All posts by krj

Auckland University of Technology

Af Katrine Brandt Høy (kommunikatør)

”Se at komme af sted!” Det kan ikke siges tydeligt nok.

Jeg har været ude at rejse før. Også langt fra lille Danmark. Men aldrig langt væk.

AUT Katrine BH1

Min udvekslingsdrøm var New Zealand. Der kom jeg til. Og det var himmelråbende fantastisk.

Ja, det kræver noget af dig

Jeg ved, hvad du tænker – Og ja, du skal lægge ufattelige mængder af tid i at skrive din ansøgning til udveksling, bruge hver aften i flere uger på at udvælge og søge fag på partneruniversitet, bestille flybilletter, søge om visum, udtømme Danmarks muligheder for søgning af fonde og legater, du skal finde den rigtige kandidat til fremleje af din lejlighed, finde et sted at bo i udlandet, pakke dit liv ned i en kuffert og forlade klassen, familien og de venskaber du elsker herhjemme.

AUT Katrine BH2

Og ja, det er en udfordring, det er hårdt arbejde og det kræver overskud på kontoen. Men ja, selvfølgelig er udveksling det hele værd! ”Se at komme af sted!” Det kan ikke siges tydeligt nok.

Tre almindelige og ét skævt

I Danmark er vi kendt for vores høje undervisningsniveau, men jeg synes ikke, at undervisningen i New Zealand haltede bagefter. Jeg har hørt mange forskellige tillægsord blive brugt om standarden på universitetet i Auckland, men jeg kan kun tale om kvaliteten af mine egne fag, og den var ganske udmærket.

Jeg fulgte fire meget forskellige fag på Auckland University of Technology.

Tre rimelig almindelige universitetsfag samt et noget alternativt ét af slagsen.

Faget Persuasive Communication var jeg særligt glad for. Underviseren Pip Mules var en smule distræt, men en dejlig dame med den største interesse i sit fag og i vores udbytte. Overtalelseskommunikation, retorik og præsentation er nøgleord i faget, og jeg ved at jeg, bevidste eller ubevidst, vil komme til at bruge fagets indhold fremover.

Mobile Journalism er et mere moderne og journalistinspireret fag. Det handlede om nye måder at indsamle historier på, finde kilder og om den professionelle brug af online og sociale medier. Et interessant fag i virkeligheden.

Media Communication handlede for mig om overlevelse. Hvis alle bøger, hæfter, pdf’er og slides skulle læses, kunne jeg ikke bestille andet end at sidde på mit 6 kvm2 store værelse og læse. Så det gjorde jeg ikke, og klarede mig alligevel helskinnet igennem.

Sidste men bestemt ikke mindst: ”Klappelegsfaget”. Det kaldte vi det, selvom fagets egentlige titel er Performance Communication. Her sad vi ikke bænket, men modtog derimod undervisning i en teatersal uden stole, borde eller tavle. Vi lavede skuespil, rapporterede foran rullende kameraer, øvede os i improvisation, optrådte, øvede præsentationer, afprøvede forskellige stemmer til reklamer og legede klappelege på gulvet. For mig blev faget en udfordring i at turde og at performe foran andre.

Tre voksne og to børn under samme tag

Universitetets studieboliger – Dem findes der mange delte meninger om. Rigtig mange.

De studerende på universitet er meget yngre end os herhjemme, og derfor er studieboligerne naturligt også fyldt med helt unge mennesker. I min lejlighed boede vi efter min mening tre voksne og to børn sammen, fordi aldersforskellen mellem os var så stor. Studieboligerne er en god base, da de ligger kun tre minutter fra universitetet, er placeret centralt i byen, og så var det en ideel måde at komme i kontakt med andre studerende på.

Jeg vil ikke vælge min studieboligplads fra, men det er alligevel værd at overveje om fred og ro, nattesøvn og rene toiletter og køkkenborde skal prioriteres højere end central beliggenhed.


Kom af sted

Alle forberedelserne og den skrabede konto er pludselig glemt, når du efter otte timers vandring står på en sneklædt bjergtop og kigger ud over verden.

AUT Katrine BH3

Når du med mudder til knæene befinder dig i bregnejunglen en fredag eftermiddag. Eller når du tæller otte forskellige nationaliteter rundt om bordet, hvor I sidder og hygger over rødvin og skøre historier. Så blegner alt andet, og du ved, at du befinder dig det helt rigtige sted.

”Se at komme af sted!”

San Fransisco State University

Af Emil Byskov (kommunikatør)

Lad mig slå det fast: Fem måneder under den californiske sol med mødepligt på SFSU bliver de bedste fem måneder, du kan forstille dig. Uddannelsen er middelmådig, men de oplevelser, der omkredser den, er outstanding!

Nedenfor har jeg forsøgt at liste nogle råd, som jeg gerne selv ville være fortalt henholdsvis før afrejse, ved ankomst og under opholdet.

Før afrejse

Før du rejser mod Vestkysten, vil jeg dele nogle praktiske råd med dig.
Du skal skrive ’legatsøgning’ med store bogstaver øverst på din to do-liste. Mange attraktive steder lukker tidligt for deres ansøgningsfrist, så kom i gang asap! Det er en god idé at bruge legatbogen og legatnet. Selv kan jeg anbefale Nordea Fonden, Den fynske bladfond, Tuborgfondet, Kommunikation & Sprog og de legater, der kobler sig til dit fødested. Der er gode (og nødvendige) penge at hente, så afsæt tid til at få skrevet en killer ansøgning.

Råd nummer to til pre-rejsen må være, at finde sammen med nogle af de studerende, der skal af sted sammen med dig. Det giver et stort overskud at være flere af sted de første dage, da det kan være tungt og hektisk at deltage i den store boligjagt derovre. Til boligmarkedet skal det siges, at San Francisco har USA’s dyreste husleje, så forvent minimum at smide 5.500,- i den pulje.

Tredje råd er at bestille en flybillet minimum to uger før studiestart. På den måde giver du dig selv tiden til at søge en lejlighed, som du kan blive glad for gennem fem måneder. Boligmarkedet er et kaos derovre, det er en krigszone. Det er en god idé, at gøre sig klar om VIL have dit eget værelse, eller om du kan dele. Langt de fleste vælger sidste løsning, da det er markant billigere. Det bliver også hurtigt et spørgsmål om, hvor centralt du vil bo. Jo tættere på byen, desto dyrere – men samtidig også desto federe en oplevelse.
OG med et par uger til studiestart, giver du dig selv tiden til at tage et roadtrip langs Highway 1, så du kan få indfriet en smule af den rejselyst, alle ankommer med, inden det er tid til at give studiet fokus.

De første dage

  • Køb et ClipperCard
    – Et ClipperCard giver dig for 65$ ubegrænset adgang til den offentlige transport (metro og bus) i en hel måned. Den offentlige transport er meget velfungerende, og Muni M (metro) går direkte ud til skolen.
  • Få et amerikansk nummer
    – Køb et amerikansk sim-kort, så du hurtigt kan komme i kontakt med din kommende udlejer og byens øvrige beboere. Du SKAL vælge AT&T, som udbyder. De står for den utvivlsomt bedste dækning til 40-50$/mdr.
  • Skyd boligjagten i gang
    – Boligmarkedet er barsk, men jo før du kommer i gang, jo bedre. Log-in på Craigslist og kig hundredvis af annoncer igennem. Men skynd dig, boligerne bliver revet væk! Du kan med fordel gå til åbent hus events, da du derved kan orientere dig om bydelene for at se, hvilken der passer netop til dig.
  • Opret en amerikansk bankkonto
    – Mange udlejere kræver, at du kan betale igennem en amerikansk konto, hvilket samtidig sparer dig for det høje gebyr, som danske banker snupper hver gang du hæver. Du kan oprette en gratis konto i de fleste banker, men skolen har en helt særlig US Bank, hvor du altid kan få vejledning og hjælp til økonomien. Det er et klart førstevalg fra min side.
  • Lej dine studiebøger
    – Du kan med fordel leje dine studiebøger. Det kan du enten gøre på skolen eller hos Amazon, der har nogle utrolig gode tilbud.
  • Hent Uber og Lyft
    – Uber og Lyft er private taxi-chauffører, som du kan bestille via deres tilhørende app. Det er rigtige San Francisco-initiativer, der giver dig mulighed for en sjovere og billigere taxi-tur. Begge tjenester tilbyder nye kunder én gratis tur!

