Af Henriette Neimann, Journaliststuderende på 3.semester.   

I foråret 2019 har jeg været på udveksling ved London College of Communication (UAL), hvor jeg har fulgt journalistik linjen. Forhåbentlig giver jeg et indblik i, hvordan det har været at skulle bo og studere i den altid travle storby.   

Selvom LCC udefra ikke ser prangende ud, er der indenfor flere muligheder for at afprøve forskellige former for journalistik. Eksempelvis stiller skolen iMacs til rådighed, hvor det er muligt at bruge forskellige Adobe programmer, samt man kan benytte forskellige radio/optagelsesstudier.

Gennem Term 1 skal man højst sandsynligt forvente at producere både noget video, skrift samt en akademisk opgave, som bliver ens ’final submissions’. Man arbejder med det fra uge 1 og frem til spring break. Selvom 2 måneder lyder som meget tid til at producere, går tiden super stærkt, samt der er meget travlhed op til deadline.

Den nye klasse

Man skal ikke forvente meget seriøsitet fra sine medstuderende, da der er en høj fraværsprocent på studiet. Det kan være udfordrende, da flere af opgaverne skal laves i grupper. Det betyder dog ikke, at gruppe opgaverne, nødvendigvis, ender med at blive dårlige eller afleveret for sent. Jeg endte også selv med at få produceret nogle meget tilfredsstillende produkter alene såvel som i grupperne.

Gennem Term 2 var det kun faget collaborative project, som jeg arbejdede på.

Min gruppe producerede skolens magasin, hvor vi havde redaktionelle –og journalistiske opgaver. Det er en super god mulighed for at lære andre fra skolen at kende, samt man kan være kreativ med sin skriftlige journalistik.

Klassen var god til at tage imod mig, men det sociale blev ikke rigtig prioriteret.

Selvom jeg kom til at snakke med nogle af dem fra min klasse, var de fleste fra min vennegruppe andre udvekslingsstuderende, som jeg mødte til de udvekslings arrangementer, der var i starten af forløbet.

Gode transportmuligheder, men dyr husleje

Jeg boede i West Hampstead i en ’flat-share’, som jeg fandt gennem Airbnb. Det var et helt fint sted til en ok husleje, ift. at det var i London (700 pund per måned ca.) Hampstead er en rigtig dejlig by, med gode indkøbsmuligheder, restauranter, og undergrunden/toget ligger centralt.

Hvis du lejer gennem Airbnb, skal du forvente, at der engang imellem kommer nogle udskiftninger mht. roomies. Derfor er det vigtigt at kunne håndtere at bo med forskellige typer, som kommer fra vidt forskellige steder. Jeg boede med nogle fra både Rusland, Canada og Indien. Det var en rigtig sjov, og til tider, udfordrende oplevelse, som virkelig viser, hvor international London er.

Jeg havde selv 25 min. i transporttid til og fra skole, som var helt ok, men jeg kan ikke anbefale, at man bor meget længere væk end det.

Byen med uendelige muligheder

London er et fantastisk sted! Du kan gøre, hvad du vil, når du vil. Selvom der er gode studierabatter m.v., er den dog også rimelig dyr. Jeg var så heldig at få forskellige legater, som i høj grad hjalp mig økonomisk.

Jeg vil opfordre til at se så meget som muligt, når man er her. Jeg var desuden på flere dagsture, som gik til sydengelske byer som Dover og Brighton. De har noget helt andet at byde på end London, samt det er rimelig billigt at tage dertil med tog/bus.

For at opsummere, kan jeg fortælle, at jeg i den grad har nydt at bo i London, og jeg kan kun anbefale andre til at tage af sted.

Hvis du skulle have flere spørgsmål så kontakt mig endelig på:

hebrneso@mail.dmjx.dk

Af Sebastian Persson

Hvis tanken om iskolde caipirinhas, bølgegang på Copacabana, samba i gaderne og høj faglig frihed tiltaler dig, så er et semesters udveksling på PUC i Rio de Janeiro en oplagt mulighed.

Du får mulighed for at være en ægte carioca på det smukke universitet, hvor aber kravler i træerne, godt placeret i farverige Rio. Der er et utal af faglige og sociale muligheder, som gør karnevallets hovedstad til en kanon destination for udveksling.

Jeg var her på mit 7. semester i foråret 2019. Jeg havde fagene ‘Brasiliansk historie’, ‘Brasiliansk kultur’, ‘Sociale diskussioner i Brasilien’ og ‘Portugisisk’. Derudover tog jeg Videnskabsteori online. Jeg har boet i Brasilien før og er derfor farvet af både at kunne sproget og kende kulturen og byen, men selv uden nogen form for sambarytme i hofterne, kan man begå sig i Rio. Her er lidt af det, der er godt at vide:

Fagligt: Niveauet er ganske overkommeligt og arbejdsbyrden er, hvad man gør den til. Sprogundervisning i portugisisk er obligatorisk med undervisning tre gange om ugen af to timers varighed: Man kommer på hold efter niveau (de fleste er dårlige). I Brasilien bruger de ‘credits’ istedet for ECTS, og 1 credit svarer til 1,5 ECTS. Jeg hentede 10 ECTS ved at tage Videnskabsteori. Sprogundervisning giver DMJX ikke merit for. Mine øvrige fag talte hver 4 credits, altså 6 ECTS; allesammen med undervisning to gange om ugen af to timers varighed. Med andre ord er skoleskemaet ganske overkommeligt. Der er mange forskellige fag på engelsk, hvor du møder de flere hundrede andre udenlandske studerende. Kan du noget portugisisk, kan du give dig i kast med et fag på portugisisk, hvor du vil møde de lokale.

Det er muligt at tage en måneds intenst portugisisk-kursus inden semestret starter, hvis man vil give sig i kast med sproget – hvilket er en stor fordel, da få brasilianere taler engelsk.

Socialt: Universitet tilbyder værtsfamilier, som alle er placeret i områderne Copacabana, Ipanema, Leblon eller Gavea. Jeg selv havde fornøjelsen af at bo med en mand sidst i 50’erne i en fin lejlighed. Med 15 minutters gang til uni, 10 minutters gang til stranden og 5 minutters gang til supermarkeder, restauranter og fitnesscenter var det perfekt. Huslejen hos en værtsfamilie er omkring 3.250 kr. om måneden inklusiv morgenmad. Mange vælger at starte hos en værtsfamilie og derefter finde en lejlighed, når de er ankommet. Ofte kan man finde tilsvarende værelser eller lejligheder, hvor prisen er lavere. Brasilianerne er et fantastisk folkefærd, men når man tager fagene på engelsk kommer man oftere i kontakt med de mere end 200 andre udvekslingsstuderende fra hele verden. Rio råder over et utal af muligheder, og de studerende har stolte traditioner for, hvor man går i byen alle ugens dage. Med andre ord, så er det nærmere et spørgsmål om, hvor meget du kan holde til.

Oplevelser: Som allerede nævnt er Rio de Janeiro et fantastisk sted med ubegrænsede muligheder. Strandture på de famøse strande er en del af hverdagen, mens du kan danse til den lyse morgen i det hektiske område Lapa. Foruden verdenskendte attraktioner som Jesusstatuen, Sukkertoppene og det legendariske fodboldstadion Maracana, hvor du i øvrigt skal opleve et lokalbrag mellem Flamengo og Fluminense(!), så råder Rio over nogle fantastiske historiske bydele, den botaniske have og meget mere. Og når du alligevel er i Brasilien, så er Amazonas, Salvador, Foz do Iguazu, Pantanal og mange andre seværdige steder lige i nærheden. På mit semester arrangerede vi flere weekendture typisk 20-30 udvekslingsstuderende til bl.a. Ilha Grande og Buzios, der sammen med steder som Arraial do Cabo, Paraty og Angra Dos Reis kun ligger omkring tre timer fra Rio, og derfor er oplagte weekendture.

