HONG KONG – kontrasternes by

Hong Kong Baptist University

Af: Camilla Bruun Hansen, Kommunikationsstuderende, DMJX Aarhus

Efterår 2019

”Kinesere er super overtroiske. Til fødselsdage spiser vi nudler, fordi nudler er lange, og derved viderebringer vi ønsket om et langt liv til fødselaren. Men ikke nok med det. Ved det kinesiske nytår giver vi små røde pakker til børn og ugifte voksne mennesker for at ønske dem held og lykke i livet.”

Sådan sagde min underviser i Intercultural Communication en tirsdag eftermiddag i oktober 2019. Siden da har min liste med fun-facts om Hong Kong-kinesere vokset sig utrolig lang. Nogle har jeg lært fra denne fremragende class, som jeg vil anbefale alle at følge, andre har jeg oplevet by first-hand experience i min færden rundt i denne utrolige by.

Hong Kong er en sjov, vibrerende og hektisk by, der aldrig står stille. Byen er et herligt miks af kontraster, traditionel kinesisk kultur og den moderne verden. Du skal tage på udveksling til Hong Kong, hvis du vil prøve noget andet og nyt, samt drikke din Espresso Martini på verdens højeste skybar. Husk på, at Hong Kong er Asiens navle, og jeg kan love dig, at den vil behage dig, hvad enten du vil blive en haj i Strategic Management eller have friheden til at rejse til Sydkorea, Borneo (Malaysia) eller Mainland China, you name it i dine weekender. Derudover skal du ikke meget mere end 30 minutter med MTR eller bus, før du finder en strand, et nulevende fiskersamfund eller er ude i det mest vilde og storslåede natur, hvis du er klar på en hike.

Hvis du er typen, der altid lige skal se, hvad der gemmer sig bag næste sving på vejen, tænker: ”jeg er ikke taget den halve klode rundt for at sidde på biblioteket hele semestret”, og desuden sidder og kigger på flybilletter bare lige for at tjekke udbuddet, så vil jeg på det kraftigste anbefale dig at lægge dit timetable strategisk, så du hver uge har en forlænget weekend.

Jeg havde selv kun classes mandag til onsdag, og det var helt perfekt til at tilfredsstille min oplevelses- og rejselyst. Desuden havde jeg besluttet hjemmefra, at når nu DMJX gav mig den mulighed, at jeg ikke skulle have fag under kommunikations- og journalistikhatten, så var det en oplagt mulighed for at lære noget om Hong Kong og Kinas historie, kultur samt at få en indsigt i, hvad den britiske kolonisering af byen har gjort ved befolkningens i forhold til moderlandet, og hvilke politiske strømninger byen står overfor i dag. Politiske strømninger fik jeg et first-hand indblik i, men mere om det senere.

Hvis du er interesseret i, hvilke classes jeg havde, så se med her:

  • GFHC 1045_Hong Kong between Past and Present
  • JOUR3097_Current Hong Kong Issues for Communicator
  • ORGC3015_Intercultural Communication
  • BUSI4006_Strategic Management
  • ECON3006_Asia-Pacific Economics

Efter min opfattelse er undervisningsniveaet på HKBU lavere, end hvad du kender det hjemmefra DMJX. Det kan selvfølgelig variere alt efter, hvilke fag du vælger at følge. Til gengæld skal du lave en del hand-ins i løbet af semestret. Hvad mine classes angik var alt klasseundervisning, lidt ligesom du kender det fra gymnasiet. De fleste underviserne vil rigtig gerne inddrage de studerende i lecturen, nogle vælger dog også at køre den solo hele lecturen igennem. De fleste undervisere er dog gode til at indlægge pauser, men man skal dog lige vænne sig til det. Det er helt okay, hvis du zoomer ud i en stund – det gør local students også!

På grund af tiltagende protester og voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi endte mit udvekslingsophold i Hong Kong fem uger før tid. Men ikke desto mindre nåede jeg at bo, studere og ikke mindst opleve Hong Kong i 11 uger, og jeg har nydt hver eneste dag! Det er hjerteskærende, hvad denne politiske konflikt imellem 1990er-generationen og bystatens statsapparat har gjort ved Hong Kong. Da jeg forlod Hong Kong i midten af november 2019, eksisterede den by, som jeg havde lært at kende i tre måneder ikke længere. Fra den ene dag til den anden eskalerede situationen, og 24 timer senere sad jeg på et fly i retning mod Nordeuropa. Når det så er sagt, så har jeg ikke indtil daværende tidspunkt følt mig utryg i Hong Kong. Jeg ved, at situationen allerede nu er anderledes, og min bratte ende på mit ophold må ikke skræmme andre fra at tage på udveksling til denne storslåede og fascinerende særligt administrative region i det sydlige Kina. Du skal unde dig selv at tage afsted. Jeg kommer i hvert fald aldrig til at fortryde mit valg af destination for mit udvekslingssemester.

Hvis nogle af jer har spørgsmål eller bare har lyst til at høre en lille anekdote eller to om Hong Kong, så må I endelig skrive til mig! PS. Jeg forvandlede min Instagram til min egen personlige rejseblog, imens jeg var afsted, så der vil du kunne finde en masse billeder og små historier fra mit ophold.

Facebook: Camilla Bruun Hansen

Instagram: lilcamille

Mail: cabrha@mail.dmjx.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *