Kia Ora – som betyder både hej, og hvordan går det på New Zealandsk

Jeg er hjemvendt fra fem måneder som udvekslingsstudent på Auckland University of Technology. Jeg tog afsted for at udvide min snævre horisont og udforske, hvad flere af mine venner forinden har omtalt som ’verdens smukkeste land’. Og jeg blev ikke skuffet – for det er virkelig fantastisk flot. I de første tre måneder var jeg sammen med andre studerende på tur HVER weekend. Vi købte en billig bil, og vi kørte til vulkanlandskaber, gyldne sandstrande og til blændende udsigter over bjergene.

Min kæreste – som var afsted med mig i tre ud af de fem måneder – og jeg boede i området Kohimarama, som ligger en halv time væk for Auckland centrum. Selvom jeg har hørt meget godt om at bo på campus, var jeg virkelig glad for at bo i ’Kohi’. Vi boede få meter fra stranden, som vi brugte hver dag. I huset boede en mor med sin 16-årige datter, hunden Laila, en japansk udvekslingsstuderende og os. Jeg har stadig god kontakt med kvinden, der ejede huset, så hvis nogen skulle være interesseret i at leje samme værelse, så tøv ikke med at skrive.

Så til det mere seriøse…

Jeg var en lille smule skuffet over nogen af de fag, jeg endte med at få, vil jeg ærligt sige. En uge inden semesterstart fik jeg en mail fra AUT, der ikke kunne give mig de fire fag, som jeg havde ønsket flere måneder tilbage. Jeg måtte i gang med at ønske igen, og mange af de fag, der var min 2. prioritet var fuldt bookede eller ikke tilgængelige på det gældende semester. Jeg endte efter mange mailkorrespondancer frem og tilbage med følgende fire fag:

Digital Video. Mit klart yndlingsfag – jeg har under min praktik ikke beskæftiget mig særlig meget med video, og det var derfor fedt at få opfrisket dele af mit tv-forløb fra Journalisthøjskolen. Hvis man har lavet tv hver dag de senest 18 måneder, kan det være en anden snak. Men jeg var glad for at få lov til at komme ud og interviewe til tv og klippe små videoer sammen.

Radio Production. Jeg har det lidt blandet med dette fag, fordi jeg havde aldrig haft radio før, og jeg synes, det var fedt at prøve, hvad radioformatet kan. Samtidig synes jeg, New Zealand er håbløst bagud med genren – for eksempel er podcast aaaalt for nyt til, at det indgår i undervisningen. Til gengæld lærer man at lave radioreklamer, hvilket er lidt underligt, men alt New Zealandsk radio er kommercielt. Derfor skulle man også dette igennem.

Digital PR. Det her var en af de fag, som jeg absolut ikke havde valgt selv, men var blevet tildelt. Jeg vil ikke anbefale det, medmindre man i forvejen har et kendskab til marketing og kommunikation. Jeg kom aldrig rigtig ind i tingene, fordi det var tydeligt de andre i klassen kom fra en anden baggrund og havde mere viden, som underviserne byggede videre på. Vi startede første lektion med en test af begreber som ’risk management’ o.l., som jeg har hørt om, men aldrig har arbejdet med. Derfor var jeg nok hægtet af fra start.

Noho Marae. Det her er et fag, hvor kun udvekslingsstuderende deltager. Det er dejligt nemt at bestå, og det er sjovt at få et kendskab til den traditionelle kultur i New Zealand, som er det faget drejer sig om. Vi havde en overnatning på skolen, hvor vi skulle fremføre en dans som en del af eksamen og havde stor afslutningsfest, hvor alle skulle medbringe en ret fra deres land.

Til slut…

Alt i alt vil jeg ikke have været mit udvekslingsforløb foruden. Det var så fedt at bo i New Zealand, og mit eneste råd er, hvis du overvejer udveksling i udlandet: Gør det 😊 Hvis du vil høre mere om min tur, min boligsituation i Auckland eller konkrete rejsetips, så er her min mail: amalieabildgaard94@gmail.com.

Af Emma Hjorth Jensen, Kommunikationsuddannelsen DMJX Øst

Bjergtagende natur, moderne universitet og pulserende storby

Hvor mange steder i verden kan egentlig blære sig med at have alle tre komponenter samlet på ét sted? Det kan Auckland, New Zealands største by. Så har du fået en plads på AUT, vil jeg starte med at ønske dig tillykke – du bliver ikke skuffet.

Unikke, uforglemmelige naturoplevelser

Jeg bliver nødt til at starte med at fortælle om de vildeste syn, du nogensinde vil komme til at møde, og for ikke at lave denne kladde 10 sider lang, forsøger jeg at opremse de vigtigste. Mount Cook, New Zealands højeste bjergkæde, hvor du hurtigt forsvinder ind i en magisk verden omringet af kilometerhøje bjerge for foden af en gletsjer. Tongariro Crossing, et 20 kilometer langt trek i et vulkanlandskab, der befinder sig over skyerne. Milford Sound, en kajaktur rundt mellem kæmpe bjerge, sæler og delfiner. Og så er der alle New Zealands fantastiske ”Great Walks”, vilde adventure-oplevelser og smukke, smukke køreture.

Som du der researcher New Zealand, hurtigt vil opdage, er det Sydøen, der er det mest populære rejsemål, men du skal ikke være bekymret for, om du går glip af noget ved at bo på Nordøen. Mine venner og jeg fandt hurtigt ud af at leje en bil, og på den måde rejste vi rundt i landet næsten hver weekend. Både Nord- og Sydøen har fantastiske oplevelser at byde på, og har man lysten til at se det hele, så skal det nok lykkes. Derudover synes jeg personligt, at det var vildt fedt at bo i en moderne storby fyldt med kulturelle oplevelser og lækre, trendy madområder.

Jeg har tidligere rejst en hel del, men aldrig har jeg oplevet så smukke naturoplevelser som i mit halve år i New Zealand – afsted med dig.

Auckland University of Technology

Jeg vil nødigt lyve. Rejserne har fyldt rigtig, rigtig meget af mit ophold i New Zealand. Men jeg er bestemt ikke kommet hjem uden ny faglig viden. Jeg havde fagene Organising Creative People, Radio Production, Video Production og Noho Marae. Førstnævnte fag var meget teoretisk, og det gav mig en viden om menneskers adfærd i mediebranchen, som jeg både personligt og professionelt fik en del ud af. De to produktionsfag var mere projektorienterede og meget givende for mig, som ellers ikke har beskæftiget sig meget med Adobe-programmer og radio advertising. Noho Marae var et kulturelt fag, der handlede om at forstå New Zealands kultur og dets oprindelige folk, maorierne. Jeg kan anbefale alle fag, men jeg ved samtidigt, at AUT har vanvittigt mange fede fag at vælge imellem – deriblandt Digital PR, Fotojournalistik, Dokumentarproduktion, Visuel Kommunikation m.fl.. Alle med dygtige, engagerede undervisere og splinterny, moderne teknologi (alt andet ville næsten også være pinligt, navnet taget i betragtning). Valg af fag behøver du i hvert fald ikke at være bekymret for.

Venskaber fra hele verden – og et imødekommende New Zealandsk folk

Når man vælger at flytte alene om på den anden side af jorden, siger det sig selv, at behovet for et nyt socialt netværk fylder ret meget. Til det vil jeg helt sikkert anbefale at bo på universitetets kollegium ”WSA: Wellesley Student Apartments”. Det ligger få minutters gang fra uni, og så er det fyldt med andre udvekslingsstuderende i samme situation som dig. Jeg boede med to amerikanere, en skotte og en japaner, og vi brugte en del tid med lejligheden ved siden af, samt i fællesarealerne med alle de andre beboere. Det er her, jeg har langt de fleste af mine udenlandske venner fra, og hvad universitetet selv mangler af sociale sammenkomster, det overvejer WSA for. Det er møgdyrt, men absolut pengene værd.

Derudover var kiwierne, som jeg studerede med, virkelig søde og imødekommende. Jeg blev altid mødt med det klassiske ”Hi, how are you?”, og allerede der, var jeg inviteret ind.

Ignorer din bankkonto – og nyd det

Jeg kan generelt ikke komme på ret meget dårligt at sige om mit ophold – det skulle måske lige være den overvældende mængde papirarbejde inden afgang (det kræver altså lidt mere end man tror at arrangere et udvekslingsophold), og så de forholdsvis høje priser på mad og oplevelser. Men som sagt; New Zealand og AUT er det hele værd. Rigtig god tur!

Af Rasmus Walther Jensen, journalist

Jeg tog til New Zealand for at udvide min journalistiske horisont, for at blive bedre til engelsk og for at se med egne øjne, hvad flere af mine venner, der har rejst i landet, har kaldt ”det smukkeste sted, de har været”. Jeg fik, hvad jeg kom efter. Og meget mere til.

STUDIELIV
Fagligt: Jeg var en del af IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative), hvilket foruden et kærkomment stipendium betød, at min fagsammensætning mere eller mindre var bestemt på forhånd. Jeg havde således fagene Creative Practice, Public Affairs Reporting og Reporting the Pacific Region. For mit vedkommende var niveauet passende, og jeg følte kun sjældent, at sprog eller manglende viden om det new zealandske samfund gjorde det svært at følge med, ligesom både pensum og afleveringsopgaver var overkommeligt.

Jeg var en del af to forskellige ”klasser” i de tre fag, jeg havde. I Creative Practice og Public Affairs Reporting var vi seks udvekslingsstuderende og omtrent 20 kiwier, som alle havde en undergraduate degree (svarende til en bachelorgrad) i noget andet end journalistik. Reporting the Pacific Region var et valgfag for os udvekslingsstuderende såvel som for universitetets journaliststuderende (på bachelorniveau). Her var vi igen seks udvekslingsstuderende, mens antallet af AUT’ere vel var en 12-14 stykker.

Creative Practice var, som navnet antyder, det (mest) praktiske fag i min fagpakke. Faget var delt i tre: TV-journalistik, datajournalistik og avisredigering (i InDesign). Jeg havde ikke selv den store erfaring med TV og var derfor glad for kurset. Er man i forvejen en haj til TV, vil det formentlig blive en anelse trivielt, men så er der mulighed for at få merit og skippe TV-delen. Datajournalistik var mit absolutte yndlingskursus. Jeg fik nogle meget brugbare, moderne redskaber med derfra, og vores undervisere Greg Treadwell og Allan Lee var topengagerede – både i kurset og i vores velbefindende som studerende. Endelig var det udmærket for mig at få genopfrisket mine InDesign-kundskaber i avisredigeringsdelen.

Public Affairs Reporting var på papiret ganske interessant og lagde blandt andet op til diskussioner af gennemgående etiske dilemmaer som journalist samt ”møder” med store journalistiske og filosofiske tænkere. I praksis var undervisningen dog for overfladisk (og kort) til min smag, og vi gik sjældent i dybden med de teorier og tanker, vi blev præsenteret for i klassen. Jeg var så heldig at være i New Zealand under kommunalvalget, som vi arbejdede en del med i undervisningen og i vores afleveringer. På den måde fik vi landets (lokal)politiske system op under neglene, og det vejede helt sikkert op.

Reporting the Pacific Region gav stof til eftertanke i forhold til, hvordan man rapporterer om minoriteter og oprindelige kulturer, herunder maori-folket i New Zealand. Vores underviser Dr. Teena Brown var meget farverig og kreativ og opfordrede os til at være det samme i vores afleveringer, som omfattede både essays og foto-serier. Vi havde interessante gæsteundervisere og kom ”bag scenen” på Auckland Museum. Det var i det hele taget et fedt fag, men igen synes jeg desværre, at undervisningen til tider blev en smule overfladisk.

Socialt: Vi var seks udvekslingsstuderende tilknyttet IJI-programmet, fem danskere og en finne, og vi vendte skolesager, boligsituation og rejsetips med hinanden. Det var gennemgående rigtig rart at have ”gruppen” at støtte sig til, men jeg vil ikke afvise, at det sommetider stod i vejen for, at vi hver især socialiserede mere med kiwierne, end vi gjorde.

AUT faciliterede et væld af sammenkomster og arrangementer for universitetets mange internationale studerende, så der er rig mulighed for at lære andre udvekslingsstuderende at kende.

Derimod var det lidt sværere at komme ind på livet af de lokale studerende. De fleste var travlt optagede af jobsøgning og praktik ved siden af studierne og havde simpelthen ikke tid, var mit indtryk. Vi socialiserede først for alvor med de lokale studerende hen mod slutningen af semesteret og hyggede os virkelig, så jeg vil anbefale, at man aktivt foreslår at bryde isen med en klasse-komsammen tidligt i forløbet.

Som sagt er skolearbejdet overkommeligt, og vi havde masser af tid til at udforske Auckland og området omkring byen. Personligt forsøgte jeg at gøre mest af det sidste, for Auckland er så kedelig, som den er rig på højhuse i glas og grå beton. Nuvel, der er hyggelige cafeer og biografer, museer og maritimt miljø, men det er bare ikke en by, der emmer af kultur og atmosfære på samme måde som andre storbyer. Eller måske var jeg bare for godt vant efter tre år i Aarhus og København. Til gengæld er der så rigeligt at tage sig til uden for bygrænsen: Vulkan-hikes, kajak, vingård-safari og meget mere er alt sammen inden for rækkevidde.

BOLIG
Jeg vil kort og godt anbefale at søge på Facebook-gruppen ”Flatmates Wanted in Auckland”. Sådan fik jeg (billig) bolig (ca. 500 kr./uge), og samtidig blev jeg en del af et bofællesskab af både kiwier og andre internationale, som jeg på ufatteligt mange måder nød rigtig godt af under mit ophold. Alternativt udbyder universitetet (hundedyre) studieboliger, som du typisk deler med fire-fem andre studerende. Uanset hvad du vælger: Vær forberedt på en høj husleje!

REJSELIV
New Zealand er et helt vildt rejsevenligt land. Først og fremmest er naturen i særklasse, og der er et hav af muligheder for at udforske dem, hvad enten du er til kajak, vandring eller autocamper. Dernæst er kiwierne et af de mest gæstfri folkefærd, jeg har mødt, og jeg følte mig tryg og velkommen, uanset hvor jeg var.

Der er mange måder at komme rundt i landet på. Jeg købte en bil sammen med min kæreste, som også var på IJI-udveksling, på den new zealandske pendant til Den Blå Avis. Det fortrød vi ikke ét sekund. Det vrimler nemlig med billige, smukt beliggende campsites, hvor man kan parkere sin bil eller slå sit telt op og overnatte.

Hvis jeg skal finde én sten i skoen, er det de økonomiske omkostninger. New Zealand er på niveau med Danmark, og det kan blive en dyr affære at leve der og rejse rundt, når man samtidig bliver fristet af den ene vilde naturoplevelse efter den anden. Men så er det godt, at IJI-programmet giver lidt lommepenge med til turen.

God fornøjelse, hvis dit valg falder på Aotearoa og AUT. Det bliver sweet as!

Af Sanne Kjær Thygesen, kommunikatør

Den 5. juli 2016 landede jeg på new zealandsk jord. Hvad der ventede mig, hvem jeg ville møde, og hvad jeg ville få ud af dette ophold, anede jeg ikke. Jeg tog min backpack på ryggen, fandt mit kollegium, og fra det øjeblik jeg trådte ind på mit nye værelse, vidste jeg, at dette ville blive et helt fantastisk semester – og det blev det!

Fagligt
Selvom jeg til dagligt studerer jeg Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, var jeg heldig at få en plads på IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative). Det betød, at jeg det følgende semester skulle studere journalistik. Jeg var derfor fuldstændig uden for min komfort zone, idet undervisningen foregik på engelsk og så oveni købet i et fag, jeg ikke før havde beskæftiget mig med. Den dag i dag kunne jeg ikke være mere glad for mit valg.

Jeg havde følgende tre kurser Creative Practice, Public Affairs Reporting og Reporting the Pacific Region. Kurserne tog jeg med fem internationale og 20 new zealandske studerende.

Kurset Creative Practice lærte os om den undersøgende journalistik, hvor vi i Public Affairs Reporting gik mere politisk til værks og fik mulighed for at dække den igangværende valgkamp. Begge disse kurser var på kandidatniveau (8), hvorimod Reporting the Pacific Region var på bachelorniveau (7). I dette kursus lærte vi om the Pacific, og med en mere kulturel tilgang lærte vi, hvilken rolle journalistik kan spille.

