Tel Aviv University

Af Anton Lind, Journalist

Mit ophold i Tel Aviv har overordnet set været en stor oplevelse på godt og ondt. Det har været vanvittigt interessant at rejse rundt og møde mennesker og blive klogere på konflikten dernede. En oplevelse jeg ikke kan sammenligne med ret meget andet, jeg har prøvet. Samtidig har det dog også være en rigtig anstrengende oplevelse, da man hele tiden får spyttet ideologi ud i hovedet. Universitetet gør desværre ikke særlig meget for det sociale, og et decideret socialt studiemiljø er nærmest ikke-eksisterende. Dog er der masser at lave i Tel Aviv og masser at opleve i Israel, og man skal med garanti nok lære nogle folk at kende.

Byen og landet
Man kan roligt sige, at Tel Aviv er en blød start på mellemøsten, hvis nogen skulle være lidt ængstelige for at rejse derned. For selvom Israel som verdens eneste jødiske land på mange måder er meget anderledes end vestlige lande, er Tel Aviv stadig en relativt let fordøjelig oplevelse. Byen byder både på en Miami Beach lignende strandpromenade med lækker sandstrand og store hoteller og så små hyggelige og autentiske kvarterer. Israel er et sammensat land af folk fra hele verden, og man blænder derfor nemt ind og bliver ofte antaget for at være Israeler. Byen har en ualmindelig overflod af natklubber, barer og restauranter, og stranden, hvor jeg brugte rigtig meget tid, giver gode aktivitetsmuligheder som surfing, beachvolley og selvfølgelig bare solbadning. De største oplevelser, jeg tager med hjem, er dog helt klart fra mine ture til Vestbredden, som er rigtig let at rejse til. I forhold til sikkerhed så er Tel Aviv måske den mest trygge storby, jeg har været i, og selvom terrortruslen altid er der, så er det absolut ikke et farligt sted at være, hvilket Vestbredden i øvrigt slet heller ikke er. En ting, man skal være forberedt på, er, at Israelere er meget ubehøvlede og meget lidt serviceminded, hvilket er lidt af en mundfuld for mange europæere. Desuden skal man være forberedt på at komme til at bo ret slidt, da Tel Aviv er sindssygt dyr, og det ikke er muligt at bo på campus.

Det sociale
Det var i starten ret skuffende, hvor lidt universitetet gjorde for det sociale. På deres hjemmeside står der en masse umiddelbart fede ting, som dog reelt kun er forbeholdt amerikanske udvekslingsstuderende, som i øvrigt også er de eneste, der får lov at bo på campus. Med andre ord får du ikke et netværk og en masse fede aktiviteter foræret, som man gør mange andre steder, og fra starten er det derfor lidt en kamp at skulle lære nogen at kende. Det lykkedes dog fint, da man er mange, der står i samme situation, og folk så derfor selv tager initiativ til at ses.

Det faglige
TAU udbyder ingen journalistiske fag til udvekslingsstuderende, så jeg valgte at fokusere 100 procent på mellemøststudier og især Israel-Palæstina, og det kom jeg ikke til at fortryde. Det var ret unikt at få et akademisk indblik på universitetet, hvorefter man kunne rejse rundt og tale med folk og se tingene med egne øjne. Objektivitet vil selvfølgelig altid være et issue, men underviserne var generelt meget kompetente, og de fleste adresserede selv problemstillingen fra starten og opfordrede os studerende til at huske vores kritiske sans. Desuden er mange af de udvekslingsstuderende jøder fra USA, hvoraf en håndfuld var meget radikale i deres holdninger, men det gjorde bare det hele mere interessant, da det gav grundlag for nogle interessante diskussioner i klassen. Det er umiddelbart nemt at få de fag, man gerne vil have, dog skal man sørge for at rykke i administrationen, hvis noget skal ændres. For selvom Israel ser sig selv som et I-land, så halter det gevaldigt bagefter på nogle områder, herunder især administrations-arbejde.

History of the Middle East in the Modern Period
Det er et fremragende fag, hvis man ønsker at forstå baggrunden for alle de ting, der sker i mellemøsten i dag. Faget tager de studerende igennem de vigtigste begivenheder i regionen fra slutningen af 1700-tallet frem til i dag herunder Islams udvikling, Wahabismens vej til magten i Saudi-Arabien, kup i Iran, etniske og religiøse gruppers konflikter osv. Professoren er den meget karismatiske Brandon Friedman, der siges at have en fortid i CIA, og som kan huske stort set alle studerendes navn og hjemland efter første forelæsning. Hver forelæsning var enormt spændende og lærer dig at se tingene i en nuanceret kontekst.

The Struggle for Palestine – Roots of the Arab-Israeli conflict
Er en slavisk gennemgang af konflikten mellem Israel og Palæstine fra slutningen af 1800-tallet, hvor den Zionistiske bevægelse blev oprettet, og frem til i dag. Professoren gennemgår fra et akademisk synspunkt alle de vigtige begivenheder, der har formet konflikten. Tag det her fag, og du ved mere om Israel-Palæstina end 99 procent af den danske befolkning. Et super fag.

Israeli Politics
Et fag der ligger mere inde under statskundskab end historie. Der bliver brugt tid på politiske teorier, der efterfølgende bruges til at forstå samfundet og det politiske system i Israel i dag. Professoren er en russisk jøde, der er så subjektiv og pro Israel, at det blev helt pinligt engang imellem. Det var en oplevelse at se, men jeg vil ikke anbefale faget.

Mobilization, Social Movement and Resistance: From the Arab spring to occupy Wall Street:
Handlede om civile oprørsgrupper og sociale bevægelser, og hvordan deres arbejde gøres mest effektivt. Faget bestod af teori og af case-eksempler, som blandt andet Vestbredden, Syrien, Black Lives Matter osv. Underviseren er super dygtig, og faget var generelt udmærket.

For at opsummere vil jeg sige, at man skal søge Tel Aviv, hvis man er ude efter en stor kulturel og historisk oplevelse, hvor man kan komme helt tæt på en fascinerende og forfærdelig konflikt. Hvis man er mere ude efter at blive en del af en stor gruppe studerende og gå til studiefester osv. skal man nok søge noget andet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *