QUT, Brisbane, Australia

By Isabella Boll, Interactive Design student


G’day, how’s it going?

My name is Isabella and I’m studying Interactive design. I’m writing this to all of you that are curious about going on an exchange and probably are very torn whether you should choose to go abroad, and experience how it is to study and live in another country or continue your daily life with your lovely friends and family. I will tell you my story and definitely encourage you to take the jump and go!

When I heard that I had the opportunity to go to Australia for one semester, I was literally jumping up and down! The thing is though, that I had already been to Australia doing my gap year, so I knew what I was signing up for in terms of country, culture and language. Considering that, my jump might have been slightly smaller than the one you are considering taking. But I still had to jump, because I also had the doubt if I should leave my relatively new and beautiful study mates, if the university would live up to the high standard and if I would miss out on anything while I was away. I just want to point out that I completely understand if you are a big question mark right now, because I had my doubt as well, even though I love Australia and I would take every single opportunity I get to go Down Under. Take the jump, you will not regret it!

The university

I spend my third semester at QUT, Queensland University of Technology in Brisbane, which is located on the east coast of Australia. QUT is a very big university with 50.000 student studying a wide range of courses. The university has two campuses, one located in the centre of Brisbane city, right in the middle of the botanical garden. Beautiful location and very beautiful campus.

The other campus is located at Kelvin Grove, 2km from the city. QUT provides free transport from the main campus in the city to the campus in Kelvin grove, which takes 10 minutes and makes it very easy to go from one campus to the other in case the students have classes on both campuses.

Photo: QUT by night                                          Coffee and pancakes at QUT

Because I had a lot of creative subject I was mostly at the campus in Kelvin Grove, which is home for the “Creative Industries”. I found this campus a lot cosier with a homely feeling than the main campus, because it feels a lot smaller, there is always students doing crazy acting in the kitchen that almost make you think they are in a real fight and young passionate dancers flying through the hallway. It’s a very inspirational environment and I it always made me smile when I walked into the creative Mecca.

At DMJX every semester is planned out with specific subjects that are chosen for you. QUT is nothing like DMJX, also when it comes to what courses and subject you’ll have doing the semester. At QUT there is a wide range of courses you can sign up for and it’s up to you to pick the courses you find interesting and structure your semester. I found it amazing that I could pick the courses I found interesting, but you have to be quick and know the date the courses are being released, because there are limited spots on the courses and some of the courses are very popular. I chose the courses:

DXB304.2 Interactive Narrative Design
KNB122.1 Drawing for animation 2D
KNB124.1 3D animation
KNB123.1 Animation and Motion Graphic

Photo: 3D animation

For an Interactive Design student that is passionate about motion and animation, these courses were gold in my pocket. All the courses gave me a basic understanding of animation in different aspects. I learned a lot about different ways of producing an animation. Even though most of the courses were about animation, it was very different approaches of how to produce it, what methods that are in use, is it drawing frame by frame like I did in the course “Drawing for 2D animation”, is it a 3D animation that is very heavy in terms of using a 3D program like Blender and modelling a three-dimensional world or is every single element designed in Adobe Illustrator and afterwards animated in Adobe After Effects like in the course “Animation and Motion Graphic. All the courses gave me so many different ways of how to produce animation.

Photo: Graphic novel, Interactive Narrative Design

The Interactive Narrative Design course was a bit different from the other courses I had, but it was an amazing supplement to all the other courses, because it was mainly about storytelling and how you tell a story through visuals. The course was also very interesting because of the game design aspect. My first assignment was designing a comic book, which was very different from what I had been doing at DMJX and it was a really good challenge to try and tell a story with only 10 images.

The other assignment was creating a story and then turn it into a computer game. A lot of fun and again something I wouldn’t have done at DMJX. This course is amazing if you want to learn about visual storytelling.


When you go abroad to another country there is always the big issue of finding a place to live. There is a lot of student accommodation located in the city and QUT can definitely help you out with that. Although the student accommodation is not cheap, and I will give the advice to be patient and try to find a share house or even an apartment. I was lucky that I was going on exchange with another student from my class, which made it a bit easier to find an apartment that was affordable. The thing is with leasing an apartment in Australia, it is usually at least a six-month lease and the semester is only 4 months.

We were searching for a place to live before we went overseas, but you have to show up to an inspection to actually get considered as a tenant.

I went to Australia a month before my semester started, to make sure I had time to find a place to live. It’s definitely not necessary that you spend a month on finding an accommodation. I think I spend two weeks to find a place and move in to the apartment. We found our apartment located in the city centre 7 minutes walk to the main campus through www.realestate.com.au. A lot of the other exchange students from all over the world were mostly living in share house, where you typically live with 5-10 other people, but have your own room. It’s a lot of fun living in a big share house where you’ll live with very nice and outgoing room-mates. You can find a room in a share house at www.gumtree.com.au or the Facebook group “Inner City Brisbane Share Houses”.

Social life

Photo: Weekend trip with the exchange group

Photo: Snorkelling Great Barrier Reef

The first week of your semester is very important, because the university arrange an introduction week, where there is a lot of activities and you get to meet all the other exchange student. They also arrange an O’week where all the communities such as different sport clubs are welcoming you to the University and telling you about what different kind of communities you can join to expand your network, socialise and of course cultivate your interests.

I would also advise to sign up for a “Buddy”, mostly because it will make everything easier when you have an “insider” (student that are already studying at QUT) that can help you out with whatever questions you might have and show you around at the campus etc. etc. You will also get a “buddy group” with other exchange student, which is a nice way to meet new people.

Beside the first week of the semester, the communities at the university arrange a lot of events and trip doing the semester. It’s a lot of fun to go on these trips and you’ll meet so many awesome people.

Photo: Sleeping on the beach, Moreton Island

Brisbane city

Photo: Brisbane city

Brisbane is, as I said in the beginning, located on the east coast, which is perfect location for weekend trips up and down the east coast. The east coast is known for all its beautiful beaches, wild backpacking life, diving or snorkelling at Great Barrier Reef, surfing, national parks, beautiful rain forests, you name it. The most important thing – the amazing weather of course! Get ready for a good lot of sunshine.

Brisbane as a city, is a lot smaller than Sydney and Melbourne, but it’s a good size city. Good nightlife, you’ll definitely experience the bar street in Fortitude Valley. If you are out for a good coffee, vintage shops, cosy café it’s happening in West End or Paddington. There is also a Lagoon in the city, which is a big outdoor pool area located 5 minutes from the main campus, so no excuse for not putting on your swimwear and take a dip in the pool after class.

A most do weekend trip is heading down for a surf lesson in Byron Bay and enjoy the cosy lifestyle, the beaches, the nightlife and the hipster cafés.

The beauty of travelling

Photo: Camping on the beach on Whitehaven beach, Whitsundays.

Photo: Roadtrip from Brisbane to Cairns.

The best thing with Australia is that it’s a beautiful country that will give you experiences and memories for life. The nature is outstanding, the culture, the outgoing Aussies, the crazy wildlife. The country has so much to offer, so please, while you are there, take as much time as you can before or after your semester to explore the country. Rent a camper and go on a road trip, it’s the best way to experience the country and you’ll see so many beautiful places down the road!

Photo: Fitzroy Island

I hope this will encourage you to go on the amazing adventure of being an exchange student.


Cheers mate for reading this.

Isabella Boll

RMIT, Melbourne, Australien

Af Pernille Hjorth, ID

Kænguruer, Koala bjørne og det store varme kontinent, ja hvorfor ikke?

Jeg er lige vendt hjem efter at have læst mit tredje semester som Interaktiv designer på RMIT i Melbourne, en oplevelse jeg ikke ville have været foruden.

Som en garvet rejsende var jeg spændt på hvad australien havde at byde på, og hvorledes deres universitets struktur ville være anderledes end f.eks den amerikanske hvor jeg også har studeret.

Strukturen er helt sikker anderledes, men har også sine fordele, f.eks da man har flere undervisnings retninger kan man til tider bruge sin viden og projekter på tværs af klasserne. for mig virker den meget koncentrerede klasseundervisning på DMJX bedre for min lærings process, men til gengæld er det spændene at være i dybere kontakt med erhvervs siden af den industri man uddanner sig til. der er en hyppigere mulighed for at skabe nogle gode forbindelser.

Vores undervisning bestod i sin opdelte dele af lectures af gæsteprofessorer, undervisning i hvordan man driver virksomhed og hvad der er god og dårlig stil, studio option, hvor vi lærte en masse process i forhold til vores ide udvikling, og 3D animation, hvor vi lærte Ja 3D Animation.

