik fag på kommunikationsvidenskab, hvor fagene minder mere, om det vi laver på DMJX, og ligger mere til højrebenet. Jeg har valgt et fag på engelsk, hvor vi besøger medieinstitutioner i München. Her har vi blandt andet besøgt Süddeutsche Zeitung og rådhusets presseafdeling, og så skriver vi artikler i forskellige genre og anmeldelser af ekskursionerne. Faget er primært for Erasmus-studerende med blandede faglige baggrunde, hvorfor niveauet ikke er lige højt hos alle, sammenlignet med vores erfaringer fra projekter og praktik, men kurset er interessant, fordi du får adgang til de forskellige mediehuse og ser, hvordan de gør tingene hernede de forskellige steder.

Det er altså en mulighed at tage fag på begge fakulteter. Universitetet anbefaler dog, at du mindst tager halvdelen af dine fag i en afdeling, som du så er tilknyttet til. Hver videnskabelig afdeling (institut) har nemlig hver sine Erasmus-koordinatorer, som du får tildelt, og som du får brug for i forbindelse med praktiske ting som underskrift af Learning Agreement, valg af fag eller i sidste ende karakterudskrift.

Valg af fag
Personligt fandt jeg processen med at finde fag en lille smule uigennemsigtigt. Så uden at det skal blive for praktisk og kedeligt, vil jeg alligevel lige knytte et par ord dertil. Når du starter ansøgningsprocessen i Danmark, vil du blive bedt om at vælge fag allerede, og de forskellige muligheder vil selvfølgelig også præge dit valg af sted, så det er godt at vide, hvor du skal orientere sig. Først og fremmest vil jeg bruge listen over de fag tidligere studerende har taget, da den giver et praj om, hvad der kan lade sig gøre. Dernæst har LMU et fagkatalog, du kan kigge i: https://lsf.verwaltung.uni-muenchen.de/qisserver/rds?state=wtree&search=1&trex=step&root120171=1|295711&P.vx=kurz

Fagene kan variere fra semester til semester, men mange af dem går igen. Det er dog ikke helt nemt at vide, hvor mange ECTS-point de forskellige fag er værd, da det ikke er opgivet på hjemmesiden, og titlen på fagene (Vorlesung, Seminar, Übung, osv.) angiver det heller ikke altid. Dog kan du alligevel orientere dig derom her:

Generelt: http://www.en.uni-muenchen.de/students/exchange/incomings/austausch_engl/index.html

Politikvidenskab: http://www.gsi.uni-muenchen.de/baukasten_zielgruppen/exchange/index.html

Når alt kommer til alt er intet afgjort, før du kommer herned. Du vil blive informeret om processen per mail og vejledt på både en fælles introdag og en i din afdeling, og dit endelige valg af fag foregår online (afdelingerne har forskellige systemer) lige inden studiestart. Så skriv de fag på, du godt kunne tænke dig, når du skal udfylde de første skemaer med fag, og husk, at der er mulighed for at vælge om eller fra, når du først er kommet afsted. Og informer selvfølgelig DMJX undervejs.

Skolegang på tysk eller engelsk?
Der er selvfølgelig en del forskellige engelske fag at vælge imellem på LMU, så hvis du som så mange andre havde din sidste tyskundervisning i gymnasiet, så fortvivl ikke. Det giver dog sig selv, at der er flere muligheder på tysk, hvilket man må sige er helt generelt, for alt man fortager sig i München, selvom folk taler godt engelsk hernede, i hvert fald de yngre generationer.

Universitetet kræver, at du er på niveau B1 for at tage fag på tysk, hvilket ikke er helt uopnåeligt. Og har du bare et lille ønske om at forbedre dine tyskkundskaber, så er det nu du skal slå til. Når du er blevet accepteret på LMU, vil du modtage informationer om et introduktionsforløb for Erasmus-studerende. Det byder blandt andet på et måneds langt intensivt sprogkursus på universitet og et ekskursionsforløb. Det er for egen regning, men guld værd – også socialt. Der forinden havde jeg også taget et andet intensivt tyskkursus på sprogskolen, Deutschakademie, for at udnytte ventetiden, inden semestret gik i gang. Så der er mange mulighed for at lære det tyske sprog.

