Af Josefine Harboe, journaliststuderende og på udveksling 4. semester på IHECS i Bruxelles

Det var ikke sjældent at jeg blev mødt af en tirade om, hvor kedelig, regnfuld og lobbyisttung by, Bruxelles er, når jeg indviede folk i mit forestående udvekslingsophold. Det var sådan set også min egen 3. prioritet, da jeg søgte i første omgang og på den baggrund, var jeg en smule skeptisk ved tanken om at skulle bruge fire måneder i, hvad der lød som Europas kedeligste by. Har du mødt samme fordom, så frygt ej! Min skepsis blev gjort til skamme, og det er blevet et personligt projekt for mig at knuse det blakkede og ufortjente ry, Bruxelles bærer rundt på.

Byen
Jeg synes, det var spændende at få lov at bo i noget, der minder om en storby med store politiske institutioner, højt tempo og masser af kulturtilbud. Byen er opdelt i en slags kommuner, som er meget forskellige fra hinanden. IHECS ligger i centrum, som er mest turistet om end lidt kedelig. Her er shoppemuligheder, restauranter og attraktioner, men jeg synes ikke, det er det mest spændende sted hverken at bo eller holde fri. Ixelles er et mere ungt kvarter, mere smart og med et bugnende udbud af barer og spisesteder. Saint-Gilles minder lidt om med smuk arkitektur og mere ro på, og Forest, hvor jeg selv boede, er hyggelig og stille men en anelse kedelig. Her ligger fantastiske Parc Duden, som giver et tiltrængt grønt stænk og lydtæppe af fuglekvidder. Det var sjældent her, jeg brugte mine aftener eller stillede min shoppetrang, men metro- og sporvognssystemet er heldigvis virkelig velfungerende. Som bonus koster det kun omkring 25 euro for et helt år, hvis man er studerende og under 25 år.

Som studerende koster det kun et par euro at gå på museum, og her kan jeg særligt anbefale kunstmuseet Bozar (hvor rabatten dog kun gælder onsdage) og det belgiske afrikamuseum, som ligger lidt udenfor centrum. Derudover ligger der flere små biografer, som viser ældre film eller indieproduktioner af og til med engelske undertekster. Til dette formål er Cinema Palace eller Cinema Galerie gode. Desuden har jeg gjort mit livs vintagefund i genbrugsbutikkerne i Marolles eller på loppemarkedet ved Jeu de Balle, som er åbent hver eneste dag.

IHECS og undervisning
Niveauet på IHECS er lavt og undervisningsformen er anderledes end vi er vant til fra DMJX. Det er en hybrid mellem akademiske – og praktiske fag, men der er næsten ikke noget læsning og forberedelse udover eksamen. Det var dejligt at have god tid til andre ting, og mange af mine medstuderende udnyttede tiden til at rejse rundt omkring. Med det sagt, var jeg skuffet over at lære så lidt. Jeg havde 12 ugentlige undervisningstimer og brugte ikke mere end to timer på forberedelse, og det var altså ikke, fordi jeg slackede mere end nogen andre.

Jeg kan klart anbefale franskundervisningen på skolen. Jeg gik i aftenskole et par måneder op til min udveksling for at have et basisniveau og havnede i den midterste kategori på IHECS, hvilket har gjort mig i stand til at bestille på fransk og føre kortere samtaler.

Jeg havde derudover Globalization, International Politics in the Antropocene, Introduction to Gender Studies, Communication of European Interest Groups og Practice Course in Photography. Alle sammen interessante og primært båret af mundtlige diskussioner mere end en typisk forelæsning, hvor man som studerende er passiv lytter.

Noget af det jeg satte mest pris på ved IHECS er, at Erasmus-gruppen er meget divers. Vi var omkring 60 studerende fra alle mulige forskellige steder, og her har jeg fået det størst “faglige” udbytte, af at høre om argentinsk politisk eller diskutere feminisme med en medstuderende fra Moldova. Loïc, som er international koordinator, er meget behjælpelig både inden og under opholdet, og der bliver generelt gjort rigtig meget for, at vi skal have en god oplevelse med flere sociale arrangementer, introuge og lignende.

Praktiksøgning fra udlandet
Jeg brugte mit fjerde semester på udveksling og har dermed også søgt praktik undervejs. Det vil jeg helt sikkert anbefale andre at gøre. Dels fordi jeg var rigtig glad for mit tredje semester på Journalisthøjskolen, hvor jeg især ikke ville have undværet mediespecialisering, men også fordi jeg synes, det var langt mindre besværligt at fjernsøge praktik, end jeg havde regnet med.

Hjemmesiden lavede jeg ud fra en af Wix skabeloner med lidt rådgivning fra folk hjemmefra. Jeg tog ikke kontakt til medierne på forhånd og var ikke hjemme til hverken praktikmesse eller samtaler. I bagklogskabens lys virker det som en god ide at tage kontakt til praktikvejledere eller ringe og lave små forhåndssamtaler med et par af medierne. Både for at høre om, hvordan det er at være praktikant de forskellige steder, men lige så meget for at gøre sig bemærket og blive husket, hvilket mine medstuderende gjorde til messen.

Jeg havde en oplevelse af, at de fleste medier synes, at det var spændende at have en praktiksamtale til udlandet, men ikke meget mere end det.

Hvis der skulle melde sig spørgsmål om praktiksøgning fra udlandet, hvilke områder, der er gode og mindre gode at bo i, eller hvor man drikker byens bedste kop kaffe, er man meget velkommen til at kontakte mig på min mail 29195@dmjx.dk eller på Facebook, og så skal jeg svare efter bedste evne. Overordnet en anbefaling til at lægge forudindtagelserne om Europas hovedstad væk for i stedet at opdage hvor spændende, levende og skør en by, det er. I Bruxelles kan ingen høre dig skrige af glæde!

Sarah Emilie Buhl, journaliststuderende

Åh, Hong Kong. Mulighedernes by, Asiens New York, et lille knudepunkt for storstilet kapitalisme.

Som så mange andre var jeg nødt til at glemme alt om sabbatårsrejse, på grund af coronarestriktioner, men ønsket om at komme ud over landegrænserne forsvandt aldrig helt. Alligevel må jeg sige, da tiden meldte sig til at skulle væk, at jeg var tøvende.

Mit tredje semester på DMJX var fantastisk, og jeg elskede min hverdag, mine studievenner, mine weekender og bare helt generelt Aarhus som studieby. At rejse afsted på fjerde semester er derfor hårdt, fordi du kommer ikke tilbage fredagsbarer, citatfester og instant kaffe fra quookeren, der kun virker engang imellem. Men betyder det, at man skal blive hjemme?

Hvis du, kære læser, står med en unik mulighed for at få overstimuleret alle sanser i en af verdens uden tvivl fedeste byer, så kan jeg ikke udtrykke mig klart nok: Du SKAL afsted!

Jeg havde en del bekymringer omkring at tage til Hong Kong: For det første er byens politiske situation stadig anspændt efter protesterne i 2019, og for det andet har byen haft en af verdens længstvarende COVID-19 restriktioner. Tanken om at skulle bo et sted, hvor der igen er påbud om at have mundbind på, virkede temmelig træls. Men det afholdt mig ikke fra at sætte byen som klar førsteprioritet, da jeg skulle søge – og desuden blev restriktionerne endeligt afskaffet i marts alligevel.

Som journaliststuderende i Danmark kan man hurtigt tage retten til frit at udtrykke og ytre sig for givet. At vi ukrænkeligt kan producere og udgive journalistik er hele forudsætningen for, at vi overhovedet kan arbejde. Derfor var det vigtigt for mig at opleve, hvordan man forholder sig som journalist i et område som Hong Kong, der i de senere år har fået indskrænket sin frie presse i en ekstrem grad. 

Jeg rejste afsted sammen med to andre piger fra Journalisthøjskolen, og vi blev allesammen optaget på det samme universitet, The University of Hong Kong.

HKU (forkortelse) er ikke et sted for uambitiøse elever, og studiekulturen bærer præg af lange dage i den berygtede studiesal, Chi Wah, hvor der også er fyldt på en fredag aften. Afhængig af hvilke fag du vælger, kommer der til at være meget at lave, og dine lærere kommer til at forvente noget af dig.

Bare rolig, du skal nok komme til at kunne følge med, men det er vigtigt for mig at nævne, at arbejdsbyrden kræver, at du gør en indsats:

Jeg er nok en af de mange, der har hørt en del om, hvordan skolen er noget sekundært på udveksling, og at det bare er et semester, hvor man kan feste igennem og få nogle fede oplevelser. Selvom den del af opholdet også fyldte, så var jeg tæt på at dumpe to af mine fag, simpelthen fordi jeg ikke foretog en realistisk afvejning af, hvordan jeg skulle prioritere min tid.

Hong Kong er en by, der er rig på alting, og som det forlystelsessyge menneske jeg er, blev jeg mildest talt fuldstændig overvældet over alt det byen havde at byde på af oplevelser. Jeg tror ikke, jeg sad stille på et eneste tidspunkt de første to måneder af mit ophold, hvilket gjorde at jeg blev så udbrændt, at jeg den sidste del af semestret havde svært ved at forholde mig til noget som helst- studiet inkluderet.

Når det så er sagt, dukkede jeg flittigt op til alt undervisning, og jeg har været rigtig glad for mine fag. Når du ankommer til universitetet skal du igennem en ‘add drop’ periode, hvor du har mulighed for at vælge fem fag, som du har i løbet af semestret. Her er en kort beskrivelse og vurdering af dem jeg valgte:

Greater China: A Multi-Interdisciplinary Introduction: Et fag til dig der aldrig har haft om Kina i skolen før, og som gerne vil have en overordnet forståelse for landet. Undervisningen er forholdsvis censureret men giver et nyt perspektiv uden om det eurocentriske verdenssyn, hvilket jeg har lært meget af.

A History of Propaganda in East Asia: Meget informationstungt og helt klart et af de mere krævende fag. Dog et virkelig spændende fag med en virkelig dygtig lærer, som jeg har været meget glad for at have.

The Media, Press and Government: HKU’s bud på ‘Politik & Medier’ fra hjemme på Journalisthøjskolen. Jeg valgte faget for at kunne sammenligne de to fags måder at italesætte de samme problemstillinger og emner på, men jeg må sige, at meget af undervisningen blev en repetition, af noget jeg allerede har lært.

Global Political Economy: Lidt et wild-card fra min side at vælge et økonomifag, men underviseren var meget kompetent og meget dygtig i sin formidling af undervisningsmaterialet.

Video News Production: Det eneste Hands-On journalistiske fag jeg havde, som jeg virkelig kæmpede med. Vores lærere havde en meget anderledes måde at vurdere de journalistiske produkter på, i forhold til hvad jeg er vant til hjemmefra. Dog føler jeg, at jeg er blevet langt bedre med et kamera og har en bedre forståelse for alt det tekniske ved at lave journalistik – selvom det blev lært på den hårde måde!

Noget andet jeg måtte lære på den hårde måde, er at billig bolig ikke betyder bedre bolig. De to andre piger fra DMJX og jeg valgte i første omgang at takke nej til et tilbud om at bo på enkeltværelser, et sted der hedder Mui Fong Street, da det ville koste under halvdelen at bo i en traditionel hall og dele værelse med en roomie. Derfor boede vi på Lady Ho Tung, hvor vi betalte lige under 9000 kr. for et helt semester i husleje.

Min roomie var sød og ordentlig, men hun havde meget ejerskab over værelset, og jeg havde derfor svært ved at føle, at jeg havde ret til min del af værelset, og ikke forstyrrede bare fordi jeg var hjemme. Jeg havde derfor ikke rigtig noget sted at søge tilflugt og slappe af under mit ophold. Jeg forsøgte at tale med en repræsentant om at ændre min boligsituation, men jeg fik direkte at vide, at det på ingen måde ville blive en mulighed, med den korte tid jeg havde i byen. Jeg fortryder af den grund, at jeg ikke bare betalte de ekstra penge for at have mit eget værelse, da jeg på sigt endte med at blive meget afkræftet og tyndslidt i løbet af mit ophold.

Min udveksling endte med at være udfordrende på mange parametre, men når jeg ser tilbage, ser jeg primært forløbet som en helt ufattelig smuk tid. Hong Kong har en særlig storbyscharme, og uanset hvor du befinder dig i byen, kan du finde Chan Chan Tengs, ældgamle ‘Prawn Shop’-lysskilte, uidentificerbare madlugte, udendørs rulletrapper og skyskrabere man får ondt i nakken af at se op på.

Så mærk suset fra dobbeltdækkerbusser, taxaer og sportsvogne i millionklassen når de drøner forbi dig. Tag ud i natten og find mennesker fra hele verden, der står og drikker Soju i det blege lys fra en 7-Eleven. Tag på Filippinsk karaoke bar, spis hos Mr. Wong, spil på heste i Happy Valley, kør ud i natten på en Tram og sejl til Lamma Island på en party båd.

Mærk byens mangfoldighed og lad den blive en iboende del af dig. 

Hvis du stadig mangler afklaring, eller brænder inde med nogle spørgsmål, så skal du være mere end velkommen til at kontakte mig på mail: 28406@dmjx.dk eller finde mig på Facebook; Sarah Buhl

Det er en unik mulighed, du har netop nu, for nemt at bosætte dig i en næsten valgfri by og ovenikøbet have beskæftigelse. Så ja, det mener jeg, du bør. Skal du på udveksling i Toronto? Det er så en hel del sværere at svare på.

Af Rasmus Emil Bertelsen, Journaliststuderende 3. sem.

Canada – et Skandinavien i Nordamerika

Oh, Canada. Landet, hvor alt er godt og rart, og hvor folk siger ”take care, eh”, hvis man spørger dem, i hvilken retning man finder Scotiabank Arena. Et land, hvor gaderne flyder med mælk (også dairy-free) og ahornsirup, og hvor alles bedste ven hedder Tim Horton. Desuden er sundhedssektoren så glimrende, det er svært at forstå, at vores strejkende sygeplejersker sidste år ikke gik hele vejen til landet af gæs og ishockey. 

Ja, sådan var min opfattelse, inden jeg boede der.

Også inden jeg boede der, fortalte en bekendt canadier mig ”You’re not going to Canada. You’re going to Toronto”.

Efter femten minutter i byen så jeg en hjemløs kvinde ryge crack – og sådan startede mit forhold til byen, der fra januar til april var mit hjem.

Torontos herberg er fyldte, og når det sner, bliver byparkernes teltlejre blot endnu mere iøjnefaldende. Dundas Square er hjemsted for mange mennesker, der ikke rummes af systemet. I bybilledet ser man ikke mange tiggere, men en uhyggelig mængde mennesker, der ligger spredt ud over byen. Uge efter uge, måned efter måned, nærmest som på faste pladser.

Skadestuerne har så lange ventetider om aftenen, det ikke er ualmindeligt, at folk bander voldsomt af den lille bemanding, når de til sidst opgiver behandling og ender med at gå hjem igen.

Så … skal man holde sig væk?

Nej, for udvekslingsdestinationer er ikke enten gode eller dårlige. Storbyer er sammensatte, og Toronto er ingen eventyrby. Alting er samlet på ét sted. Kælenavnet The most multicultural city in the world er ikke for ingenting. Og netop dét gør byen interessant. Man får mulighed for at opleve hele verden – midt i en storby. Både på godt og ondt.

Hvad er dine overvejelser for valg af destination?

Det betød meget for mig, at min destination var engelsktalende. Så kunne jeg nemt begå mig lokalt. Det hjalp heller ikke med skræmmehistorier fra et universitet i Hong Kong, hvor undervisningen foregik på et sprog, der teknisk set er engelsk. At danskere ikke kunne forstå to sammenhængende sætninger af en forelæsning, ja, det er jo så de studerendes eget problem.

På engelsk kunne jeg med lethed kommunikere med både befolkningen, kilder, skolen, lærere og medstuderende. Det var derfor en sund overvejelse.

Desuden valgte jeg udveksling på 3. semester, da jeg forventede en travlhed, der ville komme til at gå ud over min praktikansøgning. Man kunne dog (med mit skema) snildt have balanceret de to ting samtidig.

Toronto Metropolitan University

I sidste ende blev Limerick, Dublin og London nedprioriteret. Toronto Metropolitan Universitys udvalg af produktionsfag blev tungen på vægtskålen. Photojournalism, Reporting for TV og Radio & Podcast Workshop blev de tre fag, jeg fulgte tirsdag, torsdag og fredag. Udover en stor mængde fritid rent skemamæssigt, var fagene også uden læselektier, den store forberedelse eller eksamener. Hvert fags afsluttende opgave betød dog, at der sidst på semesteret opstod en flaskehals af forskellige features.

Fotoholdet var mit største med cirka 30 tilmeldte – heraf en håndfuld internationale. Det forventede fremmødet var vel omtrent det halve. I både Radio og TV var vi knap tyve. Her fik jeg som eneste nytilkomne rig mulighed for at arbejde med og danne relationer til Torontonians. Eftersom det er en dyr by, og deres kultur for sabbatår er markant anderledes, er de medstuderende omkring 21 år gamle, og de fleste bor stadig hjemme.

Reporting for TV og Radio & Podcast Workshop har mine varmeste anbefalinger.

Det bør tilføjes, jeg nærmest ingen af mine ønskede fag fik i første omgang. Dog tog jeg afsted med håbet om at kunne bytte rundt undervejs – folk springer fra fag til fag. Det lykkedes. Derfor bør det ikke være den bekymring for dig, det var for mig. Tag trygt afsted, uanset hvilke fag du gerne vil bytte.  

Du har nu nogle måneder i The Six

Du skal se Niagara Falls og flyve til New York og bestige CN Tower og lære fransk i Montréal og …

Der findes naturligvis mange ”Top 10 absolute to do’s in Toronto”- og ”How to do 24 things in 24 hours – in the city they call Toronno”-lister.

 Og netop derfor vil jeg gerne anbefale en liste af ting, du normalt ikke vil finde i turistguiden.

1. Besøg Doug Miller Books på Bloor St. W.
   I Dougs smalle butik finder man både en fascinerende tegneseriesamling til dem, der er til sådan noget. Både butikkens disk og triumfbue er bygget af Lego til dem, der er til sådan noget. Og udover et rart væsen i Doug rummer butikken også tusindvis og tusindvis af (billige) bøger.
2. Spis på Hancook Cheese Dakgalbi
   Vi bliver på Bloor St. W, der måske er byens bedste gade. Stedet har ingen stor menu. Ingen stor kø. Rustik til næsten kedelig indretning. Men bare tag derned. Det er et af byens bedste spisesteder til prisen.
3. Oplev improkoncert på The Supermarket
   Spillestedet, der over sin hoveddør har en indkøbsvogn hængende, er en god repræsentant for Kensington Market. Om tirsdagen afholdes Big Fam Jam, hvor musikere såvel som musikalske publikummer i samspil skaber en dybt musikalsk aften. Folk taler om kærlighed på et spirituelt niveau. Og de bytter instrumenter på scenen. De står pænt i kø. Og i pausen ryger de en hel masse ting, der ikke er tobak – for det er som bekendt lovligt derovre.
4. Få en tatovering i Apartment Sea Sound
   Ernesto Barahona har både et flot skæg og en succesfuld karriere som basunist. Og så tatoverer han glade folk i Riverdale, hvor han sammen med Nicemark driver den klassiske kombination af tatovør- og pladestudie.
5. Get lit til Demand Lucha
   Ja, man behøver hverken kunne lide røg eller mexicansk wrestling for at være med her – men det hjælper måske lidt. Holdet bag Poisonrana tager religiøst til en god omgang kostume-kamp. Spørg Davie Portman og Braden Herrington, om du må tage med – det må du helt sikkert gerne.

Og så de rigtig korte:

• Bo på Neill Wycikk. Det er billigt og ligger fem minutter fra skolen – der er mange internationale studerende og et hav af aktiviteter.
• Vælg forårssemester. På den måde har du sommerferie allerede fra engang i april.
• Gør brug af, at kulturelle aktiviteter er billigere end i Danmark. Teatre, biografer, restauranter, museer, frisører, sportsbarer (og jeg kunne blive ved) giver et indtryk af byen.
• Uanset hvor lokalt det end må virke, fraråder jeg, du prøver at ryge crack.

I virkeligheden er det for mig ligegyldigt, om du tager til Toronto eller et andet sted. Alene det, du overvejer rejsen, tror jeg, er rigtig sundt.

Har du spørgsmål eller kommentarer – om hvad som helst egentlig – er du meget velkommen til at kontakte mig på 29240@dmjx.dk eller finde mig.

Af Sarah Wittrup Johannessen, journaliststuderende

Da jeg fandt ud af, at jeg havde mulighed for at komme på udveksling på Journalisthøjskolen som en del af enten tredje eller fjerde semester, vidste jeg, at jeg blev nødt til at undersøge, hvor i verden jeg kunne komme hen. I og med jeg er en lille smule tryghedsnarkoman, havde jeg ikke den store trang eller lyst til at komme længere væk fra Danmark end tætliggende lande i Europa. Faktisk ville jeg helst lande, hvor modersproget var engelsk, så jeg ikke skulle til at lære nyt sprog eller famle mig frem på et gebrokkent tysk.

Mit førstevalg blev Dublin, Edinburgh, derefter Cardiff og til sidst London. Jeg havde haft fornøjelsen af at bo i London et par år forinden, så det blev min sidste prioritet. Det endte alligevel med at blive London, og det er jeg så glad for, at det blev, for London er bare den mest fantastiske by i verden (hvis man altså er til storbylivet, og det må jeg indrømme, at jeg er).

Hele ansøgningsprocessen var ret langsommelig, og jeg begyndte først i december at få mails fra universitetet derovre (jeg skulle starte i slut januar), og pludselig havde jeg kun et par dage til at vælge fag. Jeg endte med at vælge tre journalistiske fag: Introduction to Audio and Video Journalism, Feature Writing og til sidst Sports Journalism. Mit fjerde fag blev et sociologisk fag, som hed Leisure, the Body and Deviance.

Jeg vidste, at konsekvensen ved at tage af sted på mit tredje semester, så ville jeg gå glip af TV, Radio og Skrift på DMJX, og derfor valgte jeg at tage Introduction to Audio and Video Journalism som et slags plaster på såret.

Jeg kan virkelig anbefale faget Sports Journalism, da jeg synes, det er vildt fedt, at man kan tune helt ind på sport. Vi fik desuden muligheden for at komme ind at se en fodboldkamp, som vi skulle sidde og skrive om, imens kampen var i gang.

På grund af de lidt sene mails fra universitetet og et forvirrende system, så nåede jeg ikke at få et kollegieværelse, men det var faktisk helt fint, for priserne på kollegieværelser er skyhøje. Generelt er London en dyr by, når det kommer til bolig. Jeg indlogerede mig på Dansk KFUK, hvor der (næsten) udelukkende bor danskere og bestyres af danskere. Dansk KFUK ligger cirka syv eller otte kilometer fra universitetet på cykel, og det går næsten kun ned ad bakke derhen.

Der er et stort fællesskab i London blandt danskere, som næsten ville være for dumt at gå glip af, og Dansk KFUK er et af stederne.

På universitetet er der rig mulighed for at møde mennesker fra hele verden, og fordi mange af dem er unge mennesker fra lande udenfor Europa, måber de og får store øjne, når man fortæller dem, at man faktisk har været i adskillige europæiske lande op til flere gange. Og hvis du nu savner dine favoritbyer eller lande, så er det enormt nemt enten at tage tog eller fly dertil fra London. Og bliver du træt af London, så er der (tæt på at være) uendelig mange byer i Storbritannien, som man inden for få timer kan komme til via tog, bus, fly, samkørsel, whatnot på en weekendtur, eller en midtugetur?

På universitetet kan du være lige så heldig som mig at få undervisning mandag, tirsdag og onsdag, og derfor have en længere fri-uge end en skoleuge ;). Det er jo faktisk genialt, hvis du bare gerne vil fedte rundt i London og lære byen at kende med alle dine nye venner.

Du kunne for eksempel tage på vintageshopping i Brick Lane, gå ture langs Themsen, drikke en masse pints på dine utallige pub crawls rundt omkring i byen, spise lækker mad fra alle verdenshjørner, købe billige bøger, møde alle dine yndlingsskuespillere, se musicals, oplev alle de mange steder, hvor de har filmet Harry Potter, få en masse gratis smagsprøver i Whittard, få den afternoon tea, du altid har drømt om, køre rundt i røde dobbeltdækkerbusser, besøge Notting Hill Bookshop fra den famøse film. Mulighederne er faktisk uendelige.

Tag til London, hvis du godt bare kunne tænke dig at være fremme med fly efter halvanden time. Eller tag da afsted, hvis du ønsker dig at komme af med den trælse danske accent og få en britisk i stedet. Eller rejs da derover, hvis du stadig har den famøse Fish and Chips til gode. Gør det da!

Af Selma Paludan, journaliststuderende

I foråret 2023 valgte jeg at tage på udveksling på Toronto Metropolitan University, da jeg havde lyst til at udfordre mig selv, få nye oplevelser og præge et semester af min uddannelse mod en mere akademisk retning. TMU og universitets store fagudbud appellerende stærkt til mig, og samtidig ønskede jeg at opleve Canadas diverse kultur, storbyliv og vilde natur. Min beslutning om at tage på udveksling og lige netop til Toronto fortryder jeg på ingen måde!

Der er enormt mange skridt i en udveklingsproces og et af dem er at finde bolig. Toronto er en dyr by at bo i, og der er generelt stor konkurrence blandt de mange boligsøgende. Derfor er mit bedste råd til dig at være ude i god tid og tidligt i forløbet gøre dig tanker om, hvordan du ønsker at bo. De fleste vælger at bo på enten kollegier eller fremleje et værelse hos lokale canadiere. Tartu og Neill Wycik er de to mest populære kollegier for studerende på TMU, og de er begge fine, billigere alternativer til at fremleje et værelse. Det er dog vigtigt at være opmærksomhed på, at den lavere pris på kollegieværelserne afspejler både kvaliteten og renligheden af dem.

Jeg var selv tidligt i processen bevidst om, at jeg ønskede at bo med lokale canadierne for at få den mest autentiske oplevelse. Jeg brugte diverse Facebook- og Instagram sider i min søgen og endte op med at fremleje et værelse hos to søde canadiske kvinder. De endte med at have en kæmpe positiv indvirkning på mit ophold, da både de og deres egne venner med tiden også blev mine. De var helt fantastiske, og jeg kan ikke være mere tilfreds med min beslutning om at bo med lokale. Når man vælger at fremleje udenom et kollegie, er der dog visse forholdsregler, man skal tage sig for at undgå at blive snydt. Grundet den store boligmangel er der en del, som udlejer falske værelser, så sørg for at få en kontrakt fra din udlejer, og se værelset gennem et Facetime- eller Zoom-opkald. Du kan selvfølgelig aldrig vide dig 100% sikker, men gør forsøget og følg din mavefornemmelse undervejs. Min husleje var på ca. 5250 kr. om måneden, hvilket er forholdsvist billigt for en central beliggenhed i Toronto. Der er mange hyggelige områder at bo i, men generelt vil jeg anbefale dig King West, Ossington, Little Italy, Little Portugal, The Annex og Kensington Market. Søg væk fra Downtown og området omkring campus, da det er meget turistet og ucharmerende. 

