Southampton Solent University, UK

Af Rikke Stange Laursen, journalist

Byen
Southampton er ikke umiddelbart kendt som en smuk by med masser af gammel og flot arkitektur, da det meste af byen blev bombet væk under 2. Verdenskrig. Men hvis man bare holder øjnene lidt åbne, er der masser af dejlige steder i Sydenglands studieby nummer 1. Og da byen ikke er større, end at man kan gå rundt til det meste, er det nemt at udforske de skjulte skatte i Southampton. Jeg brugte selv rigtig meget tid på at gå ture ved Ocean Village, der er Southamptons fine Marina med alt lige fra luksusyachter til caféer, gamle fiskerboliger og nye højhuse. Derudover er det oplagt at bruge Southamptons mange grønne parker til både gåture, picnics og andet spas. Og glem endelig ikke at tage på Saint Mary’s Stadium og se fodboldklubben Southampton FC spille! Jeg var afsted hele tre gange i løbet af mine fem måneder i Southampton. Stemningen er absolut fænomenal og med et fyldt stadium med 35.000 tilskuere til næsten hver hjemmekamp er det næsten som en helt anden sport, end det fodbold vi ser i Danmark.

Jeg blev meget overrasket over Southamptons natteliv. For selvom byen størrelsesmæssigt minder om Odense, så er der gang i barerne og diskotekerne alle ugens 7 dage. Den største dag er tirsdag, hvor de fleste steder har tilbud til de studerende. Det skyldes især, at byen – på trods af størrelsen – har hele to universiteter og også en søfartsskole, så der mangler bestemt ikke unge mennesker i Southampton.

Skolen
Som udvekslingsstuderende på Southampton Solent University har man det ret godt. Du kan stort set vælge og vrage mellem fagene på dit fakultet – også selvom du oprindeligt får at vide, at nogle af fagene kommer i ”bundter”. Så hvis dine fag ikke lige passer i første omgang er det nemt at skifte i løbet af de to første uger. Netop valgfriheden udnyttede jeg til kun at tage praktiske fag. Det var jeg rigtig glad for, for det sparede mig for mange timers engelske afleveringer – og jeg kunne i stedet bruge tiden på at udfolde mig lidt mere kreativt. Mine fag var ”Web Production for Sports Journalists”, ”Magazine Production” og ”Presenting Skills”.

Underviserne på mine fag var generelt både entusiastiske og vældig hjælpsomme. Og så kommer man ikke udenom, at det er nemt at imponere underviserne som Erasmus-studerende. Alene det, at man som ”udlænding” taler deres sprog temmelig godt er nok til at score en fin karakter. Og så er hverken niveauet eller engagementet på universitetet desværre ikke ret højt. Og det var nok det, der skuffede mig mest ved mit ophold. Jo, jeg lærte da noget – og jeg er uden tvivl blevet bedre til engelsk, men jeg kunne godt have ønsket mig mere. Det har selvfølgelig noget at sige, at de fag, vi som udvekslingsstuderende kan få er på andet år. Og det betyder at dine medstuderende ikke har studeret ret længe, ikke været i praktik og ikke er ret gamle. De fleste af mine medstuderende var et sted mellem 19 og 21.

Det sociale
Jeg oplevede, at de engelske studerende var ret svære at komme ind på livet af. Det skyldes både, at jeg havde fag på tre forskellige linjer, at mine medstuderende allerede havde kendt hinanden i 1,5 år og at de generelt ikke var så nysgerrige, som jeg ville have troet. Så udover nogle få engelske bekendte bestod min omgangskreds hovedsageligt af andre Erasmusstuderende. Og det var enormt fedt. Vi var alle i samme båd, vi havde alle lyst til at lære nye mennesker at kende og at have et begivenhedsrigt og spændende ophold.

Jeg var så heldig at bo sammen med 7 andre internationale studerende fra henholdsvis Spanien, Italien, Finland, Sverige og Canada, og det gik ikke stille for sig. Vi gik i byen, tog på dagsture, lavede mad sammen, så film og så tog vi endda en uge til Portugal sammen i vinterferien. Og selvom jeg på mange måder er ærgerlig over ikke at kende så mange englændere, så er det fedt nu at have venner i det meste af Europa og sågar også i Canada. For at opleve så mange forskellige kulturer har også været en dannelse i sig selv.

Tips

  • Bo i én af Universitetets kollegier og ønsk gerne at bo med internationale studerende. Det bliver en fest!
  • Udnyt det gode (og billige) transportsystem i England og tag på dags- og weekendture i hele landet. London er i øvrigt kun 1,5 time væk i tog.
  • Southampton vrimler med dårlig takeaway og fastfood. Men der er også mange lækre restauranter – især i den nye del af shoppingcentret Westquay.
  • Tag på en historisk byvandring i Southampton. Det koster kun 4 pund og er vildt spændende – og så får du også set nogen af ”the hidden gems” i byen.
  • IKEA i Southampton var mit andet hjem. Her brugte jeg og mine kollegiekammerater mange timer på skolearbejde. Restauranten ligger med udsigt over vandet, der er gratis wifi, masser af plads, og hvis du har et IKEA Family kort (du kan få lavet det gratis i både DK og UK), kan du få gratis kaffe eller full english breakfast til sølle 1,5 pund.

Universität Hamburg

Af Astrid Ildor, journalist

Det var lidt som at lære at læse igen. Verden udfoldede sig på ny, og mit eget perspektiv rykkede sig, da jeg første gang bladrede i de tyske magasiner og aviser, som jeg havde revet ned fra banegårdskioskens hylder.
Der Spiegel kan konkurrere med The New Yorker, når det kommer til dybdeborende baggrundsartikler. Die Zeit er eksperimenterende og har både psykologer og fotografer til at føre deres cover-interviews. Süddeutsche Zeitung har et søndagsmagasin, der er modigere og mere moderne end Kinfolk. Og Bild leverer, når det skal være allermest tabloidt. At læse tyske aviser har for mig været en af de mest inspirerende journalistiske oplevelser, og verden udfolder sig rent faktisk på ny – i bogstavelig forstand – når man giver sig selv et nyt sprog.

Det lyder måske frygtindgydende at skulle studere på tysk, men sværere er det altså ikke. Jeg tog til Hamburg med mit gymnasietysk og et halvt års aftenskole i bagagen. Det var nok til at følge undervisningen, og efter et par måneder var jeg også i stand til at holde oplæg, begå mig og drikke øl på tysk.

Universität Hamburg er et af Tysklands største universiteter med over 40.000 studerende. Fagkataloget er flere hundrede sider langt, og man kan som udvekslingsstuderende i journalistik vælge næsten frit. Jeg blandede mellem journalistik, sociologi og statskundskab og læste blandt andet et fag om Fake News og et kursus i Populisme og
højreekstremisme i Europa. Derudover kan man supplere med lige så meget sprogundervisning, man har lyst til.
Semesteret starter og slutter to måneder senere end i Danmark, men min oplevelse er, at det sagtens kan passes ind, så man ikke forsinker sit studie. De fleste fag afsluttes med en akademisk opgave. Dem skrev jeg på løbende og afleverede, da undervisningen sluttede cirka en måned inden, den starter hjemme i Danmark igen. Opgaverne kan man for øvrigt få lov til at aflevere på engelsk.
Udveksling i Hamburg er et fuldtids-universitetsstudie. Der er knap så mange weekendudflugter i telt og fotogene rundrejser, til gengæld er der mulighed for at læse nogle spændende fag og ikke mindst mulighed for at give sig selv et nyt sprog.

Hamburg er lige lidt varmere, lidt billigere, større og mere farverig end København eller Aarhus. Det er i det hele taget let at bruge byen og leve det gode liv her. Universitet kan hjælpe med at finde bolig – det er vidst lidt et lotteri om man kommer til at bo centralt eller
en time udenfor centrum – men det er også til at finde en lejlighed eller et værelse på diverse boligportaler. På samme måde tilbyder universitetet et omfattende aktivitetsprogram for udvekslingsstuderende med aktiviteter hver uge, hvis man ikke har
nok i sine egne planer.

Tag ikke til Hamburg, fordi det er nemt, men fordi du gerne vil lære noget – og fordi tysk kultur er stærkt undervurderet.

University of Technology Sydney

Af Ida Kønigsfeldt, journalist

Kære dig, der overvejer udveksling i Sydney.

Først og fremmest: Du skal sgu bare gøre det!

At tage et semester på udveksling er en fremragende og ret enestående mulighed for at komme lidt væk fra hverdagen derhjemme, lære en masse nye, skønne mennesker og et nyt land at kende, og ikke mindst at komme ud at rejse, mens der stadig ruller lidt mønt ind på kontoen i form af SU. Jeg har i hvert fald på ingen måder fortrudt, at jeg valgte at tage af sted.

Når det så er sagt, vil jeg da gerne indrømme, at jeg personligt op til flere gange var ved at kløjes i selve ansøgningsprocessen. Alt det praktiske med optagelse, visum, bolig, forsikring osv. føltes vildt uoverskueligt, og jeg begyndte at overveje, om det nu også var alt besværet værd. Men det er det altså, så hold ud!

Jeg er nu færdig med mit semester på UTS, så her får du lige et par tips og tricks baseret på mine erfaringer.

Bolig
Som studerende på UTS er du garanteret en bolig i Housing, som er en slags kollegier, der er ejet af skolen og ligger tæt på campus. Det tilbud tog jeg imod, da det virkede klart mest overskueligt. Der er dog både fordele og ulemper.

Jeg fik tilbudt en lejlighed i en bygning, der hedder Gumal Ngurang, hvor jeg har mit eget værelse og deler køkken, bad, stue og en kæmpe altan med to piger fra hhv. Iran og Kina. Det har jeg givet omkring 36.000 kroner for for hele perioden. Overordnet set har det fungeret fint, selvom standarden her på Gumal ærligt talt efterlader en del tilbage at ønske, og det ind i mellem har været udfordrende at bo sammen med mennesker med andre vaner (og tilgange til rengøring). Så vidt vides vil denne bygning dog blive frisket lidt op i løbet af det kommende år, og når det sker, tror jeg, det bliver helt godt.

Hvis du vælger at flytte ind i Housing, skal du være forberedt på, at de ikke ligefrem rutter med møblementet. Jeg har selv måttet købe en del ting hernede, bl.a. en sengelampe, forskellig service, gryde, pande, dyne, pude m.m. Til gengæld ligger der en K-mart lige i nærheden, hvor du (hvis du sælger din sjæl) kan købe det hele for bekymrende lave priser.

Da boligerne er ejet af skolen, er reglerne en del mere strikse, end hvis du bor kollegium derhjemme. Fx skal du have tilladelse, hvis du vil holde en fest, og der skal være ro i bygningen efter kl. 22 i hverdagene og 23 fredag og lørdag.

Beliggenheden er til gengæld god i forhold til campus – jeg kunne gå til time på 5-20 minutter. Det ligger også tæt ved Central Station, hvorfra det er nemt at komme omkring i Sydney. Til gengæld tager det et godt stykke tid at komme til stranden, omkring +45 min. i bus pga. tæt trafik – men når man ved, hvilke fantastiske strande, der venter på den anden side, så klarer man det snildt.

Og så synes jeg faktisk, at de ulemper, der er ved at bo i Housing, bliver vejet op af den helt store fordel – nemlig, at det er et godt sted at møde nye venner.

Det sociale liv
Langt størstedelen af min omgangskreds hernede har jeg mødt gennem Housing, hvor der bliver gjort en hel del for, at vi skal lære hinanden at kende. Jeg flyttede hertil i slutningen af februar, en lille måneds tid før skolen startede, så jeg havde masser af tid til at deltage i de mange forskellige arrangementer, der bliver holdt for os, der bor i Housing – det kan være alt fra pandekager på tagterrassen til togafester, udflugter til Blue Mountains eller en guidet rundtur i Sydney. Der er virkelig mange arrangementer at vælge i mellem og noget for næsten enhver smag, og det er en så fin måde at lære både folk og stedet at kende på. På universitetet bliver der omvendt ikke gjort det helt store for at ryste folk sammen, og da du ikke følger ét hold, kan det være svært at lære nogle at kende, med mindre du selv er meget opsøgende. Som studerende fra DMJX vil du nok samtidig opleve at være en del år ældre end de fleste af dine klassekammerater.

Fagligt indhold
Jeg læste tre fag på Faculty of Arts and Social Sciences: Self and Society, Digital Communities og Communicating Difference. Jeg er gået udenom rendyrkede journalistikfag, fordi jeg gerne ville prøve noget andet, og det har jeg været glad for. Undervisningen var fordelt på en ugentlig forelæsning og 1-2 timers klasseundervisning (tutorials) i hvert fag. Underviserne var generelt dygtige og engagerede og havde tilrettelagt undervisningen på en spændende måde.

Sværhedsgraden varierede fra fag til fag, og i begyndelsen følte jeg især, at Communicating Difference var lige vel rigeligt udfordrende, primært pga. en stor læsemængde, men det blev heldigvis gradvist nemmere. Samtidig er det klart et fag, jeg vil anbefale andre at vælge, for indholdet var super interessant. Det handler om ulighedsskabende strukturer i samfundet som fx etnicitet, køn, seksualitet og klasse, og så lærte jeg en masse om Australiens originalbefolkning og den virkelig grimme, men vigtige historie, landet har.

Det skal du vide om at bo i Sydney
Australien er først og fremmest et virkelig lækkert land, der er nemt at falde til i, og Sydney byder på både hektisk byliv, hyggelige havneområder, vanvittigt lækre strande og vildt smuk natur inden for kort rækkevidde. Der er dog lige et par ting, der kan være gode at vide, før du tager af sted.

  • Trafik: Sydney har ca. lige så mange indbyggere som hele DK, så der er tempo på, og den tætte trafik kan godt være lidt pres i længden. Selvom jeg er en inkarneret cyklist derhjemme, har jeg ikke turdet anskaffe mig en cykel her, da der er virkelig dårlige forhold for cyklister og ret kuperet terræn, der til tider får Randersvej til at se direkte skøn ud. Desuden er der venstrekørsel i Australien. Til den offentlige transport vil jeg anbefale, at du anskaffer dig et Opal Card. Det er New South Wales’ svar på Rejsekortet, bare mere enkelt og problemfrit.
  • Farlige dyr: Når du annoncerer, at du skal til Australien, vil dine venner helt sikkert begynde at tagge dig i diverse videoer på Facebook, hvor australske kæmpeedderkopper, hajer og slanger spiller hovedrollerne, men det må ikke få dig til at blive væk. I løbet af mine 5 måneder her, har jeg ikke set andet end en enkelt kakerlak.
  • Regelryttere: Australien er et ok hys land med mange regler. Du må fx ikke drikke alkohol på åben gade, og med mindre du ser decideret gammel ud, kan du godt forberede dig på at skulle vise ID, hver gang du vil købe. Jeg (25 år) er fx blevet nægtet at købe én cider, fordi jeg kun havde mit danske kørekort og ikke mit pas med som ID.

Jeg håber ikke, at noget af det, jeg har skrevet her, har afskrækket dig fra at vælge Sydney, for det er virkelig et skønt sted med masser at byde på, så se bare at komme af sted og nyd din tid her! Det går virkelig alt for hurtigt.

Charles University, Prag, Tjekkiet

Af Alberte Bang (kommunikatør)

Jeg hedder Alberte Bang, jeg læser kommunikation i Emdrup og var på udveksling i Prag på mit 5. semester i 2017. Jeg vil helt klart anbefale alle at tage til Prag og studere et semester.

SKOLEN:

Charles University er en ”urban campus” spredt ud over centrum af Prag. Der er ikke mange journalistiske eller kommunikations fag, men til gengæld er der mange sociologiske- og samfundsfaglige fag med et medie tvist. Jeg har haft seks fag i alt: Media Sociology, Popular Culture, Political Marketing, Intercultural Communication Management, Current Issues in Public Policy og Future Media Experiences (i alt 30 ects). Fagene svinger meget i niveau.

Media Sociology og Popular Culture har krævet læsning af akademiske tekster til hver uge, hvorimod det til forelæsningerne i Political Marketing og Intercultural Communication Management har været tilstrækkeligt at møde op til timerne og tage en forholdsvis let eksamen. Det har for mig ikke været noget problem at bestå fagene; naturligvis har jeg skulle læse op til eksamenerne og skrive opgaverne, men underviserne er klar over, at man er udvekslingsstudent og hovedsagelig er i Prag for ”kulturel udveksling”, Aka øl og fest.

BYEN OG BOLIG:

Prag er et mix af Paris og Berlin. Arkitekturen er pompøs og smuk, bylivet er præget af undergrundsklubber og techno raves. Da jeg ankom i februar var det -12 grader, morgenvækningen bestod af bippene fra sneryddere og ophold udendørs blev helt naturligt reduceret til et minimum. Til gengæld havde de hyggelige barer og cafeer en magnetisk effekt og fungerede som varmestue imens man lærte en masse nye mennesker at kende. Når jeg drager mod Danmark i juli ligger gennemsnitstemperaturen på +27 grader. Jeg bruger det meste af tiden på at drikke øl i beergardens og danse natten væk til open air fester.

Leveomkostningerne er betydelige lavere end i København. Mit værelse på omkring 20 m i Prag 3 (område 3) koster 2200 DKK, en udmærket frokost kan indtages ude for omkring 30 DKK og en fadøl koster allerhøjest 11,50 DKK (hvis man er heldig kun 7,50). Men jeg kom hurtig til at bruge mange penge, for jeg spiser mere ude, drikker 10 gange mere og tager på mange flere ture end hjemme i Danmark. Offentlig transport fungerer upåklagelig godt i Prag, – og så er det rørende billigt. 5 månedskort hvor jeg kan kører ubegrænset døgnet rundt koster ca. 500DKK.

Jeg boede i området Zizkov (Prag 3), det minder lidt om Vesterbro i København. Jeg kan varmt anbefale at finde et sted at bo i dette område. Hvis du ikke er så meget til Vesterbro stemningen, ville jeg prøve at finde noget Vinohradská (Prag 2), som minder mere om Frederiksberg/Østerbro. Hvis man vælger at bo på kollegie, skal man være opmærksom på, at de ligger et godt stykke udenfor byen og at man skal bruge ca 30 minutter på transport hver vej. Så man skal tænke sig godt om, inden man beslutter, om man har lyst til at leve med det.

 

DET SOCIALT LIV:

Min intention med opholdet i Prag var, at møde og skabe venskaber med de lokale og integrere mig i den tjekkiske kultur. Dette skete desværre ikke, jeg har ikke én tjekkisk ven. Det skyldes formentlig, at der er absurd mange internationale mennesker i Prag. Jeg bor i en lejlighed med 1 mexicaner, 1 russer, 1 amerikaner og 1 peruaner. Der er næsten ingen tjekkere på mine kurser på universitet. Til gengæld har jeg fået tætte venner fra hele verden. Hvis du ønsker at integrere dig, ville jeg anbefale at finde en lejlighed, hvor du kan bo sammen med tjekkere.

Hvis du gerne vil have et sikkerhedsnet og møde mennesker med det samme, når du ankommer, ville jeg anbefale at du tilmelder dig det intensive tjekkisk kursus. Alle mine tætteste venner fik jeg fra mine 3 første uger på det intensive tjekkiske kursus. Kurset foregår inden universitetsundervisning starter, men er arrangeret af universitetet. Derudover giver det tjekkiske kursus en god forståelse af den tjekkiske kultur, historie og sprog.

University of Canterbury, Christchurch, New Zealand

Asger Nørkær Nielsen, journalist

Jeg har været på udveksling på University of Canterbury i Christchurch, New Zealand. Semesteret startede 20. februar, og jeg havde sidste eksamen 23. juni.

Uanset hvor man tager til, er jeg overbevist om, at man får rigtig meget ud af et semester i udlandet, hvis ikke fagligt, så socialt, og ofte også begge dele. Derfor kan jeg kun opfordre til at tage afsted. Selv har jeg været glad for Christchurch, men der er både fordele og ulemper ved stedet, hvilke jeg vil forsøge at ridse op her.

Der har ikke været de store muligheder for rent faktisk at lave journalistik i Christchurch. Journalistik på universitetet er en et-årig opgradering af en bachelor i et andet fag, så man kan ikke vælge decideret journalistiske fag. Man har derimod adgang til medie- og kommunikationsfag, såsom Media and Social Change – et 300-fag, som var okay, men meget bredt – det favnede blandt andet big data, sociale medier og mediers fremstilling af kønsroller og minoriteter. Man kan også få adgang til 400-level medie-fag, hvilket hjælper lidt på udvalget.

Jeg havde to andre fag: Introduction to New Zealand Politics and Policy og Kiwi Culture. Sidstnævnte var jeg rigtig glad for, det gav et godt indtryk af folket, historien og kulturen, samtidig med, at jeg kunne opleve det samme i mødet med newzealænderne.

Man kan vælge at bo lige ved siden af universitetet, i Ilam Apartments. Det er ret dyrt, men meget bekvemt, og man møder mange andre internationale studerende, så man hurtigt får et godt netværk. Det kan godt lade sig gøre at finde andet, der er billigere, men der er ingen garantier for nærhed til universitetet eller god kvalitet.

