Af Emil Øer Nørgaard Mouritsen, Jour

Da jeg ankom til Prag, havde jeg kun en kort familietur for fem år siden til at trække på i forhold til, hvilken by Prag var, så mine forventninger var ikke særlig høje. Men nu efter snart et halvt år i byen, er Prag en af mine absolut yndlingsbyer og vil uden tøven anbefale at tage et udvekslingsophold her.

Byen

Helt lavpraktisk er en af de helt store fordele ved at tage til Prag, at leveomkostningerne er billigere end i Danmark. Om du så er i supermarkedet, hvor du fx kan købe 30 æg for 20-25 kroner, eller på en cafe langs floden Vltava, hvor en fadøl koster i omegnen af 15-20 kroner. Og så bliver næsten alt herefter jo bare en ekstra gode, som Prag heldigvis har mange af. Byen i sig selv er utrolig smuk med sine gamle, bevarede bygninger i alverdens farver, som er noget helt andet, når man kommer direkte fra at have boet på Aarhus Ø. Som turist er der også nok at give sig til med museer, parker, Karlsbroen (én gang over den er rigeligt) og Prags borg, som ligger på toppen af bakke med udsigt over hele byen. Det er også billigt og nemt at komme rundt i byen, da der både er sporvogn, metro og busser. Tre måneders fri transport for studerende koster cirka 100 kroner, og de kører hele tiden med få forsinkelser og afbrydelser. Alt i alt er Prag bare en rigtig god by, kundeservice er ikke noget, de går super meget op i, men opvejet mod de andre ting virker det meget ligegyldigt.

Skolen

Jeg gik på det samfundsvidenskabelige fakultet på Charles University, hvor jeg havde alle mine fag. Valg af fag fungerer på den måde, at man helt selv vælger fag, der er ikke nogen linjer for eksempelvis journalister eller kommunikatører. Man skal bare have fagene godkendt af DMJX, så står det helt frit, hvad man vælger. Det er også muligt at tage fag fra det humanistiske fakultet, Charles Universitys politik siger bare, at man skal have mindst 51 procent af ens fag fra sit tilknyttede fakultet. Jeg er som sagt journaliststuderende, så jeg endte ud med fag indenfor politik og økonomi. Charles University tilbyder ikke mange journalistfag, men et tip herfra vil være at kigge på kandidatfagene, da jeg tror, man vil finde flere iblandt dem. Jeg troede fejlagtigt, at man som bachelorstuderende ikke måtte vælge kandidatfag, men det må man godt. Jeg endte også på et kandidatfag om amerikansk politik og medier, som jeg særligt vil anbefale. Faget undervises af en amerikansk journalist, Mr. Kuznik (som han SKAL tiltales), og faget var spændende og ikke mindst relevant. En sidste anbefaling er at sidde klar, når Charles University åbner op for tilmelding til fag. Der er et maks antal pladser på mange, og de bliver hurtigt besat. Derfor er det også godt at have flere fag klar, som man gerne vil have.

Bolig

Charles University tilbyder dorms, som man billigt kan bo på. Jeg boede ikke selv på dem, så jeg kan ikke sige så meget om dem, men man hørte dog mindre gode historier om tilstanden af dem. Så det er på eget ansvar. Det private boligmarked er ikke i samme prisniveau som de andre ting i Prag, min kæreste og jeg boede i en etværelseslejlighed på 35 kvm til cirka 7500 i måneden. Heldigvis er der højt til loftet i mange lejligheder i Prag, så de virker større. Det er en god idé at være ude i god tid, hvis man ønsker at leje noget privat. Mange af dem, som vi kontaktede, ville ikke leje ud i mindre end et år. Airbnb kan også være en mulighed. Vi boede i bydelen Andel, som jeg klart vil anbefale. Her er en metrostation, gode indkøbsmuligheder og tæt på undervisningsstederne. Jeg gik på campus i Jinonice, som ligger lidt udenfor Prag. Mange af fagene bliver undervist derude, så det er en god idé at orientere sig om, hvor langt det ligger fra det sted, man skal bo.

Hvis du har spørgsmål om at være på udveksling i Prag, vil jeg gerne svare.

Du kan kontakte mig på mail, 30244@dmjx.dk

Af: Sofie Jensen Märcher, JOUR 3. semester

Wupti (knipser med fingrene) så var fem måneder kommet og gået.

Huse, træer og marker flyver forbi som toget kører hjem mod Aarhus. Ligeså gør mine minder fra de seneste fem måneder, mens jeg forsøger at formulere mine oplevelser på dansk, et sprog jeg ikke har snakket i min hverdag og som uden tvivl giver mig et smil på læben, når det synger i mine ører om nogle timer.

Jeg kan genkalde mig min ankomst i Utrecht som var det i går. Jeg ankom på campus med min 50 liters rygsæk på ryggen, og en kuffert, der ikke havde klaret turen, i hånden. Jeg slæbte den hen ad asfalten og måtte bruge hver en muskel for at nå min dør til værelse 157 i Johanna. Jeg var så umådeligt heldig at sikre et værelse blot fem minutters gang fra mit klasseværelse i Utrecht Science Park. Jeg nåede endelig døren og mødte mine rumboer for de næste fem måneder. En fra Østrig, en fra Belgien, en fra Florida og en fra Ungarn. Ikke længe efter min ankomst ringede det på døren. Ingen af os vidste hvad der foregik, men vi fandt efter lidt tid ud af at det var dørklokken. En tidligere beboer stod udenfor. Hun havde en af hendes tidligere rumboer med på Face Time og personen på Face Time plejede at bo på mit nye værelse. Hun fortalte at hun havde efterladt et brev, gemt i en kuvert bag ved gardinet. Brevet var den sødeste start på dette ophold. Jeg var klar på et helt nyt eventyr. Et eventyr jeg aldrig har prøvet før og aldrig nogensinde vil glemme.

At studere i udlandet

Cultural Journalism var navnet på mit kursus dette semester. Det bestod af journalistiske fag: Skills and Workshop, Research og CMP. Innovation, kunstfag og ekskursioner til Amsterdam, Berlin og én valgfri destination. Alt sammen ting og steder der har lært mig ting jeg ikke kunne have forestillet mig da jeg for fem måneder siden sad i toget i den modsatte retning.

Lad os starte bagfra. Jeg har netop afleveret min sidste opgave for semesteret. Et stykke journalistik jeg har arbejdet på siden slutningen af april, og et stykke journalistik jeg er meget stolt over at have produceret. Den 17. maj tog jeg klokken 00.35 med Flixbussen mod London. Næste dag foregik den hidtil største march for Palæstina. Jeg filmede den og besøgte en af lejrene for Palæstina på SOAS University i vest London. Min opgave handler om fællesskab og hvordan studerende finder fællesskab i deres aktivisme for Palæstina. Jeg lærte ikke kun om det fællesskabet en sådan lejr kan skabe, men jeg lærte om historien bag den nuværende krig. Vi havde to uger til at rejse ud i Europa og skrive/filme/optage vores historier. Jeg vidste jeg ville lave noget om fællesskab, og skæbnen sendte mig i retningen af fællesskabet i en studenterlejr for Palæstina i London. Det er en mulighed jeg aldrig før har haft og det gav mig blod på tanden i forhold til at lave mere journalistik i udlandet.

Opgaven før denne foregik i Berlin. Hele vores hold tog sammen med fire af vores kompetente undervisere til Berlin for at lære om ’Creative Cities’, kultur og at lave journalistik. Turen var en kulmination mellem vores fag Creative cities og vores journalistiske fag Skills and Workshop. Med Creative Cities lavede vi i grupper rundvisninger af forskellige nabolag. Jeg lavede rundvisning af området Reuterkiez og vores fokus var klasse. Vi fortalte vores medstuderende om forskellige tegn på klasse i området, og havde lært utroligt meget om dette lille område i vores research. Udover fire forskellige rundvisninger, med fire forskellige fokuser, i fire forskellige nabolag, besøgte vi også talrige museer, spiste god mad og lærte hinanden bedre at kende. Dette var dog kun de to en halv dag ud af fem. De sidste dage havde vi til at lave en journalistisk produktion. Mig og min veninde besluttede i Utrecht at vi gerne ville lave en lille dokumentar om en såkaldt foodforest i Berlin. Jeg lærte meget om at filme, ligesom jeg havde ønsket mig. Og denne nye viden brugte jeg ligeledes i mit fornævnte projekt i London.

Vi lavede også journalistiske opgaver i Nederlandene i begyndelsen af semesteret. Det var første gang jeg lavede journalistik om mennesker der ikke snakkede dansk, og det bliver i hvert fald ikke sidste gang.

