Af: Signe Johnsen Damgaard, JOUR 3. sem
Jeg har været i Sydney på UTS på tredje semester (F24) på journalistuddannelsen.
Opholdet har alt i alt været fantastisk, og jeg vil anbefale alle at tage på udveksling. Du skal vælge Sydney, hvis du vil være i en by, hvor der er mange danskere og hvor det er nemt at begå sig. Derudover skal du være klar på at blive max udfordret, hvilket jeg tænker, at du vil blive uanset, hvor du tænker at drage på udveksling. Forskellen i Sydney er bare, at du er meget langt væk hjemme, hvilket blandt andet indebærer en solid tidsforskel, hvilket dog også resulterer i, at du kan ringe hjem med god samvittighed på vej hjem fra byen – det udnyttede jeg meget. Jeg var mest udfordret ift. bolig, økonomi og frygten for de store edderkopper og slanger (her må jeg hellere tilføje, at jeg så ingen af delene inde i Sydney by – kakerlakker og små firben kan du tilgængelig forvente i mange af byens områder).
Det fagelige:
Når du er vant til at gå på DMJX er det en kæmpe omvæltning at blive universitetsstuderende. I de fleste fag (¾ af mine) skal du læse meget, gå til en times forelæsning (mange af dem var online) og gå til én ugentlig og mødepligtig holdundervisning á halvanden time. I de fleste klasser var jeg den eneste udvekslingsstuderende, så du er meget sammen med lokale, men man har som sagt kun en time sammen med dem om ugen, så det var ikke just der, jeg skabte de tætteste relationer. Derudover er mange af dem meget unge.
Jeg havde et fag, der hedder Self and Society. Jeg havde et sociologiforløb i samf a i gymnasiet og det var næsten 1:1 det samme. Det var meget common sense, men egentlig spændende nok – især afleveringerne var spændende. Derudover havde jeg Media Law and Ethics, hvilket minder til forveksling om mediejura med Thomas Pallesen. Jeg synes etik er vildt spændende, så jeg synes, at vi havde nogle spændende diskussioner og afleveringerne var spændende. Derudover havde jeg Strategic Communication. Jeg lærte meget om målgrupper, pr og advertising, hvilket jeg føler var meget relevant – til jer der har haft JIS, så mindede det meget om det! Mit sidste fag var lidt atypisk. Det indebar tre timers sammenhængende holdundervisning og eksaminerne bestod af fremlæggelser og der var mange udvekslingsstuderende. Det var klart her jeg skabte de tætteste (uni-relaterede) relationer. Faget hedder Digital Photomedia. Jeg troede jeg skulle lære mere om at tage billeder, men det var meget photoshopping. Jeg fik lov til at fokusere meget på AI, etikken bag og hvordan man skaber realistiske billeder gennem AI og photoshop. Meget af det var lidt irrelevant for min uddannelse, men det var spændende og sjovt, fordi de andre studerende kom fra alle mulige forskellige fag og de fleste var meget passionerede.
Obs. vær opmærksom på, at flere af fagene kun udbydes i det ene halvår. Jeg var der i foråret, hvilket er deres Autumn session.
Derudover består “eksaminerne” af, at du løbende gennem semesteret afleverer cirka tre afleveringer i hvert fag (enkelte har også nogle små quizzer). Karakteren består så af gennemsnittet af afleveringernes resultater, så ja, du læste rigtigt – der er ingen eksamener, i hvert fald ikke som vi kender dem!!!
Det økonomiske (herunder bolig):
Dagligvarerne er cirka samme pris som i Danmark og samme med alkohol ude. I spiritusbutikkerne er øl meget dyrere end herhjemme, tilgængelig er vin meget billigere. Kaffe på cafeer koster ca 25 kroner :-).
Det er dog helt vildt dyrt at bo i Sydney. Vi bøvlede rigtigt meget med bolig og forsøgte blandt andet at leje en lejlighed på samme vilkår som lokale australier gennem et firma, der hedder Adam Smith, hvilket var rigtigt dårligt, så det vil jeg ikke anbefale. Jeg vil anbefale campus, (hvor det dog kan være svært at få plads + det er først til mølle, så du skal op midt om natten og ansøge, men det er nødvendigt, hvis du vil have en plads) eller at leje gennem flatmates. Ellers kender jeg flere, de bor på et hostel, som er købt af nogle danskere, som hjælper håndværkere med at få job i Sydney, men de har nu åbnet op for, at andre danskere også kan bo der. I kan bare skrive, så kan jeg sætte jer i kontakt med hende, der står for det. Tror det koster omkring 7000 om måneden, men det er standarden, og jeg er rimelig overbevist om, at campus er dyrere faktisk.
Det sjove:
Jeg tog egentligt til Sydney for at møde en masse mennesker fra hele verden – det gjorde alle de danskere, jeg talte med. Dog fandt vi hurtigt ud af, at der er vildt mange danskere i Sydney, og vi havde det så sjovt. Der er danskerbar på Slip Inn, hvor Mary og Frederik mødte hinanden hver den første torsdag i måneden (bliv medlem af young Danes in Sydney på facebook).
Derudover rejste vi meget rundt. Jeg tog bus til Melbourne, Byron Bay og Canberra og fløj til Tasmanien og Cairns, hvilket alle er kæmpe anbefalinger!!! I må endelig skrive eller ringe, hvis I vil høre mere! Derudover var jeg 14 dage på Fiji, som jeg ikke vil anbefale – det kan jeg også fortælle mere om det. Jeg ville egentligt gerne have arbejdet og sendte faktisk flere ansøgninger ud til cafeer, men jeg fik ikke tilbudt noget. Jeg fik generelt et indtryk af, at det var svært at finde et job på student visa og selv de lokale australier, som jeg mødte på uni, havde svært ved at finde job – det havde vistnok også noget med sæsonen at gøre. Men jeg vurderede også på bagkant, at det var rart at kunne tage på små rejser i weekenden og ikke arbejde, fordi der er så mange fede ting, man kan lave i Sydney og omegn, men jeg prøvede jo ikke andet. Ingen af de studerende, jeg hang med, arbejdede.
Det praktiske + gode råd:
- Jeg oprettede en bankkonto ved commonwealth. Det var meget smart ift. husleje og det er det, de bruger som mobilepay – hvilket er smart, når man fx går på markeder + det er gratis. Hvis du opretter, så sørg lige for at få både dansk og australsk telefonnummer koblet på – det gør det lettere at få pengene flyttet tilbage til dansk konto, når du er taget hjem (hvis du fx får et depositum tilbage).
- Havde internet og telefon (esim, så man kan have både dansk og australsk telefonnummer) ved telstra og det fungerede fint.
- Det bliver koldere, end du tror!!
- Brug Anne-Sophie!! hun var virkelig behjælpelig med mange ting!
Mine oplysninger er:
Mail: 31296@dmjx.dk
Mob: 20365969
Skriv eller ring endelig, hvis der er noget, du vil vide mere om , og så er der kun tilbage at sige: gør det!!!