Monthly Archives: January 2015

Cardiff University

Cardiff University, Wales

Leave a comment

Af Klaus B. Videbæk (journalist)

Britisk hybrid

Cardiff er en finurlig størrelse. På én gang hovedstad og provinsby, moderne og traditionel, international og national. Og sådan kunne man blive ved.

Leder du efter lækkert vejr og eksotiske kulturer, ja så er det naturligvis ikke stedet at kigge hen. Men kunne du tænke dig et blik ind i hjertet af Storbritannien med den her særlige blanding af konservative værdier, gentlemanattitude, et fuldstændig fanatiske forhold til fodbold (og rugby!), det sådan småeventyrlige og mytiske billede man finder i landskab og litteratur, og har du lyst til at prøve dig af i mere akademiske baner og på et klassisk engelsk, så vil jeg sætte et kæmpe stort kryds ved Cardiff og Wales. En britisk hybrid af stort og småt.

Universitetet er et omdrejningspunkt for byen, og er her at sammenligne med Aarhus som en lille storby med en stor andel af studerende. Udvalget af uddannelser er mangfoldigt, og journalistik er er et af de områder, hvor Cardiff klarer sig rigtig godt sammenlignet med de øvrige universiteter i Storbritannien. Niveauet er er på den baggrund fornuftigt, lektorerne er engagerede, og research og rapporter der benyttes i lektioner og opgaver er i flere tilfælde foretaget inden for husets egne vægge. Det eneste minus, er her som andre steder, at de fleste medstuderende er noget yngre end en selv, omkring de 19-22 år.

Jeg valgte to fag på den journalistiske del og supplerede med et enkelt udenfor. De ser helst, at man dedikerer sig helt og holdent til journalistik og medier, men hvis man har en ide med det, er de også lydhør over for andre ønsker. ’Journalism, Media and the Public’ handlede primært om nye og gamle medier og udfordringer forbundet med demokrati og politisk deltagelse. Faget faldt lidt i intensitet hen ad vejen, men var generelt medrivende og beskæftigede sig både med britiske og europæiske medier og problemstillinger (lektoren er selv fra Barcelona). ’Reporting Science, the Environment and Health’ var desværre kun på andet år og kunne godt tåle et nøk mere på sværhedsgrad, men bortset fra det, var det suverænt godt. Som navnet antyder, handlede det om journalistik og videnskab, og om hvordan medierne behandler forskning og emner inden for miljø, klima og sundhed. Undervejs havde vi blandt andet besøg af en miljøredaktør fra The Guardian. Mit sidste fag var i filosofi, og passede fint ind. Du er lidt mere på egen hånd, hvis du bevæger dig uden for det journalistiske område, men overalt, hvor du færdes på universitetet, er folk glade for at hjælpe.

Hvad bylivet angår, er Cardiff ganske charmerende. Der er pubs på ethvert gadehjørne og mange grønne parker. Som hovedstad er byen ikke specielt gammel, men der er et godt mix af historiske bygninger, industrilevn fra velmagtsdagene som kuleksportør samt flot og moderne arkitektur. Studenterboligerne er af en lidt lavere standard, men for det meste i udmærket stand. På kulturtilbud er Cardiff ikke helt på højde med sin engelsk nabo Bristol, men der er bestemt noget at komme efter, hvis man ikke lige træder de mest betrådte stier, fx mikrobryggerier, små butiksarkader og klassisk musik. Derudover kan det stærkt anbefales at tage på en tur ud i de smukke walisiske nationalparker eller at besøge omkringliggende byer. Meget kan nås med tog og bus, men det er også muligt til at leje en bil for penge, hvilket er nødvendigt, hvis man vil op nord på. Det er i øvrigt her, man har bedst chance for at høre ægte walisisk, der efter sigende (og det er en rimelig opfattelse) skulle have været en kraftig inspirationskilde til elversproget i JRR Tolkiens eventyr.

Endelig er Wales og Cardiff en rigtig god mulighed, hvis du gerne vil skabe venskaber på tværs af Europa. Der er specielt mange franskmænd, tyskere, spaniere og italienere, men også tjekker, hollændere og belgiere. Ret mange danskere eller skandinaver skal du til gengæld ikke regne med at møde. Fordi Cardiff ikke er større, og fordi campus og studenterområdet ligger temmelig koncentreret, løber du ofte ind i folk du kender, og det er nemt og hurtigt at få et socialt netværk stablet på benene. Der er også fine betingelser for at dyrke interesser og sport i universitetets ’societies’, hvor du kan finde mere jævnaldrende britiske studerende fra kandidatdelen. Jeg fandt for eksempel et fodboldhold at spille på.

Alt i alt skal der lyde en kraftig opfordring til at søge mod Wales og Cardiff, hvis du ønsker et nærmere bekendtskab med britisk kultur og politik, et mere akademisk snit til studiet, og kunne tænke dig en dagligdag i et spændende og internationalt miljø.

Bilgi University

Bilgi University, Istanbul

Leave a comment

Af Christian Serritslev Riis (journalist)

Vælg Bilgi University på grund af Istanbul – ikke omvendt.

Jeg forventede at Istanbul var stor. Men ingen forventninger kunne have forberedt mig på, hvor stor den egentlig er. Det er en fantastisk by, der kræver din opmærksomhed, og netop derfor bliver byen den centrale del af dit ophold.

Istanbul er nærmere en sammensætning af forskellige byer, end én stor, og derfor vil der altid være et kvarter, der kan stille det behov eller ønske, du har. Jeg fandt et værelse på craigslist hjemmefra, og rykkede (uvidende) ind i Istanbuls centrale slumkvarter Tarlabasi en måned før studiestart. Jeg kan virkelig anbefale, at tage af sted før tid – de første uger i Istanbul er meget udmattende. Der blev solgt stoffer lige udenfor min dør, der boede syriske flygtninge i bygningen overfor, og jeg har var vidne til hardcore politivold adskillige gange fra mit vindue. Men så er der heldigvis også et lækkert marked om søndagen. Det er en utrolig intens by på godt og på ondt, og når det bliver hverdag, så er det svært at finde en pause fra larmen, lugten og menneskerne. Men derfor sætter man blot ekstra pris på den lækre tyrkiske mad, færger-busserne over Bosporus og det generelle prisniveau, der holder de husholdningsbudgettet studievenligt.

Bilgi er kendt som det mest internationalt-orienterede universitet i Istanbul. (Næsten) alle fag foregår på engelsk. Vi ikke kan vælge master-fag, selvom vi teknisk set tager af sted på 7. eller 8. semester. Jeg vil derfor råde dig til, at vælge 3. års fag eller introducerende fag, hvor du ikke rigtig har nogen forudsætning før. (Hør eventuelt Morten Bjerregaard til hans oplevelse af faget Social Media)

Det sociale liv blandt Erasmus-studerende er i top, og skolens internationale afdeling gør meget for, at vi skal føle os velkomne. Der bliver arrangeret mange fester og udflugter, men det fik desværre hurtigt et Ung Rejs-feel. Som med så meget andet, så vil jeg anbefale, at man selv går på opdagelse i Istanbul– der er hyggelige rooftop-barer ad libitum i næsten alle kvarterer.

Dine tyrkiske medstuderende taler selvfølgelig engelsk, men det gør din købmand, frisør eller ”manden-på-gaden” ikke. Jeg vil anbefale at øve lidt tyrkisk hjemmefra, så man har et sted at starte, når hej, farvel og tak er sluppet op. Jeg valgte at tage et 80 timers intensivt kursus ved siden af uni, og selvom det måske var lige i overkanten, så gav det et uvurderligt udbytte i dagligdagssituationer, og på de ture jeg har haft rundt i Tyrkiet. Du bliver ganske enkelt behandlet anderledes, hvis du kan tale bare en smule tyrkisk. Når det er sagt, så har jeg ikke mødt en eneste tyrker, der ikke var hjælpsom med, hvad end.

Bureaukrati er en stor ting i Tyrkiet, og Erdogan har besluttet, at et student-visa ikke længere skal være nok for at opholde sig i Tyrkiet, så derfor SKAL du søge om en opholdstilladelse. Universitetets internationale afdeling hjælper dig gennem denne proces, men det er den ultimative prøvelse i tålmodighed. Tyrkiets offentlige administration er stadig vilde med at bruge papir, frem for computere, og det er nogen gange pandeklaskende dumme processer, du skal igennem. Men tag det som en del af oplevelsen, for den går igen i mange hverdagssituationer.