Selv valgte jeg New Zealand, fordi jeg tænkte, det var et fedt land at rejse i og det ville være nogenlunde let at falde til, når man taler sproget. Begge dele er jeg blevet særdeles bekræftet i. Hvis man er til natur, er landet super fedt at opleve. Desuden er det let at tilpasse sig kulturen og mentaliteten i New Zealand, der på nogle punkter minder en del om den danske.

Christchurch er en kedelig og ucharmerende by. Det kommer man ikke rigtig uden om. Den ligger på Sydøen, mens både Wellington og Auckland ligger på Nordøen, og det kommer til at betyde en del for, hvor man får rejst mest. Jeg var slet ikke på Nordøen, før semesteret var slut, for det er meget lettere og billigere at tage mindre ture på øen, hvor man bor. Uanset hvad bør man overveje at tage afsted i god tid, inden semesteret starter (hvis det er februar-juni), så man kan udnytte sommermånederne til at rejse i. Der er dog også tre ugers ferie i april.

Alt i alt har jeg været rigtig glad for at tage til New Zealand og tilfreds med at tage til Christchurch. Jeg har ikke lært noget, der direkte gør mig til en bedre journalist, men erfaringerne, man gør sig ved at bo i udlandet, tale et andet sprog og møde mennesker fra andre kulturer er uvurderlige, og jeg mener, man bliver en bedre journalist af at have den ballast.

Jeg svarer gerne på spørgsmål på asgernn@hotmail.com

 

Syracuse University

Af Sarah Marie Winther, Journalist

Før jeg begyndte at undersøge mulighederne for udveksling, havde jeg aldrig troet, jeg frivilligt ville tage fire måneder til et land, der var koldere end Danmark. Jeg hader sne af et rent hjerte, og hvis der er noget, der kendetegner Syracuse, er det sne. Alligevel ville jeg ikke bytte mit semester på Syracuse University med noget; det har givet mig et enormt fagligt udbytte og venner for livet. Derfor kan jeg også kun give det mine varmeste anbefalinger.

Fagligt på Newhouse
Skolens journalistiske fakultet hedder Newhouse School of Public Communications, og henvender sig ifølge DMJX egentlig mest til fotojournalister, men jeg har en stor interesse for fotojournalistik og drømmer om at kombinere de to fag, og derfor valgte jeg at søge om optagelse her. Jeg valgte de to fotofag Advertising and Illustration Photography og Picture and Multimedia Editing. Jeg var meget begejstret for begge fag, især på grund af de to professorer Gregory Heisler og Mike Davis, der begge er anerkendte, prisvindende fotografer med baggrunde i bl.a. TIME Magazine og Det Hvide Hus. Udover at være dygtige undervisere er de gamle rotter i faget og har nogle fantastiske historier fra 70’erne og 80’erne.

Udover fotofagene valgte jeg Writing Portfolio, som var magasinjournalistik på højt niveau, Media and Native Americans, som var et teoretisk fag og blev undervist af en indfødt fra Onondaga-stammen, der har reservat i Syracuse, og Social Media for Communicators. Alle fag overraskede mig positivt, og jeg er især glad for, at jeg valgte det sidste fag, da vi jo ikke får ret megen undervisning i sociale medier her på skolen, selvom det er noget, de fleste arbejdsgivere regner med, vi kan. Samtidig var det et fag med forholdsvist lette og underholdende opgaver, som blev et slags pusterum fra de fag, der indeholdt meget produktion.

Jeg havde 13 credits, og det var mere end nok for mig. Jeg endte faktisk med at droppe faget New Ventures in the Media, både fordi det var for business-orienteret for mig, og fordi jeg ikke syntes, jeg havde tid. Jeg kom heller ikke nær så meget ud at rejse, som jeg gerne ville, fordi jeg havde så mange projekter. Men set i bakspejlet er jeg virkelig glad for at blive presset på den måde, for det betyder, at jeg nu har produkter at vise frem, som jeg ikke villet have kunne lave herhjemme. Samtidig havde ingen af mine fag ret meget læsestof, så når jeg arbejdede, var det på fotoprojekter og artikler, og det var jo sjovt.

At bo og leve i Syracuse
Du har garanteret aldrig hørt om Syracuse før nu. Det havde jeg heller ikke. Det er en by med cirka 150.000 beboere, så den er forholdsvist overskuelig. Udover campusområdet er der villakvarterer og et downtown-område med butikker og barer, men hvis du er til små hipstercaféer og et pulserende natteliv, så skal du tage til San Francisco. Er du derimod til privatfester i gamle, victorianske huse og et campus i gåafstand, så er Syracuse byen for dig.

Jeg undersøgte muligheden for at bo på campus, men det lod til at jeg ville blive placeret på et værelse med en anden udvekslingsstuderende, også selvom jeg hellere ville bo med en amerikaner. Derfor valgte jeg at leje et værelse i et stort hus med to unge fyre, og det var perfekt for mig. På grund af dem kom jeg til fester og mødte andre mennesker allerede dagen efter, jeg var ankommet. At de så var nogle umodne unger, når det gjaldt opvask og rengøring, det tror jeg bare er en risiko, man må tage med, når man flytter sammen med andre. Især her i USA, hvor de studerende generelt er yngre, når de starter på college.

Jeg boede i kvarteret University Hill, som var fint i forhold til afstand til skolen, men som ikke havde så mange muligheder. Jeg vil anbefale at lede efter et værelse i Westcott-kvarteret. Det er ligesom University Hill fyldt med studerende, men derudover er der en biograf, et spillested og et par restauranter og barer. Vær opmærksom på, at der er lang afstand til supermarkeder, og at du må alliere dig med roommates eller venner, der har bil, når du skal købe stort ind. Folk er som udgangspunkt rigtig søde og vil gerne være til hjælp, så det er bare at huske at spørge.

Det sociale
Jeg tog af sted med den indstilling, at jeg ville have et amerikansk netværk. Derfor gik jeg ikke til et eneste arrangement for internationale studerende og udvekslingsstuderende, og det fungerede fint for mig. Den klasse, jeg havde fotofag med, havde allerede kendt hinanden i et halvt år, da jeg startede, men det lykkedes mig at komme ind i varmen og få en håndfuld rigtig gode venner, som jeg endte med at bruge mine aftener og weekender med, og vi har allerede planer om at ses igen. Mit semester i Syracuse var absolut uerstatteligt, og hvis du også synes, at collegelivet med beer pong, tailgating før basketballkampe og undervisning af de allerstørste lyder fedt, så søg, søg, søg!

Tips

– Søg legater, men begynd tidligt. Jeg fik 13.000, og det hjalp gevaldigt på min økonomi.

– Sørg for at lave en aftale med en eller flere udlejere, inden du ankommer. Der er flere værelser end der er studerende, og derfor er det nemt at forhandle sig til en rigtig god husleje. Mange studerende skal selv ud af landet for at studere i et semester, og de er ofte villige til at gå ned i pris for at få deres værelse lejet ud. Tjek facebookgruppen ’Syracuse University (SU) Housing, Sublets & Roommates’ og siden cusehousing.com og forvent en husleje på cirka 3-3500 kroner om måneden.

– Led efter en bolig i gåafstand fra campus. Der går gratis busser til nogle af de kvarterer, der ligger længere væk, men du kan ikke altid regne med bussen, især ikke når det sner. Af samme grund kan du ikke altid hoppe på cyklen.

Hvis du skulle sidde tilbage med spørgsmål, så skriv gerne til mig på Facebook eller smwpetersen@mail.dmjx.dk.

Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik

Af Rikke Baltzer, Journalist

Jeg har boet i Nuuk i foråret 2017 og haft min daglige gang på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik. Der gik ikke mange dage, fra jeg satte mine ben i byen, til jeg kunne genkende mange af de ansigter, jeg mødte på gaden. De samme mennesker dukkede op alle steder, og det er ikke så mærkeligt, eftersom der kun bor 17.000 mennesker. Man kan ikke forlade byen – eller nogle af Grønlands andre byer eller bygder for den sags skyld – uden at have en båd eller et fly, for der er ingen veje, der forbinder dem. Det skal man holde sig for øje, hvis man overvejer et udvekslingsophold i Grønland. Får man klaustrofobi eller keder sig ved at befinde sig i Danmarks provinsbyer, er det nok en dårlig idé at tage til Nuuk. Jeg blev personligt hverken ramt hverken af klaustrofobi eller kedsomhed. Jeg tror, det skyldes to ting:

  • Jeg befinder mig godt i mindre samfund, hvor folk smiler til hinanden og hilser, uden at de nødvendigvis kender hinanden. Det gør man i Nuuk, og fordelen ved at være i en by med så få indbyggere er, at man ikke er ligegyldig. Det betyder noget, hvordan man agerer og opfører sig, og det har en mærkbar positiv indflydelse, hvis man er initiativrig og udadvendt. Man får hurtigt følelsen af at være en del af et fællesskab.
  • Jeg er et rendyrket naturmenneske. Nuuk er omgivet af fjelde med rensdyr og fjord med sæler og hvaler. Naturen så utroligt smuk, og den har en kæmpe betydning for det grønlandske folk. Det leder mig til en vigtigt pointe: Du kommer til at kede dig i Nuuk, hvis du ikke holder af naturen og ikke kan lide at bruge den i din fritid. Kan du det, er Nuuk til gengæld et slaraffenland. Om vinteren er der skiløjper med skilift, langrendsklub, hvor man gratis kan låne ski, mulighed for at tage på snescootertur, man kan gå til vandpolo og kajakpolo i svømmehallen og så danser nordlyset henover himlen de fleste aftenener. Om sommeren er der tonsvis af turudbydere, som arrangerer sejlture, hvalerne bevæger sig ind i fjorden, og kommer ofte tæt på land, man kan sejle i havkajak i fjorden og tage med klatreklubben på tur. Dertil kommer, at det selvfølgelig er oplagt at tage på både éndags og flerdages vandreture i fjeldet. Der ligger shelters rundt omkring, som man frit kan benytte, hvis bare man har en god sovepose og et myggenet.

Det sociale i Nuuk bliver ikke serveret på et sølvfad, som det måske gør, hvis man drager til f.eks. USA. Fra universitets side bliver der ikke gjort meget i forhold til sociale ryste-sammen arrangementer, og der bliver ikke rigtig holdt nogle fester. Dertil kommer, at mange grønlændere er meget generte, og de får børn i en meget tidlig alder. 80 pct. af de studerende på Ilisimatusarfik er kvinder, og langt de fleste af dem har børn. Man må ikke tage fejl af grønlænderne, for de vil meget gerne både fortælle om deres eget liv og lytte til dig, men det er en stor fordel, hvis du tør tage initiativet, og det kræver en vis indsats at knytte bånd. De bånd, man til gengæld knytter, bliver rigtig stærke og oprigtige.

