London calling!

Jeg var i foråret 2018 på udveksling på City, University of London. For mig var udbuddet af fag vigtigere end destinationen, men når det er sagt, så er jeg glad for, at jeg valgte London, for det er virkelig en fed by at studere og bo i.

Jeg var på udveksling på 8. Semester, hvilket betød, at jeg reelt kun behøvede at tage to fag. Jeg valgte dog at følge tre fag, men på trods af det havde jeg kun undervisning to dage om ugen, så selvom der er en del selvstudie i nogle af fagene, så er der alligevel rigelig med tid til at udforske London og omegn ved siden af.

De tre fag, jeg fulgte, var Fashion and Lifestyle Journalism, Reporting Science and The Environment og Digital Cultures. Jeg havde oprindeligt også valgt Exploring London, men det viste sig, at det var meget begrænset, hvor meget man kom på ture rundt i London, som der ellers står i fagbeskrivelsen, og derfor valgte jeg at droppe det i sidste ende. De andre tre fag var jeg meget tilfreds med, særligt Fashion and Lifestyle Journalism og Digital Culture, ikke mindst på grund af underviserne, der var meget engagerede og hjælpsomme.

For mig er en del af det at tage på udveksling at møde nye mennesker. På dette punkt er City ikke så stærke. De folk jeg lærte at kende, mødte jeg, fordi jeg selv opsøgte det. Blandt andet kom jeg med i studenteravisen, The Howl. Det skal nævnes, at City har en meget aktiv studenterorganisation, som gør meget for at arrangere aktiviteter for de studerende, men igen er det dig som studerende, der skal opsøge det. Det stiller krav til dig som studerende, men det betyder også, at du selv er meget med til at forme dit udvekslingsophold.

Det siges om London, at den er hundedyr. En af de ting der har givet byen dette ry er huslejen og transportudgifterne – mad og andre hverdagsindkøb ligger nogenlunde på dansk niveau, som selvfølgelig også er et af de højeste i Europa, men det er en anden sag. Da jeg skulle søge bolig, havde jeg fået anbefalet at kigge på Spareroom. De har både en hjemmeside og en app, hvor du gratis kan lede efter værelser i London. Den anbefaling vil jeg gerne give videre. Det er begrænset, hvad City kan hjælpe med af studieboliger –og værelser, så du kan lige så godt starte med at søge privat indlogering. Jeg fandt et værelse i Bow, der ligger cirka 45 min. med bus fra City, hvilket slet ikke er slemt i en by som London. Her boede jeg hos et britisk/amerikansk par, som var rigtig søde og hyggelige at bo sammen med, de var helt klart med til at gøre mit ophold i London til en rigtig god oplevelse. Min husleje lå på 750 pund om måneden, hvilket desværre på ingen måde er i den dyre ende i forhold til, hvad du ellers kan finde i London.

Som sagt er London forholdsvis dyr. Derfor vil jeg gerne slå et slag for at få søgt nogle af alle de mange legater, der blandt andet kan findes på nettet. Udover Erasmus (som jeg absolut ikke ser nogen grund til ikke at søge), så fik jeg et legat fra Nordea fonden og Den Fynske Bladfond. Det kræver, at du bruger lidt tid på at skrive en god ansøgning, men det er ikke umuligt, så sæt den tid af, det gjorde i hvert fald en stor forskel for mig.

Kort opsummeret, så vil jeg klart anbefale at tage på udveksling på City, University of London og i London i det hele taget – Jeg ville i hvert fald nødigt have været den oplevelse foruden.

Og lige et sidste råd som du lige så godt kan få nu: Skulle du være så heldig at komme på udveksling i London, så gør dig selv den tjeneste at downloade Citymapper med det samme. Den vil blive din bedste ven, og det vil der være mindst tre personer, der vil fortælle til dig, når du ankommer i London, så du kan lige så godt være på forkant 😉

Hvis du har nogen spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte mig på llokdam@mail.dmjx.dk

Obligatorisk pose foran City-skiltet ved City, University of London.

Af Maria Broe Trustrup Hansen (journalist)

Første gang man træder ind på City University London, er det tydeligt, at skolen er multikulturel helt ud til fingerspidserne. Næsten halvdelen af skolens elever er internationale studerende, og det skaber en inspirerende mangfoldighed både i hverdagslivet på skolen og i timerne.

Det var tydeligst for mig i mit yndlingsfag, International News. Vi var ca. 30 elever på holdet med omkring 20 forskellige nationaliteter. Faget var båret af mange diskussioner, og de var ofte virkelig spændende, fordi vi havde så forskellige baggrunde.

Faget har også en fantastisk underviser, som er mega inspirerende, dygtig og sjov. International News er et must, hvis du interesserer dig en smule for verden omkring dig og det internationale nyhedsflow.

I alt havde jeg fire fag. To journalistiske fag og to kulturudvekslingsfag. Udover International News havde jeg Visual Journalism, som er et basis foto-forløb, som er forholdsvis praktisk. Faget giver en god basis forståelse for et godt fotografi, men hvis du i forvejen er en ok amatørfotograf, kommer du formentlig hurtigt til at kede dig.

De to kulturudvekslingsfag var Performing Arts in London og Historic London. Fagene er udelukkende for udvekslingsstuderende, så her er god mulighed for at møde folk fra hele verden. Fagene er fagligt tæt på ubrugelige, hvis man udelukkende har journalistiske briller på, men jeg vil anbefale alle at vælge de to fag; de er geniale! I Performing Arts in London lærer man om forskellige teaterformer, dans og andre live forestillinger. Man lærer det ikke ved at læse i en støvet bog, men derimod ved at se og opleve de forskellige shows live. Det betyder 6-7 ture i teatret, og jeg har oplevet alt fra Shakespeare og moderne teater til opera og ballet. I Historic London handler det om at lære om Londons historie. Igen sker det ikke ved at læse en masse, men ved at være ude på et hav af byvandringer og museer i forskellige dele af byen. Læreren og guiderne er virkelig dygtige, og det er en god og anderledes måde at opleve London.

Både Performing Arts in London og Historic London er ret nemme og overkommelige at komme igennem. Man skal lave en gruppefremlæggelse og en skriftlig eksamen i begge fag, men derudover er der stort set ingen arbejdsbyrde i løbet af semestret.

Visual Journalism og International News har derimod ugentlige opgaver eller læsning, skriftelige afleveringer og en afsluttende eksamen. Det er dog forholdsvis overkommeligt, og da du kun har to timer om ugen i de forskellige fag, har du rigelig tid til forberedelse.

Og du har i øvrigt også rigelig tid til at lave alt muligt andet. Jeg havde kun fag tirsdag, onsdag og torsdag, hvilket betød en dejlig forlænget weekend hver uge. Jeg udnyttede det blandt andet til at rejse lidt rundt i landet og få weekendgæster på besøg hjemmefra, men mulighederne er mange, når man bor i en verdensmetropol som London. Du kan alt, så det er bare med at vælge.

Socialt skal du være forberedt på, at universitetet ikke planlægger alverden, så du skal selv tage initiativ. Undersøg om det er muligt at bo på en af skolens kollegier, for her er det nemt og naturligt at få en stor omgangskreds med andre studerende lynhurtigt. Personligt boede jeg i dansk KFUK’s hus i Nordlondon. Det var ok billigt, og området var skønt, men jeg vil ikke anbefale det. Du møder kun danskere, har minimalt privatliv, og huset har en del (frustrerende) regler. Så igen, tjek universitetets kollegier eller find et værelse på en boligside, når du kommer herover. Det er langt fra umuligt at finde noget, men du skal være forberedt på, at du skal betale en del.

For lige til et lille ’men’: London er hundedyr, og det gælder både bolig, transport, mad og ja, alt. Men hvis du kan klare at leve på havregrød i ny og næ, kan det sagtens lade sig gøre.

Når det er sagt, vil jeg anbefale alle at tage til London. Byen har SÅ meget at byde på, og den åbner sig virkelig for dig, når du smider turistbogen og går på opdagelse på egen hånd. GØR DET!

Af Rasmus Elmelund (journalist)

I en af de sidste scener i Guy Ritchies komediefilm ’Snatch’ lander den amerikanske juvelhandler Avi i lufthavnen i New York efter en sviptur til London. Han bliver i paskontrollen mødt med det retoriske »Anything to declare?«-spørgsmål.

»Yeah,« svarer han træt. »Don’t go to London.«

Det er lidt misvisende, at jeg indleder med den anekdote, for i virkeligheden mener jeg, at alle bør tage til London. Byen, som Avi tidligere i filmen beskriver sådan her: »Fish, chips, cup o’ tea, bad food, worse weather, Mary fucking Poppins, London«. Han er med andre ord ikke lige så begejstret for den britiske hovedstad, som jeg er. Derfor er anekdoten ikke bare misvisende, den er nok også lidt urimelig, for jeg mener det altså virkelig, når jeg skriver, at alle burde tage til London. De skal bare ikke gøre det på udveksling.

London er en pragtfuld by, og jeg har været begejstret for både maden og vejret. I de fire måneder jeg boede der, regnede det kun en håndfuld gange, og det faktum at byen er EU’s største, afspejler sig i det ekstremt mangfoldige kulinariske liv. Mangfoldigt er også City University London, og det er et dejligt sted at være, men desværre er det rent fagligt ikke så interessant. I hvert fald ikke når man kommer med syv DMJX-semestre i den åh så berejste rullekuffert og skal følge undergraduate-fag sammen med studerende, der endnu ikke har forladt deres teenageår.