Under rejsen

Jeg vil ikke være alt for belærende på dette punkt, da det er min klare vurdering, at det er meget sjovere og mere lærerigt selv at gøre sig sine erfaringer. Derfor vil jeg ikke præge dig i retning af hvad du SKAL opleve eller prøve. Prøv det hele. Giv det hele en chance. Vi sagde til os selv ved ankomst, at vi de første to måneder kun måtte sige JA til de muligheder vi fik for nye oplevelser. Det gav os nogle skæve, skøre og unikke erfaringer, som jeg aldrig vil glemme.

Gør dig selv samme tjeneste!

UTS Sydney

Af Anna Gottschalck (journalist)

Efter fem måneder i Australien føler mine venner og familie sig alle forpligtigede til at stille det mest obligatoriske spørgsmål. Det, de egentlig ikke har lyst til at høre svaret på.

”Savner du Australien?”

For de kender egentlig godt svaret. Har ligesom kunnet fornemme det. For ja, for helvede, jeg savner Australien og hverdagen i Sydney!

Australiens største by er en fantastisk blanding af skyskrabere, frodig regnskov, (ja, den er god nok) og livlige havnemiljøer – både ved Circular Quay, hvor Operahuset og Sydney Harbour Bridge ikonisk flankerer havnefronten og ved hyggelige Darling Harbour, der om dagen er travlt besøgt af frokostspisende turister og børnefamilier, om aftenen er et af byens bedste gå-i-byen-steder.

Midt i denne jungle, ligger UTS. En forkortelse, der officielt står for University of Technology in Sydney, uofficielt og i folkemunde i byen Ugliest Tower in Sydney, med reference til hovedbygningens design, der får enhver journaliststuderende med base på DMJX til at føle sig hjemme.

Universitetet ligger lige ved siden af Central, der er byens trafikknudepunkt. Det er derfor nemt at komme til og fra uni, hvis man bor i andre dele af Sydney end centrum.

Jeg vil dog i den grad anbefale UTS’ housing. Sydney er en rigtig dyr by at bo i – og housing ér også dyrt, det er det, men i min optik er det alle pengene værd (regn med 35.000 for 6 mdr.).

På Yura, som er det største af kollegierne og der, hvor jeg boede, kan man bo i alt fra seks- til enmands lejligheder. Vælger man at bo i delelejligheder bliver man sat sammen efter alder.

For mig betød det en penthouse på 20. etage (man er virkelig gammel som 24-årig på uni i Australien) med udsigt over byen og en perfekt bbq-tagterrasse på etagen over. Jeg boede sammen med fem andre fra hhv. Schweiz, Italien, Indien, Kina og Papua Ny Guinea, og selvom det var en udfordring fx at dele køkken med en indisk pige, der er vant til at have tjenere til at tage opvasken og rydde af efter hende, så var det en kæmpe oplevelse at lære mennesker fra så forskellige kulturer at kende. Vi havde f.eks. fast maddag hver torsdag, hvor vi skiftedes til at lave specialiteter fra vores hjemlande.

Kollegielivet gav hurtigt et godt netværk – mine roomies og jeg tog ofte på ture sammen, men kollegiet havde også et væld af sociale arrangementer, så man nemt kunne lære de andre kollegianere at kende.

Foruden det sociale liv på Yura var det bedste ved mit ophold ubetinget de muligheder, jeg havde i min fritid, for at få et væld af oplevelser, jeg aldrig ville kunne få i Danmark.

Blot to timer udenfor Sydney kan du trekke rundt i Blue Mountains, et af aboriginalsnes mest hellige steder og samtidig et naturskønt område uden lige. Dagen efter kan du surfe på Bondi beach eller tage toget til Morisset Park, hvor du kan fodre kænguruer i det fri.

Har du lidt bedre tid (og flere penge) er der landets røde, øde outback, som er helt magisk eller dykning og snorkling ved verdens største koralrev, Great Berrier Reef.

Der er så sindssygt mange muligheder for at få et eventyr for livet i Australien. Det er bare med at komme af sted!

Høgskolen i Oslo og Akershus

Af Maria Ærø Nielsen (kommunikatør)

Du kan begå dig på dansk, du skal ikke søge visum, og du er kun 45 minutters flyvetur hjemmefra. Der er ikke meget eksotisk over at fortælle folk, at du tager på udveksling i Norge. Men Oslo og Norge skal ikke undervurderes, slet ikke. På mit ophold i Norge har jeg blandt andet badet i de berømte norske fjorde, vandret på kilometerhøje bjerge, kørt med slædehunde og set nordlyset. Du behøver med andre ord ikke at tage om på den anden side af jorden for at opleve noget nyt og anderledes.

Valg af fag på Høgskolen

Som dansk udvekslingsstuderende er det muligt at tage fag på både engelsk og norsk. Jeg valgte at tage Journalism in a Changing Europe, som foregik på engelsk og Entreprenørskap og Prosjektledelse i Mediebransjen, som foregik på norsk.

Journalism in a Changing Europe: Cirka halvdelen af klassen var internationale studerende og den anden halvdel norske studerende. Her var undervisningen meget intens. Vi havde undervisning to hele dage cirka hver tredje uge. Der var mange forskellige eksterne undervisere inde og holde oplæg, hvilket gav et meget bredt syn på EU. Mange af oplæggene og undervisningen generelt bar dog præg af, at Norge ikke er en del af EU, og de norske studerende derved ikke har samme viden om EU, som vi har.

Entreprenørskap og Prosjektledelse i Mediebransjen: I det fag kom jeg ind i en etableret norsk klasse, hvor jeg var den eneste udvekslingsstuderende. Underviseren var meget engageret og tog hensyn til, at jeg var udvekslingsstuderende og i starten ikke var 100 procent sikker i sproget. Faget var meget praktisk, og vi arbejdede gennem hele forløbet med et selvvalgt projekt, som endte med at være vores semester-/eksamensopgave.

Bolig i Oslo

Som international studerende i Oslo er det forholdsvist nemt at få bolig. Skolen formidler kontakten til SiO, Studentsamskipnaden i Oslo og Akershus , som har forskellige studenterboliger i Oslo Omkring tre måneder før studiestart kan man søge bolig. Jeg vil anbefale, at du søger boliger, som ligger inden for Ringvej 2. På den måde er du ikke så afhængig af den offentlige transport. Hvis du er interesseret i at bo med en masse andre internationale studerende, vil jeg anbefale, at du søger ind på St. Hanshaugen Student Village eller Stensberggata Student House. Hvis du derimod ønsker at bo med norske studerende, kan Sofienberg Student House, hvor jeg selv boede, være en god mulighed.

