All posts by krj

Monash University

Monash University, Melbourne

Leave a comment

Af Melissa Kühn Hjerrild, fotojournalist

Jeg er fotojournaliststuderende, og jeg har været på Monash University i Melbourne.

T A G     T I L     M E L B O U R N E .  Bekymring og stress ligger laaaaangt væk fra den dejlige, dejlige by. På gaden er der et kæmpe mix af etniciteter. Hver dag er der kulturarrangementer forskellige steder i byen og det er nemt at finde en yndlingscafe, spillested og hyggelige kroge. I centrum (CBD) er der skyskrabere og gademusikanter bedre end Safri Duo. Gadehjørnerne er organiserede, kvadratiske, men det er stadig muligt at finde små gyder, hvor der dukker en fed bar med farverige lyskæder, god musik og billige øl op eller en udendørs hip hop bar med dansende glade mennesker en søndag aften. Hvis man tager sporvognen lidt ud af byen, kan man hurtigt komme til enten Prahran, North Melbourne, Fitzroy eller Brunswick. Mine fire yndlingsområder. Her er der specialforretninger, træhuse i pastelfarver med verandaer og brændeovne, cafeer (alle cafeer i Melbourne laver eksemplarisk kaffe!), vinbarer, restauranter, genbrugsforretninger og mange af de små ‘barbershops,’ hvor smukke mænd barberer smukke mænd. De serverer gerne en god kaffe til dem, der bare er med eller har lyst til at hænge for at være i godt selskab eller høre god musik. Og selvfølgelig barer! Der er masser af barer.

Overalt er der spillesteder og hver eneste dag, er det muligt at finde en god koncert. Det svære er at vælge, ligesom at udstillinger og museer har virkelig meget at byde på, og der bliver ofte afholdt fede events disse steder. God mad er der også rigeligt af (især gode vegetar-muligheder).

A D R E S S E ?  I starten af semestret boede jeg sammen med tre franske piger, som jeg havde mødt på uni. Vi boede i Prahran, jeg delte værelse og betalte stadig 3.500 kr om måneden. Jeg boede i anden halvdel af semestret i et kollektiv med fem australiere. Vi boede i Brunswick, jeg betalte 2.700 kr. for et dejligt værelse, og vi havde en fed have med frugttræer og kæmpe kaktus. Altså to meget forskellige steder, og jeg vil helt klart anbefale at finde sammen med nogle i et hus. Man skal nok generelt regne med, at priserne ligger omkring de samme som i København.

D E T     S O C I A LE .  Jeg gik all in på intro-ugerne og alt det der, men jeg fandt ud af, at jeg helst ville lægge min energi og tid hos folk fra Melbourne og mig selv 🙂 De fleste andre udvekslingsstuderende var fra Skandinavien, Frankrig, Spanien, USA og virkelig mange fra Japan og Kina. En del på omkring 19-20 år. Jeg synes, det var rart at komme lidt væk fra hele det der uni-miljø. Der er store muligheder for at opsøge andet i Melbourne, og det er også nemt at gå ind i uni-livet, så det er helt afhængig af, hvad man gerne vil have ud af semestret. Hvis man gerne vil uni-liv, er det muligt at bo på campus selvfølgelig, men jeg vil anbefale at bo i Melbourne, ellers tror jeg hurtigt, at man kan komme til at isolere sig på campus og ikke se så meget af Melbourne. Men jeg har også hørt godt om campus-livet og især i starten, var det fedt for folk på campus, at de kendte hinanden ret godt allerede. Det er en mere ligetil at lære nye at kende.

Jeg var på en del ture ud fra Melbourne, på camping og på små musikfestivaler over en weekend. Det er en god ting at kende folk med en bil eller leje en, da det er lidt bøvlet med deres bus-system udenfor Melbourne. Jeg syntes, det var fedt at tage ud fra Melbourne en gang i mellem, der er så meget smukt at opleve. Natur, vandreture osv. Der er mange fede festivaler hele året rundt, og folk er generelt glade for camping, men der skal lige koordineres i forhold til opgaver på uni. . . . . . . .

U N I :   Monash University er nærmest en hel by for sig og med tre forskellige campus: Peninsula, Clayton og Caulfield. Peninsula aner jeg intet om. Clayton ligger lidt langt væk, men her er der gode muligheder for at deltage i en masse klubber på uni, midten af campus er nærmest et lille bycenter. Alt er rimelig nyt og fancy, og jeg synes, det er ret upersonligt. Det ligger lidt langt væk fra centrum af Melbourne. Jeg endte alligevel med at tage et fag på Clayton, fordi professoren Susan Carland bare er skarp og spændende, og hun kom ind i hendes røde glittersko, matchende glitterøreringe, hijab og jeans og remsede alle de spørgsmål op om Australien, som jeg havde. Hendes fag “Contemporary Australia” kommer i løbet af de 12 uger på semestret ind på forskellige

temaer i Australien, som prøvede at besvare alle de her forskellige spørgsmål. Jeg var så glad for, at jeg havde faget (selvom jeg mest bare fandt ud af, hvor meget jeg ikke ved om Australien!) Jeg gik også til lidt kor og meldte mig ind i nogle andre ting, men det nedprioriterede jeg hurtigt igen, selvom jeg havde indtryk af at adventure-klubben havde gang i nogle fede ting. På Clayton er der et lille hyggeligt spise-område på 1. salen med frivillige, der laver lækker mad og her er gratis kaffe hver tirsdag som MOVE-medlem (for udvekslingsstuderende), hvor man lige kan sige hej til de andre. Det var ret hyggeligt. Der er også et lille bikery på campus, hvis man skal have fixet sin cykel.

“Caulfield” ligger ikke særlig langt fra Melbourne. Især ikke hvis man bor nord for centrum, hvilket jeg gjorde i starten. Her er der en del af de kreative fag. Jeg havde maleri, film studier og video journalistik på Caulfield. Journalistik på Monash er ikke på samme niveau, som jeg var vant til hjemmefra, især ikke efter at have været i praktik. Jeg synes, vores lærer (Nick Parkin) var alt for konservativ i hans tilgang til journalistik, meget af det magiske og sjove ved journalistik fik han gjort traditionelt og forudsigeligt, synes jeg. Men hvis man ikke har nogen video-erfaring, kan faget give en fin indsigt. Jeg prøvede en del fag af inklusive journalistiske fag i løbet af de første to uger og har en del at uddybe her, så hvis du overvejer Monash, er du meget velkommen til at kontakte mig. De journalistiske fag, kan sagtens være gode, men det kommer virkelig an på hvilke, hvornår på semestret, lærer/professor og hvis du vil specialisere dig indenfor fx lyd eller video. Når det gælder journalistisk er Australien heller ikke ligefrem foran, og jeg synes ikke, det var inspirerende at se, hvordan de lavede journalistik, så måske er det også det, som har smittet lidt af på mit indtryk af fagene og underviserne.

Det har virket meget bedre for mig at supplere journalistikken. I film studier gik vi i dybden med en ny film hver eneste uge. Faget indeholdt screening af den film, som havde med ugens fokus at gøre, og ud fra forelæsning og holdundervisning gik vi derefter i gang med at analysere filmen. Især var jeg glad for ugerne med fokus på dokumentarfilm og film noir. Niveauet i starten var ikke højt nok under holdundervisningen, men det blev bedre med tiden. Den feedback vi fik for vores opgaver, var ekstremt brugbar, og det var tydeligt, at lærerne var engagerede. Forelæsningerne var altid givende og pensum og film var godt udvalgt. Jeg har fået inspiration, nye måder at se på film, ideer til egne projekter og et helt andet perspektiv på film og hvad film kan. Historiefortælling, et narrativ, nogen der har noget på hjerte er alt sammen noget, der for mig ligger tæt op af den journalistik, som jeg finder interessant, og jeg synes derfor, det har været et fedt perspektiv at få.

Monash har en god afdeling for kunst, så jeg havde valgt maleri, hvor jeg havde en Melbourne-baseret kunstner som lærer. Hun var vildt ambitiøs på vores vegne, og det var et privilegium at have det fag. Jeg ville ønske, at jeg havde valgt flere af den slags. Der er mange forskellige niveauer, så hvis man har lyst til at prøve det af, kan man sagtens det uden en masse erfaring, og hvis man har, er der gode muligheder for at blive udfordret. Jeg synes især, det var ret befriende at arbejde med ideer og proces på den måde, som vi gjorde. Vi tog hele tiden udgangspunkt i, hvad vi så, hvad vi blev inspireret af, tog det videre og gjorde det mere og mere til vores. Hele processen fik lov til at tage tid, så man kunne gå i dybden. Produktet blev mindre relevant. For mig var det fedt, fordi at jeg havde lavet meget, som avisen skulle bruge, men som ikke kom direkte fra mig, og ligeledes som avisen skulle bruge, men som havde en deadline, hvor produktet jo var det vigtige. Maleri tog en del af min tid. Der var masser til hver uge, som skulle forberedes. Så tag det ikke, hvis du tænker, at det kan være sådan et “slappe-af-fag.”

R E J S E R .   Mens jeg var i Melbourne, tog jeg til Tasmanien og vandrede, da jeg kendte en, som var på udveksling der. Noget af det smukkeste jeg har set. Man har en uges påskeferie, så der er det oplagt at rejse lidt ud. Jeg tog også til Perth, da jeg kendte en anden på udveksling der, det kan anbefales, især hvis man tager længere nordpå. Jeg blev ved med at blive overrasket over hvor varieret et landskab, der er i Australien. SMUKT LAND! SERIØST! SMUKT! SMUUUUUKT!

A F S T E D ,   A F S T E D. Udveksling var også hårdt. Jeg havde perioder, hvor jeg følte mig ensom og rastløs, og hvor jeg skulle vænne mig til at være universitetsstuderende og ikke arbejde som fotojournalist. Det savnede jeg, samtidig med at det var dejligt at have så meget tid lige pludselig. Jeg havde et meget blandet forhold til Monash University, det er meget vigtigt at vælge de rigtige fag. Gerne de fag som er på australiernes sidste år, så det er på lidt højere niveau. Jeg har kun godt at sige om Melbourne. Tag dertil. Byen er fantastisk. Det er menneskerne også.

Sådan virkelig.

Tips:

  • Jeg gik død i ansøgningen. Men al det besvær virker ligegyldigt, når du først har været af sted. SÅ hold ud, tag af sted og skriv hvis du har brug for assistance
  • Flairy Floss på facebook er et godt sted at finde et sted at bo. Folk slår som regel op, at de mangler en lejer en uge/to uger fø Nogle gange kan man finde noget hvor de søger længere ude i fremtiden. Jeg vil råde til at have nogle linet op til når du kommer eller hvis du er heldig: finde noget inden
  • Tjek fagene grundigt og vælg på forhånd nogle ud fra Monash’s hjemmeside (Husk at få dem forhåndsgodkendt af skolen – det er stort set bare at kopiere teksten fra fagets info på hjemmesiden samlet ind i en mail.) Men vær åben over for ændringer og tag til nogle forskellige fag i løbet af de første to uger, det er en gave at opleve underviserne, inden man væ Fagene svinger så meget. Efter to uger skal du have valgt og DMJX skal have forhåndsgodkendt.
  • husk at årstiderne løber modsat vores. Undervurdér ikke vinter i Australien og tag varieret tøj med. “Fire årstider på en dag,” siger de
  • hvis du tager til Melbourne kommer du til at gå glip af noget hele tiden, fordi der sker så Luksusproblem, men FOMO er farligt her!!
  • Ceres Environmental Park er en lille grøn fantastisk oase i Brunswick – googl det, tag dertil! Et paradis.
  • Jeg fik INGEN legater. Tror ikke den var specifik nok, så jo mere fokus, jo bedre er chancerne for legater, er min opfattelse
  • Jeg fik en brugt cykel af en ven. Ellers er der også brugte at finde på com Især da jeg flyttede til Brunswick, var det fedt at cykle, da der er gode cykelstier væk fra store veje, der går lige til centrum. I Australien kører de i den modsatte side og alle skal have cykelhjelm på, begge vænner man sig hurtigt til.
  • Der er massevis af gode steder, hemmelige barer osv. skriv endelig, hvis du er kommet af sted og mangler steder
  • offentlig transport fungerer rigtig fint. Sporvognene er hyggelige og du bipper bare af og på med dit myki-card (australsk version af rejsekortet, der bare fungerer meget bedre)
  • Australiere tager mange stoffer. Det er vildt nemt at holde sig fra, men vær opmærksom på det 🙂
  • meetup brugte jeg en del for at møde folk i Melbourne. Det er en app med alt fra sejlture, yoga og vandreture, som man organiserer sammen med folk via appen

Jeg uddyber hellere end gerne: på face – Melissa Kühn Hjerrild eller melissakuhnhjerrild@gmail.com.

