Af Frederikke Kisum Andersen

University of Missouri er verdens ældste, og måske også bedste, journalistskole. Og efter et semester på netop dette universitet er det noget, jeg med stolthed kan skrive under på. I efteråret 2019 gik jeg på ‘Mizzou’, hvilket skolen bliver kaldt, og gennem mine fem måneder tillærte jeg mig egenskaber og erfaring, som jeg kun havde turdet håbe på. Mit semester var et af de bedste, hvilket også skyldtes gode venner på skolen, både internationale såvel som amerikanske, men også en håndfuld gode, erfarne og sindssygt dygtige professorer, der gjorde alt for, at vi udvekslingselever ville få så meget ud af vores ophold som muligt. 

Det var bl.a. fag som Broadcast News og ‘Newsy’, der gjorde mig mere hug på journalistikkens- og broadcast verdenen, og jeg har gennem mit udenlandske semester fundet ud af, at det er den vej, jeg ønsker at gå.

Det fantastiske ved Missouri er ikke kun universitet. Selvom det spiller en stor rolle i dagligdagen, er der ligeledes andre faktorer, der gør, at valget om at tage til Mizzou burde være noget, der stod højt på alles liste. Som noget ekstraordinært får man som én ud af de to danske studerende, der hvert semester bliver sendt til denne amerikanske delstat også en værtsfamilie. Tim Bach og Paula Stuebben tager sig nemlig af os danske studerende og tager os ind i deres hjem, som var vi deres egne børn. Jeg var afsted med en journaliststuderende, og vi boede i den såkaldte “dansker lejlighed” som alle danskere har mulighed for at flytte ind i. Her er allerede alle de ting, man har brug for, da lejligheden går igen fra de danske semestre, hvilket helt klart var noget, min roommate og jeg nød godt af og elskede. 

Selvom vi boede tæt på campus i vores dansker-lejlighed brugte vi dog utallige timer med Tim og Paula, der hurtigt blev som et hold forældre for os under vores udvekslingsophold. Vi var på regelmæssige ture med dem, spiste og lavede mad i deres hjem, sørgede for at få dansk kultur ind i hverdagen og egentligt bare nød at være i deres selskab. 

Parret har gjort det i over 12 år, men bare fordi jeg var elev nr. 41, som de havde valgt at tage ind i deres hjem, var jeg ikke mindre værd og interessant end de 40 andre, som de havde haft før mig. Det bedste er også, at man kommer til at lære de forrige elever at kende, da Tim og Paula tit snakker om dem, så på den måde følte jeg også, at man blev en del af noget ‘større’, netop fordi man også fik andre danske bekendtskaber i form af de studerende, der mange år forinden havde gået på Mizzou. 

Tim og Paula har uden tvivl været guld værd gennem min udveksling og har sørget for, at man får lov til at opleve “The American Way of Life” til punkt og prikke og i kombination med et perfekt skoleophold også, en dansk roommate og fantastiske oplever, har mit semester på University of Missouri uden tvivl været “one for the books”. Et semester, jeg aldrig vil glemme.

Af: Alexander Thorup Jensen

Et semester på Moscow State University er på mange måder et møde med en anden virkelighed. Selvom det er Ruslands klart største universitet, vil du sandsynligvis flere gange i løbet af dit semester tænke ”hvad er det lige, der foregår her?”

Selvom Moskva er i en rivende udvikling, er der stadig mange ting, der sidder fast i Sovjet-dagene, og du vil blive udsat for en del kompliceret papirarbejde. Til gengæld skal Julia, den internationale koordinator på MSU, have stor ros for at tilkoble forskellige søde frivillige til at hjælpe dig igennem det russiske bureaukrati.

Et semester i Moskva vil uden tvivl udfordre og øve din tålmodighed. Hvis du udelukkende tænker på at modtage den bedst mulige undervisning, bør du nok overveje, om du ikke bare skal blive hjemme. Undervisningen foregår i små hold på et ikke superhøjt niveau, så det bør være til at følge med. Til gengæld kan et ophold i Moskva give dig SÅ MANGE andre lærdomme og oplevelser.

Den journalistiske lærdom er nærmest ikke-tilstedeværende. Omvendt er stort set alle fagene kommunikationsrettet eller medievidenskabelige. Hvis du ønsker at supplere dine få obligatoriske skoletimer, afholder fakultetet flere mediekongresser, som du kvit og frit kan tage til – det gjorde jeg, og det var rigtig interessant og givende. Det giver dig også mulighed for at skabe relationer til nogle af verdens bedste medieforskere, som måske vil komme dig til gavn senere i din karriere.

Som sagt er det ikke undervisningen, du skal tage afsted for – det er alt det andet! Jeg tog afsted på egen hånd, og det er jeg glad for. Jeg har brugt megen tid på at lave mine russisk-lektier på fakultetet, hvor jeg har mødt en del unge studerende russere, der læser der til dagligt, og de er sindssygt søde og imødekommende – især når de finder ud af, at du er udlænding. Jeg har i hvert fald fået mange søde og gode russiske – og internationale – venner, som jeg er meget glad og taknemmelig for.