Mine fag

SOC271 – History of Social Thought I (introduktion til de store sociologer): Jeg var rigtig glad for mit fag SOC271, der gennemgik 8 klassiske sociologer og deres hovedteorier. Det var en øjenåbner for mig, og har givet mig lyst til at gå mere i dybden med nogen af dem. Det kan varmt anbefales, og læreren Keynan Cayir er rigtig dygtig.

PSY201 – Introduction to Social Psychology: PSY201 var en introduktion til social psykologi, men det skuffede fælt. Professoren taler efter power-point slides, og det er nogle enormt banale pointer, som man bliver bedt om at huske – ikke bruge. Midterms og eksamen er multiple-choice quizzer, hvor det gælder om at huske begreber, ikke rigtig forstå.

FTV375 – Non-fiction film – history and theory: I dette fag, så vi forskellige dokumentarer og kort-film, og diskuterede dem efterfølgende på klassen. Man kommer hele vejen rundt. Korte kunstfilm, storslåede naturfilm og klassiske film fra 20’erne og 30’erne. Faget munder ud i en synopsis og et treatment til en dokumentarfilm (eller radiodokumentar), som man arbejder på løbende gennem sidste del af semesteret. Læreren hedder Berke Bas, og er meget sød og hjælpsom.

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har nogen spørgsmål – store eller små.

csriis@mail.dmjx.dk eller på 28297951 – jeg er tilbage på det nummer den 2. Februar.

University of Missouri

University of Missouri

Leave a comment

Af Sofie Dambæk Rasmussen (Journalist)

Den korte version: Tag af sted! Det siger alle, men det er sandt.

University of Missouri i Columbia var uden sammenligning min første prioritet blandt udvekslingssteder. Dels fordi J-School har et enormt godt rygte og dels fordi Mizzou er placeret i det mest centrale USA, hvor jeg forestillede mig, at oplevelsen ville være unik og andet end trætte amerikanere, kendte bygninger og røde broer.

Det slog ikke fejl, og det var med til at gøre efteråret 2014 og mine seks måneder i USA helt igennem fremragende.

Jeg vil ikke snakke meget om alder og fagligt niveau – det er, hvad du gør det til, og får du ikke nok faglige udfordringer i fagene, tænker jeg, at du måske glemmer at opsøge dem.

Det egentlige teoretiske niveau er uden tvivl lavere end på DMJX, men hands-on-mulighederne er mange på Mizzou. Derfor valgte jeg også en række praktiske fag, hvor jeg blandt andet arbejdede på den lokale radiostation (kan sammenlignes med P4) og kom ud i landet og producerede små video-dokumentarer om amerikanerne.

Mizzou er den ægte amerikanske university-oplevelse. Campus. Dagligdagen. Og stemningen.

Du bor, lever og studerer (typisk) midt det hele – på Campus, som er en by i byen Columbia. Din lejlighed er placeret få hundrede meter fra selve skolen og bylivet. Restauranter og barer ligger lige over vejen fra dit undervisningslokale. Fitnesscenter og svømmehal er fem minutters gang fra din lejlighed, og indkøbsmulighederne er lige om hjørnet.

Dine medstuderende sover og lever i joggingbukser og t-shirts med tiger-logoet, middagsmaden indtages typisk i burgerform fem minutter fra din undervisning, lektie-læsningen foregår for mange i læsesalene eller på bibliotekerne iført Starbucks-kaffe, og festerne om aftenen slutter ofte i opgangen eller i husene omkring din lejlighed. Med politiet som (mere eller mindre ventet) gæst.

Mizzou er også en ægte amerikanske kultur-oplevelse. En gang om ugen (i efterårssæsonen) stråler Columbia i ’Black and Gold’, fordi der er football. Mizzou Tigers er borgernes et og alt, og spørger du en tilfældig, hvor meget sport fylder for dem, vil svaret typisk være, at det er vigtigere end uddannelse. Man fanger hurtigt denne ’besættelse’, og det er en interessant oplevelse. Ved alle hjemmekampe er stadion stort set udsolgt, og 75.000 mennesker står og hepper på byens hold. College-hold.

Det samme gør sig egentlig gældende, når basketholdet og volleyholdet spiller. Bare med lidt færre tilskuere.

Mizzou er også en oplagt mulighed for at komme ud i landet og se noget andet. Columbia huser 100.000 mennesker, heraf 35.000 studerende. Der er én hovedgade, alligevel helt enormt mange fastfood-restauranter og barer, og heldigvis fremragende motorveje i retning mod nord, syd, øst og vest.

Du får nemlig weekender, hvor du har lyst til at se noget andet, selvom om livet i Columbia er fantastisk. Mulighederne i passende afstande er dog enorme.

For mit vedkommende vil mine seks måneder i USA ikke stå tilbage som den ultimative journalistiske oplevelse. Jeg fik en masse praktisk erfaring i et andet land, og det var sjovt.

Men det var mere en kultur- og samfundsudveksling, som jeg også i fremtiden vil have meget glæde af. Det var seks fantastiske måneder.

Tag af sted. Vælg Mizzou!

Et par gode råd:

  • Køb en bil: Det gjorde vi, og den bragte os ud på mange ture i landet. Vil du arbejde på TV stationen, er det også en fordel, fordi den ligger 10 km væk. Desuden er der langt til indkøb i Columbia.
  • Drop bøvlet med at finde værelser og lejlighed: Det er absolut lettest at overtage den lejlighed, som de tidligere danske udvekslingsstuderende har og deler. Den gemmer både på møbler, dyner og bestik. Du skal med andre ord intet købe.
  • Amerikanerne i midt-vesten er helt enormt søde, tag kontakt til dem – i supermarkedet, på baren, på Facebook osv. De vil hellere end gerne hænge ud med dig.
  • Og vil du se, hvad Mizzou er for en størrelse, så tjek denne video (jep, usmagelig selvpromovering): https://www.youtube.com/watch?v=N8Qobof4BPA&feature=youtu.be

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte mig på:

sofiedambaek@gmail.com

 

Tecnologico de Monterrey

Tecnologico de Monterrey, Mexico City

Leave a comment

Af Frederik Høj Rühne (journalist)

Que Pedo.

Jeg var jo så en af den her type studerende, der gerne ville ud for at få en over opleveren, og derfor var Mexico en helt oplagt destination for mig.

Selve navnet på universitetet er lidt misvisende, vil den kyndige i latinamerikansk geografi rigtig nok indvende, eftersom Monterrey er landets tredjestørste by, beliggende i den nordlige del af det enorme land, ikke langt fra den amerikanske grænse. Det var da også her, jeg faktisk troede, jeg skulle hen, da det ikke var nærmere angivet, at det faktisk var et af universitetets adskillige afdelinger, der ligger i andre af de mexicanske byer, hvorpå jeg selv skulle studere.

Mit campus befandt sig så i Mexico City, der som bekendt er en af verdens allerstørste byer med et befolkningstal på omkring de 22 millioner, svarende til befolkningstallet i Australien.

Mit campus, der er det ene af to i Mexico City, var et slags Øregaard Gymnasium på steroider, hvor faciliteterne var i top med caféer, grønne områder, en slags rum indrettet til børs- og aktiehandel, football-stadion og meget mere.

Rent fagligt valgte jeg bevidst at forsøge mig i fag, der lå lidt længere væk fra det, man normalt har beskæftiget sig med på DMJX. Hvert fag vejede 5 ECTS, så jeg var derfor ikke pålagt at tage mere end tre fag. Selv tog jeg et kursus i documentary film making, foreign policy analysis og north america regional scenario, som er et fag i Nordamerika-studier med moderne histories historiske og politiske udvikling i fortrinsvis USA.

Mit spanske var nærmest ikke-eksisterende på forhånd, og derfor tog jeg også spansktimer ved siden, hvorfor alle mine øvrige fag foregik på engelsk. Naturligvis udbydes flest fag på spansk, men udvalget i de engelske fag var også fremragende, så det burde ikke være en hindring for nogen at søge Mexico af den grund.