Det sociale liv i Oslo

Den nemmeste måde at komme i kontakt med nye mennesker i Oslo er ved at deltage i skolens mange arrangementer for internationale studerende. Det er specielt vigtigt i starten. Så selvom du tager fag, der måske først begynder to-tre uger efter orienteringsmødet, vil jeg klart anbefale, at du tager tidligt af sted, så du kan deltage i introugerne. Jeg brugte det meste af min tid sammen med internationale studerende, da de er de nemmeste at komme i kontakt med. Hvis du ønsker at få norske venner kræver det lidt mere af dig selv. Nordmænd er, ligesom os danskere, lidt reserverede, og du bliver derfor nødt til selv at tage det første step til at komme i kontakt med dem. I Norge er det meget normalt at være en del af et ”Student Society” – på den måde er det nemt at lære både nordmænd og den norske kultur bedre at kende. Jeg var selv en del af Kommunikationsafdelingen ved Det Norske Studentersamfund. Det gav mig mange andre oplevelser, end jeg ellers ville have fået. Derudover ved jeg, at det er muligt at være en del af noget radio, TV, biblioteket, barer, event teams, mm.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på maenielsen@mail.dmjx.dk eller via Facebook.

Maria Ærø Nielsen

City University London

Af Rasmus Elmelund (journalist)

I en af de sidste scener i Guy Ritchies komediefilm ’Snatch’ lander den amerikanske juvelhandler Avi i lufthavnen i New York efter en sviptur til London. Han bliver i paskontrollen mødt med det retoriske »Anything to declare?«-spørgsmål.

»Yeah,« svarer han træt. »Don’t go to London.«

Det er lidt misvisende, at jeg indleder med den anekdote, for i virkeligheden mener jeg, at alle bør tage til London. Byen, som Avi tidligere i filmen beskriver sådan her: »Fish, chips, cup o’ tea, bad food, worse weather, Mary fucking Poppins, London«. Han er med andre ord ikke lige så begejstret for den britiske hovedstad, som jeg er. Derfor er anekdoten ikke bare misvisende, den er nok også lidt urimelig, for jeg mener det altså virkelig, når jeg skriver, at alle burde tage til London. De skal bare ikke gøre det på udveksling.

London er en pragtfuld by, og jeg har været begejstret for både maden og vejret. I de fire måneder jeg boede der, regnede det kun en håndfuld gange, og det faktum at byen er EU’s største, afspejler sig i det ekstremt mangfoldige kulinariske liv. Mangfoldigt er også City University London, og det er et dejligt sted at være, men desværre er det rent fagligt ikke så interessant. I hvert fald ikke når man kommer med syv DMJX-semestre i den åh så berejste rullekuffert og skal følge undergraduate-fag sammen med studerende, der endnu ikke har forladt deres teenageår.

Mine fag var fede. Visual Journalism var en praktisk orienteret introduktion til fotojournalistik. Det blev forventet, at vi mødte op med fotoudstyr og et vist kendskab til Photoshop, og i løbet af semestret lærte vi de mest grundlæggende fotografiske og tekniske færdigheder – vi lærte om forskellige typer fotografi, om fotohistorie og om mediejura i forhold til billeder. I det hyper-interessante Power Without Repsonsibility om pressens magt og ansvar fik vi et historisk indblik i pressens rolle og dens udvikling – men også mange nutidige eksempler: News of the World-sagen, Wikileaks, NSA-skandalen. Der var forelæsninger og klasseundervisning og meget kompetente undervisere (de fleste var ph.d. og flere havde arbejdet på store medier som BBC, Guardian og Financial Times). Men. Mine medstuderende var typisk født i midten af 1990’erne, og de kom direkte ud af high school. Desværre bar undervisningen præg af at være tilrettelagt til dem.

Også derfor var det sociale udbytte af mit ophold ret begrænset. I forvejen kendte jeg en del til byen og landet, og jeg havde også venner og bekendte i London. Måske netop derfor var jeg ret dårlig til at opsøg nye mennesker og deltage helhjertet i de få sociale arrangementer, der var på universitetet.

Så: Tag til City University London, hvis du gerne vil til London, og hvis du kender nogen i byen, eller hvis du er meget opsøgende af natur. Hold dig væk, hvis du udelukkende tager på udveksling for at gå på universitetet og for at få nye venner.

Concordia University, Canada

Af Mathias Wissing Christensen (journalist)

Jeg tror egentlig aldrig, jeg selv tog beslutningen om, at jeg ville på udveksling. Det har altid ligget latent i min selvopfattelse – jeg har gået på efterskole og er en frisk fyr og alt det der, selvfølgelig skulle jeg på udveksling. Alligevel blev det en meget anderledes oplevelse end forventet. I og for sig tror jeg ikke, Montréal som sådan var udslagsgivende. Jeg tror, at oplevelsen af frihed, udvidet tankevirksomhed og dybde udspringer af selve miljøskiftet i højere grad end selve byen. Dermed ikke sagt, at Montréal ikke var en glimrende ramme for udfoldelsen, for det var den. Og det kan du læse om lige her, din nysgerrige lille eventyrer.

Jeg tog delvist af sted for at forbedre mit franske. Det blev det ikke. Ikke rigtigt, i hvert fald. Jeg tror godt, det kan lade sig gøre med en målrettet indsats, men du skal selv være opmærksom og insisterende på at tale fransk, hvilket godt kan være trættende med en eksamensopgave hængende over hovedet eller tømmermænd bankende inde i det. Derudover skal du være forberedt på, at man i Montréal ikke taler fransk, men quebecois, hvilket er en amerikaniseret version (det franske ”oui” er for eksempel mere ”wah”). Jeg supplerede den daglige indlæring fra skilte, navne og hverdagskommunikation med online-programmet Duolingo, hvilket faktisk fungerede udmærket, om ikke andet, så som en underholdende og samtidig lærende app på din smartphone i den daglige commute fra lejlighed til universitet.

Skolen var ganske udmærket, selvom universiteterne McGill og UQAM begge er både større og mere prestigiøse. Concordia skulle så vidt vides være fordelagtig når det kommer til kommunikation og business, men for en humaniora- og samfundsvidenskabelig studerende som jeg selv var det selvsagt ikke meget værd. Anyways, for en udvekslingsstuderende var niveauet på Concordia University meget afhængigt af departement og underviser. Et fag var nærmest legetime (ENGLISH – CREATIVE PROCESS), et andet var højakademisk (SOCIOLOGY THROUGH FILM). Gennemgående følte jeg dog, at man blev karakterbedømt mildere, end materialet lagde op til. Om dette var fordi jeg var udvekslingsstuderende eller om det var et biprodukt kursets øvrige deltageres niveau skal jeg ikke kunne sige – men jeg fik bedre karakterer på Concordia end jeg gjorde på både DMJX og AU. I bund og grund tror jeg egentlig bare, at du skal gøre alt, hvad du kan, for at læse fag, som oprigtigt interesserer dig – så bliver din indlæring derefter. Mit klare yndlingsfag var ENGLISH MODERN FICTION, hvor vi havde 10 bøger fra 1. verdenskrig til 1960’erne på pensum. Undervisningen bestod i at spotte temaer, motiver, sproglige finurligheder og teknisk formåen i romanen, mens lektierne var udover at læse romaner at analysere romanens passager. Mit sidste og måske værste fag var et aftenfag ved navn SOCIOLOGY IN CYBERSPACE, hvilket sikkert var nogenlunde interessant, hvis man interesserer sig for den slags.

Når semesteret begynder har du 14 dage til at vælge endelige fag. Dette betyder, at du har lidt tid til at browse forskellige hold, hvilket var rigtig godt for mig (jeg endte med at skifte to af mine forhåndsbestemte fag ud). Dog skal du være opmærksom på, at det kan være svært at komme ind på fagene, da studerende indskrevet på de forskellige retningslinier har førsteret. Derfor er det selvfølgelig lettest, hvis du har bestemt dig på forhånd. Derudover skal du være standhaftig i din ansøgning til fagene. Jeg endte med at komme ind på Modern Fiction, selvom mine TOEFL-resultater faktisk var for lave, men til gengæld talte jeg med professoren og departementslederen og var meget påståelig.

