RMIT, Melbourne, Australia

Af Mathias Foley, Fotografisk Kommunikation

Mit navn er Mathias Foley, jeg er Fotografisk Kommunikation studerende I Emdrup og har tilbragt mit seneste semester I Melbourne som udvekslingsstudent på RMIT University. Jeg besøgte byen I 2011 og havde derfor en idé om hvordan det ville være at bo I Melbourne, men jeg havde ingen idé om hvordan det ville være at studere på RMIT hvilket gjorde den første tid på studiet en anelse kaotisk. Der er en del forskelle på RMIT og DMJX, først og fremmest er RMIT meget større og har samlet ca 80.000 studerende. I modsætning til DMJX hvor man er tilknyttet én klasse og har alle forløb med den samme klasse er RMIT bygget op på en anden måde med egen skemalægning resulterende I varierede mødetider, ugentlige fridage og forelæsninger. Jeg valgte at sammensætte fagene Fashion Photography, Branding og Client Management, 3 vidt forskellige fag med 3 forskellige hold som endvidere var opdelt i 3-4 forskellige hold hvilket også betød at der ikke var det samme tætte forhold til underviserne som jeg føler der er på DMJX. I begyndelsen virkede det som om jeg havde utroligt meget fri og havde masser af tid til at fokusere på det sociale der også er en del af det at være udvekslingsstudent. Hver uge havde jeg undervisning fra 12.30-14.30 mandag og onsdag, 2 timers undervisning formiddag og eftermiddag tirsdag, torsdag undervisning fra 11-13 og fri her fredag, det virkede helt vanvittigt at der ikke var mere undervisning, men det viste sig at være fordi RMIT fokuserer meget på selvstudie og også forventer at eleverne bruger deres egen tid på at søge ekstra viden indenfor de forskellige fag, lave gruppe arbejde og derudover de individuelle afleveringer, når det er sagt synes jeg dog stadig der var godt med fritid til at fokusere på den sociale del. Årstiderne I Australien er modsat de danske sådan at de har vinter når vi har sommer og i Melbourne er specielt vinter og sommer en smule anderledes end herhjemme. Sommeren i Melbourne er super varm og tør, det kan nemt blive mellem 35-40 grader hvorimod vinteren godt kan have dagstemperaturer omkring 5-10 grader og ingen sne I byen. Melbourne by har ikke en masse kæmpe attraktioner ligesom Sydney bla. har Sydney Opera House, men til gengæld er Melbourne en helt fantastisk by at bo i. Byen har en meget laid back vibe med plads til alle typer og er stærkt multikulturel. Det er billigt at spise ude og som studerende får man 50% på public transport som I forvejen er super billigt sammenlignet med København og Aarhus, 2 timers fri transport for 10kr, fri transport hele dagen for 20kr I hele Metro området. Der er masser af gratis koncerter hver uge og altid en god grund til at tage med vennerne I byen. RMIT tilbyder en masse forskellige aktiviteter I løbet af semestret bl.a. surf undervisning og udflugter til diverse national parker til meget overkommelige priser, desuden er der et hav af sportsforeninger på campus hvor der også bl.a. tilbydes gratis danse undervisning hver dag. RMIT har en studenterorganisation kaldet RUSU som jeg klart kan anbefale at blive medlem af, det koster 10 AU$ (50 kr.) og giver adgang til gratis grill frokost hver torsdag samt tilbud på billetter til diverse fester og arrangementer.
Som udvekslingsstuderende på RMIT er du ikke alene, der er ca. 750 andre udvekslingsstuderende fra hele verden så du får en oplagt mulighed for at opbygge et internationalt netværk som er guld værd. Mit semester I Melbourne har på alle måder været helt fantastisk og jeg kan kun anbefale andre at få den samme oplevelse.

Kyung Hee University, Sydkorea

Af Esben Drachmann, journalist

Højdepunktet fra mit ophold på Kyung Hee var uden tvivl det sociale. Og jeg tror, det gælder for de fleste af de andre udvekslingsstuderende. Det er der flere gode grund til, og jeg vil prøve at liste et par stykker.