Lærerkræfterne var ekstremt engagerede med flotte baggrunde som forskere på nogle af de store amerikanske universiteter. Der blev fra tid til anden hevet eksterne undervisere ind, hvilket også var enormt interessant – jeg havde blandt andet en forelæsning af fyren bag Facebook-siden Humans of New York, så niveauet var bestemt deroppe af, hvor det var interessant at gå i skole. Som så mange andre undergraduate-udvekslingsstuderende er fagene dog typisk med nogle studerende, der vil befinde sig et par år under en selv, så i sidste ende føltes det ikke altid som om, der skulle ydes den største indsats for at få den fede karakter, da kravene på vores uddannelsestadie nok er lidt over, hvad man oplever der.

Er Mexico ikke farligt? Jo. Selv har jeg flere venner, der er blevet røvet. Af bander. Og politiet. Jeg havde også en ven fra skolen, der blevet skudt. Af politiet. Man skal passe på sig selv. Men det lærer man også hurtigt, og trods dens blakkede ry er Mexico City faktisk blandt de tryggeste steder i hele landet, hvor narkokrigen brager derudaf, men trods alt sjældent påvirker almindelige mennesker eller udlændinge.

Byen er enorm, og her vil man kunne bruge et halvt år uden at lære bare en femtedel at kende, men så er det også godt, man kan tage ud på ture rundt i landet, som er et helt fantastisk sted at rejse. Mexico City ligger meget centralt placeret, hvorfor der er mange oplagte weekendrejsemål. Har man lidt spænding på livet og rent faktisk komme på en dannelsesrejse i moralsk tredjeverdensland, så har Mexico så afgjort min anbefaling.

Hochschule der Medien

Hochschule der Medien, Stuttgart

Leave a comment

Af Lars Klitgaard (journalist)

Er der nogen bedre følelse, end at føle sig velkommen? Næppe. Netop den følelse har jeg haft under hele mit ophold på HdM.
Allerede inden studiestart fik jeg en mail fra min ’Buddy’ – en person fra HdM, som ville hjælpe mig med at falde godt på plads i den nye by, den nye skole og blandt de nye mennesker. Det var rart at vide, at der var én, som jeg kunne rette alle spørgsmål til.

Ankomsten
Da jeg ankom til Stuttgart stod min buddy klar. Han havde allerede skaffet nøglen til mit kollegieværelse. Den første dag var der velkomstreception på skolen, hvor jeg mødte alle de andre, og jeg følte straks, at jeg havde valgt den rette skole.
Den første måned var der ingen dissideret undervisning, men vi blev dog tilbudt et intensivkursus i tysk. Jeg takkede ja, selvom DMJX ikke accepterer ects-pointene for sprogundervisning – desuden tog alle andre det også, så det gav god mening at tage imod det.

Mit eneste bump
Alt er stort set gledet som det skulle gennem hele forløbet. Min eneste udfordring var valget af fag. Hjemmefra havde jeg ønsket forløber audiovisuelle medier, men fik at vide at det var fyldt. Derfor valgte jeg om til forløbet medievidenskab. Det viste sig dog hurtigt, at det forløb slet, slet ikke passede til mig og mine interesser. Derfor kontaktede jeg international afdeling på HdM, og fik hurtigt valgt om. Da mit tysk-niveau er B2 kunne jeg stort set vælge frit imellem alle fag.
Man kan vælge at følge et af de fastlagte forløb, eller selv sammensætte sine fag som man vil. Jeg gjorde det sidste, og har derfor kun haft fag, som jeg synes er super spændende.

Gode venner
Det har været ganske nemt at finde et sted at bo gennem Studierendenwerk Stuttgart, som HdM anbefalede. Derfor fik jeg hurtigt tilbudt et kollegieværelse. Først var jeg lidt skuffet over, at det ikke var helt centralt i Stuttgart, men da jeg ankom fandt jeg ud af, at stort set alle udvekslingsstuderende på HdM bor på samme kollegium. Derfor har det været nemt at finde noget at ’hænge ud’ med, og de obligatoriske erasmus-fester har været utallige – stort set hver weekend har én eller anden lagt køkken til en fest.

Sydvesttysklands hovedstad
Stuttgart er hovedstad i delstaten Baden-Württemburg. Store virksomheder som Porsche, Mercedes-Benz og Ritter Sport præger byen. Byen er rig på kultur med store musicals, opera, teater og ikke mindst den halvårlige Volksfest (som minder lidt om Münchens Oktoberfest). Der er massere af ting at tage sig til, og  byen er faktisk ganske smuk.
Jeg kan klart anbefale Hochschule der Medien.

San Fransisco State University

San Fransisco State University

Leave a comment

Af Mads Staghøj (journalist)

Der er virkelig meget godt at sige om et ophold på SF State – både hvad angår fagligt udbytte og det sociale og kulturelle! Skolen udbyder også diverse sports-aktiviteter på, og det er virkelig hyggeligt med ægte amerikansk campus-feeling.
Universitetet tilbyder en masse socialt gennem deres virkelig store forening for udvekslingsstuderende, IEEC. På den måde kan man møde folk både fra Europa, Asien, Australien. Der er også en bar-aften hver uge og diverse arrangementer på skolen. Det er let at møde mennesker på den måde. Personligt synes jeg, at der gik lige lovlig meget abefest i disse arrangementer, men det er jo smag og behag. Måske har det også noget at gøre med at en stor del af de udvekslingsstuderende er meget unge. Det er dog også mit indtryk, at det går ud på andet end at drikke, men for at være ærlig, var de (indrømmet få) aften-arrangementer, jeg deltog i, én lang druktur, som var det rusugen om igen.

Personligt prioriterede jeg at få et fællesskab med amerikanere uden for skolens rammer, da det jo er USA, man besøger. Hvis man gerne vil det, så er det en rigtig god idé at finde et bofællesskab inde i byen.
Da jeg ankom til SF brugte jeg en masse tid på Craigslist (den blå avis for praktisk talt alt), hvor jeg søgte bolig. Det var meget krævende, og jeg vil nok anbefale, at man ankommer i hvert fald tre uger før skolestart, hvis man vil være sikker på at have et nogenlunde godt tag over hovedet, inden semesteret begynder. I sidste ende løste boligsituationen sig for alle mine venner, selv om et par stykker endte med at bo på Hostel i over en måned.

Jeg fik nogle fine boligtilbud efter en god uges tid på Craigslist, men endte med at få et værelse i et bofællesskab gennem nogle amerikanere, jeg kendte lidt i forvejen. Når du ankommer i byen, vil det straks gå op for dig, at nogle bydele er helt utroligt hypede, og for tiden er unge tech-tilflyttere villige til at smide ufatteligt høje summer for et meget lille værelse i visse kvarterer. Mit værelse på 10 kvadratmeter i The Mission kostede 1100 $ om måneden, og jeg var meget heldig (værelset steg til 2000$, da jeg flyttede ud). Så mit råd vil nok være at søge bolig i nogle af de kvarterer, der ikke nødvendigvis ligger omkring Mission/Haight/Castro/SOMA/Pac Heights, da man jo altid kan cykle rundt (køb en cykel – bakkerne er hårde, men udsigten belønner det!) og spare tusindvis af kroner hver måned på husleje. Og det – altså økonomi – er nok en ting, man bør tænke over, inden man søger en udvekslingsplads i San Francisco. Byen er desværre bare blevet ekstremt dyr at opholde sig i, eftersom gentrificeringen kører i et gear uden sidestykke. Det kan dog sagtens lade sig gøre med lidt opsparing og legatsøgning.
San Francisco er virkelig på alle måder værd at besøge i et halvt år. Byen er ovenud fantastisk, og selvom den i grunden ikke er større end København, er der en helt særlig energi, og det skyldes jo både vejret, naturen, kulturen og alle de skæve eksistenser, men faktisk også det sprudlende tech-miljø, som udover de hurtige penge og kilometerlange køer ved kaffebarerne også bidrager med en pulserende stemning, man ikke kan undgå at blive inspireret af.

