Monthly Archives: January 2017

Monash University

Monash University, Melbourne

Leave a comment

Af Benjamin I. Kastberg (journalist)

G’day, mate! Først og fremmest: Tag til Melbourne, det er en helt igennem fænomenal by at leve og studere i!

Jeg tillader mig at gøre det nogenlunde langt, da jeg går ud fra – siden du læser dette – at du er interesseret i at høre en masse om Australien og Melbourne, men også gerne vil underholdes. Så det vil jeg prøve på.

Om Melbourne – Australiens kulturelle hovedstad

Mange kender Sydney på grund af store attraktioner som Operahuset, broen og Bondi, men trods Melbournes størrelse og indflydelse på det Australske samfund tilbringer byen et liv i mere eller mindre komplet uvished hos det globale samfund. Og det er uforståeligt, når man selv har boet her. For byen har alt, hvad man kan forlange af en storby på godt fire millioner indbyggere. Melbourne kan betragtes som Australiens hovedstad for mode, sport, kulturelle oplevelser og kaffe. Ja, det er rigtigt. Melbournianere elsker deres kaffe, og de har kun hovedrysten til overs for Sydney, hvor livets fortræffeligheder handler mere om en god sejltur eller lange dage på stranden end ordentlig kaffe. Melbournes restaurant- og caféliv er meget rigt, og madoplevelser er der nok af. Byen er en blanding af mange nationaliteter – især asiatiske – hvilket giver bylivet et særligt præg. Men selvom byen er fuld af mennesker, er den tryg at opholde sig i. Og den offentlige transport fungerer godt (og er ret billig).

Personligt vil jeg beskrive Melbourne som en krydsning mellem New York og København. Den har NYC’s skyskrabere, travlhed samt utallige centre med verdens største modebutikker, og så har den Københavns afslappede café- og restaurantstemning med gode madoplevelser og afslapning ved vand og parker.

Du har måske hørt, at det er koldt i Melbourne, og jeg ville gerne kunne afkræfte den historie, men det kan jeg ikke. De første tre-fire måneder var ret kolde, men vinteren og foråret i byen, var også en af de koldere omgange sammenlignet med det generelle niveau, lod jeg mig fortælle. Så vær forberedt på, at vejret måske ikke er helt så ’australsk’, som du forventer. Sommeren – altså december og frem – kan dog være modbydelig varm, men Melbournes temperaturer svinger meget.

Generelt er australierne et meget venligt og udadvendt folkefærd, hvilket man hurtigt lægger mærke til som indadvendt random-samtale-hadende dansker. Personligt har jeg dog lært meget af deres åbenhed og ville ikke have været den foruden.

Om Monash University – Et universitet med mange muligheder

Hvis det er muligt, vil jeg anbefale dig at tage herned en til to uger før, du starter med orientering. For det er mentalt hårdt at forholde sig til så mange nye mennesker og studieforhold på samme tid.

Universitetet har to primære campusser. Det ene er Clayton, hvilket er hovedcampus, og det andet er Caulfield, hvor alle journalistiske fag hører til.

Mine fag var:

  • ATS1701: Terrorism and political violence: An introduction
  • ATS1259: Exploring Contemporary Australia
  • ATS3062: Digital Production
  • ATS2255: Smartphone Journalism

Jeg skiftede to fag ud i forhold til min første sammensætning. Det ene var European Security, som jeg var ked af at droppe, men faget var simpelthen for svært, da det var et tredjeårsfag, hvilket oprindeligt krævede to foregående fag i ’International Relations’.

ATS1701 kom i stedet for European Security, hvilket jeg blev meget glad for. Den ene underviser Peter Lentini ved rigtig meget om terrorisme og er nogenlunde interessant at høre på. Den anden var Luke Howie som i stedet for at tale en masse gav ordet til de studerende, hvilket gav en ret interessant struktur i forelæsningen. Generelt lærte faget mig meget om at beskrive fænomener som terrorisme på en mere neutral måde som journalist.