Melbourne er en fantastisk by, med et levende kulturliv på mange punkter, både cafélivet, events og sports man kan deltage i.


Skolen gør rigtig meget for at man kommer godt igang og for en masse bekendtskaber i løbet af de første dage. Derefter kan man også selv gøre meget, jeg var sindsygt glad for at være med i både social club, surf club, outdoor club, rmit trips og pac hvor igennem at jeg havde ukulele undervisning en gang om ugen.

desuden fandt jeg en lokal parkour klub som virkelig gav mig nogle lokale bekendtskaber, da der ligesom herhjemme er flest exchange students der deltager i de forskellige klubber.

Jeg valgte at prioritere min sidste tid med at få rejst sammen med nogle af alle mine nye venner og fik også tid til besøg hjemmefra.

Det er helt fantastisk at kunne vise sine venner hjemmefra rundt i ens hverdag, også alene af den grund at når man kommer hjem igen forstår de meget bedre ens referenceramme når man deler alle sine fantastiske oplevelser.

Det kan godt betale sig at søge legater, da det hurtigt bliver en dyr oplevelse at være afsted, og man ikke har lyst til at spare på nogle af turene og mad og øl med vennerne.

Mht til bolig skal man have is i maven, regne med at bruge 1-2 uger på hotel, og så gå til ejendomsmæglerne, da det er meget standard i udlandet at de administrerer de boliger der er til at få fat på. overvej allerede hjemmefra om du er frisk på at dele soveværelse med en anden eller om du vil prioritere at bo alene på dit værelse.

Og så start med at tage en tur rundt i byen og vær åben og snak med folk, de kan hurtigt give dig et indtryk af hvor du har lyst til at bo, og selvom det lyder lækkert at bo inden for free tramzone, så er der efter min mening hyggeligere ude i forstæderne, enten collingwood til carlton bæltet eller nede i st. kilda, helt nede ved stranden og chaplin st.


Til slut vil jeg sige, bare rolig, det bliver mega fedt.

CEU San Pablo, Madrid, Spain

Af Benjamin Brehm Fischermann, TVM

Hola chicos!


Jeg har haft 6 fantastiske måneder i Madrid og til dig, der stadig er tvivl om, hvorvidt du skal tage afsted eller ej, har jeg kun en ting at sige: Gør det! Uanset hvor du ender i verdenen, vil du få en uforglemmelig oplevelse.

Generelt hører jeg det samme fra mine medstuderende på DMJX, nemlig at det internationale miljø er super fedt. Du møder en masse spændende mennesker fra hele verden og skaber venskaber på tværs af nationaliter, som er en unik oplevelse. Jeg er sikker på, uanset hvilken destination du ender med at vælge, vil du blive glad for dit udvekslingsophold.

Ikke desto mindre vil jeg i denne klumme komme ind på, hvad det vil sige at være på udveksling i Madrid og studere ved CEU San Pablo University.

Spaniere er virkelig varme og imødekommende mennesker, og det er nemt at konversere med dem, fordi de er så åbne. Den unge generation er ganske udmærket til engelsk, men det er en stor fordel at kunne lidt spansk. Jeg ærger mig en smule over, at jeg ikke fik øvet mit spanske, før jeg tog afsted, fordi der til tider kan være en sprogbarriere, men det er altså helt okay at tage til Madrid uden at kunne tale spansk. Jeg faldt pladask for byen. Madrid er en kæmpe by, og du bliver gang på gang overrasket over de uendeligt mange charmerende kvartere. Der er bl.a Malasaña, som er tilsvarende Nørrebro, det samme gælder La Latina. Der er en hip og ungdommelig vibe over de to bydele. Der er mange charmerende barer og caféer i de to områder, hvor du kan nyde en kold sangria, tapas eller en billig øl. Fordi jeg boede i centrum, brugte jeg ikke så meget tid i de to kvartere, men jeg synes helt klart de var mere interessante end centrum. Vejret er godt, og jeg kan sige så meget som, at det var hårdt at sige farvel til 14 graders solskin i januar måned og blive mødt af minus grader og grå skyer i Danmark. Maden er også god og virkelig billig, specielt hvis du er lidt ude af centrum. Døgnrytmen skal man vende sig til. Alt foregår senere end, hvad man er vant til i Danmark. Folk spiser ved 9-10-tiden, og dansegulvet på klubberne føles mærkeligt tomme ved 24:00-tiden, fordi folk generelt først går i byen ved 3-4-tiden.