Velkomsten var fremragende. Universitetet, som i øvrigt gør sig umage med at være internationalt, har en slags klub for koreanske studerende, der er udadvendte, taler godt engelsk og er interesseret i at lære udenlandske studerende at kende. Alle på udveksling får sig en ’buddy’ fra denne klub. Nogle er mere heldige med deres buddy end andre, men generelt har det været en stor hjælp og en måde at få sig et kæmpe netværk at trække på – både hos koreanerne og andre på udveksling. De arrangerer fester og andet kulturelt og socialt tam-tam, så selvom man ikke lige svinger med sin buddy, kan man hurtigt finde sig andre lokale at hænge ud med.

Campus er utrolig smukt og inspirerende. Området er et fedt sted bare at hænge ud på en plæne med en omgang koreansk delivery food foran de majestætiske bygninger i selskab af nye venner fra samtlige verdensdele. Selv mod slutningen af semestret opdagede jeg nye fascinerende områder på campus, jeg ikke havde set før. På/nær campus er der tre forskellige kollegier, hvor langt de fleste udvekslingsstuderende bor, og det skaber en nærhed, at alle er så tæt på hinanden, og man kan mødes spontant i løbet af få minutter efter lidt skriveri på KakaoTalk, (koreanernes foretrukne app).

Området omkring campus er præget af hyggelige coffee shops og restauranter med hver deres speciale i koreansk, kinesisk eller japansk gastronomi.  Maden er fantastisk og til at betale sig fra. Det er ikke unormalt at spise både frokost og aftensmad ude sammen med andre, og det er med til at skabe et miljø, hvor der altid er noget at lave og mennesker at være sammen med.

Bliver man træt af lokalområdet omkring campus, er det nemt at hoppe på et metrotog og tage ud og opleve Seoul, som er en af verdens største byer. Det er sikkert at færdes overalt også om natten, så selvom byen er gigantisk, er der ikke grund til utryghed. Folk stoler så meget på hinanden, at koreanerne ofte efterlader deres værdier  liggende frit fremme uden opsyn, da der alligevel ikke er nogen, der stjæler.

Er der brug for luftforandring fra den til tider forurenede megaby, er Sydkorea heller ikke større, end man kan rejse rundt i landet på weekendture, og det er nærmest til grin, så billigt det er at flyve en tur til Japan.

Fagligt er universitet på et højt niveau, men der er meget udenadslære i eksamenerne, og professorerne er ikke alle lige engagerede, men jeg var selv heldig med mine.

Jeg kan anbefale alle de tre fag, jeg tog. Political Communication, Foreign Policy Analysis og Politics & Strategy. Alle havde engagerede koreanske professorer, der talte godt engelsk. Alle fagene var relevante for journalistik.

Sidst vil jeg nævne, at Sydkorea også er et godt sted at møde studerende fra Asien generelt. Koreansk popkultur (film, tv og musik) er uhyre populært i Asien, og det er lidt af et samlingspunkt for studerende fra Kina, Japan og i lidt mindre grad Sydøstasien. Jeg har især fået gode venner fra Kina, og det har lært mig ufatteligt meget om et land, som jeg troede, jeg vidste noget om før.

Så tag afsted, hvis du gerne vil have gode venner fra andre kulturer og opbygge et stort netværk, som uden tvivl kommer dig til gode senere i livet.

Andet: Lær det koreanske alfabet – gerne hjemmefra. Det er overraskende let, og det gør livet en del mere enkelt, da du ofte støder på engelske ord skrevet med det koreanske alfabet. Du vil opdage, at de mystiske tegn faktisk bare staver til ”caffe latte” eller ”cheeseburger”.

Cardiff University

Af Astrid Reuss Mikkelsen, journalist

Cardiff er, ud over at være en charmerende mini-storby med hyggelige victorianske butiksarkader og store grønne parker, også kirkegård for paraplyer. I hver eneste skraldespand titter en vrangvendt paraply, der har givet op for vintermånedernes kombination af blæst og regn.