Jeg valgte ikke at deltage i universitetets udvekslingsarrangementer, da mine medstuderende som oftest var 3-4 år yngre end jeg selv, og fordi vi simpelthen talte forbi hinanden. I stedet valgte jeg at flytte ind hos nogle andre udlændinge, der boede i Montréal i forvejen, så på den måde fik jeg også en slags kulturel kapital med hjem, udover naturligvis den uundgåelige bieffekt af at bo i udlandet. Jeg kan hjælpe dig så meget som til at sige, at du vil bo i øvre Plateau (så tæt på Mont Royal St. som muligt) Mile End eller Little Italy (omkring Beaubien). Vær opmærksom på, at vand og varme i perioder kan være ligeså dyrt i tillæg som selve huslejen, så det er en god idé lige at spørge om dette på forhånd. Sørg for at vælge roomies, der ikke virker alt for påtrængende – du risikerer, at de er røvirriterende (specielt hvis dit værelse ligger helt ud til køkken-alrummet og dine roomies har insomnia og alligevel køber en kaffemaskine der larmer mere end metrobyggeriet, og den kaffemaskine skal selvfølgelig bruges på alle tider af døgnet til at opveje deres marihuana-rus).

DMJX og Concordia havde i starten af mit ophold store problemer med at oversætte credits til ECTS, hvilket var en gigantisk hovedpine for mig, der tvang mig ud i at tage 5 i stedet for 4 fag á 3 credits, hvilket var ALT for meget – jeg lavede praktisk talt ikke andet end at læse. Efter måneder med mails frem og tilbage indeholdende primært ikke-svar fra uddannelsesadministrationens side fik vi dog lov til at droppe det 5. fag, hvilket var decideret afgørende for mit ophold. Jeg opfordrer dig derfor til at tjekke op på reglerne om dette, før du tager af sted – selvom jeg tror, at skolen nedjusterede kravene til 4 fag permanent.

Afslutningsvis kan jeg berette, at du skal drikke din kaffe på Kitsuné på Prince Arthur, Pikolo Espresso på Parc eller Myriade lige ved Concordia. Den er langt billigere og samtidig bedre end i Danmark, og generelt er der tradition for god kaffe. Det er heller ikke alt for dyrt at spise ude, og du kan få et hæderligt, billigt måltid mad på Else’s på Roy eller Patata Patati på St. Laurent – eller et virkelig lækkert måltid på Chez Simone på Parc, L’Express på St. Denis eller masser af steder i Mile End.

Communication University of China

Af Nicoline Kjelland (journalist)

Beslutningen om at tage et semester på Communication University of China i Beijing var meget spontan. Men jeg fortryder ikke et eneste sekund, at jeg tog af sted. Kina er på alle måder et vildt land både hvad angår kultur, samfund, mad og alt muligt andet.

Beijing er en meget kontrastfyldt storby, fordi den på én gang er pulserende og moderne i finanskvartererne, men også er traditionel, fredfyldt og rolig, hvis man går to skridt væk fra det pulserende og ind i de gamle såkaldte hutonger, som er små beboelseskvarterer. De mere end 20 millioner indbyggere sørger for, at byen aldrig sover, og at der altid er gang i den på gaderne hvad enten det er barer eller små madboder. Bilerne farer om ørerne på én og kører mildest talt dødskørsel.

Jeg ankom uden megen forberedelse, andet end det mest praktiske, og havde ingen forventning til hverken Beijing eller kineserne. I starten var det noget af et kulturchok, fordi alt er så anderledes fra Danmark. Alt lige fra styreform til, hvordan du køber mælk i supermarkedet er anderledes fra Danmark. Og selvom jeg skulle vænne mig til det, kan jeg nu sige, at det har været helt unikt og fuldstændigt fantastisk at opleve.

Der er selvfølgelig lidt praktisk også. Jeg havde desværre ikke sparet meget op, og der er altså nogle startomkostninger, som er gode at have i baghovedet:

  • Visum og flybilletter. Visum koster ca. 500 kr. og man skal søge ca. to måneder inden afrejse.
  • VPN-kode. Vestlige sociale medier såsom Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn, Snapchat og enkelte gange også Hotmail er blokerede i Kina. Så du kan ikke logge på med mindre du har en VPN-kode. Den kan f.eks. købes hos danske vpn-byen, hvor du betaler ca. 350 kr. for et halvt års abonnement.
  • Universitetet kræver, at du køber deres egen sundhedsforsikring. Det ordner man ved ankomst og det koster ca. 300 RMB pr. semester (1 kinesisk yuan eller renminbi, som deres valuta hedder, svarer ca. til 1 dansk krone).
  • Hvis du får et kollegieværelse på campus skal du forudbetale husleje for tre måneder. De skal betales kontant og helst hurtigst muligt ved ankomst. Huslejen ligger på ca. 1200 RMB pr. måned. Oveni kommer der så et depositum på 1000 RMB, som du får tilbage, når du flytter. Jeg skrev en mail til vores kontakt på CUC og pressede lidt på for at få et kollegieværelse. Det kan være en god ide at gøre, da der ikke er værelser nok til alle og man derfor kan risikere at stå uden tag over hovedet det første stykke tid.
  • Mange butikker i Beijing tager enten ikke vestlige kort eller slet ingen kort. Derfor skal du være forberedt på at bruge kontanter langt de fleste steder.
  • Der er ikke fri wifi på hele universitetet. På enkelte cafeer og restauranter på campus kan du få wifi. Men vil du have net på værelset, skal du købe et abonnement via skolen, hvor du betaler f.eks. 50 RMB for 30GB data.
  • Telefon/SIM-kort. Skolen tilbød os at købe et års abonnement hos China Mobile, hvor der var lidt fri data, lidt fri tale og lidt fri SMS. Det var ganske billigt og rigtig nemt. Alternativt kan man gå ind i en af de mange China Mobile eller China Unicom-butikker og købe et abonnement. Vi købte også separate telefoner til vores kinesiske SIM-kort. Det er dog ikke nødvendigt, det er mere afhængigt af, hvad man har det bedst med.

Selve campus er som et lille landsby med masser af smukke, grønne områder, et supermarked, folkeskole til lærernes børn og lærerboliger, hvor lærerne bor. Der er masser af restauranter og cafeer med et godt udvalg. Det er meget billigt at leve her. Køkkenfaciliteterne på skolen var nærmest ikke-eksisterende, så vi spiste ude tre gange dagligt til ca. 90 kr. om dagen – nogle dage til 30 kr. om dagen. Hovedreglen i Kina er, at du skal kunne spise dig mæt for 20 kr. i kinesisk mad.

Campus ligger ca. 40 minutters kørsel fra centrum af Beijing, men myldretiden er uoverskuelig, så hvis du skal i skole kl. 8 om morgenen er det klart bedst at bo på campus. Insisterer man på at bo i byen, kan man også det og en metrobillet koster 3 RMB.

Men bor man på campus får man det sociale med, som er ganske glimrende. Der er studerende fra hele verden og det er virkelig fedt at møde så mange nye mennesker. Skolen er ok til at tilbyde arrangementer til udvekslingsstuderende, men de studerende står i høj grad for det selv.

Fagligt har det også været ganske fint. Vi er de første fra DMJX på udveksling på CUC, hvilket skabte lidt udfordringer i starten. Vi endte til sidst med at følge to forskellige masterprogrammer og det var en blandet oplevelse. Men vi var gæsteelever ved to engelsksprogede tv-fag for kinesiske studerende, som var virkelig gode. Hvis DMJX næste gang kan få studerende sendt over på de fag, så giver CUC en fuldstændig unik uddannelse i TV-fag!

Hvis du/I har nogle spørgsmål om Communication University of China eller Beijing er I velkomne til at skrive på nkjelland@mail.dmjx.dk.