Hvis du køber en bil, som jeg gjorde, er der to timers kørsel til Santa Cruz, fire til Big Sur og syv til L.A. Jeg tog med venner på weekendture flere gange, og hvis man sørger for at holde skoleskemaet frit om fredagen kan man tage på 3-4 dage lange ture og få rejselysten stillet. Det er også meget let og billigt at leje bil, men hvis man er to, så vil jeg anbefale at købe en bil. Det betaler sig, selv om det kræver lidt mere tid på Craigslist, og man selvfølgelig løber en vis risiko, hvis man, som jeg, ikke ved noget om biler.
Hvis man interesserer sig for musik, vil jeg anbefale at holde øje med byens små venues, som har helt utrolige bookinger til ingen penge.

Hjemmesiden The Bold Italic giver et godt overblik over alle de kulturelle tilbud og events, og der er også en fin guide til byens kvarterer. Jeg vil også anbefale, at man udforsker Oakland, som jo ligger lige på den anden side af broen og er mere afslappet end San Francisco.
Selv om man har meget fritid, og det helt sikkert er oplevelserne uden for universitetet, der fylder mest, når jeg tænker tilbage, så er det universitetet, som tager mest tid, mens man bor i byen. Det kræver en del arbejde, da alt jo foregår på engelsk, men hvis man arbejder disciplineret, kan man nøjes med at studere fire dage om ugen.

San Fransisco State University

San Fransisco State University

Leave a comment

Af Mathias Brynjolf (journalist)

Verdens bedste rubrik om verdens bedste by

Lad mig bare slå det fast som det allerførste: Udveksling i San Francisco er lige så fedt, som det lyder.

Byen er fantastisk, vejret er (for det meste) kanon, skolen er både fest og faglighed, og så er USA jo så fyldt med lækre rejsemuligheder, at der ingen risiko er for at komme til at kede sig i løbet af dit halve års udveksling.

Men før du skal af sted, så får du her mine to bedste råd ud fra de erfaringer, jeg selv gjorde mig i løbet af min tid i staterne.

Min første anbefaling er, at du før afrejse gør det klart, hvilken type udvekslingssemester, du ønsker dig. Tager du af sted for at opleve landet, kulturen og rejsen i sig selv, eller er målet at læse spændende fag, du ikke kan få herhjemme, og komme hjem klogere og mere oplyst med rene A’er på CV’et? Eller måske en blanding af begge?

Jeg blev nemlig selv meget overrasket over, hvor meget tid skolen endte med at tage, og havde egentlig forestillet mig, at skolen ville være den mindste del af mit udvekslingsophold. Det skal dog siges, at al tiden brugt på skolearbejde bestemt var selvvalgt på grund af egne ambitioner, men det vender jeg tilbage til.

Da SFSU kræver, at du tager mindst 12 units (svarende til 24 ECTS point), så er der ingen vej udenom skolearbejdet, uafhængigt af om du tager af sted på 7. eller 8. semester. Men der er god mulighed for at vælge fag på enten meget lavt niveau, der ingen tid kræver, og så fag, der i min optik er langt mere inspirerende, men som også kræver meget mere af dig.

Systemet i USA er så fleksibelt, at du de første to uger har muligheden for at prøve de fag af, som du muligvis gerne vil have, og på den måde får du nemt en fornemmelse for arbejdsbyrden i faget, underviseren og fagets indhold. Det er bestemt værd at prøve så mange forskellige fag af som muligt i løbet af de to uger!

Jeg valgte selv modellen med de krævende fag, hvilket jeg virkelig også fik meget ud af, men som helt sikkert også tog tid fra alt det andet sjov, som at gå på cafe, hænge ud med medstuderende og generelt bare nyde San Francisco. Så for at du ikke til sidst ærgrer dig over at være ”gået glip” af en masse socialt eller midtvejs på semestret pludselig føler, du drukner i skolearbejde, så vær sikker på, at det enormt spændende fag, du er blevet forelsket i, nu også er noget, du er klar på at yde en indsats i, når de andre tager i en af SF’s parker og nyder vejret i stedet.

Lad mig for øvrigt lige slå fast, at jeg selv brugte størstedelen af min tid på andet end skole, at se forskellige skolekammerater næsten hver dag, gå ud nærmest hver weekend og at rejse mere, end jeg har rejst på noget andet tidspunkt i mit liv. Det var bare hårdt.

Derudover vil jeg helt klassisk anbefale, at du på det kraftigste tager ja-hatten på og griber hver en mulighed, der byder sig, fra det allerførste sekund du sætter dine ben på amerikansk jord. Det er jo lidt af en kliche, men mit eget ophold blev virkelig voldsomt beriget af at lægge alle mine fordomme til side om hvilke ting, jeg forestillede mig at bruge tid på samt hvilke mennesker jeg på forhånd tænkte at hænge ud sammen med (amerikanere kontra andre europæere).

Et af de klart bedste og mest givende valg, jeg tog, var at engagere mig i organisationen for de internationale studerende, International Education Exchange Council (IEEC). Navnet må være det værste nogensinde, men det var uden tvivl noget af det sjoveste, mest lærerige og definerende for min rejse overhovedet.

IEEC er både for alle internationale studerende på SFSU samt de amerikanere, der skal har været eller skal på udveksling. Umiddelbart tænkte jeg, at det kun var nørderne og dem, der ikke selv kunne finde venner, som ville kaste tid efter at få organisationen til at spille, men jeg kunne ikke have taget mere fejl. Og IEEC endte med at blive omdrejningspunktet for semestret og det sociale liv for alle os, der studerede på SFSU.

Størstedelen af alle de ting, vi foretog os i og omkring SF, var gennem IEEC, og organisationen bød konstant på nye venner og sociale aktiviteter fra start til slut på semestret. Jeg kan blandt andet nævne de ugentlig byture i San Francisco, surfing i Santa Cruz, vandreture i Yosemite, faldskærmsudspring i Monterey, vinsmagning i Nappa Valley samt kæmpe Halloween- og galla-fester med mange hundrede mennesker. Alt i alt den største fest at være med.

Det krævede selvfølgelig arbejde fra os at få IEEC til at vokse og tilbyde så meget, så jeg påtog mig selv en lederopgave i organisationen, men vil hævde, at jeg næsten lærte mere af at skulle få folk fra hele verden til at arbejde sammen, end jeg gjorde af at læse amerikansk politik og økonomi på skolen. Hvilket jeg trods alt føler, jeg virkelig har lært meget af.

Så du er hermed anbefalet: Glem fordommene og på med ja-hatten. Man ærgrer sig som regel kun over de muligheder, man aldrig greb.

Pontificia Universidad Católica de Chile

Pontificia Universidad Católica de Chile

Leave a comment

Af Søren Lund Nielsen (journalist)

Santiago? Er det ikke et lidt kedeligt sted at bo?

Da jeg efter min sidste eksamen rejste rundt i Chile og Argentina, fik jeg det samme spørgsmål fra alle, jeg mødte, der havde tilbragt et par dage i byen. Jeg forstod dem godt. Det er en svær by at elske, hvis man kun har en halv uge. Har man til gengæld et halvt år til at dyrke alle de charmerende områder, det uendelige antal af begivenheder, pudsige efterdønninger af tiden under Pinochet, og til at lære chilierne at kende, så gemmer den på alt, hvad man kan drømme om og ønske sig.

Jeg har haft en fantastisk tid i Santiago. En storby med alt det, der hører en storby til. Mange indbyggere, studerende, muligheder, sociale klasser og også en del forurening, som man dog hurtigt vænner sig til. Men også med Jomfru Maria majestætisk skuende ud over byen fra den centrale San Cristóbal-høj, og med de voldsomme bjerge i baggrunden, der på de mest skyfrie dage skaber en ufattelig smuk ramme.

La Católica er rangeret som Latinamerikas bedste universitet. Der er mange dygtige undervisere, men jeg oplevede det faglige niveau som svingende og langt mere akademisk end på DMJX (envejsklasseundervisning, udenadslære etc.) Jeg vil IKKE anbefale nogen at tage til Chile, hvis de kun har gymnasiespansk. Alle fag (stort set) er på spansk, og chilensk spansk er et af de sværeste udgaver at forstå. Det officielle krav er B2 (CEFR), men det kontrolleres ikke. Det er også svært at blive close med chilenerne, når man ikke er flydende og frittalende – især da mange godt kan virke lidt sky og tilbageholdende. Har man – som jeg – lidt mere erfaring, så skal det nok blive godt, men jo bedre du er, jo mere får du ud af det.

