Y’ll have a good one!

It takes me by surprise, that it is a woman behind the steering wheel. I have never had a female driver. It get in the co-drivers seat and glances at her.

“I’m not even going to try pronounce this name,” she chuckles while looking at the Uber-information on her phone.

“Where you off to, love?”

Priscilla came from Oklahoma where her husband worked at Burger King for 17 years. She was a home going wife who “didn’t do nathin’ but raisin’ the keds,” she tells me.

But the kids are all grown up by now and they have moved. To Bowling Green. And then she and her husband decided to move.

“To Bowling Green,” she tells me and chuckles again.

She has the most darling chuckle I’ve ever heard a 60year-old-woman have. Even though she has a underhung jaw and her stomach is so proportional wrong that is looks like it’s taking a nap on the steering wheel, her chuckle charms me.

“Did a lot of waitering once, but the knee couldn’t keep up,” she tells me, tapping her right thigh, when I ask her about her Uber-business.

I tell her that Uber is illegal in Denmark, and she tells me she wouldn’t be able to earn a dime without it because of her condition. We agree it’s a fair business. She tells me it’s the beginning of her shift and that she likes working weekend evenings the most.

“Pays well,” she says.

I’m not going to argue with her. It’s Friday night and here I am. Paying my way through Bowling Green in a Uber.

“Just got this car, it’s from last year,” she says.

I tell her the seats are very comfortable, and she tells me she just fixed a light. We agree that it’s an important thing, when you have to drive as much as she does. Comfort and safety that is. “Nah, it’s better here than Oklahoma,” she says while we take a turn on Kentucky Street.

“Bein’ close to the keds and all.”

Priscilla slow down as we approach my destination. She looks at me as I get out of her new car. “Y’ll have a good one, love,” she says.

I rate her four stars.

*

Jeg husker, hvordan jeg prøvede at finde hovede og hale i alle de fag, Western Kentucky University tilbød, da jeg sad i Danmark. Jeg er fotojournalist, og jeg havde lovet mig selv at prøve kræfter med alt muligt andet, der kunne gavne min historie-fortæller-karriere. Så jeg valgte Feature Writing, Film Sound, Cinematography og Photojournalism Projects. Uden Photojournalism Projects, havde jeg ikke udviklet mine videofærdigheder, uden Film Sound havde jeg ikke udfordret min forståelse af lyd, uden Cinematography havde jeg ikke lært så meget nyt om lys og uden Feature Writing havde jeg ikke mødt mennesker som Priscilla.

Jeg tog til Western for at blive dygtigere fagligt, og det gjorde jeg helt klart. På mange områder. Men jeg var ikke helt klar på, hvor isoleret man kan være som udvekslingsstuderende, og hvor lidt

Bowling Green har at tilbyde. Med det sagt, er det helt sikkert individuelt, og jeg vil uddybe både mine sociale og faglige oplevelser herunder.

Universitetet

Byen og universitetet er i ‘tight knit’. Den første uge, jeg var i byen, var der ufattelig stille i forhold til, at Bowling Green er Kentucky’s tredje største by. Men da alle de studerene kom tilbage fra vinterferie, var det en anden sag. Det er næsten ligesom at være i København under Roskilde Festival. Så glæd dig til, at de andre studerende kommer tilbage, for campus er stor og øde uden mennesker, men kan være utrolig smuk og livlig – især i godt vejr.

Når timerne starter, er det bare om at følge med. Som udvekslingstuderende får man ofte lov til at

hængte sig på fag, som de amerikanske studerende har haft bygget op til over flere semestre. F.eks. havde jeg Cinematography på 300-niveau, altså på samme niveau som tredje-års eleverne/ junior-årerne, og det betød, de havde en forforståelse for meget, som jeg ikke havde. Det tog tid at lande, og for mig kom det også som en stor overraskelse, at sprog er én ting, når man rejser, og en helt anden ting, når man studerer og bor. Jeg har altid været dygtig til engelsk, men jeg var udfordret. Det skal dog ikke skræmme jer! Fagene virker umiddelbart som om, de er svære, og at der er en kæmpe arbejdsbyrde, men da jeg først faldt til, gik det op for mig, at der ikke var den samme arbejdsmoral, som jeg er vant til hjemmefra. En ting er sikker: lad være med at købe alle bøger på jeres syllabus right away! Vent, til timerne er gået i gang. Nogle bøger er blot reference, andre er rent faktisk opslagsværker.