ATS1259 var helt klart mit yndlingsfag. Ikke kun fordi, det er fedt at lære om Australiens specielle historie, men mest af alt, fordi vores underviser Susan Carland (som også var min tutor) er helt fænomenal at høre på. Hun underviser med en gejst og en struktur som gør forelæsningerne og tutorials super spændende. Faget er et introduktionsfag til alt fra Australiens sportskultur, politiske landskab til multikulturelle samfund. Dette fag kan klart anbefales!

ATS3062 så på papiret meget interessant ud, men endte med at være en dårlig oplevelse. De første par uger var gode. Her lærte vi f.eks. om forskellige programmer til grafisk at behandle data og dermed skabe en journalistisk historie. Jeg havde håbet på at blive en skarp digital journalist, men faget gav ikke nok tid til at lære de forskellige programmer dybt nok at kende. For godt en måned inde i faget blev vi tilkoblet et projekt om at skabe multimediefortællinger til SBS News, men projektet var utroligt ringe planlagt. Ingen vidste rigtigt, hvad der blev forventet af os før meget langt inde i processen. Underviser Julie Tullberg var sød og god at snakke med, men hun underviste på en meget distræt og forvirrende måde. Hvis der bliver kørt et lignende projekt, kan faget ikke anbefales.

ATS2255 var overvejende en succes, selvom der var flere elementer, som blev for meget en gentagelse af de første tre semestre på DMJX. Meget af pensum svarede til det, vi har været igennem før praktikken, og det blev lidt for basalt nogle gange. Men faget blev for alvor nyttigt, da underviser Nick Parkin lærte os om forskellige apps til mobilen, der kunne bruges til at researche eller producere nyheder. Nick var både spændende at høre på, kompetent og satte krav til sine studerende. Så hvis du vil blive lidt bedre til apps og ’mobile journalism’ (fx optage et nyhedsindslag kun med smartphone) kan faget godt anbefales. Men vær opmærksom på, at faget er et andetårsfag og pensum samt medstuderende, derfor kan være af lavere kvalitet, end du forventer.

Hvad angår campusser ligger Clayton længst væk fra centrum og kan sagtens tage en time at komme ud til, hvis du bor omkring CBD (central business district). Caulfield ligger tættere på og tager måske kun 20-30 minutter. Personligt var det ikke noget problem at skulle helt ud til Clayton. Tager du til Caulfield kører der nemlig en intern shuttle-bus mellem de to campusser, som er gratis for studerende, hvilket sparer tid og penge.

Generelt var oplevelsen på Monash University god, om end det måske var et hårdere forløb end forventet. Det skyldes især, at jeg ikke var specielt motiveret for at blive journalist, hvilket gjorde de journalistiske fag til en større udfordring end nødvendigt. De andre to fag havde et væsentligt pensum, men var for det meste spændende og nemme at læse op på.

Om det sociale – vær aktiv de første par måneder!

Generelt minder Monash University om et amerikansk universitet med stort fokus på sport, stolthed over identitet og masser af sociale muligheder. I den første uge har du orientering, hvor du får kastet diverse sociale arrangementer og klubber i hovedet. En god klub for udvekslingstuderende kan være MOVE, der arrangerer ture og sociale baraftner. Personligt synes jeg ikke, MOVE arrangerede nok ture, men de havde dog baraftner hver anden uge. Det passede ofte dårligt med mine egne planer, så nåede faktisk ikke at være med til andre end baraftnerne i orienteringsugen. Jeg vil anbefale at komme til flest mulige sociale arrangementer, da det er den bedste mulighed for at knytte bånd med de andre udvekslingsstuderende.

Der er også andre muligheder for at knytte sociale bånd, f.eks. det utal af sportsklubber, som Monash tilbyder.