Kyung Hee University

Kyung Hee University

Leave a comment

Af Kirstine Dalgaard Nielsen, journalist

Linje 1 suser ind på perronen, og min puls begynder at stige. Jeg har allerede scannet morgenens medrejsende og spottet to ‘ajummaer’ på min venstre side. Der er en håndfuld

frie sæder i kupeen, og så snart dørene åbnes høres ’startskuddet’. Kampen er i gang! Med deres små trollier flyvende efter sig, og uden tanke for om de rammer en medrejsende, suser ’ajummaerne’ mod kupeens frie pladser. Men jeg er hurtigst, og slår røven i sædet mens en såret ’ajumma’ hurtigt må søge mod “priority” sektionen i kupeens ende. En højlydt mundhuggen om, hvem der egentlig har ret til sæderne tiltænkt ældre, svagelige og gravide, går i gang. Der rokeres rundt mellem de gråhårede, og jeg ser spændt til – hvem mon taber i dag?

En ’ajumma’ er en ældre koreansk kvinde, oftest et godt stykke over 60! Hun skyer ingen midler, men kører stilen; “Hver kvinde for sig selv”. Hun er frygtet særligt i subwayen, men også i supermarkedskøer og på gaden. Hun er frygtet af lokale så vel som ’waygooks’ – ikke-koreanere. Jeg tog som waygook til Sydkorea med en (naiv) forventning om at møde et deprimeret og selvmordstruet folk, der gav livet mening ved at lade sig skønhedsoperere, høre k-pop og spille computerspil. Dem mødte jeg også, men som så mange gange før opdagede jeg, at mine stereotyper var alt andet end sandhed. Jeg vil vove den påstand, at jeg har mødt mange frustrerede og til tider deprimerede unge og gamle koreanere, der holder livet kørende med kold kaffe og soju, deres søde form for snaps. Men jeg mødte også et folk, der er splittet mellem generationen af hårdtslående konservative ’ajummas’ og unge mennesker, der drømmer om at blive klogere på verden omkring sig. Sydkorea er et land, der har været igennem en for mange andre lande misundelsesværdig teknologisk udvikling, men socialt sidder de fast i gamle normer og dyder. Det gamle stempel som værende ”the Hermit Kingdom” mærkes, og Sydkorea har et stykke vej at gå, før de kommer helt fri fra deres hermetisk lukkede fortid og tættere på drømmen om at blive multikulturel. Når det er sagt, følte jeg mig meget velkommen i Sydkorea.

Jeg blev en naturlig del af Seouls pulserende liv. Mine fag på uni bragte mig nærmest tilbage til min tid som gymnasieelev, men hurtigt accepterede jeg præmissen og fik rigtig meget brugbart med – både om kulturforståelse, kommunikation på forskellige niveauer og den koreanske verden. Det hjalp mig flere gang, når jeg var ved at blive noget frustreret over, at ingen af koreanerne sagde noget i timerne, ofte talte i ”koder” og var svære at blive helt kloge på. Mine fag gav mig en forståelse for det samfund, jeg var havnet i og den kultur, som jeg havde valgt at være en del af for fire måneder. Danmark blev skiftet ud med Sydkorea, fordi jeg søgte noget helt andet ret kulturelt. Ikke nok med jeg fik mulighed for at bo midt i en millionby på 27 etage med udsigt ud over den sydlige del af Seoul, så fik jeg også en ny forståelse for det magtspil, der udspiller sig i den del af verden, hvor Kina, Rusland og USA er storspillere. Med Nordkorea som sin nabo bliver det heller aldrig kedeligt, men koreanernes stålfaste ro, selv i mere kritiske situationer, var inspirerende og ikke en jeg havde regnet med at finde. Jeg havde måske forventet frygt, men langt hen ad vejen oplevede jeg et folk, der er rigtig gode til at hygge sig og være sociale, selvom de selv synes, de står overfor nogle store udfordringer på særligt velfærdsfronten og i forhold til retten til et godt liv, på deres egne præmisser.

En ældre herre i hvidt jakkesæt, taber kampen om pladsen i subwayen. Han rejser sig og kampen er slut. Ligesom mine medrejsende vender jeg snuden mod min smartphone og et nyt spil jeg har downloadet. 24 minutter senere suser vi ind op Hoegi station. Spillet lukkes ned, og jeg stiller mig i kødranden af koreanere, der masser på for at komme ud, mens jeg holder et vågnet øje med flyvende trollier. “Just another morning in Seoul Subway.”

Kyung Hee University

KYUNG HEE UNIVERSITY, SEOUL, SYDKOREA

Leave a comment

Af Andreas Bach Hougaard, journalist

Kan du lide syltet kål i chili, billig alkohol og medstuderende, som er flere år yngre end dig selv? Så er Sydkorea noget for dig!

Hér vil din tålmodighed og hukommelse blive presset til kanten, når du skal have undervisning med studerende, som ikke ønsker at tale engelsk, og til eksamen uden hjælpemidler.

Hér vil du opleve, hvordan livet uden intimsfære er, når vildfremmede mennesker gnider sig op ad dig – i bussen, på fortovet og i køen i supermarkedet.

Og hér vil du kunne prøve kræfter med gamle kvinder, når fløjlshandskerne tages af og de skamløst skubber og hiver i dig for at komme først til de ledige sæder i metroen.

Kort sagt: Hvis du skal til Sydkorea, skal du være beredt på en hverdag, der på mange måder er markant anderledes end livet som studerende i Danmark.

Universitet
Kyung Hee University har titusindvis af studerende og strækker sig over et større område, hvor alle fakulteter, administrative bygninger og bibliotek befinder sig.

Undervisningen foregår ikke i forelæsningssale, men i klasselokaler. Hvor mange elever, der er i disse klasser, kan variere. Det maksimale antal er dog 40.

Der føres protokol ved hver lektion, og fravær har en direkte negativ indflydelse på ens karakter.

Blot fordi et fag er på engelsk kan det sagtens ske, at flere koreanere tager det. Min erfaring er, at koreanske studerende og asiatiske udvekslingsstuderende sjældent deltager aktivt i undervisningen.

Det er også min erfaring, at det faglige niveau er en anelse lavere end i Danmark. Det behøver imidlertid ikke være nogen skidt ting, da du med al sandsynlighed skal bevæge dig ud i ukendt farvand med nye studier og fag. Udbuddet af journalistiske fag på engelsk er nemlig mildest talt begrænset (da jeg var af sted, var der ét).

Logi
Få hunderede meter fra universitet ligger dets tilknyttede studenterboliger. Jeg boede imidlertid ikke her, da disse boliger er omfattet en del restriktioner som f.eks. kønsopdeling.

Min kæreste og jeg fandt i stedet en bolig i centrum af Seoul via firmaet URSeoul. Virksomheden tilbyder en række forskellige boformer, der er tiltænkt udvekslingsstuderende. Her er også et fællesskab af unge fra hele verden, men det bestod i sagens natur ikke udelukkende af Kyung Hee-studerende, som på universitets eget campus. Lejen hos URSeoul er også noget højere.

Bevægelighed og kommunikation
Seoul er nem at bevæge sig rundt i da offentlig transport er både yderst veludviklet og meget billig. Dertil er (næsten) al skiltning skrevet på engelsk. Derfor er det en leg, når man skal ud at opleve det hav af spændende ting, der er at se og lave i og omkring byen.

Generelt er Sydkoreanerne gode til at skilte på engelsk – særligt i de større byer, men også i de mindre. Koreanernes færdigheder ud i engelsk er dog meget varierende. Det syntes, at jeg stødte på en koreaner med dårlige egenskaber i engelsk, for  hver koreaner jeg mødte med gode egenskaber i engelsk.

Jeg anbefaler, at man altid har sin telefon og Google Translate-appen med sig, når man bevæger sig ud, da den både kan oversætte ved indtastning, diktering og gennem kameraet. Sidstnævnte er utroligt bekvemt, f.eks. når man står i supermarkedet med en madvare og gerne vil vide, hvad den indeholder.

Det sociale
Som nævnt tidligere er der et fællesskab af udvekslingsstuderende både på skolens campus og hos URSeoul. Dertil er der også være mulighed for at falde i snak med andre udvekslingsstuderende i forbindelse med undervisningen.

Universitetet har desuden en klub kaldet IFCC (International Friendship and Culture Club), hvorfra enhver udvekslingsstuderende får sig en koreansk ”buddy”. Klubben arrangerer også en række begivenheder og fester for de udvekslingsstuderende.

For det meste af min tid i Seoul, gik min kæreste og jeg på opdagelse sammen alene – derfor er det begrænset, hvor meget tid jeg brugte på byture. Det er dog mit klare indtryk, at der som regel altid foregik et eller andet, og at man altid var velkommen.

Ludwig Maximilians Universität

Ludwig Maximilians Universität

Leave a comment

Af Caroline Vendelbo Sørensen, journalist

Grüße Sie! Wie geht es dir?

Mig går det godt. Jeg befinder mig stadig i München, hvor jeg har tilbragt min udveksling her i sommersemestret 2017. Det er eftermiddag, og netop som jeg skriver denne klumme, nyder jeg en kop god kantinekaffe i baghaven til Oettingenstraße 67, hvor blandt andet den kommunikations- og politikvidenskabelige afdeling befinder sig. Her i baghaven tilbringer jeg en del af min til med at læse, når jeg ikke er til forelæsninger, seminarer, på biblioteket eller selvfølgelig deltager i alt det andet sjove, som sådan et Erasmus-semester i München også har at byde på. Pointen er, at semestret hernede er forskudt med omkring to måneder, hvilket er meget godt at være opmærksom på, hvis du gerne vil hertil. Derfor anbefales det også at tage afsted på 8. semester og så skyde sin bachelor nogle måneder.

Nå, men nu jeg er ved bygningen her, som højst sandsynligt også vil blive dit primære tilholdssted som universitetsstuderende på Ludwig-Maximilians-Universität, så kan jeg fortælle, at den er placeret nærmest inde i Englischer Garden. En kæmpe park i hjertet af byen sammenlignelig med Kongens Have i København – bare større – til stor glæde for byens beboere på varme sommerdage, som vi har haft en del af. Det er dog tydeligt at høre, at jeg ikke befinder mig i København, men i Bayerns hovedstad. I baggrunden hører jeg nemlig ikke kun fuglene synge, men også den traditionelle sydtyske orkestermusik fra byens nok mest kendte Biergarden, der ligger et par hundrede meter inde i parken. Engang imellem til gene for koncentrationen i en travl studiehverdag, men helt sikkert også noget, der kendetegner byen og dens mange traditioner, som jeg skal huske at værdsætte, inden jeg vender snuden hjem igen.