Nicoline Kjelland

University of Amsterdam

Af Mette Skov Hansen (journalist)

Mit første køb i Amsterdam var en paraply. De to første uger af mit ophold var vist byens vådeste den sommer, og jeg kan huske, at jeg overvejede, hvorfor det nu egentlig var, jeg ikke var taget til et varmt, eksotisk sted på udveksling. Men jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg valgte Amsterdam. Tværtimod har jeg forelsket mig mere i byen, end jeg havde ventet, og jeg har nydt mit ophold fuldt ud. Amsterdam har hverken skuffet fagligt, socialt eller kulturelt. Og vejret har altså også været overraskende godt.

For ret overfladisk at starte med det ydre, så er Amsterdam smuk. Kanalerne var kærlighed ved første blik, arkitekturen er fantastisk, og her er fine parker, en skov ikke så langt fra byens centrum, og mange gode museer (køb et museumskort, og du kan besøge dem alle, lige når du vil).
Kulturelt set byder byen på mange festivaler året rundt og adskillige andre kulturtilbud som koncerter, udstillinger, og mange, mange markeder, der får loppe-arrangementer på Godsbanen eller Bispetorv til at ligne små garagesalg. Derudover er byen fyldt med skønne cafeer, restauranter, barer og natklubber.
Amsterdam minder på mange punkter om et miks mellem København og Aarhus. Mange cykler, nogenlunde samme vejr (dog bedre i Amsterdam) og folk, der ligner danskere i stil, udseende, sprogkundskaber og sarkastisk humor. Her lugter lidt mere af hash, og så kan du opleve at sidde på en hyggelig cafe og have udsigt til en prostitueret, der står i sit røde vindue og flirter med potentielle kunder. Cyklisterne kører også en tak mere råddent end i Danmark, men jeg har ikke oplevet nogen uheld – og det er egentlig ikke så tosset at komme lidt væk fra de danske regler.
Amsterdam er et godt udvekslingsvalg, hvis du gerne vil prøve at bo i en anden europæisk storby og opleve at blive en del af den. Du kan finde de små luskede steder, deltage i de lokale arrangementer, du kan stort set læse sproget, og med lidt træning vil du kunne sige det basale. Jeg tror ikke, det er et svært sprog at lære, men jeg opgav, da hollænderne gerne slår over i engelsk, så snart de hører dig pippe et ord på ikke-hollandsk.
Universitet var en positiv oplevelse. Niveauet lå højt med meget læsning, skriftlige opgaver, små oplæg og gruppearbejde. Jeg var ret glad for at få en masse teori ind, og blive udfordret fagligt, og fagene var fede i forhold til min praktiske erfaring fra Journalisthøjskolen. Jeg havde “Media and Politics in a Comparative Perspective”, “Political Communication and Journalism”, “Politics and Expertise” og kunsthistorie. På trods af niveauet er der stadig masser af tid til at fokusere på det sociale og kulturelle.

I forhold til bolig valgte jeg at finde noget selv. Boligmarkedet er lidt dyrere end i Danmark, men overkommeligt. Jeg har boet i De Pijp, som er mit yndlingsområde i byen og klart kan anbefales at bruge meget tid i. Kollegierne lader dog også til at være fine, og mine medstuderende har virket tilfredse. Det har ikke påvirket det sociale, at jeg ikke har boet på kollegium, da der er mange arrangementer i starten, der ryster folk sammen. Der er også faste onsdagsbarer, fester løbende, skøjteture, udflugter mv.
Fra Amsterdam er det også nemt at rejse rundt. Belgien er oplagt og skøn, Paris er også tæt på, og inden for landets grænser kan du også hurtigt være i Haag og Rotterdam, som begge kan anbefales. Utrecht er 20 minutter væk med tog, og du kan også hurtigt komme til stranden.

Så ja, jeg vil klart anbefale Amsterdam.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på mail mshansen@mail.dmjx.dk.

Mvh Mette Skov Hansen
Journaliststuderende, 8 semester

UTAS Tasmanien

Af Maria Runøe Møller (journalist)

Er der en tasmansk djævel gemt i dig?

Er du til lange vandreture i naturen, klatring på stejle klippevægge, et godt fagligt udbytte og en imødekommende lokalbefolkning, så er Tasmanien lige noget for dig!

UTAS MariaRunøeMøller

Mens weekenderne her hurtigt bliver fyldt op med sociale arrangementer som bushwalsk, Barrels og fisketure, så er der rig mulighed for at udfordre dig selv fagligt i hverdagen. Det er ikke, fordi skolen fylder så forfærdeligt meget – jeg selv havde tre fag og gik i skole to dage om ugen. Men vælger du fag uden for journalistikkens verden, kan du være helt sikker på, at du skal læse en masse. Men det kan betale sig! I mine øjne er udveksling til for at udvide sin horisont, og på UTAS kan du læse alt fra psykologi til international politik. Og du kan endda for lov til at følge 2. eller 3. års fag, som ellers er forbudt for udvekslingsstudenter på mange universiteter i udlandet. Desuden er de journalistiske fag generelt på et meget lavt niveau i forhold til Journalisthøjskolen, og det er begrænset, hvad de giver af fagligt udbytte – du får til gengæld lov til at udfolde dig en masse på engelsk.

Du skal heller ikke være bange for, at du ingen venner får. Der er nemlig nok at tage af. UTAS gør rigtig meget for, at de internationale studerende får en god start, og der er mange planlagte arrangementer med gratis BBQ (Australiens nationalret). Sørg dog også for at finde dig et par lokale venner. Der er mange, gode universitetsklubber, hvor du har rig mulighed for at skabe kontakt. Selv var jeg med i universitetets bushwalk-klub, som bød på gratis vandreture i den overdådige natur hver eneste weekend. De lokale her er sindssygt søde og imødekommende, og jeg fik mange venner, som senere inviterede mig med på alt fra fisketure og snorkling til grillfester. Desuden er Tasmanien kæmpestort (dobbelt så stort som Danmark), og det er umuligt at komme rundt uden at kende lokale med biler.

Ja, Tasmanien er naturelskernes paradis. Men leder du efter det vilde byliv, er det ikke her, du skal på udveksling. Der findes masser af hyggelige pubs i Hobart, men de bærer helt klart præg af, at vi her har at gøre med et ø-folk, og du kan her støde på flere associationer til den danske provins Crazy Daisy i. Dog ligger Melbourne kun en times flyrejse væk, og her er masser af liv at finde, hvis du får økuller.

Gode Råd:
– Lad være med at leje bolig gennem universitetet. Det er sindssygt dyrt i forhold til, hvad du kan finde nede i byen. Lej dig ind på et hotel de første par dage og kig derefter efter opslag på nettet og på skolen – eller hør dig omkring.
– Lad være med at panikke over fag – når du ankommer til UTAS møder du Marnie, som hjælper dig med at få det hele på plads – og eventuelt skifte fag.
– Om du er til vandring eller ej er et par gode gåsko obligatoriske. Det nærmeste supermarked ligger et godt stykke fra universitetet, og selv om bussen går derned (ja, det ligger halvt oppe af et bjerg) i ny og næ, kan du ikke altid regne med, at der er plads til dig og dine varer i den.
– Husk en sovepose, hvis du ikke vil investere i dyne og hovedpude, når du ankommer
– Meld dig ind i UniGym, hvis du vil styrketræne eller træne på hold. Det er et dejligt, rent og nyt træningscenter med masser af søde mennesker. Og HIT er supergodt!
– Få set så meget af Tasmanien som muligt – det er simpelthen et af de smukkeste steder på jorden. Og der er masser af tid til at opleve resten af Australien efter din udveksling.

Har du flere spørgsmål, kan jeg kontaktes på mail: mrmoller@dmjx.dk

American University in Cairo

Af Katrine Højte Lynggaard (journalist)

Om at studere og bo i Kairo

Kairo er støvet og kaotisk med 20 millioner indbyggere, og et næsten lige så højt antal biler, der dyttende og osende maser sig igennem de smalle gader. Affaldshåndteringen kunne godt trænge til at blive effektiviseret, og de mange hjemløse katte kalder på et hjem eller en kastrering.