Tager du til Moskva, kommer du til at bo i én af verdens smukkeste, mest fantastiske og interessante byer i både vores samtid, fortid og fremtid. Du får mulighed for at forstå den russiske mentalitet på en måde, som du ikke kan læse dig til. Du vil mærke ungdommens mod og modstand, og du vil hver dag blive mødt af de gigantiske forskelle mellem det moderne Rusland og det bureaukratiske og totalitære Sovjet.

Hvis du overvejer at tage et semester i udlandet, så kan jeg kun give min bedste anbefaling. Det er en enestående mulighed for at tillære dig vigtige menneskelige og faglige egenskaber, samtidig med at du får oplevelser for livet.

Og hvis du tager til Moskva, så start allerede med at lære lidt russisk, når du beslutter dig for at tage af sted! Én af de ting, jeg ville have gjort om, var at starte med russisk længe før, jeg tog afsted. Du vil møde en virkelighed, hvor meget få udenfor fakultetet snakker andet end russisk, så vil hurtigt få trænet dit russisk. Desuden kan jeg på det kraftigste anbefale, at du tager imod tilbuddet om russiskundervisning på MSU, selvom DMJX ikke giver dig ECTS-point for det. Du vil have så få timer i dine obligatoriske fag, at du på sigt vil kede dig uden russiskundervisning til at fylde kalenderen lidt ud, og du vil hurtigt finde ud af, at et minimum af russisk er et absolut must, for du kommer ikke lige så langt med dit engelske, som du måske er vant til.

Selvom undervisningen i flere af fagene ikke er, hvad man kan forvente af Ruslands største universitet, kan du stadig godt tage en masse lærdom med hjem – men det kræver en indsats fra dig selv. Sørg for at tage på udflugter – både i og udenfor Moskva. Tag på de mange fantastiske og spændende museer og sug så meget til dig, som du overhovedet kan.

Sidst, men ikke mindst, så forbered dig på, hvad der møder dig. Og forbered dig samtidig på, at du aldrig ved, hvad der møder dig.

Af: Nicolai Dupont

University of Missouri er helt unik. Det er der sikkert mange andre, der ville skrive om deres udvekslingsuniversitet, men lad mig lige tale ud her.

Udover at være anerkendt som en af de bedste journalistskoler i verden (!), er Mizzou også det perfekte sted for dem, der vil opleve det ægte USA.

Jaja, Californien lyder fedt, men efter tre måneder med basketball i bar kasse på strandpromenaden efter skole, bliver det måske lidt fladt. Den slags redundans slipper du for i Missouri. For det første har de et ordsprog, der lyder “If you don’t like the weather, wait a minute…”. Selvom årstiderne nogenlunde følger de danske, kører de gerne med meget varm sommer og iskold vinter. Og så svinger det så meget, at det kan være 20 grader den ene dag, og -2 den næste – i vinterhalvåret i hvert fald.

Ægte amerikansk familie

Det her kan lyde underligt, men hovedårsagen til, at Mizzou er helt unik, er et ægtepar i deres bedste alder: Tim og Paula.

Tim og Paula bor i Columbia, cirka 15 minutter fra danskerlejligheden ved universitetet – nå, ja vi har vores egen lejlighed, der går i arv, så du slipper for at blive taget bagi af bolighajer i jagten på et værelse.

Tim er pensioneret brandmand og Paula er børnelæge. Lang historie kort: De elsker de danske studerende og besøger ofte Danmark. Jeg var selv deres 42. danske “barn”. De har ingen børn selv, og det betyder 2 ting:

1: De har evig mønt

2: DU kan blive hele deres verden i et helt semester, hvis du altså gider den slags. Hvis du hellere bare vil passe dig selv og rende rundt og opleve USA alene, så er de også helt cool med det. Betragt det som et tilbud.

Tim og Paula elsker at rejse, og Tim især elsker at spørge de danske udvekslingselever, hvad de gerne vil se og opleve i USA for så at få det til at gå i opfyldelse. Han og Paula er i øvrigt øl-entusiaster og har deres egen bar i kælderen, så de er slet ikke så kedelige, som normale forældre.

Derudover er de kæmpefans af Mizzous sportshold, så kommer du i efteråret får du mulighed for at opleve skolens footballhold spille foran 75.000 tilskuere – fra en VIP-lounge, som Tim og Paula er med i. Ellers er de også fast inventar til basketball. 

Bliv hakket og få din bronz’ on

Mizzous campus i Columbia er stort. Listen er lang, men mit absolutte favoritsted er deres rec-center. Et center med flere store fitnesslokaler, squash, basketballbaner, indendørs pool, dampbad, sauna, udendørs pool og andre ting, jeg aldrig nåede at udnytte. Temperaturen mellem maj og oktober kan snildt nå op på 30-35 grader, så der er rig mulighed for at dase ved poolen og oparbejde en god tan, mens folk derhjemme finder handskerne frem.

Journalistskolen på campus ligger i den anden ende, men den er til gengæld lige på hjørnet, der adskiller campus fra downtown Columbia. Så det bliver ikke mere centralt. Desuden ligger danskerlejligheden 5 minutters gåtur fra journalistskolen, mens de dorms, de andre udvekslingsstuderende bor i ligger 10-15 minutter væk. Nemt.

Amerikansk journalistik når det er bedst

Journalistskolen er som sagt kendt som en af de bedste i verden. Og den er da også ganske fin. I forhold til DMJX er den ikke lysår foran, men jeg kan se pointen. Amerikansk journalistik er en smule anderledes end dansk, så dele af mine fag var mere et spændende indblik i deres måde at gøre tingen på, end ting, jeg rent faktisk kan bruge derhjemme.

Omvendt var der fag som Newsy (det hedder vist noget andet officielt), som jeg synes var helt enormt interessant. Her lærte man er være vært på de der explainer-videoer, som bliver mere og mere populære. 1 minut, hvor man tager en sag, der fylder meget i medierne og forklarer, hvad det i bund og grund handler om.

Hvis du vælger at melde dig til ’Broadcast News’-klassen, får du mulighed for at være reporter og måske endda vært på den lokale TV-nyhedsstation KOMU8. Centralmissouris TV Midt/Vest. KOMU8 News er en del af NBC. Den eneste college-tv-kanal, som rent faktisk er professionelt drevet. Det ser vildt nok ud på CV’et, at man har været journalist for NBC. Hvis du gerne vil det, så sørg for at vælge ’Broadcast News 2’, da 1’eren ikke sender elever til KOMU. 3’eren er for profferne, siger de. Hvis du har lavet TV i Danmark, kan du sagtens følge med, men tidsmæssigt er 2 og 3 enormt krævende, og med Tim og Paula i baghånden er det en god idé at vurdere, hvad du vil prioritere højest. 

Mizzou er vanvittigt fedt! Søg, søg, søg!

Held og lykke,

Nicolai Dupont

Af Frederikke Rørvang Mikkelsen,
Kommunikationsstuderende v. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)

Søren Kierkegaard skrev engang noget a la, At vove er at tabe fodfæstet for en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Med fare for at lyde som en kliche, så jeg vil nu alligevel påstå, at jeg vovede, da jeg en blæsende efterårsdag besluttede at søge udveksling under fjerne himmelstrøg. Og jeg vil også gå så langt som at sige, at jeg tabte fodfæstet, da jeg i februar befandt mig i et air-con koldt undervisningslokale på RMIT University i den tætpakkede vietnamesiske hovedstad, Hanoi. Det stille lokale stod i skærende kontrast til den støjende storby, og stilheden skulle vise sig at blive kendetegnende for min tid på universitetet. 

Som medlem af den vesterlændings-kvartet, der studerede på den forholdsvis lille campus, var jeg den eneste, som ikke havde asiatisk baggrund på alle mine hold. Og den undrende, spørgende og selvstændige tilgang, vi i det danske uddannelsessystem er blevet flasket op med, stod for mig i diametral modsætning til den vietnamesiske. Her er undervisningsformen nemlig, i mine øjne, i langt højere grad præget af en facitsøgende, pligtopfyldende og autoritær tilgang. Det er selvfølgelig ikke så underligt med tanke på, at Vietnam generelt har en konservativ, patriarkalsk kultur, hvor respekt og stolthed er alfa omega for din person. Jeg oplevede derfor hurtigt, at min danske direkthed og udtrykte underen i fagligt øjemed blev mere værdsat af mine amerikanske undervisere end vietnamesiske.

Men det kom alligevel som en overraskelse, da jeg en eftermiddag, i en samtale med to kvindelige medstuderende, blev bekendt med at mit oplevede engagement, for nogen fremstod respektløst overfor mine ældre undervisere. Den samtale fik mig til at reflektere over, hvordan jeg skulle begå mig i et miljø, hvor vores definitioner af værdierne høflighed og respekt var så åbenlyst forskellige. Og det var en balanceøvelse, for hvordan tilgår man en sådan opgave uden at miste sig selv?

Jeg vil lade spørgsmålet stå åbent til refleksion, for jeg tror stadig ikke, at jeg har fundet et endegyldigt svar. Men den eftermiddag, blev for alvor starten på et venskab og fagligt samarbejde, som jeg tror, både de og jeg, har fået læring ud af, som vi ikke nødvendigvis ville kunne lære gennem et valgfag i kulturel kommunikation på CBS.

I min ansøgning til legatet fra Knud Højgaards Fond, skrev jeg, at 2019 for alvor skulle være året, hvor jeg ville tage det største skridt på vejen til at blive den kommunikatør, jeg har ambitioner om. Netop fordi, jeg ville placere mig i en helt anden kulturel kontekst, for på egen krop at lære hvordan man bliver en dygtig kommunikatør på tværs af kulturer.

Jeg vil derfor gerne benytte denne lejlighed til at sige tak. Tak fordi i gav mig muligheden for at tabe fodfæstet for en kort stund, der gav mig nye værktøjer til min kommunikative rygsæk. Det er værktøjer jeg i dag bruger i min praktik på det danske Generalkonsulat i Chicago. Men jeg vil særligt sige tak for, at I gav mig det økonomiske overskud, der gav mig mulighed for at opleve Vietnam og dykke ned i nogle kulturelle og eksistentielle spørgsmål, jeg fremover kan bruge som balancestang i livets linedans.

Navn: Rose Olivia Runstedt Klausen

Uddannelse: Kommunikationsuddannelsen på DMJX København (Kommunikatør)

Mit udvekslingsophold i New Zealand bød på et møde med en af de mest imødekommende kulturer, jeg nogensinde har oplevet, et internationalt netværk – og en tilværelse tæt på magisk natur, der efter hvert et vejsving ændrer sig og efterlader dig med åben mund. Et udvekslingsophold er både dannende og uddannende. Jeg besteg vulkaner, mødte folk der knapt havde hørt om sociale medier, blev klogere på reklameverdenen, kommunikation, radio og filmproduktion, og helt nye uforudsigelige områder som landbrug og vineksport. Jeg mødte en ekstremt venlig befolkning, der sætter pris på nysgerrighed og et åbent sind. Og jeg tilbragte lande aftener på universitet, i forstadsområderne og på de asiatiske lokale gadekøkkener.

Udviklingsopholdet var første gang, jeg skulle rejse alene. Og ikke bare rejse. Flytte – alene til et andet land på den anden side af jorden. Jeg landede kl. 05.30 natten til mandag og var efter en kort, smuk biltur fremme på adressen til mit nye hjem i Auckland, NZ. Omgivet af 19-årige drenge, der så ud til at være på deres livs rejse væk fra forældrene for første gang, befandt jeg mig nu i WSA – Wellesley Student Apartment, mit hjem de kommende 6 måneder. WSA er et 14 etagers slidt studielejlighedskompleks beliggende midt i Auckland CBD – 5 minutter fra universitetet og 2 minutter fra Aucklands bedste 6 dollar sushi. På trods af overprisen på de 7 kvm studielejligheder, blev WSA stedet, der fra dag ét gav mig et socialt netværk og som i dag rummer nogle af mine bedste hverdagsminder. Grundet et lavt antal sociale arrangementer for nye internationale studerende, var det en lettelse at bo med andre unge, som var i samme situation, som jeg selv.

Da studiet startede og jeg spændt gik til mine første klasser, fornemmede jeg hurtigt, at niveauet var meget højt, trods jeg vidste om, at jeg havde meldt mig på sidste års fag og forventede en seriøs undervisningsform. Problemet var, at mine valgte fag lå indenfor en helt anden faglig gren (som f.eks. Screen Production og Documentary), som jeg på min nuværende studie på DMJX aldrig havde beskæftiget mig med før, men som de resterende studerende havde mestret i to-tre år. Jeg endte derfor med at bytte tre ud og de fire valgte fag, så nervøsiteten over at falde for langt bagud, ikke skulle tage over – og så jeg sikrede mig et godt læringsforløb.
Jeg endte derfor med at læse Radio Production, Advertising Art Direction, Contextualising Creative Industies og Noho Marae – fag som alle har udviklet mig fagligt og giver mit nye færdigheder, jeg i dag kan bruge i mit arbejdsliv og har stor gavn af.
Radio Production omhandlede både teori og analyse af radioindustrien i New Zealand, som på mange måder er langt bagud fra Danmark, men som alligevel gav mig et godt indblik i arbejdet med radioformatet og ikke mindst industrien. Vi lærte helt praktisk at arbejde med interviewformer – og teknikker, ’talkback scripts’, reklamer og selve udstyret.
Advertising Art Direction var mit yndlingsfag og en drøm at få lov til at studere. Min underviser var ekstremt engageret i at udvikle den enkelte elev, og vi fik lov til at dykke ned i faget med en både praktisk og teoretisk tilgang; fra ideudvikling, sketching, visuals, typography, placering, farver og eksekvering mv.
Contextualising Creative Industies var det klart hårdeste fag, at komme igennem. Min underviser var engageret og pressede de studerende hårdt til at levere svar og afleveringer på et højt refleksivt og fagligt niveau. De internationale og engelske teorier og tekster var svære at komme igennem, men er noget af de mest spændende, jeg nogensinde har læst. Faget har givet mig indblik i den kreative branche på et internationalt niveau, og jeg vil uden tvivl kunne bruge det en lang vej hen i min egen karriere.
Noho Marae var et kulturelt og kunstnerisk fag, som omhandlede Maori kulturen i New Zealand. Det gav et unikt og dybdegående indblik i kulturen og den spændende historie, der både rummer konflikt, religion – og kultursammenstød og næstekærlighed.