At bo i udlandet

Jeg har rejst meget og jeg har også boet i udlandet en enkelt gang før, men ikke i fem måneder som dette udvekslingssemester har varet. At bo i udlandet fører mange ting med sig. En ting jeg virkelig nød ved det, var at få besøg af folk hjemmefra. Mine forældre og søster besøgte mig to gange. Den første gang viste jeg dem mit nye hjem og vi udforskede Amsterdam. Anden gang gik vi på opdagelse i et helt nyt område af Nederlandene. Min veninde hjemmefra besøgte mig også, min rejseveninde jeg mødte i Grækenland sidste sommer besøgte mig og så besøgte min farfar og hans kæreste mig. Alle mine besøg gav mig oplevelser jeg ikke ville have været for uden. Vi så både forskellige steder i Nederlandene, og jeg viste dem alle rundt i mit midlertidige hjemby Utrecht.

Tingene jeg glædede mig til at vise dem, og som de var spændte på at se var mange. Kanalerne i Utrecht var altid på listen. De flyder gennem hele byen, og er flankeret af hyggelige restauranter, caféer og lokale butikker. En ting jeg heller aldrig vil glemme at nævne, er det smukke kirketårn der langsomt igennem semesteret er blevet mere og mere afklædt af stillads. Tårnet har været under renovering og dækket af stillads de seneste seks år, så selv mine Nederlandske medstuderende, der havde boet i byen i fem år, har aldrig set kirketårnet uden stillads omkring det. Fra toppen er der en fantastisk udsigt. Du kan ikke bare overskue hele Utrecht, men se helt til Amsterdam, Rotterdam og hvis du er heldig, kan du skimte de Haag ude i horisonten.

Som sagt er byen fyldt med caféer og restauranter, og kulturen om disse er meget ligesom hjemme i Aarhus eller andre danske byer for den sags skyld. Selv i februar-kulden sidder folk med tæpper og nyder deres varme chokolade. I Nederlandene gælder det lige såvel som derhjemme, at der ikke findes dårligt vejr, blot forkert påklædning. Vejret er lige så forudsigeligt som i Danmark. Lige så vådt og befolkningen nyder solen når den er der, selv hvis det er under frysepunktet.

At være eller ikke at være international

Jeg kan godt lide at overgive mig helt til nye kulturer når jeg møder dem. Så, jeg skrev mig op til Nederlandsk undervisning før jeg ankom. Nederlandsk er for mig et utroligt sjovt sprog. Man kan nogle gange stoppe op et øjeblik og tro det er dansk man har hørt fra dem der gik forbi, men nej. Ofte er det bare en snyder, og de snakker Nederlandsk. Mine sprogtimer blev hurtigt et sted jeg kunne lære en masse om kulturen jeg nu levede i. Der er ikke meget kulturchok når man flytter fra Danmark til Nederlandene, men der er alligevel nogle forskelle. Jeg spurgte altid min sprogunderviser om kulturelle spørgsmål og forskelle, og jeg er næsten sikker på hun nød det lige så meget som jeg. Noget af min kulturelle læring, mødte jeg dog i undervisningen og ikke til sprogtimerne. Folk fra Nederlandene er meget direkte. Hvor danskerne måske er lidt for gode til at vandre rundt om den varme grød længere end nødvendigt, er dette ikke noget man vil møde i Nederlandene. De er direkte, siger tingene som de er, og det kan godt føles personligt af og til, men bare rolig, det er det ikke. Jeg snakkede både med mine undervisere og mine medstuderende om dette, og selvom man kan føle sig personligt angrebet af og til, er det ikke noget de hænger sig i. Det er blot deres kultur at sige tingene ligeud.

Som de fleste andre nationer (ikke alle, men de fleste) sætter Nederlænderne stor pris på at du forsøger at lære deres sprog. Men det er ikke altid de forstår hvad du forsøger at sige. Udtalen er uden tvivl det sværeste at lære. Men med Duolingo på hånden kan du forsøge at abe efter udtalen så godt du kan.

Det kan være svært at overgive sig helt til kulturen, når man lever med internationale, studerer med internationale og ikke snakker sproget. Men man kan spise stroopwafel, kroketen og biterballen og føle man er en del af kulturen. Man kan også deltage i sprogcaféer og andre sjove sager, hvis man gerne vil møde flere lokale. Vi havde en håndfuld Nederlændere i min klasse, så det skabte uden tvivl en større forståelse af kulturen. Uh, og du må endelig ikke glemme din cykel derhjemme! Den (eller en du finder dernede) får du uden tvivl brug for hvis du tager på udveksling i Nederlandene.

Er udveksling for mig?

Jeg var ikke et sekund i tvivl om at jeg skulle på udveksling da jeg valgte min videregående uddannelse. Men, det er jo ikke sikkert du sidder og har det på samme måde. Jeg vil uden tvivl anbefale at tage på udveksling, hvis du er interesseret i at lære om andre kulturer, hvis du gerne vil udforske horisonterne udenfor DMJX og specielt hvis du går med en udenrigskorrespondent i maven. Jeg vil i høj grad anbefale Cultural Journalism i Utrecht hvis du gerne vil opleve endnu mere end bare Utrecht. Ekskursioner og mulighederne for at lave journalstik i udlandet er noget af det bedste ved dette program!

Har du nogen spørgsmål om Utrecht eller om udveksling, eller er du bare nysgerrig er du mere end velkommen til at kontakte mig på 30281@dmjx.dk.

Af: Johanne Bagge, Kommunikation

Som en UPF-studerende vil sige det: ”Catalonia is not Spain”. Catalonien har sit eget sprog, unikke traditioner og særtegnede madretter. Stoltheden blandt indbyggerne er til at tage og føle på, og på udveksling i Barcelona befinder man sig i hjertet af alt det, Catalonien kan.

Studiet

Først og fremmest er det værd at bemærke, at UPFs skoleår er inddelt i trimestre og ikke semestre. Det betyder, at fagene på UPF højst sandsynlig begynder før, at du har afsluttet dine fag på DMJX. Så der er et overlap, der lige skal koordineres med enten den ene eller anden skole. Men frygt ej, det kan lade sig gøre!

I forhold til fagvalg var jeg gennem DMJX skrevet op til UPFs Faculty of Communication.

Det var dog stadig muligt at tage fag på de andre fakulteter, f.eks. tog jeg nogle fag på Faculty of Economic and Business Sciences, men der var også et spændende fagudbud på Faculty of Humanities.

Jeg tog fagene:

• Risk and Crisis Communication
• International Marketing
• Human Resources
• Cultural Journalism
• Direct and Digital Marketing
• News Agencies

Selve undervisningsformen varierer fra fakultet til fakultet. På Faculty of Communication var der traditionel klasseundervisning, få lektier og meget frie rammer med indholdet til afleveringerne. På Faculty of Economic and Business Sciences var der forelæsninger i store sale, en del læselektier og generelt et højere niveau end på Faculty of Communication.

UPF udbyder også sprogfag til en god pris. Selv tog jeg et catalanskkursus, da spanskholdet blev fyldt op, før jeg nåede at få set mig om. Så hvis du ønsker at lære spansk, er det med at være ude i god tid. Dog bliver de lokale meget glade og imponerede, når man har gjort en indsats for at lære deres lokalsprog.

Kultur og rejser i Spanien

Efter at have boet i Barcelona står det virkelig klart, hvor meget den catalonske kultur betyder for de lokale. På balkoner rundt i byen hænger det catalonske flag – ikke det spanske. I metroen, supermarkedet og mange andre steder står tekst først på catalansk, derefter på spansk.

Jeg oplevede også den catalonske version af Valentines dag, nemlig Sant Jordi d. 23. april. Her er traditionen, at man giver roser og bøger til dem, man har kært. Hele byen summede af liv og var fyldt med boder, hvor man kunne købe roser og bøger, og det var tydeligt en meget betydningsfuld dag for de catalonske borgere.

Udover at opleve den catalonske kultur er det også værd at udnytte de billige indlandsrejser, man kan komme på rundt i Spanien. Jeg brugte min pause mellem de to trimestre på en rundtur til Mallorca, Valencia, Madrid og Sevilla. Undervejs var jeg også på Ibiza samt udforskede de lokale byer og flotte strande, der ligger rundt om Barcelona.

Omkostninger og tips

Nogle ting i Barcelona er billigere end derhjemme, andre er tilsvarende. Tilsvarende er lejlighedspriserne (ift. København), mens alt herefter egentlig er billigere: Kaffe, supermarkeder, restauranter etc. Derudover kan man få et billigt metrokort som studerende kaldet T-mobilitat, hvor man kan rejse ubegrænset i tre måneder for ca. 50€.