Hvorfor Tyskland?
Tyskland? München? Det lyder måske ikke lige så eksotisk som den californiske kyst med fester og røde partykrus, eller backpacker-ture i australske naturreservater, og flere spurgte mig også meget undrende inden afrejse, hvorfor jeg havde valg netop Tyskland. Det kommer sig i første omgang selvfølgelig af en personlig interesse og et tilhørsforhold, men Tyskland er trods alt også det største land i Europa – også sprogligt – og den mest dominerende spiller i EU-samarbejdet med moder Angela (Angie) Merkel på tronen. Og for dem, der ikke interesserer sig helt vildt for hverken EU eller international politik, er her faktisk også både en stor surferkultur (mærkeligt nok, men sandt), bjerge at vandre i, et fodboldhold i verdensklasse, Europas bedste øl, Oktoberfest, og jeg kunne blive ved.

Man kan selvfølgelig godt argumentere for at Danmark og Tyskland på mange områder ikke er så forskellige endda; vi deler grænser og ikke mindst mange vesteuropæiske værdier og normer, eksporterer i massevis af varer både den ene og den anden vej, og vi spiser typisk gerne kartofler og svinekød til aftensmad. Derudover deler vi også en del historie, og som dansker er man som regel godt informeret om Tysklands historie fra sin skolegang. Men Tyskland er ikke længere eller kun gamle historier om nationalisme, krig og jødeforfølgelse eller berlinermuren og DDR. For mig er Tyskland, og München, en åben dør til skønne oplevelser i en anden kultur, et elskværdigt folkefærd og en masse fremtidige muligheder. Så hæng endelig på, mens jeg vil forsøge at gøre dig klogere på universitet, byen og studielivet som udvekslingsstuderende i München.

Mit Ludwig-Maximilians-Universität
Ludwig-Maximilians-Universität er et meget velrenommeret tysk universitet, og den gamle, smukke hovedbygning ligger inde i centrum af byen. Her har jeg forelæsning en gang om ugen. Resten af undervisningen foregår som sagt på den anden side af parken. Det er vist ikke til at skjule, at jeg har beskæftiget mig en del med EU og international politik gennem min udveksling. Jeg har altid fundet emnet vigtigt og var også på EU-holdet på 3. semester på journalistik, så da jeg undersøgte de udbudte kurser og seminarer i den politikvidenskabelige afdeling (institut), så jeg mit snit til at udvide min horisont på området. Derfor har jeg valgt et fag, hvor vi diskuterer, hvorvidt EU befinder sig i en krisetilstand, og et grundkursus i internationale relationer. Jeg tænker, at det er et super supplement til journalistikken, og EU-debatten set fra et tysk perspektiv handler altså også om noget andet og mere end den dominerende danske suverænitetsdiskurs, vi kender hjemme, hvilket er ret forfriskende. Jeg tager begge disse kurser på tysk og vender tilbage til, hvordan det fungerer.

Derudover tager jeg også et journalistik fag på kommunikationsvidenskab, hvor fagene minder mere, om det vi laver på DMJX, og ligger mere til højrebenet. Jeg har valgt et fag på engelsk, hvor vi besøger medieinstitutioner i München. Her har vi blandt andet besøgt Süddeutsche Zeitung og rådhusets presseafdeling, og så skriver vi artikler i forskellige genre og anmeldelser af ekskursionerne. Faget er primært for Erasmus-studerende med blandede faglige baggrunde, hvorfor niveauet ikke er lige højt hos alle, sammenlignet med vores erfaringer fra projekter og praktik, men kurset er interessant, fordi du får adgang til de forskellige mediehuse og ser, hvordan de gør tingene hernede de forskellige steder.

Det er altså en mulighed at tage fag på begge fakulteter. Universitetet anbefaler dog, at du mindst tager halvdelen af dine fag i en afdeling, som du så er tilknyttet til. Hver videnskabelig afdeling (institut) har nemlig hver sine Erasmus-koordinatorer, som du får tildelt, og som du får brug for i forbindelse med praktiske ting som underskrift af Learning Agreement, valg af fag eller i sidste ende karakterudskrift.

Valg af fag
Personligt fandt jeg processen med at finde fag en lille smule uigennemsigtigt. Så uden at det skal blive for praktisk og kedeligt, vil jeg alligevel lige knytte et par ord dertil. Når du starter ansøgningsprocessen i Danmark, vil du blive bedt om at vælge fag allerede, og de forskellige muligheder vil selvfølgelig også præge dit valg af sted, så det er godt at vide, hvor du skal orientere sig. Først og fremmest vil jeg bruge listen over de fag tidligere studerende har taget, da den giver et praj om, hvad der kan lade sig gøre. Dernæst har LMU et fagkatalog, du kan kigge i: https://lsf.verwaltung.uni-muenchen.de/qisserver/rds?state=wtree&search=1&trex=step&root120171=1|295711&P.vx=kurz

Fagene kan variere fra semester til semester, men mange af dem går igen. Det er dog ikke helt nemt at vide, hvor mange ECTS-point de forskellige fag er værd, da det ikke er opgivet på hjemmesiden, og titlen på fagene (Vorlesung, Seminar, Übung, osv.) angiver det heller ikke altid. Dog kan du alligevel orientere dig derom her:

Generelt: http://www.en.uni-muenchen.de/students/exchange/incomings/austausch_engl/index.html

Politikvidenskab: http://www.gsi.uni-muenchen.de/baukasten_zielgruppen/exchange/index.html

Når alt kommer til alt er intet afgjort, før du kommer herned. Du vil blive informeret om processen per mail og vejledt på både en fælles introdag og en i din afdeling, og dit endelige valg af fag foregår online (afdelingerne har forskellige systemer) lige inden studiestart. Så skriv de fag på, du godt kunne tænke dig, når du skal udfylde de første skemaer med fag, og husk, at der er mulighed for at vælge om eller fra, når du først er kommet afsted. Og informer selvfølgelig DMJX undervejs.

Skolegang på tysk eller engelsk?
Der er selvfølgelig en del forskellige engelske fag at vælge imellem på LMU, så hvis du som så mange andre havde din sidste tyskundervisning i gymnasiet, så fortvivl ikke. Det giver dog sig selv, at der er flere muligheder på tysk, hvilket man må sige er helt generelt, for alt man fortager sig i München, selvom folk taler godt engelsk hernede, i hvert fald de yngre generationer.

Universitetet kræver, at du er på niveau B1 for at tage fag på tysk, hvilket ikke er helt uopnåeligt. Og har du bare et lille ønske om at forbedre dine tyskkundskaber, så er det nu du skal slå til. Når du er blevet accepteret på LMU, vil du modtage informationer om et introduktionsforløb for Erasmus-studerende. Det byder blandt andet på et måneds langt intensivt sprogkursus på universitet og et ekskursionsforløb. Det er for egen regning, men guld værd – også socialt. Der forinden havde jeg også taget et andet intensivt tyskkursus på sprogskolen, Deutschakademie, for at udnytte ventetiden, inden semestret gik i gang. Så der er mange mulighed for at lære det tyske sprog.

At tage fag på tysk kræver jo selvfølgelig mere end et diplom på, at du har gennemført et tyskkursus. Du skal gerne forstå så meget, at du kan følge med i undervisningen. Dog har de fleste undervisere en god forståelse for at have erasmus’er på deres hold og lader os deltage i diskussioner, lave oplæg eller skrive eksamensopgaver på engelsk. Det er sådan, jeg har gjort det, i de to fag, jeg har på tysk. Desuden er en del af pensum om international politik alligevel engelske publikationer. Hvilket minder mig om, at det meste af pensum her, bliver uploadet som pdf eller er til at finde i databaser. Så lad være med at købe bøger, før du er startet på dine hold.

Livet som erasmus’er
Hvis du nu hverken stræber efter at forbedre dit tyske eller besøge forskellige seværdigheder på fælles udflugter, vil jeg alligevel anbefale at melde dig på. Her har jeg lært en masse andre udvekslingsstuderende at kende, som har været min sociale base, mens jeg har været afsted. Jeg har også fået mig et par tyske venner. Ikke mindst på grund af universitets Buddy-program, hvor du får tildelt en ven.

Men om du tager afsted for at møde tyskere og tale tysk eller ej, så er det store internationale Erasmus-fællesskab svært at undgå og egentlig også ærgerligt ikke at involvere sig i. De tyske studerende er hurtigt ude af klasselokalerne, så det er ikke lige let at blive en af del af deres fællesskab, selvom du har fag med dem og taler tysk. Til gengæld er der folk fra hele verden, der er der med samme udgangspunkt som dig, gerne vil tale med dig og har mange interessante historier at fortælle. Her kan du for eksempel blive klogere på det komplekse datingliv i Kina, blive mindet om at abort ikke er lovligt i Irland, og forundres over at spanierne spiser aftensmad ved midnatstid.

Derudover er der også en organisation, MESA, der arrangerer blandt andet fester, udflugter og rejser for de mange Erasmus-studerende. Informationen derom kommer en smule sent, men arrangementerne begynder med en velkomstfest, og er ellers fordelt over hele semestret. For eksempel havde de lejet en sporvogn, hvor vi festede en hel aften, mens vi kørte rundt og så byen. Og selvom min sidste eksamen først skal afleveres i den noget sommerferiehellig uge 30 i juli, er det det hele værd at være her over sommeren. Det er så nemt at mødes udendørs, om det så er til picnic i parken eller ved floden, Isar, for at bade.

München
München er den tredje største by i Tyskland med 1,5 million mennesker, men ser umiddelbart ikke meget storbyagtig ud, og jeg har hørt flere tyskere kalde byen en forvokset landsby. Til at starte med forstod jeg det ikke helt, set ud fra et størrelses- og erhvervsmæssigt perspektiv. München er hovedstaden i den sydlige – og landets største og mest velhavende – region, Bayern, og huser både BMW’s og Siemens hovedkvarterer.

Når man så kigger sig omkring i centrum af byen, er der dog ikke ligefrem fyldt med skyskrabere. Byen og dens bygninger er utrolig godt velbevaret og velholdt som for eksempel er tilfældet med de mange flotte og gamle kirker og slotte, men hele 80 procent af skaderne efter 2. Verdenskrig blev også genopbygget efter krigen. Det er et meget godt eksempel på den konservative og traditionelle tilgang, der er på mange punkter her i byen. Det er generelt et punkt, hvor München, regionen og dem, der bor her, i høj grad adskiller sig fra det vestlige eller nordlige Tyskland.

Specielt er traditionerne her i ”syden” en stor del af det Leben, der er her. Mest kendt er München jo nok for den årlige Oktoberfest, som folk strømmer til fra nær og fjern. Du skal dog ikke være ked af det, hvis du som jeg ikke er på udveksling i efteråret. Bierfest-kulturen er stor hele året og byder også på ølfester om foråret og alle Bierstuberne, Biergartenerne og bryggerier resten af året, men her brygger de også nogle rigtig gode, hvis ikke de bedste øl. Så du kan godt også regne med at investere i enten et par Lederhosen eller en Dirndl efter ankomsten i München. Det er ikke et krav for at deltage i de mange festligheder, men du er klart en outsider uden.