Intro-forløbet var dog ikke det bedste. Generelt virkede tutorerne til at have det sjovere med sig selv end med de nye studerende. Personligt var jeg også dårlig til at tale med nye mennesker, men vil du gerne have nye venner, skal du nok få det. Folk er generelt søde og rare at snakke med. Da universitet er opdelt i enkelte fagklasser, har man ikke meget socialt at gøre med sine klassekammerater. Båndet er klart stærkere til de andre udvekslingsstuderende, men man bliver nødt til at gøre en indsats i starten for at være social og få sig nogle venner.

Personligt fik jeg flest venner gennem Hillsong Melbourne – en kirke, jeg var tilknyttet under mit ophold. Derfor har min oplevelse af det sociale liv på Monash også været anderledes end de fleste andres.

Om boligforhold – en dyr, men positiv oplevelse!

Jeg havde ingen bolig, før jeg tog afsted til Australien. Få uger forinden fandt jeg hjemmesiden flatmate.com.au, hvor jeg søgte nogle steder, men det var svært at rykke på noget, når jeg ikke befandt mig i Melbourne. Siden kan godt anbefales, da der jævnligt poppede interessante tilbud op.

Jeg endte med at få bolig igennem noget kaldet UrbanStay, som universitetet henviste mig til, efter et værelse på Flatmate glippede. Igennem UrbanStay kom jeg ind i et hus i Prahran, en velhavende bydel i det sydøstlige Melbourne. Huslejen var ret dyr, omkring 5600kr, men det ligger ikke engang i den høje ende i Melbourne, men nærmere lige over midten. For Australien er et dyrt land at leve og bo i. Nogle af de andre udvekslingsstuderende slap noget billigere, fx 3000-4000kr, så du kan være heldig. Men forbered dig på, at husleje i Melbourne kan blive en dyr fornøjelse. UrbanStay som udlejer kan varmt anbefales. De var meget søde og hjælpsomme.

Om hvorfor du skal vælge Monash og Melbourne!

Uanset, hvor du tager hen, er udveksling en virkelig, virkelig god idé! Du vokser så eksplosivt, fordi du er alene i et nyt land med nye omgivelser, et hårdere studiemiljø og mange praktiske udfordringer, du selv skal løse. Det giver masser af personlig erfaring og selvtillid og bygger din karakter.

Jeg er uden tvivl blevet forelsket i Melbourne og Australien. Det er et vidunderligt land med mange spændende dyr, en speciel natur og en unik historie. Og Melbournes vejr har måske konstant PMS, men byen indeholder så meget charme, sportsoplevelser, god kaffe og utallige muligheder, at du aldrig vil kede dig downunder. Og nå ja, så er Melbourne endnu engang blevet udnævnt som verdens bedste by at bo i.

See you downunder, mate!

Se billeder fra mit ophold på Instagram på hashtagget: #melbournemigmonash

Har du yderligere spørgsmål, så skriv endelig på bikastberg@mail.dmjx.dk

Bedste hilsner, Benjamin.

Gode råd:

  • Medmindre du køber en cykel, så få ’concession card’ som noget af det første, så du har billig transport fra begyndelsen. En normal tur med sporvogn i centrum koster godt 20 kroner, med concession card er det kun halvdelen.
  • Frygt ikke for bolig. Når først du er hernede, går boligsøgningen meget lettere. Tag ventetiden og uvisheden som en karakteropbyggende oplevelse.
  • Book billet til MOVE’s ture så tidligt som muligt – de bliver hurtigt udsolgt.
  • Husk vinterjakken, Melbournes vinter kan være overraskende kold.
Auckland University of Technology

Auckland University of Technology, Inclusive Journalism Initiative

Leave a comment

Af Anna Hjortdal (journalist)

Jeg har flaskefodret et lam, besteget et bjerg og overnattet i en lille, gul hytte på toppen, klædt mig ud som Eowin og rappellet ned af et vandfald. Med andre ord: Jeg har udlevet min New Zealandske drøm. Samtidig har jeg gennem undervisningen på Auckland University of Technology fået indblik i Maorikultur, lært om datajournalistik og lavet radio på engelsk.

