Af Astrid Reuss Mikkelsen, journalist
Cardiff er, ud over at være en charmerende mini-storby med hyggelige victorianske butiksarkader og store grønne parker, også kirkegård for paraplyer. I hver eneste skraldespand titter en vrangvendt paraply, der har givet op for vintermånedernes kombination af blæst og regn.
Men på et tidspunkt kommer foråret også til Wales’ hovedstad. Landets nationalblomst, påskeliljen, blomstrer over alt, og man forstår, at regnen også er med til at skabe det smukke grønne og bakkede landskab, som omkranser Cardiff.
Lidt om universitetet
Den primære grund til at jeg søgte til Wales på mit udvekslingsophold var Cardiff University’s akademiske ”take” på journalistik – selv om det dog tog mig lidt tid at blive dus med at studere journalistik uden at skrive en eneste artikel. Alligevel vil jeg hævde, at den mere videnskabelige tilgang har givet mig en dybere forståelse for mit fag, som DMJX ikke kunne tilbyde.
Erasmusstuderende ved det journalistiske fakultet er frie til at vælge mellem alle fakultetets fag på andet og tredje år på bachelordelen. Jeg har indtryk af, at det godt kan lade sig gøre at vælge fag på andre fakulteter, hvis man vel at mærke kæmper lidt for det.
Faget ”Mediation of Political Violence” var en introduktion til mediernes rolle i forskellige politiske konflikter i nyere tid (fx folkemordet i Rwanda, det arabiske forår og Israel-Palæstina konflikten). Faget satte gang i gode overvejelser om propaganda og objektivitet i højspændte politiske situationer.
Mit andet fag på tredje år var ”Media, Racism and Conflict”, som handlede om multikulturalisme, racisme og integrationspolitik i britiske medier. Interessante emner med mange aktuelle eksempler, men halvdelen af undervisningen hver uge bestod i at se film, hvilket, jeg synes, var spild af tid.
Mit fag på andet år, ”Birth, Marriage and Death in the Media”, var en lidt spøjs blanding af forskellige etiske temaer (såsom aktiv dødshjælp og homoseksuelle ægteskaber), og hvordan disse emner bliver behandlet journalistisk og i fiktion. Undervisningen i dette fag var mere debatterende, og underviseren Jenny Kitzinger meget passioneret for sit felt.
Da undervisningsformen ellers var forelæsninger, seminarer og selvstudie var der ikke så mange muligheder for at lære sine medstuderende at kende.
Derimod huser Cardiff University over 6.000 internationale studerende, og mellem andre ”i samme båd” var det en del nemmere at få nye bekendtskaber. Desuden vil jeg anbefale at melde sig ind i nogle af universitetets over 200 foreninger som mødes om alt (og jeg mener ALT) fra badminton til Harry Potter. Jeg var selv med i vandreklubben (en god mulighed for at komme ud og se Wales’ flotte natur) og i et af korene.
Lidt om bolig
Jeg fandt selv et værelse via universitetets Erasmus gruppe på Facebook, og det er vist også ret ligetil at få en plads på et af universitetets kollegier. Dog skal man forberede sig på, at boligstandarden generelt er ringere end i Danmark.
Mange studerende, inklusiv mig selv, bor i rækkehuse i området Cathays, hvilket området bærer præg af på godt og ondt. Gåafstand til universitetet, hyggelige cafeer, gode indkøbsmuligheder, men også skrald i gaderne og udspekulerede udlejere.
Desuden er de britiske bachelorstuderende 18-21 år, og jeg fandt ud af, at det kan altså mærkes, når man som 25-årig bor sammen med seks 19-årige!
Set i bakspejlet ville jeg nok have ledt efter et værelse hos nogle master- eller PhD-studerende i naboområdet Roath, hvor husene virker til at være i bedre stand og købt en billig cykel til at komme frem og tilbage fra universitetet.
Alt i alt er Cardiff University et godt valg, hvis du leder efter et akademisk supplement til DMJX’s praktiske uddannelse. Udover det er Cardiff en hyggelig universitetsby, hvor man hurtigt kan føle sig hjemme, og Wales rummer både interessant historie og en enestående natur.