HDK-Valand i Göteborg

Af: Tilde Døssing Tornbjerg

Mit navn er Tilde, og til dagligt studerer jeg fotojournalistik på DMJX i Aarhus. På mit udvekslingsophold i Sverige har jeg taget del i HDK-Valands bachelorprogram i kunstnerligt fotografi, hvor jeg har fået rig mulighed for at udfolde mig rent fotografisk i et halvt år, da det er det eneste man undervises i (der er flere fag, men de forholder sig alle til fotografiet.)

Jeg har nærmest kun positive ting at sige om opholdet, som jeg tænker kunne være relevant for særligt fotojournaliststuderende. Skolen i sig selv var egentligt grund nok for mig til at tage herop. Det er et kunstakademi, så det er noget helt andet end DMJX, men det har været rigtig dejligt at få andre perspektiver på, hvordan man kan tænke fotografi. Skolen ligger centralt i Göteborg i en fin gammel bygning og har alle værksteder man kunne drømme om. Sort/hvid og farvemørkekammer, skæreværksted, træværksted, scannere, og store digitale printere – derudover har min sin egen atelierplads som man deler med de andre fotografistuderende. Der findes to gallerier i skolens gård som man også har mulighed for at udstille i, og i det hele taget er der mange muligheder for at udforske sit eget fotografi på en ny måde, hvilket har været en kæmpe gave at få, her inden at jeg skal i praktik.

På skolen har man et hovedfag som er mere praktisk fotografi og så et sekundært fag der er mere teoretisk, derudover vælger man et valgfag, hvor jeg valgte at have essäfilm, som jeg varmt kan anbefale, hvis man er interesseret i kunstfilm. Der er ikke meget skemalagt undervisning, da man er rimeligt selvkørende, men folk der går på skolen, vil det virkeligt gerne, så man er meget på skolen og arbejder og sparrer med hinanden. I det hele taget vil jeg sige, at hvis man tager på Valand, skal man have en vis form for motivation for at tage tingene i egen hånd, og også have lysten til at arbejde meget selvstændigt.

Svenskerne er generelt søde og imødekommende og sproget lærer man hurtigt. Alt undervisning foregår på svensk, men der er mange norske og danske elever, så det hele bliver en fin blanding. Og selvom Sverige ligger så tæt på Danmark og kulturforskellene ikke har været kæmpe store, har jeg alligevel lært så meget af at bo i et andet land og lære en anden kultur at kende. Göteborg er Sveriges andenstørste by, men selvom der er mange mennesker, er der meget stille og roligt. Der er enormt meget fin natur – både inde i byen, men også hvis man tager sporvognen ud til skærgården.

Jeg fik tildelt bolig af udvekslingskoordinatoren på Göteborgs Universitet, hvor man kunne vælge mellem lidt forskelligt. Boligerne hedder SGS Studentbostäder og nogle er mere kollegieagtige end andre. Prislejet, hvor jeg boede, er omkring 3800 danske kr, så det er ikke billigt men okay. Jeg boede i en etværelseslejlighed i Elisedal, og det var helt fint – 7 minutter i sporvogn til skolen (der er i centrum), og ellers en halv times gang. Jeg havde eget køkken og bad og skulle ikke dele det med nogen, hvilket var dejligt. Selve lejligheden er dog en del af to kollegiehuse, men jeg mærkede ikke meget til de andre. Der findes kun møbler i lejlighederne, når man flytter ind, så alt sengelinned og køkkenting osv må man selv ud at finde, men der ligger en Ikea ikke så langt væk. Generelt kan jeg sige, at det var fint at bo der, men ikke noget at råbe hurra for.

Alt i alt har jeg virkeligt været glad for mit ophold. Jeg føler jeg udviklet mig enormt meget, og at det har været fantastisk at kunne dyrke fotografi fra jeg stod op om morgenen til jeg gik i seng om aftenen i et halvt år, samtidigt med at jeg har lært nogle rigtig dejlige mennesker at kende. Så en kæmpe anbefaling til Valand og Göteborg herfra.

Udveksling på UPF i Barcelona:

Af Monica Carabias-Jensen

Mit udvekslingsophold har i høj grad været præget af corona, men på trods af nedlukning og restriktioner har jeg haft en dejlig tid i Barcelona, hvor jeg studerede på Universitat Pompeu Fabra.

I Spanien er det akademiske år inddelt i trimestre, som betyder, at man skal tilmelde sig fag på 2. og 3. trimester, når man skal være der i foråret. De fleste af fagene er på 4 eller 6 ECTS point, hvilket betyder, at man skal have en del fag for at nå op på 30 ECTS point. Det kan godt være en udfordring at finde nok fag, som man er interesseret i, da de fleste fag på UPF er på catalansk og kun et mindre antal fag tilbydes på engelsk eller castiliansk.