Det, der gør byen fantastisk, er dens indbyggere. Grønthandleren, skopudseren, tæppehandleren, forretningsmanden med lædermappen og den dyre bil, den unge veluddannede kvinde med læbestift og løst hår og den ældre husmor med slør og en pose brød under armen. Mange af dem med et iltert temperament. Råber højt det ene øjeblik for at grine hjerteligt det næste. Følelserne sidder virkelig uden på tøjet. Samtidig er kontrasterne ekstreme, og man kan være sikker på hver dag at opleve eller se noget, man aldrig har oplevet eller set før. Som et æsel med en kære midt på motorvejen og en arrig mercedes, der forsøgte at overhæle.

Min studiekammerat og jeg fandt hurtigt en fin lejlighed midt på Zamalek, en lille ø på Nilen. Zamalek er ikke helt så støvet og kaotisk, som andre steder i Kairo. En lille oase med en god grønthandler, en god vandpibecafe og en hyggelig restaurant med lækker mellemøstlig-mad. Alt hvad vi havde brug for. Og så gik skolebussen til AUC fra et stop lige rundt om hjørnet.

Skolen, Det Amerikanske Universitet i Cairo, er ny, moderne og kæmpestor. Med små restauranter, bibliotek og sportsanlæg er det nærmest en lille bydel i sig selv. Universitetet ligger lidt uden for byen, og det tager en time til halvanden med bus hver dag til og fra skole. I starten blev jeg lidt rastløs og irritabel af at bruge så lang tid i bus, men til sidst nød jeg faktisk turen og brugte den på at få læst lektier, bog eller avis eller også tog jeg mig en lille lur med noget musik i ørerne. Udbyttet af fagene er svingende. The Making of the Modern Arab World – et historiefag, der giver et godt overblik over de vigtigste historiske begivenheder i den arabiske verden fra osmanneriget og frem – kan anbefales. Det samme kan elementary arabic. Det var fedt at lære et sprog og dernæst prøve det lærte af i praksis. Det giver også god street credit at kunne en smule arabiske gloser. Faget Public opinion, persuasion and propaganda er spild af tid grundet en lærer, der hylder undervisningsformer som udenadslære og envejskommunikation. Hendes navn er Sheila Perchaud. Så er du advaret.

God rejse!

Auckland University of Technology

Af Marcus Mathiasen Bank (journalist)

Hvis du har mod på masser af hands-on journalistik, så er IJI-programmet på AUT et meget godt sted at ende på udveksling.
I løbet af de fire måneder (juli 2014-november 2014) jeg gik på AUT, har jeg lavet artikler om diabetes udbredelsen på Cook Islands, dokumenteret brugen af det ekstremt truede træ Kwila, som New Zealænderne bruger lidt for flittigt.
Alt dette har jeg lavet ind i mellem bade-dykkerferier på bounty øer og rundrejser på både nord- og sydøen af verdens smukkeste land, New Zealand.

Fagligt:
Jeg blev optaget på IJI programmet, som betød at jeg skulle følge tre fag.

Creative Practice: Bestod ret simpelt af tre artikler man skrev til skolens avis. På to af avisens udgaver var man med til at redigere avisen, samt en uge på avisens online redaktion. De tre artikler + online redaktionen fik jeg ikke det store ud af, andet end lidt kilometer i benene skriftmæssigt. Men det var også det jeg havde brug for, og blandt andet grunden til at jeg søgte programmet. Redigering af avisen var til gengæld superfedt, og noget de fleste på holdet gik en del op i.

Asia Pacific Journalism: Faget består dels af en ugentlig undervisningsdag og dels af artikel-skrivning. Det her fag kan jeg ikke anbefale nok. Underviseren, Dr. David Robie, er den mest engagerede, alvidende underviser på sit felt, du kommer til at møde. Hvad han mangler i forståelse for den danske måde at skrive artikler på, har han til gengæld i viden om det område (hele stillehavets lande fra Kina til New Zealand) du skal lave artikler om. Faget giver dig mulighed for at interviewe og lave artikler om lande, problemer og folk du aldrig havde hørt om før. Vidste du fx at der findes et land der hedder Timor-Leste? Nok ikke.

Public Affairs Reporting: Et se-journalistikken-fra-helikopter niveau fag. Meta, om man vil. Med en fantastisk underviser i Verica Rupar, tidligere krigskorrespondent mm. Får man et indblik i New Zealands journalistik, og får en del teorier bygget på sin journalistiske uddannelse. Meget givende, om end det minder lidt om medieteori som journalister har på 7. Semester.

Socialt:
Vi (mine to medstuderende fra DK samt to fra Finland) kom i en klasse på 25 ”lokale” New Zealændere. Det gav et fedt netværk, og gjorde at vi ikke kun hang ud med andre internationale, som der er en del af.

Bolig:
Jeg valgte at tage imod tilbuddet om at bo på WSA, der ligger tæt på AUT. Når man siger ja til det er det lidt som at være med i et lotteri. Jeg endte med at ”vinde” og fik en fint værelse, men nogle gode gutter. Men mine to medstuderende var slet ikke lige så heldige og havde kæmpe problemer med deres roommates. Jeg anbefaler at man finder noget selv. Tidligere udvekslingsstuderende har allerede givet erfaringer i dette – tjek indlægget fra Jens Hjalte Løgstrup fx

Omkostninger:
New Zealand er dyrt. Mad er dyrt. Rundrejser er dyre, om end billeje af en eller anden årsag ikke koster det store. Jeg var så heldig at få et legat sammen med IJI programmet som gjorde at jeg ikke havde de store økonomiske kvaler.

Hurtige råd:
I en hurtig opsummering kan opholdet gøres op i følgende punkter:

– AUT er et meget moderne og fedt universitet – og det fungerer glimrende
– Auckland har meget lidt kulturelt at byde på – så kom ud i landet
– IJI programmet er hårdt men ekstremt lærerigt og fedt
– Underviserne er i særklasse, mens klassens niveau ikke er (det var min klasses første år med journalistik.)
– New Zealand er dyrt, men klart det hele værd.

Du er velkommen til at kontakte mig på mmbank@mail.dmjx.dk hvis du har yderligere spørgsmål.

American University of Beirut

Af Michael Hjøllund (journalist)

Jeg var på udveksling på American University of Beirut i efteråret 2014.

Beirut er fuld af liv (og larm J) med rige muligheder inden for både kultur og byliv.

Samtidig er Libanon helt fantastisk at rejse rundt i, og menneskerne er vildt søde og åbne over for gæster.
Jeg boede i Hamra kun 10 minutters gang fra AUB. Det var praktisk i en hverdag, hvor jeg var på AUB fire dage om ugen. Omvendt er det ikke den mest hippe del af byen, så hvis du er til masser af fest og farver (også på en onsdag), så kan du med fordel overveje eksempelvis bydelene Gemmayze eller Mar Mikhael.

Huslejen varierer meget, og det samme gør boligstandarderne. Jeg betalte $650, hvilket er ret dyrt. Til gengæld var det en fin lejlighed (som jeg delte med tre andre). Den var nogenlunde velholdt, funktionel og vi havde ingen problemer med kakerlakker eller andre ubehageligheder, som flere af mine medstuderende oplevede. Omvendt kendte jeg flere, der boede for det halve, og som også var glade for det. Hold øjnene åbne!

I forhold til bolig-jagt, findes der et par fine Facebook-sites, så som “Apartments in Beirut (for Renters and Rentees)” og “Accomodation in Beirut (Renters and Rentees)”

Fagene på AUB er generelt spændende, selvom undervisningsstilen er ret konservativ. Formularen er ofte, at du læser nogle tekster hjemmefra, og så udlægger underviseren emnet. Hvis ikke de studerende selv byder ind, kan en underviser sagtens tale et par timer uden stop.