Det kan anbefales at kigge på lejligheder på platforme som HousingAnywhere eller SpotAHome. De to hjemmesider er en sikker måde at finde bolig på, hvor udlejer ikke modtager ens penge, før man har boet i lejligheden i 48 timer og sagt, at alt stemmer.

Sidst men ikke mindst skal man holde godt fast på sine ejendele i Barcelona. Især telefoner er et scoop for tyve, og jeg kan ikke tælle antallet af historier om folk, der har fået stjålet deres ting på natklubber, gaden, stranden osv. Derfor kan det anbefales at erhverve sig en snor, som man kan hænge i telefonen og have rundt om kroppen (selvom den ikke er smuk, I know). 

Med det sagt er Barcelona det perfekte sted, hvis du gerne vil på udveksling i en storby rig på kultur, omgivet af strande og et godt universitetsliv på UPF.

Hvis du har spørgsmålet til UPF eller livet i Barcelona, er du velkommen til at skrive på 61749035.

Af Caroline Skipper Mosgaard – Kommunikationsstuderende

Jeg kendte ikke selv den græske by med det lange navn – Thessaloniki, da jeg blev optaget på Aristotle University, men efter lidt mere end fire måneder har den festlige, kulturfyldte og ustrukturerede studieby fået en stor plads i mit hjerte.

Det skal dog først og fremmest siges, at man ikke skal tage til Thessaloniki, hvis man tager på udveksling for et højt fagligt niveau, men jeg må indrømme, at det ikke var min højeste prioritet, da jeg valgte at tage af sted. Så hvis man er på jagt efter at bo i en sydlandsk afslappet kultur, få unikke oplevelser og rejse rundt i Grækenland og Balkan, så er Thessaloniki den helt rigtige destination.

Aristotle University of Thessaloniki er det største universitet i hele Grækenland med hele 40.000 studerende. Det gør den lille storby med 800.000 indbyggere til en vaskeægte studieby, som er præget af de mange unge, der bor i byen. Byen er uden for sommersæsonen heller ikke særlig turistet, hvilket giver en endnu mere autentisk oplevelse. Derfor blev jeg også positivt overrasket over, at de fleste talte græsk til mig trods mit meget skandinaviske udseende, da jeg ankom til byen.

Når du har modtaget din indstilling fra DMJX om optagelse på universitetet i Thessaloniki, skal du bevæbne dig med tålmodighed. Jeg oplevede, at alle mine klassekammerater fik deres optagelsesbreve og begyndte at vælge fag osv. lang tid før, at jeg overhovedet havde fået bekræftet, om jeg endeligt var optaget eller ej. Og sådan er det generelt med det græske – uanset om det er busserne eller administrative ting på skolen – ha’ tålmodighed og vid, at folk gerne vil hjælpe dig, hvis du rækker ud.

Skolen

Jeg blev optaget på fakultetet School of Journalism and Mass Communication. Dette er dog et mindre fakultet på skolen, hvilket betød, at deres udbud af fag på engelsk er meget lille. Derudover skal man være opmærksom på, at der er en chance for, at de fag, man havde valgt hjemmefra, ikke bliver oprettet. Dette skete for mig, hvilket jeg først blev opmærksom på, da jeg var ankommet. Skolen tilbyder dog, at man vælger fag fra de andre fakulteter for at opnå de 30 ECTS-point, som semesteret kræver. Det betyder dog, at man kan ende med nogle fag, som måske ikke passer helt til ens uddannelse – jeg havde blandt andet Balkan Historie og et generelt fag om Grækenland i dag. Det er ens eget ansvar at finde passende fag og opnå det rette antal point, og samtidig skal DMJX også forhåndsgodkende dine fag, hvilket gør, at man heller ikke kan vælge alverdens. Det er også dit eget ansvar at få dit skema til at gå op, da nogle af fagene på de forskellige fakulteter ligger oven i hinanden. Nogle professorer er dog villige til, at du kommer for sent eller går lidt før, så det er dit eget valg, om du kan få det til at fungere.

Da jeg ikke brød mig om dette og heller ikke synes, at nogle af de tilbudte fag på blandt andet Political Science og Law fakulteterne passede til min uddannelse, kontaktede jeg selv nogle professorer for at spørge om optagelse på nogle fag, som egentligt bliver undervist på græsk, men som passede bedre til min uddannelse. Mange af professorerne er villige til at optage dig på faget, hvor du så i stedet for at deltage i undervisning får noget litteratur og opgaver i faget, som du skal løse på egen hånd og et afsluttende essay som eksamen. Generelt er de også søde og fleksible med eksamenerne. Jeg havde seks forskellige fag, hvor fem var præsentationer og/eller essays og kun en fysisk skriftlig test.

Jeg kunne desværre ikke få det til at passe i mit skema, men det er bestemt en fordel at tage imod den græske undervisning, alle udvekslingsstuderende får tilbudt, da det hjælper dig til at begå dig lidt bedre i de fremmede bogstaver. Dog skal man være opmærksom på, at man skal tilmelde sig dette kursus allerede i optagelsesprocessen, man får en mail med tilmeldingslink.

Bolig

Da byen er en rigtig studieby, findes der flere lejligheder centralt, som bare går på skift imellem udvekslingsstuderende og som har en fornuftig husleje for studerende, på omkring 300-400 euro. Generelt skal man være opmærksom på scammers, når det kommer til udlejere. Der er desværre flere, som enten tager overpris eller prøver at udleje ikke-eksisterende lejligheder. Jeg vil anbefale, at man søger på flere af de Facebookgrupper, som er lavet til formålet, fx ”Thessaloniki Greece Flats, Rooms, short/long rents, Erasmus teleperformance”, hvor andre studerende også lægger opslag op om muligheden for at finde delevenlige lejligheder. Jeg havde succes med at finde en roommate, som allerede havde fundet en lejlighed igennem Airbnb og forhandlet prisen ned til et niveau, som passer hvad andre udenlandske studerende betaler, da Airbnb-priser ellers er meget høje. Jeg endte med at betale 355 euro om måneden + en måneds leje i depositum.

Oplevelser

Jeg var så heldig, at jeg kunne planlægge mit skema, så jeg ikke havde fysisk skole mandag og fredag, hvilket gav mulighed for at tage på ture og rejser i Grækenland og omegnen. Jeg nåede blandt andet både på øhop, rundt i Makedonien regionen og til Istanbul og Sofia.

Men i forhold til oplevelser i Thessaloniki vil du heller ikke komme til at kede dig. Byen har en storslået historie, og derudover er der rig mulighed for at feste og spise vanvittig god mad. Man spiser endda ret billigt på de klassiske tavernaer, hvor jeg regnede mig frem til, at når man deler flere små retter, som er meget normalt i Grækenland, og endda får vin til, kommer man ca. af med 13 euro pr. person.

Dette var klart et kæmpe plus for mig, som gjorde det muligt at leve meget ” luksuriøst” med restaurantbesøg ugentligt og daglige take-away kaffe og juice der kostede mellem 2-5 euro.

Skolen har dog også den fantastiske mulighed, at der gratis bliver serveret tre måltider om dagen alle ugens dage i student restauranten. Kvaliteten er ikke superhøj på maden, men altid mættende, da man både får en forret, hovedret og dessert eller frugt, og fik jeg sagt helt gratis!

Alt i alt har mit udvekslingsophold i Thessaloniki båret mest præg af fantastiske oplevelser og rejser, god mad og til tider frustrerende og uorganiseret sydlandsk kultur frem for høj faglighed og mange timer i klasselokalet.

Af Marc Palmhøj, Interaktiv Design Studerende

Da jeg havde introducerede mig selv som udvekslingsstuderende i Haag til de lokale, grinede de af mig og sagde “The world is your oyster, and you chose The Hague?”. Jeg var på udveksling på Royal Academy of Art (herefter KABK) i Haag, Holland, i 5 måneder og mit ophold var overordnet en blandet oplevelse. Byen Haag efterlod et negativt indtryk på mig, mens skolen formåede at opveje for meget af det, jeg følte, byen manglede.

Den Haag (den negative del)

Haag er ikke den mest interessante by i Holland, når det kommer til events eller natteliv, især ikke når man tager dens størrelse i betragning som Hollands tredje største by. Der eksisterer tre klubber i byen, antallet af barer der har åben senere end midnat kan tælles på en hånd. Der er af folks almindelig opfattelse at fraværet af nattelivet skyldes unge menneskers udvandring til andre byer såsom Amsterdam eller Rotterdam, hvilket gør at nattelivet i Haag forbliver kedeligt. Jeg vidste godt på forhånd at Haag ikke vil være den mest spændende by, men fortalte mig selv at jeg altid kunne tage toget til Amsterdam eller Rotterdam, hvis jeg havde brug for det. Efter min erfaring er dette dog noget, folk generelt siger mere, end de faktisk gør (mig selv inklusiv). Offentlig transport er ikke billigt, og det kræver fritid, hvilket er svært at finde, når man studerer på KABK.