Helt overordnet, er Auckland University of Technology et universitet med styr på det hele. Underviserne er enormt kompetente og fagene udviklende. De kombinerer digitale medier, teknologi og kommunikation og tilgår feltet både akademisk, kritisk og praktisk. Jeg har arbejdet kreativt og prøvet ting af, jeg ikke ville have adgang til på DMJX. De har alt teknisk udstyr til rådlighed; fra gratis fotostudier, greenscreens, kameraer mm., og sætter pris på studerende, der ønsker at teste nye formater og arbejde praktisk med fagene udenfor studietiden.

Mit studieophold i New Zealand er uden tvivl en oplevelse for livet. Det var været dyrt, da huslejen er høj og priserne minder meget om de danske. Men det var alle pengene værd. Auckland, som jeg boede i, er New Zealands største by og er i sig selv travl og turistet by. Den mangler helt konkret historie og kultur, da alt er nyt og folk er internationale tilflyttere, der kommer der til fra hele verden. Men med det sagt, er Auckland i fuld gang med at skabe sin egen fortælling og rummer bestemt hippe områder hvor mode, kunst og musik lever højt, når bare man har nysgerrig nok til at søge efter det. Opholdet har været et privilegium, og jeg er uden tvivl vendt tilbage til Danmark med en langt stærkere kommunikationsprofil og kulturel forståelse. I dag ved jeg, at jeg kan stå på egne ben. Jeg ved, at jeg kan kaste mig ud i det ukendte og mestre det, uden at falde. Noget, jeg for altid vil tage med mig i mit professionelle virke og som har haft stor indflydelse på et personligt niveau.

Af Rebekka Fagerlund, Kommunikationsstuderende på DMJX

På Auckland University of Technology (AUT) fandt jeg alle de praktiske fag, som jeg drømte om på kommunikationsuddannelsen hjemme i Emdrup. Jeg fandt også et land med den vildeste natur!

Universitetet

Lad os være ærlige. De færreste tager på udveksling for at lære en masse. Alligevel er det klart universitetet, der har givet mig mest – og jeg er altså ikke en stræber. AUT har nemlig nogle rammer og nogle fag, der gav mig de vildeste muligheder for at lære de ting, som jeg ikke får i undervisningen hjemme på DMJX.

Jeg havde fagene: Visual Communication, Digital Video, Radio Production og Noho Marae.

Visual Communication:

Helt fra bunden har jeg lært grundprincipperne i Adobe-programmerne Illustrator og Photoshop og InDesign. Vi lavede en infografik i illustrator, et manipuleret billede i Photoshop og en artikel i InDesign. Sideløbende lærte vi lidt om teorien bag visuel kommunikation.

Først og fremmest har faget givet mig de fedeste praktiske værktøjer til at arbejde visuelt. Desuden har faget vækket en kreativ begejstring, som jeg virkelig dyrker og har langt større selvsikkerhed i i dag.

Digital Video:

Klart mit yndlingsfag. I digital video lavede vi en kort dokumentar og en reklamefilm med VFX (som betyder visual effects). Og i dette fag viste universitet sig fra sin sejeste side. AUT er nemlig udrustet med alt det udstyr, man kunne drømme om. Det betyder, at jeg, til produktion af mine opgaver, have adgang til ubegrænset leje af lys- lyd- og kameraudstyr af virkelig god kvalitet. Hertil kommer også deres TV- og green screen-studier. Det har været en kæmpe legeplads, og jeg har lært meget mere om videoredigering, lyssætning og særligt brugen af After effects.

Radio Production:

Nok mit hadefag. Det viser sig, at New Zealandsk radio er meget anderledes end dansk. Særligt det kommercielle spiller en vigtig rolle. Derfor brugte vi mange uger på at skrive reklamer. Vi skrev desuden manus og lavede interviews (det var ok). Endeligt skrev vi en stor opgave om Radioens udvikling i New Zealand… det var lidt scary, når kom til landet for 3 mdr. siden.

Noho Marae:

I New Zealand findes en stor befolkning, der stammer fra Mauri-kulturen. Faget er kun for udvekslingsstuderende, og det giver en grundlæggende forståelse for -og introduktion til netop Mauri-kulturen. Det er et fag, jeg kun kan anbefale. Først og fremmest fordi det er rart at forstå den kultur, som fylder rigtig meget, når man rejser rundt i landet. Sekundært fordi det er mega hyggeligt og ikke særlig hård.