Jeg var af sted på 7. Semester, og skulle tage mindst 25 ECTS point (plus Medieteori på DMJX)

MCOM 243 Trauma Journalism: (6 ECTS) v. Nora Boustany

Faget bliver undervist af en tidligere krigskorrespondent fra Washington Post. Hun har en masse praktisk erfaring, hvilket hun bruger meget tid på at tale om. Det er super interessant, men i længden bliver det samlede udbytte af faget en smule tyndt. Faget afsluttes med et journalistisk projekt (det eneste på semesteret) under temaet ”trauma”. Projektet er ret overkommeligt ud fra DMJX-standarder, og der er sat god tid af til det. Et fedt fag at have, når man sidder med en række andre meget tunge universitetsfag ved siden af.

PSPA 253 Politics & Govern: Middle East: (6 ECTS) v. Hilal Khashan

Et politik-fag, hvor man gennem semesteret lærer basal historie og politik om næsten alle lande i Mellemøsten. Hver uge (to forelæsninger) bruges på ét land. Det var super interessant for mig, der ikke kendte meget til Mellemøsten i forvejen. Læsebyrden er stor, hvis du vælger at læse det hele. Det er dog ikke strengt nødvendigt. Underviseren er livlig, men blev af mange arabiske studerende anset som lidt kontroversiel, da han ikke lagde skjul på sin kritiske holdning over for de arabiske lande og deres politiske systemer. Et fag, som jeg vil anbefale alle, og som er interesseret i arabiske samfundsforhold generelt.

PSPA 290C Sen.Sem:Arab &Islam Pol.Thought (6 ECTS) v. Ahmad Moussalli

Mit yndlingsfag på AUB. Fokus var på moderne islamistisk politisk ideologi. Vi gennemgik det ideologiske grundlag for Islamisk Stat og Al-Qaeda, Hezbollah og Det Muslimske Broderskab. Læsemængden var overkommelig. Underviseren er afslappet og underholdende, der mest går op i at du lærer ”noget” og ikke så meget, om hele pensum blev gennemgået. Det er et såkaldt ”senior seminar,” hvor man kun har én lektion om ugen, der til gengæld varer 2-3 timer.


MCOM 295A Media Lab: Media Brown Bag: (2 ECTS) v. Tony Oyry
Et lille fag, der består af en ugentlig forelæsning på halvanden time. Her kommer en praktiker udefra (mediechef, journalist, kommunikatør m.v.) og fortæller om sit arbejde og professionelle liv. Det er meget fokuseret på kommunikation (der kom kun 1-2 journalister, på besøg), men det er meget interessant, og overkommeligt fag, der vurderes som bestået/ikke-bestået.


MEST 317N S.T:Government&Politics in Leb: (6 ECTS) v. Theodor Hanf.
Et fag, der handlede om Libanons politiske historie. Underviseren var en super interessant tysk forsker, der har boet i Beirut ad mange omgange. Til gengæld er han ret højt oppe i årene (79), og det kan mærkes på undervisningen. Han bøvlede en del med sygdom, og var fraværende i et par uger undervejs. Han talte også meget sagte, hvilket var en udfordring. Når det er sagt, så var han nok den underviser, som man kan hive mest perspektiv, analyse og interessante betragtninger ud af, hvis man ønsker det. Det kræver dog, at man ved en del om Mellemøsten og Libanon. For en ”nybegynder” som mig, var det en tand for avanceret.

 

Du være opmærksom på ”drop-and-add”-ugen, som er den første uge på semesteret. Her har du mulighed for at tilføje og fravælge fag, som du (måske) har ansøgt om på forhånd. Pga. denne uge, så det ikke strengt nødvendigt at gøre en masse arbejde på forhånd, hvis du kan leve med at skulle vælge et par alternative fag i sidste ende. Omvendt, hvis du gør dit ”hjemmearbejde” godt, og får søgt nogle gode fag inden du lander i Libanon, så står du med langt bedre ”kort på hånden”, og undergår dermed at skulle gå for meget på kompromis med dine prioriteter.

Held og lykke!

JMK Stockholm

Af Andreas Rasmussen (journalist)

Jeg valgte at tage mit udlandsophold på JMK i Stockholm af flere årsager: først og fremmest fordi jeg havde en masse venner i forvejen, men også for at få et bedre indblik i svensk kultur, i livet i Stockholm, i medieverdenen på den anden side af sundet og fordi jeg kun havde hørt godt om JMK fra venner og bekendte.

Da jeg tilmeldte mig søgte jeg ind på svensksprogede fag for at blive bedre til at tale svensk. Rent sprogligt var det en succes, men rent fagligt betød dét desværre, at der kun var mulighed for at komme ind på 1. semester-fag. Konsekvensen af det var at jeg sad som 8. semester-studerende og gik i skole med en masse kids, der kun lige var gået ud af gymnasiet. Skidesøde og dygtige, men det giver selvfølgelig en lidt ujævn situation.

Jeg var tilmeldt fire fag – de fire introfag på journalistuddannelsen på JMK – og var absolut ikke skuffet. Underviserne var dygtige og især i klasseundervisningen var de rigtigt engagerede og gode til at sætte diskussioner i gang. De store forelæsninger med 200+ elever i biografsalen blev en anelse tørre og præget af envejskommunikation.

Stockholms Universitet har en række studieboliger, som man skal søge i god tid. Jeg fik en fed etværelses 20 minutter på cykel fra JMK til 4000 danske kroner om måneden og generelt var universitetet rigtigt lette at have at gøre med, lige fra valg af fag før afrejse til indskrivning ved ankomst og den løbende kontakt med underviserne.

Tips og tricks:

  • Tag af sted i god tid før semesterstart (jeg rejste i juni med semesterstart i september), så du kan lære byen at kende.
  • Skaf en cykel, de kan købes brugt på blocket.se billigt. Selvom tunnelbanesystemet er fedt og velfungerende kan man godt have brug for at få rørt sig.
  • Tunnelbanen: Det er ret dyrt for pendlerkort (600 SEK månedligt), så mange lokale er tilmeldt bødekassen Planka.nu, der kun koster 100,- SEK om måneden, og så til gengæld dækker de afgifter du måtte få. Helt lovligt. Til gengæld er tunnelbanesystemet virkelig velfungerende, så lær ruterne at kende.
  • Mad er generelt dyrt, både restauranter/fastfood og indkøb. Jo længere væk fra centrum, desto billigere.
  • JMK ligger på Östermalm, overklasseområde nummer et i Stockholm. Priserne her er markant højere end hvis man fx tager til Södermalm eller Söderort.
  • Gå til fodbold! Stockholm har tre store klubber; AIK, Djurgården og Hammarby. AIK er et forstadshold som Brøndby, Djurgården er overklassens klub og Hammarby, ja, well, Hammarby er byens hold. Alle fra Södermalm og de tilgrænsende bydele syd for holder med Hammarby, der i folkemunde kaldes Bajen. Snyd ikke dig selv for en hjemmekamp på det oftest helt proppede stadion (der har plads til over 30.000), også selvom holdet de seneste fem år har ligget i den næstbedste række. Fra 2015 spiller holdet igen i Allsvenskan.
  • Snyd heller ikke dig selv fra den fantastiske udsigt udover Stockholm fra bakken på Katarinavägen, der især om aftenen er virkelig flot.

Det var vist det. Tag et smut til Stockholm , du vil ikke fortryde!

Universidad Abat Oliba

Af Janus Spøhr (journalist)

Siger Gaudí, Messi og Picasso dig noget? Kan du undvære din vinterjakke i fem måneder? Vil du til en by, hvor du aldrig keder dig? Hvis du kan sige ja til det, bør du overveje et semester på Universidad Abat Oliba.