Det eneste billede af Haag på min telefon

Bolig

Kort fortalt er Holland i en stor boligkrise. Jeg har fået fortalt, at det er et landsdækkende problem og ikke engang begrænset til storbyerne. Inden jeg rejste til Haag, blev jeg fortalt af DMJX, at boligproblemet er ligeså galt i København som i Haag. Dette er dog ikke min oplevelse, boligmarkedet er mildere i Haag end København og fremlejning af et værelse i 5 måneder er ikke det sværeste at finde. Der findes en masse Facebook grupper til at finde værelser og KABK opretter en gruppe for udgående og indgående udvekslingsstuderende så man nemmere kan finde/bytte et værelse.

KABK (den positive del)

Royal Academy of Art (KABK) er en international skole, der har en hel del at tilbyde inden for undervisning, workshops og kultur. Skolen kører et traditionelt skoleskema med forskellige fag hver dag og et valgfag, der foregår hver onsdag. Her kan man vælge mellem 14 forskellige valgfag hvert semester, såsom 3D printning, Cinema4D eller exhibition design og keramik. Af denne grund har skolen passende workshops til at kunne afholde disse fag, hvor der er uddannet (søde) folk til at hjælpe én i at udføre ens projekter. Der er praktisk talt workshops for alle slags medier, så ‘sky is the limit’ når det kommer til at udføre ens idéer. Dette giver også mening, siden skolen er en kunstskole, og der er utrolig stor fokus fra både lærere og klassekammerater i at materialisere ens idéer på så mange forskellige måder som muligt. Dette kan også mærkes på de studerendes på Interactive Media Design, hvor nogle studerende både laver animationer og samtidig eksperimenterer med skulpturer, installationer og sensory oplevelser.

Undervisningen på skolen drejer sig i høj grad om at udforske sin identiet som kunster/designer og finde frem til sin kreative fortælling igennem de værker man laver. Derfor skal man være forberedt på at en stor del af ens værk er at kunne fortælle omkring det og koble det til ens kreative fortælling. Underviserne forlanger ikke nødvendigvis, at dine projekter har en sårbar eller dyb personlig baggrund (troede jeg i starten), men de søger en mere eksistentiel forbindelse til, hvem du er og sammenhængen mellem det og projektet, og de er ikke bange for at spørge dig ind til dette foran klassen. I forhold til klassekulturen på Interaktiv Media Design (IMD) er strukturen ligeså flad som på DMJX, folk kommer ofte for sent og undervisningen er mere en dialog end en monolog fra lærens side. Underviserne på IMD er også ofte yngre (slut 20’erne/midt 30’erne) og ofte mere i øjenhøjde med de studerende, end hvad jeg oplever på DMJX. På KABK er der en følelse af, at næsten alle undervisere forstår, hvad man mener med brugen af en bestemt teknologi. Underviserne har en store værktøjskasse, når det gælder softwares og teknologisk viden. Underviserne på IMD har deres egne erfaringer med teknologi såsom motion capture eller kodning og kan derfor hjælpe dig med udviklingen af dine idéer både konceptuelt men også teknisk. På mit semester endte semesteret med en eksamen i form af en udstilling på et lokalt udstillingssted i Haag og en 20 minutters præsentation foran alle lærerne fra mit semester på selve skolen. Her fik man mulighed for at tale om sine projekter og reflektere over sin proces og sit semester som helhed, mens man modtog bund ærlig individuel feedback fra hver lærer.

Vil Haag være noget for dig?

Hvis du spørger dig selv, om Haag og KABK vil være en oplevelse for dig, skal du overveje hvad du er ude efter på dit udvekslingssemester. En spændende kulturel rejse? Eller et læreligt semester på en ny skole? Det er hårdt sat op, men min erfaring fra mit ophold og samtaler med andre studerende er, at et udvekslingssemester i Haag primært kan tilbyde det sidstnævnte. Udvekslingsstuderende og studerende generelt, der kommer hertil, er dedikerede og bruger størstedelen af deres ophold på skolen og skolerelaterede aktiviteter såsom havearbejde, filmklub og skolens lokale radio. Fortællingen fra studerende på KABK er aldrig at Haag er en fed by og de måtte bo her, men derimod at KABK har et af de bedste programmer i forhold til grafisk design og interactive media design, hvilket jeg vælger at tro på 😉

Hvis du har flere spørgsmål kan du skrive på 30214@dmjx.dk 🙂

Bh, Marc

Af Rebecca Waaben Tordrup, kommunikationsstuderende

Jeg var på udveksling på verdens største ø, Grønland. Illisimatusarfik, som er Grønlands eneste universitet, ligger i hovedstaden Nuuk med ca. 20.000 indbyggere. Universitet holder til en smule ude for byen i en moderne bygning med den flotteste udsigt til både hav og bjerge. I og med, at universitet er af en ualmindelig lille størrelse, er der også meget få elever i klasserne sammenlignet med universiteterne i Danmark. De fag jeg var tilknyttet, var vi max. 15 studerende, men det var omkring halvdelen, som rent faktisk dukkede op til undervisningen. De elever som tog del i undervisningen var søde, men som de fleste grønlændere var de en smule stille og afventende i starten. Når de har set dig an, åbner de op og fortæller hellere end gerne om deres land samtidig med, at de er enormt hjælpsomme. Det har virkelig været en gave for mig at danne lokale relationer, da jeg er blevet beriget med oplevelser. Især min lokale roomie har taget mig med på mange sejlture. Du skal ikke forvente en uni-kultur med fredagsbarer og mange sociale arrangementer, da mange studerende er omkring 30 år og allerede har børn. Det er acceptabelt at tage sit barn med til undervisning, og ofte ser du barnevogne rundt på universitetet. Jeg gik i klasse med en mand på 65 år, men der var samtidig også en del, der var på min egen alder.

Jeg oplevede, at universitet generelt var meget hjælpsomme og imødekommende over for gæstestuderende. Lærerne er meget åbne overfor feedback, og vi studerende kunne have meget indflydelse, hvis vi ønskede det. Der blev også oprettet et grønlandsk sprogkursus kun for os gæstestuderende, som selvfølgelig var frivilligt. Det var virkelig fedt at lære en smule basalt grønlandsk, selvom de fleste lokale kan snakke dansk. Den internationale supervisor, Per Arnfjord kan vitterligt hjælpe med alt. Han stod for, at der blev arrangeret et arrangement, kun for gæstestuderende før semesteret startede, hvor vi kunne få styr på fag osv. Derudover var der hver anden fredag eftermiddag kaffe og kage for gæstestuderende, hvilket der var stor opbakning til. Vi var ca. 12 gæstestuderende, hvoraf 7 af dem var danske, som havde et lille hyggeligt fællesskab.

Som sagt er det er meget lille samfund, hvilket gør, at man hurtigt kommer til at kende flere ansigter rundt i byen. Byen har et velfungerende bussystem, gågade, biograf, bar, Brugsen, svømmehal og meget andet, som vi kender det hjemme fra Danmark. Jeg startede til Kajak-polo i svømmehallen, hvor jeg hurtigt blev en del af en lille hyggelig gruppe. Kultur- og foreningslivet har stor opbakning i Nuuk. Der er f.eks. klatring, strikke-cafe, keramik og dans. Men ellers er det i naturen, hvor du kan få utallige gode oplevelser. Hver gang jeg har været på sejl- eller vandreture, har jeg kunne mærke den storslåede natur, Grønland har at byde på. Det er så vanvittigt smukt. Jeg har nydt følelsen af at føle mig lille bitte i en meget stor og barsk natur. Hvis du ikke er vild med natur-oplevelser, så tror jeg, at du vil få et kedeligt ophold, da det ikke er en storby.

Jeg var til en start udfordret på det grønlandske samfunds Laizze faire tilgang til tingene. Der er ikke meget, der er struktureret og planlagt. Jeg oplevede, at det er normalt at komme og gå til undervisningen, som det lige passer den enkelte elev. Men efterhånden som tiden gik, fandt jeg mig mere til rette i den rolig måde at leve livet på.

”Der er jo ingen grund til at stresse. Det hele løser sig alligevel”. Det er en stor kontrast til det danske samfund i et dagligt hamsterhjul med mange aftaler og gøremål. Det er en balance: for meget og for lidt. I det danske uddannelsessystem er vi vant til at deadlines, der skal overholdes ift. til afleveringer og opgaver. Men i Grønland, så går det nok alligevel.