Fagvalget var lidt rodet. Jeg kunne ikke få mine forhåndsgodkendte fag. Systemet er således: På universitets hjemmeside findes de fag, der tidligere har været udbudt, men først når starten nærmer sig, bliver listen af mulige fag offentliggjort, og derudover får de udvekslingsstuderende udleveret en bog med de fag, de anbefaler, at man vælger imellem. Så har man 3 uger til at shoppe imellem alle de fag, man overvejer, og så skal man fysisk skrives op. MEN listerne bliver åbnet længe inden deadline, så venter man for længe, risikerer man, at der ikke er flere ledige pladser.

Jeg endte med at læse følgende tre fag:

COM212 – Komparativ Journalistik: Lidt ustruktureret, mange interessante journalistiske inputs, workshop med faktatjek af store chilenske virksomheder, forløb om kvalitetsjournalistik og fokus på, hvordan medierne får folk til at betale for webnyheder.

COM215 – Analyse af den aktuelle internationale situation: Blev præsenteret for et fag for dem, der gik med en korrespondent i maven, men var mest af alt en global brush-up på store emner som sikkerhedspolitik, Rusland, økonomi, Brasilien, narkotrafik osv. Store emner på kort tid med en ung og dygtig lære, der også arbejder som journalist. Hver uge havde vi en prøve i aktuelle nyheder, hvilket var motiverende ift. at have fingeren på den globale nyhedspuls.

IHI2370 – Chilensk kultur: Bestod af de fire emner Sociologi, Historie, Samfund og Økonomi. Intet journalistisk, men til gengæld en grundig indføring i forståelsen af land og folk.

Bolig er let at finde. Jeg fandt et sted, inden jeg tog af sted, men det vil jeg ikke anbefale. Der er masser af gode muligheder, og Facebook er nøglen. Jeg flyttede selv efter to måneder, da jeg ikke var tilfreds med mit første sted. Start med et par nætter på hostel, tag ud og se på nogle appellerende boligmuligheder, og find det sted, der passer dig. Jeg betalte 1.400 kroner om måneden mit første sted og 2.500 det andet.

Både ulighed, levestandard og prisniveau ligger højt. Det meste er lidt billigere end i Danmark, men en del koster enten det samme eller mere.

Visum søges i god tid, koster en del, du kommer til at sidde i kø flere gange efter ankomsten til Santiago. Jeg kender flere, der nøjedes med 90 dages turistvisum, som blev fornyet via en smuttur til Argentina. Skolen kræver officielt, at man har turistvisum, men det blev ikke kontrolleret.

Jeg tør godt indrømme, at mit 8. semester fagligt ikke var mit mest udbytterige, men til gengæld har det kulturelt og socialt været fuldstændigt uvurderligt for mig. Chiles dramatiske historie er en sand spændingsroman at dykke ned i og blive klogere på. Jeg vil derfor også gerne anbefale alle at tage at sted, men hvis du overvejer Chile, så skal du også have dit spanskniveau med i overvejelserne.

Hvis du har spørgsmål, så svarer jeg hjertens gerne på Nielsen219@hotmail.com.

Carleton University

Carleton University

Leave a comment

Af Elise Patricia Rasmussen (journalist)

“Hvorfor Canada?”

Det spørgsmål har jeg fået mange gange det sidste halve år. Både af familie og venner hjemme i Danmark og af medstuderende på Carleton. Og sandheden er, at der ikke rigtigt er noget godt svar. Da jeg gerne ville af sted med min kæreste, valgte vi ud fra, hvor vi statistisk set havde størst chance for at få de to udvekslingspladser og samtidig få det bedste faglige indhold. Carleton scorede højt, og dermed endte jeg i et land, som aldrig rigtigt havde sagt mig så meget.

Vel ankommet til USAs store lillebror mod nord fik piben dog hurtigt en anden lyd. Canada byder på den vildeste natur, og canadierne elsker at udnytte den til bjergbestigning, træklatring, kanosejlads, skiløb, maintainbike, yoga i det fri. You name it. Det er bare med at få outdoor-outfittet på. Det holder i øvrigt også på skolebænken. Tights fra det canadiske yogamærke Lululemon, løbesko og behagelige sweetshirts er uniformen overalt. Meget praktisk. Ligesom canadierne. Madkulturen er til gengæld nogenlunde den samme som syd for den canadisk-amerikanske grænse, hvilket fuldendes af nationalretten poutine: Pomfritter, brun sovs og ostestykker.

Udover oplevelser udendørs fik jeg desværre ikke så meget ud af opholdet rent socialt. Bortset fra den første dag, hvor der var introduktion for udvekslingsstuderende, blev der ikke rigtigt taget hånd om en fra universitetets side. Det kom lidt bag på mig, da jeg havde taget det internationale tredje semester på Journalisthøjskolen, hvor der bl.a. var obligatorisk pizzaaften, studietur og meget, meget mere socialt. Derfor stod man meget på egen hånd, når det kom til at møde nye mennesker, og for mit vedkommende betød det desværre, at jeg ikke fik så mange nye bekendtskaber i Canada.

Samtidig var de studerende, jeg mødte på de forskellige hold meget, meget unge sammenlignet med Danmark. I nogle tilfælde var jeg næsten ti år ældre end dem, og det gjorde det også lidt udfordrende at finde noget at snakke om. Så hvis du vil være social i Canada, må du forberede dig på jello-shots og “oh my G, ham der jeg kyssede til prom last year var bare mega cute”-snakke. Derudover vil jeg klart anbefale enten at bo på campus eller at smide de ekstra penge efter bolig, som det koster at bo i et hus i nærheden delt med andre Carleton-studerende. Ja, de canadiske studerende er unge og bestemt ikke vant til at bo hjemmefra, hvilket sikkert kan give nogle udfordringer, men jeg fortryder alligevel, at jeg ikke gjorde det, da alternativet blev pænt kedeligt og betød lang transporttid, hvilket ikke er så sjovt, når undervisningen kan lægge alle steder mellem klokken 8 om morgenen og 22 om aftenen. Desuden findes der et væld af sport og sociale foreninger på campus, som man får større mulighed for at benytte sig af, hvis man bor tæt på.

Rent fagligt har Carleton været ekstremt lærerigt. Hårdt, men lærerigt. Niveauet er højt, og som praktisk anlagt journaliststuderende skal man lige vende sig til det akademiske. Mine favoritfag var klart de journalistiske. Universitetet lader til at være kendt i hele Canada for sin journalistlinje, og det kan mærkes på undervisningen. Kvaliteten er helt i top og underviserne er selv højtrespekterede journalister. Jeg havde fagene “War Correspondets” med Dick Gorden og “Reporting in Depth” med Andrew Cohen, hvilket begge var meget lærerige fag. Det kan dog være svært at komme ind på de journalistiske fag, da de er eftertragtede. Derfor endte jeg med at måtte tage tre meget akademiske fag, som dog også var spændende. Især “Government and Politics in the Middle East” kan anbefales.

Hogeschool Utrecht

Hogeschool Utrecht

Leave a comment

Af Fie Bygholm Risager (kommunikatør)

Jeg har været af sted og boet sammen med Signe Buchholtz og Signe Frøkiær. Signe Frøkiær skriver om skolen, Signe Buchholtz skriver om praktiske ting, jeg skriver om ting, du burde lave, når du ikke er i skole, eller laver lektier.

Jeg vil anbefale at rejse rundt i Holland. Utrecht ligger belejligt, så det er nemt og hurtigt at springe på toget til Amsterdam (25min), Rotterdam (40 min), Den Haag (40), Mastricht (2 timer). Vi har været meget i Amsterdam, derfor deler jeg klummen op i tips om Amsterdam og Utrecht.

Utrecht: Få hurtigt fat i et PUHA kort i PUHA Shop, Voorstraat 48. Det giver et godt overblik over steder i byen, hvor du kan få god kaffe, lækker mad, hurtige øl og smart tøj. Det er lidt hipster, men brugbart. Utrecht er en studieby med mange unge 18-20 år. Kunsten for os har været at finde steder, hvor aldersgruppen var tilsvarende vores, samt med musik, der ikke var techno. Det kan findes, hvis du går ned af Voorstraat. Her finder du det lidt ældre publikum, med en udholdelig musik smag. Derudover finder du mange hyggelige cafeer, restauranter og gode butikker på gaden. Besøg Taps Elmundo – de har en studiemenu til 16 euro med vin eller all you can eat til 16 euro.