At tage fag på tysk kræver jo selvfølgelig mere end et diplom på, at du har gennemført et tyskkursus. Du skal gerne forstå så meget, at du kan følge med i undervisningen. Dog har de fleste undervisere en god forståelse for at have erasmus’er på deres hold og lader os deltage i diskussioner, lave oplæg eller skrive eksamensopgaver på engelsk. Det er sådan, jeg har gjort det, i de to fag, jeg har på tysk. Desuden er en del af pensum om international politik alligevel engelske publikationer. Hvilket minder mig om, at det meste af pensum her, bliver uploadet som pdf eller er til at finde i databaser. Så lad være med at købe bøger, før du er startet på dine hold.

Livet som erasmus’er
Hvis du nu hverken stræber efter at forbedre dit tyske eller besøge forskellige seværdigheder på fælles udflugter, vil jeg alligevel anbefale at melde dig på. Her har jeg lært en masse andre udvekslingsstuderende at kende, som har været min sociale base, mens jeg har været afsted. Jeg har også fået mig et par tyske venner. Ikke mindst på grund af universitets Buddy-program, hvor du får tildelt en ven.

Men om du tager afsted for at møde tyskere og tale tysk eller ej, så er det store internationale Erasmus-fællesskab svært at undgå og egentlig også ærgerligt ikke at involvere sig i. De tyske studerende er hurtigt ude af klasselokalerne, så det er ikke lige let at blive en af del af deres fællesskab, selvom du har fag med dem og taler tysk. Til gengæld er der folk fra hele verden, der er der med samme udgangspunkt som dig, gerne vil tale med dig og har mange interessante historier at fortælle. Her kan du for eksempel blive klogere på det komplekse datingliv i Kina, blive mindet om at abort ikke er lovligt i Irland, og forundres over at spanierne spiser aftensmad ved midnatstid.

Derudover er der også en organisation, MESA, der arrangerer blandt andet fester, udflugter og rejser for de mange Erasmus-studerende. Informationen derom kommer en smule sent, men arrangementerne begynder med en velkomstfest, og er ellers fordelt over hele semestret. For eksempel havde de lejet en sporvogn, hvor vi festede en hel aften, mens vi kørte rundt og så byen. Og selvom min sidste eksamen først skal afleveres i den noget sommerferiehellig uge 30 i juli, er det det hele værd at være her over sommeren. Det er så nemt at mødes udendørs, om det så er til picnic i parken eller ved floden, Isar, for at bade.

München
München er den tredje største by i Tyskland med 1,5 million mennesker, men ser umiddelbart ikke meget storbyagtig ud, og jeg har hørt flere tyskere kalde byen en forvokset landsby. Til at starte med forstod jeg det ikke helt, set ud fra et størrelses- og erhvervsmæssigt perspektiv. München er hovedstaden i den sydlige – og landets største og mest velhavende – region, Bayern, og huser både BMW’s og Siemens hovedkvarterer.

Når man så kigger sig omkring i centrum af byen, er der dog ikke ligefrem fyldt med skyskrabere. Byen og dens bygninger er utrolig godt velbevaret og velholdt som for eksempel er tilfældet med de mange flotte og gamle kirker og slotte, men hele 80 procent af skaderne efter 2. Verdenskrig blev også genopbygget efter krigen. Det er et meget godt eksempel på den konservative og traditionelle tilgang, der er på mange punkter her i byen. Det er generelt et punkt, hvor München, regionen og dem, der bor her, i høj grad adskiller sig fra det vestlige eller nordlige Tyskland.

Specielt er traditionerne her i ”syden” en stor del af det Leben, der er her. Mest kendt er München jo nok for den årlige Oktoberfest, som folk strømmer til fra nær og fjern. Du skal dog ikke være ked af det, hvis du som jeg ikke er på udveksling i efteråret. Bierfest-kulturen er stor hele året og byder også på ølfester om foråret og alle Bierstuberne, Biergartenerne og bryggerier resten af året, men her brygger de også nogle rigtig gode, hvis ikke de bedste øl. Så du kan godt også regne med at investere i enten et par Lederhosen eller en Dirndl efter ankomsten i München. Det er ikke et krav for at deltage i de mange festligheder, men du er klart en outsider uden.

Bayrerne er punktlige, ordentlige og arbejdsomme, men det er for eksempel en rigtig god ide altid at have hævet kontanter, for der er mange steder, hvor de ikke tager dankort. Generelt møder du ikke den udbredte digitalisering og mange offentlige institutioner lider lidt af bureaukratisyge. Det gælder for eksempel, når du skal registrere dig i kommunen eller på universitetet, hvor du skal møde op fysisk, have alle dokumenter med i papirform og gerne udfyldt i de rigtige skabeloner.

Gode tips:

  • Forbered dig på ikke at få student Jeg fik ikke fik tilbudt studiebolig og kender flere danske studerende hernede, der heller ikke gjorde. Til gengæld er det populært med delelejligheder. Du kan blandt andet prøve hjemmesiden og skal cirka regne med samme prisleje som København eller Aarhus: www.wg-gesucht.de
  • Køb en cykel og en cykelhjelm. München har udkåret sig selv som cykelhovedstad, og til trods for, at byen ikke helt deler samme standarder for de tohjulede, som vi kender i Danmark er der gode cykelforhold.
  • Hæv kontanter. Mange steder tager de ikke dankort.
  • Køb en Dirndl eller et par LEDERHOSEN. Til ølfesterne kommer alle i disse traditionelle dragter, som ikke bliver betragtet som udklædning af de lokale, og du kan ligeså godt hoppe med på holdet.
  • Ta’ på stadion. Selvom jeg ikke er specielt fodboldinteresseret, var en hjemmekamp med byens, regionens og landets stolthed, FC Bayern München, på Allianz Arena en stor oplevelse. Klubben har en af verdens største fanskarer, og stadionet har plads til intet mindre end 75.000 tilskuere.

Historiske (fun) facts om universitet og München:

  • Det var i München, at Hitler grundlagde sit Nationalsocialistiske tyske arbejderparti og opererede fra – hvorfor blandt andet Dachau, den første koncentrationslejr, også ligger her.
  • Sophie Scholl, hendes bror og modstandsgruppen ”Weisse Rose” var fra München og var aktive på LMU. Derfor har de også en mindestatue og et museum inde i universitets hovedbygning, som også ligger på adressen Geschwister-Scholl-Platz.

Så fik jeg sluppet mere eller mindre alle tanker om mit udvekslingsophold ud. Jeg håber, det her skriv har gjort dig lidt klogere på LMU og München som udvekslingssted. At du enten har fået blod på tanden og ikke kan vent med at tage din første tår af en iskold Augustiner Helles (øl), eller at du er blevet bekræftet i at skulle noget helt, helt andet. Tilbage har jeg kun at sige, at jeg (som det vist allerede fremgår) har været virkelig glad og tilfreds og følt mig privilegeret under mit ophold her, held og lykke med ansøgningen og udvekslingen, hvor end det bliver, og så selvfølgelig:

Viel Spaß damit!

Tel Aviv University

Tel Aviv University

Leave a comment

Af Anton Lind, Journalist

Mit ophold i Tel Aviv har overordnet set været en stor oplevelse på godt og ondt. Det har været vanvittigt interessant at rejse rundt og møde mennesker og blive klogere på konflikten dernede. En oplevelse jeg ikke kan sammenligne med ret meget andet, jeg har prøvet. Samtidig har det dog også være en rigtig anstrengende oplevelse, da man hele tiden får spyttet ideologi ud i hovedet. Universitetet gør desværre ikke særlig meget for det sociale, og et decideret socialt studiemiljø er nærmest ikke-eksisterende. Dog er der masser at lave i Tel Aviv og masser at opleve i Israel, og man skal med garanti nok lære nogle folk at kende.

Byen og landet
Man kan roligt sige, at Tel Aviv er en blød start på mellemøsten, hvis nogen skulle være lidt ængstelige for at rejse derned. For selvom Israel som verdens eneste jødiske land på mange måder er meget anderledes end vestlige lande, er Tel Aviv stadig en relativt let fordøjelig oplevelse. Byen byder både på en Miami Beach lignende strandpromenade med lækker sandstrand og store hoteller og så små hyggelige og autentiske kvarterer. Israel er et sammensat land af folk fra hele verden, og man blænder derfor nemt ind og bliver ofte antaget for at være Israeler. Byen har en ualmindelig overflod af natklubber, barer og restauranter, og stranden, hvor jeg brugte rigtig meget tid, giver gode aktivitetsmuligheder som surfing, beachvolley og selvfølgelig bare solbadning. De største oplevelser, jeg tager med hjem, er dog helt klart fra mine ture til Vestbredden, som er rigtig let at rejse til. I forhold til sikkerhed så er Tel Aviv måske den mest trygge storby, jeg har været i, og selvom terrortruslen altid er der, så er det absolut ikke et farligt sted at være, hvilket Vestbredden i øvrigt slet heller ikke er. En ting, man skal være forberedt på, er, at Israelere er meget ubehøvlede og meget lidt serviceminded, hvilket er lidt af en mundfuld for mange europæere. Desuden skal man være forberedt på at komme til at bo ret slidt, da Tel Aviv er sindssygt dyr, og det ikke er muligt at bo på campus.