Den vildeste natur

Og så til det rigtig sjove. Næsten hver weekend, rejste vi udvekslingsstuderende ud i landet sammen. Og når du rejser i New Zealand, føles det som om, at hele verdens natur samlet i et land. Længst mod nord finder du Cape Reinga med ørken, tropisk klima og lækre strande, centralt i landet finder du flere lækre strande og gysere, som man kun har set dem på Island. Sydligst i landet kan du vandre i gletsjerne og se pingviner og bjerglandskaberne. Desuden er man jo tæt på Australien og de fantastiske øer i det sydlige Stillehav. Derfor to jeg mig også en god lang påskeferie i campervan ned af den Australske Østkyst. Så hvis du er til hiking, vild natur, skøre naturfænomener og lækre strande, er New Zealand for fedt!

Alene iblandt 100 andre mennesker

Og så til det ærlige. Det var pisse hårdt at være på udveksling! Jeg boede på campus. Det, der hedder Wellesley Student Apartments. Det er et rigtig fint og bekvemt sted at bo, men man er omgivet af ca. 100 andre udvekslingsstuderende, ca. 600 meget unge studerende og 4 room mates, som alle prøver at finde sin plads i det sociale liv (og hierarki).  Det synes jeg ærligt talt, var rigtig hårdt.

De mange mennesker, grupper og utallige sociale sammenkomster var et kæmpe pres for mig. Jeg havde svært ved at være omgivet af så mange mennesker, som jeg ikke rigtig følte mig tryg ved konstant. Derfor synes jeg aldrig rigtig, at jeg fandt min plads, og i dag ville jeg nok ønske, at jeg havde boet udenfor campus. På den positive side fik det mig til at indse, hvor heldig jeg er med at have et rigt socialliv med gode og stabile venskaber hjemme i København.

Så konklusionen er nok: hvis du er klar til socialliv på fuld smadder med fester og 110 km. i timen hele døgnet, skal du bo på WSA. Hvis du er en rolig type og bryder dig mere om få, nære relationer, ville jeg vælge noget andet.

Af Line Sahl

”Skal du så til Dublin?” blev jeg spurgt, hver gang jeg fortalte, at jeg skulle på udveksling i Irland. ”Neeeej”, måtte jeg så svare og begynde på en længere forklaring på, hvor Limerick så lige ligger, og hvorfor jeg havde valgt netop den by – og altså ikke Dublin. I dag fortryder jeg slet ikke min beslutning – tværtimod.  Jeg nåede at forelske mig fuldstændig i byen, øen og dens beboer.

Irland er et utroligt spændende land, og man mærker historien og kulturen nærmest overalt hvor man går – uanset om det er på de små gader fulde af pubs og små farverige butikker, eller om det er i den grønne natur, hvor gamle borge og tårne konstant skyder op. Øen er ikke særlig stor, hvilket også er en kæmpe fordel. Det er nemlig forholdsvist nemt at komme rundt, så det er en oplagt mulighed for bare at hoppe på toget eller bussen og få set en hel masse steder i Irland. Noget jeg selv udnyttede til fulde. Jeg brugte rigtig mange weekender og dage på at rejse rundt og suge den irske kultur og ikke mindst helt fantastiske natur til mig, så det er helt sikker noget af det, jeg især vil huske fra mit udvekslingsophold.

Limerick er en mellemstor by. Den ligger på vestkysten af øen og bliver delt i to af Shannon River, der skærer lige igennem byen. Der er både en moderne del af byen og en middelalderkvarter med en borg, katedral og små hyggelige og finurlige gader med små pubber og butikker. Derudover er der universitet, som nærmest er en hel by for sig. Det hele er samlet på et stort campus – de forskellige uddannelser, koncertsalen, sportsarenaen, spisesteder og selvfølgelig Stables Club – pubben/fredagsbaren. Helt generelt er campus utrolig skønt, og der er mange smukke steder at besøge.

Jeg valgte også at bo på campus. Det betød, at der var lidt længere ind til selve byen, men at jeg ikke skulle med bus eller cykel for at komme i skole. Den beslutning fortryder jeg ikke. Det gjorde mange ting meget nemmere. Det var heller ikke særlig svært at finde bolig, da man skriver sig på en venteliste og prioriterer de forskellige kollegier, og så krydser man ellers fingre for, at man får sit ønske opfyldt. Jeg vil helt sikkert anbefale, at man vælger at bo i Dromroe eller Cappavilla. Det er lidt dyrere end det billigste sted, men der er eget badeværelse på værelset, og placeringen er skøn. I de to ’villages’ bor man seks sammen, så kollegielivet gør det også en del lettere at finde nye bekendtskaber. Selv boede jeg med fem forskellige nationaliteter, så det var virkelig også fedt.

Universitetet indbyder til, at man griber muligheden og mødes med en masse forskellige mennesker med forskellige nationaliteter, interesser og valg af uddannelse. Der er et hav af forskellige clubs og societies, man har mulighed for at melde sig ind i – og jeg kan ikke andet end anbefale, at man gør det. Jeg endte med at melde mig ind i fire blandt andet The International Society og Outdoor Pursuits Club. Førstnævnte arrangerede mange ture rundt i landet til historiske steder og byer, hvor sidstnævnte i hver weekend havde en eller anden form for vandre- eller klatretur. Hvis man som jeg bliver helt vild med den irske natur, er det i hvert fald en oplagt mulighed for at komme afsted.

Skolen i sig selv er også helt ok. Jeg skulle vælge fire fag i alt – tre journalistiske og et andet fag. Som udgangspunkt var de alle udmærkede, og jeg har da helt sikkert lært noget nyt, men jeg må nok også indrømme, at kravene vist er højere i Danmark. Skolen og den international afdeling er også rigtig gode til at hjælpe, hvis man har spørgsmål, og så er der arrangeret en introuge, som jeg helt sikkert vil anbefale, at man deltager i, da man får en masse nødvendig viden.

Et par gode råd, hvis du beslutter dig for at tage til det her helt fantastiske sted:

• Søg bolig i god tid, og beslut dig for om du vil bo on- eller off-campus
• Meld dig ind i de mange ’clubs and societies’. Det er en super god mulighed for at møde nye mennesker og ikke mindst komme rundt og se Irland
• Hav altid kontanter på dig. Det er ikke altid, at du kan få lov til at betale med kort.
• Dyrk den irske kultur, og husk at besøge nogle af de mange pubber rundt omkring – og få en ‘pint’ eller to
• Limerick har både et hurling- og rugbyhold, så tag ind og se en kamp – også selvom du ikke kender reglerne helt. Vi så en rugbykamp på Thomond Park Stadium, hvilket var en oplevelse, da holdet og tilskuerne har et par stærke traditioner, der skal overholdes.
• Og det vigtigste: Husk at nyd det! Det går alt for stærkt.

Af Karoline Roselil Lerche Ditlev Nielsen

Rusland er et utrolig skørt sted, og du bliver testet. Rusland er også et utrolig fantastisk sted, som sender dig hjem med mange mærkelige oplevelser og meget mere tålmodighed, end du havde, da du kom. For intet i Rusland er nemt, og bare det at betale sin husleje på skolen kollegie skal der sættes et par timer af til. Det gør det heller ikke nemmere, at ingen taler engelsk. Overhovedet. Ikke engang hende, hvis job er at forny de internationale studerendes visum. Det er lang hen ad vejen noget man vænner sig til, og noget man begynder at se en vis charme i, men har man en dårlig dag i Rusland, skal man lige lære at tælle til ti og måske endda lidt mere.

Tager man til Rusland for at dygtiggøre sig og lære en masse i skolen, skal man nok genoverveje, om det er her, man vil hen. Det handler ikke kun om, at journalistik i Rusland er underlagt nogle helt andre rammer, end vi er i Danmark, men at undervisningen, jeg fik på Moscow State University, virkede noget tilfældig og desværre meget lidt brugbar. Men læser man lidt mellem linjerne, i det de fortæller i den sparsommelige undervisning, kan man uddrage nogle interessante observationer om russisk kultur og tankegang, som for mig har været meget lærerigt. Det er en meget speciel kultur, med nogle til tider finurlige og uforståelige regler, der ikke rigtig giver mening. Det kan nogle gange opfattes, som om Rusland gerne vil modarbejde dig og at alt skal være unødvendigt svært og bøvlet. Men man lærer også hurtigt, at historien i høj grad har sat sit præg på Rusland, og at det gamle sjovjet stadig påvirker landet. – og det er spændende at opleve. Er man meget fascineret af russernes historie, kan man endda få taget et billede med en udklædt Stalin flere steder inde i centrum.

Skolen og kollegiet arrangerer intet socialt, og næsten ingen studeren taler engelsk. Derfor har det haft stort betydning for mit ophold, at jeg tog afsted med en makker. For så var der en, jeg kunne grine ad tingene med, en jeg kunne hænge ud med og bande lidt over det rigide system med, når det var brug for det. Så at tage afsted sammen med en vil være en klar anbefaling fra mig. Man søger ikke nye venskaber i Rusland, som man gør i Danmark. Vi har også kun været tre personer i klassen, så der var heller ikke mulighed for at møde mange mennesker der. Ud over at have en makker, har mit ophold også været godt, fordi jeg er meget fascineret af Rusland og måske har en særlig interesse i landet og dets strukturer. – Og en særlig interesse, tror jeg måske, er godt at have, når man skal være i Moskva længe.

Da ingen taler engelsk, er det også en klar fordel at kunne tale lidt Russisk. Det gør det også nemmere for russerne at kunne lide dig, da de ikke først af syne er det mest imødekommende folkefærd, jeg har mødt. Russisk er der også rig mulighed for at lære på fakultetet. Undervisningen er minimal, så jeg supplerede for eksempel min undervisning med 9 timers russisk om ugen, og jeg var stadig ikke i skole mere end tre timer om dagen.