CEU gør ikke meget for at ryste eleverne sammen, men der er andre muligheder for at møde ligesindede Erasmus mennesker. Der er bl.a City Life Madrid, som holder en masse arrangementer for Erasmus studerende. Herudover er der en masse facebook grupper, som tilbyder lignende service.
Jeg boede i en lejlighed med seks andre studerende: to franskmænd, to englændere, en australier og en hollænder, og det var faktisk mest af alt dem, jeg brugte min tid sammen med. Selvom den første tid kan føles lidt ensom, går der ikke lang tid, før du møder en masse mennesker, og fordi alle Erasmus elever er i samme båd som dig, er det enormt nemt at skabe venskaber.
Jeg vil også sige, at det sociale har været det fedeste ved mit udvekslingsophold. Jeg har fået venner for livet og en masse uforglemmelige minder.


Min første tid på CEU var præget af en masse stress, fordi alle de praktiske ting tog så lang tid. Eksempelvis sagde vores Erasmus koordinator til vores første introduktionsmøde: “Hvis der er noget I ikke forstår, så bare rolig, det er sikkert bare os, der har lavet en fejl, alt skal nok gå i orden i sidste ende”. Det var egentlig ikke så betryggende, men på den anden side så er dagsordenen ligesom sat, og så handler det bare om at indstille sig på det og tænke at alt nok skal gå i sidste ende, og det gør det også!
Et godt råd er at tælle til ti i ny og næ. Du registrerer først dine fag en måned efter skolestart, og du kan derfor shoppe rundt mellem forskellige fag den første måned, og herefter kan du beslutte hvilke fag, der falder i din smag. Vigtig info er, at hvis du efter den første måned beslutter dig for at tage helt nye fag, så misser du en hel måneds timer, som du skal læse op efter.

CEU er på mange måder ret konservativ. Alt foregår i hånden, og generelt så bruger de ikke deres intranet (tilsvarende vores moodle) til noget. Relationen mellem lærer og elev er også noget old school. Lærerne er generelt mere autoritære sammenlignet med lærerene i Danmark, og du kan godt forvente at blive sat på plads, hvis ikke du passer dit skolearbejde.
Eleverne er også generelt yngre og ikke altid lige modne, som måske forklarer den ekstra disciplin, lærerne forventer. Jeg synes ikke nødvendigvis, at niveauet er lavt på CEU, men du skal virkelig gøre dig nogle tanker om, hvilke fag du tager. Niveauet svinger meget fra fag til fag, og de er generelt ikke så TVM faglige, så se det mere som en mulighed for at prøve at studere noget helt andet.
Overordnet er niveauet lavere end DMJX, derimod synes jeg eksamenerne var langt sværere, fordi der er så meget materiale. Den måde man studerer på er meget anderledes fra DMJX og minder mere om den måde man studerede på i gymnasiet. Du kan vælge mellem praktiske og teoretiske fag, og da mit studie på DMJX generelt er meget praktisk orienteret, valgte jeg en række praktiske fag, og det fortryder jeg. De praktiske fag fylder langt mere end de teoretiske, og det skal også siges, at de praktiske fag også har en stor teoridel. De praktiske fag var spændende, men jeg synes arbejdsbyrden var lige lovlig i overkanten. Herudover ligger mange af de praktiske timer også om aftenen, som i sidste ende var ret irriterende.
Jeg skulle også vende mig til, at fagene har enormt meget udenadslære, som betyder der er rigtig meget at læse op til i eksamensperioden.


En kort beskrivelse af de fag jeg tog:

Single Camera Directing
Et praktisk fag hvor du kommer vidt omkring filmproduktion. Som TVM elev kunne det føles lidt fjollet at skulle lære at sætte hvidbalance og alle de basic kamera ting, men teoridelen var spændende og helt sikkert udbytterig. Min lærer hed Berta og var helt klart min ynglingslærer. Jeg vil anbefale at gå efter at tage fag med hende.