Generelt er det faglige niveau på universitetet lavere end på DMJX. Der har ikke været særlig meget litteratur, der skulle læses i flere af de fag, jeg har haft. Til gengæld har jeg skulle aflevere mange små opgaver undervejs. Undervisernes engelskniveau er ikke så højt, som man er vant til i Danmark, og det påvirker selvfølgelig oplevelsen. Dog kan det godt være svært at følge med i fagene på spansk, da der bliver talt hurtigt. Jeg taler spansk på et højt niveau (C1), men jeg var alligevel udfordret på at holde fokus to timer i streg på et sprog, der ikke er mit modersmål.

Alt undervisningen har desværre foregået online med undtagelse af et enkelt fag på sidste trimester, hvor jeg havde fysisk undervisning en gang om ugen. Selve fakultetet ligger i Poblenou, som ikke er så langt fra centrum, og derfor kan man hurtigt komme dertil fra centrum ved at tage det offentlige, cykel eller leje en af de mange scootere, som byen vrimler med.

På grund af corona har der ikke været aktiviteter for erasmusstuderende, og generelt har jeg haft indtryk af, at der ikke har været særlig mange udefrakommende studerende i år. Jeg har familie i Spanien og har boet sammen med min kusine, hvilket nok også har gjort, at jeg ikke har været ligeså afhængig af at få kontakt til andre erasmusstuderende. 

Barcelona er en skøn by at bo i. Det er en storby, som har det hele. Der er smuk arkitektur, store åbne pladser og små, stemningsfulde gyder, god mad (hvis man går de rigtige steder hen), tagterrasser med udsigt over byen og ikke mindst sol og strand. Mit yndlingskvarter i Barcelona er Gracia, hvor der efter min mening er en helt særlig stemning og virkelig rart at være.

Mit ophold på LCC i London, foråret 2021

Af Ditte Nebeling Jensen

Lad mig starte med at sige, at min tid i London og på LCC var helt fantastisk! Jeg har ikke et sekund fortrudt min beslutning om at tage afsted, på trods af at forløbet lå midt i corona, og jeg har både lært en masse fagligt og samtidig fået en masse gode venner og oplevelser for livet.
Men – opholdet var selvfølgelig stadig i høj grad præget af corona, og selvom jeg var en af de få, hvis udveksling heldigvis ikke blev aflyst på dette semester, slap jeg dog ikke for restriktioner. Det var planlagt at jeg skulle tage af sted i februar, men fordi den britiske coronavariant rasede i UK fra januar, tog jeg først afsted i start april, hvor jeg startede med at være i karantæne i 14 dage. På den måde varede mit ophold kun 2,5 måned. Jeg fik desværre heller ikke lov til at opleve fysisk undervisning på London College of Communication, så jeg lærte ikke rigtig mine holdkammerater at kende. På trods af disse forhindringer, vil jeg dog anbefale alle der overvejer en tur til London at tage af sted. Det har været alle restriktioner, testkrav, og fejlslagne planer værd!
Herunder vil jeg gennemgå nogle af de punkter, jeg selv havde mange spørgsmål til, før jeg tog til London.

Bolig

Jeg boede i en af skolens ’halls’, hvilket jeg var enormt glad for, fordi det var utrolig nemt og trygt, selvom det også var dyrt (218£ om ugen). Hvis jeg skulle have været længere tid i London, havde jeg nok ledt efter et ’shared flat’, efter et par uger, men i den korte tid jeg var der, var det perfekt. Før jeg fik tilbudt at bo på ’halls’, var jeg meget i tvivl om det overhovedet kunne lade sig gøre at få en plads, men det viste sig at være utrolig nemt gennem en ansøgningsproces på UAL’s hjemmeside. Skolen prioriterer at huse internationale elever, så jeg fik et tilbud stort set med det samme til mit førstevalg, Highline Building, hvor jeg desuden havde den smukkeste udsigt! Jeg boede i det område, der hedder ’Elephant & Castle’, som ligger centralt i sydlondon, med gode forbindelser til resten af byen med både bus og metro (the tube). Sydlondon er stadig råt, og Elephant & Castle har stadig ry for stadig at være en smule utrygt, men der var mange nybyggerier i gang, og jeg opfattede området som grundlæggende rigtig trygt og hyggeligt.

Udsigt fra Higline Building

Det faglige

London College of Communication ligger 5 min. gang væk fra Highline Building, hvor jeg boede, og selvom jeg desværre ikke havde fysisk undervisning på skolen pga. corona, nød jeg det stadig, fordi jeg havde mulighed for at tage ind og studere i skolens ’Digtial Space’, hvor IT-kyndige medarbejdere stod klar til at hjælpe, og hvor store iMacs stod frit til rådighed. Derudover var jeg så heldig, at jeg i et af mine fag fik en studiegruppe, hvor vi alle var bosiddende i London, så vi kunne mødes fysisk og arbejde.
På kurset BA (Hons) Public Relations havde jeg tre fag, som hver bestod af en række forelæsninger, seminarer og derudover to afleveringer som skulle afleveres i løbet af undervisningen. Dermed var der ingen ’afsluttende’ eksamener. Det gjorde dog ikke arbejdspresset mindre, og jeg synes generelt jeg havde ret travlt med det faglige. Men det kan også være fordi semestrene var blevet presset sammen pga. corona.  

Jeg synes overordnet, at niveauet var rigtig højt, især i det teoretiske fag Investigating Contemporary Communication. Underviseren i dette fag er desuden en af de dygtigste undervisere jeg nogensinde er stødt på, og man kunne for alvor mærke, at Raluca Moise virkelig brændte for at undervise og løfte sine elever. Faget bestod af at skrive en plan for sit kommende bachelorprojekt på 6. semester, men da man som udvekslingsstuderende jo kun er der et semester, og ikke skriver bachelor på samme tid og måde som de andre, kunne dette for nogle nok godt virke ligegyldigt. Men hvis man har lyst og mod til at suge teoretisk viden til sig, er Raluca Moise kvinden at gøre det fra.
Derudover havde jeg et praktisk fag, kaldet PR professionalism, som bestod af at lave et CV, en motiveret ansøgning, en portfolie og en personlig udviklingsplan, hvor man skulle beskrive hvilke mål man ville opnå inden for de næste par år. Under normale omstændigheder, vælger mange studerende som en del af dette fag desuden at få en såkaldt ’placement’, (praktikplads) i minimum to uger, som kan ligge henover sommerferien. Pga. Corona valgte jeg dog den anden mulighed, som var at deltage i PR-konkurrencen PAROLO, som blev holdt mellem University of the Arts London og universiteter i Rotterdam og Paris. Her skulle vi i grupper udvikle en PR-kampagne ud fra et live-brief til en ægte kunde, i vores tilfælde vitamin- og energidrikken Füd på 5 uger og præsentere det for de andre deltagere samt dommere fra de forskellige universiteter. Vinderen vandt en betalt sommerskole på to uger i Paris.
I det sidste fag, Collaborative Project skulle jeg, sammen med min gruppe bestående af en anden studerende fra BA (Hons) Public Relations og to studerende fra BA (Hons) Media Communications, også fra LCC, planlægge en ’subvertisement’-kampagne (det modsatte af advertisement) mod et kendt brand. Her var der stor mulighed for at udvikle sine grafiske evner i f.eks. Adobes programmer.

Socialt liv på trods af corona

Mit ophold endte i høj grad med at være så godt, fordi jeg lærte en masse andre Erasmus-studerende på UAL at kende. Vi lavede hurtigt en Telegram-chat, og fik en masse oplevelser sammen, og det var her jeg fandt nogle af dem, jeg brugte allermest tid sammen med, og som også er blevet mine rigtig gode venner efterfølgende. Derudover var jeg rigtig glad for at bo på ’halls’, fordi jeg automatisk kom til at lære en masse mennesker at kende, og især også folk oprindeligt fra UK. En af grundene til at jeg tog til London var også for at blive bedre til engelsk, og det synes jeg i høj grad, at jeg opnåede. De fleste af dem jeg boede med, var en del yngre (18-20 år), men det var intet problem, da alle var søde og imødekommende. Jeg var både glad og lettet over, at det var så nemt at finde venner i byen, på trods af, at corona stadig var så nærværende under mit ophold.

London City

London er jo bare en helt fantastisk by, og jeg vil virkelig anbefale alle at prøve at bo i den, hvis man kan komme til det. Byen er så stor, at hvert område minder om en hel by i sig selv, og på blot et par måneder er det umuligt at komme til at opleve alt, hvad byen har at byde på. Jeg var så heldig, at alting blev mere og mere ’normalt’ under mit ophold, så restauranter, barer og museer langsomt åbnede mere og mere op. Hvis jeg havde haft længere tid, ville jeg helt sikkert også have besøgt nogle af UK’s andre byer som Cambridge, Oxford og Brighton eller have oplevet noget af Englands natur ved turistattraktionen Seven Sisters. Hvis du har nogle spørgsmål til specifikt London eller generelt til det at tage på udveksling er du mere end velkommen til at kontakte mig på dineje@djmx.dk.