Et andet skridt i processen er at vælge fag. Det var for mig en ganske kaotisk proces, hvor fagudbuddet konstant ændrede sig, og hvor det var svært at overskue, hvilke fag, som jeg reelt kunne tage, når det kom til stykket. Det resulterede i, at jeg brugte de første to uger af mit ophold på at prøve en masse forskellige fag af og have enormt meget kontakt med TMU’s faglige koordinator. Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at du ikke kan regne med at få de fag, du ønsker, selvom de står på universitets hjemmeside. Mange fag vil ikke blive udbudt på netop dit semester, og samtidig vil de udbudte fag lynhurtigt blive fyldt op. Når det er sagt, så slå koldt vandt i blodet gennem processen. TMU er enormt lydhøre og hjælpsomme overfor at forsøge placere dig på de fag, du ønsker og endda gøre undtagelser, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre. Jeg fik ikke alle de fag, jeg havde set mig for øje, da jeg først søgte om udveksling på TMU, men endte ud med at være meget tilfreds med mit skema og faglige læringsudbytte. Jeg havde følgende fem fag:

Trans Studies and Communication – CMN 230

Diversity in Creative Industries – CRI 760

Photojournalism – JRN 215

History and Culture of Popular Music – RTA 905

Sex, Gender Identities, and Sexualities – SOC 633

Fælles for alle undervisere er, at de alle er meget passionerede om deres fag, hvilket tydeligt smitter af på undervisningen. Særligt var jeg glade for fagene SOC 633, JRN 215 og CRI 760, og jeg kan varmt anbefale dem og særligt Miranda Campbell og Alan Sears som undervisere. TMU har et stort workload i langt de fleste fag, og det forventes af dig som studerende, at du er aktiv, hvilket indebærer en stor læsemængde og ofte ugentlige afleveringer. Gør dig selv en tjeneste, og vælg mindst et praktisk fag. Jeg var selv enormt glad for at have fotojournalistik som et praktisk fag, der stod i kontrast til det ellers udelukkende akademiske indhold.

Mine bedste råd til dig, som overvejer udveksling på TMU:

• Rejs ud! Semestrene på TMU er meget korte, og jeg fik selv sommerferie allerede i midt april. Brug tiden efter dit semester eller under dit Spring break/Fall Break på at rejse. Canada er et kæmpe land med utallige muligheder, men der er også rig mulighed for forholdsvist billigt at rejse til Mexico eller dele af USA.
  
  
• Brug byen! Toronto er en enormt spændende og dejlig by, når man først kommer under overfladen på dens meget finansielle og kolde udtryk, så husk at brug den under dit ophold. Særligt er der utallige madoplevelser med autentisk mad fra hele verden grundet byens store etniske diversitet, som jeg virkelig vil anbefale dig at udforske og bruge penge på.
  
  
• Opsøg de lokale! Canadierne er enormt velkomne og gæstfrie, og de vil meget gerne inkludere dig, så opsøg dem gennem dit ophold enten gennem din boligsøgning eller begivenheder undervejs i dit ophold. Mit ophold vil på ingen måde have været det samme uden de canadiske venner, jeg fik og de oplevelser, som de gav mig.
  
  
• Husk at slappe af og nyde det! TMU’s store arbejdsmængde kan virke altopslugende, hvis du udelukkende higer efter A+-karakterer, men husk, at det er, hvad du gør det til. Vælg fag, som oprigtigt interesserer dig, så det også er en givende oplevelse at engagere dig fagligt, men husk, at et udvekslingsophold i mindst lige så høj grad handler om den læring og de oplevelser, som du tilegner dig socialt og i din fritid. 
  
  
• Skriv til DMJX, og få dem til at sætte dig i kontakt med andre DMJX’ere, som også skal afsted til TMU! Vi var i alt fem DMJX’ere fra Aarhus og København, som skulle afsted til TMU i foråret 2023, og vi fik igennem skolen kontakt til hinanden allerede inden afrejse. Det var enormt rart at kunne bruge hinanden undervejs, og det gav ligeledes en tryghed at have hinanden særligt i den første tid.

Jeg er ekstremt glad for min beslutning om at tage afsted, og jeg kan kun anbefale andre at gøre det samme. Du er velkommen til at kontakte mig om stort og småt på 29177@dmjx.dk eller på 20584919

Af Mathilde Lindberg Faurby, journaliststuderende

“Åh nej,” udbrød min mor, da jeg fortalte hende, at jeg havde besluttet mig for at tage på udveksling i Libanons hovedstad, Beirut. Og jeg bebrejder hende ikke. Nyhedsdækningen af Mellemøsten kan hurtigt give indtryk af, at Mellemøsten kun består af krig og konflikt. Et udvekslingsophold i Libanon giver dig heldigvis et indblik i, at det også er meget mere end det. Midt i en uoverskuelig og håbløs økonomisk krise er Libanon landet med den sødeste befolkning og den flotteste natur, jeg nogensinde har oplevet.

Med en størrelse svarende til en tredjedel af Jylland har du rig mulighed for at få udforsket hele landet i løbet af semestret – og husk at gøre det. Man går glip af mange kopper te hos gæstfrie familier og indsigter i landets interne og eksterne konflikter, hvis man bliver i hovedstaden. Med skiløjper i bjergene, oceaner af vandreture og solrige sandstrande er der nok at give sig til i weekenden. Allermest holdt jeg af at leje en bil og køre op i bjergene til små landsbyer, som man aldrig før havde hørt om, men som bød på landets mest gæstfrie mennesker og bedste mad.

Selvom ansøgningsprocessen blev overskygget af et ophold, der gjorde den det værd, så synes jeg alligevel ikke, at DMJX får understreget nok, hvor krævende processen er og hvor alene man er med den. Selvom DMJX udbyder partneruniversiteter, så er man udelukkende selv ansvarlig for at finde hoved og hale i udfyldningsskema, medical records, deadlines og kommunikation med modtager-universitetet. Desuden var det enormt svært at få de fag, som jeg havde fået forhåndsgodkendt hjemmefra, da de enten var fyldt op eller slet ikke var blevet oprettet. Her viste American University of Beirut sig fra sin bureaukratiske side, da jeg i to uger blev sendt frem og tilbage mellem skolens kontorer for at tigge og bede om at få nok relevante fag. Jeg håber virkelig, at dette system kan gøres smartere i fremtiden.

En storslået campus der rummer tennisbane, museum, restauranter og et fitnesscenter danner ramme om American University of Beirut. Universitetets grønne arealer og primært meget privilegerede studerende står i stor kontrast til den hektiske trafik og slående fattigdom på den anden side af murene. Det var en enorm stor oplevelse at studere på et så anerkendt og storslået universitet. Man skal dog vide, at campus og dets studerende ikke danner et repræsentativt billede af Libanon og dets indbyggere.

Det var en stor omvæltning at gå fra DMJX’s praktiske tilgang til AUB’s akademiske. Det tog mig en måneds tid at vænne mig til den tunge arbejdsbyrde og store læsemængde, men jeg oplevede også, at jeg med tiden blev bedre og bedre til at navigere i engelske akademiske tekster. Man skal være indstillet på, at AUB ikke er universitetet, hvor man dygtiggøre sig inden for journalistikken. Jeg tog et journalistisk fag kaldet “Advanced Reporting and

Writing,” og det kan jeg ikke anbefale. Mit råd er at holde sig til politiske og historiske fag om Mellemøsten, som giver en god forståelse for det land og den region, man befinder sig i. Jeg kan særligt anbefale Jamil Mouawads fag “Politics in Lebanon,” som får mere og mere af landet til at give mening efter hver undervisningstime. Selvom mit udvekslingsophold i Libanon blev et semester uden undervisning i journalistik, så har jeg aldrig snakket med så mange forskellige mennesker på et halvt år, som jeg gjorde i Libanon. Landet rummer så mange forskellige etniciteter, sociale klasser samt religiøse og politiske overbevisninger, at man bliver god til at stille spørgsmål og snakke med alle slags mennesker.

Hvis du har spørgsmål til fag, bolig, by eller noget helt fjerde er du mere end velkommen til at kontakte mig på 29208@dmjx.dk.

Af Signe Lægsgaard, fotojournalistik

Udveksling som fotojournalist på 4. semester
Før jeg fortæller om min udvekslingsoplevelse i Libanon, vil jeg komme ind på udveksling som fotojournaliststuderende i det hele taget. Hvis du spørger mig, om jeg vil anbefale at tage på udveksling som fotojournalist, så er svaret helt sikkert ja. Men for mig var det ikke en nem beslutning at tage afsted, fordi studieordningen ser ud, som den gør lige nu. Udvekslingen foregår på 4. semester, som pt. også er semestret, hvor der bliver lavet emnereportage og praktiksøgning hjemme på DMJX. Personligt var jeg den eneste i min klasse, der ikke fik en praktikplads, og mens det selvfølgelig kan have mange forskellige årsager, hørte jeg fra samtlige praktiksteder bagefter, at det havde haft en negativ indflydelse at mine samtaler var online, mens alle mine studiekammerater var til samtale fysisk. Jeg blev overrasket over, at det fik en betydning for min praktiksøgning at jeg sad i Beirut, og vil derfor bringe videre, at det kan have en indflydelse – selvom det selvfølgelig ikke vil være tilfældet for alle. Når det så er sagt, så fortryder jeg på ingen måde at jeg tog afsted.

