Af Mads Nyborg Anneberg (journalist)

Jeg forstår, at det har været småt med ansøgninger til IJI-opholdet i Auckland i den netop overståede runde, og det undrer mig en smule. Medbringende et appetitligt EU-legat bliver man placeret i én af verdens mest spændende og økonomisk set mest utilgængelige afkroge.

Her følger man fag – er mit indtryk – på et højere fagligt niveau og af mere praktisk karakter end flertallet af udvekslingsstuderende, uden at det som sådan er mere krævende end at lade sig udveksle blandt knap-så-gamle elever med knap-så-berigende fag andre steder i verden.

Med andre ord er der garanti for en god portion spænding bare inden for universitetets rammer. Jeg blev eksempelvis sendt til Fiji i to uger for at dække valget dér med alt betalt. For ikke at tale om de muligheder, New Zealand og regionen byder på sideløbende og efterfølgende.

New Zealand er et vanvittigt flot land, især Sydøen, mens charmerende storbystemning og ekstraordinært natteliv skal opsøges i Australien. Og så er New Zealand det længste, man kommer fra rabies, væbnede konflikter og andre farlige sager på denne jord, så den slags eventyrlyst må man enten stille i nabostaterne i Stillehavet, eller man må ty til mere familievenlige udfordringer såsom hiking, skydive eller at svømme ned ad en flod.

De lokale medstuderende var i mit tilfælde super søde. En broget flok både med hensyn til alder, værdier og baggrund. Og så er der naturligvis en massiv bruttotrup af andre udvekslingsstuderende på universitetet, ikke mindst fra Norden og Tyskland.

Der skal dog lyde et enkelt anti-hurra. Hvis du sætter pris på ting såsom privatliv, frihed, ansvar, jævnaldrende mennesker, rimelige prisniveauer, selvbestemmelse, renlighed, ro og plads, skal du forsøge at undgå at bo i universitetets studieboliger. Jeg har dog ladet mig forstå, at der er en løsning på vej fra det internationale departement.

Så alt i alt en kæmpemæssig anbefaling til AUT og hele programmet herfra. Skulle du få brug for et par af de andre erfaringer, jeg har gjort mig, er du velkommen til at ringe på 40548965. Især hvis jeg er på dagpenge, har jeg masser af tid til at snakke.

Af Lasse P. Underbjerg (journalist)

New Zealand er et fantastisk land. Der er guddommelig skønhed, bjergtagende udsigter og rige rejsemuligheder til omkringliggende lande og østater. Kom af sted!

Jeg var så heldig at komme med på IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative), som jeg varmt vil anbefale alle at søge. En nærmere gennemgang af fagene følger nedenfor. Auckland i sig selv er en hamrende kedelig by, men heldigvis er alle andre steder i New Zealand fantastiske rejseområder. Du svælger i umenneskeligt smuk natur, og folkene er søde.

Det var super at være af sted med flere andre fra skolen, det gav tryghed og en ”dansk base” – omvendt betød det slet ikke, at vi blev isolerede, og det var der to primære grunde til: Alt foregik på engelsk (næsten, der blev selvfølgelig også talt en anelse Maori her og der), så vi kunne deltage fuldt ud jævnbyrdigt i samtalerne. Derudover var der en fantastisk åbenhed fra vores medstuderende og lærerne. Og det gjaldt for hele landet. Det er et fantastisk åbent land, hvor man kan tale med alle. Stor ja-hat til det sociale aspekt af opholdet.

Man kan tydeligt mærke, at NZ er blandt verdens yngste nationer. Der er stadig mange områder, hvor den nationale selvfølelse mangler at finde fodfæste, og det engelske herredømme sidder da også stadig dybt i mange af borgerne. Politisk og journalistisk sejler landet ret meget (Nicky Hagers Dirty Politics der ikke ændrede ved et jordskredsvalg til National), og der er generelt et ret lavt journalistisk niveau. NZ er – MEGET groft sagt – stadig nogle år bagud i forhold til Danmark, men hvad de mangler på den front gør de op for med den fantastiske kulturarv, der er fra de indfødte Maori-folk. At de indfødte så er overrepræsenteret i kriminalitets-statistikkerne, og at der er en gryende racisme mod asiatere i landet, vil jeg lade ligge. Tag til landet for fantastisk natur og meget venlige mennesker.

Fagene på skolen

Creative Practice: Meningen med og intentionen bag faget var som sådan god. Det var et fag, hvor klassen blev indført i praktiske journalistiske discipliner. Problemet med det var, at vi havde været igennem 90 procent af det på vores første tre semestre og i særdeleshed i praktikken. Derfor var der desværre også en del slavearbejde i det, og det var spildtid. Det var til gengæld spændende at blive indført i de journalistiske processer i New Zealand. Slutteligt fortjener vores lektorer i faget stor ros for lydhørhed, de var meget indstillede på at give os nogle specielle forhold, da de hørte om vores situation/erfaring.

Public Affairs Reporting: Et utroligt interessant akademisk fag, hvor vi blev indført i store journalistiske tænkere og forskellige nye måder at tænke journalistik på. Det var et meget udbytterigt fag, og der skal lyde stor ros af og benovelse for professor Verica Rupar, der er en helt absurd dygtig underviser.