Et højdepunkt fra min tid på AUT var en Noho Marae, hvor vi som en del af faget Public Affairs Journalism overnattede i et ceremonielt Maorihus. Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning.

Vi gennemgik en indgangsceremoni, hvor en kvinde sang til os, mens vi langsomt gik op til huset, lavede hongi (næsepresseri) med den lokal Maori iwi og sang på Te Reo Maori. De næste 24 timer lyttede vi til inspirerende talere: Blandt andre en læge med speciale i Maorisundhed, som mindede os om altid at stille det fundamentale spørgsmål ”hvorfor?” i stedet for tage det som en selvfølge at for eksempel Maorier er overrepræsenterede i den slags sundhedsstatistikker, man helst ikke vil være en del af, og en fiafifine (et tredje køn som eksisterer i nogle ø-nationer i Oceanien) som havde holdninger til, hvordan medierne bør rapportere om seksualitet og køn.

En anden ting, jeg tager med mig fra New Zealand er Data Journalism-faget, hvor vi kiggede på gode datajournalistiske projekter fra USA, Storbritannien og New Zealand. Vi fik også undervisning i excel og forskellige datavisualiseringsprogrammer som Piktochart og Google Fusion Tables. Vi sluttede semesteret af med at lave vores eget dataprojekt.

Man bliver en del af Auckland University of Technology’s postgraduate class (kandidat), og det er både godt og skidt. Godt, fordi de studerende med stor sandsynlighed er på alder med dig, mindre godt fordi de alle sammen har en bachelor i noget andet og altså kun har læst journalistik i et halvt år, når du kommer. Derfor skal man igennem ting som Newsweek Intensive, som er en slags to uger lang version af lokalnyhedsforløbet på andet semester. Egentlig syntes jeg det var fint nok, for det er en udfordring at skulle støve historier op i et land, man lige er kommet til og jeg fik pudset mit engelske af.

Som en del af Inclusive Journalism Initiative fik jeg automatisk fagene Creative Practive (herunder TV-undervisning, layout og data journalism), Public Affairs Journalism og Reporting the Pacific Region. Public Affairs kunne godt føles lidt som en gentagelse af Journalistikken i samfundet, InDesign-kursus og TV-forløb, men især i de praktiske fag var undervisningen god. Måske kunne man prøve at forhandle med dem om at bytte Public Affairs Journalism ud med et andet fag?

Boligpriserne i Auckland kan få en toværelses på Nørrebro til at ligne et røverkøb, og det med at bygge opad i stedet for udad er aldrig rigtig slået igennem. Derfor bor mange kiwier i store huse udenfor Auckland. Jeg var heldig at finde et værelse fire-fem kilometer fra universitetet sammen med min danske kæreste, Rasmus, i et hus, hvor der boede seks andre kiwier. De var fantastiske og tog os med ud på en canyoningtur (løbe i floder og hoppe ned fra vandfald), i biografen og ud for at møde deres venner. Jeg kan virkelig anbefale at prøve at komme til at bo lokalt. Man kan kigge i facebookgrupper som ”Flatmates wanted Auckland”.

Semesteret begynder allerede i juli, og det skal koordineres med praktikstedet. Selv gemte jeg tre ugers ferie og brugte dem på at gå i skole i New Zealand. Til gengæld sluttede semesteret allerede i slutningen af oktober, og Rasmus og jeg brugte december, november og lidt af januar på at rejse rundt i New Zealand, Australien og Indonesien. New Zealand er et mekka for din indre spejder, og selvom jeg ikke troede, jeg havde sådan én, har jeg alligevel vandret mine tæer ømme, set delfiner, pingviner, kiwier og wekaer, sejlet i kayak, raftet og hjulpet med at drive får rundt på en mark, hvor Ringenes Herre blev optaget. Og nydt hvert øjeblik.

Sidst skal det lige nævnes at alle os fem danske udvekslingsstuderende fik stipendier på 5.200 euro med på turen, hvilket var en kæmpe hjælp til at klare boligudgifter og flybilletter om på den anden side af jorden.