Bayrerne er punktlige, ordentlige og arbejdsomme, men det er for eksempel en rigtig god ide altid at have hævet kontanter, for der er mange steder, hvor de ikke tager dankort. Generelt møder du ikke den udbredte digitalisering og mange offentlige institutioner lider lidt af bureaukratisyge. Det gælder for eksempel, når du skal registrere dig i kommunen eller på universitetet, hvor du skal møde op fysisk, have alle dokumenter med i papirform og gerne udfyldt i de rigtige skabeloner.

Gode tips:

  • Forbered dig på ikke at få student Jeg fik ikke fik tilbudt studiebolig og kender flere danske studerende hernede, der heller ikke gjorde. Til gengæld er det populært med delelejligheder. Du kan blandt andet prøve hjemmesiden og skal cirka regne med samme prisleje som København eller Aarhus: www.wg-gesucht.de
  • Køb en cykel og en cykelhjelm. München har udkåret sig selv som cykelhovedstad, og til trods for, at byen ikke helt deler samme standarder for de tohjulede, som vi kender i Danmark er der gode cykelforhold.
  • Hæv kontanter. Mange steder tager de ikke dankort.
  • Køb en Dirndl eller et par LEDERHOSEN. Til ølfesterne kommer alle i disse traditionelle dragter, som ikke bliver betragtet som udklædning af de lokale, og du kan ligeså godt hoppe med på holdet.
  • Ta’ på stadion. Selvom jeg ikke er specielt fodboldinteresseret, var en hjemmekamp med byens, regionens og landets stolthed, FC Bayern München, på Allianz Arena en stor oplevelse. Klubben har en af verdens største fanskarer, og stadionet har plads til intet mindre end 75.000 tilskuere.

Historiske (fun) facts om universitet og München:

  • Det var i München, at Hitler grundlagde sit Nationalsocialistiske tyske arbejderparti og opererede fra – hvorfor blandt andet Dachau, den første koncentrationslejr, også ligger her.
  • Sophie Scholl, hendes bror og modstandsgruppen ”Weisse Rose” var fra München og var aktive på LMU. Derfor har de også en mindestatue og et museum inde i universitets hovedbygning, som også ligger på adressen Geschwister-Scholl-Platz.

Så fik jeg sluppet mere eller mindre alle tanker om mit udvekslingsophold ud. Jeg håber, det her skriv har gjort dig lidt klogere på LMU og München som udvekslingssted. At du enten har fået blod på tanden og ikke kan vent med at tage din første tår af en iskold Augustiner Helles (øl), eller at du er blevet bekræftet i at skulle noget helt, helt andet. Tilbage har jeg kun at sige, at jeg (som det vist allerede fremgår) har været virkelig glad og tilfreds og følt mig privilegeret under mit ophold her, held og lykke med ansøgningen og udvekslingen, hvor end det bliver, og så selvfølgelig:

Viel Spaß damit!

Tel Aviv University

Tel Aviv University

Leave a comment

Af Anton Lind, Journalist

Mit ophold i Tel Aviv har overordnet set været en stor oplevelse på godt og ondt. Det har været vanvittigt interessant at rejse rundt og møde mennesker og blive klogere på konflikten dernede. En oplevelse jeg ikke kan sammenligne med ret meget andet, jeg har prøvet. Samtidig har det dog også være en rigtig anstrengende oplevelse, da man hele tiden får spyttet ideologi ud i hovedet. Universitetet gør desværre ikke særlig meget for det sociale, og et decideret socialt studiemiljø er nærmest ikke-eksisterende. Dog er der masser at lave i Tel Aviv og masser at opleve i Israel, og man skal med garanti nok lære nogle folk at kende.

Byen og landet
Man kan roligt sige, at Tel Aviv er en blød start på mellemøsten, hvis nogen skulle være lidt ængstelige for at rejse derned. For selvom Israel som verdens eneste jødiske land på mange måder er meget anderledes end vestlige lande, er Tel Aviv stadig en relativt let fordøjelig oplevelse. Byen byder både på en Miami Beach lignende strandpromenade med lækker sandstrand og store hoteller og så små hyggelige og autentiske kvarterer. Israel er et sammensat land af folk fra hele verden, og man blænder derfor nemt ind og bliver ofte antaget for at være Israeler. Byen har en ualmindelig overflod af natklubber, barer og restauranter, og stranden, hvor jeg brugte rigtig meget tid, giver gode aktivitetsmuligheder som surfing, beachvolley og selvfølgelig bare solbadning. De største oplevelser, jeg tager med hjem, er dog helt klart fra mine ture til Vestbredden, som er rigtig let at rejse til. I forhold til sikkerhed så er Tel Aviv måske den mest trygge storby, jeg har været i, og selvom terrortruslen altid er der, så er det absolut ikke et farligt sted at være, hvilket Vestbredden i øvrigt slet heller ikke er. En ting, man skal være forberedt på, er, at Israelere er meget ubehøvlede og meget lidt serviceminded, hvilket er lidt af en mundfuld for mange europæere. Desuden skal man være forberedt på at komme til at bo ret slidt, da Tel Aviv er sindssygt dyr, og det ikke er muligt at bo på campus.

Det sociale
Det var i starten ret skuffende, hvor lidt universitetet gjorde for det sociale. På deres hjemmeside står der en masse umiddelbart fede ting, som dog reelt kun er forbeholdt amerikanske udvekslingsstuderende, som i øvrigt også er de eneste, der får lov at bo på campus. Med andre ord får du ikke et netværk og en masse fede aktiviteter foræret, som man gør mange andre steder, og fra starten er det derfor lidt en kamp at skulle lære nogen at kende. Det lykkedes dog fint, da man er mange, der står i samme situation, og folk så derfor selv tager initiativ til at ses.

Det faglige
TAU udbyder ingen journalistiske fag til udvekslingsstuderende, så jeg valgte at fokusere 100 procent på mellemøststudier og især Israel-Palæstina, og det kom jeg ikke til at fortryde. Det var ret unikt at få et akademisk indblik på universitetet, hvorefter man kunne rejse rundt og tale med folk og se tingene med egne øjne. Objektivitet vil selvfølgelig altid være et issue, men underviserne var generelt meget kompetente, og de fleste adresserede selv problemstillingen fra starten og opfordrede os studerende til at huske vores kritiske sans. Desuden er mange af de udvekslingsstuderende jøder fra USA, hvoraf en håndfuld var meget radikale i deres holdninger, men det gjorde bare det hele mere interessant, da det gav grundlag for nogle interessante diskussioner i klassen. Det er umiddelbart nemt at få de fag, man gerne vil have, dog skal man sørge for at rykke i administrationen, hvis noget skal ændres. For selvom Israel ser sig selv som et I-land, så halter det gevaldigt bagefter på nogle områder, herunder især administrations-arbejde.

History of the Middle East in the Modern Period
Det er et fremragende fag, hvis man ønsker at forstå baggrunden for alle de ting, der sker i mellemøsten i dag. Faget tager de studerende igennem de vigtigste begivenheder i regionen fra slutningen af 1700-tallet frem til i dag herunder Islams udvikling, Wahabismens vej til magten i Saudi-Arabien, kup i Iran, etniske og religiøse gruppers konflikter osv. Professoren er den meget karismatiske Brandon Friedman, der siges at have en fortid i CIA, og som kan huske stort set alle studerendes navn og hjemland efter første forelæsning. Hver forelæsning var enormt spændende og lærer dig at se tingene i en nuanceret kontekst.

The Struggle for Palestine – Roots of the Arab-Israeli conflict
Er en slavisk gennemgang af konflikten mellem Israel og Palæstine fra slutningen af 1800-tallet, hvor den Zionistiske bevægelse blev oprettet, og frem til i dag. Professoren gennemgår fra et akademisk synspunkt alle de vigtige begivenheder, der har formet konflikten. Tag det her fag, og du ved mere om Israel-Palæstina end 99 procent af den danske befolkning. Et super fag.

Israeli Politics
Et fag der ligger mere inde under statskundskab end historie. Der bliver brugt tid på politiske teorier, der efterfølgende bruges til at forstå samfundet og det politiske system i Israel i dag. Professoren er en russisk jøde, der er så subjektiv og pro Israel, at det blev helt pinligt engang imellem. Det var en oplevelse at se, men jeg vil ikke anbefale faget.

Mobilization, Social Movement and Resistance: From the Arab spring to occupy Wall Street:
Handlede om civile oprørsgrupper og sociale bevægelser, og hvordan deres arbejde gøres mest effektivt. Faget bestod af teori og af case-eksempler, som blandt andet Vestbredden, Syrien, Black Lives Matter osv. Underviseren er super dygtig, og faget var generelt udmærket.

For at opsummere vil jeg sige, at man skal søge Tel Aviv, hvis man er ude efter en stor kulturel og historisk oplevelse, hvor man kan komme helt tæt på en fascinerende og forfærdelig konflikt. Hvis man er mere ude efter at blive en del af en stor gruppe studerende og gå til studiefester osv. skal man nok søge noget andet.

Solent University

Southampton Solent University, UK

Leave a comment

Af Rikke Stange Laursen, journalist

Byen
Southampton er ikke umiddelbart kendt som en smuk by med masser af gammel og flot arkitektur, da det meste af byen blev bombet væk under 2. Verdenskrig. Men hvis man bare holder øjnene lidt åbne, er der masser af dejlige steder i Sydenglands studieby nummer 1. Og da byen ikke er større, end at man kan gå rundt til det meste, er det nemt at udforske de skjulte skatte i Southampton. Jeg brugte selv rigtig meget tid på at gå ture ved Ocean Village, der er Southamptons fine Marina med alt lige fra luksusyachter til caféer, gamle fiskerboliger og nye højhuse. Derudover er det oplagt at bruge Southamptons mange grønne parker til både gåture, picnics og andet spas. Og glem endelig ikke at tage på Saint Mary’s Stadium og se fodboldklubben Southampton FC spille! Jeg var afsted hele tre gange i løbet af mine fem måneder i Southampton. Stemningen er absolut fænomenal og med et fyldt stadium med 35.000 tilskuere til næsten hver hjemmekamp er det næsten som en helt anden sport, end det fodbold vi ser i Danmark.

Jeg blev meget overrasket over Southamptons natteliv. For selvom byen størrelsesmæssigt minder om Odense, så er der gang i barerne og diskotekerne alle ugens 7 dage. Den største dag er tirsdag, hvor de fleste steder har tilbud til de studerende. Det skyldes især, at byen – på trods af størrelsen – har hele to universiteter og også en søfartsskole, så der mangler bestemt ikke unge mennesker i Southampton.

Skolen
Som udvekslingsstuderende på Southampton Solent University har man det ret godt. Du kan stort set vælge og vrage mellem fagene på dit fakultet – også selvom du oprindeligt får at vide, at nogle af fagene kommer i ”bundter”. Så hvis dine fag ikke lige passer i første omgang er det nemt at skifte i løbet af de to første uger. Netop valgfriheden udnyttede jeg til kun at tage praktiske fag. Det var jeg rigtig glad for, for det sparede mig for mange timers engelske afleveringer – og jeg kunne i stedet bruge tiden på at udfolde mig lidt mere kreativt. Mine fag var ”Web Production for Sports Journalists”, ”Magazine Production” og ”Presenting Skills”.