Jeg er så glad for, at jeg valgte at tage til Grønland og fik så mange fantastiske oplevelser. Hvis du overvejer at tage på udveksling i Nuuk, så synes jeg du skal gøre det. Det hele skal nok gå!

Af Josefine Harboe, journaliststuderende og på udveksling 4. semester på IHECS i Bruxelles

Det var ikke sjældent at jeg blev mødt af en tirade om, hvor kedelig, regnfuld og lobbyisttung by, Bruxelles er, når jeg indviede folk i mit forestående udvekslingsophold. Det var sådan set også min egen 3. prioritet, da jeg søgte i første omgang og på den baggrund, var jeg en smule skeptisk ved tanken om at skulle bruge fire måneder i, hvad der lød som Europas kedeligste by. Har du mødt samme fordom, så frygt ej! Min skepsis blev gjort til skamme, og det er blevet et personligt projekt for mig at knuse det blakkede og ufortjente ry, Bruxelles bærer rundt på.

Byen
Jeg synes, det var spændende at få lov at bo i noget, der minder om en storby med store politiske institutioner, højt tempo og masser af kulturtilbud. Byen er opdelt i en slags kommuner, som er meget forskellige fra hinanden. IHECS ligger i centrum, som er mest turistet om end lidt kedelig. Her er shoppemuligheder, restauranter og attraktioner, men jeg synes ikke, det er det mest spændende sted hverken at bo eller holde fri. Ixelles er et mere ungt kvarter, mere smart og med et bugnende udbud af barer og spisesteder. Saint-Gilles minder lidt om med smuk arkitektur og mere ro på, og Forest, hvor jeg selv boede, er hyggelig og stille men en anelse kedelig. Her ligger fantastiske Parc Duden, som giver et tiltrængt grønt stænk og lydtæppe af fuglekvidder. Det var sjældent her, jeg brugte mine aftener eller stillede min shoppetrang, men metro- og sporvognssystemet er heldigvis virkelig velfungerende. Som bonus koster det kun omkring 25 euro for et helt år, hvis man er studerende og under 25 år.

Som studerende koster det kun et par euro at gå på museum, og her kan jeg særligt anbefale kunstmuseet Bozar (hvor rabatten dog kun gælder onsdage) og det belgiske afrikamuseum, som ligger lidt udenfor centrum. Derudover ligger der flere små biografer, som viser ældre film eller indieproduktioner af og til med engelske undertekster. Til dette formål er Cinema Palace eller Cinema Galerie gode. Desuden har jeg gjort mit livs vintagefund i genbrugsbutikkerne i Marolles eller på loppemarkedet ved Jeu de Balle, som er åbent hver eneste dag.

IHECS og undervisning
Niveauet på IHECS er lavt og undervisningsformen er anderledes end vi er vant til fra DMJX. Det er en hybrid mellem akademiske – og praktiske fag, men der er næsten ikke noget læsning og forberedelse udover eksamen. Det var dejligt at have god tid til andre ting, og mange af mine medstuderende udnyttede tiden til at rejse rundt omkring. Med det sagt, var jeg skuffet over at lære så lidt. Jeg havde 12 ugentlige undervisningstimer og brugte ikke mere end to timer på forberedelse, og det var altså ikke, fordi jeg slackede mere end nogen andre.

Jeg kan klart anbefale franskundervisningen på skolen. Jeg gik i aftenskole et par måneder op til min udveksling for at have et basisniveau og havnede i den midterste kategori på IHECS, hvilket har gjort mig i stand til at bestille på fransk og føre kortere samtaler.

Jeg havde derudover Globalization, International Politics in the Antropocene, Introduction to Gender Studies, Communication of European Interest Groups og Practice Course in Photography. Alle sammen interessante og primært båret af mundtlige diskussioner mere end en typisk forelæsning, hvor man som studerende er passiv lytter.

Noget af det jeg satte mest pris på ved IHECS er, at Erasmus-gruppen er meget divers. Vi var omkring 60 studerende fra alle mulige forskellige steder, og her har jeg fået det størst “faglige” udbytte, af at høre om argentinsk politisk eller diskutere feminisme med en medstuderende fra Moldova. Loïc, som er international koordinator, er meget behjælpelig både inden og under opholdet, og der bliver generelt gjort rigtig meget for, at vi skal have en god oplevelse med flere sociale arrangementer, introuge og lignende.

Praktiksøgning fra udlandet
Jeg brugte mit fjerde semester på udveksling og har dermed også søgt praktik undervejs. Det vil jeg helt sikkert anbefale andre at gøre. Dels fordi jeg var rigtig glad for mit tredje semester på Journalisthøjskolen, hvor jeg især ikke ville have undværet mediespecialisering, men også fordi jeg synes, det var langt mindre besværligt at fjernsøge praktik, end jeg havde regnet med.

Hjemmesiden lavede jeg ud fra en af Wix skabeloner med lidt rådgivning fra folk hjemmefra. Jeg tog ikke kontakt til medierne på forhånd og var ikke hjemme til hverken praktikmesse eller samtaler. I bagklogskabens lys virker det som en god ide at tage kontakt til praktikvejledere eller ringe og lave små forhåndssamtaler med et par af medierne. Både for at høre om, hvordan det er at være praktikant de forskellige steder, men lige så meget for at gøre sig bemærket og blive husket, hvilket mine medstuderende gjorde til messen.

Jeg havde en oplevelse af, at de fleste medier synes, at det var spændende at have en praktiksamtale til udlandet, men ikke meget mere end det.

Hvis der skulle melde sig spørgsmål om praktiksøgning fra udlandet, hvilke områder, der er gode og mindre gode at bo i, eller hvor man drikker byens bedste kop kaffe, er man meget velkommen til at kontakte mig på min mail 29195@dmjx.dk eller på Facebook, og så skal jeg svare efter bedste evne. Overordnet en anbefaling til at lægge forudindtagelserne om Europas hovedstad væk for i stedet at opdage hvor spændende, levende og skør en by, det er. I Bruxelles kan ingen høre dig skrige af glæde!

Sarah Emilie Buhl, journaliststuderende

Åh, Hong Kong. Mulighedernes by, Asiens New York, et lille knudepunkt for storstilet kapitalisme.

Som så mange andre var jeg nødt til at glemme alt om sabbatårsrejse, på grund af coronarestriktioner, men ønsket om at komme ud over landegrænserne forsvandt aldrig helt. Alligevel må jeg sige, da tiden meldte sig til at skulle væk, at jeg var tøvende.

Mit tredje semester på DMJX var fantastisk, og jeg elskede min hverdag, mine studievenner, mine weekender og bare helt generelt Aarhus som studieby. At rejse afsted på fjerde semester er derfor hårdt, fordi du kommer ikke tilbage fredagsbarer, citatfester og instant kaffe fra quookeren, der kun virker engang imellem. Men betyder det, at man skal blive hjemme?

Hvis du, kære læser, står med en unik mulighed for at få overstimuleret alle sanser i en af verdens uden tvivl fedeste byer, så kan jeg ikke udtrykke mig klart nok: Du SKAL afsted!

Jeg havde en del bekymringer omkring at tage til Hong Kong: For det første er byens politiske situation stadig anspændt efter protesterne i 2019, og for det andet har byen haft en af verdens længstvarende COVID-19 restriktioner. Tanken om at skulle bo et sted, hvor der igen er påbud om at have mundbind på, virkede temmelig træls. Men det afholdt mig ikke fra at sætte byen som klar førsteprioritet, da jeg skulle søge – og desuden blev restriktionerne endeligt afskaffet i marts alligevel.

Som journaliststuderende i Danmark kan man hurtigt tage retten til frit at udtrykke og ytre sig for givet. At vi ukrænkeligt kan producere og udgive journalistik er hele forudsætningen for, at vi overhovedet kan arbejde. Derfor var det vigtigt for mig at opleve, hvordan man forholder sig som journalist i et område som Hong Kong, der i de senere år har fået indskrænket sin frie presse i en ekstrem grad. 

Jeg rejste afsted sammen med to andre piger fra Journalisthøjskolen, og vi blev allesammen optaget på det samme universitet, The University of Hong Kong.

HKU (forkortelse) er ikke et sted for uambitiøse elever, og studiekulturen bærer præg af lange dage i den berygtede studiesal, Chi Wah, hvor der også er fyldt på en fredag aften. Afhængig af hvilke fag du vælger, kommer der til at være meget at lave, og dine lærere kommer til at forvente noget af dig.