Praktisk: Brasilien er relativt billigt, men priserne – især i Rio – er steget kraftigt de seneste år. Det er dog ok overskueligt at have med at gøre. Et opmærksomhedspunkt er sikkerheden: Rio de Janeiro er farlig, og mange oplever at blive røvet på gaden. Tag dine forholdsregler, læs op på det inden og spørg de lokale – så skal det nok gå.

Jeg vil klart anbefale et udvekslingsophold – hvis ikke i Rio, så et andet sted!

Hvis du har spørgsmål eller tvivl, så skal du være hjertelig velkommen til at kontakte mig.

Tudo de bom! Abracos,

Sebastian Persson

// 22 41 14 44

// sebastianperive@gmail.com

Af Lasse Bjerrum Pedersen

Jeg brugte i foråret 2019 et semester på University of Canterbury i Christchurch, som blev en personligt skelsættende periode på både godt og ondt. Jeg mødte venner for livet, samarbejdede med udenlandske medier og blev ufrivillig statist i et terrorangreb.

Christchurch har en trist historie, hvor jordskælv har sat sit dybe aftryk på byen og dens infrastruktur.
Jeg vil undlade at pakke tingene ind, for Christchurch ER vitterligt en utroligt kedelig by, som ikke har meget at byde på. Det er ikke en pulserende storby med fedt natteliv eller flot arkitektur. Byen er stadig ved at komme sig over jordskælvet i 2011, og derfor er der ikke meget festfyrværkeri over Christchurch i det hele taget.

Når det så er sagt, har jeg mødt et folkefærd her i byen, som overgår ethvert andet.
D. 15. marts 2019 dræbte en højreekstremistisk terrorist mere end 50 uskyldige mennesker, da han åbnede ild under en fredagsbøn i to forskellige moskéer i byen.
Det er en dag, som aldrig bliver visket ud af historiebøgerne, og som også havde stor indflydelse på mit udvekslingsophold. Jeg var førstehåndsvidne i oplevelsen af, hvordan byen rejste sig sammen – og hvordan de stod skulder ved skulder, hvis de da ikke græd ud ved netop hinandens skuldre.
Kia Kaha – Stay Strong – ekkoede igennem byen, og fælleskabet i byen nåede højder, som var decideret rørende. Jeg fik muligheden for at dække angrebet til danske medier, som også betød, at jeg også var nødsaget til at arbejde tæt sammen med internationale kollegaer. En proces, der gav mig uvurderlig faglig erfaring.

Det føromtalte fællesskabet er dog den største faktor i, at jeg har haft et spændende semester på den anden side af jordkloden. Jeg har gået til fodbold med studiekammerater, surfet med de lokale, hiket med internationale venner og udfordret mine engelskkundskaber med skolearbejde på tværs af universitetet.
University of Canterbury er et sted, hvor man kan få tilfredsstillet sine interesser – og samtidigt udvikle sig fagligt. Det er et sted, hvor man kan finde klubber af enhver slags, og hvor du altid kan dele din mest nørdede passion med andre studerende.

Jeg har haft fag, som jeg ikke ville have kunne valgt i Danmark, og som helt afgjort har dygtiggjort mig på en anden måde, end hvis jeg havde taget syvende semester på hjemmebane.

Du skal vælge University of Canterbury, hvis du vil bruge Christchurch som porten til New Zealand. Det er ikke hér, at magien sker, men det kan være dit udgangspunkt, når du tager på ture for at et af verdens flotteste lande, alt imens du får en faglig ballast, du kan tage med hjem i rygsækken.

Hvis du skulle have spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Af/ Julie Bender Thomsen – Danmarks Medie og Journalisthøjskole

I Danmark hører vi i ny og næ om Australien, selvom landet på mange måder passer sig selv dernede i Oceanien, over 14.000 kilometer væk.

Vi hører om landets vilde, eksotiske dyr og dets årlige import af sabbatårs-rejsende unge, der rejser op og ned ad østkysten. For nyligt hørte vi også om de svimlende 41 grader, der fik dyr og marker til at tørste.

Desværre var vejret ikke heeelt så svimlende varmt, da jeg først tog til Melbourne i juli måned 2018. Faktisk var det vinter og rimelig koldt i starten.

Huen og handskerne kom på, mens jeg begav mig ud i den store by med knap 5 millioner indbyggere, kæmpe højhuse og hippe forstæder. Byen der nu skulle være mit hjem for det næste halve års tid.

Jeg boede i West Melbourne tæt på parker, centrum og Queen Victoria Market. Alt i gåafstand, så jeg slap for indkøb af cykel og kørsel i den forkerte side af vejen.

Jeg var afsted i forbindelse med syvende semester på journalistuddannelsen og studerede på DMJX’s partneruniversitet Monash University i afdelingen i Caulfield.

Lige fra starten noget af det allerbedste, jeg nogensinde har gjort. Selvom det både er enormt langt væk fra Danmarks velkendte grænser og en dyr fornøjelse, så gjorde jeg gerne det hele en gang til. På grund af sidstnævnte var det derfor også en kæmpe hjælp, at turen var støttet af Knud Højgaards Fond.

Det faglige udbytte fra universitetet var af en blandet størrelse, dels fordi det selvfølgelig er op til en selv at få læst og dyrket pensum, men også fordi niveauet i undervisningstimerne til tider var ret lave.

På Monash University havde jeg fire fag: Documentary, Digital Production, Introduction to Television Studies og Exploring Contemporary Australia.

Jeg kan som udgangspunkt anbefale dem alle, men igen skal du forvente, at niveauet er lavere end på DMJX. Universitetet er privat og højt rangeret, men når størstedelen af de studerende i dine klasser er udefrakommende asiatiske studerende med et lavere engelsk niveau, gør det desværre klasseundervisningens niveau lavere, end hvad man måske bør forvente.

To af fagene (Documentary og Digital Production) var tredjeårs journalistfag, og jeg havde større tiltro til dem fra starten. Men de viste sig at være rimelig bagud fra medieverdenen, så jeg brugte det bedste, der var i især dokumentar-faget: Der er ingen rammer og restriktioner, du får fri leg til at lave et fedt projekt.  På trods af det lave niveau for et journalistfag, vil jeg alligevel råde dig til at tage nogle. Det er utrolig god læring at bo i et helt nyt land som journalist, hvor du skal opdyrke nye historier og kilder.

Monash University gør overraskende meget ud af at få rystet de udvekslingsstuderende sammen. I starten er der ugentlige begivenheder, du kan tage til, og der er meget lav risiko for at rejse retur uden en masse nye venner i bagagen.

Måske lidt naivt havde jeg en forventning om at studere der som ene dansker, men det viste sig, at der var rigtig mange danske studerende på Monash. Det kan både være godt og skidt, men jeg er glad for, at jeg nu har fået venskaber fra hele verden – men også fantastiske venskaber her i Skandinavien, jeg lidt lettere kan ses med i hverdagen.

Melbourne by er en skør blanding mellem København og New York. Det gik jeg tit og tænkte på, fordi der både er business distrikterne med de høje betonklodser, men også de hyggelige og hippe områder med graffiti overalt, der på sin egen måde kunne minde lidt om et australsk Nørrebro.

Bidraget fra fonden betød blandt andet, at jeg kunne bruge beløbet på dele af min husleje, så jeg stadig havde penge nok til at tage på tur i weekenderne. Vi var ret hurtige til at tage afsted og var blandt andet i Byron Bay på Østkysten, ved Uluru (den kæmpe sten i midten), på en roadtrip opad Vestkysten og på adskillige hikes i nationalparkerne i delstaten Victoria.