Asia-Pacific Journalism: Det mest udbytterige fag overhovedet. Fantastisk at få indsigt i journalistik på den anden side af kloden. Et fag der sætter tingene på spidsen og i perspektiv, når vi lærte om folkemord, undertrykkelse og frihedskampe i hele det sydlige Stillehavsområde. Professor David Robie er en levende institution dernede, og det var en fornøjelse at studere under hans kyndige vejledning. Men også et meget krævende fag, hvor der skal leveres lange, undersøgende artikler – der kræver, at man skal sætte sig ind i meget stof.

Uanset hvad er det en oplevelse for livet – så KOM AF STED, du kommer ikke til at fortryde det!

Af Katrine Brandt Høy (kommunikatør)

”Se at komme af sted!” Det kan ikke siges tydeligt nok.

Jeg har været ude at rejse før. Også langt fra lille Danmark. Men aldrig så langt væk.

Min udvekslingsdrøm var New Zealand. Der kom jeg til. Og det var himmelråbende fantastisk.

Ja, det kræver noget af dig

Jeg ved, hvad du tænker – Og ja, du skal lægge ufattelige mængder af tid i at skrive din ansøgning til udveksling, bruge hver aften i flere uger på at udvælge og søge fag på partneruniversitet, bestille flybilletter, søge om visum, udtømme Danmarks muligheder for søgning af fonde og legater, du skal finde den rigtige kandidat til fremleje af din lejlighed, finde et sted at bo i udlandet, pakke dit liv ned i en kuffert og forlade klassen, familien og de venskaber du elsker herhjemme.

Og ja, det er en udfordring, det er hårdt arbejde og det kræver overskud på kontoen. Men ja, selvfølgelig er udveksling det hele værd! ”Se at komme af sted!” Det kan ikke siges tydeligt nok.

Tre almindelige og ét skævt

I Danmark er vi kendt for vores høje undervisningsniveau, men jeg synes ikke, at undervisningen i New Zealand haltede bagefter. Jeg har hørt mange forskellige tillægsord blive brugt om standarden på universitetet i Auckland, men jeg kan kun tale om kvaliteten af mine egne fag, og den var ganske udmærket.

Jeg fulgte fire meget forskellige fag på Auckland University of Technology.

Tre rimelig almindelige universitetsfag samt et noget alternativt ét af slagsen.

Faget Persuasive Communication var jeg særligt glad for. Underviseren Pip Mules var en smule distræt, men en dejlig dame med den største interesse i sit fag og i vores udbytte. Overtalelseskommunikation, retorik og præsentation er nøgleord i faget, og jeg ved at jeg, bevidste eller ubevidst, vil komme til at bruge fagets indhold fremover.

Mobile Journalism er et mere moderne og journalistinspireret fag. Det handlede om nye måder at indsamle historier på, finde kilder og om den professionelle brug af online og sociale medier. Et interessant fag i virkeligheden.

Media Communication handlede for mig om overlevelse. Hvis alle bøger, hæfter, pdf’er og slides skulle læses, kunne jeg ikke bestille andet end at sidde på mit 6 kvm2 store værelse og læse. Så det gjorde jeg ikke, og klarede mig alligevel helskinnet igennem.

Sidste men bestemt ikke mindst: ”Klappelegsfaget”. Det kaldte vi det, selvom fagets egentlige titel er Performance Communication. Her sad vi ikke bænket, men modtog derimod undervisning i en teatersal uden stole, borde eller tavle. Vi lavede skuespil, rapporterede foran rullende kameraer, øvede os i improvisation, optrådte, øvede præsentationer, afprøvede forskellige stemmer til reklamer og legede klappelege på gulvet. For mig blev faget en udfordring i at turde og at performe foran andre.

Tre voksne og to børn under samme tag

Universitetets studieboliger – Dem findes der mange delte meninger om. Rigtig mange.

De studerende på universitet er meget yngre end os herhjemme, og derfor er studieboligerne naturligt også fyldt med helt unge mennesker. I min lejlighed boede vi efter min mening tre voksne og to børn sammen, fordi aldersforskellen mellem os var så stor. Studieboligerne er en god base, da de ligger kun tre minutter fra universitetet, er placeret centralt i byen, og så var det en ideel måde at komme i kontakt med andre studerende på.

Jeg vil ikke vælge min studieboligplads fra, men det er alligevel værd at overveje om fred og ro, nattesøvn og rene toiletter og køkkenborde skal prioriteres højere end central beliggenhed.

Kom af sted

Alle forberedelserne og den skrabede konto er pludselig glemt, når du efter otte timers vandring står på en sneklædt bjergtop og kigger ud over verden.

Når du med mudder til knæene befinder dig i bregnejunglen en fredag eftermiddag. Eller når du tæller otte forskellige nationaliteter rundt om bordet, hvor I sidder og hygger over rødvin og skøre historier. Så blegner alt andet, og du ved, at du befinder dig det helt rigtige sted.

”Se at komme af sted!”