Bare rolig, du skal nok komme til at kunne følge med, men det er vigtigt for mig at nævne, at arbejdsbyrden kræver, at du gør en indsats:

Jeg er nok en af de mange, der har hørt en del om, hvordan skolen er noget sekundært på udveksling, og at det bare er et semester, hvor man kan feste igennem og få nogle fede oplevelser. Selvom den del af opholdet også fyldte, så var jeg tæt på at dumpe to af mine fag, simpelthen fordi jeg ikke foretog en realistisk afvejning af, hvordan jeg skulle prioritere min tid.

Hong Kong er en by, der er rig på alting, og som det forlystelsessyge menneske jeg er, blev jeg mildest talt fuldstændig overvældet over alt det byen havde at byde på af oplevelser. Jeg tror ikke, jeg sad stille på et eneste tidspunkt de første to måneder af mit ophold, hvilket gjorde at jeg blev så udbrændt, at jeg den sidste del af semestret havde svært ved at forholde mig til noget som helst- studiet inkluderet.

Når det så er sagt, dukkede jeg flittigt op til alt undervisning, og jeg har været rigtig glad for mine fag. Når du ankommer til universitetet skal du igennem en ‘add drop’ periode, hvor du har mulighed for at vælge fem fag, som du har i løbet af semestret. Her er en kort beskrivelse og vurdering af dem jeg valgte:

Greater China: A Multi-Interdisciplinary Introduction: Et fag til dig der aldrig har haft om Kina i skolen før, og som gerne vil have en overordnet forståelse for landet. Undervisningen er forholdsvis censureret men giver et nyt perspektiv uden om det eurocentriske verdenssyn, hvilket jeg har lært meget af.

A History of Propaganda in East Asia: Meget informationstungt og helt klart et af de mere krævende fag. Dog et virkelig spændende fag med en virkelig dygtig lærer, som jeg har været meget glad for at have.

The Media, Press and Government: HKU’s bud på ‘Politik & Medier’ fra hjemme på Journalisthøjskolen. Jeg valgte faget for at kunne sammenligne de to fags måder at italesætte de samme problemstillinger og emner på, men jeg må sige, at meget af undervisningen blev en repetition, af noget jeg allerede har lært.

Global Political Economy: Lidt et wild-card fra min side at vælge et økonomifag, men underviseren var meget kompetent og meget dygtig i sin formidling af undervisningsmaterialet.

Video News Production: Det eneste Hands-On journalistiske fag jeg havde, som jeg virkelig kæmpede med. Vores lærere havde en meget anderledes måde at vurdere de journalistiske produkter på, i forhold til hvad jeg er vant til hjemmefra. Dog føler jeg, at jeg er blevet langt bedre med et kamera og har en bedre forståelse for alt det tekniske ved at lave journalistik – selvom det blev lært på den hårde måde!

Noget andet jeg måtte lære på den hårde måde, er at billig bolig ikke betyder bedre bolig. De to andre piger fra DMJX og jeg valgte i første omgang at takke nej til et tilbud om at bo på enkeltværelser, et sted der hedder Mui Fong Street, da det ville koste under halvdelen at bo i en traditionel hall og dele værelse med en roomie. Derfor boede vi på Lady Ho Tung, hvor vi betalte lige under 9000 kr. for et helt semester i husleje.

Min roomie var sød og ordentlig, men hun havde meget ejerskab over værelset, og jeg havde derfor svært ved at føle, at jeg havde ret til min del af værelset, og ikke forstyrrede bare fordi jeg var hjemme. Jeg havde derfor ikke rigtig noget sted at søge tilflugt og slappe af under mit ophold. Jeg forsøgte at tale med en repræsentant om at ændre min boligsituation, men jeg fik direkte at vide, at det på ingen måde ville blive en mulighed, med den korte tid jeg havde i byen. Jeg fortryder af den grund, at jeg ikke bare betalte de ekstra penge for at have mit eget værelse, da jeg på sigt endte med at blive meget afkræftet og tyndslidt i løbet af mit ophold.

Min udveksling endte med at være udfordrende på mange parametre, men når jeg ser tilbage, ser jeg primært forløbet som en helt ufattelig smuk tid. Hong Kong har en særlig storbyscharme, og uanset hvor du befinder dig i byen, kan du finde Chan Chan Tengs, ældgamle ‘Prawn Shop’-lysskilte, uidentificerbare madlugte, udendørs rulletrapper og skyskrabere man får ondt i nakken af at se op på.

Så mærk suset fra dobbeltdækkerbusser, taxaer og sportsvogne i millionklassen når de drøner forbi dig. Tag ud i natten og find mennesker fra hele verden, der står og drikker Soju i det blege lys fra en 7-Eleven. Tag på Filippinsk karaoke bar, spis hos Mr. Wong, spil på heste i Happy Valley, kør ud i natten på en Tram og sejl til Lamma Island på en party båd.

Mærk byens mangfoldighed og lad den blive en iboende del af dig. 

Hvis du stadig mangler afklaring, eller brænder inde med nogle spørgsmål, så skal du være mere end velkommen til at kontakte mig på mail: 28406@dmjx.dk eller finde mig på Facebook; Sarah Buhl

Det er en unik mulighed, du har netop nu, for nemt at bosætte dig i en næsten valgfri by og ovenikøbet have beskæftigelse. Så ja, det mener jeg, du bør. Skal du på udveksling i Toronto? Det er så en hel del sværere at svare på.

Af Rasmus Emil Bertelsen, Journaliststuderende 3. sem.

Canada – et Skandinavien i Nordamerika

Oh, Canada. Landet, hvor alt er godt og rart, og hvor folk siger ”take care, eh”, hvis man spørger dem, i hvilken retning man finder Scotiabank Arena. Et land, hvor gaderne flyder med mælk (også dairy-free) og ahornsirup, og hvor alles bedste ven hedder Tim Horton. Desuden er sundhedssektoren så glimrende, det er svært at forstå, at vores strejkende sygeplejersker sidste år ikke gik hele vejen til landet af gæs og ishockey. 

Ja, sådan var min opfattelse, inden jeg boede der.

Også inden jeg boede der, fortalte en bekendt canadier mig ”You’re not going to Canada. You’re going to Toronto”.

Efter femten minutter i byen så jeg en hjemløs kvinde ryge crack – og sådan startede mit forhold til byen, der fra januar til april var mit hjem.

Torontos herberg er fyldte, og når det sner, bliver byparkernes teltlejre blot endnu mere iøjnefaldende. Dundas Square er hjemsted for mange mennesker, der ikke rummes af systemet. I bybilledet ser man ikke mange tiggere, men en uhyggelig mængde mennesker, der ligger spredt ud over byen. Uge efter uge, måned efter måned, nærmest som på faste pladser.

Skadestuerne har så lange ventetider om aftenen, det ikke er ualmindeligt, at folk bander voldsomt af den lille bemanding, når de til sidst opgiver behandling og ender med at gå hjem igen.

Så … skal man holde sig væk?

Nej, for udvekslingsdestinationer er ikke enten gode eller dårlige. Storbyer er sammensatte, og Toronto er ingen eventyrby. Alting er samlet på ét sted. Kælenavnet The most multicultural city in the world er ikke for ingenting. Og netop dét gør byen interessant. Man får mulighed for at opleve hele verden – midt i en storby. Både på godt og ondt.

Hvad er dine overvejelser for valg af destination?

Det betød meget for mig, at min destination var engelsktalende. Så kunne jeg nemt begå mig lokalt. Det hjalp heller ikke med skræmmehistorier fra et universitet i Hong Kong, hvor undervisningen foregik på et sprog, der teknisk set er engelsk. At danskere ikke kunne forstå to sammenhængende sætninger af en forelæsning, ja, det er jo så de studerendes eget problem.

På engelsk kunne jeg med lethed kommunikere med både befolkningen, kilder, skolen, lærere og medstuderende. Det var derfor en sund overvejelse.

Desuden valgte jeg udveksling på 3. semester, da jeg forventede en travlhed, der ville komme til at gå ud over min praktikansøgning. Man kunne dog (med mit skema) snildt have balanceret de to ting samtidig.

Toronto Metropolitan University

I sidste ende blev Limerick, Dublin og London nedprioriteret. Toronto Metropolitan Universitys udvalg af produktionsfag blev tungen på vægtskålen. Photojournalism, Reporting for TV og Radio & Podcast Workshop blev de tre fag, jeg fulgte tirsdag, torsdag og fredag. Udover en stor mængde fritid rent skemamæssigt, var fagene også uden læselektier, den store forberedelse eller eksamener. Hvert fags afsluttende opgave betød dog, at der sidst på semesteret opstod en flaskehals af forskellige features.