Udveksling i Libanon
For hvis du har besluttet dig for at tage på udveksling, er Libanon et af de mest særlige, lærerige og smukke steder, du kan tage hen. Som flere andre skriver, er Libanon særligt fordi du bliver mødt af så mange kontraster i så småt et land. Mellemøsten møder Vesten, ekstrem overflod møder ekstrem fattigdom, og politisk set er landet så kaotisk, at det fra et dansk synspunkt grænser til det absurde. Beirut er, når man har vænnet sig til luftforureningen og den støjende trafik, en virkelig smuk by, som man aldrig bliver færdig med at udforske. Jeg forelskede mig i de farverige grønthandlerbutikker, i restauranterne med libanesisk på menuen og alt for høj live-musik i højtalerne, i det livlige Gemmayze og autentiske Bourj Hammoud. Nattelivet havde virkelig meget at byde på, og jeg havde mulighed for (og råd til) at tage meget mere på klub og til koncerter, end jeg gjorde hjemme i Danmark. I det hele taget havde jeg råd til meget mere end de fleste libanesere, og min udvekslingsoplevelse har i høj grad gjort mig bevidst om mit eget privilegie. Der mange, der tigger på gaden pga. den økonomiske krise i Libanon og pga. krigen i Syrien, og personligt synes jeg det var hårdt, men også vigtigt, at blive konfronteret med hver dag. I det hele taget kan det være overvældende at gå på gaderne i Beirut som turist, fordi man får meget opmærksomhed. I de fleste tilfælde fører det dog kun til gode oplevelser: Libaneserne er det mest åbne og gæstfri folk, jeg nogensinde har mødt, og jeg er ofte blevet inviteret på te eller et måltid mad af fremmede. Der er virkelig god mulighed for at lære lokalbefolkningen at kende.

Lebanese American University
Når jeg ser tilbage på mit semester på LAU, er det ikke mine fag, der gjorde et stort indtryk, men det netværk, jeg fik foræret der: mine relationer til andre udvekslingsstuderende og libanesiske klassekammerater. Der er en virkelig god tutor-ordning på LAU, så man føler sig velkommen fra starten. Måske havde det faglige gjort et større indtryk, hvis jeg havde fået de fag, jeg oprindeligt havde valgt – men der er mangel på undervisere på LAU, så ingen af dem blev oprettet. Det betød, at jeg faktisk ikke havde nogen fag, der relaterede sig direkte til fotojournalistik, så mit faglige udbytte har ikke været stort. Jeg havde alligevel to fag, som jeg var glad for: ’Life Writing’ og ’Lebanese Dialect’. Derudover havde jeg ’Studio Photography’, ’Landscape Photography’ og ’Cultural Studies III’.

Tag på roadtrips!
At der ikke er fotojournalistiske fag på LAU behøver overhovedet ikke at stoppe dig i at lave historier/projekter i Libanon. Der er mange spændende personer at møde og steder at se både i Beirut og udenfor. Prioritér at tage på ture ud af Beirut weekenderne! Libanon er småt, så du kan næsten nå at opleve det hele på et halvt år. Og hvis du har lyst og overskud, så lav nogle historier i din fritid – universitetet og lektier kan virke overvældende i starten, men så længe du møder op til undervisningen, er det er generelt ikke vildt svært at få gode karakterer på LAU, så lad være med at bekymre dig for meget om det. Få så meget ud af Libanon, som du kan! Hvis du vil vide, hvor du får den sjoveste aften i byen, oplever de smukkeste naturområder eller finder de små, hyggelige kroge i Beirut, så er min linje åben på facebook, insta og 28422@dmjx.dk. Jeg vil også meget gerne hjælpe med en mere detaljeret beskrivelse af mit ophold og mine fag, hvis du er i tvivl om du vil afsted. De praktiske spørgsmål vedr. ansøgningsproceduren må du hellere spørge International afdeling om – jeg aner ikke, hvordan jeg kom igennem papirarbejdet, men de er gode til at hjælpe derinde, så det skal nok gå for dig også.

Af Lærke Kobberup, journaliststuderende

Jeg kan simpelthen ikke anbefale den her by nok. Jeg var i starten lettere nervøs ved at være så langt hjemmefra, men dette sted overbeviste mig hurtigt om, at det klart var det rigtige valg. Den udadvendte attitude fra alle jeg mødte og den varme og hurtige kultur, fik mig til at blive tryllebundet af dette sted.

Nu skal jeg dog ikke misforstås. Israel er et kompliceret land, og jeg havde mine egne moralske komplekser med at være en del af dette samfund. Men for mig er det vildt spændende at få lov til at opleve et land, som så mange har så svært ved at forstå. Jeg er stadig ikke sikker på at jeg forstår landet fuldstændig, men det indblik jeg fik ved at bo der i 5 måneder, hjalp mig helt klart på vej.

Så, selve undervisningen kommer til at ramme en lige i ansigtet, når man kommer. Grundet omregningen skal man som DMJX tage 2-3 fag mere end alle andre udvekslingsstuderende, og det kan godt virke meget hårdt i starten. Jeg var meget frustreret, men når man fandt ud af, hvilke fag der var de vigtigste for én, blev det gevaldigt nemmere. Jeg vil sige, at det ikke er super svært at bestå fagene, og da man ikke tager sine karakterer med hjem, kan man vælge at fokusere på de fag der giver mest mening for én, og så bare dukke op til de andre.

De tilbyder ikke særlig mange journalistiske fag, men de tilbyder en masse om historie, politik og religion i landet. I starten var jeg træt af dette, men jeg må indrømme, at jeg nu virkelig sætter pris på, hvor meget jeg lærte om dette land og dets kultur mens jeg var der. Dette havde jeg aldrig fået lært, hvis ikke jeg havde været nødt til at tage disse fag. Desuden supplerede jeg det med et “creative non-fiction” skrivekursus. Dette kursus er fantastisk, og det lærer virkelig en at få sine omgivelser med, når man skriver,

Jeg boede personligt ikke på kollegie, og jeg hører både godt og dårligt om det. Jeg kender folk, som fandt deres bedste venner der, men det er dog ret langt væk fra selve Tel Aviv by. Jeg boede i bydelen Jaffa. Jaffa er mit yndlingsområde i Tel Aviv, og jeg vil på det kraftigste anbefale at finde et sted at bo enten der eller i området “Florentine”. Jeg selv købte en cykel og cyklede til uni hver dag. Busserne er dog også billige, så det er klart også en mulighed.

For at opsummere: Tel Aviv er en unik mulighed for at opleve en kultur som er meget svær at forstå, og møde et folk som på trods af forestillinger er meget åbne og imødekommende. Jeg fik desuden også muligheden for at rejse til både Jordan og Sinai, hvilket jeg også vil anbefale, nu når man er i området. Hov, ja og Vestbredden selvfølgelig! Ramallah er et must.

Af Nynne Lehbert, journaliststuderende

Kan du lide Guinness, så er Dublin byen for dig! Og kan du ikke, så skal du nok få et skideskægt ophold alligevel. Det havde jeg! Dublin er en så fed by – om end jeg synes, den var lidt grå og småsørgelig at se på i starten. Det blev heldigvis gjort til skamme meget hurtigt! Dublin ér grå, men alt andet end sørgelig.

Et kæmpe plus er også Irlands fantastiske natur! Vælger du at rejse til Dublin, så må du ikke snyde dig selv for weekendture ud i landet.

Skolen, TUD
Dublin minder på mange punkter om Danmark, og på andre punkter slet ikke. Her er universitet et af dem. Inden jeg ankom, vidste jeg ikke præcis, hvilke fag jeg skulle have/kunne vælge, hvorfor jeg også søgte forhåndsgodkendelse et par uger inde i opholdet. Jeg var meget frustreret og hammerusikker på det hele, fordi jeg oplevede en utrolig langsom kommunikation med Technological University Dublin (TUD), som betød, at jeg først blev orienteret om alt det praktiske et par uger inden ankomst. Som det jo så ofte gør, så gik det hele fint – og da jeg først ankom, var alle SÅ søde og hjælpsomme. En uge før den rigtige undervisning var der en introuge for alle udvekslingsstuderende, som foregik over ZOOM. Kun én dag skulle vi møde fysisk op nogle timer på skolen. Det vil jeg klart anbefale, at man deltager i. Det var her, jeg fik kontakt med mange af de udvekslingsstuderende, jeg endte med at være meget sammen med resten af semestret. Allerede den første skoledag fik jeg et møde med min kontaktperson, hvor jeg fik mulige fag præsenteret.

Jeg havde seks fag, hvoraf fem af dem var en del af journalistuddannelsen på TUD. Gode og spændende fag, og jeg oplevede ikke niveauet som sværere end i Danmark, tværtimod. Jeg gik også kun i skole et par timer om dagen. Til gengæld, så skulle vi lave flere afleveringer end vi er vant til fra DMJX.

Jeg valgte et fag, ”Irish Cultural Studies”, som kun er for udvekslingsstudenter. Det er helt klart et fag, jeg vil anbefale at tage. Du møder en masse andre udvekslingsstuderende, og det er en fed måde at lære om landet. I de fem andre fag, var jeg sammen med en fast klasse (ligesom vi kender det fra DMJX), hvor jeg var den eneste udvekslingsstudent. Det var superfedt, for da lærte jeg helt automatisk en masse irere at kende. De var alle så søde, og jeg blev virkelig taget godt i mod. Det blev til mange kaffe- og øldates i løbet af semestret.

Bolig
Boligsituationen i Dublin – ja, egentlig hele Irland, er temmelig op ad bakke. Der er boligkrise, som betyder, at det er svært at finde en ledig bolig. I hvert fald en, man kan betale sig fra. Der er superfine kollegier, lejligheder og værelser, så det kan sagtens lade sig gøre. Bare hold tungen lige i munden, da der er rigtig mange scammere i Dublin. Jeg selv boede på et vandrehjem i starten af mit ophold, og så fandt jeg et kollegieværelse efter en lille uge. Hvis du vil booke hjemmefra, så vil jeg anbefale, at du undersøger de steder, som TUD samarbejder med. Du skal blot være ude i god tid, det er i virkeligheden nok mit allerbedste råd.