Det faglige udbytte ligger langt over mine forventninger. Undervisningen er virkelig god og med gode undervisere, der typisk er fløjet ind fra KU, CBS, AU etc. Det er ikke klassiske forelæsninger, men obligatorisk klasseundervisning i små, intime klasser. Der var nok 10 studerende på det største hold, jeg gik på. Det giver rigtig gode faglige diskussioner. Jeg valgte en række fag, som meget konkret beskæftigede sig med grønlandske forhold, og det har gjort, at jeg nu ved virkelig meget om landet og har fået øjnene op for de oceaner af historier, der gemmer sig i Grønland og Arktis.

Det er utroligt nemt at komme på udveksling i Nuuk. Typisk bliver man tilbudt en studiebolig til 850 kr. om måneden (takker man nej til den, er det til gengæld rigtig svært og meget dyrt at finde noget selv). Derudover har Ilisimatusarfik alle tiders internationale koordinator ved navn Per Arnfjord. Han kan stort set svare på alt og svarer lynhurtigt både før, under og efter opholdet.

Tips:

  • Køb en gigantisk kuffert. Skibukser, vinterjakke, halstørklæder, vandrestøvler og striktøjer fylder helt vildt, men det er nødvendigt for at overleve Nuuk.
  • Hold fest på Daddys og Takuss. Der er altid proppet i weekenden og det er især poplært blandt ølglade danskere, færinge og islændinge. Er du til livemusik og dans, foregår det på Nuuks ældste beværtning, Kristinemut.
  • Spis lokalt! Mejeriprodukter og grøntsager er vanvittig dyrt. Gå derfor all ind på rensdyrkød, fisk, moskuskød, hvalkød osv. Det er billigt og sindssygt lækkert.
  • Køb et buskort i Pisiffik eller Brugseni. 11 klip koster 120 kr., og selvom jeg klart har foretrukket at komme rundt by legs, er det rart at kunne tage bussen, hvis der f.eks. er snestorm. Busforbindelserne i Nuuk er overraskende gode!
  • Alle virksomheder, organisationer, foreninger, fritidsklubber etc. bruger Facebook. Facebookgrupper er derfor langt den nemmeste måde at blive orienteret om livet i byen på. Stort set alle Nuuks indbyggere er medlem af KØB – SALG – BYTTE – Nuuk!, og her skifter mange gode ting hænder. Led f.eks. her først, hvis du skal købe et telt, et par ski eller en sovepose.
  • Spar op! Hundeslædetur, sejltur langs den grønlandske vestkyst, hyttetur og hvalsafari er enestående oplevelser, men de koster kassen.

 

London College of Communication

Af Astrid Fischer Nielsen (kommunikatør)

Jeg er netop hjemvendt fra et udvekslingsophold i London, hvor jeg studerede Media and Cultural Studies på London College of Communication.

London er en fantastisk storby med utallige kvarterer, restauranter, oplevelser og typer mennesker, og er derfor optimal hvis man ønsker et udvekslingsophold i en metropol. Der er en utrolig stor diversitet med mennesker fra hele verden som præger byen med hver sin kultur, men samtidig er man stadig tæt på Danmark med kun 1 time 45 min fly til København.

 

At bo i London

Det første og vigtigste man skal være forberedt på når man skal bo i London, er at det er dyrt. Meget dyrt. Især priser på husleje og offentligt transport er langt højere end i Danmark.

 

I forhold til bolig skal man overveje om man vil bo i student housing (en form for kollegie) eller om man vil leje et værelse. Jeg takkede ja til tilbuddet om at bo i student housing, da jeg på den måde var sikret en bolig fra start af. Huslejen var på omkring 760 pund om måneden, hvormed man fik et værelse med eget bad og toilet og et delt køkken, samt indboforsikring og internet.

 

Man kan også vælge at finde et sted når først man er kommet herover. På den måde kan man måske finde noget der minder mere om en lejlighed og som er en smule billigere, men man kan også komme ud for boliger med meget dårlig isolering, vandskader, fugt osv.

 

Fødevarer og restauranter har nogenlunde samme prisleje som i København, men man kan finde mange steder i London hvor man får mere kvalitet for pengene. At tage ud og spise og drikke pints på pubs er en stor del af kulturen, og er derfor noget man bør budgettere efter.

 

 

Fagligt indhold og fag

Undervisningen og skolen er meget anderledes end DMJX. Man har flere forskellige fag om ugen, hvoraf en stor del er forelæsninger. Det er op til én selv hvor meget man vil lære, og da der ikke er de store konsekvenser hvis ikke man møder op til timerne er der mange der vælger at blive væk. Derfor har man ikke på samme måde en fast klasse med et stærkt sammenhold.

 

Jeg havde fire fag i én samlet pakke, henholdsvis Workbased Learning, Traveling Cultures, Applied Studies – Tv Commercial, og Collaborative project.

Generelt set er niveauet en del lavere, især i de praktiske fag. Hvis man f.eks. har arbejdet bare en smule i film/tv-branchen eller lavet kortfilm, får man ikke meget ud af faget om tv-reklamer.

 

Traveling Cultures var et mere teoretisk fag, der krævede enormt meget læsning og filosofisk tænkning. Hvis man kan lide akademiske fag, er dette fag en god mulighed for at have noget lidt anderledes undervisning end på DMJX.

 

Formålet med Workbased Learning var at forberede de studerende til at komme ud på arbejdsmarkedet, og derfor var et praktikophold en del af faget. Det var en virkelig fed mulighed for at komme ud og opleve arbejdsmiljøet i London og hvordan mediebranchen fungerer i et andet land. Man skulle dog selv finde virksomhed og stå for ansøgningen, og der var ikke meget hjælp at hente fra underviserne, ud over kommentarer til ens CV og ansøgning.

 

Det største problem på uddannelsen var kommunikation mellem tutorerne/lærerne og eleverne, hvilket er en smule ironisk taget skolen navn i betragtning.

 

Det sociale

Det kan være lidt svært at lære folk at kende på skolen, netop fordi mange ikke møder op. Derfor kommer man hurtigt til at være sammen med de andre udvekslingsstuderende, da der bliver lavet nogle arrangementer for gruppen i starten af opholdet.

 

Vi endte dog med at møde nogle italienske piger fra en anden uddannelsesretning, da vi havde Collaborative Project. De havde boet i London i flere år, og på den måde fik vi nogle insider-kontakter, som vi endte med at opleve mange ting med. Man skal ikke regne med at komme til at kende en masse englændere, da skolen har studerende fra hele verden, og London netop er præget af en stor diversitet. Jeg lærte også en del at kende hvor jeg boede, hvilket er en stor fordel ved et kollegie.

 

 

Tips

  • Tag gode gå-sko med – man får gået rigtig meget, og det er desuden en god måde at spare penge på.
  • Hvis man hellere vil med offentlig trafik kan det betale sig at købe et student Oyster Card. Herved sparer man 30% på det månedlige travelcard (ubegrænset rejse).
  • Undgå tuben i peak (myldretid). Typisk mellem 16-19 i hverdagene. Tag hellere bussen hvis man skal et sted hen.
  • Undgå steder som Oxford St og andre turistede steder i weekenden. Det er umuligt at komme frem og tilbage.
  • Prøv mange forskellige restauranter – der er virkelig gode italienske, koreanske, cubanske, indiske og mexicanske steder.

IHECS, Bruxelles, Belgien

Af Emilie Blytmann, Kommunikatør

 

I hjertet af Europa finder vi Bruxelles, hvor folk fra hele verden har slået sig ned. Bruxelles er mangfoldig, afslappet, fuld af liv og meget mere end grå, kedelige EU-bygninger. Her er en masse hyggelige gader, interessant kunst, markeder rundt om i byen alle ugens dage og torsdagsbar på pladsen foran parlamentet hver uge. Belgien er et forholdsvist lille land, og det er rigtig nemt at rejse rundt – hvilket man på ingen måde må gå glip af! Ligeledes er Paris og Amsterdam tæt på, og afstandene er ikke længere end en bustur mellem København og Aarhus.

 

Fagligt

IHECS er en god blanding af teori og praksis, og skolen minder på sin vis om DMJX. Man har mulighed for at få afprøvet en masse, eftersom fagene hver især kun udløser 5 ECTS. Jeg tog klasserne Théories de la Communication, Research and Case Studies in PR, Video and Television, Diving Into Investigative Journalism, Multimedia og Photography. Derudover fik jeg også lov til at følge et fransk sprogkursus. Vi har produceret en masse spændende indhold, haft nogle interessante fag og gode undervisere. Nogle klasser er primært for erasmusstuderende, mens andre er med IHECS’ egne studerende. Man kan desuden vælge fag på både engelsk og fransk. Arbejdsbyrden har dog været noget mindre end på DMJX.

 

Socialt

Det sociale har været noget af det bedste ved mit ophold i Bruxelles. De andre Erasmusstuderende har været super søde, og man knytter hurtigt nye venskaber. Erasmuskomiteen fra IHECS har været gode til at lave forskellige, hyggelige arrangementer, og vi har blandt andet været på hyttetur i Sydbelgien. Jeg har mødt folk fra hele verden og blevet så meget klogere på forskellige kulturer.

 

Bolig

Når man sidder derhjemme uden rigtig at kende den by, man om lidt skal kalde sit hjem, kan det til at starte med godt være lidt af en gåde at finde ud af, hvor man skal bosætte sig. Hvor er centrum, hvor er der bedst stemning, og hvor skal man holde sig langt fra? For mig var det lidt af et tilfælde, at jeg endte i bydelen Schaerbeek nordøst for centrum. Schaerbeek er et forholdsvis stort og mangfoldigt kvarter med mange dejlige, rolige og blomsterfyldte gader. Kvarteret er også et samlingssted for mange tyrkere, hvilket betyder, at gaderne altid dufter dejligt og er fyldt med lækre delikatesseforretninger. Schaerbeek er dog ikke det sted i Bruxelles, hvor flest studerende bosætter sig. Hvis jeg skulle afsted på ny, ville jeg forsøge at finde noget i området omkring Ixelles og Châtelain. Der er rigtig skønt, lækre markeder flere gange om ugen og bare lidt mere gang i den.

 

Værelserne i Bruxelles er ofte til at betale, og prislejet ligger typisk i den billige ende af et værelse derhjemme. Jeg fandt mit værelse på appartager.be, men der findes også et hav af boligsider på Facebook. På samme tid er Erasmuskontoret på IHECS rigtig behjælpelige, og der blev sendt en masse værelsesopslag ud på mail inden afrejse. Herudover ligger der også en del huse for danske unge rundt omkring i Bruxelles, hvor sammenholdet er godt, og der bliver afholdt en masse arrangementer.

 

I er meget velkomne til at kontakte mig på eeiblytmann@mail.dmjx.dk, hvis I har nogen som helst spørgsmål om byen, IHECS eller noget helt tredje.