Derudover var jeg af to omgange på Maori-kursus. Maori er New Zealands oprindelig befolkning. Her lærte jeg om deres kultur, historie og traditioner, hvilket gavnede min forståelse for New Zealand. Jeg vil klart anbefale at tage et Maori-kursus.

Bolig
Jeg boede i Wellesley Student Apartments, hvilket er et kollegium, skolen udbyder. Værelserne er lidt dyre, men til gengæld er det alle pengene værd, hvis du ligesom mig er rejst alene men ønsker det sociale. Det er primært her alle de internationale studerende bor. Derudover ligger det max tre minutters gang fra skolen og kun 10 minutters gang fra centrum.

Jeg boede sammen med tre piger fra New Zealand og en pige fra Danmark. Hver havde vi vores eget værelse, men delte køkken, stue og bad. I bygningen er der et fællesrum, som hurtigt blev rammerne for blandet andet pool-dueller mellem de mange studerende.

Venner og oplevelser

Gennem mit studie havde jeg mulighed for at mænge mig med de lokale, hvor jeg på mit kollegium var omgivet af internationale studerende. Hurtigt blev jeg en del af en gruppe, og kun en uge inde i forløbet tog vi på Road trip sammen, hvilket skulle vise sig at holde ved resten af semesteret. Det er billigt at leje biler i New Zealand, hvilket resulterede i, at vi næsten hver weekend tog ud for at udforske Nordøen.

Når vi ikke var på tur, nød vi Auckland, som byder på alt fra parker til markeder og gode shoppingmuligheder. Derudover er der kun at sige, at New Zealand har et fantastisk landskab, især nede på Sydøen, som du enten kan opleve i din to-ugers mid-semester break, eller efter semesteret er afsluttet.

Jeg vendte således hjem fra New Zealand med en backpack fyldt af en masse ny viden og endnu flere fede oplevelser. Fagligt var det en kæmpe mulighed at tage et semester i journalistisk for at udvide mit kommunikative aspekt. Derudover kunne jeg ikke drømme om et smukkere eller mere fantastisk land end New Zealand, der rummer de sødeste mennesker og den flotteste natur. Det eneste jeg har at sige er – KOM AFSTED!

Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål på skthygesen@mail.dmjx.dk

Kia ora (hej på Maori-sprog)

Sanne Kjær Thygesen, Kommunikationsstuderende på DMJX Aarhus

Gode råd

• Søg legater – jeg endte med at få hele 80.000 kr., men begynd tidligt.
• Få hurtigst muligt styr på al papirarbejdet.
• Bo i Wellesley Student Apartments, men vær’ ude i god tid for at få et værelse.
• Har du mulighed for det så undersøg, om du ikke kan få lov at være en del af IJI programmet (Inclusive Journalism Initiative).
• Tag ud HVER weekend og oplev New Zealand.

Af Anna Hjortdal (journalist)

Jeg har flaskefodret et lam, besteget et bjerg og overnattet i en lille, gul hytte på toppen, klædt mig ud som Eowin og rappellet ned af et vandfald. Med andre ord: Jeg har udlevet min New Zealandske drøm. Samtidig har jeg gennem undervisningen på Auckland University of Technology fået indblik i Maorikultur, lært om datajournalistik og lavet radio på engelsk.

Et højdepunkt fra min tid på AUT var en Noho Marae, hvor vi som en del af faget Public Affairs Journalism overnattede i et ceremonielt Maorihus. Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning.

Vi gennemgik en indgangsceremoni, hvor en kvinde sang til os, mens vi langsomt gik op til huset, lavede hongi (næsepresseri) med den lokal Maori iwi og sang på Te Reo Maori. De næste 24 timer lyttede vi til inspirerende talere: Blandt andre en læge med speciale i Maorisundhed, som mindede os om altid at stille det fundamentale spørgsmål ”hvorfor?” i stedet for tage det som en selvfølge at for eksempel Maorier er overrepræsenterede i den slags sundhedsstatistikker, man helst ikke vil være en del af, og en fiafifine (et tredje køn som eksisterer i nogle ø-nationer i Oceanien) som havde holdninger til, hvordan medierne bør rapportere om seksualitet og køn.

En anden ting, jeg tager med mig fra New Zealand er Data Journalism-faget, hvor vi kiggede på gode datajournalistiske projekter fra USA, Storbritannien og New Zealand. Vi fik også undervisning i excel og forskellige datavisualiseringsprogrammer som Piktochart og Google Fusion Tables. Vi sluttede semesteret af med at lave vores eget dataprojekt.

Man bliver en del af Auckland University of Technology’s postgraduate class (kandidat), og det er både godt og skidt. Godt, fordi de studerende med stor sandsynlighed er på alder med dig, mindre godt fordi de alle sammen har en bachelor i noget andet og altså kun har læst journalistik i et halvt år, når du kommer. Derfor skal man igennem ting som Newsweek Intensive, som er en slags to uger lang version af lokalnyhedsforløbet på andet semester. Egentlig syntes jeg det var fint nok, for det er en udfordring at skulle støve historier op i et land, man lige er kommet til og jeg fik pudset mit engelske af.

Som en del af Inclusive Journalism Initiative fik jeg automatisk fagene Creative Practive (herunder TV-undervisning, layout og data journalism), Public Affairs Journalism og Reporting the Pacific Region. Public Affairs kunne godt føles lidt som en gentagelse af Journalistikken i samfundet, InDesign-kursus og TV-forløb, men især i de praktiske fag var undervisningen god. Måske kunne man prøve at forhandle med dem om at bytte Public Affairs Journalism ud med et andet fag?

Boligpriserne i Auckland kan få en toværelses på Nørrebro til at ligne et røverkøb, og det med at bygge opad i stedet for udad er aldrig rigtig slået igennem. Derfor bor mange kiwier i store huse udenfor Auckland. Jeg var heldig at finde et værelse fire-fem kilometer fra universitetet sammen med min danske kæreste, Rasmus, i et hus, hvor der boede seks andre kiwier. De var fantastiske og tog os med ud på en canyoningtur (løbe i floder og hoppe ned fra vandfald), i biografen og ud for at møde deres venner. Jeg kan virkelig anbefale at prøve at komme til at bo lokalt. Man kan kigge i facebookgrupper som ”Flatmates wanted Auckland”.

Semesteret begynder allerede i juli, og det skal koordineres med praktikstedet. Selv gemte jeg tre ugers ferie og brugte dem på at gå i skole i New Zealand. Til gengæld sluttede semesteret allerede i slutningen af oktober, og Rasmus og jeg brugte december, november og lidt af januar på at rejse rundt i New Zealand, Australien og Indonesien. New Zealand er et mekka for din indre spejder, og selvom jeg ikke troede, jeg havde sådan én, har jeg alligevel vandret mine tæer ømme, set delfiner, pingviner, kiwier og wekaer, sejlet i kayak, raftet og hjulpet med at drive får rundt på en mark, hvor Ringenes Herre blev optaget. Og nydt hvert øjeblik.

Sidst skal det lige nævnes at alle os fem danske udvekslingsstuderende fik stipendier på 5.200 euro med på turen, hvilket var en kæmpe hjælp til at klare boligudgifter og flybilletter om på den anden side af jorden.

Skriv endelig til mig, hvis du har flere spørgsmål.

Af Rasmus Walther Jensen (journalist)

Jeg tog til New Zealand for at udvide min journalistiske horisont, for at blive bedre til engelsk og for at se med egne øjne, hvad flere af mine venner, der har rejst i landet, har kaldt ”det smukkeste sted, de har været”. Jeg fik, hvad jeg kom efter. Og meget mere til.

STUDIELIV
Fagligt: Jeg var en del af IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative), hvilket foruden et kærkomment stipendium betød, at min fagsammensætning mere eller mindre var bestemt på forhånd. Jeg havde således fagene Creative Practice, Public Affairs Reporting og Reporting the Pacific Region. For mit vedkommende var niveauet passende, og jeg følte kun sjældent, at sprog eller manglende viden om det new zealandske samfund gjorde det svært at følge med, ligesom både pensum og afleveringsopgaver var overkommeligt.

Jeg var en del af to forskellige ”klasser” i de tre fag, jeg havde. I Creative Practice og Public Affairs Reporting var vi seks udvekslingsstuderende og omtrent 20 kiwier, som alle havde en undergraduate degree (svarende til en bachelorgrad) i noget andet end journalistik. Reporting the Pacific Region var et valgfag for os udvekslingsstuderende såvel som for universitetets journaliststuderende (på bachelorniveau). Her var vi igen seks udvekslingsstuderende, mens antallet af AUT’ere vel var en 12-14 stykker.

Creative Practice var, som navnet antyder, det (mest) praktiske fag i min fagpakke. Faget var delt i tre: TV-journalistik, datajournalistik og avisredigering (i InDesign). Jeg havde ikke selv den store erfaring med TV og var derfor glad for kurset. Er man i forvejen en haj til TV, vil det formentlig blive en anelse trivielt, men så er der mulighed for at få merit og skippe TV-delen. Datajournalistik var mit absolutte yndlingskursus. Jeg fik nogle meget brugbare, moderne redskaber med derfra, og vores undervisere Greg Treadwell og Allan Lee var topengagerede – både i kurset og i vores velbefindende som studerende. Endelig var det udmærket for mig at få genopfrisket mine InDesign-kundskaber i avisredigeringsdelen.

Public Affairs Reporting var på papiret ganske interessant og lagde blandt andet op til diskussioner af gennemgående etiske dilemmaer som journalist samt ”møder” med store journalistiske og filosofiske tænkere. I praksis var undervisningen dog for overfladisk (og kort) til min smag, og vi gik sjældent i dybden med de teorier og tanker, vi blev præsenteret for i klassen. Jeg var så heldig at være i New Zealand under kommunalvalget, som vi arbejdede en del med i undervisningen og i vores afleveringer. På den måde fik vi landets (lokal)politiske system op under neglene, og det vejede helt sikkert op.

Reporting the Pacific Region gav stof til eftertanke i forhold til, hvordan man rapporterer om minoriteter og oprindelige kulturer, herunder maori-folket i New Zealand. Vores underviser Dr. Teena Brown var meget farverig og kreativ og opfordrede os til at være det samme i vores afleveringer, som omfattede både essays og foto-serier. Vi havde interessante gæsteundervisere og kom ”bag scenen” på Auckland Museum. Det var i det hele taget et fedt fag, men igen synes jeg desværre, at undervisningen til tider blev en smule overfladisk.

Socialt: Vi var seks udvekslingsstuderende tilknyttet IJI-programmet, fem danskere og en finne, og vi vendte skolesager, boligsituation og rejsetips med hinanden. Det var gennemgående rigtig rart at have ”gruppen” at støtte sig til, men jeg vil ikke afvise, at det sommetider stod i vejen for, at vi hver især socialiserede mere med kiwierne, end vi gjorde.

AUT faciliterede et væld af sammenkomster og arrangementer for universitetets mange internationale studerende, så der er rig mulighed for at lære andre udvekslingsstuderende at kende.

Derimod var det lidt sværere at komme ind på livet af de lokale studerende. De fleste var travlt optagede af jobsøgning og praktik ved siden af studierne og havde simpelthen ikke tid, var mit indtryk. Vi socialiserede først for alvor med de lokale studerende hen mod slutningen af semesteret og hyggede os virkelig, så jeg vil anbefale, at man aktivt foreslår at bryde isen med en klasse-komsammen tidligt i forløbet.

Som sagt er skolearbejdet overkommeligt, og vi havde masser af tid til at udforske Auckland og området omkring byen. Personligt forsøgte jeg at gøre mest af det sidste, for Auckland er så kedelig, som den er rig på højhuse i glas og grå beton. Nuvel, der er hyggelige cafeer og biografer, museer og maritimt miljø, men det er bare ikke en by, der emmer af kultur og atmosfære på samme måde som andre storbyer. Eller måske var jeg bare for godt vant efter tre år i Aarhus og København. Til gengæld er der så rigeligt at tage sig til uden for bygrænsen: Vulkan-hikes, kajak, vingård-safari og meget mere er alt sammen inden for rækkevidde.

BOLIG
Jeg vil kort og godt anbefale at søge på Facebook-gruppen ”Flatmates Wanted in Auckland”. Sådan fik jeg (billig) bolig (ca. 500 kr./uge), og samtidig blev jeg en del af et bofællesskab af både kiwier og andre internationale, som jeg på ufatteligt mange måder nød rigtig godt af under mit ophold. Alternativt udbyder universitetet (hundedyre) studieboliger, som du typisk deler med fire-fem andre studerende. Uanset hvad du vælger: Vær forberedt på en høj husleje!

REJSELIV
New Zealand er et helt vildt rejsevenligt land. Først og fremmest er naturen i særklasse, og der er et hav af muligheder for at udforske dem, hvad enten du er til kajak, vandring eller autocamper. Dernæst er kiwierne et af de mest gæstfri folkefærd, jeg har mødt, og jeg følte mig tryg og velkommen, uanset hvor jeg var.

Der er mange måder at komme rundt i landet på. Jeg købte en bil sammen med min kæreste, som også var på IJI-udveksling, på den new zealandske pendant til Den Blå Avis. Det fortrød vi ikke ét sekund. Det vrimler nemlig med billige, smukt beliggende campsites, hvor man kan parkere sin bil eller slå sit telt op og overnatte.

Hvis jeg skal finde én sten i skoen, er det de økonomiske omkostninger. New Zealand er på niveau med Danmark, og det kan blive en dyr affære at leve der og rejse rundt, når man samtidig bliver fristet af den ene vilde naturoplevelse efter den anden. Men så er det godt, at IJI-programmet giver lidt lommepenge med til turen.

God fornøjelse, hvis dit valg falder på Aotearoa og AUT. Det bliver sweet as!

Af Emma Rose Haas, journalist

New Zealand er et af de lande, der har det hele. Der er en larmende følelse af storby, når man går rundt i Auckland, og en stille ro, når man udforsker de fjerntliggende bjerge og fjorde på Sydøen. New Zealændere er et af de mest afslappede og venlige folk, der findes. Et af de bedste eksempler på dette er, hvordan kiwis møder buschaufførerne.

Der bliver hilst og smalltalket, når de træder ind i bussen og sagt pænt tak, når de forlader den. Folk hilser på en ved busstoppestedet og taler til en i supermarkedet; hvor man desuden sagtens kan færdes uden sko. Man behøver generelt ikke tage sko på, og hvis man alligevel føler sig forpligtet, kan ”jandals” fungere både sommer og vinter i Auckland.

Landet er smukt på så mange måder, og Auckland er det samme. På eventfinda.co.nz kan man altid få et overblik over, hvad der foregår, og på bookme.co.nz finder man de gode deals på oplevelser. Der er som oftest gang i byen, og med både AUT og University of Auckland er der masser af andre unge mennesker.

Fagligt
Auckland University of Technology, AUT, er et relativt nyt universitet. Hos AUT er der stort fokus på nytænkning, og universitetet er generelt innovativt og nyt; ikke kun at se på, men også at være en del af. AUT er meget med på moden, når det kommer til internationale samarbejdspartnere, og jeg har således fået mindst lige så mange internationale venner, som kiwis – hvis ikke flere af andre nationaliteter.

Jeg har været på udveksling ved AUT i semester 1, hvilket vil sige fra februar til juni. Det har desværre betydet, at mange af de journalistiske fag, jeg gerne ville have haft, ikke var mulige at få. Jeg endte i stedet med fagene: Visual Communication (146735), Creative Marketplace (147836), Radio Production 1 (146712) og Public Relations Communication (146718). Fagene var gode, men som jeg også vil forklare i det følgende, så vil jeg råde til, at man i fremtiden gør den ekstra indsats for at få de journalistiske fag, som kræver pre-requisites.

– Visual Communication er et praktisk fag. Der er meget lidt læsning. Til gengæld bruger man tid og penge på forskellig Adobe software. I løbet af semestret lærer man at bruge Photoshop, InDesign og Illustrator ved at sidde i computer labs og se et utal af online tutorials. Produkterne er meget håndgribelige, men den journalistiske relevans er svær at gennemskue.

– Creative Marketplace er et level 7-fag, det vil sige et tredjeårs-fag. Underviserne er fantastiske, men kunne jeg vælge om, havde jeg ikke valgt faget. Faget går i al sin enkelhed ud på, at man skal analysere og diskuterer de kreative industriers placering i markedet. Det er et meget teoretisk fag med kun en my forbindelse til en journalistisk virkelighed.

– Jeg kan virkelig anbefale Radio Production 1. Som en journaliststuderende, der aldrig har rørt ved radio før, var RP1 et fremragende fag. Der er en grundig introduktion til radiolandskabet i New Zealand, mens man fik mulighed for lave en smule praktisk og kreativt sideløbende. Underviserne var tillige enormt dygtige.

– Slutteligt er der faget Public Relations Communication. Faget er teoretisk, men godt som en introduktion til PR. Klasseundervisningen inddrager mange cases, hvilket gør faget nemmere at forstå og forholde sig til. Underviserne og tutorerne er i de fleste tilfælde gode, og jeg synes faget er relevant, hvis man på noget tidspunkt har overvejet at bruge journalistik til det formål at lave PR.

Bolig
Jeg har i det seneste halve år boet i Akoranga Student Village (ASV), som er AUTs student accommodation i forlængelse af deres North Shore Campus. Det har betydet, at jeg har været nødt til at tage shuttle-bussen ind til byen hver dag, når jeg havde timer. Alligevel, ville jeg have valgt det samme igen. Værelserne og atmosfæren i ASV er, efter min mening, betydeligt bedre end City Campus’ Wellesley Student Apartments (WSA). Jeg har dog det indtryk, at der sommetider har været mere ”gang i den” i WSA. Der er fordele og ulemper ved begge, men jeg har været glad for at være tættere på strand og natur i ASV.

Et semester i New Zealand kan kun anbefales!

Af Mads Anneberg (journalist)

Experiences You cannot Google

Every travel guide and Google search will tell you that New Zealand in many ways is an extraordinary country. Filled with rich and puzzling nature, beautiful scenery, adrenalin-provoking adventures and hospitable people.

I will unconditionally agree, concur and confirm that New Zealand is worthwhile – just for being New Zealand. But having said that, I will move on and tell you the stuff that’s not so easily googled.

First of all, the IJI programme. It is nothing short of what it is made out to be; a luxurious possibility of going across the globe to new opportunities, and a programme with a high level of engagement from the professors in Auckland.

Second of all; the studies. My impression is that this specific programme has a higher level than you will find many other places when going on exchange from Denmark. The curse of the Danish education system is that we are slow starters, meaning that even though you are 25, your official level might match that of a 21-year old abroad. In IJI, you will be in class with students who are already done with their bachelor’s, who are your age and your actual level.

But then again, what kind of pitch is it to say that the level is high. That must mean more studying and less looking at nice mountains. But not in this case. It means less work that reminds you of first semesters of DMJX and still loads of time to explore New Zealand and its surroundings. Both during and after your studies.

The big jokers subject-wise are the courses Asia-Pacific Journalism and Public Affairs Reporting. They both provide you with excellent professors and unique insights into fascinating stuff you would not learn in Denmark.

For me, an even bigger experience unfolded in a Special Topics course, where I was selected to go to Fiji to report on the elections. After hundreds of times trying to put these life-changing two weeks into words for family, friends, reporters and others interested, words have come to do the entire experience less and less justice. But it will suffice to say here that the level of ambitions at AUT seems endlessly high, which also shines through in simply talking to the teachers who are a great source of inspiration – short term and long term.

In other words, there are great experiences awaiting you just inside the walls of the university. Not to mention the country and the region at large. Because only few people would want to settle for New Zealand once they’re in the area.

And this is the third thing; the country’s great location. To the east, you have Australia, which is pretty lucky if you’re the urban type. The truth is that even though Auckland often is named as one of the most liveable cities in the world, that is pretty much the only thing people do there. Live. The vibrancy that you know so well from Copenhagen and even Aarhus is strictly limited to summertime in Auckland and will have to be pursued in Australia or even the smaller capital city, Wellington.

And to the north, you have an indefinite number of exotic and at the same time journalistically interesting island nations such as Fiji. Places that in some regards are third world-ish and in others delightfully joyful and optimistic.

Lastly I was going to comment on the single biggest shortcoming of the stay in Auckland, which was the recommended student accommodation, but that seems to be in the process of being solved.

Instead I will just wholeheartedly recommend the programme and suggest that you – in case of doubt – contact me, Inger Munk or the curriculum leader at AUT, Verica Rupar.

Af Mads Nyborg Anneberg (journalist)

Jeg forstår, at det har været småt med ansøgninger til IJI-opholdet i Auckland i den netop overståede runde, og det undrer mig en smule. Medbringende et appetitligt EU-legat bliver man placeret i én af verdens mest spændende og økonomisk set mest utilgængelige afkroge.

Her følger man fag – er mit indtryk – på et højere fagligt niveau og af mere praktisk karakter end flertallet af udvekslingsstuderende, uden at det som sådan er mere krævende end at lade sig udveksle blandt knap-så-gamle elever med knap-så-berigende fag andre steder i verden.

Med andre ord er der garanti for en god portion spænding bare inden for universitetets rammer. Jeg blev eksempelvis sendt til Fiji i to uger for at dække valget dér med alt betalt. For ikke at tale om de muligheder, New Zealand og regionen byder på sideløbende og efterfølgende.

New Zealand er et vanvittigt flot land, især Sydøen, mens charmerende storbystemning og ekstraordinært natteliv skal opsøges i Australien. Og så er New Zealand det længste, man kommer fra rabies, væbnede konflikter og andre farlige sager på denne jord, så den slags eventyrlyst må man enten stille i nabostaterne i Stillehavet, eller man må ty til mere familievenlige udfordringer såsom hiking, skydive eller at svømme ned ad en flod.

De lokale medstuderende var i mit tilfælde super søde. En broget flok både med hensyn til alder, værdier og baggrund. Og så er der naturligvis en massiv bruttotrup af andre udvekslingsstuderende på universitetet, ikke mindst fra Norden og Tyskland.

Der skal dog lyde et enkelt anti-hurra. Hvis du sætter pris på ting såsom privatliv, frihed, ansvar, jævnaldrende mennesker, rimelige prisniveauer, selvbestemmelse, renlighed, ro og plads, skal du forsøge at undgå at bo i universitetets studieboliger. Jeg har dog ladet mig forstå, at der er en løsning på vej fra det internationale departement.

Så alt i alt en kæmpemæssig anbefaling til AUT og hele programmet herfra. Skulle du få brug for et par af de andre erfaringer, jeg har gjort mig, er du velkommen til at ringe på 40548965. Især hvis jeg er på dagpenge, har jeg masser af tid til at snakke.

Af Lasse P. Underbjerg (journalist)

New Zealand er et fantastisk land. Der er guddommelig skønhed, bjergtagende udsigter og rige rejsemuligheder til omkringliggende lande og østater. Kom af sted!

Jeg var så heldig at komme med på IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative), som jeg varmt vil anbefale alle at søge. En nærmere gennemgang af fagene følger nedenfor. Auckland i sig selv er en hamrende kedelig by, men heldigvis er alle andre steder i New Zealand fantastiske rejseområder. Du svælger i umenneskeligt smuk natur, og folkene er søde.

Det var super at være af sted med flere andre fra skolen, det gav tryghed og en ”dansk base” – omvendt betød det slet ikke, at vi blev isolerede, og det var der to primære grunde til: Alt foregik på engelsk (næsten, der blev selvfølgelig også talt en anelse Maori her og der), så vi kunne deltage fuldt ud jævnbyrdigt i samtalerne. Derudover var der en fantastisk åbenhed fra vores medstuderende og lærerne. Og det gjaldt for hele landet. Det er et fantastisk åbent land, hvor man kan tale med alle. Stor ja-hat til det sociale aspekt af opholdet.

Man kan tydeligt mærke, at NZ er blandt verdens yngste nationer. Der er stadig mange områder, hvor den nationale selvfølelse mangler at finde fodfæste, og det engelske herredømme sidder da også stadig dybt i mange af borgerne. Politisk og journalistisk sejler landet ret meget (Nicky Hagers Dirty Politics der ikke ændrede ved et jordskredsvalg til National), og der er generelt et ret lavt journalistisk niveau. NZ er – MEGET groft sagt – stadig nogle år bagud i forhold til Danmark, men hvad de mangler på den front gør de op for med den fantastiske kulturarv, der er fra de indfødte Maori-folk. At de indfødte så er overrepræsenteret i kriminalitets-statistikkerne, og at der er en gryende racisme mod asiatere i landet, vil jeg lade ligge. Tag til landet for fantastisk natur og meget venlige mennesker.

Fagene på skolen

Creative Practice: Meningen med og intentionen bag faget var som sådan god. Det var et fag, hvor klassen blev indført i praktiske journalistiske discipliner. Problemet med det var, at vi havde været igennem 90 procent af det på vores første tre semestre og i særdeleshed i praktikken. Derfor var der desværre også en del slavearbejde i det, og det var spildtid. Det var til gengæld spændende at blive indført i de journalistiske processer i New Zealand. Slutteligt fortjener vores lektorer i faget stor ros for lydhørhed, de var meget indstillede på at give os nogle specielle forhold, da de hørte om vores situation/erfaring.

Public Affairs Reporting: Et utroligt interessant akademisk fag, hvor vi blev indført i store journalistiske tænkere og forskellige nye måder at tænke journalistik på. Det var et meget udbytterigt fag, og der skal lyde stor ros af og benovelse for professor Verica Rupar, der er en helt absurd dygtig underviser.

Asia-Pacific Journalism: Det mest udbytterige fag overhovedet. Fantastisk at få indsigt i journalistik på den anden side af kloden. Et fag der sætter tingene på spidsen og i perspektiv, når vi lærte om folkemord, undertrykkelse og frihedskampe i hele det sydlige Stillehavsområde. Professor David Robie er en levende institution dernede, og det var en fornøjelse at studere under hans kyndige vejledning. Men også et meget krævende fag, hvor der skal leveres lange, undersøgende artikler – der kræver, at man skal sætte sig ind i meget stof.

Uanset hvad er det en oplevelse for livet – så KOM AF STED, du kommer ikke til at fortryde det!

Af Katrine Brandt Høy (kommunikatør)

”Se at komme af sted!” Det kan ikke siges tydeligt nok.

Jeg har været ude at rejse før. Også langt fra lille Danmark. Men aldrig så langt væk.

Min udvekslingsdrøm var New Zealand. Der kom jeg til. Og det var himmelråbende fantastisk.

Ja, det kræver noget af dig

Jeg ved, hvad du tænker – Og ja, du skal lægge ufattelige mængder af tid i at skrive din ansøgning til udveksling, bruge hver aften i flere uger på at udvælge og søge fag på partneruniversitet, bestille flybilletter, søge om visum, udtømme Danmarks muligheder for søgning af fonde og legater, du skal finde den rigtige kandidat til fremleje af din lejlighed, finde et sted at bo i udlandet, pakke dit liv ned i en kuffert og forlade klassen, familien og de venskaber du elsker herhjemme.

Og ja, det er en udfordring, det er hårdt arbejde og det kræver overskud på kontoen. Men ja, selvfølgelig er udveksling det hele værd! ”Se at komme af sted!” Det kan ikke siges tydeligt nok.

Tre almindelige og ét skævt

I Danmark er vi kendt for vores høje undervisningsniveau, men jeg synes ikke, at undervisningen i New Zealand haltede bagefter. Jeg har hørt mange forskellige tillægsord blive brugt om standarden på universitetet i Auckland, men jeg kan kun tale om kvaliteten af mine egne fag, og den var ganske udmærket.

Jeg fulgte fire meget forskellige fag på Auckland University of Technology.

Tre rimelig almindelige universitetsfag samt et noget alternativt ét af slagsen.

Faget Persuasive Communication var jeg særligt glad for. Underviseren Pip Mules var en smule distræt, men en dejlig dame med den største interesse i sit fag og i vores udbytte. Overtalelseskommunikation, retorik og præsentation er nøgleord i faget, og jeg ved at jeg, bevidste eller ubevidst, vil komme til at bruge fagets indhold fremover.

Mobile Journalism er et mere moderne og journalistinspireret fag. Det handlede om nye måder at indsamle historier på, finde kilder og om den professionelle brug af online og sociale medier. Et interessant fag i virkeligheden.

Media Communication handlede for mig om overlevelse. Hvis alle bøger, hæfter, pdf’er og slides skulle læses, kunne jeg ikke bestille andet end at sidde på mit 6 kvm2 store værelse og læse. Så det gjorde jeg ikke, og klarede mig alligevel helskinnet igennem.

Sidste men bestemt ikke mindst: ”Klappelegsfaget”. Det kaldte vi det, selvom fagets egentlige titel er Performance Communication. Her sad vi ikke bænket, men modtog derimod undervisning i en teatersal uden stole, borde eller tavle. Vi lavede skuespil, rapporterede foran rullende kameraer, øvede os i improvisation, optrådte, øvede præsentationer, afprøvede forskellige stemmer til reklamer og legede klappelege på gulvet. For mig blev faget en udfordring i at turde og at performe foran andre.

Tre voksne og to børn under samme tag

Universitetets studieboliger – Dem findes der mange delte meninger om. Rigtig mange.

De studerende på universitet er meget yngre end os herhjemme, og derfor er studieboligerne naturligt også fyldt med helt unge mennesker. I min lejlighed boede vi efter min mening tre voksne og to børn sammen, fordi aldersforskellen mellem os var så stor. Studieboligerne er en god base, da de ligger kun tre minutter fra universitetet, er placeret centralt i byen, og så var det en ideel måde at komme i kontakt med andre studerende på.

Jeg vil ikke vælge min studieboligplads fra, men det er alligevel værd at overveje om fred og ro, nattesøvn og rene toiletter og køkkenborde skal prioriteres højere end central beliggenhed.

Kom af sted

Alle forberedelserne og den skrabede konto er pludselig glemt, når du efter otte timers vandring står på en sneklædt bjergtop og kigger ud over verden.

Når du med mudder til knæene befinder dig i bregnejunglen en fredag eftermiddag. Eller når du tæller otte forskellige nationaliteter rundt om bordet, hvor I sidder og hygger over rødvin og skøre historier. Så blegner alt andet, og du ved, at du befinder dig det helt rigtige sted.

”Se at komme af sted!”

Af Marcus Mathiasen Bank (journalist)

Hvis du har mod på masser af hands-on journalistik, så er IJI-programmet på AUT et meget godt sted at ende på udveksling.
I løbet af de fire måneder (juli 2014-november 2014) jeg gik på AUT, har jeg lavet artikler om diabetes udbredelsen på Cook Islands, dokumenteret brugen af det ekstremt truede træ Kwila, som New Zealænderne bruger lidt for flittigt.
Alt dette har jeg lavet ind i mellem bade-dykkerferier på bounty øer og rundrejser på både nord- og sydøen af verdens smukkeste land, New Zealand.

Fagligt:
Jeg blev optaget på IJI programmet, som betød at jeg skulle følge tre fag.

Creative Practice: Bestod ret simpelt af tre artikler man skrev til skolens avis. På to af avisens udgaver var man med til at redigere avisen, samt en uge på avisens online redaktion. De tre artikler + online redaktionen fik jeg ikke det store ud af, andet end lidt kilometer i benene skriftmæssigt. Men det var også det jeg havde brug for, og blandt andet grunden til at jeg søgte programmet. Redigering af avisen var til gengæld superfedt, og noget de fleste på holdet gik en del op i.

Asia Pacific Journalism: Faget består dels af en ugentlig undervisningsdag og dels af artikel-skrivning. Det her fag kan jeg ikke anbefale nok. Underviseren, Dr. David Robie, er den mest engagerede, alvidende underviser på sit felt, du kommer til at møde. Hvad han mangler i forståelse for den danske måde at skrive artikler på, har han til gengæld i viden om det område (hele stillehavets lande fra Kina til New Zealand) du skal lave artikler om. Faget giver dig mulighed for at interviewe og lave artikler om lande, problemer og folk du aldrig havde hørt om før. Vidste du fx at der findes et land der hedder Timor-Leste? Nok ikke.

Public Affairs Reporting: Et se-journalistikken-fra-helikopter niveau fag. Meta, om man vil. Med en fantastisk underviser i Verica Rupar, tidligere krigskorrespondent mm. Får man et indblik i New Zealands journalistik, og får en del teorier bygget på sin journalistiske uddannelse. Meget givende, om end det minder lidt om medieteori som journalister har på 7. Semester.

Socialt:
Vi (mine to medstuderende fra DK samt to fra Finland) kom i en klasse på 25 ”lokale” New Zealændere. Det gav et fedt netværk, og gjorde at vi ikke kun hang ud med andre internationale, som der er en del af.

Bolig:
Jeg valgte at tage imod tilbuddet om at bo på WSA, der ligger tæt på AUT. Når man siger ja til det er det lidt som at være med i et lotteri. Jeg endte med at ”vinde” og fik en fint værelse, men nogle gode gutter. Men mine to medstuderende var slet ikke lige så heldige og havde kæmpe problemer med deres roommates. Jeg anbefaler at man finder noget selv. Tidligere udvekslingsstuderende har allerede givet erfaringer i dette – tjek indlægget fra Jens Hjalte Løgstrup fx

Omkostninger:
New Zealand er dyrt. Mad er dyrt. Rundrejser er dyre, om end billeje af en eller anden årsag ikke koster det store. Jeg var så heldig at få et legat sammen med IJI programmet som gjorde at jeg ikke havde de store økonomiske kvaler.

Hurtige råd:
I en hurtig opsummering kan opholdet gøres op i følgende punkter:

– AUT er et meget moderne og fedt universitet – og det fungerer glimrende
– Auckland har meget lidt kulturelt at byde på – så kom ud i landet
– IJI programmet er hårdt men ekstremt lærerigt og fedt
– Underviserne er i særklasse, mens klassens niveau ikke er (det var min klasses første år med journalistik.)
– New Zealand er dyrt, men klart det hele værd.

Du er velkommen til at kontakte mig på mmbank@mail.dmjx.dk hvis du har yderligere spørgsmål.

Af Jens Hjalte Løgstrup (kommunikatør)

Fagligt. Fagene du kan vælge imellem på AUT kan vælges på tre forskellige niveauer; 5, 6 og 7. Niveau fem er førsteårs fag, og derfor vi disse fag være ret nemme, og fulde af unge studerende på 18-19 år. Niveau seks er andetårs fag, og niveau syv er tredjeårs fag. Jeg havde fag på niveau seks og syv, og det vil helt klart være min anbefaling, at vælge fag på de to niveauer, da de matcher med 4. semesterniveauet på DMJX.

Inden jeg ankom til AUT havde jeg valg fire fag, som jeg havde fået forhåndsgodkendt af studiekoordinatoren på DMJX. Det viste sig desværre, at tre ud af de fire fag jeg havde valgt enten overlappede hinanden i undervisningstidspunkter eller var fuldt booket. Den internationale afdeling på AUT var dog rigtig gode til guide mig igennem valget af nye fag, og jeg endte ud med dagene Organising Creative Work, Promotional Culture, International Noho Marae og Te Ara Pou.

Organising creative work – level 6 (year 2)

Et andetårs fag hvor du arbejder med ledelse i den kreative sektor. Faget bliver undervist med udgangspunkt i, at de studerende kommer til at arbejde med kreative personligheder. Et interessant fag på papiret, men i min verden en alt for akademisk tilgang til, hvordan man arbejder med andre mennesker.

Promotional Culture – level 7 (year 3)

Helt klart favoritten af de fag jeg havde på AUT. Faget tager udgangspunkt i de grundlæggende aspekter af menneskets trang til at promovere alt lige fra børn og religion til sex og døden. Et fag der tager fat i mange af de sociologiske tilgange til kommunikation og især handler om, hvordan vi som forbrugere opbygger forskellige adfærdsmønstrer alt efter omgivelser og inputs.

Te Ara Pou, Maori ledelsfag – level 6 (year 2)

Af de to Maorifag jeg fik tildelt, var Te Ara Pou helt klart det mest interessante. Idéen bag faget er, at du skal kende dig selv før du kan lede andre. Derfor handler faget meget om personlig udvikling, hvor blandt arbejder med personlige problemer, og prøver at løse dem ud fra en Maori tilgang. De studerende er enten andre internationale studerende eller Maorier, og derfor giver det også rigere indblik i maorikulturen. Et fag jeg helt klart vil anbefale.

International Noho Mara level 5 (year 1)

Igen et af de fag jeg fik tildelt, da det ikke kunne lade sig gøre at få mine på forhånd valgte fag. Faget tager udgangspunkt i Maoriernes historier og kultur og giver et spændende indblik i New Zealands historier. Undervisningen munder ud i en video, som du selv laver, og en præsentation i form af en iBook, hvori du beskriver dit møde med Maori kulturen i New Zealand. Faget er meget let og du kommer ikke til at bruge særligt meget energi på at bestå det.

Alt i alt har AUT en mere akademisk og teoretisk tilgang til arbejdet med kommunikation, hvilket jeg fandt både godt og skidt.

Socialt. AUT fungerer, og du får en masse nye værktøjer, du kan smide i din værktøjskasse. Men der hvor du virkelig vinder guldet ved at tage et udlandssemester i New Zealand er på den sociale front. Du bliver en ud af 150 internationale studerende, som alle er i samme båd.  AUT’s internationale afdeling arrangerer events igennem hele semestret for de studerende, så det er ikke noget problem at møde nye venner og rejsepartnere. Især eventen International Noho Mara Weekend er værd at tage til. Her bruger du en hel weekend med andre internationale studerende, og bliver undervist i alverdens maori aktiviteter. Et must hvis du kommer til at studere på AUT.

Rejse rundt. Der er flere busselskaber som rejser rundt i New Zealand og som gør det til en fair pris. Jeg vil dog anbefale, at du finder et par rejsepartnere, lejer en bil/campervan og rejser landet tyndt i den. Det gør det nemmere at komme rundt og priserne er til at arbejde med.

Bolig. Jeg valgte WSA(studenterboligerne på campus) fra, da jeg synes de ca. 5.000 kr. om måneden kunne bruges på noget bedre en husleje. Jeg fandt derfor en værelse 10 minutter på gåben fra AUT,  som kostede godt og vel det halve. Ikke desto mindre, så er det på WSA at de fleste fester bliver holdt, men det er ikke noget problem at deltage, selvom du ikke bor der. Jeg vil skyde på, at godt  en tredjedel af de internationale studerende boede på WSA. Og vent med at lede efter bolig til du kommer til Auckland. Det tog mig tre dage at finde et værelse på www.trademe.co.nz, og jeg har ikke hørt om nogen, som ikke kunne finde noget.

Mad. Umiddelbart kan priserne i New Zealand virke skræmmende for en studerende, men alt i alt er det samme priser som i Danmark. Nogle varer er dyrere og andre er billigere.

Omkostninger. Med SU-lån kan du sagtens overleve et semester hernede. Selvfølgelig bliver det lidt sjovere, hvis du har en lille opsparing du kan bruge af.

Med hensyn til legater vil jeg anbefale at søge Nordea-fonden, hvor igennem jeg fik 10.000 kr.

Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte mig.

E-mail: Jhmlogstrup@mail.dmjx.dk

Tlf.: 30119397 (er ikke i DK før januar 2014)

Af Natalie Stratigos og Anders Hjelmer Paulsen

New Zealand fortjener en solid high-five. Så er det sagt. Under vores fem måneders ophold i landet kan vi skrive under på, at der er garanti for naturlækre omgivelser, en hjertevarm befolkning i klipklappere, kaffelækre cafeer på hvert gadehjørne og masser af mavekildrende oplevelser med søde mennesker fra hele verden.

Vi ankom til menneskemyldrende Auckland på en varm sommerdag to uger før studiestart og havde god tid til at udforske byen, der er en smeltedigel af forskellige kulturer. Der er altid noget at give sig til, og der er et overvældende udbud af cafeer, restauranter og barer. Vi blev særligt forelskede i dem med havudsigt omkring Viaduct Harbour (prøv for eksempel Snapdragon) og dem på hippe Ponsonby Rd. Trænger man til et pusterum fra trafiklarmen, kan man flygte til en af de mange parker. Domain Park er kæmpe stor og sommerfin, når den blomstrer, men den mindre Albert Park eller Western Springs er også hyggelige til en spadseretur. Hiver man en halv dag ud af kalenderen, kan man tage et smut til Mount Eden og nyde udsigten over byen og vartegnet Sky Tower eller måske en sejltur til Waiheke Island for at soppe i turkisblåt hav og sippe kølig hvidvin fra øens mange vingårde.