Det sociale
Det var i starten ret skuffende, hvor lidt universitetet gjorde for det sociale. På deres hjemmeside står der en masse umiddelbart fede ting, som dog reelt kun er forbeholdt amerikanske udvekslingsstuderende, som i øvrigt også er de eneste, der får lov at bo på campus. Med andre ord får du ikke et netværk og en masse fede aktiviteter foræret, som man gør mange andre steder, og fra starten er det derfor lidt en kamp at skulle lære nogen at kende. Det lykkedes dog fint, da man er mange, der står i samme situation, og folk så derfor selv tager initiativ til at ses.

Det faglige
TAU udbyder ingen journalistiske fag til udvekslingsstuderende, så jeg valgte at fokusere 100 procent på mellemøststudier og især Israel-Palæstina, og det kom jeg ikke til at fortryde. Det var ret unikt at få et akademisk indblik på universitetet, hvorefter man kunne rejse rundt og tale med folk og se tingene med egne øjne. Objektivitet vil selvfølgelig altid være et issue, men underviserne var generelt meget kompetente, og de fleste adresserede selv problemstillingen fra starten og opfordrede os studerende til at huske vores kritiske sans. Desuden er mange af de udvekslingsstuderende jøder fra USA, hvoraf en håndfuld var meget radikale i deres holdninger, men det gjorde bare det hele mere interessant, da det gav grundlag for nogle interessante diskussioner i klassen. Det er umiddelbart nemt at få de fag, man gerne vil have, dog skal man sørge for at rykke i administrationen, hvis noget skal ændres. For selvom Israel ser sig selv som et I-land, så halter det gevaldigt bagefter på nogle områder, herunder især administrations-arbejde.

History of the Middle East in the Modern Period
Det er et fremragende fag, hvis man ønsker at forstå baggrunden for alle de ting, der sker i mellemøsten i dag. Faget tager de studerende igennem de vigtigste begivenheder i regionen fra slutningen af 1700-tallet frem til i dag herunder Islams udvikling, Wahabismens vej til magten i Saudi-Arabien, kup i Iran, etniske og religiøse gruppers konflikter osv. Professoren er den meget karismatiske Brandon Friedman, der siges at have en fortid i CIA, og som kan huske stort set alle studerendes navn og hjemland efter første forelæsning. Hver forelæsning var enormt spændende og lærer dig at se tingene i en nuanceret kontekst.

The Struggle for Palestine – Roots of the Arab-Israeli conflict
Er en slavisk gennemgang af konflikten mellem Israel og Palæstine fra slutningen af 1800-tallet, hvor den Zionistiske bevægelse blev oprettet, og frem til i dag. Professoren gennemgår fra et akademisk synspunkt alle de vigtige begivenheder, der har formet konflikten. Tag det her fag, og du ved mere om Israel-Palæstina end 99 procent af den danske befolkning. Et super fag.

Israeli Politics
Et fag der ligger mere inde under statskundskab end historie. Der bliver brugt tid på politiske teorier, der efterfølgende bruges til at forstå samfundet og det politiske system i Israel i dag. Professoren er en russisk jøde, der er så subjektiv og pro Israel, at det blev helt pinligt engang imellem. Det var en oplevelse at se, men jeg vil ikke anbefale faget.

Mobilization, Social Movement and Resistance: From the Arab spring to occupy Wall Street:
Handlede om civile oprørsgrupper og sociale bevægelser, og hvordan deres arbejde gøres mest effektivt. Faget bestod af teori og af case-eksempler, som blandt andet Vestbredden, Syrien, Black Lives Matter osv. Underviseren er super dygtig, og faget var generelt udmærket.

For at opsummere vil jeg sige, at man skal søge Tel Aviv, hvis man er ude efter en stor kulturel og historisk oplevelse, hvor man kan komme helt tæt på en fascinerende og forfærdelig konflikt. Hvis man er mere ude efter at blive en del af en stor gruppe studerende og gå til studiefester osv. skal man nok søge noget andet.

UTAS Tasmanien

UTAS, Tasmanien, Australien

1 Comment

Af Trine Grønholt Sidelmann, kommunikatør

 

Overvejer du også at tage et halvt års udveksling på UTAS i Tasmanien? Så er der kun én ting at sige – GØR DET!

 

Det kan godt være, at Tassie virker til at være langt væk. Det er det også! Det er en af de mest fjerne destinationer, du kan vælge at studere. Men det gør bare oplevelsen bedre. Du er så langt væk fra dem derhjemme, at det er en nødvendighed at skabe din egen hverdag. Og det får du hjælp til!

 

Lige fra begyndelsen af ansøgningsprocessen var den tasmanske pendant til International Afdeling på DMJX – også kendt som GLOW Lounge – et utrolig hjælpsomt bekendtskab. De var altid klar til at besvare spørgsmål og hjælpe med stort som småt. I starten virkede det hele overvældende, og udveksling er ikke kun for sjov. Det kræver hårdt arbejde at få det hele i hus før afgang. Men når man så har styr på det, så venter en masse dejlige oplevelser forude!

 

Er du vild med at smække vandrestøvlerne på? Har du ikke brug for at befinde dig i det pulserende storbybillede? Er du til alt fra eksotiske strande til udfordrende summits? Og kan du klare at drikke en stein selv? Så er Tassie stedet for dig.

 

Hobart er en lille by. Centrum er et bette sted, gågaden er ikke længere en 60 meter lang. Heldigvis har Hobart en masse at byde på. Der er markeder hver weekend, fede koncerter og kulturelle arrangementer. Og ikke mindst er Hobart hjemstedet til MONA, den største private kunstsamling i den sydlige halvkugle. Et sted, der bestemt er et besøg værd. Samtidig er der gode restauranter og barer at komme efter. Specielt North Hobart har virkelig meget lækkert at byde på. Inde i byen kan cafeen Preachers og Hobart Brewery Company anbefales som klare favoritter. Priserne i Tassie er lignende de danske. Til gengæld kan du få en kop kaffe til det halve af prisen derhjemme. Men vær opmærksom på, at det ikke bliver et billigt ophold.

 

Lige fra start af var der arrangeret en masse for de nye, internationale studerende. Det er svært ikke at finde nye venner, du kan dele barrels og BBQs med. Specielt brugte vi mange onsdage på baren Telly, hvor en øl koster det samme som timetallet. 5 dollars for en stein må siges at være et røverkøb! Det er virkelig dejligt, at det er nemt at få internationale bekendtskaber, fordi alle er i samme båd. Men jeg har virkelig været glad for mine lokale relationer også. De kender stedet og ved, hvad det har at byde på. Blandt andet introducerede de mig for den lokale uni-café Source, hvor jeg endte med at blive frivillig lige fra starten af. Det er et sted, der er værd at tjekke ud.

 

Tag over hovedet

Fra start af flyttede jeg ind i et sharehouse lidt uden for Hobart. Her boede jeg med tre lokale. Det var fedt at dele et hjem med nogle lokale. Jeg lærte hurtigt deres omgangskreds at kende og blev taget med til diverse sjove og skøre arrangementer. Senere flyttede jeg ind hos en mor og hendes søn, hvilket bestemt heller ikke var en dårlig måde at bo på. At blive en del af deres hverdag og familie er en af de største oplevelser, Tassie har givet mig. Men når man først er inde, er det til gengæld også hårdt at sige farvel, når man skal afsted.
Generelt er sharehouse en virkelig anbefalelsesværdig måde at bo på. Jeg havde en del venner, som boede på skolens accommodation. De færreste af dem var glade for det. Prisen er dyr, og de lokale er sjældent ældre end 18-19 år. Så hvis du, ligesom mig, har taget et par sabbatår, så føles de meget unge.

 

Når du skal finde bolig, er Gumtree.com.au et godt sted at starte. Personligt satte jeg også et opslag op på skolens opslagstavle, hvilket gav pote for mig.

 

Ud i det fri

Selvom Tasmanien ligner en lille klat på kortet, er afstandene store. Derfor kan det anbefales, at du finder en bil. De kan købes billigt. Lejepriserne stiger hurtigt op over den pris, du betaler, for at få fingrene i din egen. Og hvis du er det mindste eventyrlysten, så er bil nærmest en nødvendighed.

 

Tassie har simpelthen så meget at byde på. Derfor skal du ikke holde dig tilbage. Brug dine weekender på at komme ud og opleve øen i et telt. Det er noget af det, jeg har nydt allermest. Det kan specielt anbefales, at du gør det til en prioritering i starten. Senere i opholdet får du formentlig travlt med dine fag og dine eksamener. Det handler om balance. Når du vælger udveksling, så regn ikke med, at det bare er ferie. Vær klar på, at der skal studeres. Men glem ikke alt det sjove og giv dig selv tid og fri til at opleve det!