Skriv endelig til mig, hvis du har flere spørgsmål.

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology

Leave a comment

Af Rasmus Walther Jensen (journalist)

Jeg tog til New Zealand for at udvide min journalistiske horisont, for at blive bedre til engelsk og for at se med egne øjne, hvad flere af mine venner, der har rejst i landet, har kaldt ”det smukkeste sted, de har været”. Jeg fik, hvad jeg kom efter. Og meget mere til.

STUDIELIV
Fagligt: Jeg var en del af IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative), hvilket foruden et kærkomment stipendium betød, at min fagsammensætning mere eller mindre var bestemt på forhånd. Jeg havde således fagene Creative Practice, Public Affairs Reporting og Reporting the Pacific Region. For mit vedkommende var niveauet passende, og jeg følte kun sjældent, at sprog eller manglende viden om det new zealandske samfund gjorde det svært at følge med, ligesom både pensum og afleveringsopgaver var overkommeligt.

Jeg var en del af to forskellige ”klasser” i de tre fag, jeg havde. I Creative Practice og Public Affairs Reporting var vi seks udvekslingsstuderende og omtrent 20 kiwier, som alle havde en undergraduate degree (svarende til en bachelorgrad) i noget andet end journalistik. Reporting the Pacific Region var et valgfag for os udvekslingsstuderende såvel som for universitetets journaliststuderende (på bachelorniveau). Her var vi igen seks udvekslingsstuderende, mens antallet af AUT’ere vel var en 12-14 stykker.

Creative Practice var, som navnet antyder, det (mest) praktiske fag i min fagpakke. Faget var delt i tre: TV-journalistik, datajournalistik og avisredigering (i InDesign). Jeg havde ikke selv den store erfaring med TV og var derfor glad for kurset. Er man i forvejen en haj til TV, vil det formentlig blive en anelse trivielt, men så er der mulighed for at få merit og skippe TV-delen. Datajournalistik var mit absolutte yndlingskursus. Jeg fik nogle meget brugbare, moderne redskaber med derfra, og vores undervisere Greg Treadwell og Allan Lee var topengagerede – både i kurset og i vores velbefindende som studerende. Endelig var det udmærket for mig at få genopfrisket mine InDesign-kundskaber i avisredigeringsdelen.

Public Affairs Reporting var på papiret ganske interessant og lagde blandt andet op til diskussioner af gennemgående etiske dilemmaer som journalist samt ”møder” med store journalistiske og filosofiske tænkere. I praksis var undervisningen dog for overfladisk (og kort) til min smag, og vi gik sjældent i dybden med de teorier og tanker, vi blev præsenteret for i klassen. Jeg var så heldig at være i New Zealand under kommunalvalget, som vi arbejdede en del med i undervisningen og i vores afleveringer. På den måde fik vi landets (lokal)politiske system op under neglene, og det vejede helt sikkert op.

Reporting the Pacific Region gav stof til eftertanke i forhold til, hvordan man rapporterer om minoriteter og oprindelige kulturer, herunder maori-folket i New Zealand. Vores underviser Dr. Teena Brown var meget farverig og kreativ og opfordrede os til at være det samme i vores afleveringer, som omfattede både essays og foto-serier. Vi havde interessante gæsteundervisere og kom ”bag scenen” på Auckland Museum. Det var i det hele taget et fedt fag, men igen synes jeg desværre, at undervisningen til tider blev en smule overfladisk.

Socialt: Vi var seks udvekslingsstuderende tilknyttet IJI-programmet, fem danskere og en finne, og vi vendte skolesager, boligsituation og rejsetips med hinanden. Det var gennemgående rigtig rart at have ”gruppen” at støtte sig til, men jeg vil ikke afvise, at det sommetider stod i vejen for, at vi hver især socialiserede mere med kiwierne, end vi gjorde.

AUT faciliterede et væld af sammenkomster og arrangementer for universitetets mange internationale studerende, så der er rig mulighed for at lære andre udvekslingsstuderende at kende.