Fag

Som nævnt, havde jeg Feature Writing, Cinematography, Film Sound og Photojournalism Projects. Jeg var vild med Feature Writing, fordi holdet var lille og langt mere åbent. Vi gav hinanden feedback på historier, vi idéudviklede sammen. Den var nok den mest sociale klasse, jeg var i, og professor Amanda Crawford er brutalt ærlig og virkelig morsom.

Cinematography elskede jeg, fordi jeg bare lærte så eminent meget. Det var vildt spændende at forstå og lægge lys – ikke fotolys – men filmlys, og professor Sara Corkern er utrolig vidende og erfaren trods sin unge alder.

Film Sound var muligvis det sværeste fag. Lyd er generelt (for mig) svært at forstå, og meget kedeligt. Men professor Luke Pennington var så livlig og entusiatisk, at jeg ikke kunne lade være med at synes, det var spændende. Faget handlede kun om post-produktion, altså at rense og fikse lyd-kiksere i Adobe Audition.

Photojournalism Projects var ligesom at være hjemme på DMJX med sit lille hold. Vi var otte piger og her talte jeg fuldstændig samme sprog som dem. Men det var både godt og skidt, at det var et capstone-fag. Dvs. et bachelorfag. For det betød, at alle arbejdede på ét stort bachelorprojekt, var meget væk og optaget, og det sociale i klassen blev derfor aldrig helt godt. Men jeg tog faget for at lære mere video, og det fik jeg lært.

Bolig og bil

Hvis du som mig, har tænkt dig at komme lidt ud i landet for at finde historier og kilder, skal du skaffe dig en bil. Hvis du tænker, at du bare skal rundt omkring på campus, kører der gratis busser (næsten) non-stop, rundt om campus og ned i ‘down town’. Der er også en shopping-shuttle bus,

der kører rundt til de større forretninger, så du kan købe mad. Men du er begrænset i weekender og aftener, for der kører de ikke særlig tit. Uber og Lyft er til gengæld tilgængelige, og det benyttede jeg mig også af et par gange.

Hvis du som mig og mange andre synes, at tanken om at bo på en lang gang med 19-20 årige der lige er flyttet hjemmefra for første gang, ikke er vildt appellerende, så findes der off-campus lejligheder i nærheden af campus, ligesom bofællesskaber. Jeg boede syd for campus i et hus med to andre Western-studerende piger, og jeg havde oprindeligt valgt den plan, fordi jeg gerne ville socialisere mig med amerikanere. Det blev aldrig helt sådan, men det kan man ikke vide på forhånd.

Det sociale

Så det sociale måtte jeg lede efter andetsteds. Men som jeg oplevede det, er der en tradition for danskere (især fotojournalister) på WKU, og det betød, at mine forgængere havde fået nogle venner, som stadig læste på WKU, og de inviterede mig derfor med til ting, fordi jeg var dansk og kendte dem, de kendte. Venners venner er ikke at kimse af. I mit tilfælde var det mest internationale studerende, jeg endte med at hænge ud sammen med

Byen

Der er sådan ca. tre steder man går i byen, og de tre steder, bliver hurtigt det samme. Ind i mellem er der husfester, hvilket er en dejlig afveksling. Men forvent ikke meget af byen. I stedet ligger Nashville kun en time derfra, Louisville to timer derfra – begge byer har langt større og varieret byliv samt kulturel scene (og er noget mere liberale end konservative Bowling Green). Mammoth Cave National Park er kun 40 min. fra Bowling Green og det er et smukt sted for huleudforskning eller blot en vandretur. Hvis der er ferie, tager folk som regel til Florida eller Atlanta. Jeg har været begge steder, og var begge gange glad for, at jeg havde købt mig en bil. Afstande er noget helt andet, end jeg nogensinde har været vant til.

Så. Tag derfor til Kentucky, hvis du vil have noget fagligt ud af det! De har den bedste fotojournalist-linje i hele USA (hører jeg ofte) og deres filmlinje er i vanvittig udvikling. Men hvis du vil på udveksling for kultur og byliv, er det ikke i Bowling Green, du finder det. Til gengæld er det et ægte country-side, amerikansk sted at slå sig ned. Og det er sjældent det, vi ser i tv.