Det skal nok gå!
Irland er et dejligt land, og Dublin er en fantastisk by. Meget godt kan man sige om irere, men stress – det får de ikke. Og det er jo dejligt, men jeg blev udfordret på min tålmodighed. Med det vil jeg sige: Fortvivl ej, det skal nok gå! De arbejder bare ikke i samme tempo, som vi nok er vant til fra Danmark. At tage på udveksling kræver monstermeget tålmodighed, og det kræver også, at du er klar på, at der er en masse papirer/dokumenter, der lige skal kigges på. Hvis noget driller, du oplever dårlig kommunikation med skolen inden afrejse, eller du bare er i tvivl om noget, så vil DMJX gerne hjælpe! Skolen har hjulpet mig meget, og de har kunnet trykke på nogle knapper, som satte lidt skub i tingene.

Hvis der blot er en lille del af dig, der kunne overveje at tage afsted, så GØR DET!! Nu kan jeg kun skrive på egne vegne, men det har været den fedeste oplevelse i mit liv, og jeg har lært så meget!

Skulle du nu sidde med nogle spørgsmål, så kontakt mig endelig! Enten mail 29209@dmjx.dk eller på Facebook, Nynne Lehbert. Du må spørge om lige præcis alt:-)

Af Sofie Rønnelund, journaliststuderende

Hvorfor lige Stuttgart, og ikke Berlin?

Long story short, så var der ikke nogle journalistiske muligheder i Berlin, som tiltrak mig. Stuttgart havde til gengæld et medie universitet, som minder utrolig meget om DMJX, som en institution, der er lidt anderledes end det typiske universitet. Og her kunne jeg komme tættere på medie-relaterede studier, som jeg gerne ville have.

Men generelt valgte jeg Tyskland, fordi jeg synes kulturen hernede er fed, og så minder meget af den allerede om Danmark, hvilket betød at jeg ikke skulle regne med et kulturchok oven i en fysisk omvæltning.

Og jeg er så glad for, at jeg endte her.

Bjerge, techno og interrail

Stuttgart er en storby for os i Danmark, men en lille by for tyskerne. Den har udelukkende det hele, set bort fra en strand (men der findes utallige freibads) og har især vildt gode udkigspunkter rundt omkring, siden byen ligger blandt en masse omliggende ‘bjerge’ – som for tyskerne bare er bakker.

Her er smukt, byen ligger sydligt og det er nemt at rejse videre til Schweiz eller Frankrig – mange af os tog en tur til både Prag, Wien og Budapest under vores spring break. Det er altså også en god grund til at vælge Stuggi, som det bliver kaldt hernede – det er nemt at rejse videre!

Jeg har især brugt mange penge på diverse kaffebarer, fx Ché cafeen som ligger tæt på Stuggis eget “Red Light District,” som er fyldt med populære barer. Men jeg har også brugt mange timer på at lægge i parken foran Operahuset og læse bøger. Og så har jeg naturligvis festet en masse, og jeg kan kun anbefale, at du tager med til festerne omkring skolens studieboligkomplexer, danser til techno på Proton, drikker Space Mate på Mata Hari og finder nye tyske venner på Max Kade. Trust me!

Studielivet på HdM

Jeg søgte egentlig en plads på “Moving Images” holdet, fordi jeg gerne ville arbejde med video, da jeg missede min specialisering på 3. semester, fordi jeg tog det internationale semester i stedet (hvilket jeg absolut ikke fortryder,) men jeg fik desværre ikke pladsen og måtte i stedet studere faget “Journalism and Communication Management.”

Mit endelige fag må jeg indrømme slet ikke havde noget at gøre med journalistik – i hvert fald langt fra hvad vi er vant til på DMJX. Det var langt mere marketing, branding minded. Men nogle af mine fag var stadig super interessante, og jeg fortryder ikke mit valg. Jeg har blandt andet lavet alt fra min egen podcast, filosoferet over AI og lært om, hvad det vil sige at være leder i et team. Og alt dette kan jeg trods alt stadig inkorporere i min journalistiske karriere.

Min klasse var delt op af både internationale og tyskere, som er super gode til engelsk og er enormt imødekommende. Min klasse føltes meget dynamisk, og generelt er the workload super stabilt og roligt. Mine eksaminer har bestået af præsentationer og refleksionsrapporter, som vi kender det fra DMJX – samt en tysk eksamen fra mit obligatoriske sprog kursus.

Skolen minder meget om DMJX, og så tilbyder de en masse, blandt andet radioprogrammer man kan deltage i og tons af forskellige sportsgrene. Jeg deltog fx i meditation, så jeg tog hver torsdag ind til byen for at meditere buddhistisk ZaZen med andre studerende jeg aldrig havde mødt – og det blev jeg vildt glad for.

Kan jeg anbefale det? Spoiler alert… JA!

Helt ærligt, så har mit semester været en drøm. Jeg har været så glad for Stuttgart og jeg kan huske, at jeg allerede i min første uge havde tanken, at hvis nogen spurgte mig, om jeg ville blive der i et år – så ville jeg sige ja uden at tøve. Og det mener jeg stadig i dag, 4 måneder efter. Jeg står nu tilbage med en masse gode venskaber og minder, som jeg vil holde rigtig tæt.

Jeg har lært ekstremt meget om mig selv, og vil bare sige, at hvis du vælger Tyskland, så skal du igennem en hulens masse papirarbejde – men hold ud, du kommer igennem det og alt skal nok være papirarbejdet værd. Min kapacitet kan strække sig meget længere nu, og jeg er blevet meget klogere på, hvor jeg vil hen med min karriere. Det er de to største ting jeg vil tage med mig, og som jeg faktisk ikke havde regnet med, at jeg ville opdage.

Så…Hvis du kan lide tysk kultur, techno, medier og generelt bare gerne vil have ‘a good time’, så kan jeg virkelig anbefale Stuttgart!

Her er et lille bitte udpluk af min tid her, og du er enormt velkommen til finde mig på Instagram hvis du vil se mere, eller hvis du har yderligere spørgsmål: @sofieroennelund

Af Miriam Kuhlmann, kommunikationsstuderende

Åh Utrecht – hvor starter man? Utrecht er den hollandske by du aldrig har hørt om, men som man bliver forelsket i med det samme. Selvom de fleste kun kender Amsterdam, så er Utrecht en perle kun 20 minutter syd for Amsterdam, der byder på alt det charmerende som kendetegner Holland – uden turister – og med et kæmpe studienetværk.

Byen:

Utrecht er en charmerende, klassisk hollandsk by med kanaler og små, skæve huse, men har alt du har brug for. Byen er cirka på størrelse med Aarhus, er nem at lære at kende, og har alt du har brug for på et semester. Utrecht ligger smask i midten af Holland, og har landets største tog station, hvilket også gør det nemt at rejse rundt i resten af landet og Europa. Campus ligger små 5 km uden for byen, hvor der er kæmpe naturområde, caféer, bar, studieboliger, og rigtig mange studerende.

Fagligt:

Jeg har gået på Hogeschool Utrecht (HU) og har været meget tilfreds med det faglige udbytte. Semesteret er opdelt i to blokke á 10 uger inklusiv en uges ferie, og selvom undervisningen minder meget om DMJX, hvor teori og praksis kobles sammen, så gik jeg kun i skole 8-10 timer om ugen, men havde så en del selvstudie ved siden af.

Jeg har gået på linjen International Advertising, som var grunden til at jeg valgte lige præcis Utrecht og HU. Linjen har givet mig mulighed for at udforske nogle faglige områder, jeg ikke har mødt på DMJX, indenfor markedsføring, internationale kulturer og reklamebranchen. Linjen består af fagene:

• Creative Research
• Brand Strategy
• Copywriting
• Cultural Differences
• Psychology of Marketing Communication
• Final Creative Task

Særligt var jeg vild med fagene Cultural Differences og Copywriting, som virkelig har givet mig meget faglig og praktisk læring med hjem til både praktik, og når jeg bliver færdig på DMJX. Lærerne er utrolig kompetente, men også til tider utrolig dårlige til at kommunikere de vigtigste ting. Dog har linjen en meget passioneret koordinator, som vil flytte bjerge (og eksaminer) for dig.

Normalt, når en kommunikationsstuderende søger ind på HU, går man på linjen Creative Business, som mine to klassekammerater fra DMJX gik på. Dette havde jeg misforstået, da jeg søgte – men fik gennem en lille mail til koordinatoren lov til at starte på International Advertising alligevel (da det også var blevet godkendt af DMJX). HU er altså tilbøjelige til at gøre undtagelser, hvis man (ligesom mig) finder sig drømmelinje på skolen. Dog skal det siges, at jeg havde en del flere eksaminer og selvstudie end mine klassekammerater fra DMJX. Jeg skulle læse op på nogle business-teorier, som de andre studerende kendte i forvejen, og der var et forholdsvis højt niveau fra undervisernes side. Modsat, har jeg til gengæld haft en fast klasse gennem hele semesteret, hvor man på Creative Business skifter hold i hvert fag. Da man på Creative Business selv vælger alle sine fag, fik jeg indtrykket af, at man skal være mere obs på, hvorvidt eksaminer, fag, osv. ligger samtidig, hvilket undgås ved at gå i samme klasse.

Forbered dig på, at hollænderne er meget unge, og sjældent gider at forberede noget i skolen lang tid før deadline. Så team up med nogle andre udvekslingsstuderende til gruppearbejde, det får man mere ud af, og jeg tør vædde med, at det bliver lidt mere afslappende end den hollandske stil.