Men på et tidspunkt kommer foråret også til Wales’ hovedstad. Landets nationalblomst, påskeliljen, blomstrer over alt, og man forstår, at regnen også er med til at skabe det smukke grønne og bakkede landskab, som omkranser Cardiff.

Lidt om universitetet
Den primære grund til at jeg søgte til Wales på mit udvekslingsophold var Cardiff University’s akademiske ”take” på journalistik – selv om det dog tog mig lidt tid at blive dus med at studere journalistik uden at skrive en eneste artikel. Alligevel vil jeg hævde, at den mere videnskabelige tilgang har givet mig en dybere forståelse for mit fag, som DMJX ikke kunne tilbyde.

Erasmusstuderende ved det journalistiske fakultet er frie til at vælge mellem alle fakultetets fag på andet og tredje år på bachelordelen. Jeg har indtryk af, at det godt kan lade sig gøre at vælge fag på andre fakulteter, hvis man vel at mærke kæmper lidt for det.

Faget ”Mediation of Political Violence” var en introduktion til mediernes rolle i forskellige politiske konflikter i nyere tid (fx folkemordet i Rwanda, det arabiske forår og Israel-Palæstina konflikten). Faget satte gang i gode overvejelser om propaganda og objektivitet i højspændte politiske situationer.

Mit andet fag på tredje år var ”Media, Racism and Conflict”, som handlede om multikulturalisme, racisme og integrationspolitik i britiske medier. Interessante emner med mange aktuelle eksempler, men halvdelen af undervisningen hver uge bestod i at se film, hvilket, jeg synes, var spild af tid.

Mit fag på andet år, ”Birth, Marriage and Death in the Media”, var en lidt spøjs blanding af forskellige etiske temaer (såsom aktiv dødshjælp og homoseksuelle ægteskaber), og hvordan disse emner bliver behandlet journalistisk og i fiktion. Undervisningen i dette fag var mere debatterende, og underviseren Jenny Kitzinger meget passioneret for sit felt.

Da undervisningsformen ellers var forelæsninger, seminarer og selvstudie var der ikke så mange muligheder for at lære sine medstuderende at kende.

Derimod huser Cardiff University over 6.000 internationale studerende, og mellem andre ”i samme båd” var det en del nemmere at få nye bekendtskaber. Desuden vil jeg anbefale at melde sig ind i nogle af universitetets over 200 foreninger som mødes om alt (og jeg mener ALT) fra badminton til Harry Potter. Jeg var selv med i vandreklubben (en god mulighed for at komme ud og se Wales’ flotte natur) og i et af korene.

Lidt om bolig
Jeg fandt selv et værelse via universitetets Erasmus gruppe på Facebook, og det er vist også ret ligetil at få en plads på et af universitetets kollegier. Dog skal man forberede sig på, at boligstandarden generelt er ringere end i Danmark.

Mange studerende, inklusiv mig selv, bor i rækkehuse i området Cathays, hvilket området bærer præg af på godt og ondt. Gåafstand til universitetet, hyggelige cafeer, gode indkøbsmuligheder, men også skrald i gaderne og udspekulerede udlejere.

Desuden er de britiske bachelorstuderende 18-21 år, og jeg fandt ud af, at det kan altså mærkes, når man som 25-årig bor sammen med seks 19-årige!

Set i bakspejlet ville jeg nok have ledt efter et værelse hos nogle master- eller PhD-studerende i naboområdet Roath, hvor husene virker til at være i bedre stand og købt en billig cykel til at komme frem og tilbage fra universitetet.

Alt i alt er Cardiff University et godt valg, hvis du leder efter et akademisk supplement til DMJX’s praktiske uddannelse. Udover det er Cardiff en hyggelig universitetsby, hvor man hurtigt kan føle sig hjemme, og Wales rummer både interessant historie og en enestående natur.

Auckland University of Technology (AUT)

Af Emma Rose Haas, journalist

New Zealand er et af de lande, der har det hele. Der er en larmende følelse af storby, når man går rundt i Auckland, og en stille ro, når man udforsker de fjerntliggende bjerge og fjorde på Sydøen. New Zealændere er et af de mest afslappede og venlige folk, der findes. Et af de bedste eksempler på dette er, hvordan kiwis møder buschaufførerne.