Underviserne på mine fag var generelt både entusiastiske og vældig hjælpsomme. Og så kommer man ikke udenom, at det er nemt at imponere underviserne som Erasmus-studerende. Alene det, at man som ”udlænding” taler deres sprog temmelig godt er nok til at score en fin karakter. Og så er hverken niveauet eller engagementet på universitetet desværre ikke ret højt. Og det var nok det, der skuffede mig mest ved mit ophold. Jo, jeg lærte da noget – og jeg er uden tvivl blevet bedre til engelsk, men jeg kunne godt have ønsket mig mere. Det har selvfølgelig noget at sige, at de fag, vi som udvekslingsstuderende kan få er på andet år. Og det betyder at dine medstuderende ikke har studeret ret længe, ikke været i praktik og ikke er ret gamle. De fleste af mine medstuderende var et sted mellem 19 og 21.

Det sociale
Jeg oplevede, at de engelske studerende var ret svære at komme ind på livet af. Det skyldes både, at jeg havde fag på tre forskellige linjer, at mine medstuderende allerede havde kendt hinanden i 1,5 år og at de generelt ikke var så nysgerrige, som jeg ville have troet. Så udover nogle få engelske bekendte bestod min omgangskreds hovedsageligt af andre Erasmusstuderende. Og det var enormt fedt. Vi var alle i samme båd, vi havde alle lyst til at lære nye mennesker at kende og at have et begivenhedsrigt og spændende ophold.

Jeg var så heldig at bo sammen med 7 andre internationale studerende fra henholdsvis Spanien, Italien, Finland, Sverige og Canada, og det gik ikke stille for sig. Vi gik i byen, tog på dagsture, lavede mad sammen, så film og så tog vi endda en uge til Portugal sammen i vinterferien. Og selvom jeg på mange måder er ærgerlig over ikke at kende så mange englændere, så er det fedt nu at have venner i det meste af Europa og sågar også i Canada. For at opleve så mange forskellige kulturer har også været en dannelse i sig selv.

Tips

  • Bo i én af Universitetets kollegier og ønsk gerne at bo med internationale studerende. Det bliver en fest!
  • Udnyt det gode (og billige) transportsystem i England og tag på dags- og weekendture i hele landet. London er i øvrigt kun 1,5 time væk i tog.
  • Southampton vrimler med dårlig takeaway og fastfood. Men der er også mange lækre restauranter – især i den nye del af shoppingcentret Westquay.
  • Tag på en historisk byvandring i Southampton. Det koster kun 4 pund og er vildt spændende – og så får du også set nogen af ”the hidden gems” i byen.
  • IKEA i Southampton var mit andet hjem. Her brugte jeg og mine kollegiekammerater mange timer på skolearbejde. Restauranten ligger med udsigt over vandet, der er gratis wifi, masser af plads, og hvis du har et IKEA Family kort (du kan få lavet det gratis i både DK og UK), kan du få gratis kaffe eller full english breakfast til sølle 1,5 pund.
Universität Hamburg

Universität Hamburg

Leave a comment

Af Astrid Ildor, journalist

Det var lidt som at lære at læse igen. Verden udfoldede sig på ny, og mit eget perspektiv rykkede sig, da jeg første gang bladrede i de tyske magasiner og aviser, som jeg havde revet ned fra banegårdskioskens hylder.
Der Spiegel kan konkurrere med The New Yorker, når det kommer til dybdeborende baggrundsartikler. Die Zeit er eksperimenterende og har både psykologer og fotografer til at føre deres cover-interviews. Süddeutsche Zeitung har et søndagsmagasin, der er modigere og mere moderne end Kinfolk. Og Bild leverer, når det skal være allermest tabloidt. At læse tyske aviser har for mig været en af de mest inspirerende journalistiske oplevelser, og verden udfolder sig rent faktisk på ny – i bogstavelig forstand – når man giver sig selv et nyt sprog.

Det lyder måske frygtindgydende at skulle studere på tysk, men sværere er det altså ikke. Jeg tog til Hamburg med mit gymnasietysk og et halvt års aftenskole i bagagen. Det var nok til at følge undervisningen, og efter et par måneder var jeg også i stand til at holde oplæg, begå mig og drikke øl på tysk.

Universität Hamburg er et af Tysklands største universiteter med over 40.000 studerende. Fagkataloget er flere hundrede sider langt, og man kan som udvekslingsstuderende i journalistik vælge næsten frit. Jeg blandede mellem journalistik, sociologi og statskundskab og læste blandt andet et fag om Fake News og et kursus i Populisme og
højreekstremisme i Europa. Derudover kan man supplere med lige så meget sprogundervisning, man har lyst til.
Semesteret starter og slutter to måneder senere end i Danmark, men min oplevelse er, at det sagtens kan passes ind, så man ikke forsinker sit studie. De fleste fag afsluttes med en akademisk opgave. Dem skrev jeg på løbende og afleverede, da undervisningen sluttede cirka en måned inden, den starter hjemme i Danmark igen. Opgaverne kan man for øvrigt få lov til at aflevere på engelsk.
Udveksling i Hamburg er et fuldtids-universitetsstudie. Der er knap så mange weekendudflugter i telt og fotogene rundrejser, til gengæld er der mulighed for at læse nogle spændende fag og ikke mindst mulighed for at give sig selv et nyt sprog.

Hamburg er lige lidt varmere, lidt billigere, større og mere farverig end København eller Aarhus. Det er i det hele taget let at bruge byen og leve det gode liv her. Universitet kan hjælpe med at finde bolig – det er vidst lidt et lotteri om man kommer til at bo centralt eller
en time udenfor centrum – men det er også til at finde en lejlighed eller et værelse på diverse boligportaler. På samme måde tilbyder universitetet et omfattende aktivitetsprogram for udvekslingsstuderende med aktiviteter hver uge, hvis man ikke har
nok i sine egne planer.

Tag ikke til Hamburg, fordi det er nemt, men fordi du gerne vil lære noget – og fordi tysk kultur er stærkt undervurderet.

University of Technology, Sydney

University of Technology Sydney

Leave a comment

Af Ida Kønigsfeldt, journalist

Kære dig, der overvejer udveksling i Sydney.

Først og fremmest: Du skal sgu bare gøre det!

At tage et semester på udveksling er en fremragende og ret enestående mulighed for at komme lidt væk fra hverdagen derhjemme, lære en masse nye, skønne mennesker og et nyt land at kende, og ikke mindst at komme ud at rejse, mens der stadig ruller lidt mønt ind på kontoen i form af SU. Jeg har i hvert fald på ingen måder fortrudt, at jeg valgte at tage af sted.

Når det så er sagt, vil jeg da gerne indrømme, at jeg personligt op til flere gange var ved at kløjes i selve ansøgningsprocessen. Alt det praktiske med optagelse, visum, bolig, forsikring osv. føltes vildt uoverskueligt, og jeg begyndte at overveje, om det nu også var alt besværet værd. Men det er det altså, så hold ud!

Jeg er nu færdig med mit semester på UTS, så her får du lige et par tips og tricks baseret på mine erfaringer.

Bolig
Som studerende på UTS er du garanteret en bolig i Housing, som er en slags kollegier, der er ejet af skolen og ligger tæt på campus. Det tilbud tog jeg imod, da det virkede klart mest overskueligt. Der er dog både fordele og ulemper.

Jeg fik tilbudt en lejlighed i en bygning, der hedder Gumal Ngurang, hvor jeg har mit eget værelse og deler køkken, bad, stue og en kæmpe altan med to piger fra hhv. Iran og Kina. Det har jeg givet omkring 36.000 kroner for for hele perioden. Overordnet set har det fungeret fint, selvom standarden her på Gumal ærligt talt efterlader en del tilbage at ønske, og det ind i mellem har været udfordrende at bo sammen med mennesker med andre vaner (og tilgange til rengøring). Så vidt vides vil denne bygning dog blive frisket lidt op i løbet af det kommende år, og når det sker, tror jeg, det bliver helt godt.

Hvis du vælger at flytte ind i Housing, skal du være forberedt på, at de ikke ligefrem rutter med møblementet. Jeg har selv måttet købe en del ting hernede, bl.a. en sengelampe, forskellig service, gryde, pande, dyne, pude m.m. Til gengæld ligger der en K-mart lige i nærheden, hvor du (hvis du sælger din sjæl) kan købe det hele for bekymrende lave priser.

Da boligerne er ejet af skolen, er reglerne en del mere strikse, end hvis du bor kollegium derhjemme. Fx skal du have tilladelse, hvis du vil holde en fest, og der skal være ro i bygningen efter kl. 22 i hverdagene og 23 fredag og lørdag.

Beliggenheden er til gengæld god i forhold til campus – jeg kunne gå til time på 5-20 minutter. Det ligger også tæt ved Central Station, hvorfra det er nemt at komme omkring i Sydney. Til gengæld tager det et godt stykke tid at komme til stranden, omkring +45 min. i bus pga. tæt trafik – men når man ved, hvilke fantastiske strande, der venter på den anden side, så klarer man det snildt.

Og så synes jeg faktisk, at de ulemper, der er ved at bo i Housing, bliver vejet op af den helt store fordel – nemlig, at det er et godt sted at møde nye venner.

Det sociale liv
Langt størstedelen af min omgangskreds hernede har jeg mødt gennem Housing, hvor der bliver gjort en hel del for, at vi skal lære hinanden at kende. Jeg flyttede hertil i slutningen af februar, en lille måneds tid før skolen startede, så jeg havde masser af tid til at deltage i de mange forskellige arrangementer, der bliver holdt for os, der bor i Housing – det kan være alt fra pandekager på tagterrassen til togafester, udflugter til Blue Mountains eller en guidet rundtur i Sydney. Der er virkelig mange arrangementer at vælge i mellem og noget for næsten enhver smag, og det er en så fin måde at lære både folk og stedet at kende på. På universitetet bliver der omvendt ikke gjort det helt store for at ryste folk sammen, og da du ikke følger ét hold, kan det være svært at lære nogle at kende, med mindre du selv er meget opsøgende. Som studerende fra DMJX vil du nok samtidig opleve at være en del år ældre end de fleste af dine klassekammerater.

Fagligt indhold
Jeg læste tre fag på Faculty of Arts and Social Sciences: Self and Society, Digital Communities og Communicating Difference. Jeg er gået udenom rendyrkede journalistikfag, fordi jeg gerne ville prøve noget andet, og det har jeg været glad for. Undervisningen var fordelt på en ugentlig forelæsning og 1-2 timers klasseundervisning (tutorials) i hvert fag. Underviserne var generelt dygtige og engagerede og havde tilrettelagt undervisningen på en spændende måde.

Sværhedsgraden varierede fra fag til fag, og i begyndelsen følte jeg især, at Communicating Difference var lige vel rigeligt udfordrende, primært pga. en stor læsemængde, men det blev heldigvis gradvist nemmere. Samtidig er det klart et fag, jeg vil anbefale andre at vælge, for indholdet var super interessant. Det handler om ulighedsskabende strukturer i samfundet som fx etnicitet, køn, seksualitet og klasse, og så lærte jeg en masse om Australiens originalbefolkning og den virkelig grimme, men vigtige historie, landet har.

Det skal du vide om at bo i Sydney
Australien er først og fremmest et virkelig lækkert land, der er nemt at falde til i, og Sydney byder på både hektisk byliv, hyggelige havneområder, vanvittigt lækre strande og vildt smuk natur inden for kort rækkevidde. Der er dog lige et par ting, der kan være gode at vide, før du tager af sted.