Writing for the Media II
Et fag der handler om forskellige skrivetyper og retorik. Jeg synes ikke, det var et særligt udbytterigt fag. Faget var simplethen for abstrakt, og der gik lidt for meget navlepilleri i den fra lærerens side, så jeg fik ikke rigtig udviklet mine skrivekompetencer. Hvis du besidder et godt spansk niveau, kan det være en idé at tage faget på spansk, det skulle eftersigende være på et højere niveau.

Et spændende praktisk fag, hvor du lærer at skrive og optage radio. Teoridelen fylder meget, og arbejdsbyrden er stor, specielt i eksamensperioden. Jeg blev undervist af en lærer, der hedder Sara, som kan være lidt striks, og som forventer meget af eleverne. Jeg tror ikke, Sara er en lærer for alle. Hun kan være lidt streng og autoritær. Men jeg synes stadig, det var et udbytterigt fag.

Basics of Art and Design
Et fag hvor du arbejder med InDesign og lærer om design og kunst. Jeg brød mig ikke særlig meget om læreren. Hun var unødvendig streng og skabte til tider en dårlig stemning i klassen.


Basics of Advertising
Et teoretisk fag hvor du lærer en masse om moderne reklamer og reklamens historie. Jeg synes det var spændende og kunne virkelig godt lide min lærer, Olga. Det er et meget nemt fag, og der er ikke en særlig stor arbejdsbyrde.



Jeg boede i centrum, lige overfor operaen. Det var jeg rigtig glad for. Jeg boede sammen med seks mennesker og var så heldig at klinge med dem allesammen. Jeg lejede værelset igennem Uniplaces, som fungerede fint. Du ved ikke, hvem du kommer til at bo med, før du flytter ind, så det kan være lidt af et sats.
Det skal dog siges, at jeg havde en lidt uheldig oplevelse med Uniplaces. Jeg havde booket det største værelse i lejligheden, men fem dage før jeg flytter ind, får jeg en sms fra min landlord med billeder af mit værelse, som pludselig ser meget mindre ud, end det jeg havde booket. Jeg fandt så ud af, da jeg flyttede ind, at de havde sat en væg op i midten af rummet og havde lavet den ene halvdel af mit værelse om til en fællesstue. Det var jeg selvfølgelig ikke blevet informeret om, og de havde ikke tænkt sig at give mig rabat, før jeg begyndte at diskutere prisen med dem.
Du skal dog ikke lade dig skræmme – jeg tror det er meget sjældent disse ting sker.
Herudover så skal det siges, at Uniplaces kun er et blandt mange student accommodation sites, som hjælper studerende, og jeg sikker på de andre sites er mindst lige så gode, hvis ikke bedre.
De områder jeg ville råde dig til at bo i er: City Center, Malasana eller La Latina.

Til at slutte af med vil jeg gentage det, jeg skrev i starten af klummen. Et udvekslingsophold er en unik oplevelse, og du vil ikke fortryde det. Det er bare afsted med dig!

University of Applied Science Utrecht, Holland

Af Jesper Rud Jager, TVM

Udveksling efterår 2017.


Her er et par ord om mit ophold, til dig der selv går med tanken om at tage af sted.

For det første vil jeg foreslå dig at læse om andres oplevelser og erfaringer ved udvekslingsophold. Det er du jo allerede i gang med, så det første skridt i den rigtige retning er taget.

For det andet, hvis du overvejer at tage til Holland, så er Utrecht en forrygende studie by. Den minder mest om Århus, hvorimod Amsterdam er bedre sammenlignelig med København. Jeg studerede på ICM (International Communication and Media) linjen, og der er mange givende og relevante fag hvis du som jeg er TVMér.


Jeg havde fagene:

Human Centred Design.
Digital Media Design.
Storytelling in praxis.
Media trends and analysis.
Psychology of Social media.


Jeg vil ikke komme så meget ind på hvert enkelt fag, men en vigtig ting, som jeg ikke selv var opmærksom på, da jeg valgte fag, er det meget varierende niveau. Nogle af de fag jeg havde valgt så som Humanities og Digital Media Design er førsteårs fag. Jeg kom derfor i klasser hvor gennemsnitsalderen var omkring 19, og hvor de alle lige var startet som jeg. Dette kan være en udfordring, da der er meget gruppearbejde i fagene, og det er sjældent man får lov til at sammensætte grupperne selv. På den anden side er kravene heller ikke så høje, så det kan være en fordel at vælge et enkelt førsteårs fag i første blok, så du stille og roligt kan vende dig til niveauet og de nye omgivelser.