Derimod var det lidt sværere at komme ind på livet af de lokale studerende. De fleste var travlt optagede af jobsøgning og praktik ved siden af studierne og havde simpelthen ikke tid, var mit indtryk. Vi socialiserede først for alvor med de lokale studerende hen mod slutningen af semesteret og hyggede os virkelig, så jeg vil anbefale, at man aktivt foreslår at bryde isen med en klasse-komsammen tidligt i forløbet.

Som sagt er skolearbejdet overkommeligt, og vi havde masser af tid til at udforske Auckland og området omkring byen. Personligt forsøgte jeg at gøre mest af det sidste, for Auckland er så kedelig, som den er rig på højhuse i glas og grå beton. Nuvel, der er hyggelige cafeer og biografer, museer og maritimt miljø, men det er bare ikke en by, der emmer af kultur og atmosfære på samme måde som andre storbyer. Eller måske var jeg bare for godt vant efter tre år i Aarhus og København. Til gengæld er der så rigeligt at tage sig til uden for bygrænsen: Vulkan-hikes, kajak, vingård-safari og meget mere er alt sammen inden for rækkevidde.

BOLIG
Jeg vil kort og godt anbefale at søge på Facebook-gruppen ”Flatmates Wanted in Auckland”. Sådan fik jeg (billig) bolig (ca. 500 kr./uge), og samtidig blev jeg en del af et bofællesskab af både kiwier og andre internationale, som jeg på ufatteligt mange måder nød rigtig godt af under mit ophold. Alternativt udbyder universitetet (hundedyre) studieboliger, som du typisk deler med fire-fem andre studerende. Uanset hvad du vælger: Vær forberedt på en høj husleje!

REJSELIV
New Zealand er et helt vildt rejsevenligt land. Først og fremmest er naturen i særklasse, og der er et hav af muligheder for at udforske dem, hvad enten du er til kajak, vandring eller autocamper. Dernæst er kiwierne et af de mest gæstfri folkefærd, jeg har mødt, og jeg følte mig tryg og velkommen, uanset hvor jeg var.

Der er mange måder at komme rundt i landet på. Jeg købte en bil sammen med min kæreste, som også var på IJI-udveksling, på den new zealandske pendant til Den Blå Avis. Det fortrød vi ikke ét sekund. Det vrimler nemlig med billige, smukt beliggende campsites, hvor man kan parkere sin bil eller slå sit telt op og overnatte.

Hvis jeg skal finde én sten i skoen, er det de økonomiske omkostninger. New Zealand er på niveau med Danmark, og det kan blive en dyr affære at leve der og rejse rundt, når man samtidig bliver fristet af den ene vilde naturoplevelse efter den anden. Men så er det godt, at IJI-programmet giver lidt lommepenge med til turen.

God fornøjelse, hvis dit valg falder på Aotearoa og AUT. Det bliver sweet as!

Ryerson University

Ryerson University, Toronto

Leave a comment

Af Nanna Jakobsgaard (journalist)

Jeg er så glad for, at jeg valgte Canada, Toronto og Ryerson University og tilmed fik pladsen. Det har været fire helt vildt spændende måneder, og jeg har lovet mig selv, at jeg helt sikkert skal tilbage til byen en dag.

Toronto er lige så spraglet og mangfoldig, som man hører. Samtidig er den super alsidig, og jeg nød at opleve total sommeragtig LA-stemning i september, et meget smukt efterår og til sidst snehvid vinter og nætter med ned til -20 graders frost. Jeg var også overrasket over, hvor nemt det var at finde rundt – og på den måde følte jeg mig rigtig hurtigt hjemme.