Hvis du alligevel skal prøve en ægte tramper fest med basarm og kulørte lamper, så gør det på Tivoli. Det er et kæmpe kulturhus, der i weekenden bliver lavet om til et fleretagers fest sted. Tivoli har også koncerter og andre typer fester, så hold øje.

Der er marked hver onsdag og lørdag i byen. Her er der virkelig mulighed for at dufte og smage Holland.

Vi har boet i Lombook området. Det er Utrechts multikulturelle centrum med grønthandler, utallige kebabsteder og etniske cafeer. Derudover er der smuk natur langs kanalerne.

Utrecht handler også om at gå rundt i de gamle gader og langs kanalerne. Vi har fået fortalt, at det skulle være fantastisk smukt at komme op i Domtower, men det er ret dyrt, så vi fravalgte det. Desuden kan det anbefales at se en fodbold kamp på Utrecht stadion.

Amsterdam: Selv om prisen på togturen frem og tilbage gør ondt i pengepungen, så tag af sted! Amsterdam er fantastisk. Tag en kanalrundfart, det giver et godt overblik over byen, og det giver gratis transport i byen resten af dagen.

Hvis du ved, at du gerne vil på museum, så køb et museumskort, det kan betale sig! Og så kan det sælges videre bagefter til en af samme køn. De tjekker ikke om navnet på kortet stemmer overens med dit. Du skal besøge Rijksmuseum, FOAM fotografisk museum og Anne Franks Hus. Kom tidligt til Anne Franks, så undgår du køen. Van Gogh Museum er dyrt og småt, tag hellere på Rijks – her kan du også se Van Gogh og Rembrandt blandt meget andet.

Koncerter med store internationale kunstner er væsentligt billigere end i Danmark. Så vær opmærksom. Milkway og Paradiso er veludrustet med deres line-up. Paradiso er en gammel kirke, der er blevet lavet til koncertsted. Det giver en god akustik og en formidable stemning.

Amsterdam har rigtig mange gå-i-byen steder, så det kan være svært at vælge. Vi har haft gode aftner på Chicago Social Club. De spiller primært RnB og Hiphop, gode danse numre. Torsdag er den store aften på Chicago Social Club.

Et besøg på garagemarkedet i IJ-Hallen er nødvendigt. Her kan du finde genbrugstøj til ingen penge. Det er ude i et industriområde, og det afholdes i to kæmpe store haller hver lørdag. Hvis du har is i maven, kan du vente til omkring lukke tid, hvor de fleste boder sætter priserne ned, så alt koster 1 euro. Jeg tror ikke, man kan gå dr fra uden noget. Indgang koster omkring 5 euro.

Ellers skal du gå rundt i Jordaan området, her er mange gode restauranter, cafeer og smarte butikker. Også De Pijp området er fedt. Her er et stort marked med utallige ubrugelige ting, men du får følelsen af at være syd på. På samme gade som markedet finder du en mellemøstlig restaurant, Bazar. Tag derind. De ni gader er bestemt også et besøg værd.

Universitat Abat Oliba

Universitat Abat Oliba CEU, Barcelona

Leave a comment

Af Martin Gottschalk Rasmussen (journalist)

Fagligt: Universitetet tilbyder mange fag på engelsk, hvor man i de første to uger kan få lov til at følge forskellige fag, inden man endeligt skal beslutte sig. Niveauet og kvaliteten varierer meget, ligesom der også er stor forskel på de medstuderendes alder, som på nogle førsteårs-fag er helt ned til 18 år. Jeg fulgte følgende fem fag:

Communication: Et teori-tungt fag, hvor man får en introduktion til de basale begreber inden for kommunikation og perspektiverne for udviklingen af den.

Political Science: En form for grundkursus i de største og vigtigste politiske styreformer og funktioner.

Graphic Design: Et fag, hvor man får øjnene op for den visuelle formidlingen og lærer at anvende et designprogram, så man selv lærer at lave forskellige infographics.

Cinema & Culture: Her lærer man udviklingen inden for biografhistorien samt den kulturelle indflydelse på film og omvendt.

Information Enterprise: Hvordan skaber man en succesfuld virksomhed? Det får man svaret på i dette fag, hvor man også selv arbejder med sin egen virksomhed og sig selv.

Generelt er jeg tilfreds med mit faglige udbytte af fagene, der alle er relevante i forhold til journalistuddannelsen. Undervisningen har været særligt god i faget Information Enterprise, hvor underviseren fra USA, Jenifer Johnson, virkelig forstår at formidle sin viden på en interessant og stimulerende måde. Omvendt har jeg haft de største frustrationer med Graphic Design, hvor vi midtvejs i forløbet har skiftet underviser, hvilket ødelagde meget. Og så overraskede faget Cinema & Culture i forhold til den store arbejdsbyrde, som var på niveau med fag med 6 ECTS-point – på trods af, at det kun er 3 ECTS. I Cinema & Culture og Political Science har underviserne desuden været utrolig langsomme med tilbagemeldinger på karakterer/afleveringer, som vi efter flere måneder stadig ikke har fået svar på.

Socialt/Kulturelt: Studiet tilknytter dig en ”Buddy” fra studiet, der hjælper dig med praktiske ting og får dig godt integreret fra starten. Det har været en virkelig god ordning, der ud over at have givet mig et godt bekendtskab også har givet mig en indsigt i de ’lokales’ hverdag og kultur. Sammen med de andre buddies har de været utrolig flinke til at invitere os med på udflugter, som ikke var arrangeret af studiet, der også har nogle ture. Det kan også anbefales at melde sig til fodboldholdene på studiet, hvor jeg havde glæden af at spille sammen med to hold en gang om ugen, hvilket for mig også er en af de bedste måder at få nye bekendtskaber og øve sproget.

– Og tag nu ind og se FC Barcelona, når du er her. Verdens bedste fodboldhold. Punktum.

University of Missouri

University of Missouri

Leave a comment

Af Anders Bindesbøll Petersen (journalist)

Et udvekslingsophold på Mizzou er for;
Dig, der gerne vil have en hverdag og opleve ånden i en amerikansk college by.
Dig, der tænder på collegesport, cheerleadere og American Pie stemning.
Dig, der rent faktisk vil have et fagligt udbytte af din udveksling.

Får du udvekslingspladsen på Mizzou, kommer du til at bo i en rigtig college by.
Universitetet er skide fedt, omgivelserne på universitet er super smukke, faciliteterne er alt for fede, og der er barer i hobetal lige i nærheden.
Du vil se store fraternity og sorority houses og komme til red cup parties.

Derudover er der et fedt sportsmiljø med et kæmpe træningscenter, sportshaller, lækre boldbaner og store stadions.
Der sker altid noget på campus, så man bør aldrig kede sig.
En ting jeg dog vil nævne er alderen. Langt de fleste af dine medstuderende vil være mellem 18-22. Jeg var selv 25 år, da jeg var derovre – og jeg skulle nok ikke have været ældre.
Samtidig vil jeg sige, at selvom byen rummer 100.000 mennesker, så er der på ingen måde storbystemning eller cafeliv, så hvis den slags betyder meget for dig, ville jeg ikke vælge Mizzou.

Lad mig slå fast, at det ikke fagligt er en kæmpe udfordring at gå på Mizzou. Det er det vist ikke rigtig på nogle partneruniversiteter – fordi man som udvekslingsstuderende fra Danmark med sin praktik i ryggen har en del mere erfaring end sine medstuderende.
Alligevel var der mulighed for særdeles kvalificeret undervisning på Mizzou, fordi skolen igen og igen bliver kåret til USA’s bedste journalistuddannelse.
Skolen har sin egen Radio- og Tv-station, aviser og magasiner – så der er rig mulighed for en masse hands on.
Mit indtryk var dog, at der hvor læringskurven var højest var uden om disse nyhedsplatforme – men derimod i dokumentarjournalistikken eller i de mere nørdede teoretiske fag. Med andre ord de praktiske nyhedsfag bliver meget nemme.