 

 

Robert Gordon University, Aberdeen, Skotland

Af Ditte-Marie Rye Jensen (kommunikatør)

Aberdeen – Skotlands Aarhus
Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg mildest talt mødte relativt forundrende blikke, da jeg fortalte venner og bekendte, at jeg skulle på udveksling i Aberdeen, Skotland. Jo jo, måske lyder konstante grå omgivelser, det være sig gråvejr eller udelukkende grå bygninger, og en forholdsvis ukendt by lige ovre på den anden side af Nordsøen ikke som den mest eksotiske destination for et udvekslingsophold. Men dét valg kom jeg ikke til at fortryde.

Havnebyen Aberdeen er i den grad undervurderet. Selv kendte jeg dårligt til byens eksistens, da jeg begyndte at udforske potentielle udvekslingsmuligheder, men mine lave forventninger blev gjort til skamme. Jeg vil i nogen grad definere Aberdeen som Skotlands Aarhus: En mindre storby, der emmer af kultur, god stemning og en ungdomskultur, der siger sparto! Aberdeen huser to store universiteter, der bidrager til byens unge ånd.
Robert Gordon University (RGU)
Ser man på faciliteterne på RGU, kan DMJX altså godt gå hjem og pakke sig! Det moderne Uni ligger i de smukkeste omgivelser med udsigt over River Dee i Garthdee ca. 10-15 min. i bus fra Aberdeen centrum. Og så er RGU en drøm for mediestuderende i forhold til udstyr og faciliteter. Jeg valgte Media-linjen med fagene Communication Project Practice og Creative Industries Theory and Practice. Her lærte jeg til gengæld i den grad at sætte pris på fagligheden på DMJX. Min overordnede oplevelse var, at niveauet er lavere end på DMJX. Jeg havde håbet på, at måden, hvorpå jeg tænker kommunikation, skulle udfordres. Det blev den givetvis også, men ganske anderledes end jeg havde forestillet mig. Det var desuden en helt ny måde at gå i skole på, når man kommer lige fra de pakkede skemaer på DMJX. I Communication Project Practice havde jeg i alt 4 undervisningsgange af ganske få timer, og generelt et meget fleksibelt skema uden dertilhørende tunge pensumlister. Når alt nu er sat lidt i perspektiv, er der selvfølgelig sket en læring i et eller andet omfang, men den store faglige udfordring og opdagelse blev det altså ikke til.

Når Europa er bedst

Udvekslingens helt store positive overraskelse blev det store netværk af europæiske studerende. Den yderst slidte kliché om ’venner for livet’ kommer i dette tilfælde helt til sin ret. Jeg er overvældet over, hvordan nogle mennesker, man sandsynligvis ellers aldrig var stødt på, kan komme til at spille så stor en rolle i ens liv i så kort en periode. Jeg vil derfor gerne slå et slag for, at om ikke for det faglige, så gør det i det mindste for relationerne og netværket. Men, for der er et lille og ikke ubetydeligt men. Relationerne mellem de skotske studerende og udvekslingsstuderende forblev ikkeeksisterende, og det er relativt ambivalent at have et særligt forhold til en by uden at have nogen lokale at besøge, når nostalgien melder sig. Vi europæiske udvekslingsstuderende levede i vores egen lyserøde boble. Dét må derfor være mit bedste råd at give videre: Kom ind på livet af skotterne – jeg ville ønske, at jeg havde gjort en større indsats. Nu vi er ved gode råd. Her kommer så det vigtigste. Du skal bo i centrum! Jeg troede, jeg var snedig, da jeg valgte kollegiet lige over for Uni. Lad være med det! ALT sker i området omkring Union Street, og det er bare super ærgerligt altid er være den, der er isoleret og skal planlægge med bus.

 

Mind-blowing naturoplevelser
Jeg mangler ord for Skotlands natur. Aberdeen ligger på østkysten, og man skal hverken langt nord- eller sydpå for at opleve natur i en helt anden kaliber, end vi kan være med på herhjemme, og det er dét, der gør Aberdeen til noget særligt. Kombinationen af det hyggelige, kulturelle storbyliv med 15. min i tog til Stonehavens vanvittige klipper, isblåhav og slotsruiner.

Gode råd:

  • Brug ESN – her opstår netværket mellem udvekslingsstuderende
  • Etabler relationer til de skotske studerende
  • Alt sker på Belmont Street og Union Street
  • Besøg Stonehaven

 

University of Missouri, USA

Af Cady Rasmussen, kommunikatør

 

”Jeg skal til Columbia, Missouri,” udbrød jeg, lettet over at have fået en udvekslingsplads. Efter at have delt den glædelige nyhed var første indskydelse at slå destinationen op på nettet – hvor ligger det egentlig henne? Indrømmet, Missouri var ikke en destination, der havde befundet sig på min ”bucketlist”, og jeg havde aldrig i mit liv hørt om byen Columbia, før jeg sendte min ansøgning.

Når det så er sagt, så er Mizzou (som de lokale kalder det) et fantastisk sted at være udvekslingsstuderende. Nedenfor deler jeg lidt ud af mine erfaringer med både det sociale, det uddannelsesmæssige og det naturlige klima i universitetsbyen.

 

Fra tundra til tropiske temperaturer

Jeg vil ikke forsøge at snyde læseren. Vejret i Missouri er noget helt for sig. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Da jeg ankom i Columbia i begyndelsen af januar var der intet mindre end -12 grader celsius. Og det var ikke bare en ”freak storm”, som sneg sig henover byen. Næh, nej… Vinterjakken var en fast del af det daglige ”outfit”. Og hvis man, som jeg, er en person, der lider af kroniske kuldegysninger, vil en ekstra, tyk trøje også gavne. Vintertøjet er med andre ord en prioritet, når du engang skal til at pakke kufferten!

Omvendt, når det endelig bliver sommer i Missouri, så bliver det for alvor sommer. Forår findes ikke. Måske i en uge, men så heller ikke mere. Temperaturen stiger hurtigt fra vinterkulde til 26 grader, så et godt råd er at have sommertøjet klar, til når vintervejret melder sin afsked.

En venlig reminder til enhver, der overvejer et ophold i Missouri – der er tornadoer. Og ja, det er en ubehagelig oplevelse, men universitetet såvel som byen er velforberedte. Både byen og universitet har varselssirener, og universitets ”residence halls” har ansatte, som sørger for at få alle beboere i sikkerhed.

 

Dorm-livet

I Missouri er der efterhånden tradition for, at danske udvekslingsstuderende bor i den såkaldte ”dansker-lejlighed”. Jeg valgte dog at bo på et af skolens dorms i stedet. ”Dansker-lejligheden” har sine fordele, f.eks. eget værelse, gåafstand til skolens journalistbygninger og færre restriktioner. Til gengæld har dorm-livet også sin charme. Det er klart, at udvekslingens primære formål er uddannelsen. Men for mig handlede opholdet i lige så høj grad om at opbygge et netværk. Selvfølgelig møder man andre udvekslingsstuderende i introugen, men det er anbefalelsesværdigt også at knytte bånd til amerikanere. Den bedste måde at gøre det på er efter min mening at bo på et dorm. Ja, du skal dele værelse med en anden. Nej, der er ikke garanti for, at I er helt ens. Men når man bor sammen på et lille værelse, lærer man hurtigt hinanden at kende. Jeg kan fortælle, at min roommate og jeg fik et fantastisk venskab ud af det! Derudover har dorm-livet den fordel, at du bor side-om-side med en masse andre studerende på din alder. Det er en god mulighed for at lære folk at kende fra andre linjer på skolen. Det hændte ofte, at vi sad sammen i grupper på syv til ti personer og snakkede og hyggede i bygningens fællesrum. Alle kender alle på etagen, så der er næsten garanti for at støde ind i nogen, du kender, så snart du forlader værelset. For de festglade skal det dog noteres, at alkohol ikke er tilladt på værelset. Men når man bor et kvarters gåtur fra de lokale barer og restauranter, ender byturen alligevel med at være det populære valg.

 

Et studie med overskud

Et godt råd til inden man tager af sted: Beslut inden rejsen, hvad der er vigtigst. Praktiske eller teoretiske fag? Så er det lettere at strukturere dit skema, når du endelig ankommer. Jeg knoklede selv med det, bl.a. fordi nogle af de fag, jeg ønskede, ikke længere blev tilbudt. Et andet godt tip: Hvis du foretrækker de praktiske fag, anbefales det kun at tage ét. Jeg tog ikke selv nogen praktiske fag, da min interesse lå hos det teoretiske i denne omgang. Til gengæld lærte jeg fra dem, der tog de praktiske fag, at ét var mere end rigeligt arbejdsbyrdemæssigt. Når det kommer til de teoretiske fag, var min oplevelse, at jeg havde meget overskud sammenlignet med undervisningen på DMJX. Der var indimellem nogle perioder, hvor mange opgaver skulle afleveres samme dag. Omvendt er opgaverne på Mizzou noget kortere, end hvad vi er vant til hjemme i Danmark, så overordnet set er arbejdsbyrden meget overkommelig. Desuden er der rig mulighed for at optjene ekstra point gennem korte ekstraopgaver eller ved at møde op til gæsteforelæsninger o.l. Ligeledes kan man hurtigt optjene point i mange fag simpelthen bare ved at dukke op til undervisningen.

 

Gå på opdagelse!

Som tidligere nævnt, så handler udveksling naturligvis om uddannelse. Men når du er i udlandet, vil jeg mene, at det er den studerendes pligt at forsøge at lære kulturen og området at kende. Mit råd er derfor: Gå på opdagelse! Selvfølgelig får du travlt med læsningen og opgaveskrivningen, men sørg for at komme lidt ud af campus. Det behøver slet ikke være så langt eller koste særligt meget. Hvis du selv finder en bil eller finder én, der har en bil (hvilket de fleste amerikanere har), så kør nogle ture. Jeg tog selv ud med en veninde for at se Amish-kulturen i Clark. Der er ikke vanvittigt langt at køre – hvis man kan finde vej vel at mærke! Derudover er der en masse flotte vandrestier i området, som er et besøg værd, når vejret er til det. Til de rigtigt rejselystne kan længere ture også anbefales. Der vil måske ikke være tid til det hver weekend, men hvis man har overskuddet til det, skal man uden tvivl gøre det. Jeg tog selv til både Kansas City og Los Angeles i løbet af mit udvekslingsophold. Begge steder kan varmt anbefales. Andre populære destinationer for udvekslingsstuderende har f.eks. været Memphis, Chicago, St. Louis, Nashville og New Orleans. Så grib passet og udforsk, udforsk, udforsk!

Malmö Högskola, Sverige

Af Lina Viinberg Jørgensen (kommunikatør)

Fag: ”Scenproduktion; Illustrera med ljud” og ”Scenproduktion; Kulturproduktion inom det sceniska området”.