Jeg havde ikke nerver til først at finde et sted at bo, da jeg landede i Toronto. Derfor søgte jeg på nogle af de forskellige student residents i byen, og jeg var heldig at få et værelse på Tartu College som ligger på Bloor Street West. Det er en god placering på en ret hip gade! Centralt, men stadig roligt, lige ved en subway-station (man kan også gå til Ryerson på 25 min) og alligevel noget andet end Downtowns blinkende lys og glasfacader med små træer, gode restauranter og små sjove butikker.
Man deler køkken med fem andre, og de kan godt være unge og går højst sandsynligt på University of Toronto, som ligger lige overfor Tartu. Men jeg var nu ret heldig med mine suitmates og var rigtig glad for at bo der.

Jeg mødte hurtigt en masse gode Ryerson-folk i samme situation som mig selv, da universitetet holder en god introdag for udvekslingsstuderende (generelt er de ret gode til at tage imod os – der er fx også skypemøder med en koordinator, inden man rejser derover).

Jeg fik både venner, der var yngre end mig, på alder med mig og ældre end mig – så skrønen om unge labaner er meget, hvad du selv gør den til.

Jeg valgte at følge fire fag, selvom jeg som 8. semester-studerende egentlig kun behøvede at følge tre. Det var mest, fordi jeg fandt så mange spændende fag, jeg gerne ville udforske. Men jeg ville også gerne have muligheden for at droppe et fag, hvis jeg fandt ud af, at det ikke var mig alligevel (det kan man nemlig, helt frem til november) – og så stadig være sikker på, at jeg havde ECTS-point nok med hjem. Jeg droppede dog aldrig nogle af fagene og har været rigtig glad for dem alle.

Mit eneste journalistiske fag var det nyoprettede ”Queer Media”, som var en blanding af et journalistfag og historiefag, der gik helt i dybden med LGBT-historien helt fra Stonewall og op til i dag. Det har virkelig været en øjenåbner for mig, og læreren Andrea Houston er så entusiastisk og vidende. Hun formåede at hive nye, relevante guestspeakers fra LGBT-miljøet ind i klassen hver uge, og jeg gik berørt derfra efter hver time.

Jeg valgte at prioritere fag fra andre fakulteter over flere journalistfag, fordi jeg havde læst mig til, at niveauet ikke var det højeste i journalistfagene. Det passer sikkert i nogle fag, da man som udvekslingsstuderende er registreret som undergraduate og kan komme til at gå på et ”begynderagtigt” hold. Men jeg tror nu også, der er nogle fag, der er gode nok. Fx fotojournalistik-faget for begyndere, som jeg også gerne ville have haft.

I stedet havde jeg et sociologifag om populærkultur, hvor vi diskuterede alt fra Barbie-dukker til culture jamming. Et fag med fokus på life-writing kaldet ”Auto/Biography”, som sikrede, at jeg fik læst fire selvbiografier på engelsk i løbet af tre måneder og gav mig en meget mere kritisk tilgang til min læsning. Sidst men ikke mindst havde jeg ”Visual Storytelling on the Web”. Jeg troede, jeg ville lære mere teoretisk om mange digitale fortællinger, men i stedet lå fokus hele tiden på mit eget projekt. Jeg vidste ikke, at det var et fotofag, da jeg valgte det, og derfor var jeg udfordret på skills og kreativitet – men takket være en del sparring med min dygtige lærer blev det et superfedt og lærerigt forløb.

Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte fag ud fra, hvad jeg havde lyst til at lære noget om i stedet for at lade min fornuft styre. Der er så meget fedt og anderledes at vælge imellem, og det gjorde mit udvekslingsophold det mest kreative semester, jeg har haft i min tid på DMJX.

Ud over at studere brugte jeg min tid på at udforske Torontos mange forskellige kvarterer, gå til koncerter, spise på gode restauranter, se mine Toronto-venner, gå til ishockey, basket ball og baseball-kampe og besøge lidt steder tæt på Toronto. Jeg var i nationalparken Algonquin i min reading week og i Montreal en weekend – og jeg havde også tid til at have besøg af min kæreste i to uger og en veninde fra USA. Jeg behøvede ikke meget mere rejseri end selve opholdet i Toronto. Det var stort nok for mig,  men mange rejste en masse – til New York, Chicago, Mexico, Cuba og Canadas vestkyst, som skulle være ufattelig smuk. Det er alt sammen ikke mange timer væk i fly.