En utrolig gave ved opholdet på Mizzou er et par, der hedder Tim og Paula.
De er et par midt i 40’erne, der gennem 7 år har taget imod danske journaliststuderende. Det er en slags værtsfamilie, som man ikke bor hos. De tilbyder derimod en masse ture, sportsarrangementer, masser af fest og en fed omgangskreds. Det er egentlig ret svært at forklare. De skal opleves. En ting kan man i hvert fald sige: De er en skøn kontakt ind i amerikansk kultur.

Generelt så er folk i midtvesten super imødekommende. Det er helt normalt, at du bliver snakket til i supermarkedet, i bussen og generelt hvor du færdes.
Det er befriende og inspirerende på samme tid.

Det lækre ved Mizzou er også, at der typisk er en lejlighed med alt hvad der tilhører, der går i arv fra semester til semester. Det er virkelig lækkert.

Jeg vil også nævne, at Missouri ikke er den mest eksotiske stat i USA. Der er fede selvfølgelig fede steder, men ikke noget du tager bussen til.
Jeg købte mig en bil som det første derovre. Du kommer langt for 10.000. kroner
Jeg var taget til Missouri cirka 40 dage før studiestart og tog derfra på roadtrip til Yellowstone, Canada, hele vejen ned langs den amerikanske vestkyst. Indover til Las Vegas, Grand Canyon og den slags, inden jeg kørte tværs over tilbage til Missouri. Det kan varmt anbefales at gøre noget lignende inden eller efter skoleopholdet.

Har du spørgsmål til mit udvekslingsophold, så er du velkommen til at kontakte mig på 28 25 14 05 eller abin@dr.dk / anders_bindesboll@hotmail.com

De bedste hilsner
Anders Bindesbøll

Ryerson University

Ryerson University

Leave a comment

Af Mads Hollesen Nørtoft (TVM-studerende)

Da jeg gik på på Ryerson University i Toronto, Ontario, Canada i efterårssemesteret 2014, gik jeg målrettet efter fag, som kunne supplere min uddannelse til tilrettelægger på DMJX i Emdrup. Dvs. jeg søgte fag, som kunne udvide min faglige horisont, med fag som DMJX ikke tilbyder. Det foregår ved, at Ryerson udbyder en række fag, jeg som udvekslingsstuderende kunne vælge imellem i prioriteret rækkefølge. Det var dog ikke før jeg ankom til Ryerson, at jeg fik at vide, hvilke fag jeg havde fået. Heldigvis fik jeg de fag, jeg havde ønsket mig, men den sene tilbagemelding gav nogle udfordringer, som er beskrevet i gennemgangen af fagene. De første to uger har man mulighed for at skifte fag, hvis man efter at have været til introduktionstimer, vurderer, at det ikke er det rette for en.

Grundlæggende foregår det på Ryerson således, at man har undervisning, hvor teori gennemgås, og så er der ellers assignments, dvs. opgaver, der bygger på teorien. Summen af resultaterne af disse assignments ligger til grund for den endelige karakter. Det fremgår af kursusbeskrivelserne, hvor meget hver enkel opgave tæller i procent til den endelige karakter.

Jeg havde i alt tre fag, som jeg i det følgende vil forsøge at beskrive og vurdere:

  1. Intermediate Audio Production.
  2. Writing for Factual and reality Programs
  3. Independent Production
  1. Yderst givtigt for mig som kommende VJ. På DMJX er der minimal fokus på lyd. Både teoretisk og praktisk. Jeg har nu en meget større forståelse for, hvad lyd er på et teoretisk og endda filosofisk plan. Samtidig har jeg lært hands on teknikker. Både ift. lydoptagelse og redigering i Pro Tools, som er professionel software til lyd. Det skal siges, at det var lidt svært i starten, da det ikke er begynderkurset, men mellemtrinskurset jeg havnede i, jf. intermediate. Det har til tider været frustrerende ikke at kunne håndtere softwaren, men i det store billede har kurset været en øjenåbner, og jeg har lært meget anvendelige metoder til at forbedre lydoptagelser, ligesom jeg har større forståelse for selve lydoptagelsen i forskellige situationer. Kurset har stor fokus på optagelse af musik i et studiemiljø, så det har været lidt en Dr.Dre agtig oplevelse, med en masse knapper at dreje på. Herudover er der fokus på diverse mikrofontyper og deres egenskaber. En af opgaverne lød på at lave lyd til video, som var specielt interessant.
  1. Skrivekurset er det mindst givende af de tre fag. Meget af det, vi lavede og lærte, kendte jeg i forvejen til fra DMJX. En del af forklaringen er nok, at jeg var på udveksling på 7. semester og altså havde været igennem grunduddannelsen og halvandet års praktik. Der var stor fokus på opsætningen, valg af font (Courier) og forkortelser til angivelse af eksempelvis Narration (NARR). Man lærer således international anerkendt formalistisk opstilling til manus skrivning. Delopgaverne bestod i at skrive manuskripter til korte indslag i faktagenren. De skulle være skrevet på baggrund af research og interviews af selvvalgte emner. Til den afsluttende opgave fik vi udleveret transskriberinger af interviews fra virkelige episoder af realityserier. Opgaven bestod i at udvælge stumper og stykker og sætte dem sammen, så det til sidst var et helt program på ca. 30 minutter (inkl. reklamer).

Kurset gav indblik i Nordamerikansk etik. De har ikke noget imod at lægge ordene i munden på folk. Specielt i reality genren. Herudover kan det siges, at deres definition af fakta på nogle områder svarer til, hvad vi i Danmark vil kalde reality.

  1. Rigtig fedt fag, hvor man kan lave lige, hvad man vil (fiktion, fakta, musikvideo, performance you name it). Jeg endte med at lave en 10 minutters dokumentar på egen hånd. I starten var det svært at skulle finde på en ide. Jeg vidste ikke, hvilke fag jeg ville få, inden jeg kom på skolen. I første undervisningstimer blev det fra undervisernes side sagt, at vi nu var havnet i det fag, vi havde brugt hele sommerferien på at forberede, så jeg var overrumplet til at starte med. Men da jeg først var kommet i gang, var det hårdt og tidskrævende, men ekstremt lærerigt på adskillige punkter. Også i forbindelse med mit kommende BA projekt, som vil minde om dette fag, bare med længere længde. Niveauet på holdet var meget svingende. Enkelte havde lavet noget super flot og lækkert, mens andre producerede noget, der lignede mediefag på HF-niveau. Feedbackkulturen er langt fra DMJX, hvilket nok hænger sammen med, at det er et universitet, og eleverne på den måde er mere ansvarlige for egen læring. Jeg må dog sige, at underviserne tager fløjlshandsker på og ikke fortæller deres elever, når noget er for ringe. Dette kan hænge sammen med, at eleverne betaler temmelig store summer for at gå på skolen. Bedømmelsesniveauet svarer ikke til DMJX. Det er langt nemmere at score høje karakterer her end på DMJX. En forklaring herpå kan dog være, at dette er mit 7. semester, og jeg således har været igennem tre semestre samt praktik inden.

Der bliver gjort rigtig meget fra universitets side for at hjælpe udvekslingsstuderende på vej. Der bliver arrangeret ture til Niagara Falls, et gigantisk tivoli uden for Toronto, byture og en masse andet. Det er frivilligt at deltage, så det er, hvad man gør det til. På introduktionsdagen blev der udleveret pjecer med alverdens tænkelig info om byen og steder til at få hjælp til alt fra engelsk hjælp til hjemve. Personligt boede jeg i en bolig jeg selv fandt i Little Italy. Her boede jeg sammen med adskillige nationaliteter, som alle var i arbejde. Italienere, spaniere, franskmænd, canadiere. Et meget godt billede af hvad Toronto er: Mega multikulturelt. Da jeg blev 30 år herovre, var det nok meget godt, taget i betragtning at mange af eleverne på Ryerson er under 25 og enkelte 19 og dermed lige har fået lov til at købe øl lovligt.