 

Selvom Tassie er lille på kortet, er naturen helt fænomenal og kæmpestor. Der er alt fra fantastiske strande i den sydlige del til store klipper og bjerge i vesten. Personligt kan jeg anbefale Fortescue Bay, Hartz Mountain, Mount Field, South Cape Bay og Frenchmans Cap som klare favoritter. Derudover bør du selvfølgelig besøge berømthederne Wineglass Bay, Bruny Island, Maria Island og Cradle Mountain.

 

Hovedet i bøgerne

University of Tasmania er delt ud på forskellige campus. Selv havde jeg 3 fag. Jeg havde valgt at have alle mine fag på Fine Arts i byens gamle marmeladefabrik inde i centrum. Det er et valgt, jeg sent vil fortryde. Mine fag var kreative, praktiske og meget arty. De fleste af de andre udvekslingsstuderende følte sig knapt så udfordret af undervisningen på Sandy Bay Campus, som er maincampus. Niveauet var for det meste lavere end i Danmark. Det er ikke tilfældet på Fine Arts, hvor jeg på alle måder, følte mig udfordret. Arbejdet med min linje, Kommunikation, var så anderledes, end hvad den er på DMJX.

 

Jeg havde Critical Practices. Et fag hvor man selv er i fokus. Det var et fag med tre overordnede temaer: manifesto, encounters og ruins. I faget skulle man arbejde praktisk med emnerne. Det betyder, at man får kuglepennen i spil – men ikke bare den. Der blev både leget med kul, maling, vandfarver og diverse andre remedier. Faget fokuserer i store træk på, at man skal lære at tænke som en kunstner.

 

Jeg havde også Time Based Media. Faget arbejder med tidsbaserede medier og brugen deraf. I løbet af semestret arbejder man med små projekter. Her udarbejdede jeg tre forskellige filmprojekter. I sidste ende skal man aflevere en medieproduktion. Der var frie tøjler, og løbebanen var stor. Begge undervisere var meget kompetente og dedikerede. Og så var de begge kunstnere i Tassie. Hvis man gider give sig 100 procent til undervisningen, kan man virkelig få meget ud af det. Desværre er det de færreste af de lokale studerende, der gør det. Men det kan blive et plus for dig. Så kan du komme utrolig tæt på underviserne.

 

Mit sidste fag var The Moving Image. Min underviser, James, var faktisk min underviser i alle tre fag. Men i dette fag toppede han. Det var hans perle. I faget skal man producere en dokumentar. Han gør alt, hvad han kan for at hjælpe dig. Du må selv vælge emne – og hvor meget tid, du vil bruge på det. Men i sidste ende står du med en dokumentar på 10 minutter mellem hænderne. Og hvis du er lige så heldig som mig, skal den vises i biografen på det lokale museum og kunstgalleri, MONA.

 

Hvis du har lyst til at udfordre dig selv med nogle anderledes fag, er Fine Arts stedet. Men vær OBS på, at det er noget helt andet, end hvad du er vant til. Hvis du elsker at være kreativ og bruge hænderne, er det formentlig også det rette sted for dig. Selve bygningen emmer af kreativitet, og det er et inspirerende sted at opholde sig. Der er foredrag og biograf hver fredag og diverse forskellige arrangementer i løbet af ugen. De fleste af mine gode venner endte med at sidde på min campus i stedet for deres egen – mest af alt fordi miljøet bare er inspirerende. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt mit valg af fag, så de kan klart anbefales. På den anden side har jeg ikke en favorit, fordi de alle var gode og anderledes. De har alle hjulpet mig i retning af en ny måde, hvorpå jeg kan bruge min kommunikation.

 

Én ting der er værd at nævne, før jeg slutter, må være vejret. Sæsonerne er modsat de danske, og det skal man være opmærksom på i både ansøgningsprocessen og ved ankomst. Når først det bliver vinter i Tassie, bliver det rigtig koldt. Mest af alt fordi de isolerer husene ekstremt dårligt. Så husk det varme tøj også!

 

Ellers er der ikke meget andet at sige end, at du er heldig, du har fået chancen. Jeg håber, du griber den! Jeg kunne i hvert falde godt tage en tur mere!