Selvom man selvfølgelig skal udnytte chancen for at tage rundt i landet, er det også vigtigt at bruge weekender i byen. For den har virkelig noget at byde på.

Jeg var især glad for at gøre brug af byens fantastiske restauranter og dens fuldstændig vanvittige (og ret billige!) kaffe, den er verdensberømt for. Og da foråret begyndte, startede festivalsæsonen også. Det er en rigtig god måde at få indblik i den australske ungdomskultur, som ellers kan være lidt svær at nærme sig som udvekslingsstuderende.

For mine venner var primært udenlandske, og set i baglyset ville jeg nok have gået efter et share house i byen, hvor man kan bo sammen med unge australiere. Blot et lille tip, hvis du selv skal til Melbourne og studere. Gid det var mig!

Hvis du vil have flere tips om byen eller studiet, er du meget velkommen til at skrive en mail på julie.bt@hotmail.com.

934 meter.

Lige op i vejret .

Af Cecilie Skøtt, Danmarks Medie og Journalisthøjskole

934 meter lige op i vejret. Så langt op er der til Hong Kongs næsthøjeste punkt, Lantau Peak. ”Der må virkelig være en smuk udsigt”, tænker du nok? Det tror jeg gerne – men nærmest som starten på en dårlig joke valgte en finne, en svensker og jeg at bestige det på en skyet dag og endte med at gå inde i en sky i 1 ½ time.  På trods af en dårlig udsigt og en efterfølgende halsbetændelse var det en af de fedeste vandreture i Hong Kong – og dem var der mange af.

Jeg ved ikke, om det er luftforureningen, der har gjort et eller andet ved min hjerne, men nøj hvor er jeg blevet vild med at vandre – og især i Hong Kong.

Faktisk er jeg bare blevet vild med Hong Kong, tror jeg. Det er et sindssyg spændende sted, der har alt, hvad hjertet begærer.

Du kan den ene dag blive forelsket i at fare vild i skyskraberjunglen, gå på jagt på kilometer lange markeder at spise ”dim sum” i små lokale bikse og dernæst føle et det største frirum, fordi du har bare på en time enten med metro, tog eller færge har bevæget dig til en strand, en vandretur eller en gåtur langs havnen for at kigge på halvdårlige karaokesangere og superhelte-cosplayere.

Nu skal jeg jo ikke lyde som en reklamesøjle for hverken eventyrsport eller spejdersport, for Hong Kong er også alt muligt andet en vandreture og natur. Hong Kong er en international metropol i et af de mest spændende politiske områder i verden, hvis du spørger mig.

Der er kun 28 år til Hong Kong bliver helt officielt administreret af Kina, men de er så småt ved at byde indpas på byen med en lyntogsforbindelse og en havbro, der forbinder landene, alt imens man en intern konflikt helt ned på studerende på universiteterne (også i tvivl om hvad der menes her) – niveau, hvor de Hong Kongske studerende ikke altid er kæmpe fans af kinesiske. I den korte periode jeg befandt mig i Hong Kong, fik jeg et stort indblik i både den kinesisk og Hong Kongske kultur, politisk såvel som kulturelt, og er så småt ved at forstå, hvorfor en Hong Kongeser ikke mener, at de er kinesere, og at de bestemt ikke er imponeret over, at du er 1.80 og blond.

University of Hong Kong

En stor del af den førnævnte viden fik jeg tilegnet på University of Hong Kong, som jeg var tilknyttet på min udveksling. Jeg havde valgt at give mig selv et ”journalistisk”-åndehul, og forsøge mig med helt andre fag end normalt. Hvilket også er en af de gode grunde til at tage på udveksling – du vælger selv dine fag.

Jeg havde fire kurser i alt – Introduction to Photography, Introduction to Strategic Communication, Greater China, ”Will the real China please stand up?”.

Jeg kan især anbefale kurset ”Introduction to Strategic Communication” med Patric Yu. Patrick er ikke en fastansat underviser, men er derimod højt på strå i kommunikationsbureauet FleishmanHillard, hvor han til dagligt arbejder med strategisk kommunikation indenfor FinTech genren. Patrick er rigtig god til både at formidle og tage nye relevante emner, fejlslagne kampagner og kommunikationsskandaler op til revision i undervisningen. Derudover er sidste opgaven på semesteret, at man skal lave et pitch på en kommunikationsstrategi til en af FleishmanHillards klienter på baggrund af deres behov, hvilket både er nervepirrende og rigtig sjovt.

Derudover vil jeg rigtig gerne anbefale ”Greater China” kurset, hvor underviserne Dr. Kim og Dr. Zhu giver et grundigt kursus i Kina. I løbet af 12 undervisningsgange kommer man igennem alt fra Kinas politiske opbygning, Huku-kulturen til madkultur over hele Kina. Det er et meget lærerrigt fag, og man får et helt andet indblik i Kinesisk kultur, end det man som måske lidt fordomsfuld dansker render rundt med.

Generelt vil jeg sige, at University of Hong Kong er et ret velfungerende universitet, hvor du selv vælger, hvor svært du vil have det. Der er en masse spændende fag, nogle mere læsetunge end andre, men heldigvis har du mulighed for at få en fornemmelse af det i løbet af de to første ugers ”add-and-drop” – periode, hvor du har mulighed for at prøve en masse forskellige fag af.

Bolig

Jeg var så heldig at få tilbudt en kollegieplads på universitets nyeste kollegiebygninger i Jockey Village III, og hvis du får den mulighed så sig JA! Du skal godt nok lige vænne dig til tanke om, at du helt højskoleagtigt måske skal dele værelse med en anden, men det er jo en oplevelse i sig selv. Min roomie Anna kom fra Hong Kong og introducerede mig til ”asiatiske-studerendes-manglende-sovevaner”, hendes virkelig søde families hjemmelavede Hotpot og hun var min ultimative oversætter, når vi besøgte små lokale ”dim sum” spisesteder, hvor ejerne ikke snakkede et ord engelsk.

Derudover er kollegierne i Jockey Village III fyldt med andre udvekslingsstuderende og internationale studerende, som er i præcis samme situation som dig, så du ender med at få venner fra hele verdenen. Desværre ender man, som mange udvekslingsstuderende, hurtigt i en international boble, og da Hong Kongeserne er ret svære at komme ind på livet af, fik jeg primært internationale venner. Derfor var det også ret fedt at dele værelse med en lokal – så var hun ligesom tvunget til at hænge ud med mig 😉

Generelt vil jeg sige – sig ja til kollegieplads eller bolig gennem universitetet. Alt andet kan ikke betale sig. Jeg havde en veninde, der betalte 13000 HKD, tæt på 11000 kr. om måneden, hvor jeg kom af med omkring 8500 kr. for hele opholdet.

Jeg kunne skrive flere sider om min kærlighed til Hong Kong, og jeg er ret imponeret, hvis du er nået så langt her – så hvis du gerne vil høre mere, så tøv ikke med at finde mig på facebook eller sende mig en mail, så skal jeg nok give dig gode tips til Dim Sum-restauranter

😀

Af Signe Bram, Kommunikation

Kære udlandssøgende

Jeg har samlet mine erfaringer fra mit udvekslingsophold på Hogeschool Utrecht (HU) i Holland og har delt indholdet op, så du kan læse det, efterhånden som du får brug for det.