Der bliver hilst og smalltalket, når de træder ind i bussen og sagt pænt tak, når de forlader den. Folk hilser på en ved busstoppestedet og taler til en i supermarkedet; hvor man desuden sagtens kan færdes uden sko. Man behøver generelt ikke tage sko på, og hvis man alligevel føler sig forpligtet, kan ”jandals” fungere både sommer og vinter i Auckland.

Landet er smukt på så mange måder, og Auckland er det samme. På eventfinda.co.nz kan man altid få et overblik over, hvad der foregår, og på bookme.co.nz finder man de gode deals på oplevelser. Der er som oftest gang i byen, og med både AUT og University of Auckland er der masser af andre unge mennesker.

Fagligt
Auckland University of Technology, AUT, er et relativt nyt universitet. Hos AUT er der stort fokus på nytænkning, og universitetet er generelt innovativt og nyt; ikke kun at se på, men også at være en del af. AUT er meget med på moden, når det kommer til internationale samarbejdspartnere, og jeg har således fået mindst lige så mange internationale venner, som kiwis – hvis ikke flere af andre nationaliteter.

Jeg har været på udveksling ved AUT i semester 1, hvilket vil sige fra februar til juni. Det har desværre betydet, at mange af de journalistiske fag, jeg gerne ville have haft, ikke var mulige at få. Jeg endte i stedet med fagene: Visual Communication (146735), Creative Marketplace (147836), Radio Production 1 (146712) og Public Relations Communication (146718). Fagene var gode, men som jeg også vil forklare i det følgende, så vil jeg råde til, at man i fremtiden gør den ekstra indsats for at få de journalistiske fag, som kræver pre-requisites.

– Visual Communication er et praktisk fag. Der er meget lidt læsning. Til gengæld bruger man tid og penge på forskellig Adobe software. I løbet af semestret lærer man at bruge Photoshop, InDesign og Illustrator ved at sidde i computer labs og se et utal af online tutorials. Produkterne er meget håndgribelige, men den journalistiske relevans er svær at gennemskue.

– Creative Marketplace er et level 7-fag, det vil sige et tredjeårs-fag. Underviserne er fantastiske, men kunne jeg vælge om, havde jeg ikke valgt faget. Faget går i al sin enkelhed ud på, at man skal analysere og diskuterer de kreative industriers placering i markedet. Det er et meget teoretisk fag med kun en my forbindelse til en journalistisk virkelighed.

Jeg kan virkelig anbefale Radio Production 1. Som en journaliststuderende, der aldrig har rørt ved radio før, var RP1 et fremragende fag. Der er en grundig introduktion til radiolandskabet i New Zealand, mens man fik mulighed for lave en smule praktisk og kreativt sideløbende. Underviserne var tillige enormt dygtige.

Slutteligt er der faget Public Relations Communication. Faget er teoretisk, men godt som en introduktion til PR. Klasseundervisningen inddrager mange cases, hvilket gør faget nemmere at forstå og forholde sig til. Underviserne og tutorerne er i de fleste tilfælde gode, og jeg synes faget er relevant, hvis man på noget tidspunkt har overvejet at bruge journalistik til det formål at lave PR.

Bolig
Jeg har i det seneste halve år boet i Akoranga Student Village (ASV), som er AUTs student accommodation i forlængelse af deres North Shore Campus. Det har betydet, at jeg har været nødt til at tage shuttle-bussen ind til byen hver dag, når jeg havde timer. Alligevel, ville jeg have valgt det samme igen. Værelserne og atmosfæren i ASV er, efter min mening, betydeligt bedre end City Campus’ Wellesley Student Apartments (WSA). Jeg har dog det indtryk, at der sommetider har været mere ”gang i den” i WSA. Der er fordele og ulemper ved begge, men jeg har været glad for at være tættere på strand og natur i ASV.

Et semester i New Zealand kan kun anbefales!