Mine fag var fede. Visual Journalism var en praktisk orienteret introduktion til fotojournalistik. Det blev forventet, at vi mødte op med fotoudstyr og et vist kendskab til Photoshop, og i løbet af semestret lærte vi de mest grundlæggende fotografiske og tekniske færdigheder – vi lærte om forskellige typer fotografi, om fotohistorie og om mediejura i forhold til billeder. I det hyper-interessante Power Without Repsonsibility om pressens magt og ansvar fik vi et historisk indblik i pressens rolle og dens udvikling – men også mange nutidige eksempler: News of the World-sagen, Wikileaks, NSA-skandalen. Der var forelæsninger og klasseundervisning og meget kompetente undervisere (de fleste var ph.d. og flere havde arbejdet på store medier som BBC, Guardian og Financial Times). Men. Mine medstuderende var typisk født i midten af 1990’erne, og de kom direkte ud af high school. Desværre bar undervisningen præg af at være tilrettelagt til dem.

Også derfor var det sociale udbytte af mit ophold ret begrænset. I forvejen kendte jeg en del til byen og landet, og jeg havde også venner og bekendte i London. Måske netop derfor var jeg ret dårlig til at opsøg nye mennesker og deltage helhjertet i de få sociale arrangementer, der var på universitetet.

Så: Tag til City University London, hvis du gerne vil til London, og hvis du kender nogen i byen, eller hvis du er meget opsøgende af natur. Hold dig væk, hvis du udelukkende tager på udveksling for at gå på universitetet og for at få nye venner.

Af Tanja Larsen

Husk nu Tanja, bilerne kommer fra dén her side, sagde min søde udlejer, og nev mig blidt i højre skulder. Jeg var lige kommet til London, havde fået mig et Oyster Card til undergrunden, The Tube, og var ude at se mig omkring i min nye by. Jeg var ved at blive kørt ned af røde dobbeltdækkere 60 gange den første dag, ligesom jeg brød ud i spontan dans med folk på gaden, fordi jeg ville gå venstre om dem, og de konsekvent ville højre om mig. Men sådan kan man jo også møde nye mennesker, og dem er der nok af i de pulserende london-gader.

Jeg boede en lynhurtig bustur fra The Islington Angel, som jeg blev smaskforelsket i. Her er autentiske brostensgader med vintagebutikker, alverdens små opfindsomme madsteder og hyggelige restauranter og grønne områder, ligesom fodboldklubben Arsenal også holder til her. Angel endte med at blive mit yndlingssted i London. Og her ligger også City University.

City University emmer af den kulturelle diversitet, som også kendetegner London. Når man sidder i kantinen, kan man høre de andre studerende tale kinesisk, arabisk, tysk, fransk og selvfølgelig engelsk, imens man selv tænker på dansk. Hvis man altså ikke er begyndt at tænke på – eller ligefrem drømme på engelsk.

På City er det vigtigt, at man selv er udadvendt og opsøger informationer. Og på det internationale kontor er de utroligt søde, og de stod altid klar til at hjælpe og svare på mine spørgsmål!

Jeg havde følgende fag:

International News: Faget indeholder en forelæsning og en såkaldt tutorial (klasseundervisning) en gang om ugen. Undervisningen foregår ved, at hver uge har sit journalistiske tema/problemstilling, (fx; hvordan håndterer verdensmedierne politiske problemstillinger eller hvordan bruger verdensmedierne de sociale platforme) som man undersøger og diskuterer. Underviseren er fantastisk dygtig og engageret i undervisningen!! Jeg vil i særdeleshed anbefale dette fag.

Visual Journalism: Hvis man ikke har nogen erfaring med foto, så er dette fag et absolut must have. Det var hyggelige og sjove timer med en blanding af teori og praksis. Underviseren gav god og konstruktiv feedback på mine opgaver og der er masser af mulighed for at udvikle sig i de individuelle fotoprojekter.

Fashion and Lifestyle: Mit yndlingsfag! En god blanding af learning by doing, opgaver og klasseundervisning. Timerne var spændende og underviseren tilstedeværende og engageret. Vi var også meget ‘ude af huset’, fx dækkede vi London Fashion Week og spottede nye madtendenser på Borough Market. Underviseren gav også god feedback på afleveringer.

Til slut vil jeg sige, hvis du skal til London, så tag tuben til Leicester Square på en regnvejrsdag. Find pub’en Waxy O’Connor’s, bestil fish ‘n’ chips og en pint lager, imens du nyder stemningen på dette fantastiske sted, som giver følelsen af at træde ind i en Harry Potter-film.

Hvis du har spørgsmål om City University eller London, er du velkommen til at kontakte mig på tanjalarsen101@gmail.com

Af Astrid Bruun Bonnen.