Barcelona er som et spædbarn er pakket ind i uldne undertrøjer omgivet af bjerge på alle sider, hvilket giver et væld af muligheder for at se byen fra fugleperspektiv. Her vil du få øje på store og små berømte turistattraktioner som f.eks. den verdensberømte arkitekt Antoní Gaudis imposante bygningsværk Sagrada Familia, det historiefyldte Camp Nou – Barcas hjemmebane og mange andre ting. Når du er kommet ned på jorden igen, vil du slendre gennem små hyggelige kvarterer, cafeer og museer.

Barcelona er ikke kun en spændende by at gå rundt i, den danner også rammen om en kulturhistorisk arv, der strækker sig 300 år tilbage. Når du har været i Barcelona i nogle dage, vil du hurtigt få et indblik i dens betydning for catalanerne og forstå, hvorfor mange inderligt ønsker at løsrive sig fra Spanien. Om det er vigtig viden eller ligegyldig info, er op til dig, men det giver i hvert fald mulighed for at udvide horisonten rent vidensmæssigt.

Vejret i Spanien er yderst komfortabelt med temperaturer. der ikke kommer under 10 grader, når det er allerkoldest. Og spanierne – de er flinke, sjove og åbne. Så der er god mulighed for at få nogle nye venner, som du også kommer til at kende, når flyet er landet i Danmark igen efter de fem måneder.

Nå ja, udveksling handler også om at gå i skole, og det kommer du ikke til at glemme, når du vælger Abat Oliba. Forbered dig på et deja-vu til gymnasiet, hvis du har prøvet det. Der bliver taget fravær til timerne, der bliver lavet tests, og du skal i skole hver dag. Til gengæld slipper du for timelange forelæsninger, hvor en underviser står og snakker hele tiden. Og så skal du forberede dig på at lære de fleste ting udenad, fordi man ikke må bruge computer eller noter til de forskellige tests og eksamener. Det er en anderledes og udfordrende måde at blive undervist på.
En vigtig ting, hvis du vil undervises på engelsk (der er et fint udvalg af fag), er, at de fleste undervisere snakker flydende engelsk, så du bliver ikke mødt af en mur af en sprogbarriere.

Når du kommer op på universitet den første dag, bliver du mødt med et introduktionsprogram, der varer et par dage, og samtidig får du mulighed for at melde dig til gratis spanskundervisning og ture med dine medstuderende.

Hvis du overvejer at vælge Abat Oliba og Barcelona som destination for din udveksling, skal der lyde et stort ‘go’ herfra. Men snyd ikke dig selv for nogle weekendture til Valencia, Madrid, Tarragona, Girona, Sitges og Montserrat.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til jspohr@mail.dmjx.dk.

RMIT University, Melbourne

Af Mia Kjær Vejrum (kommunikatør)

At mit valg faldt på Melbourne, var lidt af en tilfældighed, men jeg har ikke et eneste øjeblik fortrudt, at det er her, jeg har tilbragt de seneste fem måneder. Melbourne er en utrolig hyggelig by, som kan blive ved med at overraske og gemme på ting, man ikke vidste den havde. CBD (midtbyen) sover aldrig, og der er et væld af små søde cafeer, butikker og barer. Bevæger man sig bare en smule længere ud (fem/ti minutters gang), er der mange fine parker, bydele med forskellige miljøer (hipster/little italia) og hele området omkring floden. Selvom jeg kom herned i juli – deres vinter – har jeg også haft meget glæde af, at stranden kun er et kvarter væk med trammen (deres sporvogne).

Det praktiske. Nina (en medstuderende) og jeg kom herned uden at have styr på ret meget. Det var en impulsbeslutning, og derfor havde vi heller ikke nået at spare ret meget op. Jeg synes ikke, Australien er ret meget dyrere at bo og leve i end Danmark, men selvfølgelig er der altid nogle ”start-omkostninger”. Her tænker jeg på:

– Forsikring – Universitetet kræver, at du køber Australsk sundhedsforsikring hjemmefra

– Visum + Flybilletter

– Indskud til lejlighed – Vi bor midt i CBD og vores indskud var på en måneds husleje (9000 kr)

– Forskellige småting til lejligheden (dyner, puder, sengetøj, håndklæder..)

– Bøger (prisen på bøger varierer meget, men mine i marketing lå på omkring 80-100 dollars)

– Myki-card (Deres transport-/rejsekort – Giver adgang til både tog, busser og trams)

– Eventuelt køb af sim-kort, så du har et australsk nummer (jeg giver 30 dollars for en ”genopfyldning” med data der varer ca. to uger – Vodafone)

Eftersom vi ikke havde styr på noget, da vi kom herned, skulle vi først til at finde bolig der. Vi søgte både på Gumtree.com.au, men også via forskellige ejendomsmægleres hjemmesider. Hvis man ikke er kræsen, og gerne vil betale lidt mere og få noget hurtigt, er det nemt at finde noget. Det kan dog godt betale sig at have lidt tålmodighed, og ikke tage det første det bedste. Mange af lejlighederne bærer præg af, at der er meget udskiftning, og at vedligeholdelse ikke har førsteprioritet, men der kommer nogle okay imellem. Jeg vil anbefale, at man kommer et par uger før skolen starter, da det kan være lidt frustrerende at skulle lede efter lejlighed samtidig med, at man går i skole, eller deltager i introaktiviteterne. Ud fra vores erfaring kan det godt betale sig at ”presse” ejendomsmæglerne lidt, så man f.eks. ikke er bundet for seks måneder, men kun fem – og husk at skrive alle mangler i lejligheden ned, og få det underskrevet, så I ikke selv skal betale det fra jeres depositum.

Det faglige. Det faglige niveau på RMIT har været langt over forventning. De aller fleste undervisere har været engagerede, spændende, interesserede og enormt dygtige og erfarne inden for deres fag. Undervisningen er, for de fleste kurser, delt op i lecture og tutorial. Jeg har følt, at denne undervisningsform giver rigtig meget, da man får mulighed for at diskutere teorien fra lecturen – og får lov at prøve den i praksis. I løbet af en uge har jeg haft 11 klokketimer (og en hel ugentlig fridag), så der er masser af tid til at læse og lave andet end skole.

Når man vælger fag kan det være en god idé at være opmærksom på ”course description”. Her bliver det beskrevet, hvordan eksamensformen er i de forskellige fag, og det kan godt blive lidt intens, hvis man vælger fire fag med eksamen i slutningen af året. Jeg har tre, mens andre har taget test i løbet af de tolv undervisningsuger, og derfor er færdig en måned før os andre (kan man have in mente, hvis man vil rejse rundt bagefter).

Det sociale. RMIT har et super fint infoprogram for exchange students. Noget af informationen kan godt virke lidt overflødigt (f.eks. at politiet ikke er korrupt), men aktiviteterne og festen er en god måde at lære de andre på. Hvis man ønsker at være et sted, hvor man er en af de eneste danskere, er RMIT måske ikke lige stedet, da der er rigtig mange studerende fra forskellige uddannelser derhjemme. Da vi rejste herned, blev der oprettet en facebookgruppe for exchange students i semester 2, 2013, og den har fungeret som portal for folk, der mangler nogen at rejse sammen med eller bare vil en tur til stranden sammen med andre. Det var også på den side, at vi mødte dem, vi rejste til Uluru med i mid-semester breaken.

Hvis man godt kan lide fester og søde mennesker, er surf-klubben et godt sted at starte! De arrangerer surf-camps med undervisning for begyndere – og en weekend med surf og fest er ikke kedeligt. Det koster 30 dollars at blive medlem, og så er du garanteret fester, camps (der koster ca. 100 dollars hver) og pubcrawls.

Hvis du/I har nogle spørgsmål om RMIT University eller Melbourne, er I velkomne til at skrive på mkvejrum@mail.dmjx.dk

Mia Kjær Vejrum

– Kommunikationsstuderende