Et par gode råd, til dig der har bestemt dig for at tage af sted:

• Start til russisk på aftenskole nu!
• Forvent ikke det bliver nemt. Men forvent at det bliver sjovt, hvis du kan grine af rigide systemer og bureaukrati.
• Vær forberedt på at spise mad, du aldrig finder ud af hvad er.
• Bliv ikke sur over himmelvendte øjne der kommer, når russerne finder ud af, du er udlænding.
• Stil ikke spørgsmål, når noget er umuligt. Sådan er det bare, og de behøver ikke forklare hvorfor.
• Læs lidt op på Dostojevskij, Tjajkovskij, Pusjkin osv. Russerne er meget stolte af deres kulturhistorie, og det er billige points.

Af Helene Høgild – journaliststuderende

3.semester journalistik foregik for mig på City University of London. Det var en oplevelse, som gav mig mulighed for at arbejde mere med emner, jeg synes er interessante, men ikke mindst gav det mig venner fra hele verden.  Hvis udveksling er noget, som man kunne tænke sig, så kan City University og ikke mindst London helt klart anbefales.

Jeg altid har været fascineret af England, den engelske kultur og dens historie. Derfor var det et oplagt valg for mig. London er en gammel by med en fascinerende historie, som man ikke kan undgå at falde for. Det er samtidig en international by, hvor du møder mennesker fra alle verdenshjørner. Derfor valgte jeg også at tage på dagsture ud af London, til blandt andet Dover, Brighton og små engelske landsbyer for også at opleve, hvad dette England har at byde på, da det kan være svært at opleve den rene engelske kultur i en så international by som London.

En spændende hverdag venter på City University

På City University kan du vælge 4 forskellige fag. Jeg valgte fagene Historic London, Politics of Britian, Foregin Policy Analysis og Social Media Journalism. Du kan frit vælge mellem fagene, som universitetet tilbyder, så du kan designe dit skema, så det passer til dine interesser. Jeg gik i skole 3 dage i ugen: mandag, tirsdag og onsdag. Dette gav mig rig mulighed for at gå på opdagelse resten af ugen. Ikke at have undervisning om fredagen er også anbefalingsværdigt, da det giver muligheder for at tage længere væk i en weekend eller at få besøg fra DK. Jeg anbefaler, at man vælger Historic London. Faget går ud på at tage på guidet ture rundt i London. Eksamen er meget overskuelig, og der er ikke meget arbejde udover de par timer, man har undervisning om ugen. Det giver derfor et ekstra frirum samtidig med, at man kan få et godt indblik i den by, man har valgt at flytte til.

Du kommer til at være tilknyttet én gruppe af udvekslingsstuderende, selvom at du har undervisning sammen med dem, som går fast på universitet. Der er ikke mange muligheder for at lære de engelske studerende at kende, og jeg var primært sammen med de andre udvekslingsstuderende, som jeg fik et rigtig godt forhold til. Til gengæld er universitet gode til at tage sig af deres udvekslingsstuderende, og det er utrolig nemt at lære, hvordan et liv på universitet fungere.

Da jeg primært var sammen med udvekslingsstuderende, valgte jeg at komme i en engelsk kirke, så jeg også kom i et miljø uden for skolen, og dermed lærte folk at kende, som boede fast i London. Det vil jeg også anbefale, at man gør. Det behøver ikke at være en kirke, man der er alt i London og helt sikker også et andet socialt miljø end kirker, som man kan melde sig ind i.

At bo i London

Jeg valgte at finde en flat share gennem airbnb. Lejligheden lå i West Hampstead (zone 2) ca. 30-40 min fra skolen. Det passede fint, da der var gode muligheder at komme alle steder hen i London. Jeg ville derfor ikke anbefale, at komme længere ud, da det giver enormt meget transport tid, også er det ikke lige så nemt at deltage i sociale arrangementer.

I lejligheden boede der folk fra hele verden til London, som var på midlertidigt ophold. Det gav mig mulighed for at møde endnu flere mennesker, og tale en masse engelsk. Jeg gav i gennemsnit 6300 kr i måneden for at bo der inklusiv forbrug. Det er en rimelig husleje, når man tænker på placeringen i London. Hvis du kommer længere ud end zone 1 og 2, kan du nok få det lidt billigere, men så kommer du også til at betale mere for transport, også sparer du ikke meget.

Hvis man vælger at tage til London, skal du være klar på, at der er flere ting, som er dyrt. Flere ting koster ca det samme som i Danmark, men især offentlig transport og husleje er eksempler på, at det er noget dyre, end hvad vi er vant til i Danmark. Til gengæld var min oplevelse, at mad var billigere.

Hvis du vil på udveksling i en fed by, opleve et internationalt fællesskab, samtidig med at du kan gå på opdagelse i en britisk kultur med et godt pub miljø, så er London og England en fed mulighed.