  • Trafik: Sydney har ca. lige så mange indbyggere som hele DK, så der er tempo på, og den tætte trafik kan godt være lidt pres i længden. Selvom jeg er en inkarneret cyklist derhjemme, har jeg ikke turdet anskaffe mig en cykel her, da der er virkelig dårlige forhold for cyklister og ret kuperet terræn, der til tider får Randersvej til at se direkte skøn ud. Desuden er der venstrekørsel i Australien. Til den offentlige transport vil jeg anbefale, at du anskaffer dig et Opal Card. Det er New South Wales’ svar på Rejsekortet, bare mere enkelt og problemfrit.
  • Farlige dyr: Når du annoncerer, at du skal til Australien, vil dine venner helt sikkert begynde at tagge dig i diverse videoer på Facebook, hvor australske kæmpeedderkopper, hajer og slanger spiller hovedrollerne, men det må ikke få dig til at blive væk. I løbet af mine 5 måneder her, har jeg ikke set andet end en enkelt kakerlak.
  • Regelryttere: Australien er et ok hys land med mange regler. Du må fx ikke drikke alkohol på åben gade, og med mindre du ser decideret gammel ud, kan du godt forberede dig på at skulle vise ID, hver gang du vil købe. Jeg (25 år) er fx blevet nægtet at købe én cider, fordi jeg kun havde mit danske kørekort og ikke mit pas med som ID.

Jeg håber ikke, at noget af det, jeg har skrevet her, har afskrækket dig fra at vælge Sydney, for det er virkelig et skønt sted med masser at byde på, så se bare at komme af sted og nyd din tid her! Det går virkelig alt for hurtigt.

University of Canterbury

University of Canterbury, Christchurch, New Zealand

Leave a comment

Asger Nørkær Nielsen, journalist

Jeg har været på udveksling på University of Canterbury i Christchurch, New Zealand. Semesteret startede 20. februar, og jeg havde sidste eksamen 23. juni.

Uanset hvor man tager til, er jeg overbevist om, at man får rigtig meget ud af et semester i udlandet, hvis ikke fagligt, så socialt, og ofte også begge dele. Derfor kan jeg kun opfordre til at tage afsted. Selv har jeg været glad for Christchurch, men der er både fordele og ulemper ved stedet, hvilke jeg vil forsøge at ridse op her.

Der har ikke været de store muligheder for rent faktisk at lave journalistik i Christchurch. Journalistik på universitetet er en et-årig opgradering af en bachelor i et andet fag, så man kan ikke vælge decideret journalistiske fag. Man har derimod adgang til medie- og kommunikationsfag, såsom Media and Social Change – et 300-fag, som var okay, men meget bredt – det favnede blandt andet big data, sociale medier og mediers fremstilling af kønsroller og minoriteter. Man kan også få adgang til 400-level medie-fag, hvilket hjælper lidt på udvalget.

Jeg havde to andre fag: Introduction to New Zealand Politics and Policy og Kiwi Culture. Sidstnævnte var jeg rigtig glad for, det gav et godt indtryk af folket, historien og kulturen, samtidig med, at jeg kunne opleve det samme i mødet med newzealænderne.

Man kan vælge at bo lige ved siden af universitetet, i Ilam Apartments. Det er ret dyrt, men meget bekvemt, og man møder mange andre internationale studerende, så man hurtigt får et godt netværk. Det kan godt lade sig gøre at finde andet, der er billigere, men der er ingen garantier for nærhed til universitetet eller god kvalitet.

Selv valgte jeg New Zealand, fordi jeg tænkte, det var et fedt land at rejse i og det ville være nogenlunde let at falde til, når man taler sproget. Begge dele er jeg blevet særdeles bekræftet i. Hvis man er til natur, er landet super fedt at opleve. Desuden er det let at tilpasse sig kulturen og mentaliteten i New Zealand, der på nogle punkter minder en del om den danske.

Christchurch er en kedelig og ucharmerende by. Det kommer man ikke rigtig uden om. Den ligger på Sydøen, mens både Wellington og Auckland ligger på Nordøen, og det kommer til at betyde en del for, hvor man får rejst mest. Jeg var slet ikke på Nordøen, før semesteret var slut, for det er meget lettere og billigere at tage mindre ture på øen, hvor man bor. Uanset hvad bør man overveje at tage afsted i god tid, inden semesteret starter (hvis det er februar-juni), så man kan udnytte sommermånederne til at rejse i. Der er dog også tre ugers ferie i april.

Alt i alt har jeg været rigtig glad for at tage til New Zealand og tilfreds med at tage til Christchurch. Jeg har ikke lært noget, der direkte gør mig til en bedre journalist, men erfaringerne, man gør sig ved at bo i udlandet, tale et andet sprog og møde mennesker fra andre kulturer er uvurderlige, og jeg mener, man bliver en bedre journalist af at have den ballast.

Jeg svarer gerne på spørgsmål på asgernn@hotmail.com

 

Syracuse University

Syracuse University

Leave a comment

Af Sarah Marie Winther, Journalist

Før jeg begyndte at undersøge mulighederne for udveksling, havde jeg aldrig troet, jeg frivilligt ville tage fire måneder til et land, der var koldere end Danmark. Jeg hader sne af et rent hjerte, og hvis der er noget, der kendetegner Syracuse, er det sne. Alligevel ville jeg ikke bytte mit semester på Syracuse University med noget; det har givet mig et enormt fagligt udbytte og venner for livet. Derfor kan jeg også kun give det mine varmeste anbefalinger.

Fagligt på Newhouse
Skolens journalistiske fakultet hedder Newhouse School of Public Communications, og henvender sig ifølge DMJX egentlig mest til fotojournalister, men jeg har en stor interesse for fotojournalistik og drømmer om at kombinere de to fag, og derfor valgte jeg at søge om optagelse her. Jeg valgte de to fotofag Advertising and Illustration Photography og Picture and Multimedia Editing. Jeg var meget begejstret for begge fag, især på grund af de to professorer Gregory Heisler og Mike Davis, der begge er anerkendte, prisvindende fotografer med baggrunde i bl.a. TIME Magazine og Det Hvide Hus. Udover at være dygtige undervisere er de gamle rotter i faget og har nogle fantastiske historier fra 70’erne og 80’erne.

Udover fotofagene valgte jeg Writing Portfolio, som var magasinjournalistik på højt niveau, Media and Native Americans, som var et teoretisk fag og blev undervist af en indfødt fra Onondaga-stammen, der har reservat i Syracuse, og Social Media for Communicators. Alle fag overraskede mig positivt, og jeg er især glad for, at jeg valgte det sidste fag, da vi jo ikke får ret megen undervisning i sociale medier her på skolen, selvom det er noget, de fleste arbejdsgivere regner med, vi kan. Samtidig var det et fag med forholdsvist lette og underholdende opgaver, som blev et slags pusterum fra de fag, der indeholdt meget produktion.

Jeg havde 13 credits, og det var mere end nok for mig. Jeg endte faktisk med at droppe faget New Ventures in the Media, både fordi det var for business-orienteret for mig, og fordi jeg ikke syntes, jeg havde tid. Jeg kom heller ikke nær så meget ud at rejse, som jeg gerne ville, fordi jeg havde så mange projekter. Men set i bakspejlet er jeg virkelig glad for at blive presset på den måde, for det betyder, at jeg nu har produkter at vise frem, som jeg ikke villet have kunne lave herhjemme. Samtidig havde ingen af mine fag ret meget læsestof, så når jeg arbejdede, var det på fotoprojekter og artikler, og det var jo sjovt.

At bo og leve i Syracuse
Du har garanteret aldrig hørt om Syracuse før nu. Det havde jeg heller ikke. Det er en by med cirka 150.000 beboere, så den er forholdsvist overskuelig. Udover campusområdet er der villakvarterer og et downtown-område med butikker og barer, men hvis du er til små hipstercaféer og et pulserende natteliv, så skal du tage til San Francisco. Er du derimod til privatfester i gamle, victorianske huse og et campus i gåafstand, så er Syracuse byen for dig.

Jeg undersøgte muligheden for at bo på campus, men det lod til at jeg ville blive placeret på et værelse med en anden udvekslingsstuderende, også selvom jeg hellere ville bo med en amerikaner. Derfor valgte jeg at leje et værelse i et stort hus med to unge fyre, og det var perfekt for mig. På grund af dem kom jeg til fester og mødte andre mennesker allerede dagen efter, jeg var ankommet. At de så var nogle umodne unger, når det gjaldt opvask og rengøring, det tror jeg bare er en risiko, man må tage med, når man flytter sammen med andre. Især her i USA, hvor de studerende generelt er yngre, når de starter på college.

Jeg boede i kvarteret University Hill, som var fint i forhold til afstand til skolen, men som ikke havde så mange muligheder. Jeg vil anbefale at lede efter et værelse i Westcott-kvarteret. Det er ligesom University Hill fyldt med studerende, men derudover er der en biograf, et spillested og et par restauranter og barer. Vær opmærksom på, at der er lang afstand til supermarkeder, og at du må alliere dig med roommates eller venner, der har bil, når du skal købe stort ind. Folk er som udgangspunkt rigtig søde og vil gerne være til hjælp, så det er bare at huske at spørge.

Det sociale
Jeg tog af sted med den indstilling, at jeg ville have et amerikansk netværk. Derfor gik jeg ikke til et eneste arrangement for internationale studerende og udvekslingsstuderende, og det fungerede fint for mig. Den klasse, jeg havde fotofag med, havde allerede kendt hinanden i et halvt år, da jeg startede, men det lykkedes mig at komme ind i varmen og få en håndfuld rigtig gode venner, som jeg endte med at bruge mine aftener og weekender med, og vi har allerede planer om at ses igen. Mit semester i Syracuse var absolut uerstatteligt, og hvis du også synes, at collegelivet med beer pong, tailgating før basketballkampe og undervisning af de allerstørste lyder fedt, så søg, søg, søg!

Tips

– Søg legater, men begynd tidligt. Jeg fik 13.000, og det hjalp gevaldigt på min økonomi.

– Sørg for at lave en aftale med en eller flere udlejere, inden du ankommer. Der er flere værelser end der er studerende, og derfor er det nemt at forhandle sig til en rigtig god husleje. Mange studerende skal selv ud af landet for at studere i et semester, og de er ofte villige til at gå ned i pris for at få deres værelse lejet ud. Tjek facebookgruppen ’Syracuse University (SU) Housing, Sublets & Roommates’ og siden cusehousing.com og forvent en husleje på cirka 3-3500 kroner om måneden.

– Led efter en bolig i gåafstand fra campus. Der går gratis busser til nogle af de kvarterer, der ligger længere væk, men du kan ikke altid regne med bussen, især ikke når det sner. Af samme grund kan du ikke altid hoppe på cyklen.

Hvis du skulle sidde tilbage med spørgsmål, så skriv gerne til mig på Facebook eller smwpetersen@mail.dmjx.dk.