Bolig:

Det kan være drønsvært at finde bolig i Utrecht, hvis det ikke er igennem skolens partner SSH (Short Stay Housing), men får du plads der, så er det en drøm. Jeg kan anbefale at bo på kollegiet Johanna, hvor man bor lige over for skolen, har eget stort værelse og deler køkken, toilet og bad med 4-5 andre udvekslingsstuderende.

Ønsker du et værelse gennem SSH, skal du sidde klar på tasterne når de gør værelserne tilgængelige. Alle værelser bliver taget på under 5 minutter (ren festival-billet stemning), og hvis du ikke får et værelse derigennem, kan det være svært at finde noget. 

Gode råd og must do’s:

• Få en Swapfiets – det er det nemmeste og bedste
• Køb et OV kort (hollandsk rejsekort) enten i lufthavnen når du ankommer eller gennem deres hjemmeside. Hvis du har lyst til at rejse rundt i Holland, kan jeg anbefale at købe et ”Weekend-Vrij” kort til 35€ om måneden. Så rejser du gratis med tog i hele landet fra fredag eftermiddag til søndag nat.
• Tag på ture med ESN (Erasmus Student Network). Planlægningen er ikke altid spot on, men de er gode til at lave ture, arrangementer og fester, som du nok ikke var kommet på ellers. Cantus er fx et must 😉
• Gå ikke glip af King’s Day i foråret – hvis du kan, så få plads på en båd.
• Der er billige flix-busser direkte fra Utrecht, så tag til Belgien, Frankrig eller Tyskland, og oplev resten af Europa, nu hvor du er liiidt mere sydpå.

Jeg har fået nye venner fra hele verden, lært afsindig meget, fået fyldt kufferten med oplevelser og minder for livet, og jeg fortryder ikke ét sekund at være taget på udveksling. Hvis du overvejer at tage afsted til Utrecht, eller har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig på 27452@dmjx.dk

Af Lucas Johansen, kommunikationsstuderende

Er du til øl, pomfritter og et utal af kulturer sammenpresset på et sted, skal du tage til Bruxelles.

Bruxelles er ikke byen for dig, der regner med, at alle aktiviteter på din udveksling skal foregå udendørs, da min egen personlige vurdering er, at vejret er mere gråt og kedeligt end i Danmark. Til gengæld er det for dig, der vil bo et sted, hvor du kan opleve hele Europa – og mere til – på et sted.

Jeg vil herunder fortælle lidt om min faglige og sociale oplevelse på universitet IHECS samt min oplevelse af Bruxelles. 

Det faglige: 

At vælge fag på IHECS var ikke helt ligetil, da der blev ændret på, hvilke fag de tilbød løbende. Jeg var derfor nødsaget til at søge om forhåndsgodkendelse af flere omgange. Så vær forberedt på, at det ikke er alle fag, du har en idé om, du skal læse, som bliver udbudt. Du kan til gengæld forvente, at de undervisere, du skal have, er ekstremt dygtige og har masser erfaring – det er i hvert fald min oplevelse.

Jeg havde følgende fag:

• EU-public communication strategies
• Europe’s Culture and its specificities
• Diving into Investigative Journalism
• Education for Sustainable Development
• Civic Engagement
• French language course

Selvom jeg var nødsaget til at udskifte nogle fag, da de ikke blev udbudt alligevel – eller kun blev udbudt på fransk – var jeg tilfreds med de fleste af de hold, jeg fulgte. Min faglige vurdering er dog, at niveauet er lidt lavere end på DMJX. Det positive ved det er, at der så er mere tid til at være social og opleve byen.

Det sociale og byen:

Tager du til Bruxelles på udveksling, er du en af mange. Og det er ikke en dårlig ting. På IHECS følte jeg, at der var et godt sammenhold, og jeg brugte derfor det meste af min udveksling på at være sammen med de andre udvekslingsstuderende på IHECS. Vil man derimod gerne møde udvekslingsstuderende fra de andre universiteter, er det også meget lige til, da der bliver arrangeret aktiviteter for alle udvekslingsstuderende i Bruxelles, hvilket er meget populært.      

Bruxelles som by er meget unik. For det første er de utroligt glade for deres øl, pomfritter og vafler. Så vær forberedt på, at du nærmest kan finde de tre ting overalt i byen. Jeg er selv stor fan af deres øl, og de har nogle ret unikke barer rundt omkring, som er værd at tage en tur forbi.

For det andet er det en by, der er godt placeret, hvis man vil opleve flere storbyer, mens man er afsted – her er det værd at nævne Paris, der kun er omkring 1,5 times togtur væk, og Amsterdam, der er omkring 2,5 times togtur væk. Der er derfor rig mulighed for at opleve lidt af hvert, hvis man er afsted på udveksling i Bruxelles.

Et godt råd med på vejen:

IHECS er gode til at henvise til en masse hjemmesider, hvor man kan finde en bolig til sit ophold, men herfra skal man selv finde en lejlighed eller et værelse. Jeg vil derfor anbefale at melde sig ind i Facebookgruppen ”Danskere i Belgien” og lave et opslag derinde, hvor man søger et værelse eller en lejlighed. Jeg gjorde dette, og jeg endte med at få fat i et værelse til en markant lavere pris end størstedelen af dem, der havde fundet et værelse gennem de hjemmesider, IHECS anbefalede, gjorde.

Af Alma Kjær Agergaard, journaliststuderende

Jeg tog et semester på Lund Universitet i foråret 2023. Jeg havde lyst til et internationalt indspark i min uddannelse med lidt mere uni-indhold. Personligt var jeg dog ikke klar til en periode uden venner, arbejde og familie tæt på, så i stedet for et halvt år i udlandet, valgte jeg at bo i København og pendle til Lund. Selvfølgelig kan man både socialt og kulturelt få meget (mere) ud af sin udveksling ved at flytte væk fra Danmark. Jeg havde helt klart fået flere internationale venner og fået et større indblik i den svenske kultur ved at bo i Sverige fuldtid. Men hvis alternativet er at vælge udveksling fra, så kan det altså sagtens anbefales at tage sig en pendler-udgave.

Pendler-livet til Lund er meget overskueligt. Togturen fra København tager ca. 45 minutter, og den tid kunne altid bruges på pensum og mails på DSB’s wifi. Universitetet ligger kun 5-10 minutters gang fra Lund Centralstation, og du kan sagtens hænge ud i Lund det meste af dagen – togene går ofte.

Selve universitetet i Lund er fagligt ambitiøst og meget inkluderende. De har et stort udbud af enkeltstående kurser, som ikke kræver baggrund indenfor et specifikt fagområde. Jeg kunne derfor læse både ’Grøn økonomi’, ’Populærkulturens æstetik’ og ’Konflikt i Mellemøsten’. Vidt forskellige fag, som alle var relevante for en kommende journalist. Selvom Sverige ikke er det største kulturchok for en fra Danmark, så har Lund Universitet særligt mange internationale studerende, hvilket man mærker som udvekslingsstuderende. Jeg fik venner fra både Japan, Italien og Canada, og klasselokalet rummede både studerende fra Vestbredden, Usbekistan, Sverige, Mexico osv. Et udvekslingsophold på den anden side af Øresundsbroen kan derfor sagtens stikke lidt til ens skandinaviske blik på verden.

Byen Lund er virkelig cute. Du lærer hurtigt at finde rundt og kan orientere dig efter den 900 år gamle domkirke, der ligger solidt placeret i centrum. Herfra snor der sig gader med bindingsværks- og byhuse, museer, samt mødesteder for bestemte ”udvalg” på universitetet kaldet ”nations” og ”unions”. Disse udvalg kan alle være med i, og de arrangerer f.eks. billig frokost, hvor man mødes efter forelæsning og hænger ud. Byen er desuden så lille, at du ikke kan undgå at støde ind i folk fra universitetet, hvis du tager på café eller f.eks. går et smut forbi byens søde botaniske have.

Fagene er meget forskellige i læsemængde og undervisningsform. Underviserne har hver sin tilgang og en eksamen kan både være en kreativ video og en 12 siders analyse. Jeg elskede personligt ’Konflikt i Mellemøsten’, fordi underviseren med entusiasme fokuserede på faglige diskussioner fremfor på at memorere pensum i detaljen. Det samme gjorde underviseren til ’Populærkulturens æstetik’ – et fag, der forsøger at analysere medier(kunst, video, bøger osv.) på tværs af kunstform. Et meget teoritungt fag, der i princippet bød på alt for meget stof til et enkelt forløb på 7,5 etcs, men jeg lærte meget af den lille snippet viden, jeg fik med. Til slut vil jeg også virkelig anbefale faget ’Grøn økonomi’, der er mere samfundsfag end økonomi, hvor man med medstuderende fra hele verden får mulighed for at diskutere, hvordan man skaber en verden med et bæredygtigt økonomisk fundament.

Udveksling har allermest givet mig en mulighed for at møde og hænge ud med mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt og fagligt præsenteret mig for nye tilgange til at analysere medier, politik og økonomi.

Af Josefine Ljungqvist, kommunikationsstuderende

I foråret 2023 var jeg lidt over fire måneder på udveksling i Skotlands hovedstad, Edinburgh. Jeg valgte at tage hertil, da jeg tilbage i 2016 var på tur med min daværende højskole og forelskede mig i landet. Jeg valgte at søge en plads på Edinburgh Napier University, som normalt er beregnet til journalister. For mit vedkommende var det et bevidst valg, da jeg udelukkende ønskede, at have journalistiske fag på min udveksling, fordi jeg savnede det på DMJX. Når man søger denne plads som kommunikationsstuderende eller andet, skal man være opmærksom på, at Edinburgh Napier University kræver, at 2/3 af ens fag SKAL være journalistiske. Du skal derfor kunne lide journalistik, hvis du vil have en plads på dette universitet. Niveauet på fagene er gennemsnitlige og studerende fra DMJX vil uden problemer kunne følge med. Jeg gik i skole tre gange om ugen i 1.5-4 timer ad gangen, hvilket var markant mindre end på DMJX. Jeg havde derfor dejlig meget fritid til at hygge mig og rejse rundt. I forhold til at søge en plads, som i udgangspunktet ikke er beregnet ens studieretning, kan jeg ikke nævne nogle ulemper ved. Bare go for it!

Min boligsituation

Jeg boede på et kollegie som universitetet lejer ud til studerende. Jeg søgte igennem universitets egen side, hvilket gav mig ro og tryghed. Kollegiet hed Orwell Terrace og ligger i den vestlige ende af Edinburgh, kun 15 minutters gang fra Merchiston Campus, hvor man har de fleste af sine timer, hvis ikke dem alle, som journaliststuderende. Jeg kan virkelig anbefale at bo der, da du får dit eget værelse med dertilhørende badeværelse. Stue og køkken delte jeg med de otte andre internationale studerende, som jeg boede på gang med.

Det, at bo med andre internationale studerende gav et godt udgangspunkt til at få skabt nogle relationer på kort tid, da vi alle var i samme båd. Kollegiet koster lidt over 6000kr. om måneden, hvilket er lidt i den dyre ende.

Ha’ dog in mente, at det generelt er lige så dyrt at bo i Edinburgh som i København. Til gænglig er deres dagligvarer, restauranter, barer mv. billigere.

Mine bedste råd til dig, som gerne vil eller overvejer at tage på udveksling til Skotland

1. Bo sammen med andre! Enten på kollegie eller i en delelejlighed
2. Vær åben og tør at være den, der tager kontakt til andre!
3. Meld dig ind i en klub! Universiteterne i Skotland har deres egne sportsklubber og sociale fællesskaber man kan melde sig ind i til MEGET billige penge! Jeg meldte mig ind i yoga- og vandreklubben og var rigtig glad for det.
4. Prøv alt skotsk – både mad, musik, dans mv. Det er meget bedre og sjovere end man tror.
5. Tag ud i højlandet – gerne mere end én gang! Skotland er et af de smukkeste lande og der er SÅ meget flot natur at se.

Af Anna Kristine Dalsgaard og Emma Frigaard Finsen, kommunikationsuddannelsen

Amsterdam er den perfekte destination for dig, som gerne vil opleve noget nyt, få en masse sjove og skæve (wink wink) oplevelser, men uden at komme alt for langt væk fra Danmark. Byen har virkelig meget at byde på, men ligger også helt perfekt placeret til at rejse rundt i Europa. Vi har begge boet i Amsterdam i foråret 2023, og vi kan varmt anbefale det!  

Nice to know

Bolig: Inden vi kom til Amsterdam læste vi flere steder, at boligsituationen i Amsterdam var ret kritisk. Men frygt ej! Vi (og alle de andre udvekslingsstuderende vi har talt med) fik tilbudt bolig gennem universitetet, til hhv. 3500 kr. og 4200 kr. om måneden. En helt okay pris, når man ellers er vant til københavnske boligpriser. Vi boede begge to ca. 20/30 minutters cykeltur fra centrum i nogle lidt uinspirerende områder, mens flere fra vores klasse boede med kanaludsigt midt inde i byen til ca. samme husleje. Hvis du vil have mulighed for at bo inde i byen (uden at blive ruineret), skal du dog være klar på at dele køkken og evt. bad med andre. Apropos bolig, er et tip (hvis det er muligt for dig) at sikre dig, at du ikke ender med at bo i stueplan. For som vores hollandske studiekammerat sagde: “Hvis du bor i stueplan i Amsterdam, og siger du ikke har mus, er det bare fordi du ikke har opdaget dem endnu”. Bygningerne er gamle og charmerende i det meste af byen, men det betyder desværre også at musene har lidt for nemt ved at komme ind i bygningerne. Vi har heldigvis undgået dem udover et par sightings på gaden.

Apropos bolig og økonomi: Nej, du har ikke brug for en hollandsk bankkonto, og ja det er klart nemmere ift. forsikringer, banken, osv. at beholde din adresse hjemme i Danmark, hvis du har mulighed for det. Vi læste i øvrigt også inden vi kom herned, at Amsterdam var en meget dyr by – men hvis du er vant til københavnske priser, er det faktisk en smule billigere. I hvert fald hvis du vil købe øl, café-kaffe og vintage-shoppe.

Europas største cykelby: Få fingrene i en Swapfiets! Alle cykler i Amsterdam, og alle er lidt modigere på deres cykel end den typiske dansker. Men når man har vænnet sig til det, bliver det uden tvivl den nemmeste og bedste måde at komme rundt i byen. Er du så heldig at få venner på besøg, kan du også nemt (og forholdsvis billigt) leje en cykel til dem hos Donkey Bike.

Registrering og afregistrering hos kommunen: Inden for de første par uger skal du ned på kommunen og registrere dig – det påvirker ikke din adresse derhjemme, bare rolig. På HvA´s hjemmeside kan du se, hvor du kan tage hen, og på hvilke dage du kan møde op uden aftale. Der kan godt være lidt lang ventetid, fordi alle internationale studerende møder op samtidig. Men det er overordnet en rimelig smertefri oplevelse. Inden du rejser hjem igen skal du også forbi kommunen og afregistrere dig, så ikke de opkræver dig for skatter og andet. Her møder man også bare op uden aftale, med sit pas i hånden og oplyser dem om, hvornår man rejser hjem igen.

Byen

Amsterdam (eller Nordens Venedig) har mere end 1500 små brostensbroer, der løber hen over byens i alt over 100 kilometer lange kanaler. Husene er skæve og super charmerende, og ingen kan vist modsige os, når vi siger, at Amsterdam er en af de hyggeligste byer i Europa!

Hollændere er generelt meget dygtige til engelsk, meget åbne og måske også lige i overkanten af direkte. Og i forhold til direktheden, er det bare noget man skal vide og ikke tage personligt. For selvom vores lærere fx har været rimelig grove, når de har talt om andre studiegrupper eller de andre lærere, er vores indtryk, at det ikke stikker så dybt alligevel.

En anden god ting, hvis du er lidt nervøs over at efterlade alle du kender hjemme i Danmark, er at det er meget nemt at få besøg hjemmefra. Vi har begge to haft familier, veninder og kærester på besøg, og Amsterdam er “nem” at vise frem for sin bedste side! Det er nemlig som sagt en virkelig, virkelig skøn by.

Det faglige

HvA (a.k.a. AUAS) er det hollandske svar på en professionshøjskole og minder derfor på mange måder også om den struktur vi kender hjemmefra. Vi var omkring 30 mennesker i en klasse, der alle fulgte den samme minor (Global Trendwatching). HvA laver deres udvekslingsprogram om efter vores semester, og derfor er beskrivelser af vores enkelte fag nok ikke så hjælpsomme. Men måske vores generelle oplevelse alligevel kan forberede dig lidt.

Næsten alle vores eksaminer har været gruppeeksaminer, hvor vi har præsenteret enten research eller ideer til løsninger/kampagner. Man skal altså ikke være bange for at komme til at sidde og skrive flere tusinde sider i eksamensperioderne – som dem på University of Amsterdam (UvA) gør. Selvom undervisningsformen minder meget om DMJX, er niveauet lidt et andet. Så hvis du, ligesom vi gjorde, tænker at det faglige kommer til at være super krævende, så behøver du ikke bekymre dig. Vi går i skole 2-3 dage om ugen med undervisning i ca. 2 timer pr. dag. Læsebyrden har været nærmest ikke-eksisterende og man skal heller ikke forvente de helt store gruppediskussioner. Til gengæld skal man ruste sig med lidt tålmodighed, for hollænderne er ikke så glade for at gå i gang med arbejdet før de virkelig skal, og studiegrupperne er tilfældige.

En af de første dage på studiet fik vi en intro fra det internationale kontor på skolen, der fortalte, hvordan det er tæt på umuligt at få gode karakterer i Holland. De kører med en skala fra 1-10, hvor 10 er det bedste – eller som de siger: “Kun for guder”. Når de giver karakterer får man x antal point ud af 100, der så bliver konverteret til den endelige karakter. Man skal typisk have 5,5 for at bestå (hvilket svarer til 55 point). Vores oplevelse har dog været, at man klarer sig fint, hvis man bare løser opgaverne og gør sig en smule umage. Der er altså ingen grund til at stresse over at bestå.

I de officielle papirer fra skolen stod der, at vi først var færdige d. 7/7 med studiet, men i virkeligheden er det “allerede” den 21/6. Så hvis du skal booke bolig og ikke ved om du skal binde dig for hele juli – som vi begge var nødt til – så skriv til HvA og spørg hvordan kalenderen for semestret egentlig ser ud. For så er der måske nogle penge at spare der. Men generelt så strækker semestret sig længere end hvis du tager til Australien eller Vietnam. Til gengæld er de også vilde med ferier og helligdage, så man har flere pauser undervejs.

Hvis du overvejer at tage afsted til Amsterdam, er du velkommen til at skrive med spørgsmål til os på enten 27469@dmjx.dk (Emma) eller 27473@dmjx.dk (Anna).