Klasserne er faste klasser, hvor man kommer ind i de timer man har valgt, derfor er der heller ikke som sådan nogen klassekammerater, men derimod en masse forskellige studerende man møder på kryds og tværs af holdene. I mine klasser var der typisk tre til fire udvekslingsstuderende, og grupperne blev oftest fordelt så der ikke var udvekslingsstuderende i samme grupper. På den måde kommer man i kontakt med nogen af de elever der går fast på den 4-årige ICM linje.

Personligt havde jeg fået mere ud af at være i en fast klasse, da jeg var bosat i Amsterdam. Jeg vil fraråde at bo i Amsterdam og studere i Utrecht, det er ikke mere end 20 min i tog, men du vil helt sikkert gå glip af en del socialt, ved at være afhængig af tog osv. Derudover er transporten også en betydelig udgift, jeg betalte omkring 120€ om måneden for transporten, og det var med et OV-chipkort, som er det mest praktiske at have.

Derfor vil jeg anbefale at finde en studiebolig med andre studerende, der er forskellige tilbud, men du skal være tidligt ude for at sikre dig en plads.

Der er meget gruppearbejde og jeg havde undervisning, både klasse og forelæsninger, ca. 12-16 timer om ugen, de var fordelt over 4 dage så jeg havde fredagene fri, det variere dog alt efter hvilke fag du vælger. Der er tid nok til at arbejde på projekterne på skolen, hvor der er fine rum til gruppearbejde.

Jeg valgte at følge et Hollandskkursus, det var tirsdag og torsdag fra 17-19. Det var meget givende, og det var i en fast klasse, med elever fra forskellige linjer. Jeg var på et tysktalende hold, og jeg vil anbefale dette, da niveauet på det andet hold er meget lavt.


Jeg kan varmt anbefale Universitet, der er kompetente lærer, og mentalitet ligner meget den dansk. Så hvis du drømmer om at komme på udveksling, men stadig gerne vil fastholde kontakten til Danmark vil jeg anbefale Holland. Halvanden time med flyveren og du er i Danmark igen, hvis hjemveen skulle trykke, eller der er en fødselsdag du ikke vil gå glip af.


RMIT, Melbourne Australien

Af Jakob Kaldahl Friberg, TVM’er

Kulturelt mekka, kaffehovedstad og koldere end forventet.

Jeg drejer håndledet forsigtigt. Jeg kan lige skimte, hvad klokken er uden at spilde den brandvarme kaffe.

”Melbourne coffee”, tænker jeg smilende for mig selv. Et udtryk jeg ikke havde meget til overs for, før jeg fik min første kop serveret ved en af de mange kaffeboder. Den kan da ikke smage så meget bedre end kaffen i Danmark, tænkte jeg skeptisk. Og det gjorde den heller ikke..

Men baristaens øjne brændte af en passion, man kun sjældent oplever. Han brugte 30 sekunder på at lave en perfekt rose i mælkeskummet, kastede et ligeglad blik på den lange kø bag mig hvorefter han så på mig med et stort smil. ”three dollars and fifty, mate”. Den sjældne følelsen af at være den unikke kunde blandt mange sneg sig faktisk ind i bevidstheden et kort sekund. Men så genvandt virkeligheden sin plads. Et sort låg blev smasket oven i rosen, og baristaen var allerede i gang med den næste kop. Endnu en rose. Endnu et smil. Og med nøjagtig samme brændende passion i øjnene. Først da forstod jeg udtrykket; ”Melbourne coffee”.

Jeg kigger på uret igen. ”Pis, er den allerede 7.30!”, flyver det en anelse aggressivt ud af min mund. En ældre dame vender sig og kigger undrende på mig. Jeg møver mig med en smule besvær gennem menneskemængden og træder ind i den næste tram. De gulgrønne sporvogne, som er Melbournes altdominerende offentlige transportmiddel, der med få minutters mellemrum kommer trillende igennem gaderne I byens centrum (CBD). De tømmes og fyldes oftere end rutsjebanen i tivoli, ringer et par gange med en klokke, der lyder lidt som Hjem-is bilens, og tøffer så afsted igen. Altid med et ryk, der føles, som når min mor starter bilen i det forkerte gear.