 

Fagligt indhold: Jeg valgte Malmö Högskola(MH) for at specialisere mig i oplevelseskommunikation. Sceneproduktionsfagene gav mig mulighed for at udforske et helt andet felt end ellers på kommunikationsuddannelsen. Det første fag, jeg havde, fokuserede på lyd som virkemiddel. Underviserne var meget engagerede, dygtige og motiverende – så det var en skøn start på kurset. Undervisningen fungerede som en blanding mellem teori og praksis – men med klart mest praksis. Teorien varierede helt fra historiske, kunstneriske perspektiver til læren om lydprogrammer som ProTools og Ableton Live og det interaktive element Arduino. Det var meget hands on og enormt spændende hvis man har en lille tekniker i maven.

Det andet fag, som fokuserede på kulturproduktion helt overordnet var mere rodet og uorganiseret og der var generelt utilfredshed blandt de studerende. Vi manglede et teoretisk grundlag for den opgave, de bad os udføre. Vi endte med at lave en installation, som vores afsluttende projekt, og det var sjovt at arbejde med, men også hårdt og slidsomt gruppearbejde med en del frustration, desværre.

Overordnet har jeg fået mig et bedre kendskab til lyd og fået endnu mere blod på tanden, når det handler om rent praktisk at udføre lydopgaver som fx podcasts, soundscapes osv. Desuden har jeg udviklet en interesse for interaktionsdesign og lysdesign, som jeg vil udforske senere. På den måde har Malmö Högskola givet mig et praj, om hvad oplevelseskommunikation kan være for mig.

 

Socialt udbytte: Da jeg startede på MH, blev jeg automatisk en del af de internationale studerende. Det betød, at jeg blev inviteret til et hav af arrangementer samt fk tilbudt svenskundervisning. Det var en god start, da det var nemt at deltage og møde andre.

Desuden var jeg afsted med min gode veninde Sissel, som har været en støtte hele vejen igennem, især under praktiksøgningen, som næsten tog pusten fra os.

Udover det, så havde jeg undervisning på svensk med en masse søde svenskere, som tog rigtig godt imod mig. Vi arbejdede meget i grupper, hvilket gjorde det nemmere at komme ind på hinanden.

Inden jeg begyndte på MH fk jeg gennem skolen tilbudt værelse på det internationale kollegium, Rönnen, som ligger 2,5 km fra universitetet. Der boede jeg fra februar sammen med 24 andre fra Holland, Spanien, Canada, Italien, Tyrkiet, Polen osv. Køkkenet sejlede konstant, folk løb og larmede om natten, fredag og lørdag var der altid fest på en etage i ejendommen. Jeg endte med at elske at være der – jeg tror, at det hjalp, at jeg vidste, at det bare var for et halvt år. Og så er en god portion tålmodighed nødvendigt. Men hvis renlighed og ro er essentielt, så er det også nemt nok at fnde et værelse i Malmö, hvis man kender de rigtige Facebooksider.

 

Praktiske tips: Min største udfordring på udvekslingen var faktisk praktiksøgningen, som jeg skulle i gang med, mens jeg arbejdede fuldtid på projektet. Det var meget opslidende og næsten ved at ødelægge oplevelsen. Hvis der er tid, så gør CV’et og en ansøgningsskitse klar allerede inden udvekslingen, så der ikke er så meget arbejde i det. Og sæt så nogle bestemte dage af til at søge, så det ikke bliver spredt ud over en hel måned.

IHECS Bruxelles

Af Line Ingerslev (Kommunikatør)

Bruxelles er ikke en typisk turistby, hvor man tager hen for at holde ferie. Byen har ry for at være grå og industriel, hvor forretningsfolk fra hele kloden slår deres folder. Dette er imidlertid et ensidigt billede af denne vidunderlige by, som rummer alt fra fantastisk arkitektur, historiske vidundere og et hyggeligt, rummeligt og multikulturelt samfund. Man bliver overrasket over, hvor meget byen gemmer på; de mange hyggelige gader og stræder, små danse pop-­‐‑ups, som samler folkemængderne, og selvfølgelig den gode infrastruktur og centrale placering, som gør det nemt at rejse både til Amsterdam, Brügge og Paris.

I denne klumme vil jeg fortælle lidt op mit ophold på IHECS i Bruxelles, hvor jeg vil gennemgå nogle af de typiske kendetegn ved byen, det sociale aspekt og selvfølgelig mit faglige udbytte ved at være udvekslingsstuderende på IHECS.

Pomfritter, vafler og øl

Man har ikke rigtig været i Bruxelles uden at have spist pomfritter, vafler eller drukket øl. Disse tre ting er næsten indbegrebet af Belgien, da man praktisk talt ikke kan gå mere end 100 meter uden at støde på en café, som skilter med overstående. Hvis man går fra IHECS forbi Manneken-­‐‑Pis, finder man en gade, hvor der ligger specielbutikker i massevis. Her bugner det med friske og hjemmelavede vafler i vinduerne, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvor meget topping, man kan have på. Der dufter af pomfritter overalt, hvor man går. De ”rigtige” belgiske pomfritter vel og mærke, som ikke er friturestegt i olie. Yderligere ligger øl-­‐‑    butikkerne næsten på rad og række, da der findes 100-­‐‑vis af forskellige øl med hver deres mærke, kendetegn og oprindelse. På cafeer, barer og restauranter er der tradition for, at hver enkelt øl skal serveres i et matchende glas – og dette er altså selvom, at øl-­‐‑udvalget næsten fylder to dobbelte sider på menukortet. Hvis man har lyst til at udforske dette univers, vil jeg anbefale, at ligge vejen forbi Delirium Café tæt ved Grand Place, der som det eneste sted i Europa kan tilbyde mere en 2000 typer af øl.

IHECS

Skolen IHECS i Bruxelles findes fire forskellige steder i byen, som alle er centralt placerede. Undervisningen er en blanding af forelæsninger, praktisk udførelse og gruppearbejde, alt efter hvilke fag, du vælger. Generelt er niveauet og arbejdsbyrden en del lavere end i Danmark. Hvert fag du vælger på IHECS udløser kun 5 ECTS point, og derfor vil man sandsynligvis have flere fag end på DMJX. Kommunikationen mellem ledelse, undervisere og elever kan til tider være mangelfuld, på trods af at der findes et intranet, hvor informationer om de pågældende fag udveksles. Dette har dog fungeret fint, og man har altid modtaget de nødvendige informationer i tide. Min bedste oplevelse på IHECS har været i forbindelse med faget Video and Television, hvor vi som gruppe skulle udvikle en kort dokumentarfilm. Dette projekt tog os ud i udkanten af Bruxelles, hvor vi opdagede et lokalt samfund, som lavede økologiske retter til folk med knappe ressourcer.

 

Internationale venskaber

I første omgang valgte jeg at tage på udveksling i Bruxelles på grund af faglige intentioner. Fagene, byen og skolen kunne tilbyde mig nogle erfaringer, som passer rigtig godt til min skolemæssige videreudvikling. Det er dog kommet bag på mig, hvor mange fantastiske mennesker, man møder på sin vej, og hvor mange venskaber man opnår på kryds og tværs af kulturer. Dette har klart været det mest givende, lærende og bedste ved hele min udveksling. Det lyder måske kliché at sige, at man har fået venskaber for livet; men ikke desto mindre er det præcis det, der er sket. Allerede nu har mange af mine venner fra Bruxelles taget turen til Danmark for at besøge, og jeg planlægger også en tur til Sydamerika. Det er fantastisk, hvor stærke bånd man knytter til nogen, som i bund og grund er i samme situation som en selv. Når det er sagt, har Erasmus-­‐‑komiteen på IHECS også gjort et enormt stykke arbejde for at udvikle de sociale bånd imellem os. Vi fik alle tildelt en studerende fra skolen, som tog os i hånden de første par uger. Ydermere sørgede komiteen for sociale arrangementer, ture og brugbar information om byen, så alle fik mulighed for at snakke med hinanden.

Monash University

Af Sofie Brobæk Lerche (kommunikatør)

Melbourne – en storby, der har det hele

Jeg har haft fornøjelse af at bruge mit 5. semester på udveksling i Melbourne. Det er ikke mindre end en fremragende by, der byder på det hele. Byen er stor med sine knap fem millioner indbyggere, men den føles ikke for tæt eller travl. Der er store smukke, gamle parker overalt i byen, som giver luft og natur. Gamle figentræer og store palmer fylder byrummet, ligesom det ikke er sjældent, man støder på en klippevæg og kaktusser. Samtidig har byen også de store skyskrabere, en å som deler byen, hvor der caféer langs og så selvfølgelig havet om hjørnet, hvor der både er mulighed for en dukkert eller en surfetur.

De laver fremragende kaffen her i Melbourne, og de er stolte af den! Og så koster en kop det halve af, hvad vi giver i Danmark (modsat alt andet– det er generelt dyrt). Folk tager sig tid til at gå ind på en café og nyde kaffen. Byen er ikke ligeså travl og forjaget som fx New York. Hvis du står og ser lidt forvirret ud, kan du også være sikker på, at der nok skal komme en og spørge, hvad hen kan hjælpe med.

Melbourne CBD (Central Business District) er en turistfælde ligesom Strøget i København, men det skal selvfølgelig tjekkes ud. Men områder som Fitzroy med hipster-barer og specialiserede vintage-forretninger og South Yarra med avokado-caféer og hot yoga studier har helt sikkert mere at byde på, hvis du spørger mig. Også St Kilda er et skønt område ned til vandet med strandbarer, beach volley og svømmeture.

Byen er multikulturel, og der er særligt mange asiatere hernede, som både er tydeligt i gadebilledet og på universitetet.

En særlig ting ved Melbourne er dens mange events og festivaller, særligt i sommeren. De er virkelig gode til at udnytte det gode vejr med food trucks, frosé og pyntede gader. Jeg har blandt andet været til Food and Wine Festival, Comedy Festival, Fashion Festival, Sustainable Living Festival og mange udendørs arrangementer, mens jeg har været her. Det er ikke uden grund, at Melbourne kaldes for Australiens kulturhovedstad.

 

Landing og de små praktiske ting

Jeg har været på udveksling sammen med min kæreste, Simon, som har læst på RMIT i Melbourne centrum. Vi landede i Melbourne omkring 1. februar. Det var to uger før introforløbet startede, og fire uger før semesterstart. For os var de to uger en passende tid til at lande ordentligt, få styr på bolig, transport, cykler, telefoner, bank og alt det andet, man gerne vil have styr på for at falde til. Vi boede på hostel – Ritz Backpackers – de første uger, indtil vi fandt et sted at bo.
Vi oprettede en gratis studiekonto i CommonWelth Bank, som er Australiens største. Både kort og app har fungeret upåklageligt. Som telefonselskab valgte vi Vodafone, som også er blandt de større. Jeg valgte en pakke, hvor man optanker hver måned, og det har fungeret fint. Internet er generelt dyrt hernede, og ubegrænset adgang, som vi er vant til at have i Danmark, er ikke til at betale. Så det er med at koble sig på wifi, når det er muligt.