Grønlands Universitet

Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik

Leave a comment

Af Rikke Baltzer, Journalist

Jeg har boet i Nuuk i foråret 2017 og haft min daglige gang på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik. Der gik ikke mange dage, fra jeg satte mine ben i byen, til jeg kunne genkende mange af de ansigter, jeg mødte på gaden. De samme mennesker dukkede op alle steder, og det er ikke så mærkeligt, eftersom der kun bor 17.000 mennesker. Man kan ikke forlade byen – eller nogle af Grønlands andre byer eller bygder for den sags skyld – uden at have en båd eller et fly, for der er ingen veje, der forbinder dem. Det skal man holde sig for øje, hvis man overvejer et udvekslingsophold i Grønland. Får man klaustrofobi eller keder sig ved at befinde sig i Danmarks provinsbyer, er det nok en dårlig idé at tage til Nuuk. Jeg blev personligt hverken ramt hverken af klaustrofobi eller kedsomhed. Jeg tror, det skyldes to ting:

  • Jeg befinder mig godt i mindre samfund, hvor folk smiler til hinanden og hilser, uden at de nødvendigvis kender hinanden. Det gør man i Nuuk, og fordelen ved at være i en by med så få indbyggere er, at man ikke er ligegyldig. Det betyder noget, hvordan man agerer og opfører sig, og det har en mærkbar positiv indflydelse, hvis man er initiativrig og udadvendt. Man får hurtigt følelsen af at være en del af et fællesskab.
  • Jeg er et rendyrket naturmenneske. Nuuk er omgivet af fjelde med rensdyr og fjord med sæler og hvaler. Naturen så utroligt smuk, og den har en kæmpe betydning for det grønlandske folk. Det leder mig til en vigtigt pointe: Du kommer til at kede dig i Nuuk, hvis du ikke holder af naturen og ikke kan lide at bruge den i din fritid. Kan du det, er Nuuk til gengæld et slaraffenland. Om vinteren er der skiløjper med skilift, langrendsklub, hvor man gratis kan låne ski, mulighed for at tage på snescootertur, man kan gå til vandpolo og kajakpolo i svømmehallen og så danser nordlyset henover himlen de fleste aftenener. Om sommeren er der tonsvis af turudbydere, som arrangerer sejlture, hvalerne bevæger sig ind i fjorden, og kommer ofte tæt på land, man kan sejle i havkajak i fjorden og tage med klatreklubben på tur. Dertil kommer, at det selvfølgelig er oplagt at tage på både éndags og flerdages vandreture i fjeldet. Der ligger shelters rundt omkring, som man frit kan benytte, hvis bare man har en god sovepose og et myggenet.

Det sociale i Nuuk bliver ikke serveret på et sølvfad, som det måske gør, hvis man drager til f.eks. USA. Fra universitets side bliver der ikke gjort meget i forhold til sociale ryste-sammen arrangementer, og der bliver ikke rigtig holdt nogle fester. Dertil kommer, at mange grønlændere er meget generte, og de får børn i en meget tidlig alder. 80 pct. af de studerende på Ilisimatusarfik er kvinder, og langt de fleste af dem har børn. Man må ikke tage fejl af grønlænderne, for de vil meget gerne både fortælle om deres eget liv og lytte til dig, men det er en stor fordel, hvis du tør tage initiativet, og det kræver en vis indsats at knytte bånd. De bånd, man til gengæld knytter, bliver rigtig stærke og oprigtige.

Det faglige udbytte ligger langt over mine forventninger. Undervisningen er virkelig god og med gode undervisere, der typisk er fløjet ind fra KU, CBS, AU etc. Det er ikke klassiske forelæsninger, men obligatorisk klasseundervisning i små, intime klasser. Der var nok 10 studerende på det største hold, jeg gik på. Det giver rigtig gode faglige diskussioner. Jeg valgte en række fag, som meget konkret beskæftigede sig med grønlandske forhold, og det har gjort, at jeg nu ved virkelig meget om landet og har fået øjnene op for de oceaner af historier, der gemmer sig i Grønland og Arktis.

Det er utroligt nemt at komme på udveksling i Nuuk. Typisk bliver man tilbudt en studiebolig til 850 kr. om måneden (takker man nej til den, er det til gengæld rigtig svært og meget dyrt at finde noget selv). Derudover har Ilisimatusarfik alle tiders internationale koordinator ved navn Per Arnfjord. Han kan stort set svare på alt og svarer lynhurtigt både før, under og efter opholdet.

Tips:

  • Køb en gigantisk kuffert. Skibukser, vinterjakke, halstørklæder, vandrestøvler og striktøjer fylder helt vildt, men det er nødvendigt for at overleve Nuuk.
  • Hold fest på Daddys og Takuss. Der er altid proppet i weekenden og det er især poplært blandt ølglade danskere, færinge og islændinge. Er du til livemusik og dans, foregår det på Nuuks ældste beværtning, Kristinemut.
  • Spis lokalt! Mejeriprodukter og grøntsager er vanvittig dyrt. Gå derfor all ind på rensdyrkød, fisk, moskuskød, hvalkød osv. Det er billigt og sindssygt lækkert.
  • Køb et buskort i Pisiffik eller Brugseni. 11 klip koster 120 kr., og selvom jeg klart har foretrukket at komme rundt by legs, er det rart at kunne tage bussen, hvis der f.eks. er snestorm. Busforbindelserne i Nuuk er overraskende gode!
  • Alle virksomheder, organisationer, foreninger, fritidsklubber etc. bruger Facebook. Facebookgrupper er derfor langt den nemmeste måde at blive orienteret om livet i byen på. Stort set alle Nuuks indbyggere er medlem af KØB – SALG – BYTTE – Nuuk!, og her skifter mange gode ting hænder. Led f.eks. her først, hvis du skal købe et telt, et par ski eller en sovepose.
  • Spar op! Hundeslædetur, sejltur langs den grønlandske vestkyst, hyttetur og hvalsafari er enestående oplevelser, men de koster kassen.

 

IHECS Bruxelles

IHECS, Bruxelles

1 Comment

Af Mette Marie Heinfeldt, journalist

”Bonjour,” lyder det fra den lille grå dame med den røde næse, der står i ostebutikken på Rue Midi.

”Un petit pain blanc, s’il vous plait,” forsøger jeg mig.

Den lille dame begynder at skære ost til min sandwich, mens hendes mand smiler og lykønsker mig med, at jeg er begyndt at tale fransk.

Jeg tager min sandwich i hånden og slentre ned på OR Coffee. Jeg skal mødes med Clara, der kommer fra Sverige. Vi har aftalt at ses, inden vi skal til time klokken 14.

På vej hen til skolen får vi en vaffel i turistgaden, for IHECS ligger lige ved siden af Manneken Pis.

Fra en betonbunker til en anden
IHECS minder på mange måder om Journalisthøjskolen. Det er en betonbunker med klasseværelser, forelæsningssale og TV- og radiostudier.  Den eneste forskel er, at du ikke skal være fotojournalist for at have foto-fag.

Mit skema

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-11

European Institutions

        
    9.30-12.30

European lobbying

    
  Kl. 13.45-17.45

Video class

     13.45-17.45

Photography
      16.00-18.00

Fransk

  

Jeg valgte at tage en blanding af praktiske og teoretiske fag. Fordi jeg var af sted på 7. semester skulle jeg kun have 24-25 ECTS point, da 5 point gik til medieteori-opgaven, som jeg lavede løbende, mens jeg var af sted og i løbet af januar, hvor jeg havde fri. Jeg valgte at følge et franskkursus på skolen, som jeg kunne følge gratis, men ikke få merit for.

Det bedste fag var fotografi. Læren var forholdsvis und og mega sej. Det var fedt at lære at tage ordentlige billeder. Videokurset var lidt for let, da jeg havde redigeret i det samme program i min praktiktid, men det var fedt at have et fag med gruppearbejde.

De to første uger på skolen gik med først en introuge, som jeg fik 4 ECTS point for og derefter en uge med intensiv franskundervisning. Det var en genial måde at starte på, da de udvekslingsstuderende blev rystet sammen som en klasse. Det var fedt, når vi senere havde fag med andre fra skolen. Det bedste ved IHECS er afgjort det sociale. Der bliver gjort meget for det, og der er nærmest en gymnasiestemning på skolen blandt de udvekslingsstuderende.

”vaarwel”
Farvel Bruxelles. Min kæreste var af sted på udveksling på samme tid som mig i den flamsktalende del af Belgien. Med en togtur på 25 minutter kunne jeg nå fra det kaotiske Bruxelles til den sprudlende studieby Leuven. Det fedeste ved Belgien er, at der er så små afstande til alt. Jeg besøgte Antwerpen, der ligger 40 minutter fra Bruxelles, Ghent, der ligger 30 minutter væk, Liege, der ligger en time væk, Klosterbyen Maredsous, der ligger to en halv time væk. Hvis jeg villet have været til Paris kunne det nås med hurtigtoget på halvanden time og turen til London tager to timer.

Vigtig viden:
Man skal udtale skolens navn IX, selvom det staves IHECS.

Man kan printe sine billeder på lækkert fotopapir meget billigt på skolen.

Man kan få en frokostsandwich til 2,5 euro.

Man skal passe på, når man cykler, for det er mest i den flamsktalendedel, de er kendt for deres cykelkultur, så det er lidt sindssygt at cykle i Bruxelles.

Man skal tage til Antwerpen og shoppe.

Man skal tage på spinnekopke og få sine Mules Frites og ikke i turistgaden.

Man skal tage på Delirium og få sin øl. De har omkring 2000 forskellige.

Man skal tage på Mort Subite og smage en gueuze lambic øl.

Man skal tage på Bruxelles Beerproject og få sin specialøl.

Man skal tage sig i agt, hvis man er vegetar, for de friterer dere ”Belgian Fries” i dyrefedt.

Man skal tage på Capitale, OR Coffee, Hinterland og Velvet og få sin kaffe.

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology (AUT)

Leave a comment

Af Rasmus Walther Jensen, journalist

Jeg tog til New Zealand for at udvide min journalistiske horisont, for at blive bedre til engelsk og for at se med egne øjne, hvad flere af mine venner, der har rejst i landet, har kaldt ”det smukkeste sted, de har været”. Jeg fik, hvad jeg kom efter. Og meget mere til.

STUDIELIV
Fagligt: Jeg var en del af IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative), hvilket foruden et kærkomment stipendium betød, at min fagsammensætning mere eller mindre var bestemt på forhånd. Jeg havde således fagene Creative Practice, Public Affairs Reporting og Reporting the Pacific Region. For mit vedkommende var niveauet passende, og jeg følte kun sjældent, at sprog eller manglende viden om det new zealandske samfund gjorde det svært at følge med, ligesom både pensum og afleveringsopgaver var overkommeligt.

Jeg var en del af to forskellige ”klasser” i de tre fag, jeg havde. I Creative Practice og Public Affairs Reporting var vi seks udvekslingsstuderende og omtrent 20 kiwier, som alle havde en undergraduate degree (svarende til en bachelorgrad) i noget andet end journalistik. Reporting the Pacific Region var et valgfag for os udvekslingsstuderende såvel som for universitetets journaliststuderende (på bachelorniveau). Her var vi igen seks udvekslingsstuderende, mens antallet af AUT’ere vel var en 12-14 stykker.

Creative Practice var, som navnet antyder, det (mest) praktiske fag i min fagpakke. Faget var delt i tre: TV-journalistik, datajournalistik og avisredigering (i InDesign). Jeg havde ikke selv den store erfaring med TV og var derfor glad for kurset. Er man i forvejen en haj til TV, vil det formentlig blive en anelse trivielt, men så er der mulighed for at få merit og skippe TV-delen. Datajournalistik var mit absolutte yndlingskursus. Jeg fik nogle meget brugbare, moderne redskaber med derfra, og vores undervisere Greg Treadwell og Allan Lee var topengagerede – både i kurset og i vores velbefindende som studerende. Endelig var det udmærket for mig at få genopfrisket mine InDesign-kundskaber i avisredigeringsdelen.

Public Affairs Reporting var på papiret ganske interessant og lagde blandt andet op til diskussioner af gennemgående etiske dilemmaer som journalist samt ”møder” med store journalistiske og filosofiske tænkere. I praksis var undervisningen dog for overfladisk (og kort) til min smag, og vi gik sjældent i dybden med de teorier og tanker, vi blev præsenteret for i klassen. Jeg var så heldig at være i New Zealand under kommunalvalget, som vi arbejdede en del med i undervisningen og i vores afleveringer. På den måde fik vi landets (lokal)politiske system op under neglene, og det vejede helt sikkert op.