En aktivitet, jeg nød at deltage i, var indendørs fodbold en gang om ugen. Jeg spillede på et hold bestående af udvekslingsstuderende, som var en fed måde at lære folk at kende på. Samtidig kunne vi vise canadierne, hvordan man spiller fodbold :). I finalen i vores gruppe mødte vi det andet hold bestående af udvekslingsstuderende- enough said! Samlet set har det været spændende at bo i Nordamerika. Canadierne er meget høflige, grænsende til det komiske. De synes selv, at de adskiller sig fra USA, men kommende fra Europa, virker her temmelig amerikansk.

CFJ Paris

CFJ Paris

Leave a comment

Af Ida Solveig Richardt (journalist)

Tag på udveksling til Paris – især for sproget og kulturen

Generelt er det faglige niveau på CFJ ikke så højt – det er en kandidatuddannelse, men størstedelen af de studerende har læst historie, statskundskab eller noget lignende før de startede på CFJ, så selvom det er deres andet år, er niveauet en del lavere, end det vi er klar til på 8. semester. På den positive side komme alle underviserne fra den virkelige verden, og det er super fedt at nogle af dem virkelig har fingeren på pulsen.

Før du starter er det værd at overveje, om du har brug for at få det franske støvet af – al undervisningen er på fransk, og når du er den eneste udvekslingsstuderende, bliver der ikke taget hensyn. Det fungerede rigtig godt for mig, og ellers er jeg ret sikker på, at de fleste er villige til at hjælpe. Hvis du vil tage franskundervisning, kan jeg varmt anbefale Sorbonne Universitetets Intensive franskkurser – de er dyre, men gode!

Undervisningen er inddelt i moduler à én eller flere dage, så du har kun gang i én ting af gangen. Man har ikke mulighed for selv at vælge fag på skolen, og jeg fik først af vide, hvad jeg skulle have en uge før start (generelt er det en god idé, at væbne sig med tålmodighed, når det gælder CFJ). Mine fag var:

Mineure télévision: hvis man ikke har lavet tv før, er det et fedt forløb med nogle gode undervisere – f.eks. en intensiv uge med en web-tv-journalist fra Le Monde. Der er dog også nogle mere generelle journalistiske fag, som er lidt en gentagelse af, hvad man allerede har lært på DMJX.

Projet de web documentaire: Et ret cool projekt som går ud på at udtænke, forberede og pitche en webdokumentar for en jury bestående otte journalister fra den franske medieverden.

Efter de to fag (som svarer til 15 points), skulle 2. året begynde på deres majeur, og jeg blev i stedet flyttet til 1. året. Men niveauet her svarede til 1. semester på DMJX, så sammen med rektoren besluttede jeg efter to uger med 1. året at afslutte mit forløb på CFJ, så jeg i stedet kunne få tid til at opleve lidt mere af Paris. Det er der nemlig ikke så meget tid til, imens man er på skolen – der er undervisning fra 9.30 til 18-20 stykker om aftenen.

Jeg var den eneste udvekslingsstuderende på skolen, så der var ingen særlige arrangementer eller velkomst, som på mange store universiteter. Rent faktisk virkede det nærmest som om, de fuldstændig havde glemt at jeg kom. Ingen af underviserne var klar over, at jeg var en del af deres hold og jeg fik sjældent de mails, der blev sendt ud til de studerende (på trods af flere forsøg på at rette fejlen).

De andre studerende er både flinke og imødekommende, men de er også meget unge – og eftersom jeg startede på 2. året, var der ikke så mange sociale arrangementer. Til gengæld boede jeg sammen med en franskmand (som intet havde med journalistik at gøre), hvilket var en super mulighed for både sociale og kulturelle oplevelser. Det kan varmt anbefales.

Det var super besværligt at få udvekslingen i hus, fordi CFJ er så sløve. Når jeg ser tilbage på, hvad jeg fagligt fik ud af forløbet, ville jeg måske ønske, at jeg i stedet havde valgt et universitet. Men Paris er aldrig en dårlig idé!

Haskoli University

Háskóli University, Island

Leave a comment

Af Niki Treumer Mogensen (journalist)

Fire uforglemmelige måneder

Paloma Bar var kulissen for min sidste nat i byen i Reykjavik. Vi, to besøgende venner fra DMJX, nogle andre udvekslingsstuderende og jeg, var ved et tilfælde rent ind i en Reggae-aften på klubben deroppe på kvisten dernede i centrum, og musikken pumpede, mens dansegulvet blev mere og mere pakket og temperaturen bare steg.

En afro amerikansk gut havde virkelig taget temaet til sig og svejede rundt, fistbumpede folk og dansede med alle og ingen iklædt tøj i de notoriske rastafarver gul, rød og grøn, med portrætter af Bob Marley over det hele. Selvsamme Bobs stemme indhyllede os, mens et bjerg af en islænding i baren overbevidste min ene ven om, at han skulle drikke islandsk Brendevin i stedet for Jägerbombs – og sådan blev det – og min anden ven fejrede sin fødselsdag omhyllet af damer på dansegulvet med et bøvet smil på læben. Could this be love?

Det korte svar er JA FOR HELVEDE i versaler for at den fiser helt derind, hvor beslutninger træffes, men hvis du stadig er med, så tag lige at læs den lange version:

Jeg havde længe drømt om at komme til Island på grund af min fascination af naturen og kulturen deroppe, og derfor fangede Háskóli også min interesse, da ansøgningerne til udveksling skulle sendes, og det blev en klar førsteprioritet.

Fagligt gav det mig en pause fra journalistikken just efter veloverstået praktiktid, da fagudbuddet deroppe ikke giver mulighed for at læse journalistik. Det passede mig fint, især da jeg i det ret begrænsede engelske udbud, fandt kulturfag, som jeg syntes virkede virkeligt spændende.

Japansk Film bød på en række fredag eftermiddage i biografen med klassikere fra solens rige, og Sport, Kultur og Identitet i Amerikansk og Canadisk Film og Litteratur gav sportsglade mig en masse viden om fiktionelle og semibiografiske sportsværker fra en række forfattere og om en række sportsgrene. Islandsk Kultur valgte jeg på grund af interessen for landet, og her fik jeg en bred intro til megen islandsk kultur, som jeg siden kunne gå mere i dybden med efter behag. Desuden var gevinsten ved faget, at det var for udvekslingsstuderende, så jeg kunne pleje det netværk, jeg opdyrkede ved siden af skolen.

Hvert af fagene bød på dygtige undervisere, der på hver sin måde var inspirerende, og jeg er virkelig glad for mit fagvalg deroppe.

Så er der det andet, det uden om skolen. Islands natur er for vild. Hvalsafari bød på et nærmøde med de store dyr, mens blæsten rev i kinderne. En tur 100 meter ned i et udslugt vulkan gav en helt unik oplevelse af ro og jordens historie, mens en storm var ved at vælte verden udenfor. Og den nærmest obligatoriske ugelange køretur rundt om øen vælger jeg ikke at beskrive her, det skal bare prøves. Generelt var naturen lige ved hånden, så det blev til jævnlige ture derud.

Men også Reykjavik i sig selv er helt vidunderlig. De besøgende, jeg havde under opholdet, sagde alle, at det var en virkelig lækker by, og den er svær at komme sig over. En fantastisk placering mellem bjerge og hav gav centrum luft og i bogstaveligste et frisk pust, mens den store koncentration af unge, kreative og studerende, heraf mange udlændinge, gav en helt unik stemning. Et utal af restauranter med et uhørt højt niveau, skæve barer og kulturelle tilbud stod i kø for ens opmærksomhed. Reykjavik International Film Festival og Iceland Airwaves var klare højdepunkter, men der gik altid et eller andet for sig et eller andet sted.

Her til sidst lige lidt one-liners:

– Involver dig når du kommer derop, i skolen og udenfor. Det hjælper virkelig det sociale på vej, selvom byen nu er så lille, at man hurtigt genkender ansigter rundt omkring.

– Lejepriserne i Reykjavik er ret heftige, så kig på dette i god tid. Snup eventuelt en toværelses lejlighed, for det er ikke noget problem at finde en medlejer efterfølgende.

– Søg legater i god tid. Bare. Gør det.

– Udendørs naturligt opvarmede svømmehaller + halvårskort. Det fik jeg virkelig mange dejlige timer til at gå med.

– Tøv ikke med at sende en mail, hvis du vil vide mere: nolt213@hotmail.com.