Vi har overført penge fra Danmark til vores kontoer hernede via Transferwise. Det er en let og brugervenlig tjeneste, som gør det billigere end banken derhjemme, og man undgår bøvl med tidsforskellen, hvis man skal snakke med dem.

 

Bolig – Skide dyrt, men til at finde

Vi havde fået anbefalet hjemmefra, at vi bare skulle tage af sted og finde noget at bo i, når vi kom herned. Så det gjorde vi. Ligesom i København er boligmarkedet udfordrende i Melbourne, men udbuddet er faktisk rimelig stort. Det koster bare afsindigt mange penge at bo i byen.

Vi brugte cirka 4-5 dage på intens boligsøgning og fandt så et lille studio via www.gumtree.com.au (en portal som minder om Den Blå Avis). Den lille etværelseslejlighed koster ikke mindre end $ 560 om ugen, hvilket svarer til en månedlig husleje på cirka 13.000 kr. Men så ligger den også i det dejlige område South Yarra tæt ved åen og CBD (central business district) samt ved siden af en togstation, som har afgange til Monash hvert 10. minut.
Der er også mulighed for at bo billigere i Melbourne. Jeg har snakket med andre danskere hernede, som har fundet noget billigere enten ved at dele værelse med nogle andre i et shared house eller ved at rykke et godt stykke ud af byen. Så kan man finde noget i stil med en københavnerhusleje på 3500 kr.

Både facebookgruppen Fairy Floss Real Estate og boligportalen   www.flatmates.com.au. kan være gode veje til at finde noget.
Desuden skal det nævnes, at det er muligt at bo på campus. Det gør rigtig mange udvekslingsstuderende, og det er mit klare indtryk, at størstedelen af det sociale liv mellem de udvekslingsstuderende foregår omkring campusset.

 

Monash University
Monash University har flere campusser – alle et stykke uden for byen. Clayton er det største campus, som også har boligmuligheder. Det er herfra mange sociale og faglige aktiviteter har deres base. Det er kæmpe, kæmpe stort. Det tager cirka tre kvarter med offentlig transport fra CBD til Clayton.

Monash School of Medie, Film and Journalism hører hjemme på Caulfield campus, som ligger tættere på byen. Det tager cirka 20 minutter fra CBD med offentlig transport. Caulfield er noget mindre en Clayton, men det er stadig stort i forhold til vores lille skole i Emdrup. Jeg har taget alle mine fag på Caulfield, så jeg har kun været på Clayton i forbindelse med introforløbet, som foregik der. Der er gratis shuttlebusser mellem de to campusser. Begge campusser har stor grønne områder og forskellige muligheder for at købe mad og kaffe.

Monash har en række tilbud for sociale fællesskaber. I introugerne blev vi blandt andet introduceret til MOVE (Monash Overseas and Exchange Club), som holder en rækker pubcrawls og udflugter. Jeg ved med på en udflugt til en dyrepark, som var rigtig fin. Men derudover deltog jeg ikke i så meget. Hvis man gerne vil feste og lære en masse mennesker at kende, er det en god mulighed.

Der er også Non-Residential College, som er et college-fællesskab for folk, der bor off-campus. Det meldte jeg mig til i håbet om at lære nogle lokale at kende. De har forskellige aktiviteter; movie night, sports events, pizza nights, coffeé breaks osv. Min oplevelse var – som det generelt har været på uni – at det primært var asiatere og meget unge folk. Mange, jeg har snakket med, bor stadig hjemme hos deres forældre, og generelt synes jeg, det har været udfordrende at finde nogle, jeg kunne dele interesser med. Men jeg har heller ikke været specielt opsøgende, og der er helt sikkert mange muligheder på universitetet, særligt hvis man udnytter de første ugers intro og alle arrangementerne der.


Fag og undervisning

Jeg har taget fire praktiske journalistfag, fordi jeg gerne ville styrke min journalistiske profil. Monash har gode faciliteter (som dog ikke er helt så glamourøse, som i deres video), med professionelle kameraer, iMacs, redigeringsrum og studier. Der er mulighed for at booke og låne det meste af deres udstyr, hvilket jeg har brugt meget.

Undervisningen foregår en del anderledes, end vi kender der fra DMJX. I journalistfagene har man to timers seminar i en klasse på cirka 20 personer en gang om ugen. Hvis man vælger mere akademiske fag, er det klassiske forelæsninger.
Man skal have fire fag, hvilket giver otte undervisningstimer om ugen. Resten er selvstudie. Der er intet gruppearbejde eller studiegruppe, så jeg har brugt rigtig meget tid alene foran min computerskærm. For mig, der trives bedst i gruppearbejde, har det virkelig være en prøvelse, men samtidig en god læring og indsigt ind i universitetsverdenen.

At det er et universitet og ikke en professionsbachelor som vores er tydeligt, da der er frit fagvalg. Derfor er niveauet blandt de studerende også meget blandet, da nogle har taget mange journalistfag, mens mange blot tager et enkelt fag som et led i deres uddannelse i noget andet. Generelt har min oplevelse været, at niveauet er markant lavere, end det vi kender derhjemme, hvilket særligt gør sig gældende på hold med mange internationale studerende – typisk asiatere, som har svært ved sproget. Det betyder dog ikke, at der ikke har været noget at lave. I hver fag er der nemlig tre-fire opgaver i løbet af semesteret. Men mere om det under vurdering og feedback.

 

Jeg har taget følgende fag:

 

ATS2087 Lifestyle Journalism
Livsstiljournalistik med mode, mad, comedy, rejse og musik som fokus. Det nye for mig var, at vi skulle skrive anmeldelser og putte os selv ind i fortællingen. Samtidig skulle vi køre en Instagram-konto i eget navn som et slags kultursite. Generelt synes jeg, at det var en overfladisk gennemgang, som ikke gik i dybden med at skrive. Kurset bar præg af, at mange var stille og ikke var vant til at skrive. Min læring har primært være igennem mine opgaver og feedbacken på den, ikke i klasseundervisningen. Men opgaverne har været udfordrende og spændende.

ATS2787 Digital Storytelling
Faget handlede om at blive god til at skrive onlineartikler. Nogle ting var gentagelser af, hvad jeg tidligere er stødt på, mens der også blev introduceret nogle nye redskaber. Fx hvordan man laver en lækker infografik og redigerer billeder i Photoshop. Ingen af delene var dog mere dybdegående, end hvad jeg kunne have googlet mig til selv. Min udvikling ligger igen i opgaverne.

 

ATS3789 Video Journalism
Helt klar det bedste fag, jeg har haft! Video Journalism er et fag, hvor du lære at tilrettelægge, filme og redigere dine egne nyhedsindslag til broadcast journalistik. Men redskaberne kan også sagtens bruges til videoproduktion generelt. Du lære at filme lækkert, lave en god story line, være på foran kameraet og redigere i premiere pro. Og Nick Parkin er en meget dygtig og passioneret underviser! Niveauet var generelt også højere i denne klasse, end i de resterende (måske fordi det er et 3. års fag, hvor de andre er 2. års fag.)

ATS2169 Photojournalism

Fotojournalistik handler ikke bare om at tage gode billeder, men om at lave journalistisk gennem billeder. Der er mange etiske og moralske diskussioner kombineret med øvelser i marken – omkring på campus. Man lærer at tage billeder med spejlreflekskamera og redigere dem i Photoshop. Og ikke mindst lægger faget vægt på, at man fortæller en nyhedshistorie gennem sine billeder. Niveauet er meget blandet, og hvor det for mig har været udfordrende at tage gode billeder og blive tryg ved kameraet, har det for andre været første gang, de skulle skrive en artikel.

 

I alle fire fag, har der været tre-fire hovedopgaver i løbet af semesteret, som har været omdrejningspunktet for arbejdet ved siden af undervisningen. Jeg har brugt meget tid på opgaverne. Både fordi jeg har arbejdet med mit engelske sprog, men den største udfordring har helt klart været at opdyrke historier og finde gode kilder til alle opgaverne. Det har været udfordrende uden lokalt netværk og begrænset kendskab til mediedagsordnerne, men det har tvunget mig til at tænke kreativt.

Vurdering og feedback

Vurderingssystemet i Australien fungerer noget anderledes end i Danmark. Modsat hjemme, hvor vi typisk har én afsluttende eksamen eller ét projekt, som er det eneste, vi bliver vurderet på, så er vurderingerne her opdelt. Jeg har ingen eksamener haft, så alle mine vurderinger har ligget i løbet af året.

De tre-fire opgaver, der er i løbet af semesteret, bliver altså alle vurderet og tæller med i den endelige karakter for faget. En typisk fordeling kan se således ud:

Første historie 20 %
Mundtlig præsentation 10 %
Anden historie 30 %
Major Project 40 %

 

Den karakter, du får for første historie tæller altså for eksempel 20 % i den endelig karakter for faget. Derfor arbejder alle flittigt med opgaverne løbende. Samtidig er det et krav at alle opgaver bliver bestået, for at man kan bestå faget. Derfor er der, som jeg tidligere skrev, meget at lave i løbet af semesteret, selvom de studerendes niveau er lavere end i Danmark.

Når man får en opgave tilbage med en karakter på, får man samtidig et vurderingsark og noget feedback. Vurderingsarket kender man i forvejen og er kravene til opgaven, og hvor højt hvert kriterie er vægtet. Fx kan vinkel og nyhedsværdi vægte 20 %, mens teknisk snilde kan vægte 10 % – alt efter hvilket fag det er, selvfølgelig. Og så får man så et tal på, hvor godt man lever op til hvert enkelt kriterie. Og det er det samlede tal, som bagefter omregnes til en karakter. Min oplevelse er, at underviserne bruger lang tid og giver rigtig god og brugbar feedback på opgaverne. Jeg har virkelig lært meget af den personlige feedback, jeg har fået, og netop det er et punkt, hvor Monash helt klart er foran DMJX.

 

Sprog

Da mit engelsk ikke er i top, var jeg meget bekymret for, om mine sprogkundskaber kunne række, inden jeg tog herned. En stor del af min motivation ved at komme afsted var helt klart også at forbedre det. Men selvom jeg har svært ved engelsk, har jeg sagtens kunne følge med og lave opgaverne. Det er mange internationale studerende her – særligt asiatere, som har meget blandede engelskkundskaber. Nogle har problemer med udtale, mens andre kæmper med ordforråd.