Godt at vide før du vælger HU

Utrecht er miniatureversionen af Amsterdam. I tog ligger byerne kun omkring en halv time fra hinanden, og de ligner hinanden på mange måder. Her er kanaler og smalle huse for alle pengene, og er du lun på Amsterdam, men knap så vild med turister er Utrecht et godt sted at tjekke ud. Byen er cirka på størrelse med Aarhus og har desuden det fællestræk med Danmarks andenstørste by, at rigtig mange af byens indbyggere er studerende. Folk er desuden rigtig gode til at tale engelsk, både på studiet og rundt i byen.

Godt at vide når du er optaget på HU

Mit bedste råd, når du er optaget, er SØG BOLIG!!! Boligmarkedet i Utrecht er presset og præget af mange desperate studerende. Du bør være opmærksom på, at der er mulighed for at leje et værelse gennem skolen (SSH), men man skal være hurtig. Her vil man typiske kunne få værelser på kollegier med andre udvekslingsstuderende. Jeg udskød boligsøgningen og var meget, meget heldig at finde et privatudlejet værelse gennem en hollandsk ven i Danmark – men det var på et hængende hår, og vejen dertil vil jeg ikke anbefale andre.

Godt at vide om fagvalg på HU

Der er relativt mange fag at vælge imellem, og jeg fandt mange af fagene relevante for min kommunikationsuddannelse. Undervisningen adskiller sig fra, hvad jeg har oplevet på DMJX, ved, at der er færre undervisningstimer, og at motivationen blandt de andre studerende ikke var så høj som hos mine medstuderende på DMJX. Det gav nogle udfordringer i forhold til gruppearbejde (som der er meget af), men hvis man insisterer på at gå derfra med et fornuftigt fagligt udbytte, så handler det bare om at holde selvdisciplins-fanen højt.

Generelt skal du vide, at du som udvekslingsstuderende kan vælge fag fra mange forskellige årgange og minor-programmer. Det betyder, at du typisk ikke hører til i en bestemt klasse (med mindre du vælger at tage tre fag, der hører til samme årgang, i samme blok). Du skal vælge seks fag, der fordeler sig over to blokke med tre fag i hver blok. Her følger en kort beskrivelse og vurdering af de fag, jeg har haft.

Humanities

Et førsteårsfag, der stiller spørgsmålstegn ved de bias, der påvirker menneskers måde at indrette samfundet og vores hverdag på. Jeg fulgte faget i første blok og var derfor lige så ny som de øvrige studerende. Det var meget rart, da man derved har en chance for at blive dus med bygninger, digitale platforme og printere. Et udemærket fag med letforståeligt pensum.

Digital storytelling in theory and practice

Et fjerdeårsfag, der for mig var lidt ude af kontekst. Faget koncentrer sig meget om teoretikere og modeller med lidt for stor interesse for fiktionsgenren efter min smag. Hvis jeg kunne vælge om, havde jeg taget et nærmere kig på det fag, der hedder Digital Storytelling in Practice.

Mass media and mass persuasion

Et fag, der hører til under den minor, der hedder Media Psychology. Dette fags pensum var overordnet set interessant og relevant. Faget koncentrerer sig meget om teknikker i forhold til reklamestrategier, men det materiale, der bliver gennemgået, kan sagtens overføres til andre overtaleses genrer.

Psychology of social media

Også et fag under Media Psychology. Jeg opfattede det faglige niveau i dette fag som meget højt. Jeg vurderer dog at det hænger sammen med den meget ambitiøse underviser, jeg havde til dette fag. Faget koncentrerer sig om, hvordan og hvorfor vi bruger sociale medier og forsøger at finde svar i psykologien. Et fag, der udfordrede mig, og som jeg i sidste ende er glad for, jeg har taget.

Cyberpsychology

Endnu et fag under Media Psychology, der ligner Psychology of Social Media meget. Her fandt jeg aldrig rigtig ud af, hvad pointen var.

Digital Media Design

Det mest brugbare fag jeg har haft på HU. Faget introducerer dig til basis designprincipper og du lærer at forstå og designe visuelle identiteter for et brand. Selvom faget var et første års fag, fik jeg meget ud af det, da det jeg har lært her, var noget jeg har manglet i min kommunikative værktøjskasse.

Generelle tips og tricks

Du får brug for en cykel

Busserne kører fint i byen, men hollænderne cykler og det er næsten forventeligt, at du også gør. Den nemmeste måde at skaffe en cykel er ved at leje den hos Swapfiets. Jeg betalte 12€ i måneden for min cykel, hvilket inkluderer gratis reparation, hvis du skulle få brug for det. Desuden siger rygtet, at disse cykler sjældent bliver stjålet – win-win!

Finanserne

Jeg oprettede en bankkonto hos ABN AMRO. Mange supermarkeder tager ikke imod VISA, og jeg oprettede derfor en bankkonto for at få et Maestro kort. Du skal være opmærksom på, at de fleste banker forlanger at du er registreret ved kommunen og har en BSN-nummer, før de vil oprette en konto til dig. Du kan dog også klare dig uden bankkonto i landet da de fleste forretninger, barer og restauranter tager imod VISA, mens du kan klare dine indkøb i supermarkederne med kontanter.

Buddy Go Dutch

Hvis du er interesseret i at blive dus med de lokale er Buddy Go Dutch et godt sted at starte. Jeg oplevede det som svært, at opbygge relationer til hollænderne på skolen og synes derfor det var svært at finde venner udover de andre internationale studerende. Buddy Go Dutch er en frivillig organisation, der matcher internationale studerende med hollandske studerende. Jeg var så heldig at møde en sød hollandsk pige til det matching event, der blev afholdt og har haft meget ud af at mødes med hende en gang i mellem. Selve matching eventet var lidt overvældende, med lidt for mange internationale studerende, men generelt synes jeg organisationen gør et godt stykke arbejde for at bygge bro mellem hollændere og internationale.

ESN – Erasmus student network

For at opbygge sociale relationer, kan du også melde dig ind i ESN. Jeg havde mulighed for at deltage i både en introdag (en hel lørdag) og en intro uge, hvor der var arrangeret forskellige aktiviteter for os internationale studerende, hvilket var en nem måde at møde nye mennesker på. Derudover arrangerer ESN aktiviteter og fester i løbet af semesteret.

Jeg tog desuden et ti-ugers begynderkursus i hollandsk gennem ESN. Du skal ikke forvente at blive flydende på disse ti uger, men jeg kan klart anbefale kurset, da du møder andre internationale studerende og samtidig får et indblik i det hollandske sprog og deres kultur. Kurset undervises af hollandske studerende og var billigt!

Generelt var udbuddet af sociale tilbud lidt overvældende i starten, men jeg kan kun anbefale at du kaster dig selv ud i så meget som muligt i starten, da det er den absolut nemmeste måde at finde andre venskabssøgende på.

Når du har fri

Så skal du ud i det blå! Holland har en perfekt placering i forhold til at besøge andre europæiske lande og imponerende hovedstæder. Tognettet i Holland virker rigtig godt, og du kan rejse relativt langt på kort tid. Det er eksempelvis ingen sag at begive dig på lørdagsudflugt til Den Haag eller Amsterdam. Derudover tilbyder Wanderlust Studentrips mange udemærkede busture til lidt fjernere destinationer – eksempelvis var jeg med bus til og fra Paris for 50€.

Jeg ønsker dig et rigtig godt ophold, hvor end du finder hen!

Af Søs Emily Staal Smed Andersen, journalist

Et globalt knudepunkt

Med undervisning på fire timer af tre omgange i løbet af en uge, så var der rig mulighed for at udforske London og byens mange muligheder. London er en global by med stort ’G’. Om man er til kunst, koncerter eller køkkener, så er der altid noget nyt, man skal introduceres for.