Jeg får heldigvis fat i en loftstang inden da. Der er dog næsten altid en eller to passagerer, som er med for første gang. De har ikke lært lektien endnu; grib fat i noget inden det er for sent! Så de vælter som regel halvt omkuld, når den gulgrønne metalslange hugger efter fremdrift.

I dag er ofrene to unge mænd. De tumler forpustet ind ad døren med et forvirret blik. De ånder lettet op. Griner højt til hinanden og siger noget, på et sprog jeg gætter på er hollandsk. Ding!, ding!, lyder det fra førerhuset. Wuuuush! Og så snubler de ellers begge, lange som hollændere er, ned igennem vognen. De må holdes op af de omkringstående passager, for ikke at blive sendt helt i gulvet. Jeg kan ikke lade være med at smile lidt for mig selv. Det er ikke pænt. Det ved jeg.

Længere fremme i vognen står et par Construction workers med hvide sikkerhedshjelme og gule veste. De taler højlydt sammen på engelsk men med en australsk accent, der er svær at forstå for en dansker. Den kommer uendeligt langt fra den tykke britiske, som de fleste lærer i den danske folkeskole.

Til højre for dem sidder en asiatisk familie på fem på et sæde beregnet til to. De nærmest hvisker til hinanden, på et sprog jeg ikke forstår et ord af. Jeg forsøger i et par minutter. Det lykkes aldrig. De tre børn ser nysgerrige og tilfredse ud, forældrene rolige og med en mine jeg har svært ved at læse. Den ene af børnene kommer i en bevægelse med en legetøjsbil til at ramme en middelaldrende kvinde på sædet bagved. Hun vender hovedet i en fart, der allerede skriger, ”hvad har du gang i!”. Hun ændrer på et splitsekund ansigtsudtryk, da hun ser drengens skyldfyldte øjne. Et varmt smil breder sig i hendes ansigt, og hun klapper ham blødt på hovedet, som var han en lille hund. Så vender sig så om igen og kigger ned i sin mobil. Hun har et par hvide jeans klistret til lårene, en mørk bluse på overkroppen og et par enorme solbriller i panden. Så enorme, at de må gøre det umuligt at aflæse hendes ansigtsudtryk, når hun har dem på, tænker jeg.

Der er en tung lugt af sved i vognen, selvom vinduerne står på vid gab. Jeg får med lidt besvær liret mobilen op af min svedfugtige lomme og kigger på vejr-app’en. Der er allerede 25 grader. Det bliver en af de ulidelig dage. Dagen forinden var jeg taget i skole med vinterjakke, og temperaturen havde været 10 grader. Efterhånden havde jeg dog vænnet mig til det meget omskiftelige vejr, der er i Melbourne. Derfor lå der også altid en ekstra fleece-trøje i tasken.

Ud af vinduet kigger jeg på de tusindvis af travle ansigter, der udstråler alt fra et desperat ønske om mere søvn til en målrettethed, der vil overtage verden. Fire politimænd slentrer afslappet afsted midt i folkemængden, og smiler venligt til alle de passerer. Det går op for mig, at jeg aldrig har oplevet dem lave andet end at hjælpe. Forvirrede folk, der spørger om vej til toget, hjemløse der sidder langs butiksruderne på Elizabeth Street og trænger til et par minutters opmærksomhed eller ældre der skal bruge en ekstra hånd på en stejl trappe. Når jeg ser politiet i Danmark, er min første tanke; har jeg nu husket cykellygterne. I Melbourne var den nærmere; der kommer nogle jeg kan spørge om vej.

”Next stop – RMIT University”, lyder det i de skrattende højtalere. Jeg er ved vejs ende. Fremme ved det universitet hvor jeg de sidste 4 måneder, har haft min daglige gang. I dag er sidste dag. Jeg læner hovedet bagover og betragter den store hovebygning. Den skriger på opmærksomhed med dens eksperimenterende arkitektur i forskellige pangfarver. Neongrønne bobler. Skinnende sølvfacader med et skær af orange. Smukt er det ikke ligefrem, tænker jeg. Måske for tiende gang. Men det passer nu meget godt ind i Melbourne med byens mange farver. De små gyder med livlige graffitimalerier, Chinatown med dens varmrøde gadelamper og oplyste skilte eller bydelen Fitzroy og de victorianske huse fra 1800-tallet. Alle med slidte vægge i forskellige farver. Karmoisinrøde. Smørgule. Himmelblå. Sommerens farver.

”Farverigt” er et godt ord. Måske det bedste ord til at beskrive Melbourne. For byen er det både bogstavligt talt men også billedligt. Melbourne er en stor kulturel smeltedigel med dens utal af nationaliteter, der lever side om side. Derfor er det heller ikke kun hvad øjet ser, som gør byen spændende.

Fettuccine, Ramen, Sambar, Fajita, hund eller kat. Du kan smage det hele til billige penge. Rapperen, operasangeren, guitarduoen og pigen med melodikaen. Du kan høre det helt gratis eller smide en dollar i deres hat. Så åben øjne, ører og mund.

Fagligheden på universitetet var en pose blandede bolsjer. Nogle fag var ikke udfordrende nok. Andre var tilpas. Mange af eleverne starter tidligere på universitet end i Danmark, så der er gode muligheder for titlen som alderspræsident i de forskellige klasser. Universitetet er enormt og delt ud på forskellige bygninger i Melbourne CBD. Så husk mobil med google maps! I hvert fald i den første uge. Lærerne var søde og passioneret, og nogle af dem ligefrem personlige. Min lærer i Photojournalism inviterede os på øl efter semesteret var overstået.
Jeg har haft fem uforglemmelige måneder i Melbourne og kan varmt anbefale et udvekslingsophold på RMIT University. Jeg er helt sikkert vokset et par livscentimeter. God tur!


RMIT, Melbourne Australien

Af Line Hoborg Gammelgaard, ID

Hey, How are you going ?

Du er nok begyndt at læse det her fordi du sidder og overvejer et udvekslingsophold, muligvis i Australien? Ja? Jeg er selv lige kommet hjem fra mit ophold og ligesom den kære Shia så motiverende kan råbe det, siger jeg også højt: “JUST DO IT!!”

Hvis du overvejer det, betyder det at du burde gøre det. Det er en vild oplevelse og noget jeg takker mig selv for at have gjort og mit “Interact” legat for at have gjort det muligt for mig økonomisk.

Jeg tilbragte mit 3 semester på RMIT, Royal Melbourne Institute of Technology i Victoria, Australien hvor jeg læste Interaktiv design. Skolen er stor og lokaliseret midt i “CBD” (hvilket er australsk for “midtbyen”) Tram lines gør det let at komme til og fra skolen, dog tager den friske Aussie selvfølgelig cyklen rundt, men husk det forgår i venstre side (læs: jeg valgte at gå i stedet)

Jeg var heldig at bo i Collingwood, i et virkelig cool område spækket med lokalkultur, barer og cafeer (insider tip; sigt efter Carlton, Fitzroy eller Collingwood på dit ophold)

Jagten på et hjem kan være skræmmende! Prøv at være tålmodig, (det var jeg ikke og det gav bare uro), vær stædig, opsøg ejendomsmæglerne (der er dem der leaser) og meld dig ind i grupper på facebook “fairy floss real estate” evt. opret dig på flatmates.com.au og vær klar på at det er dyrt at bo i Melbourne. Bare rolig, du skal nok finde noget!

Det tager tid at falde til, tillad det. Du vil have dage hvor du er træt og tænker “hvorfor gjorde jeg det her?” og det er helt okay, jeg kender ingen andre udvekslings folk der ikke har følt det. Det er en følelse der skal være plads til. Det vender igen, bare du husker på at trække vejret en gang imellem. Jeg selv er ganske introvert og har i den grad brug for for at trække vejret og have mine egne øjeblikke, det er der også rig mulighed for.

Gå en tur for dig selv, sug til dig, køb endnu en kop kaffe, en lækker “Magic” fra Proud Mary var min favorit. Bare rolig der er endnu en fest i morgen, du går ikke glip af noget.

Det er selvfølgelig vigtigt at være social når du kommer til en ny by. Det sker helt automatisk. Du vil møde en masse dejlige mennesker på dine introdage på skolen. De er i samme sko som dig, helt nye og spændte. Jeg mødte de skønneste mennesker og RMIT havde sørget for at ryste os godt sammen, mens de viste os hvad vi behøvede at vide.
RMIT har utallige klubber indenfor alle genre. Jeg er en teater geek og meldte mig ind i PAC, Performance Arts Club. Jeg fik spillet en masse teater på siden af mit studie og mødte samtidig en masse skøre teater geeks. