Ryerson University, Toronto

Af Kristoffer Lottrup.

Fire en halv måned i Canadas største by var lige, hvad jeg havde brug for. Det mærkede jeg igen og igen, mens jeg var derovre, og det mærker jeg nu. Opholdet var et afbræk på den gode måde, en mulighed for at lave noget helt andet end journalistik et helt andet sted end på Journalisthøjskolen.

Det var sådan, jeg tænkte, det skulle være, og det var sådan, det blev.

Selvfølgelig giver det god mening at tage på udveksling for at følge journalistiske fag, og jeg havde da også valgt ét, der skulle handle om litterær journalistik – det blev bare aldrig oprettet. Jeg fulgte så et andet journalistisk fag, Journalism’s Best, men det viste sig hurtigt at være alt for introducerende og basalt, så det droppede jeg igen. For eksempel blev begrebet feature introduceret i en af de første lektioner til stor overraskelse for mine medstuderende, der aldrig havde hørt om den form før, ligesom det viste sig, at langt størstedelen heller ikke rigtig havde prøvet at lave et interview.

At man kun kan følge undergraduate fag betyder, i hvert fald på Ryerson, at indholdet i de journalistiske fag umiddelbart ikke er voldsomt udfordrende for en studerende med tre og et halvt års journalistuddannelse bag sig. Måske forholder det sig anderledes på andre semestre, så undersøg det lige selv, men min oplevelse var i hvert fald, at udvalget ikke var det bedste.

Det var det derimod på nogle af de andre fakulteter. Som nævnt havde jeg fra start tænkt mit udvekslingsophold som en mulighed for at snuse til andre fag end de journalistiske, og jeg skal love for, at der var nok at snuse til. Jeg har en stor interesse for politik – især når det handler om

udvikling og tredjeverdensforhold – og jeg valgte derfor at følge fagene Contemporary African Politics og Issues in Third World Politics, som begge var upper level, men stadig på undergraduate niveau. Derudover valgte jeg Politics of the Environment, som var et introfag om verdens miljøproblemer.

I alle fag oplevede jeg rigtig gode og ambitiøse undervisere, der formåede at involvere eleverne og gøre kompliceret stof spændende. Jeg oplevede ikke overraskende en stor forskel på undervisningsformen i forhold til det, jeg har været vant til på Journalisthøjskolen, men det kom jeg nu hurtigt efter. Om alle tre fag kan siges, at læsebyrden er noget større end på DMJX, ligesom man lige skal vænne sig til at skrive akademiske essays og ikke artikler. Mine undervisere var imidlertid meget imødekommende og hjælpsomme, hver gang jeg havde spørgsmål.

Det skal dog også siges, at det godt kan blive lidt ensformigt med tre halvtunge politik-fag, og skulle jeg gøre det om, ville jeg nok bytte et af dem ud med noget helt andet.

Jeg vil dog ikke tøve med at anbefale alle fagene – især Contemporaty African Politics, der har givet mig et helt nyt syn på og indsigt i kontinentet Afrika.

Med blot 10 undervisningstimer om ugen var der heldigvis også tid til at lave mange andre ting, og Toronto er heldigvis en meget spændende by. Helt inde centralt, hvor Ryerson ligger, er byen præget af at være Canadas forretningscentrum, men man skal ikke køre mange stop med sporvognen, før man befinder sig i et af byens mange, spraglede kvarterer, som giver den megen glas og stål masser af modstand. Toronto er ikke fyldt med en masse oplagte turistattraktioner, men er derimod rig på forskellighed. Byen er meget multikulturel og nyt og gammelt er blandet sammen i en herlig pærevælling. Der er mange gallerier, rigtig gode museer, og restauranterne er billigere end herhjemme. Og så er folk simpelthen så venlige og lever i den grad op til rygtet om en særlig canadisk imødekommenhed!

Jeg vil desuden helt klart anbefale, at man selv prøver at finde et sted at bo. Dels virker kollegieboligerne omkring campus både halvdyre og små, og dels virker gennemsnitsalderen på disse til at være noget lavere, end den er på Journalisthøjskolen.

Jeg var af sted med min kæreste, og for os var det ikke svært at finde et sted. Vi brugte airbnb.com og fandt hurtigt en delelejlighed med to jævnaldrende canadiere, der som en yderligere bonus nu er vores nære venner. Det kan helt sikkert godt betale sig at finde bolig selv!

Alt i alt var Toronto det helt rigtige for mig, og jeg kan kun anbefale både byen og universitetet.

Tag af sted!

Monash University, Melbourne

Af Anders Maass Fallesen.

Allerede inden jeg i starten af juli tog af sted til Melbourne, havde jeg vis forventning om, at jeg ville komme til at trives. Jeg havde været i dér før, kendte fire jævnaldrende australiere fra byen og havde ligeledes hørt godt om Monash.

Men der er ingen tvivl om, at jeg har haft et om muligt end bedre ophold, end jeg turde håbe på. Det er en fantastisk by at bo i, og med dens mange charmerende og forskellige forstæder er der altid nye steder at udforske.

Monash IMG_1339

Jeg gik bevidst efter at få mine fag på campus i Caulfield, da der dels var et fint udvalg inden for journalistik og international politik, som jeg er interesseret i, og dels fordi at campus her ligger noget tættere på Melbourne end det store hovedcampus i Clayton. Du skal ved sidstnævnte som absolut minimum sætte 45 minutter af til transporttid fra centrum – ofte vil det dog tage dig over en time at komme derud.

Jeg havde udset mig 6-7 fag inden for politisk journalistik, international politik og australsk kultur og historie og endte med at vælge ’Political Reporting,’ ’Post-Conflict: Justice, Memory, Reconciliation’ og ’Australian Idol,’ som henvender sig til udvekslingsstuderende, der vil stifte nærmere bekendtskab med Australien og dets historie. Niveauet i mine tre fag var på ingen måde skræmmende, og jeg må tilstå, at jeg blev lidt overrasket i særdeleshed i ’Political Reporting’ over, hvor lave forventninger Monash tilsyneladende har til de studerende, og over hvor dovne mange af mine medstuderende var. Ting, som vi på DMJX tager for givet – at foretage kritiske interviews, finde kvalificerede kilder, ikke bare venner og medstuderende, og at overholde formalia – var for en hel del studerendes vedkommende åbenbart ganske svært.

Overordnet var jeg dog glad for faget, primært fordi at der var parlamentsvalg, og at jeg på den måde fik en god indsigt i de australske mediers rolle i valget og det politiske system. Min research til en nyhedsartikel – blandt andet et par interviews med nogle fremtrædende ekspertkilder – kunne jeg desuden bruge til at skrive en featureartikel op til valget og sælge den til JydskeVestkysten.

Monash IMG_8674

Australian Idol var sagt på en pæn måde forholdsvist let at komme igennem, og hverken niveauet eller forventningerne var ret høje. Vil du prioritere det faglige under dit ophold på Monash, kan jeg ikke for alvor anbefale det, men vil du derimod gerne have en helt elementær indsigt i Australiens kultur og historie, samtidigt med at du er sammen med andre udvekslingsstuderende, er det et udmærket fag.

Post-Conflict var helt klart det tungeste fag, jeg havde. Både hvad angår læsebyrden og professorernes forventninger. Det var til gengæld også enormt spændende, og du får for alvor lov at dykke ned i nogle af de mange aspekter af konflikten under Apartheid-styret i Sydafrika, hvordan man til stadig forsøger at forsone sig i Bosnien efter krigen på Balkan og i mange andre postkonflikt-samfund. Faget kan klart anbefales, hvis ovenstående har bare den mindste interesse.

Monash IMG_1419

Jeg var så heldig at have weekend hver onsdag klokken 12.00, og det benyttede jeg naturligvis til at tage på ture væk fra Melbourne, i det omfang min økonomi tillod det. I og med at jeg tidligere havde rejst to måneder rundt i landet, prioriterede jeg steder, jeg ikke havde brugt så meget tid på sidste gang, og jeg kan naturligvis kun anbefale komme ud at opleve så meget som muligt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det er aldeles dyrt at bo i Melbourne og at leve i Australien. Kaffe, grøntsager, transport, alkohol… Det meste koster bare mere end i Danmark, så læg et budget, søg masser af legater i god tid og spar på pengene i starten. På den måde rækker de måske til ture til Tasmanien, Sydney, Fraser Island, New Zealand, eller hvor du nu gerne vil hen.

Jeg havde samtidigt ikke noget fast sted at bo fra midten af semesteret og frem, og ja, det har været stressende og ikke særligt ideelt at skulle flytte rundt fra hostel til en vens sofa og så videre. Men det gav mig råd til at bruge mine penge på at rejse – også mens semesteret var godt i gang. Har du brug for trygge og faste omgivelser og et sted at føle dig hjemme, så lad være med at gøre som jeg. Har du ikke det, så overvej eventuelt at fremleje værelser af kortere varighed, og så udnyt den megen fritid til at rejse rundt i dette fantastiske land. Men det kommer naturligvis også an på, hvad dit skema fra Monash tillader, og hvor længe du er i landet før og efter semesteret…

 

Universitat Pompeu Fabra, Barcelona

Af Michael Alsen Lauridsen.

De lokale kalder os los orgasmus. Og det er vi er, os los erasmusser. Vi er en flok omvandrende transnationale genitalier på jagt efter den næste orgasme – det være sig den fysiske slags, den gastronomiske eller den oplevede (fuck, ham Gaudí var jo for vild, mand eller waaaaow en udsigt, aaaaaah). Erasmus er BIG BUSINESS i Barcelona eller negocios grande, som de siger hernede.

Man bliver fra begyndelsen opfordret til at melde sig ind i en række forskellige Facebook-grupper, hvor du dagligt bliver bombarderet med notitser om aftenens fede arrangement, som du ikke må misse. Inden længe får du endda et par besnærende venneanmodninger fra flotte piger, og bedst som du tror, at de måske har LAGT MÆRKE TIL DIG, og at de VIL I SENG MED DIG, vækker virkeligheden dig, og du opdager, at de bare har tilføjet dig for at kunne bombardere dig endnu hårdere med endnu flere fester, du stadig ikke må misse.

Hvert år kommer der tusinder af Erasmusser til Barcelona, og den slags er der selvfølgelig folk, der forstår at lave lidt dineros på. Og vi er billigt til salg; en omgang fri entre til et kommercielt diskotek på havnen, og så ved man nok, HVEM der står og bunder DE LANGE KULØRTE drinks hele natten, indtil det kun er solen, der kan stå op selv. Og i de tidlige morgentimer kravler vi ned under dynerne med hinanden, og vi hvisker  ’we are erasmus, baby’ i ørerne på hinanden, og næste morgen vågner vi med tømmermænd, men stranden kalder, de ubekymrede timer omgivet af andre ubekymrede unge mennesker under en bagende sol, og med røde næser og ører og nakker bevæger vi os timer senere hjem, hjem til nye festinvitationer, og hey, long drinks på en tirsdag er svært at argumentere imod.

Vi kindkysser på spansk, vi siger ’holá’, de dygtige bryder op med et ’adios’, og midt imellem snakker vi engelsk, undtagen italienerne, der synes at være lige så begrænsede i den verbale kommunikation, som de sprudler i den non-verbale. Som dansker er man noget ældre end de andre europæere, der tilsyneladende har lidt mere travlt med at blive til NOGET, og inden man ved det, sidder man og roder ind på indstillingerne på sin Facebook-profil for at skjule fødselsdato og for at blive HAM DEN GAMLE, og O.K, det er jo ikke en høj pris at betale, og det er faktisk ret nemt at justere.

Fagligt er niveauet temmelig lavt, men okay, det er jo ikke fordi, at de tanker med Oktan Academicá på Oluf Palmes Allé 11, så man kommer sig hurtigt over chokket. Hvis man gerne vil gå igennem semesteret uden at blive sådan RIGTIG udfordret på sit spanske, så er det engelske fagudbud tilstrækkeligt til, at man kan snige sig udenom den slags små forstyrrelser, der skygger for den VIGTIGE og den OPRINDELIGE øvelse med at være fuld alle ugens dage. Til gengæld er fagene på engelsk ganske forfærdelige. Jeg har pint mig selv med fag som DIGITAL JOURNALISM ANALYSIS, JOURNALISM SPECIFIED IN SCIENCE AND HEALTH, PROJECT MANAGEMENT og INTERCULTURAL COMMUNICATION.  Det kunne være godt, men det er det ikke.

Pompeu Fabra opererer nemlig med noget så eksotisk som TRIMESTRE, der i bund og grund betyder, at du skal gå i skole to måneder og bestå dine eksamener i den tredje for at komme igennem. Det er ret overskueligt.  Det betyder så også, at timerne er forjagede og forhastede, og underviserne bærer præg af, at de alt for længe har haft med dovne Erasmus-studerende at gøre, og af samme grund har sat barren så lavt, at man ikke kan undgå at snuble over den.

Udveksling i Barcelona er, hvad man gør den til. Det er nok en god idé at være lidt selvstændig anlagt, så man kan manøvrere lidt uden om de officielle programmer, og så man kan tage lidt ansvar for egen læring på universitetet. De gør det ikke for dig.

Concordia University, Montreal

Af Nanna Apergis.

Jeg har set verdens flotteste solopgang, mens en pukkelhval legede så tæt på kysten, at jeg kunne høre den trække vejret. Jeg har oplevet et temperaturspænd på 70 grader, set udendørs film mellem stjerner og skyskrabere, fodret egern på min altan, og jeg har spist pomfritter med ost og sovs så mange gange, at jeg skammer mig en lille smule. Montreal er fyldt med oplevelser og mærkelige fænomener, og den største udfordring er egentlig at nå så mange af dem som muligt.

Man skal selvfølgelig også gå i skole, og på Concordia University er man bare en af flere tusinde udvekslingsstuderende, der læser på universitetet hvert eneste semester. Derfor skulle man tro, at de havde styr på procedurerne. Det har de ikke. Så kom i god tid før semesterstart og vær forberedt på at bruge en hel del tid på at skaffe din sygesikring, dit studiekort og tilladelser til at tilmelde dig de fag, du gerne vil have.

Mit eneste journalistiske fag var Copy-Editing and Layout, som jeg kan anbefale til alle, der godt kan lide grammatik, men ikke kan lide at lave lektier. Man bliver virkelig god til skriftlig engelsk, hvilket kan bruges i de andre fag, når der skal afleveres opgaver.

Derudover havde jeg et sociologifag, Quebec Society, og et historiefag, Film in History. Undervisningen i Quebec Society består mest af en gennemgang af powerpoints, og hvis man har læst pensum, er der ikke meget nyt. Men jeg er glad for at have haft faget, for det var en god måde at lære om Montreal’s historie på, og så får man et rigtig godt indblik i hele den engelsk-franske konflikt og kultur. Det gør det også meget sjovere at tage til Quebec City og at møde canadierne, for begge dele bekræfter, altså uden at vide det, alt det, du lærer i undervisningen.

Om Film in History har jeg kun en ting at sige: Hold dig langt væk! Læreren var helt absurd dårligt forberedt, filmene var uforståelige, og halvdelen af holdet holdt simpelthen op med at dukke op til timerne, fordi udbyttet var så elendigt.

Concordia har masser af gode tilbud. For eksempel Cinema Politica, der hver uge viser dokumentarfilm fra hele verden, og People’s Potato, der serverer gratis vegetarfrokost på toppen af universitetets hovedbygning.

Universitetet har også en forening for de internationale studerende. Den hedder CISA, og hvis du er typen, der aldrig kom på ferie til Sunny Beach, men stadig drømmer om en tur, så kan du og CISA blive de allerbedste venner. Sammen kan I tage på udflugter og til fester fyldt med røgmaskiner, DJ’s der synger med på alle Rihanna’s største hits, spande med alkohol, bræk på toiletterne og lumre scorereplikker. Jeg satsede mere på canadierne, der er verdens sødeste og mest hjælpsomme mennesker, og på de udlændinge, der har boet i byen i et par år. Det er dem, der kender alle Montreals hyggelige steder. For eksempel Casa del Popolo, der har billige øl og bløde sofaer, Parc la Fontaine, hvor du kan se træerne skifte farve, og Le Depanneur Café, hvor du kan skrive dine opgaver, mens Montreal’s upcoming musikere giver intimkoncert. Der er nye festivaller hele tiden, og hvis man ikke synes, man har råd til at tage i Centre Bell og se hockey hver eneste gang, les Canadiens spiller på hjemmebane, så kan man sætte sig på en af de mange sportscafeer (prøv Bruno Sportsbar i Little Italy) og heppe på Lars Eller sammen med resten af byen.

Derudover ligger Montreal rigtig godt i forhold til andre storbyer. New York og Toronto er kun en bustur væk, og jeg vil helt sikkert anbefale, at man kombinerer et besøg i Quebec City med en tur til Tadoussac, der lever op til alt, hvad man forbinder med canadisk natur og også byder på en hval eller to.

Kort sagt er Montreal helt fantastisk, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage. Så tag af sted! Jeg misunder dig allerede.

Ryerson University

Af Liv Collatz.

Åh, Toronto, jeg savner dig allerede!

At tage til denne by er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort. På både den faglige og sociale front. Jeg havde aldrig været i Canada før, men det blev hurtigt mit nye hjem. Aldrig har jeg mødt så venlige og hjælpsomme mennesker som her! Alle fra grønthandleren til frisøren til ens professor vil hjælpe med ALT. Og det var en af grundene til, at Toronto så hurtigt og smertefrit blev et sted, hvor jeg fik et nyt liv og nye venner, jeg ikke ville hjem fra igen.

Jeg begyndte på Ryerson i september 2013 og gik der frem til december. Efteråret i Toronto er helt sikkert en glimrende periode at studere i, da der er dejligt varmt langt ind i oktober og altså ikke minus 100 grader som om vinteren.

Det blev mig hurtigt klart, at der både er ulemper og fordele ved at være udvekslingsstuderende på universitetet. Fx kan vi fra Journalisthøjskolen kun tage undergraduate-fag, selvom vi er på et højere niveau på vores sidste semester. Dette var en kende frustrerende, men for mig endte det ud i, at jeg simpelthen droppede alle journalistiske fag undtagen fotojournalistik for begyndere (et af de bedste fag nogensinde!). Jeg nægtede at bruge mit semester på at være i klasser, hvor folk aldrig har prøvet at interviewe et menneske før eller ved, hvad en feature er. Derfor søgte jeg mod andre fakulteter, og det blev fantastisk.

Mine tre fag var Introduction to Photojournalism (journalistik), Design and Cultural Diversity (fashion) og Inventing Popular Culture (historie). Alle tre fag var noget af det bedste, jeg længe er blevet lært. Og jeg kan ikke understrege nok, hvor dejligt det var at komme i dybden med noget, der virkelig interesserer en. Så søg nogle andre fag end journalistik! Man kan snildt følge med i alle fagene, selvom man lige skal vende sin tankegang om, når der skal skrives et akademisk essays. Og ellers er underviserne virkelig gode til at tage sig tid til en som udefrakommende.

Med ikke mere end tre fag og tolv timer i skole om ugen er det selvsagt, at der er en hel del fritid at bruge i Toronto. Byen bliver ofte sammenlignet med en lille New York-udgave, og det er heller ikke forkert, men Toronto har ikke de store turistattraktioner (og let’s face it: Ingen byer er som New York). Der er derimod virkelig fede og skramlede kvarterer, caféer, museer, drikke øl-steder og dansesteder at bruge tiden på. Der er en vidunderlig kæmpe sø, Niagara Falls (selvom her er ret Las Vegas-agtigt) tæt på og pæn, pæn natur uden for byen. For mig var det tid til mig selv – hvornår har man sidst haft tid til bare at sidde og læse noget ikke praktik/studie/job-relevant ved vandet?

Jeg ville ikke have fået det samme ud af opholdet, hvis jeg ikke havde mødt de canadiske mennesker, jeg boede hos. Campus-boligerne er små og halvdyre, og beboerne er utrolig unge – jeg var selv 23 år på udvekslingen, og det var gammelt for de andre på Ryerson. Derfor delte min kæreste og jeg en gammel lejlighed i et victoriansk hus med to jævnaldrende lokale i bydelen Parkdale. Igennem dem fandt vi flere venner og fik en stor omgangskreds, mens vi lærte det bedste om byen. Det var enormt lærerigt at komme ind i en anden kultur med dem som indgangsbilletter. Og fantastisk at møde nye mennesker og få stablet en hel ny tilværelse på benene – det var svært at sige farvel.

Der er kun gode anbefalinger af Toronto og Ryerson herfra! Det er let at finde en bolig – vi havde ikke fundet den endnu, da vi tog af sted. Der er masser af tid til at lære byen at kende, have det sjovt og komme helt i dybden med nogle fede fag og den canadiske kultur. Byen er stor og rodet og spændende. Og lektionerne er helt igennem interessante. Jeg kan ikke sige andet end: Tag af sted!

Universitat Abat Oliba

Af Christian Slot og Rikke Gjøl Mansø.

I løbet af vores seks måneder lange ophold i Cataloniens hovedstad, skrev og bloggede vi om vores erfaringer med Barcelona og vores rejser rundt i Spanien. Læs og se billeder af byen og resten af Catalonien på http://chrslot.dk/barcelona. Derfor handler nedenstående mest af alt om skolen.

Forbered dig på en fabelagtig smuk, hyggelig og kulturel by, der altid er livlig – og hvor antallet af små, autentiske cafeer med alskens tapas, cava og vin synes utællelig.

Men forbered dig også på et lidt lavere undervisningsniveau i forhold til DMJX og 17-21-årige medstuderende.

Universitat Abat Oliba er et lille privatuniversitet med 1200 studerende, der ligger 40 minutter (med tog) væk fra bymidten. Journalistlinjen er en såkaldt bilingual degree, der betyder, at de catalanske studerende skal tage et vist antal fag på engelsk. De fleste har dog et meget begrænset engelsk – og det gør desværre også, at Erasmus-studerende og spanske studerende ikke rigtig ses uden for skolen, med mindre man selv er aktivt opsøgende.

Som Erasmus-studerende får du den første måned til at shoppe imellem alle udbudte fag, før du skal beslutte dig endelig. Det skal du! Du finder hurtig ud af, at ikke alle professorer snakker et engelsk, der er til at forstå.

Og finder du endelig et fag, hvor underviseren er perfekt i engelsk, så kan kvaliteten af undervisningen stadig være lav. Langt størstedelen af de catalanske studerende forstår og snakker et rimeligt dårligt engelsk, hvilket ofte resulterer i, at underviseren må bruge tid og kræfter på at sikre sig, at alle forstår.

Vi fortrød en smule, at vi tog fag på 1. år (political science/samfundsfag) og 2. år (graphic design). Vores spanske medstuderende var meget unge, og de to fag var på et fagligt niveau, der ligger en del under, hvad man må forvente på et universitet i Danmark. Vi havde dog også ét fag på 4. år; information enterprise, som var klart det mest inspirerende fag – og det gjorde en klar forskel, at vores spanske medstuderende var lidt ældre. I faget blev vi delt ind i grupper, og så skulle vi – sideløbende med gennemgang af teori – lave en fiktiv start-up inden for kategorien ”information” og lave en udførlig business plan for vores projekt.

Vi har desværre ikke haft så meget at gøre med de spanske studerende uden for skolen, men vi har fået mange venner blandt de andre internationale studerende. Skolen holder et velkomst-arrangement og en række kulturelle arrangementer, hvor man kan komme på byvandring og besøge de omkringliggende byer sammen, men vi har mest af alt lært de andre at kende over øl og drinks på byens mange billige barer.

Som du kan se på vores blog, så er Barcelona et mad-paradis. Gode (og billige!) grønsager, frisk fisk og kød findes i alle afskygninger på talrige autentiske markeder flere steder i byen.

University of Amsterdam

Af Marie Torp Christensen.

FAGLIGHED I EN AF EUROPAS HYGGELIGSTE BYER

”Du siger til, hvis min røv bliver helt flad – ikk?”. Min veninde grinede og svarede ”lige over”. Jeg tror aldrig, at jeg har læst så meget i mit liv, som på mit udvekslingssemester. Men det er har ikke gjort noget, for jeg har specialiseret mig i lige det, som er allermest interessant.

Amsterdam er nok en af Europas smukkeste byer. De kilometerlange kanaler, de gamle huse og smalle gader. Det er næsten umuligt ikke at bumpe ind i et hyggeligt kvarter – især, hvis man lige bevæger sig lidt væk fra de helt store pladser. Og midt i den gamle bydel ligger størstedelen af University of Amsterdam.

Kurser før by

Hver morgen cyklede jeg gennem Amsterdams smalle gader for at komme i skole, i frokostpausen sad jeg med benene ud over kanten og langs kanalerne. Men meget af min tid foregik også på læsesale med en kaffekop i hånden. Jeg valgte University of Amsterdam som destination på baggrund af deres kursuskatalog og ikke lokaliteten i verden. Heldigvis fik jeg en ny yndlingsby med i købet af fagpakken.

Bedre forståelse for verden

Jeg valgte fagene Introduction to Development Studies og Introduction to Conflict Studies. Begge fag, som jeg varmt vil anbefale, hvis interessen er den vej. Selvom, jeg har arbejdet med udviklingslande og fattigdomsbekæmpelse i min praktiktid gav Introduction to International Development mig et historisk, teoretisk og emnemæssigt indblik i de større tanker både bag udvikling og i det politiske spil. Introduction to Conflict Studies var mere et long-shot. Det viste sig hurtigt, at det var det helt rigtige valg. Kurset har givet mig en meget større forståelse for de samfundsmæssige strukturer, som leder til konflikter, derudover beskæftiger kurset sig også med alle dele af en konflikt fra optrapning til militære interventioner.

Gældende for begge kurser er, at de fylder 12 ECTS. Det indebærer en forelæsning om ugen, samt en klasseundervisningsgang hver uge, samt en midtvejs- og en sluteksamen. Og selvom, at begge fag krævede meget af min tid, så ville jeg ikke have været dem for uden.

Den er ikke flad

Hvis du vælger Amsterdam som din udvekslingsdestination skal du være forberedt på, at læse og sidde godt på røven. Men der er også plads til at gå ud og nyde byens mange fede undergrundssteder, lede efter lopper om lørdagen og spise pomfrits og friturestegt ost med dine nye venner. ISN Netværket i Amsterdam er meget udviklet, de holder fester hver onsdag, nogle gange også om lørdagen, samt arrangerer ture til resten af Holland. Derudover er det dem, som arrangerer introduktionsugen inden studiestart, som jeg stærkt vil anbefale at deltage i, da den giver mange bekendtskaber hurtigt og lige fra starten.

Min røv er ikke blevet flad af at være på udveksling, men min viden er blevet større og mere kritisk, og så har jeg fået nye venner og en masse gode oplevelser med mig hjem.

Hong Kong Baptist University

Af Fie West Madsen.

Få alt i en i Hong Kong

Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg ville til Hong Kong på udveksling. Både fordi, jeg gerne ville langt væk fra Danmark og langt væk fra det velkendte og vestlige, men også fordi, Kina bliver stadig vigtigere, og jeg havde kun en meget begrænset viden om Kina og Asien i det hele taget. Noget, jeg gerne ville lave om på. Og så gjorde det jo kun det hele bedre, at Hong Kong har et dejligt varmt klima og er lige i smørhullet af Asien, et godt udgangspunkt hvis man vil rejse rundt.

Jeg havde fire fag på Hong Kong Baptist University, to i den kreative ende: Studies in Hollywood Cinema, hvor vi lærte om Hollywoods historie og med fokus på Hitchcock så en masse gamle Hollywood-film, og The Art of Creating Stories, hvor vi arbejdede med at skrive digte, memoir, noveller og analysere kendte noveller. Derudover havde jeg to politiske fag om Kina: China and the world og Government and Politics of China, som lærte mig om henholdsvis kinesiske relationer til resten af verden og kinesisk indenrigspolitik og politisk historie. Fagene har været af svingende kvalitet, men har alle lært mig en masse, og det har været rart med et mix af lettere, kreative fag og så de politiske som var noget sværere. Men selv om de politiske fag var tunge, er det også dem, der har givet mig mest ny viden.

Det var dog den kulturelle og sociale oplevelse, der fra begyndelsen var hovedårsagen til, at jeg ville på udveksling, og her har Hong Kong og Hong Kong Baptist University ikke skuffet mig et sekund. Som by er Hong Kong en helt overvældende storby, hvor du kan købe, se og gøre alt. Men det, der især overraskede mig, var naturen som byen også gemmer på. Hong Kong er omringet af bjerge og små øer med de smukkeste landskaber og strande, og i weekenderne tog vi tit på vandreture eller camperede på en strand. Kulturen i Hong Kong er noget for sig, fordi byen på en og samme tid er utrolig moderne og vestlig med alle de butikker, barer, diskoteker og restauranter, du kan ønske dig, men også enormt kinesisk. Flere områder af byen – blandt andet Kowloon City, hvor jeg boede, var meget kinesisk præget og her mødte man mennesker, som ikke nødvendigvis mestrede engelsk. Den ene dag spiste man klassisk hotpot med de kinesiske piger fra skolen, og den næste gik man rundt i Soho, fyldt med engelske og franske barer og dertilhørende engelske og franske finansfolk over det hele. Et af mine absolut favoritsteder var Mong Kok, kun tre metrostop fra HKBU og verdens mest befolkningstætte sted. Her var altid sort af mennesker, og man kunne købe komave, nye Nike Sneakers og alverdens fake varer på Lady’s Market.

Jeg blev aldrig træt af byen og alt det, den kunne byde på. Men det, der for alvor har gjort mit ophold helt fantastisk, var alle folk på campus og den helt særlige atmosfære der. Alle os udvekslingsstuderende boede på campus i forskellige halls, og fordi vi ikke var mere end ca. 230 udvekslingsstuderende, var vi alle som en lille familie. Man mødte altid nogle foran kantinen eller på Starbucks, fordi miljøet ikke var større, og HKBU er et af de mindre universiteter i Hong Kong med kun 8000 elever. Jeg var både med i et mindre band formet af udvekslingsstuderende og tog selvforsvarskursus med en blandet flok hver torsdag. Derudover var jeg også så heldig at have en rigtig sød og lokal roommate, som lærte mig om Hong Kong fra en helt anden vinkel og samtidig var sød til at hjælpe med alle praktiske problemer, jeg havde. På min gang arrangerede min hall tutor også tit fællesaktiviteter som cykeltur, månedlig middag og andet, så der var rig mulighed for at være sammen med de lokale og lære hinanden at kende. Ud over oplevelserne i Hong Kong, kom også alle de mange rejseoplevelser og Hong Kong er et perfekt udgangspunkt for at rejse rundt i Asien. Selv var jeg i Taiwan, Beijing, Zhangiajie i sydkina og El Nido på Filippinerne. At opleve mainland China var klart en af de største oplevelser, fordi alt er så anderledes fra de normer og kulturer man kender, selv sammenlignet med Hong Kong er Kina noget helt for sig.

Der kom hurtigt et enormt tæt sammenhold mellem de udvekslingsstuderende, og det var aldrig noget problem at finde nogle at rejse med, og selv om folk hurtigt fik deres mindre grupper af venner, blev alle ved med at være åbne, og invitere alle med til alt. Jeg tror, at den intime atmosfære på skolen og den forholdsvis lille gruppe af udvekslingsstuderende har haft meget med det at gøre. Jeg har fået venner, viden og oplevelser for livet og er så taknemmelig for, at jeg valgte Hong Kong og HKBU. Jeg har kun et råd: Tag afsted. Du vil absolut ikke fortryde det.

San Fransisco State University

Af Niklas Rehn.

San Francisco: Udnyt friheden til fulde.

Skemalægningen kan spille en vigtig rolle i dit udvekslingsophold.

Gæsterne ankommer sidst på formiddagen. De er inviteret til barbecue og amerikansk fodbold i lejligheden, som jeg deler med min amerikanske roommate og hans brasilianske kæreste. Efter San Francisco 49’ers har færdiggjort deres opgør i NFL, og de urimeligt store mængder mad er konsumeret, står den på en omgang frisbeegolf og baseball.

Nogenlunde sådan kan mange af mine søndage beskrives under mit ophold på San Francisco State University i efteråret 2013.

På forhånd havde jeg gjort op med mig selv, at de tre vigtigste ting under opholdet var at opleve USA, møde en masse amerikanere og få en indsigt i det amerikanske samfund.

Nu er opholdet så ved at være slut, og jeg har opnået mine ønsker med opholdet. Årsagerne hertil er mine egne valg i processen. Jeg fik, før jeg tog herover, muligheden for at bo med to lokale, der gerne ville inddrage mig i deres liv, hvilket blandt andet har ført til Thanksgiving med amerikanere samt de førnævnte søndagsaktiviteter. Dernæst spillede valg af fagene på San Francisco State University også en stor rolle. Jeg lagde min undervisning tirsdag og torsdag med seks timer begge dage. Den beslutning gav mig lange weekender uge efter uge, og den tid har jeg så benyttet til at rejse rundt i Californien og øvrige dele af USA. Valget af fag som Malcolm X og American Politics gav mig derudover en faglig indsigt, der supplerede mit indtryk af USA uden for skolen.

Ovennævnte er oplistet for at understrege min vigtigste pointe omkring et udvekslingsophold. Selv om det kan virke åbenlyst, så er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvad du vil opnå med udvekslingsopholdet. Altså vil du rejse og opleve en masse, er du primært af sted grundet det faglige, eller vil du primært styrke et internationalt netværk. I den henseende kan valg af fag og antallet af rejser selvfølgelig spille en stor rolle. Det betyder naturligvis ikke, at du skal planlægge alt på forhånd eller være lukket omkring de muligheder, der byder sig.

Hvad angår San Francisco, så kan jeg kun anbefale byen og universitetet. Skolens faglige niveau er ikke uhyggeligt højt, men der er god mulighed for at finde interessante fag.

Nedenfor har jeg oplistet en del af de oplevelser, som jeg har haft uden for skolen, så eventuelle læsere kan få et indtryk af, hvad der er muligt at nå ved siden af skolen.

Steder: San Diego (to gange), Las Vegas, New Orleans, Napa Valley, Hollywood/Los Angeles.

National-/statsparker: Yosemite, Grand Canyon, Bodie, Zion, Valley of Fire.

UTAS Tasmanien

Af Louise Engelst.

Tasmanien: Australiens gemte perle

Rejser du til Australien udelukkende for sol, sommer og storbyferie, så er Tasmanien det forkerte sted. Drømmer du til gengæld om et gudesmukt sted at opholde dig, mens du får kompetent undervisning, masser af indtryk og oplever Australiens mindste statshovedstad, så er Tasmanien lige stedet.

Den første uge på skolen er kun for nye elever, så man i ro og mag kan lære at finde rundt samt prøve at holde styr på en brøkdel af de mange navne man støder på. Ugen er mest til for det sociale aspekt, da universitet ikke just er et af verdens største.

Hvad angår bolig fandt jeg et sted gennem skolen: Mount Nelson Villas. Her deler fire til fem unistuderende en lejlighed, hvilket fungerer fint. Det er dejlig tæt på skolen, blot fem minutter ned ad bakken. Desværre er der noget om, at det er MOUNT Nelson man bor på, turen hjem kan være ret ond for ens lårmuskler.

Jeg havde lidt problemer, da jeg skulle vælge fag. Jeg ville gerne vælge journalistiske fag og et enkelt foto, men de fleste var enten langt under niveau for 8. semester på DJH eller var ikke til rådighed i dette semester.

Jeg valgte fagene Photography 1, Media Ethics og Fictions of History, hvilket jeg er glad for. De to første fag er super spændende med engagerede lærere,  kvalificeret undervisning og lærerige opgaver. De to hold kan ikke anbefales nok. Især Dr. Nicola Goc fra Media Ethics er værd at opleve.

Fictions of History var mest for min egen vindings skyld, og det var et okay fag. De forskellige undervisere til foredragene var yderst dygtige, men da resten af undervisningen var baseret på klassediskussion, og der kun var tre-fire der deltog aktivt, kunne det godt være lidt langtrukkent.

Tasmanien er dog langt mere end blot god undervisning. Naturen er skræmmende smuk med bjerge, klipper og vandfald, og er man frisk på at hike, er øen helt fantastisk. Jeg boede i Hobart, som er mindre end Aarhus, men charmerende med masser af hyggelige butikker, søde mennesker og marked hver lørdag. Mit eneste problem med Hobart er den offentlige transport, der er nærmest ikke eksisterende – og det kommer fra en nordjyde, der er vant til få busser. Men udover de få busser har jeg kun positive ting at sige omkring Tasmanien og Utas. Det er helt klart et besøg værd.

P.S.

Falder du i snak med den ældre del af befolkningen, og de opdager, du er fra Danmark, kan du godt forberede dig på at høre en historie eller to omkring kronprinsesse Mary. Hende er de ret stolte af.

 

City University London

Af Astrid Bruun Bonnen.

”Look right” eller ”look left” – sådan står der ved de fleste fodgængerovergange i den engelske hovedstad London for at minde turister eller nytilflyttere om, at de i England kører i den forkerte (eller rigtige – afhængig af, hvem du spørger) side af vejen. Og denne venlige påmindelse er faktisk et meget godt billede på den engelske høflighed og venlighed. Noget, man mærker med det samme, man kommer til byen.

Jeg har været i London mange gange før – både som turist, men jeg har også boet der tidligere – så jeg føler mig meget hjemme, når jeg genser de røde dobbeltdækkerbusser, eller når jeg går over Waterloo Bridge og nyder synet af den enorme by, der strækker sig, så langt øjet rækker. Men jeg har aldrig læst på et universitet før – hverken i Danmark eller i et andet land – så det var med en vis portion spænding krydret med lidt nervøsitet, at jeg en septemberdag havde første dag på City University. Hundredvis af nye ansigter mødte mig, og man opdager hurtigt, at man ikke er den eneste ikke-englænder. Langt fra. Hele verden er repræsenteret på universitetet, og man får medstuderende fra hele verden. Jeg selv gik på hold med studerende fra både USA, Kina, Frankrig og Australien.

Efter en introuge, hvor man har mulighed for at lære stedet lidt at kende, starter undervisningen. Jeg havde tre forskellige fag: Visual Journalism, som er et fotofag, og Political Scandals and the British Media, som er et fag om skandaler i den britiske politik, var begge var en del af journalistlinjen. Derudover havde jeg også faget New Media Challenge, som er et sociologifag. Alle tre spændende på hver sin måde.

På grund af de mange nationaliteter, der er repræsenteret blandt de studerende, er der rig mulighed for at lære folk fra andre lande og kulturer at kende. Skolen er stor, og der er altid masser af mennesker og liv på universitetsområdet. Der er flere pubs tæt på skolen, hvor man kan mødes og nyde en pint, og har man mange lektier, man skal lave, kan man også benytte skolens lokaler til det hver dag gennem hele ugen – skolen er åben i weekenderne også, og selv i de sene aftentimer kan man bruge skolens bibliotek – der breder sig over flere etager – til studiearbejde.

Jeg havde undervisning tre dage om ugen, så studierne optager langt fra alt ens tid, hvilket giver en rig mulighed for at udforske den fantastiske storby, man for en stund er bosiddende i. For London er en by, der har alt, og det er kun op til en selv, hvad man vil have ud af sin tid. Og der er noget for alle: Fra farverige og livlige Camden Town, hvor det kæmpe, overdækkede marked – de såkaldte ”stalls” – er åben hver weekend, og hvor det vrimler med skæve personligheder til det hyggelige Portobello Road, hvor både turister og englændere kan handle i de små boder, hvor man kan købe alt fra antikviteter og lædervarer til porcelæn og frisklavet paella. Hver del af byen har sin helt egen charme, og man skal bare hoppe på tuben og køre ti minutter, før man er i et helt nyt område. Uanset om man er til markeder og loppefund, eller man er til stormagasiner og Gucci og Chanel, om man er til pub og store fadøl, eller man er til five’o’clock tea og porcelænskopper, så har byen det hele. Og man skal virkelig unde sig selv at opleve alt. Hvis man vil være lidt på forkant, så planlæg lidt hjemmefra, så man ved lidt om, hvad man gerne vil se. For byen er stor, og det tager tid at komme rundt! Men London er fantastisk, og der ligger en masse oplevelser og venter på en!

Når alt dette er sagt, og man er begyndt at glæde sig til livet i London, så er der også nogle praktiske ting, man skal have styr på, inden man sætter sig ind i flyet med kurs mod England. Derfor vil jeg slutte med nogle gode råd.

1: Vær klar over, at det ikke er sikkert, du kan få de fag, du har ønsket hjemmefra. Jeg ønskede tre fag, men det viste sig, at det kun var ét af dem, der var skemalagt. Og det fandt jeg først ud af fire dage inden studiestart. Så hvis du har tid, så tag ud til City, inden undervisningen starter, og få alt det praktiske på plads.

2: Det er DYRT at bo i London! Vær forberedt på det. Almindelige forbrugspriser som mad og dagligvarer matcher danske priser meget godt, men transport, bolig osv. får det hele til at løbe op, så vær klar på, at det koster en del penge at bo i den engelske hovedstad.

3: Vær i god tid med at søge bolig. Tilmeld dig diverse Facebook-sider for danskere i London – måske du kan være heldig med et boligopslag her. Ellers så søg efter studenterboliger og lignende. Jeg selv fandt ikke noget hjemmefra, så jeg startede på et hotel, og så fandt jeg noget efter den første dag.

4: NYD DET! London er fantastisk! Intet mindre.

Er der andre spørgsmål, er du velkommen til at skrive til mig på astridbruunbonnen@gmail.com.

RMIT Melbourne

Af Cathrine Mogensen.

RMIT (Royal Melbourne Institute of Technology ) ligger midt i Melbourne. De fire måneder, jeg var på udveksling der, var fantastiske, og jeg kan klart anbefale det.

Melbourne er virkelig skøn og er kåret til verdens bedste by at leve i. De mange parker, Yarra River, den hippe bydel Saint Kilda, stranden, skyskrabere, og glade indbyggere fra hele verden, gør, at man aldrig bliver træt af at bo der. Da mit jetlag gik væk, forelskede jeg mig med det samme i Melbourne, og efter jeg havde vænnet mig til, at kørsel foregår i venstre side af vejen, tog jeg på opdagelse rundt i byen på cykel, og jeg nåede aldrig at se det hele, så meget er der at opleve.

Jeg trådte ind på City Campus på Swanston Street midt i Melbourne til introdagene i juli, uden at kende en eneste person. Allerede mens jeg ventede på, at dagen skulle starte, lærte jeg en del af de andre udvekslingsstuderende at kende, og fra den dag lavede vi et væld af ting sammen rundt i byen og på campus, så der var ingen grund til at tro, at man ville blive ensom down under. RMIT har hver dag aktiviteter af den ene og anden slags, som man kan være med til, så det gælder bare om at holde sig til. Man kan blive medlem af en masse klubber. Man kan blandt andet  lære at surfe og klatre, spille australsk fodbold, tage med på udflugter, feste, og har man en bestemt hobby, er der sandsynligvis også en klub for den. Derudover kan man være sammen med alle de mange andre udvekslingsstuderende.

Mulighederne er mange, når man skal vælge fag på RMIT. Det gælder dog om at være hurtigt ude og tilmelde sig fagene i god tid online, da pladserne bliver hurtigt fyldt. Gør det gerne allerede inden introdagene, så kan du også være med til at bestemme, hvilke dage, du helst vil have undervisning. Jeg endte med at prøve en del forskellige fag og droppede så dem, der var mindre spændende. Jeg endte med at have tre fag, og man skal tage 3-4. RMIT er et meget praktisk orienteret universitet. Det var lige mig, og sikkert de fleste fra DMJX. Flere af underviserne arbejdede selv i branchen, og det gjorde undervisningen rigtig spændende og vedkommende.

I forhold til bolig havde jeg været heldig at finde et værelse hjemmefra hos en australsk fyr i Carlton North.

Det kan godt være lidt svært at finde noget i Melbourne, men alle, jeg kender, fandt noget efter ganske kort tid.

Facebookgruppen Young Vikings i Melbourne er god, hvis man vil spørge om det ene eller andet. Gennem gruppen mødte jeg bl.a. flere fastboende danskere i Melbourne.

Får man skemalagt sin undervisning nogenlunde, så er der også masser af muligheder for at tage på opdagelse rundt i Victoria. Great Ocean Road, Phillip Island, Wilsons Prom og The Grampians skal ses, ligesom man helt sikkert skal surfe.

Sørg for at nyde semesteret. Tiden kommer til at flyve af sted.

 

DIT Dublin

Af Karna Bunk Jensen.

Her kommer en virkelig ærlig guide til Dublin, som lige kan fortælle dig alt, der er utroligt vigtigt for enhver at vide om byen og universitetet, der ligger der.

Jeg har nemlig tilbragt sidste halvdel af 2013 på Dublin Institute of Technology (DIT) i Irland. Her har jeg læst fagene Audiences, Scriptwriting og Irish Cultural Studies. Audiences var meget lig den Medieteori, vi udsættes for på starten af 6 semester, så det var cirka lige dele interessant og udfordrende.

Scriptwriting var såmænd meget spændende, men nu var underviseren ikke vildt begejstret for at undervise, så i stedet så vi Thelma og Louise og en hulens bunke dokumentarer om scriptwriting, og til sidst blev hun vidst fyret, fordi skolen syntes, det var lidt dvaskt af hende.

Og Irish Cultural Studies – den sorte hest, som jeg ikke gav meget for til at begynde med, vidste sig at blive det mest givtige fag overhovedet, simpelthen fordi underviseren var enormt engageret og kunne fortælle nogle hårrejsende historier om katolicismen i særdeleshed.

Med andre ord KAN det faglige udbytte garanteret blive rigtig godt.

Men, jeg vil altså være ærlig og sige, at Irland også har testet min tålmodighed. Landets uskrevne motto må være ‘det løser sig sikkert af sig selv’, hvilket er ekstremt irriterende, når det helt sikkert ikke gør det. Særligt skolen havde jeg problemer med i begyndelsen af semesteret, som da fx fagkoordinatoren ansat til at tage imod de skandinaviske studerende var blevet opsagt uden varsel inden sommerferien, og ingen var klar over, at jeg eksisterede. Her er et uddrag fra et brev, jeg sendte jeg til skolen i Aarhus, og når jeg læser det nu, kan jeg se, hvor skingrende skør, jeg var ved at blive;

‘desværre er selve oplevelsen ved at være erasmus-student i et nyt land blevet overskygget af, hvad der herfra umiskendeligt ligner en alarmerende inkompetence, der, bred, høj og tyk som en mur virker ganske uigennemtrængelig’

og;

‘jeg er på nuværende tidspunkt er begyndt at danne et nydeligt rektangulært mønster i panden fra den mur, jeg bliver ved at løbe ind i.’

Men her fire måneder senere er der kommet styr på tingene, næsten helt af sig selv, og Irlands ekstremt afslappede attitude har garanteret gjort mig godt. Det kan jo også være, at DIT tager sig en anelse sammen inden næste hold udvekslingsstuderende ankommer.

Og nu til det sjove: Irland er så fed. Og Dublin er fantastisk. Enhver, der elsker at løbe ud over grønne enge og danse med skæggede, fiolspillende mænd, vil elske det.  Naturen og byen er så utroligt smuk, og det samme er de virkelig åbne og snakkesaglige irere (indeni), og faktisk har jeg haft det så vidunderligt på den skønne ø, at jeg bliver og skriver min bachelor herfra i foråret.

Alle fra mine klassekammerater til dem, jeg har mødt rundt omkring til folk-sessions og alt muligt andet spøjst, har været de mest fantastiske bekendtskaber, så det er et af de lande, hvor man hurtigt lærer rigtig mange nye mennesker at kende, hvis man vil. Derudover kan man spille rugby her for skolens hold (det gjorde jeg, og det synes jeg også, at du også gøre), og der er KÆMPE sæler i havet, som kommer helt tæt på kajen, og vilde geder og vandrestier, og lækre pints og hyggelige pubs og alt muligt andet.

Så, jeg fortryder absolut ikke mit udvekslingsophold, tværtimod, og skulle jeg på et tidspunkt blive nødt til at forlade landet, vil jeg savne det afsindigt meget.

 

Venlig hilsen

Karna

Murdoch University

Af Jakob Gyldenberg Steffensen.