Transporten frem og tilbage i London er let at gå til, og der er ikke langt til noget; jeg anbefaler stærkt busserne, så man både sparer lidt penge og får set byen fra toppen af en dobbeltdækker. I princippet kan man komme langt på sine ben, og man bliver aldrig skuffet over, hvad en gåtur i London kan tilbyde.

I forhold til bolig, så kan det godt virke lidt vanskeligt. Desværre er London kendt for at have en del svindlere på boligmarkedet, men jeg vil stærkt anbefale både at kigge på appen SpareRoom og Airbnb, da det tit er muligt at finde pålidelige udlejere til en rimelig pris; i forhold til hvad det ellers koster i byen.

Universitetet og de dertilhørende fag

Som en del af University of the Arts London, så er London College of Communication af naturlige årsager meget fokuserede på den kreative industri. Som den eneste journaliststuderende på min linje, contemporary media cultures, så var det tæt på umuligt ikke at føle sig lige-knap-tilstrækkelig i forhold til kreativitet. Omgivet af medstuderende med forhåbninger om blandt andet at gøre sig i film, mode og musik, så kunne man måske frygte, at man ikke ville føle sig hjemme i fagene. Dét var ikke tilfældet. Trods nogle potentielle kreative udfordringer, så var den udfordring mere end velkommen. Forløbet gav generelt et fantastisk indblik i både den nutidige og fremtidige kreative industri. Underviserne var generelt dygtige, og som journaliststuderende følte jeg mig klædt på til at deltage i fagene uden problem.

Working in the Media and the Creative Industries

Mit absolutte yndlingsfag på forløbet. Underviseren er enormt kompetent og materialet spændende. Man opnår en stor forståelse for, hvordan man eventuelt skal til at finde arbejde, når man arbejder i enten den kreative industri eller i medierne. Desuden tilbød underviseren at gennemgå ens CV’er og ansøgninger, hvis man havde brug for det. Det gjorde faget særligt jordnært og det kunne mærkes på hele klassen, at underviseren var utroligt dygtig.

Audiences, Publics and Networks

Dette var faget på forløbet, som relaterede sig mest direkte til journalistik. Vi kom i dybden med emner som digital kultur, sociale medier, etnografi og ’social journalism’. Underviserne var dygtige, og jeg fik særligt meget ud af diskussionerne i klasselokalet. Man bliver præsenteret for værktøjer og tendenser som i ingen eller i minimal grad endnu foregår i Danmark, og det er enormt spændende at lære om grundlaget for, hvordan medier og kommunikation i dag bliver skabt.

Contemporary Cinema

Umiddelbart det mindst relevante fag i forhold til journalistik. Underviseren var ny, og det var vanskeligt for hende at præsentere filmteori for studerende, som ingen kendskab havde til film på forhånd. Faget beskæftigede sig med emner som visuel nydelse, forskellige filmiske teknikker og feministisk film. For mig var det et fag, hvor jeg helt klart var på udebane. Man skal holde tungen lige i munden for at følge undervisningen, men har man en mere end gennemsnittet passion for film, så er det alligevel et spændende fag.

Af Mathias Lilholt (journalist)

Sidder du med tanker om at tage på udveksling, så vil jeg på det kraftigste anbefale dig at tage Carleton University med i dine overvejelser. For jeg har ikke særlig meget dårligt at sige om hverken Carleton eller Ottawa – andet end, at det kan blive modbydeligt koldt, når vinteren nærmer sig.

Jeg ankom til Ottawa i slutningen af august, med en kuffert fyldt med striktrøjer. Men dem gik der længe før jeg fik brug for, for den første måned var der 30 grader varmt. Og det er Canada i en nøddeskal. Jeg startede med 30 grader, og da jeg tog hjem var der -20 grader. Så du skal være klar til lidt af hvert.

Men Canada er så meget mere end omskifteligt vejr. For både landet og befolkningen er helt fantastisk. Alle er virkelig søde og hjælpsomme – og fordommene om, at Canadiere siger undskyld til dig, selvom det er dig der går ind i dem, ja de passer faktisk.

Ottawa er ikke verdens største by, og da jeg først kom dertil, syntes jeg ikke, at den var særligt charmerende. Men jo mere jeg lærte den at kende, desto mere endte jeg også med at holde af den. At den er så forholdsvis lille gør nemlig, at man hurtig kan finde rundt i hele byen uden at bruge Google Maps.

I centrum finder du både parlamentet og Byward Market, der er de helt store turistattraktioner i byen. Især Byward Market kommer du til at lære at kende – for det er her, at der er gang i den i weekenderne.

Og så skylder du også dig selv at gå en tur over Alexandra Bridge og besøge Gatineau, som faktisk er i staten Quebec. Her finder du også Canada Museum of History, der er gratis hver torsdag eftermiddag fra 17-20 (det er de fleste museer i Ottawa btw). Og når du alligevel har taget turen over broen, så tag lige hele vejen til Gatineau Park, hvor du finder den smukkeste natur i nærområdet.

Fra Ottawa er det også nemt at tage på ture – jeg tog selv til Montreal, som jeg var helt vild med. Men også Quebec City og Toronto er værd at overveje. Organisationen CUEX kommer nok til at arrangere nogle ture til nogle af de store nabobyer, som klart er værd at tage med på. Og ellers kan du nå de fleste steder med bus eller tog.

Og så skal du selvfølgelig også tage ind og se en ishockeykamp med de lokale helte fra Ottawa Senators. Stadion ligger lidt udenfor byen, men kan nemt findes med bus – og så er biletterne som regel til at betale afhængigt af, hvem de spiller mod.

Kulinarisk er der mange steder at prøve. Elgin Street Diner er en klassikker, fordi de har åbent 24 timer i døgnet. Her kan du også prøve den canadiske nationalret Poutine, der reelt set bare er fritter, ost og sovs. Jeg var ikke kæmpe fan, men du er nødt til at prøve det. Og ellers kan du finde gode steder i chinatown, hvor du kan få en Pho, der virkelig kan give dig varmen på en kold dag.

Lidt om hvor jeg boede og hvordan du finder et sted:

Jeg søgte egentlig om at bo på campus, hvilket mange gør. Men jeg endte i sidste ende med at bo off-campus, hvilket langt størstedelen af de studerende faktisk gør – og jeg var godt tilfreds med mit valg. Jeg fik i hvert fald fornemmelsen af, at jeg brugte byen mere end de af mine venner, der boede på campus gjorde. Dog får dem der bor på campus et helt unikt sammenhold, fordi de vitterligt er sammen 24/7. Så det er op til dig at vurdere, hvad der passer bedst til dig.

Jeg boede kun 10 minutter fra parlamentet, hvilket er virkelig centralt – men jeg gav også lige omkring 5000 kroner om måneden for mit værelse. Det kan du sagtens gøre billigere, hvis du er ude i god tid. Kig umiddelbart efter områder som The Glebe, Sunnyside eller Sandy Hill, der alle ligger ret centralt.

Selv fandt jeg mit værelse gennem denne Facebook-gruppe: https://www.facebook.com/groups/524220117678841/?ref=group_browse_new

Lidt om fag og studiemiljø:

Jeg tog en beslutning om, at jeg ikke ville have nogle journalistiske fag mens jeg var i Canada, og den beslutning var jeg egentlig godt tilfreds med. Men universitetet tilbyder forskellige fag i både kommunikation og journalistik, og skolen er faktisk kendt i Canada for deres journalistuddannelse. Selv tog jeg fag i ”Political Science” og ”Canadian Studies” – især mine to fag i ’Canadian Studies’ var jeg glade for, fordi de gav mig en indsigt i, hvad Canada er for et land – både kulturelt, politisk og historisk.