Hvis du overvejer det, så tag af sted. Det var virkelig en stor oplevelse at finde fodfæste i en helt fremmed by og få skabt sig et lille liv der.

San Fransisco State University

San Fransisco State University

Leave a comment

Af Laura Byager Rabøl (journalist)

At San Francisco er en fantastisk by med en skøn, scenisk placering med hav til alle sider, et spirende, inspirerende tech-miljø, smukke victorianske huse og mexicansk mad i verdensklasse, behøver jeg næppe fortælle nogen, der har klikket sig ind her. Når det kommer til San Francisco afspejler skønmaleriet faktisk virkeligheden, og der er en grund til byens store popularitet.

Men når det så er sagt, er der flere ting, jeg gerne ville have vidst, inden jeg pakkede kufferten og satte kursen mod SFO. Det er disse, jeg har valgt at fokusere på her:

Dollar dollar bill, y’all. Jeg havde hørt, at det var dyrt at være på udveksling i San Francisco. Men alligevel blev jeg overrasket over HVOR dyrt. Byen er nu den dyreste i USA at bo i, og det mærker man også som studerende. Langt de fleste studerende på SFSU bor i store delelejligheder i byens yderområder, hvor de deler soveværelse med en eller flere. Det betaler man typisk mellem 600-800 dollars for – for et singleværelse skal du så doble op. Jeg gav 1600 dollar for et værelse i et af byens bedste kvarterer (hvis du spørger mig), Noe Valley. Det kunne muligvis have været gjort en anelse billigere, men jeg prioriterede at bo alene og i et godt kvarter.

Derudover er det dyrt at lave sund mad hjemme, som vi skandinaver er vant til. Friske frugter og grøntsager, godt brød og økologiske mejeriprodukter er mærkbart dyrere end i DK, og i min opfattelse var budgetvarer ofte af ringe kvalitet. Et godt tip er at oprette et medlemskort i dit lokale supermarked, som tit giver adgang til lidt rabat.

… Til gengæld er det billigt at spise ude, så det kan man jo også bare vælge at gøre.

Ting, der også er dyrere, end vi er vant til: mobilabonnement og offentlig transport (bliv ven med din Uber-app, det betaler sig)

Young guns. De studerende på SFSU er virkelig unge, som de fleste nok godt ved. Dette bevirkede, at jeg som 24-årig følte, at det var mest naturligt at hænge ud med de andre nordeuropæere, som havde mere samme alder og referenceramme som mig. Mange af de andre ”ældre” udvekslingsstuderende havde det på samme måde. Det er værd at tage med i sine overvejelser, måske især hvis man er endnu ældre end jeg på afrejsetidspunktet.

Journalistik på SFSU. Jeg kom direkte fra halvandet års praktik på et stort dagblad, og tog fagene Online Journalism og Feature Writing, det ene med fokus på digitalt nyhedsindhold og det andet med fokus på at skrive lange artikler. Begge fag havde fantastisk engagerede, dygtige lærere, men ens medstuderende har bare ikke samme erfaring, som man har, når man kommer fra halvandet års praktik som journalist. Selv de helt basic journalistiske begreber som vinkling, kildevalg og objektivitet gennemgås slavisk, og det er måske lidt spild af tid for de fleste fra DMJX.

Alle mine andre fag var dog spændende og på et niveau, der bestemt udfordrede mig, så det er klart min anbefaling at tage fag indenfor forskellige felter efter interesse – der er nok at vælge imellem, og du har adgang til det meste.

Intet af dette er ment som for at afskrække nogen fra at tage af sted, for jeg har elsket hvert et øjeblik af min tid i San Francisco. Det er en fantastisk levende by i en af de smukkeste, mest naturskønne stater i USA – for ikke at nævne, at det er verdens teknologiske navle og dermed et meget inspirerende sted at befinde sig, hvis man interesserer sig for den slags. Så se at komme af sted!