”Look right” eller ”look left” – sådan står der ved de fleste fodgængerovergange i den engelske hovedstad London for at minde turister eller nytilflyttere om, at de i England kører i den forkerte (eller rigtige – afhængig af, hvem du spørger) side af vejen. Og denne venlige påmindelse er faktisk et meget godt billede på den engelske høflighed og venlighed. Noget, man mærker med det samme, man kommer til byen.

Jeg har været i London mange gange før – både som turist, men jeg har også boet der tidligere – så jeg føler mig meget hjemme, når jeg genser de røde dobbeltdækkerbusser, eller når jeg går over Waterloo Bridge og nyder synet af den enorme by, der strækker sig, så langt øjet rækker. Men jeg har aldrig læst på et universitet før – hverken i Danmark eller i et andet land – så det var med en vis portion spænding krydret med lidt nervøsitet, at jeg en septemberdag havde første dag på City University. Hundredvis af nye ansigter mødte mig, og man opdager hurtigt, at man ikke er den eneste ikke-englænder. Langt fra. Hele verden er repræsenteret på universitetet, og man får medstuderende fra hele verden. Jeg selv gik på hold med studerende fra både USA, Kina, Frankrig og Australien.

Efter en introuge, hvor man har mulighed for at lære stedet lidt at kende, starter undervisningen. Jeg havde tre forskellige fag: Visual Journalism, som er et fotofag, og Political Scandals and the British Media, som er et fag om skandaler i den britiske politik, var begge var en del af journalistlinjen. Derudover havde jeg også faget New Media Challenge, som er et sociologifag. Alle tre spændende på hver sin måde.

På grund af de mange nationaliteter, der er repræsenteret blandt de studerende, er der rig mulighed for at lære folk fra andre lande og kulturer at kende. Skolen er stor, og der er altid masser af mennesker og liv på universitetsområdet. Der er flere pubs tæt på skolen, hvor man kan mødes og nyde en pint, og har man mange lektier, man skal lave, kan man også benytte skolens lokaler til det hver dag gennem hele ugen – skolen er åben i weekenderne også, og selv i de sene aftentimer kan man bruge skolens bibliotek – der breder sig over flere etager – til studiearbejde.

Jeg havde undervisning tre dage om ugen, så studierne optager langt fra alt ens tid, hvilket giver en rig mulighed for at udforske den fantastiske storby, man for en stund er bosiddende i. For London er en by, der har alt, og det er kun op til en selv, hvad man vil have ud af sin tid. Og der er noget for alle: Fra farverige og livlige Camden Town, hvor det kæmpe, overdækkede marked – de såkaldte ”stalls” – er åben hver weekend, og hvor det vrimler med skæve personligheder til det hyggelige Portobello Road, hvor både turister og englændere kan handle i de små boder, hvor man kan købe alt fra antikviteter og lædervarer til porcelæn og frisklavet paella. Hver del af byen har sin helt egen charme, og man skal bare hoppe på tuben og køre ti minutter, før man er i et helt nyt område. Uanset om man er til markeder og loppefund, eller man er til stormagasiner og Gucci og Chanel, om man er til pub og store fadøl, eller man er til five’o’clock tea og porcelænskopper, så har byen det hele. Og man skal virkelig unde sig selv at opleve alt. Hvis man vil være lidt på forkant, så planlæg lidt hjemmefra, så man ved lidt om, hvad man gerne vil se. For byen er stor, og det tager tid at komme rundt! Men London er fantastisk, og der ligger en masse oplevelser og venter på en!

Når alt dette er sagt, og man er begyndt at glæde sig til livet i London, så er der også nogle praktiske ting, man skal have styr på, inden man sætter sig ind i flyet med kurs mod England. Derfor vil jeg slutte med nogle gode råd.

1: Vær klar over, at det ikke er sikkert, du kan få de fag, du har ønsket hjemmefra. Jeg ønskede tre fag, men det viste sig, at det kun var ét af dem, der var skemalagt. Og det fandt jeg først ud af fire dage inden studiestart. Så hvis du har tid, så tag ud til City, inden undervisningen starter, og få alt det praktiske på plads.

2: Det er DYRT at bo i London! Vær forberedt på det. Almindelige forbrugspriser som mad og dagligvarer matcher danske priser meget godt, men transport, bolig osv. får det hele til at løbe op, så vær klar på, at det koster en del penge at bo i den engelske hovedstad.

3: Vær i god tid med at søge bolig. Tilmeld dig diverse Facebook-sider for danskere i London – måske du kan være heldig med et boligopslag her. Ellers så søg efter studenterboliger og lignende. Jeg selv fandt ikke noget hjemmefra, så jeg startede på et hotel, og så fandt jeg noget efter den første dag.

4: NYD DET! London er fantastisk! Intet mindre.

Er der andre spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig på astridbruunbonnen@gmail.com.