Jeg læste på Murdoch University i vinterhalvåret 2013, og det var et godt ophold. Jeg har ikke hørt om nogen, som ikke kunne lide deres udvekslingsophold, så i stedet for at skrive side op og side ned med ros, følger her min liste over 10 gode råd/ting, man skal være opmærksom på.

1.Jeg havde på forhånd læst og fået af vide, at det var dyrt i Australien, men jeg tænkte, at det ikke kunne være så slemt. Det var slemt. Ofte når du kigger på priserne på ting, ser det ikke så slemt ud, men alligevel løber det hurtigt op. Især når man samtidig er på udveksling, hvor man bruger flere penge på at rejse og så videre, end man ville have gjort derhjemme. Det er især dyrt at gå i byen. Perth er efter sigende dyrere end Sydney og Melbourne, og efter at have været i de to byer en uges tid, vil jeg vurdere, at det godt kan passe. Det er ikke noget, der skal afskrække folk fra at tage til Perth, men jeg mener, at det er noget man skal være opmærksom på, inden man tager afsted.

2.McDonalds og Burger King (som hedder Hungry Jacks i Australien) er af en eller anden grund noget af det eneste, som er billigere end herhjemme, så det kan godt anbefales at besøge de steder.

3.Der er rigtig meget socialt for udvekslingsstuderende, og for at få mest ud af det, anbefaler jeg, at man bor i Murdoch University Village, så man er tæt på det hele. Godt nok er det noget dyrt og et godt stykke fra centrum, men jeg synes klart, det er det værd. Det er også rigtig rart at kunne gå til og fra undervisning, især hvis man har længere afbræk i løbet af en dag.

4.I forlængelse af dette er der også en masse introduktionsarrangementer for udvekslingsstuderende og arrangementer for beboere i Murdoch University Village. Jeg anbefaler, at man deltager i så meget af dette som muligt. Der bliver også arrangeret en uges tur ud i outbacken, som jeg helt klart mener, at man bør deltage i. Synes ikke selv det lød videre ophidsende på forhånd, men var helt klart et af højdepunkterne på turen, og jeg talte med flere, som syntes det samme.

5.Det er svært at sige noget generelt om det faglige. Jeg oplevede, at flere af de fag, jeg havde, var på et meget overkommeligt niveau, mens jeg talte med andre som havde oplevet det modsatte, så jeg tror, det kommer meget an på, hvad man vælger.

6.Aldersgennemsnittet virkede til generelt at være lavt. De fleste udvekslingsstuderende var i starten af tyverne, og i de klasser, jeg havde, var alderen endnu lavere. Det var ikke noget, jeg rigtig tænkte over, men kan måske være relevant, hvis man selv er oppe i 30erne.

7.Hvis man er dernede i vinterhalvåret, er det koldere end forventet. Jeg blev nødt til at købe flere trøjer og lange bukser, da jeg kom derned. Det blev dog hurtigt bedre, så man kunne gå i shorts og t-shirt, men badevandet nåede eksempelvis aldrig at blive helt behageligt, mens jeg var der. Også en god idé med en regnjakke.

8.Pizzaerne i Australien smager for det meste forfærdeligt og har en underlig sød smag. Der findes dog ok steder, man generelt skal man proceed with caution.

9.Jeg anbefaler klart, at man tager ind og ser en eller flere AFL-kampe, hvis man kan lide sport. Det er meget underholdende.

10.Hvis man går i byen i Australien, skal man være opmærksom på, at personalet er meget strikse. Der skal ikke meget til, at man bliver smidt ud eller bliver nægtet at komme ind, hvis de mener man er for fuld/ikke pænt nok påklædt. De fleste steder stopper også med at lukke folk ind efter kl. 24, så hvis du går udenfor efter midnat, kan du risikere ikke at kunne komme ind igen.

Charles University, Prag

Af Kim Basse.

At fortælle en tjekkisk frisør, der ikke taler engelsk, hvordan man gerne vil klippes, kan være udfordrende, og resultatet kan være overraskende. Lige så overraskende, som hvis man rent faktisk møder en tjekke, der taler engelsk.

Prag er en smuk by. Det er en by med mange muligheder, seværdigheder og tilbud. Men det er også en by med mange udfordringer, og det er vel det, der gør den mest interessant.

Ofte er det kun omkring universiteterne, at tjekkerne taler engelsk, og selv her kan niveauet ofte være overraskende lavt og til tider decideret uforståeligt – også blandt underviserne. Det kan derfor være en god ide at tilmelde sig en masse fag til at starte på, for at se hvordan niveauet er. Efterfølgende kan man altid framelde sig de overflødige fag igen og tage dem, man synes bedst om.

Af den årsag kan det også være til stor hjælp at tilmelde sig Charles Universitys budy-program. Med sin tjekkiske budy i hånden bliver alting generelt meget nemmere, og de udgør tit en guldgrube af tips og tricks, og frem for alt taler de tjekkisk, så man slipper for at få hovedet bidt af, når man møder skrankepaverne med sit gebrokne engelske og vil købe sit turkort til metroen.

Det er ikke fordi den tjekkiske folkeånd er fjendtlig. Den er bare heller ikke decideret venlig, og spørger man sig frem, får kommunismen oftest skylden. Selv et kvart århundrede efter jerntæppets fald, kaster fortiden stadig lange tunge skygger. Frygten for stikkere, hemmeligt politi og partistøtter har gjort tjekkerne forsigtige, og selvom den unge generation er mere åbne, er der lang vej endnu.

Tjekkiet er i det henseende et interessant land. Ved parlamentsvalget i oktober erobrede kommunisterne 15% af stemmerne, hvilket gjorde dem til landets tredjestørste parti. Det kan virke paradoksalt, når man ser på historien, men korruption og politikerlede har fået mange, specielt ældre, til at søge tilbage til ‘de ordnede forhold’, som herskede under kommunismen.

Landet er et grænseland mellem Øst- og Vesteuropa og absolut et af de ”pænere lande”, når det kommer til korruption, men man skal ikke være i tvivl – de har lært alle fiduserne. Europas baggård ligger en spytklat fra Tjekkiet, og det er bestemt interessant at se, hvordan de fortolker friheden i EU.

Hvis man har et minimum af interesse for, hvad der sker på den politiske scene, er Tjekkiet derfor et rigtig godt sted at tage hen. Dels møder man mange nationaliteter, der er med til at udvide ens horisont, og dels ligger Tjekkiet rigtig godt placeret centrat i Europa, så det er nemt og billigt at komme rundt. En returbillet til Budapest kan eksempelvis købes for 250 kr. igennem busselskabet Student Agency, ligesom overnatning på hostels i byen også bare er et greb i lommen.

Gider man ikke det der politik, er der et hav af gode barer, hvor øllene ikke koster mere end 10-15 kroner for en halv liter fra fad. Tjekkiet er pilsnerens hjemland, og generelt har øllet en rigtig god kvalitet, og man bliver nemt plakatfuld. Søger man lidt væk fra centrum er barerne oftest bedre end på indre Nørrebro, og hvis man er til det kreative, rustikke og slidte, kan bydelen Zizkov klart anbefales.