Reporting the Pacific Region gav stof til eftertanke i forhold til, hvordan man rapporterer om minoriteter og oprindelige kulturer, herunder maori-folket i New Zealand. Vores underviser Dr. Teena Brown var meget farverig og kreativ og opfordrede os til at være det samme i vores afleveringer, som omfattede både essays og foto-serier. Vi havde interessante gæsteundervisere og kom ”bag scenen” på Auckland Museum. Det var i det hele taget et fedt fag, men igen synes jeg desværre, at undervisningen til tider blev en smule overfladisk.

Socialt: Vi var seks udvekslingsstuderende tilknyttet IJI-programmet, fem danskere og en finne, og vi vendte skolesager, boligsituation og rejsetips med hinanden. Det var gennemgående rigtig rart at have ”gruppen” at støtte sig til, men jeg vil ikke afvise, at det sommetider stod i vejen for, at vi hver især socialiserede mere med kiwierne, end vi gjorde.

AUT faciliterede et væld af sammenkomster og arrangementer for universitetets mange internationale studerende, så der er rig mulighed for at lære andre udvekslingsstuderende at kende.

Derimod var det lidt sværere at komme ind på livet af de lokale studerende. De fleste var travlt optagede af jobsøgning og praktik ved siden af studierne og havde simpelthen ikke tid, var mit indtryk. Vi socialiserede først for alvor med de lokale studerende hen mod slutningen af semesteret og hyggede os virkelig, så jeg vil anbefale, at man aktivt foreslår at bryde isen med en klasse-komsammen tidligt i forløbet.

Som sagt er skolearbejdet overkommeligt, og vi havde masser af tid til at udforske Auckland og området omkring byen. Personligt forsøgte jeg at gøre mest af det sidste, for Auckland er så kedelig, som den er rig på højhuse i glas og grå beton. Nuvel, der er hyggelige cafeer og biografer, museer og maritimt miljø, men det er bare ikke en by, der emmer af kultur og atmosfære på samme måde som andre storbyer. Eller måske var jeg bare for godt vant efter tre år i Aarhus og København. Til gengæld er der så rigeligt at tage sig til uden for bygrænsen: Vulkan-hikes, kajak, vingård-safari og meget mere er alt sammen inden for rækkevidde.

BOLIG
Jeg vil kort og godt anbefale at søge på Facebook-gruppen ”Flatmates Wanted in Auckland”. Sådan fik jeg (billig) bolig (ca. 500 kr./uge), og samtidig blev jeg en del af et bofællesskab af både kiwier og andre internationale, som jeg på ufatteligt mange måder nød rigtig godt af under mit ophold. Alternativt udbyder universitetet (hundedyre) studieboliger, som du typisk deler med fire-fem andre studerende. Uanset hvad du vælger: Vær forberedt på en høj husleje!

REJSELIV
New Zealand er et helt vildt rejsevenligt land. Først og fremmest er naturen i særklasse, og der er et hav af muligheder for at udforske dem, hvad enten du er til kajak, vandring eller autocamper. Dernæst er kiwierne et af de mest gæstfri folkefærd, jeg har mødt, og jeg følte mig tryg og velkommen, uanset hvor jeg var.

Der er mange måder at komme rundt i landet på. Jeg købte en bil sammen med min kæreste, som også var på IJI-udveksling, på den new zealandske pendant til Den Blå Avis. Det fortrød vi ikke ét sekund. Det vrimler nemlig med billige, smukt beliggende campsites, hvor man kan parkere sin bil eller slå sit telt op og overnatte.

Hvis jeg skal finde én sten i skoen, er det de økonomiske omkostninger. New Zealand er på niveau med Danmark, og det kan blive en dyr affære at leve der og rejse rundt, når man samtidig bliver fristet af den ene vilde naturoplevelse efter den anden. Men så er det godt, at IJI-programmet giver lidt lommepenge med til turen.

God fornøjelse, hvis dit valg falder på Aotearoa og AUT. Det bliver sweet as!

Grønlands Universitet

Grønlands Universitet

Leave a comment

Af Marianne Roed Abrahamsen, journalist

Jeg havde glæden af at komme på udvekslingsophold i Grønlands hovedstad, Nuuk, i efteråret 2016. I løbet af de fem måneder studerede jeg tre fag på Samfundsvidenskab på universitetet Ilisimatusarfik. Jeg har ikke prøvet at bo i Nuuk før og var derfor spændt på at skulle leve og studere der. Min barndom og ungdom har jeg tilbragt i Qaqortoq i Sydgrønland, og deraf udspringer min interesse for Grønland. Mit formål med at tage til netop Grønland var derfor dels at få styrket min viden og indsigt i grønlandske samfundsforhold, dels at friske mit grønlandske sprog op og skabe kontakter, da jeg er interesseret i at komme til at arbejde inden for området.

Jeg var meget positivt overrasket over det faglige udbytte af mit udvekslingsophold. Sammensætningen af fag viste sig at være rigtig god. Jeg havde et fag om grønlandske samfundsforhold (Moderne Grønlandske Samfundsforhold på BA 1. semester), der gav en grundig indføring i det moderne Grønland både politisk, administrativt og i civilsamfundet. Mine to øvrige fag var valgfag på kandidatniveau; det ene om menneskerettigheder (International Human Rights Law and the Rights of Indigenous Peoples), og det andet om forholdet mellem magt og geografi (Space, Place and Authority: The Geography of Power). Undervisningen foregik på engelsk af to meget dygtige gæsteundervisere fra Island og USA. Det var en stor afveksling i forhold til på Journalisthøjskolen i Aarhus, hvor vi mest er blevet undervist på dansk. Jeg fik derfor styrket mit akademiske sprog på engelsk, idet vi skulle lave præsentationer, eksamensopgaver og læse på engelsk.

Socialt fik jeg udvidet mit netværk, samt forbedret mit engelske og grønlandske sprog. Jeg blev gode venner med de andre udvekslingsstuderende, der blandt andet kom fra Belgien, Frankrig, Sverige og Sydkorea, og jeg fik også venner blandt mine grønlandske medstuderende. I min fritid oplevede jeg Grønlands ”mini-metropol” sammen med disse mennesker. Jeg var til mange foredrag, blandt andet i byens kulturhus ”Katuaq” og på universitetet. Således fik jeg mange kulturelle inputs, blandt andet om klimaforandringernes indvirkning på fangererhvervet i Grønland og om forskellen på Øst- og Vestgrønland. På eget initiativ besøgte jeg også både den landsdækkende avis, Sermitsiaq, samt den grønlandske radio- og tv-station, KNR. Senere var jeg igen på besøg på KNR med grønlandske journaliststuderende, hvor vi hørte om deres nye radiosendeflade og om radiomediets udvikling i Grønland.

Efterfølgende har jeg tænkt på, at opholdet har givet mig meget mere, end jeg har kunnet drømme om. Det var både en øjenåbner for mulighederne for at arbejde inden for det grønlandske og arktiske område, og mulighederne i Grønland generelt. Jeg var også vidne til politiske forandringer i den hektiske tid i slutningen af oktober, da regeringspartiet i Grønland valgte at skifte koalitionspartnere. Desuden har jeg ved at tale med grønlændere hørt mere om, hvad det vil sige, at befolkningen ønsker øget selvstændighed. Det eneste, jeg ærgrer mig over på min udveksling er, at jeg ikke havde mere tid til journalistiske produktioner, på grund af travlhed med studierne.

Et udvekslingsophold på Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet kan klart anbefales. Jeg har lært meget om både det grønlandske samfund og mediernes udvikling i en spændende, ung nation.

Monash University

Monash University

Leave a comment

Af Rikke Truelsen, kommunikatør

Hvis du læser dette, går jeg ud fra, at du allerede er hooked på at komme på udveksling, men sidder med det store spørgsmål: ”Hvor skal jeg tage hen?” Jeg var selv på Monash University i Melbourne, og jeg kan kun anbefale det.

Melbourne er kåret for sjette år i træk som verdens ”most liveable city” – og jeg kan virkelig godt forstå hvorfor. Byen er ren og tryg at være i. En god blanding af høje skyskrabere og store, grønne parker. Tæt på strand og alverdens naturoplevelser. Kaffebarer på hvert gade hjørne. Fyldt med forskellige nationaliteter og meget meget mere. Men alt dette, kan du selvfølgelig selv google dig frem til. Jeg vil i stedet forsøge at besvare et par af de spørgsmål, du sikkert sidder med lige nu:

Hvordan er Monash University? Monash er et rigtig godt universitet. Campusset virker som et ægte, stort campus, som man ser i film. Der er mange muligheder for at deltage i alverdens projekter, hvis du har lyst til det. Der er  to hovedcampusser: Clayton og Caulfield. Caulfield er tættere på byen, men undervisningen er ikke den bedste. Clayton er det største campus, og her er mere liv. Begge steder er undervisningen anderledes, end vi er vant til derhjemme. Du vælger typisk 4 fag, som du selv står for at søge. Det vil sige, du følger ikke en klasse, som vi gør derhjemme. Du vælger fagene, inden du tager afsted. Når du ankommer, er der en introuge, hvor de endelig fag kommer på plads. Det vil sige, hvis du har fortrudt dine fag og har fundet nogle, der er mere interessante, så kan du bare skifte. Dét gjorde jeg, og der er ingen problemer med det. De er virkelig søde til at hjælpe. Du sammensætter samtidig dit eget skoleskema, så du kan vælge, hvilke dage du vil have timer mm. Jeg har fx. haft fri onsdag og fredag. Ellers er der en del afleveringer og online quizzer igennem semesteret, da det ikke er alle fag, der har eksamen. Jeg havde kun 2 eksaminer, der foregik i hånden uden hjælpemidler – men det er slet ikke så slemt, som det lyder.

Hvad gjorde du med bolig? I forhold til bolig er det rigtig nemt at finde noget, når du kommer derned. Jeg kom derned tre dage før, skolen startede og boede den første uge på et hostel. Dét vil jeg virkelig anbefale at gøre. Måske endda komme lidt før, end jeg gjorde og få styr på bolig, inden skolen starter. Der er alverdens sider, du kan søge bolig på: flatmates, gumtree, facebookgrupper som fairy floss real estate og lignede. Jeg var så heldig at møde en dreng på det hostel, jeg boede på, og vi besluttede at finde noget sammen. Det er meget normalt at have et shared room – da det simpelthen er billigere, medmindre du gerne vil langt væk fra byen. Jeg boede i CBD tæt på Southern Cross Station i en lejlighed med en dansk dreng og 4 andre internationale studerende. Dét har fungeret ret godt.

Jeg vil anbefale dig at bo tæt på en togstation, da Monash ligger cirka 40-60 min væk fra Melbourne Centrum. Jeg kender flere, som har valgt at bosætte sig tættere på Monash i nogle suburbs, men de bruger lige så lang tid på transport som jeg, fordi de ikke bor tæt på en station. Det kan lyde af meget at bruge 40-60 min på transport, men jeg har kun haft 10 timer i skolen, så jeg synes ikke, at det var slemt.

Som udvekslingsstuderende er det nemt at møde nye mennesker, så længe du selv er åben. Du får en oplevelse for livet: kommer derud, hvor det kilder lidt i maven, rykker nogle grænser, lære dig selv bedre at kende og får venskaber for livet. Hvis du bare i det mindste overvejer udveksling – så gør det! Du vil virkelig ikke fortryde det. God tur!