Mine fire fag var:

CDNS 2210 – Introduction to study of Canadian Culture

CDNS 2200 – Debating Canada

PSCI 1200 – World Politics

PSCI 1501 – Politics of Migration

Det sværeste af fagene var klart CDNS 2210, fordi stoffet var tungt og undervisningen egentlig krævede en vis grundforståelse af Canada. Men jeg kom igennem, så det kan du også. Derudover var der ingen eksamen i Politics of Migration, hvilket var lækkert, da vi nåede eksamensperioden i december.

Generelt kan det siges om mine fag, at de jo er 1. og 2. års fag, hvilket især i PSCI-fag kan mærkes på fagligheden. Men et godt råd er ikke at påtage dig for mange tunge fag, for så ender du med at sidde med næsen for meget i bøgerne – og det fede ved udveksling er jo også at møde en masse mennesker og få en masse oplevelser.

Vær derudover opmærksom på, at du skal have fire fag for at opnå det påkrævede antal ECTS-point for at du kan få merit for dit udvekslingsophold. Du kan selvfølgelig godt have fem, hvis du kan overskue det, men fire er minimum.

Lidt ekstra praktisk info der er godt at vide:

Mit bedste tip er at bruge lidt tid på at gå rundt på campus, så du lærer det at kende inden du starter. Der er mange bygninger og mange tunneller, du kan bruge. Jo hurtigere du lærer stedet at kende, jo hurtigere falder du til ro, når undervisningen starter.

Du skal altid lægge ’tax’ oveni den pris, der står. Og så skal du huske drikkepenge – ellers bliver tjenere og baristaer ret sure.

I-start orientation, der ligger inden semesterstart, er okay at tage til, men det vigtige er at opsøge CUEX, der er organisationen, der passer på de udvekslingsstuderende. De har en Facebook-gruppe, som er rigtig gode at melde sig ind i – gerne hurtigst muligt. Her får du informationer om sociale arrangementer, som hjælper dig med at finde venner. Blandt andet har de pub-night en gang om ugen, hvilket er en rigtig god måde at møde mennesker på.

Du skal med til et af det store rivalopgør mellem Carleton og Ottawa U. Er du på udveksling i efteråret skal du til Panda Game, som er i Canadisk fodbold. Og er du der i foråret, så står den på Capital Hoops Classic, der selvfølgelig er i basketball. Her oplever du ægte universitetssammenhold!

Den nemmeste måde at komme rundt i byen er med bus –  også selvom OCTranspo ikke er særligt pålidelige med deres tidsplaner. Du får et buskort, som er obligatorisk fra universitetet. Og med det kan du tage rundt i hele Ottawa. Derudover er der også en ’letbane’ som også går hele vejen til uni – men spornettet er ikke vildt udviklet endnu. Jeg brugte appen ”Transit”, der fungerer præcis ligesom Rejseplanen, til at finde ud af, hvordan jeg kom rundt.

Du kan med fordel også downloade Carletons app. Her er der en kortfunktion, som kan hjælpe dig med at finde rundt på universitetet det første stykke tid. Derudover kan du se dit skema – men dobbelttjek lige Carleton Central, så du ikke går forgæves.

Er du af sted på 7. semester, så vil jeg klart anbefale dig at starte på ’Medieteori’ opgaverne tidligt på semestret. Det er et obligatorisk e-lærings forløb på DMJX, som alle skal have. Men de sidste to måneder på Carleton, bliver du presset med både opgaver og eksamener – så hvis du har fået medieteori (måske udover selve eksamenen i medieteori) ud af verden inden da, så bliver du ikke så stresset.

Dit campus card giver dig gratis adgang til det store fitness center og svømmehallen. Der er som regel altid mange mennesker, men jeg brugte det flittigt alligevel.

Sidste råd er, at hvis du ankommer i vinteren, så skal du have et par støvler og en solid jakke med – for du gode gud det bliver koldt. Vi snakker -30 (endda -40) grader. Så det gælder også om at blive rutineret i, hvordan man udnytter forskellige lag. Tykke trøjer, hue og vanter er et must i den canadiske vinter.

Hvis du har flere spørgsmål, eller bare har brug for at vide, hvor du får den bedste burger eller kaffe i Ottawa, så skriv til mig på min mail: mathiaslilholt@gmail.com – jeg lover at vende hurtigt tilbage.

Af Mille Baun Frederiksen, Kommunikatør

“Hvorfor Aberdeen?” har de fleste spurgt, når jeg har fortalt dem om mine udvekslingsplaner – og det er et fint spørgsmål. Den relativt ukendte by i Skotland er hverken berømt for sin størrelse, skønhed eller solskinsrige dage, så hvorfor vælge at tage et udvekslingsophold netop dér? For mig var det vigtigt at komme til et engelsktalende land, og Storbritannien har jeg altid fundet spændende. Storbyer siger mig ikke så meget, så Aberdeen med sine godt 200.000 indbyggere virkede tillokkende frem for Londons travle stræder. For mig har opholdet i Aberdeen været meget givende og jeg er super glad for at have lært den charmerende havneby at kende.

Universitetet

Robert Gordon University er et moderne universitet, der har et erhvervsrettet fokus, som jeg i hvert fald kender det fra DMJX. Undervisningen er delt op i lectures, tutorials og workshops og jeg oplevede en hel del praktisk arbejde. Jeg gik på journalistlinjen og havde følgende fag:

• Principles and Practice of Reporting
• Features Writing
• Media Semiotics and Discourse

Jeg synes, der var mange spændende dage, og jeg kan sagtens anbefale disse fag, hvis man er interesseret i journalistik – for mig var det i hvert fald fint at snuse lidt til journalistikken. Niveauet er ikke voldsomt højt, hvilket passede mig fint, da jeg også gerne ville have tid og energi til andre slags oplevelser end undervisning.

RGU har en velfungerende Student Union, hvor der er en masse klubber, man kan melde sig til. Jeg var i grupperne Creative Writing and Poetry, RGU:Radio og Erasmus Society. Jeg kan klart anbefale at melde sig til noget, da der er mange fede tilbud. Der er også alverdens sportsklubber med blandt andet fodbold, løb og roning, hvis man er til den slags.

Landet

Skotland er smuk med sine bløde bakker, grønne græs og seværdige slotte. Selvom himlen er lige så ofte grå som den er blå er naturen virkelig skøn, så hvis du er til skovudflugter og vandreture, kan jeg klart anbefale Skotland. Jeg var selv på en del ture, blandt andet til den berygtede sø Loch Ness, der ligger utrolig smukt.

Også de skotske byer er anbefalelsesværdige, udover Aberdeen besøgte jeg blandt andet Glasgow og Edinburgh som begge er charmerende og rummer en masse spændende aktiviteter.

Skotterne er svære ikke at holde af med deres jordnære udstråling og landlige accent. Kulturen er en smule mere åben end I Danmark, og folk vil indimellem gerne sludre. Man kan godt forvente at møde en masse venlighed i Skotland.

Byen

Aberdeen by er i mine øjne smuk. Den er bygget i grå granit, som glitrer i solen. Det er en lille overskuelig by, som minder størrelsesmæssigt om Ålborg, så man kan godt nå at lære byen at kende i løbet af det korte semester. Kulturelt er byen efter min mening en anelse provinsiel, og jeg havde blandt andet regnet med mere livemusik og mindre club – men det er jo smag og behag. Energien i byen er ung og bærer præg af at Aberdeen er en studieby med to Universiteter.

Sammenholdet

Jeg var lidt spændt på, hvordan opholdet ville blive socialt – det er nervepirrende at efterlade alle sine venner derhjemme. Det gik heldigvis godt især med at få relationer til de andre udvekslingsstuderende. Der var “freshers week”, der minder en smule om vores rusforløb, den første uge, jeg var der, i den tid var der en masse arrangementer og ture, som jeg var rigtig glad for at deltage i. Senere på året blev der også arrangeret forskellige udflugter, som man kunne melde sig på, og det var fedt at være rundt og opleve en masse sammen med de andre studerende.

I modsætning til de “voksne” skotters venlighed, så er de skotske studerende lidt svære at komme ind på. Jeg droppede lidt den udfordring det var at lære dem at kende, hvilket muligvis er ærgerligt, men samtidig ikke noget stort problem fordi sammenholdet blandt de udvekslingsstuderende var godt.

Boligsituationen og økonomien

Jeg valgte den nemme løsning og ansøgte om en bolig gennem universitetet, som har forskellige studieboliger tilknyttet. Jeg valgte den afdeling, der hedder Woolmanhill, fordi den var billigst og mest central. Jeg betalte omkring 3300 kr. i husleje om måneden, så det var til at overkomme. Jeg delte køkken og bad med fem andre piger – én fra Tyrkiet, én fra Zambia, én fra Nigeria og to fra Tyskland, hvilket var hyggeligt.

Det var fedt at bo tæt ved byen, så den blev en del af min hverdag, men til gengæld er der en smule rejsetid ud til RGU fra Woolmanhill. Det tog mig ca. 30 minutter at komme til universitetet med bussen – jeg kan i øvrigt anbefale at sætte lidt penge af i budgettet til et buskort, der koster omkring 400 kr. om måneden med studierabat.

De andre studieboliger i byen var noget dyrere, men også lidt mere lækre end Woolmanhill, så det handler om, hvad man prioriterer. Generelt set er prisniveauet på alting nogenlunde tilsvarende Danmark bare en smule billigere.

Jeg håber, denne lille klumme har gjort dig klogere på Skotland, Aberdeen og RGU. Uanset hvad vil jeg varmt anbefale at tage på udveksling. Jeg synes det var skønt at få et afbræk i hverdagen og få udvidet min horisont.

Jeg har kun en ting at sige, og anbefale til alle andre efter, at jeg selv har tilbragt et semester i den canadiske by Montreal – nemlig, ”tag afsted!”

På trods af total mangel på franske kundskaber og ingen kendskab til storbyen Montreal, var der ingen problemer, da jeg en varm sommeraften ankom til byen, alene og med en kæmpe og u-handy kuffert ved siden. Et enkelt, dyrt, opslag på google maps og jeg var på vej mod det hostel, jeg skulle bo på, indtil jeg kunne flytte ind i min lejlighed. Det var også hurtigt, at jeg fandt ud af at rygtet om, at canadiere er de mest flinke og hjælpsomme mennesker, rent faktisk er sandt. Spørger du om noget, f.eks. vejvisning, tager de sig tid til at fortælle dig, hvor du skal hen. Finder du et bykort frem på åben gade, går der mindre end 30 sekunder, før der kommer en hen og spørger, hvor du skal hen. Finder du ud af, at bussen ud til dit hiking-spot ikke går om søndagen, når du nærmest ikke at stikke tommeltotten ud for at tomle, før du bliver samlet op. Alt i alt er Canadiere de sødeste mennesker, og det gælder bestemt også i fransk/engelsktalende Montreal, også selvom du ikke kan et ord fransk. Det gode er nemlig, at de fleste alligevel også snakker engelsk, og når de har snakket til dig nogle sekunder på fransk og man svare med et forvirret ansigtsudtryk, så slår de bare over i engelsk. Jeg oplevede i hvert fald slet ingen problemer med mine ikkeeksisterende franskkundskaber.

Jeg ankom til Montreal et par uger inden semestret startede og boede netop på et hostel, og det er virkelig noget, jeg kan anbefale alle at gøre. På hostlet var der fyldt med folk, der rejste alene eller var kommet til byen alene, hvilket betød at alle var mega klar på at være sociale og opleve byen sammen. Nogen af de folk jeg mødte der, var jeg sammen med al min tid i Montreal og de blev nogen af mine nærmeste venner.

Lige inden semestret startede flyttede jeg så fra hostlet og ind i min lejlighed. Jeg var så heldig, at jeg hjemmefra havde fundet et værelse i en lejlighed med 5 andre piger, som jeg ikke kendte på forhånd. Men hvis man ikke har fundet noget hjemmefra, skal man ikke gå i panik. På mit hostel var der eksempelvis også en masse, der søgte bolig, og så vidt jeg ved, var der en masse boliger og værelser.
Min lejlighed vat alle tiders, og det passede mig super godt at bo med en masse mennesker. Der skete altid noget og der var nogen at opleve alle byens herlige steder, byliv og natteliv med. Jeg boede lige ved siden af det område der hedder Westmount, meget centralt og 1 km fra downtown campus. Men ellers byder Montreal på mange hyggelige kvarterer, f.eks. Mile-End eller Plateau, hvor der er meget fransk stemning og hyggelige huse i forskellige flotte farver med vindeltrapper.

Alt i alt er Montreal virkelig en by, hvor der altid er noget sjovt og spændende at tage sig til. Du støder konstant på nye hyggelige cafeer eller udendørs barområder. Jeg kan blandt andet anbefale baren/øl-destilleriet ”Dieu du Ciel!” i Plateau, hvor de har en masse forskellige og særdeles gode øl. På musikstedet ”l’escalier” spiller der en masse forskellige bands og kunstnere, det er placeret i Gay Village, og er bestemt også et besøg værd. Jeg kunne blive ved med at ryste anbefalinger ud af ærmet, men pointen er nok mest af alt, at man faktisk selv er nødt til at stå midt i det og opleve byen selv, så man kan opnå fuld forståelse for, hvor herlig en by Montreal er.

Hvis man kører bare 1 time udenfor Montreal, rammer man ind i smuk natur og diverse nationalparker. Der er flere muligheder for hiking og ture i hytter, hvilket var noget jeg gjorde brug af og virkelig nød. Både i solskin og 28 graders varme og i sne til knæene og minusgrader. For man skal ikke lade sig afskrække af at det fra oktober begynder at blive noget koldere, det er bare en del af charmen. Om end man skal huske en del flere lag når termometeret pludselig rammer minus 22 grader i midten af december. På mine 4-5 måneder i Montreal nåede jeg igennem sommer, efterår og vinter, og jeg synes det i sig selv, var en kæmpe oplevelse at se landet forandre sig så meget som det gør. Men igen, det er noget der skal opleves.

Jeg kunne blive ved for evigt, men det eneste der virkelig er at sige, er, at hvis du går rundt og overvejer, om Montreal skal være lokationen for dit næste eventyr – så er svaret helt klart ja. Det er en by, og et land, som skal opleves!

Af Daniel Vestergaard Kolstrup (journaliststuderende)

Fagligt indhold

I Kina er undervisningsformen meget anderledes sammenlignet med hjemme i Danmark. Det meste af undervisningen foregår med en underviser oppe foran tavlen, som mere eller mindre har ordet fra timens start til timens slut. CUC er selvfølgelig også et klassisk universitet, så undervisningen er helt naturligt teoretisk orienteret.

Gennem en udveksling fra DMJX til CUC bliver der fra CUC’s vedkommende officielt udbudt journalistiske fag, som tidligere udvekslingsstuderende også har kunnet følge, men af udvise årsager var dette ikke tilfældet for mit vedkommende. Derfor endte jeg med at følge næsten alle de udbudte fag, som CUC endte med at udbyde, hvilke alle mere eller mindre var kommunikationsfag. Fagene var:

Theories of Communication.

• Fint fag med relevant indhold.

Chinese Language & Culture

• Rigtig godt fag hvor man faktisk lærte at tale det mest basale kinesisk. Skilte jeg ud fra de resterende fag ved næsten udelukkende at være praktisk orienteret.