Monash har under English Connect forskellige tilbud til elever, der ikke har engelsk som førstesprog. Jeg tilmeldte mig Let’s Chat, hvor man mødtes med et hold og nogle tutorer en gang om ugen. På det hold, jeg var på, var niveauet lavt og undervisningen handlede om australsk kultur, så jeg fik alligevel lidt ud af det. Der er også mulighed for mere erfarne hold. Monash har også en studieservice Peer Support, hvor man kan få hjælp til grammatik og feedback på sine opgaver. Det var jeg flittig bruger af.

Transport

Der er fine muligheder for offentlig transport i Melbourne. Både tog, tramps (sporvogne) og busser. Jeg har taget toget til Caulfield hver dag, da det klart har været det hurtigste fra min bopæl.
De har systemet Myki, som minder lidt om rejsekortet – dog uden at være personligt. Man køber et Myki i en automat og tanker det op, når pengene er brugt. Jeg har haft et concession card (studierabat), da jeg har kørt hver dag. Det får man ved at få lavet et papir fra universitet, som bekræfter, at man er studerende, og så tage det med til et stationskontor.

En anden transportmulighed er cykel! Simon og jeg har begge haft cykler hernede og brugt dem flittigt. Forholdene for cyklister svinger dog en del, og mange steder er der ingen cykelstier. Bilisterne er ikke vant til mange cyklister og tager ingen hensyn, så man skal generelt været vågen og ikke have alt for meget fart på.
Vi ledte efter brugte cykler via www.gumtree.com.au, men det lykkedes os ikke at finde nogen. Derfor købte vi hver en ny cykel hos REID, som har billige cykler. Dem har vi uden problemer solgt videre nu.

 

Vejret

Vi landede i Melbournes sensommer i starten af februar. Her var vejret skønt, og solen var skarp. Temperaturene lå mellem 25 og 35 grader, og solcreme var nødvendigt. De første måneder var det reelt sommervejr, men efteråret kom snigende omkring påske, hvor vejret blevet noget køligere, og solen forsvandt tidligere på aftenen.
Jeg havde hjemmefra tænkt, at Australien jo er varmt og med vejrudsigtens gennemsnit på 15 grader i vintermånederne, tænkte jeg: ”Det er jo ligesom forår i Danmark”, så jeg pakkede primært sommertøj.
Vejret er helt bestemt dejligt her i Melbourne, men det kan altså også blive ret koldt. Så jeg har måtte sande, at jeg nok skulle have pakket en sweater og en varm jakke. Det er en god idé at pakke tøj til al slags vejr.
Generelt er vejret utrolig svingende hernede. Melbourne-folket plejer at sige: ”If you don’t like the weather, just wait five minuttes.” Og det kommer af de store vejrudsving, der kan være I byen indenfor ganske kort tid.
Det sociale

Som jeg tidligere har været inde på, har mit udvekslingsophold ikke været en stor social oplevelse med en masse nye venner. Det skyldes dels, at jeg ikke har haft så meget til fælles med mine medstuderende, men det skyldes altså også, at jeg er hernede sammen med Simon, og jeg derfor ikke har haft behov for at være super opsøgende efter nye venner. Der er helt sikkert potentiale for sociale fællesskaber, hvis man griber mulighederne og opsøger dem!

 

Rejse vs. udveksling

Når man tager afsted til Australien, er det svært ikke at tænke det lidt som en rejse. Og udveksling er helt sikkert også en god mulighed for at opleve Melbourne og landet Australien. Selv har jeg diskuteret en del med mig selv og Simon, hvor meget rejse skulle fylde i forhold til skolen. For vi har brugt virkelig meget tid på vores opgaver, så der har ikke været tid til så mange smutture og udflugter. Men jeg (og vi) er nået frem til, at det jo er udveksling, vi er på. Og ikke et halvt års ferie. Og netop muligheden for at få en hverdag og lære byen at kende på den måde, er en unik mulighed. Vi holdt påskeferie i Sydney og har været på et par endagsudflugter i nogle weekender, men derudover har vi gemt vores rejselyst til nu, hvor vi er på vej til at køre Østkysten tynd de næste fire uger, inden vi tager hjem til Danmark.
Så et råd fra mig er at holde fast i udvekslingen som fokus og oplevelsen i løbet af semesteret. Hvis du hellere vil ud og rejse i et halvt år, så tag orlov. Skolearbejdet kommer til at fylde meget, så det er med at omfavne det og nyde muligheden for at lave nogle fede projekter. Mine opgaver har givet mig en unik mulighed for at udforske nogle områder og personligheder i byen, som jeg aldrig havde fundet, hvis ikke jeg skulle opsøge historier. Så nyd studierne i byen, i stedet for at drøm om at rejse rundt (som jeg nok kom til i starten…).

 

Det skal du gøre

Til slut vil jeg lige komme med nogle konkrete anbefalinger til, hvad du kan lave i Melbourne:

 

Nyd en espresso tonic i orangeriet hos Grub Food Van. Prøv den smukke læsesal på State Library Victoria. Spis den lokale ret Chicken Parma på The Carlton Club mellem giraffer og strudse. Dyrk hot yoga i One Hot Yoga i South Yarra. Tag til Brighton Beach og gå tur langs de små, farverige badehytter. Køb frisklavet peanutbutter hos Rita’s Nut ShopSouth Melbourne Market. Drik fredagsøl i den oplyste gård hos Trunk i CBD. Se Penguin Parade på Philip Island. Se street art i Melbournes gader, fx ved Hosier Lane i CBD. Gå tur i Royal Botanic Gardens og se de kæmpe flagremus ved solnedgang. Deltag i en stor demonstration for at opleve kampgejsten i byen – fx Women’s march. Køb en pizza hos Lady Garage og nyd den til solnedgangen på St Kilda Beach. Abonner på nyhedsbrevet Time Out Melbourne og hold øje med, hvad der sker. Udnyt alle de gode muligheder byen byder på af kultur, events, mad, festivaller og kaffe. (Også når du er på udkig efter en god historie til en opgave). God fornøjelse!

 

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at finde mig på Facebook eller skrive til mig på sofielerche@gmail.com.

 

 

Hogeschool Utrecht

Af Mette Nylander (kommunikatør)

25 minutter med tog fra Amsterdam ligger Utrecht. Byen der også kaldes mini-Amsterdam. Utrecht er den fjerde største by i Holland – kun overgået af Amsterdam, Rotterdam og Den Haag. Så er du hooked på Amsterdam, men er lidt træt af tanken om millioner af turister hver eneste weekend, så skal du tage til Utrecht. Her får du oplevelsen af, hvordan en ægte Hollandsk storby er på den lokale facon.

 

Hollændere er et venligt og imødekommende folkefærd, som man helt sikkert kommer til at holde af. Utrecht har også en spændende historie i bagagen som en af de ældste byer i Holland.

 

Jeg vil her give dig et lille indblik i det praktiske og i undervisningen.

 

De første hurtige råd jeg kan give dig:

ESN Introweek – gør det! Jeg har haft den fedeste gruppe igennem min udveksling og ville virkeligt ha’ misset nogle gode stunder uden dem. Da hver eneste fag betyder en ny klasse, er det rart fra starten at have en gruppe man er en del af.

 

Når du skal vælge et sted at bo, så vælg Johanna Building gennem SSH! Det er den nyeste bygning hos SSH. Alt fungerer, ting bliver fixet og så har du undervisning i nabobygningen. Man bor 5 eller 6 udvekslingsstuderende sammen i en lejlighed. Du kan altid finde en fest i bygning, men bygningen er så godt isoleret, at du ikke kan høre den, medmindre du er med til den.

 

At få en hollandsk bankkonto bliver desværre nok nødvendigt. I Holland bruger de kun debit kort, så måske et VISA Pay kan gøre tricket, men det havde jeg ikke selv med her ned, så ved det ikke. Jeg har haft ING bank og derved haft et Maestro Card mens jeg har været her nede, hvilket har været gnidningsfrit. Dog tager supermarkedskæden Jumbo imod alle typer kort, så om ikke andet kan du handle dér. Det er i forvejen Hollands ’Netto’ og et godt sted at handle, dog er antallet af Albert Hejn butikker større.

 

Det første alle siger til dig i Utrecht er ’Få dig en cykel, du kan ikke leve uden’. Jeg har dog erfaret at man sagtens kan leve uden. Dog er den ret nødvendig, hvis du er inde i centrum efter kl 24, da busserne stopper med at gå efter kl. 00:30. Så jeg vil stadig råde dig til at få en cykel, da det er lettere og billigere end bussen. Dog husk en meget stor kæde og en kraftig lås. En af mine roommates er på cykel nummer 4.

 

Undervisning:

Det første du skal vende dig til, når du starter er det lave niveau i undervisningen – men igen skal man også huske, at det kun er 5 ECTS fag, hvilket vi ikke er vant til. Jeg har helt klart lært nye og spændene og nyttige ting i min undervisning, men kravene og belastningen er langt lavere her end på DMJX. Selvom man er der for at gå i skole, er det nu meget rart at man også kan ligge sin fokus det sociale og oplevelser. Du skal have 6 fag imens du er der, hvis du skal opnå 30 ECTS. Det kan godt lyde af meget, men du er kun i skole 12-14 timer om ugen og har kun 3 fag ad gangen. Så de første 10 uger går med 3 fag og de næste 10 uger går med de sidste 3 fag.

 

Jeg havde valgt fagene: Creativity, Consumer Behaviour, Mass Media & Mass Persuasion, Psychology of News Framing, Psychology of Social Media samt Psychology of Digital Technology.

 

Mine tre ynglingsfag var fra The Media Psychology minor: Mass Media & Mass Persuasion, Psychology of Social Media og Psychology of Digital Technology. Hvis du elsker sociologi og markedsføring skal du helt klart tage disse fag! De er utroligt spændende!

 

Psychology of News Framing er til gengæld et virkeligt tørt og ustruktureret fag, hvor man skal analysere artikler. Det kan dog skyldes læreren.

 

Creativity er et fag som alle består, da det er et lidt mere loose og hands-on fag. Det er helt klart det letteste fag man kan vælge og den tilegnede læring er ikke særlig høj – dog lærer man flere nye værktøjer til kreativ tænkning, hvilket betyder at jeg ikke har fortrudt at have faget.

 

Consumer Behaviour vil jeg råde dig til ikke at tage. Det er et utroligt sammenpresset fag, hvor kravene for, hvad man skal nå overhovedet ikke stemmer over ens med 5 ECTS samt de meget få timers undervisning man har (18 timers undervisning i alt). Derudover er det et fag, som mange ikke består.

 

Jeg håber du har fået lidt klarhed over Utrecht og HU. Jeg kunne skrive i timevis om min oplevelse og i særdelshed om, hvor meget jeg kommer til at savne det. Men det bedste råd jeg kan give dig er: ”Se at komme af sted!”.