Fotoholdet var mit største med cirka 30 tilmeldte – heraf en håndfuld internationale. Det forventede fremmødet var vel omtrent det halve. I både Radio og TV var vi knap tyve. Her fik jeg som eneste nytilkomne rig mulighed for at arbejde med og danne relationer til Torontonians. Eftersom det er en dyr by, og deres kultur for sabbatår er markant anderledes, er de medstuderende omkring 21 år gamle, og de fleste bor stadig hjemme.

Reporting for TV og Radio & Podcast Workshop har mine varmeste anbefalinger.

Det bør tilføjes, jeg nærmest ingen af mine ønskede fag fik i første omgang. Dog tog jeg afsted med håbet om at kunne bytte rundt undervejs – folk springer fra fag til fag. Det lykkedes. Derfor bør det ikke være den bekymring for dig, det var for mig. Tag trygt afsted, uanset hvilke fag du gerne vil bytte.  

Du har nu nogle måneder i The Six

Du skal se Niagara Falls og flyve til New York og bestige CN Tower og lære fransk i Montréal og …

Der findes naturligvis mange ”Top 10 absolute to do’s in Toronto”- og ”How to do 24 things in 24 hours – in the city they call Toronno”-lister.

 Og netop derfor vil jeg gerne anbefale en liste af ting, du normalt ikke vil finde i turistguiden.

1. Besøg Doug Miller Books på Bloor St. W.
   I Dougs smalle butik finder man både en fascinerende tegneseriesamling til dem, der er til sådan noget. Både butikkens disk og triumfbue er bygget af Lego til dem, der er til sådan noget. Og udover et rart væsen i Doug rummer butikken også tusindvis og tusindvis af (billige) bøger.
2. Spis på Hancook Cheese Dakgalbi
   Vi bliver på Bloor St. W, der måske er byens bedste gade. Stedet har ingen stor menu. Ingen stor kø. Rustik til næsten kedelig indretning. Men bare tag derned. Det er et af byens bedste spisesteder til prisen.
3. Oplev improkoncert på The Supermarket
   Spillestedet, der over sin hoveddør har en indkøbsvogn hængende, er en god repræsentant for Kensington Market. Om tirsdagen afholdes Big Fam Jam, hvor musikere såvel som musikalske publikummer i samspil skaber en dybt musikalsk aften. Folk taler om kærlighed på et spirituelt niveau. Og de bytter instrumenter på scenen. De står pænt i kø. Og i pausen ryger de en hel masse ting, der ikke er tobak – for det er som bekendt lovligt derovre.
4. Få en tatovering i Apartment Sea Sound
   Ernesto Barahona har både et flot skæg og en succesfuld karriere som basunist. Og så tatoverer han glade folk i Riverdale, hvor han sammen med Nicemark driver den klassiske kombination af tatovør- og pladestudie.
5. Get lit til Demand Lucha
   Ja, man behøver hverken kunne lide røg eller mexicansk wrestling for at være med her – men det hjælper måske lidt. Holdet bag Poisonrana tager religiøst til en god omgang kostume-kamp. Spørg Davie Portman og Braden Herrington, om du må tage med – det må du helt sikkert gerne.

Og så de rigtig korte:

• Bo på Neill Wycikk. Det er billigt og ligger fem minutter fra skolen – der er mange internationale studerende og et hav af aktiviteter.
• Vælg forårssemester. På den måde har du sommerferie allerede fra engang i april.
• Gør brug af, at kulturelle aktiviteter er billigere end i Danmark. Teatre, biografer, restauranter, museer, frisører, sportsbarer (og jeg kunne blive ved) giver et indtryk af byen.
• Uanset hvor lokalt det end må virke, fraråder jeg, du prøver at ryge crack.

I virkeligheden er det for mig ligegyldigt, om du tager til Toronto eller et andet sted. Alene det, du overvejer rejsen, tror jeg, er rigtig sundt.

Har du spørgsmål eller kommentarer – om hvad som helst egentlig – er du meget velkommen til at kontakte mig på 29240@dmjx.dk eller finde mig.

Af Line Wiberg, MPL

Mit semester i Melbourne på RMIT University er nu desværre slut, men jeg vil gerne dele mine oplevelser og erfaringer. Jeg håber, det kan hjælpe kommende studerende med at forstå, hvad I kan forvente af Melbourne og RMIT.

Alle muligheder er åbne i Melbourne

En af de ting, der gjorde mit semester i Melbourne på RMIT University helt fantastisk, var byens utrolige energi og de utallige muligheder, den bød på. Melbourne er virkelig en by, der aldrig sover, og der var altid noget at lave, uanset hvilke interesser man havde. Bylivet i Melbourne er pulserende og spændende. Der er utallige caféer, restauranter, barer og natklubber, hvor man kan nyde kulinariske oplevelser og møde mennesker fra hele verden. Især Fitzroy-, Brunswick- og Collingwood-kvartererne var mine favoritsteder at udforske nattelivet og opleve den livlige musikscene.

Det praktiske

Dog skal man også tage med de mange praktiske ting man skal klare inden man tager afsted. Man skal huske at søge visum i god tid da det kan tage op til 8 uger at få. Jeg fik dog min næsten med det samme. Derudover kræves det af RMIT at man får en sundhedsforsikring gennem skolen udover sin egen rejseforsikring.

Boligsituationen kan også være en udfordring i Melbourne, da der er mange der har svært ved at finde noget. Sider som Fairy Floss Real Estate, Flatmates er gode steder at finde bolig. Jeg selv var heldig og bo med to andre danskere, som havde kontakt til en der kunne leje os en lejlighed midt i byen. Økonomisk set skal man også huske at ligge mange penge til siden, da Melbourne er dyr at leve i. Jeg søgte legater gennem Legatbogen.dk for at lette byrden, og det hjalp mig med at finansiere en stor del af opholdet.

Jeg valgte ikke RMIT for deres fag, men de viste sig at være spændende nok alligevel. Jeg havde fagene: Creating a communication business, Foundations of pr, Introduction to advertising og Making media. Jeg må dog indrømme at jeg ikke lærte det store, da niveauet er ret lavt. Det fede er dog at man kan skræddersy sit skema, så jeg endte med kun at skulle møde fysisk i skole to dage om ugen, hvilket gav mig masse a fritid.

Overordnet er jeg dybt taknemmelig for den oplevelse, jeg har haft på RMIT University, og jeg vil aldrig glemme de lærerige øjeblikke og de fantastiske venner, jeg har mødt på min rejse.

Af: Anton Dandanell Nielsen og Emilie Sophie Gotthard Christensen

Ønsker du et udvekslingsophold i en storby fyldt med liv og glade dage, som ikke er aaaalt for langt hjemmefra? Så er Amsterdam destinationen for dig! Byen minder på mange måder om København, men har alligevel en overraskende anderledes kultur, og byder på meget mere end byens ry. Derudover tilbyder Amsterdam flere studiepladser, så vi var heldige at dele oplevelsen med andre MPL’ere samt kommunikations studerende fra Emdrup. Amsterdam er en smuk by fyldt med cykler, kanaler og en masse oplevelser der vedrører alt fra fede klubber og barer til museer, kultur og markeder. 

 

 

Bolig:

Søger du på ’bolig i Amsterdam’, vil du højst sandsynligt læse dig frem til, at det er et helt umuligt marked at bevæge sig ind på. Men! – Universitetet tilbyder studiebolig gennem dem, man skal bare være hurtig til at søge om det. For vores vedkommende, ville vi gerne bo sammen og kastede os derfor ud i selv at søge efter bolig på Facebook og diverse platforme. Det lykkedes os at finde en lejlighed gennem en vens-vens-vens-far (lidt langt ude xD), men her kunne vi bo sammen i en stor og lækker lejlighed, hvor vi blandt andet kunne holde komsammen arrangementer som påskefrokost, samt invitere venner og familie ned på besøg, hvilket har været fantastisk. Dog koster en lejlighed det hvide ud af øjnene i Amsterdam. Vi gav omkring 6800kr/mdr pr. person, og det er heller ikke en urealistisk pris, hvis du fx bare lejer et værelse (privat) gennem Facebook opslag osv. Derfor, hvis du ønsker at bo så billigt som muligt, vil vi anbefale at søge igennem universitetet, men ellers er det ikke HELT umuligt at finde et værelse igennem Facebook, du skal bare væbne dig med tålmodighed og være klar på kompromiser.

 

Nice to know:

Vi vil klart anbefale at blive medlem af grupperne ”Danskere i Amsterdam” og evt. ”Danskere i Holland”. Her deler danskere både en masse tips med hinanden, såsom hvor man kan se landsholdskampen, men man kan også stille alle spørgsmål og få hjælp til bolig og meget andet.

Hvis du er en del af introugen som bliver arrangeret af ESN, er det en fordel at have appen ESN Amsterdam. Her kan du se alle aktiviteter i løbet af ugen, samt hvor og hvornår du skal være til begivenhederne.

Skal du studere på UvA, anbefaler vi også at du downloader appen ’MijnUvA’ og ’Canvas-studerende’. Her kan du se dine fag, skema, karakter, og bare det generelle overblik over alt der har med universitetet at gøre.

Derudover, er der en masse fede museer i Amsterdam som er værd at slå et smut forbi. Blandt andet Van Gogh, Moco, Stedelijk Museum, Anne Frank, Rembrandt og mange flere. Flere af stederne kan du bruge dit pressekort til at komme gratis ind, hvis du har sådan et – og ellers kan man købe et museumskort dernede, som giver adgang til alle museer.

 

Transport: Vi lejede begge en Swapfiets mens vi var afsted. Vi gav omkring 160kr/mdr (alt efter model, m/u kurv osv.). Det er også muligt at købe en cykel, enten på Marketplace eller gennem grupperne som nævnt tidligere, eller ved Waterlooplein som er et marked der både sælger en masse vintage tøj samt kameraer, cykler osv.

 

Til offentlig transport er det en fordel at downloade appen: 9292. Den fungerer fuldstændig ligesom rejseplanen og er nem at navigere i. Skal du med toget til andre byer i Holland er appen: NS, bedre til det formål. Rejser du med offentlig transport i Amsterdam, er det desuden blevet så nemt, at du blot kan bruge dit kreditkort/telefon til at tjekke ind og ud med. Både i sporvogne og toge – det er megasmart! Desuden er det forholdsvis billigt at rejse til andre byer i Holland i løbet af dit ophold. Haag og Rotterdam kan i hvert fald anbefales, og er ikke længere væk end 40 min. i tog.

 

Universitetet: University of Amsterdam

Tiden op til vores udvekslingsophold var ret kaotisk. Processen er egentlig simpel nok, idet UvA har en ansøgningsproces man går igennem, udfylder alt det man nu skal, og ønsker hvilken fakultet du vil ’nomineres’ til. Vi ender begge to med at blive nomineret til fakultetet Social & Behavioural Sciences’, som ikke har noget som helst med hverken MPL eller DMJX at gøre… Vi havde meget kontakt frem og tilbage, men kunne ikke gøre noget for at ændre på udfaldet. Så, NOTER, at du ikke kan tage højde for alle de fag de udbyder på deres hjemmeside. Det afhænger af hvilken faculty du bliver nomineret til, og vær gerne OBS. på det allerede i ansøgningsprocessen, så du kommer på den humanistiske kommunikation og ikke samfundsfaglige. Dog havde vi mulighed for at søge hvad der svarer til 12 ECTS-point uden for fakultetet, så der valgte vi selvfølgelig at søge fag fra ’Faculty of Hummanities’, som er meget mere lig MPL-fag.

 

University of Amsterdam er et universitet, og ikke en professionshøjskole ligesom DMJX. Derfor, skal man være opmærksom på, at niveauet er meget højt, og at der er enormt meget selvstudie. Undervisningen foregår i store læsesale, og et hold er på omkring 400 studerende. Vi gik i gennemsnit i skole 4 timer om ugen, og resten var læselektier, som bestod af akademiske artikler og bøger. Eksamensformen differerer fra fag til fag – og closed-book exams er klart de mest udfordrende, når man kommer fra DMJX (var vi i hvert fald enige om). Her er HvA (den anden skole i Amsterdam) meget mere sammenlignelig med DMJX, hvor man har en klasse med løbende fremlæggelser osv.  

 

Karaktersystemet i Holland er noget anderledes end herhjemme. De har en karakterskala der går fra 0-10, og de beskriver selv karakteren ’10’ som det gamle 13-tal. Altså, umuligt at få. Derfor skal du ikke have de store forventninger til karakter på UvA. Du skal have karakteren 5.5 for at bestå faget – og ellers er det beskrevet i fagbeskrivelsen på det enkelte fag som fremgår af universitetets hjemmeside.

 

Er du interesseret i et udvekslingsophold i Amsterdam, eller føler du at du mangler svar på noget vedrørende universitetet eller opholdet, så er du mere end velkommen til at kontakte os på enten 28127@dmjx.dk (Emilie) eller 28156@dmjx.dk (Anton).

Af Sarah Wittrup Johannessen, journaliststuderende

Da jeg fandt ud af, at jeg havde mulighed for at komme på udveksling på Journalisthøjskolen som en del af enten tredje eller fjerde semester, vidste jeg, at jeg blev nødt til at undersøge, hvor i verden jeg kunne komme hen. I og med jeg er en lille smule tryghedsnarkoman, havde jeg ikke den store trang eller lyst til at komme længere væk fra Danmark end tætliggende lande i Europa. Faktisk ville jeg helst lande, hvor modersproget var engelsk, så jeg ikke skulle til at lære nyt sprog eller famle mig frem på et gebrokkent tysk.

Mit førstevalg blev Dublin, Edinburgh, derefter Cardiff og til sidst London. Jeg havde haft fornøjelsen af at bo i London et par år forinden, så det blev min sidste prioritet. Det endte alligevel med at blive London, og det er jeg så glad for, at det blev, for London er bare den mest fantastiske by i verden (hvis man altså er til storbylivet, og det må jeg indrømme, at jeg er).

Hele ansøgningsprocessen var ret langsommelig, og jeg begyndte først i december at få mails fra universitetet derovre (jeg skulle starte i slut januar), og pludselig havde jeg kun et par dage til at vælge fag. Jeg endte med at vælge tre journalistiske fag: Introduction to Audio and Video Journalism, Feature Writing og til sidst Sports Journalism. Mit fjerde fag blev et sociologisk fag, som hed Leisure, the Body and Deviance.

Jeg vidste, at konsekvensen ved at tage af sted på mit tredje semester, så ville jeg gå glip af TV, Radio og Skrift på DMJX, og derfor valgte jeg at tage Introduction to Audio and Video Journalism som et slags plaster på såret.

Jeg kan virkelig anbefale faget Sports Journalism, da jeg synes, det er vildt fedt, at man kan tune helt ind på sport. Vi fik desuden muligheden for at komme ind at se en fodboldkamp, som vi skulle sidde og skrive om, imens kampen var i gang.

På grund af de lidt sene mails fra universitetet og et forvirrende system, så nåede jeg ikke at få et kollegieværelse, men det var faktisk helt fint, for priserne på kollegieværelser er skyhøje. Generelt er London en dyr by, når det kommer til bolig. Jeg indlogerede mig på Dansk KFUK, hvor der (næsten) udelukkende bor danskere og bestyres af danskere. Dansk KFUK ligger cirka syv eller otte kilometer fra universitetet på cykel, og det går næsten kun ned ad bakke derhen.

Der er et stort fællesskab i London blandt danskere, som næsten ville være for dumt at gå glip af, og Dansk KFUK er et af stederne.

På universitetet er der rig mulighed for at møde mennesker fra hele verden, og fordi mange af dem er unge mennesker fra lande udenfor Europa, måber de og får store øjne, når man fortæller dem, at man faktisk har været i adskillige europæiske lande op til flere gange. Og hvis du nu savner dine favoritbyer eller lande, så er det enormt nemt enten at tage tog eller fly dertil fra London. Og bliver du træt af London, så er der (tæt på at være) uendelig mange byer i Storbritannien, som man inden for få timer kan komme til via tog, bus, fly, samkørsel, whatnot på en weekendtur, eller en midtugetur?

På universitetet kan du være lige så heldig som mig at få undervisning mandag, tirsdag og onsdag, og derfor have en længere fri-uge end en skoleuge ;). Det er jo faktisk genialt, hvis du bare gerne vil fedte rundt i London og lære byen at kende med alle dine nye venner.

Du kunne for eksempel tage på vintageshopping i Brick Lane, gå ture langs Themsen, drikke en masse pints på dine utallige pub crawls rundt omkring i byen, spise lækker mad fra alle verdenshjørner, købe billige bøger, møde alle dine yndlingsskuespillere, se musicals, oplev alle de mange steder, hvor de har filmet Harry Potter, få en masse gratis smagsprøver i Whittard, få den afternoon tea, du altid har drømt om, køre rundt i røde dobbeltdækkerbusser, besøge Notting Hill Bookshop fra den famøse film. Mulighederne er faktisk uendelige.

Tag til London, hvis du godt bare kunne tænke dig at være fremme med fly efter halvanden time. Eller tag da afsted, hvis du ønsker dig at komme af med den trælse danske accent og få en britisk i stedet. Eller rejs da derover, hvis du stadig har den famøse Fish and Chips til gode. Gør det da!