Vores første møde med universitetet var positivt. Den internationale afdeling er utrolig kompetente og hjælpsomme med alle spørgsmål, man måtte have. I den første uge er der arrangeret en fest for de internationale studerende, så man hurtigt møder de andre. Det havde vi glædet os til, da vi havde valgt selv at finde et sted at bo frem for at takke ja til skolens kollegium, der er kendt for blandt andet strikse regler om aftenro. Velkomstfesten blev afholdt på den proppede irske pub Father Teds, som senere skulle vise sig at blive lidt af et stamsted for de internationale studerende, hvor man altid kunne finde live-musik, ølklistret gulv og hulestemning. Den første aften mødte vi de fleste af de studerende, som vi gennem vores ophold blev bedste venner med og også rejste rundt med.

De første uger på skolen foregik stille og roligt. WG-bygningen, hvor det meste af vores undervisning foregik, blev indviet i 2013 og har blandt andet et lækkert nyt mediecenter, hvor man kan sidde og arbejde samt et madhit af en kantine, der byder på salatbar, hjemmebagte kager og friskbrygget espresso. Vi havde begge fire fag. Visual Communication, Public Relation Communication og Photography læste vi sammen. Natalies fjerde fag var Edit & Design, mens Anders havde Moving Image Production 2. Grundlæggende var vi både tilfredse med indhold og niveau. Det kan der læses mere om i vores evaluering af opholdet. Vi læste primært med kiwi-studerende og oplevede, at de var en del yngre end os og slackede ret meget på tingene. Til gengæld var de åbne, nysgerrige og lette at komme i kontakt med.

Vi besluttede os hurtigt for at købe en bil, så vi lettere kunne stikke af på weekendture. Bilen erhvervede vi os på Ellerslie Car Fair – en kort bustur fra Auckland midtby. Det er let at prutte om prisen, men husk at tjekke, at WOF og registrering ikke udløber med de samme, da det ellers bliver en sjat penge oveni. Herefter var vi på weekendture med vores nye venner i mange af weekenderne. Til det nordlige Bay of Islands for at svømme med delfiner, til Coromandel og på 21 kilometers vandretur i Ringenes Herre-scener i Tongariro National Park midt på nordøen. Tag et dybt greb i lommen – det er ikke billigt at rejse rundt.

Vores længste eventyr tog vi på i det to ugers mid-semester-break. Her kørte vi over 4000 kilometer med en madras i bagagerummet. Fra Auckland til Wellington, med færgen til Picton og hele vejen ned at sydøens vestkyst med destination mod Queenstown (bungy-jump, rafting og sky diving’ens centrum) og Milford Sound. Turen snor sig gennem smalle og krogede veje, i bjerglandskaber, forbi gletsjere og med billedskøn udsigt over floder og marker med får. Det er uimodståeligt smukt! Man skal dog huske at tanke benzin hver gang man kommer forbi en tankstation. Der kan sagtens være 100 kilometer imellem dem, og man har ikke lyst til at løbe tør midt i bjergene og langt fra alting.

Ovenstående er blot en lille del af, hvad vi har oplevet vores fem måneder i NZ. Alt i alt har vi haft et fantastisk ophold, som får seks ud af seks oplevelsesgode stjerner.

Ps. Her er et par rejsetips til fineste Auckland

• Der er ingen discountsupermarkeder i midtbyen, så forbered dig på at punge ud – særligt for frugt og grønt. En agurk koster 15 kroner.
• Wifi og 3G er ikke det mest velfungerende. Internettet er åbenbart stadig ikke kommet rigtigt til NZ. Vi betalte knap 400 kroner om måneden for et internet af meget svingende kvalitet.
• Hvis du tager klipklappere på i skole, passer du fint ind i klientellet.
• Gå i Academy Cinema hver onsdag og kom i bio for kun fem dollars. Biografen viser lidt smallere film og er virkelig hyggelig.
• Har du lyst til at finde din egen lejlighed, så prøv Quinovic Property Management. Her fandt vi vores. Firmaet er troværdigt, og der er ingen problemer. Det er dog lidt pricy, og vi betalte omkring 370 dollars (omkring 1650 kr.) om ugen for en etværelses lejlighed lige i centrum.
• Hvis du er til cocktails så prøv Everybody’s på Fort Lane. Her bliver din drink mikset med stil, og baren er fyldt med smukke mennesker. Slut aftenen af hos naboen Roxy, der tiltrækker hipster-typer med hang til house-musik.
• Er du mere til shots, så tag på Cassette Nine på Vulcane Lane, der servere alt i tekander.

Af Grith Helene Gregersen.

Postkort fra Auckland

New Zealand har alt. Bjerge, delfiner, papegøjer og fly, du kan springe ud fra. Men Auckland kan faktisk også bryste sig af et ganske fint universitet. Jeg ankom netop som vi skulle indvie en spritny kommunikationsbygning. Nye store auditorier, smukke fællesområder og livemusik i frikvartererne. AUT (Auckland University of Technology) er et pulserende ungdomsuniversitet med caféer, løbeklubber, motionscenter og loppemarkeder. Selv om du går i skole, er det nærmest umuligt at kede dig på AUT.

Jeg havde fire fag på AUT, hvilket man skal have for at blive accepteret som fuldtidsstuderende. Som udgangspunkt kan du som ”undergraduate”-studerende vælge imellem fag fra level 5 til level 7. Level 5-fag er ganske overkommelige, mens der skal arbejdes en del mere på level 7.

Photography er et populært fag blandt udvekslingsstuderende, og det er derfor et oplagt sted at møde studerende fra andre lande. Ingen fotografierfaring er påkrævet. Faget er meget, hvad du selv gør det til. Hvis du vil lære noget, er der gode faciliteter og dygtige underviserer, der kan hjælpe dig på vej.

Visual Communication er faget, hvor du lærer at bruge programmerne Illustrator og Photoshop. Det er et ganske fint fag, jeg vil dog kun anbefale at tage det, hvis du på forhånd har en lille smule kendskab til begge programmer.

Māori Culture & Society er et fantastisk fag, hvor din opfattelse af verden bliver vendt op og ned. Alle tager skoene af og lægger sig på madrasser og lytter til fortællinger om maorikulturen. Underviserne er dygtige og meget engagerede.

Creative Marketplace er et level 7 fag, og du skal stramme ballerne, hvis du skal følge med her. Underviseren står til gengæld til rådighed dag og nat, hvis du skulle have spørgsmål, men der skal læses meget og skrives mange lange essays. Når det er sagt, er det et fedt fag, hvor du har gode muligheder for at forbedre dit engelsk, og din viden om den kreative markedsplads mange freelancejournalister bliver en del af.

Der er mange kommunikationsfag at vælge imellem, men undersøg fagene på de andre linjer, inden du beslutter dig. AUT er et stort universitet og der er enormt mange spændende alternative fag. Det er i det hele taget svært at sætte en finger på universitetet. Der er styr på tingene og de har både dygtige undervisere og en meget velfungerede studenterorganisation, der altid sørger for, at du har noget at give dig til imellem dine fag.

Nogle udvekslingsstuderende vælger at bo på universitets kollegium, som ligger praktisk placeret lige overfor universitetet. Det er dyrt, men det er det også at finde bolig ude i byen. Hvis du ønsker at finde et sted selv, er det en god idé at sætte god tid af til det. Det tager tid, men det er bestemt ikke umuligt.

Det eneste problem ved at studere I Auckland er, at du hverken har tid nok eller penge nok. Selv om jeg kun gik I skole tre dage om ugen, havde jeg slet ikke tid nok til at opleve alt det, jeg gerne ville I New Zealand. Nordøen er fantastisk, sydøen er fantastisk og Auckland er fantastisk.

Det er dyrt at leve, og det er dyrt at rejse rundt. Men det er absolut det hele værd.