New Media Studies

• Mit faglige udbytte var relativt begrænset ved dette fag.

International Communication

• Det faglige indhold var udmærket, men underviseren var meget monoton, og så var hans udtale dårlig, hvilket gjorde det svært at forstå.

Media Literacy

• Fint fag med relevant indhold.

Socialt udbytte

Selvom jeg har brugt ét semester på udveksling i Beijing, er det faktisk meget begrænset, hvor mange kinesiske relationer, jeg har fået. Der er to årsager til dette. For det første er det meget få kinesere, som taler eller er villige til at tale et nogenlunde engelsk. Dernæst er mit generelle indtryk, at kineserne godt kan være en anelse reserverede, når det kommer til udlændinge. Vil man som udlænding i kontakt med de kinesiske studerende, kræver det i de fleste tilfælde, at man selv tager initiativ.

Campus inkluderer hele universitetet lige fra studieboliger til universitet med bibliotek og undervisningslokaler. I campus er der et supermarked, flere kantiner, restauranter, en bar, et sportsstadium og studiecaféer. På mange måder er campus en lille by i Beijing. Næsten alle studerende bor i Campus, hvorfor det er utroligt svært ikke at møde nogle, som man kender på den ene eller anden måde. Hvis man ikke allerede kender hinanden, så kommer man i hvert fald til det.

Der er to bygninger, som huser bolig til udenlandske studerende. De to bygninger ligger relativt tæt på hinanden i campus, og det var mennesker herfra, som endte med at være dem, som jeg primært havde med at gøre. De studerende bor på tomandsværelser, og enten bor man i bygningen med fællesbad og fællestoilet, eller også bor man i bygningen med eget bad og toilet. Jeg boede i Bygning 21, som var bygningen med eget bad og eget toilet. Måske fordi jeg var heldig, men måske også fordi jeg specifikt spurgte efter dette ved ankomst.

Praktiske tips

Kathrine og Nicoline, fra tidligere udvekslingsophold på CUC, har begge lavet gode lister med praktiske oplysninger, som er gode at have in mente ved et udvekslingsophold i Beijing. Hvad, de skriver i deres klummer, er mere eller mindre, hvad jeg ville skrive her. Så tag et kig på, hvad de skriver her:

https://udlandsredaktionen.mediajungle.dk/2016/01/11/communication-university-of-china-3/

https://udlandsredaktionen.mediajungle.dk/2015/01/14/communication-university-of-china/

Som afslutning på denne klumme vil jeg nævne to ting: For det første endte jeg med at bruge 34.000 kr. inkl. alt. Alt. Flybilletter, kost, logi, rejser, shopping, øvrige fornøjelser, osv. Alt. For det andet vil jeg blot opfordre til at være ude i god tid med bestilling af visum og generelt alting i Kina. Kulturen er anderledes, og tingene tager typisk længere tid, end hvad de ville gøre hjemme i Danmark. Nogle gange bliver tingene gjort på en måde, som ikke altid giver logisk mening, men så må man bare erkende den anderledes og spændende fremmedkultur og knytte sig til det brugte udtryk ”This Is China”.

Hvis du efter at have læst denne klumme skulle sidde med spørgsmål eller andet vedr. CUC eller Beijing generelt, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig på: daveko@mail.dmjx.dk.

Af Tim Søgaard

Et trimester på Universitat Pompeu Fabra er noget ganske anderledes end et semester på DMJX. Det vidste jeg nok godt på forhånd, da jeg skrev min ansøgning om at komme på udveksling i den by, jeg mange gange har besøgt og befundet mig godt i. Men at bo i Barcelona er ikke det samme som at besøge Barcelona. De mange finurligheder, som byen har at byde på, bliver på et eller andet tidspunkt hverdag. Ramblaen, der for mange er noget af det mest seværdige, livsbekræftende og pulserende sted at befinde sig, rangerer nu højest på listen over steder, jeg hader mest. Det er jo bare min oplevelse. Og Barcelona har så sandelig mange fantastiske ting at byde på. Hvis man er til fodbold, som jeg tilfældigvis er, så er det bare med at snige sig på stadion, så ofte man kan. Og ellers er stemningen på en af de mange sportsbarer også helt fænomenal. Hvis man er til traditionsrige, kulturelle oplevelser, så er der nærmest altid en festival eller et event, man kan gejle sine udvekslingskammerater op til.

For man kommer ikke til at mingle ret meget med de lokale. Jeg var ret opsat på, at jeg skulle forbedre mit spanske ordforråd, men så skal man virkelig gøre en indsats for det og tilmelde sig et sprogkursus, hvilket man ikke får nogen ECTS point ud af. Man kommer dog ikke til at mangle nye bekendtskaber, og noget af det jeg personligt savner mest, er de mange andre udvekslingsstuderende, som jeg har tilbragt så mange gode stunder med.

Skolen er nemlig ikke noget at råbe hurra for. Hverken fagligt eller socialt. Jeg vil godt gå så langt at sige, at man virkelig skal jokke i spinaten for at dumpe et fag på UPF. Jeg scorede selv topkarakterer i samtlige fag, og det var mildt sagt uden at overanstrenge mine frontallapper nævneværdigt. Man skal heller ikke forvente at udvikle sine journalistiske kernekompetencer. Ikke medmindre du kan snakke flydende spansk eller catalansk i al fald. Jeg tog et enkelt fag på spansk. Et meget praktisk fag, hvor mine spanskevner (ca. C1) tillod mig at forstå det meste af, hvad der foregik. Udover når læreren slog over i catalansk. Men jeg har ikke lavet et eneste interview eller skrevet en eneste artikel ifm. skolearbejdet. Så hvis man gerne vil det, så skal man gøre det i sin fritid. Det kan man også sagtens, der er masser at skrive om, men de lokale er hverken snakkesalige eller velargumenterede. Derudover skal man være klar over, at man kommer til at gå på universitetet. Det vil sige, at du tager i skole et par timer om dagen, nogle gange flere og tager hjem igen. Nogen kan godt lide at spendere en hel dag på biblioteket, der i øvrigt altid er overrendt, men du sidder ikke i kantinen og spiser frokost med dine klassekammerater, som man gør på DMJX.

Når det så er sagt, er det ikke fordi, at man ikke får noget som helst ud af at tage af sted. Når jeg tænker tilbage på mit ophold, fortryder jeg det ikke. Det var en super spændende tid, hvor politiske spændinger prægede hvert et arrangement og fodbolden var i topklasse. Men mine forventninger til det hele var nok for høje i forvejen, og det skal man jo altid passe på med.

Noget andet man skal passe på med, er at havne i en jammerlig boligsituation. Det kræver ufattelige mængder af energi, hvis man skal rode med udlejere, roomies etc. Sørg for at vide, hvem udlejer er, hvis du booker noget gennem en boligportal som eksempelvis Uniplaces eller Spotahome. Hjemmesiderne er troværdige, men det er udlejerne på de enkelte boliger ikke altid. Jeg fandt det også meget tiltrækkende i begyndelsen at finde et sted, hvor jeg kunne bo med mange andre, for jeg skulle saftsuseme være social på mit udvekslingsophold, men det er faktisk ikke så fedt at bo med seks franskmænd, der ikke ved, at der skal sæbe i opvaskemaskinen. Vær også opmærksom på, at du hovedsageligt kommer til at have din daglige gang på den campus, der hedder Poblenou, som ikke ligger så tæt på centrum. Og det er faktisk her eller i de omkringliggende kvarterer, jeg vil anbefale at bosætte sig. Centrum er både dyrt, støjende og fyldt med sære typer.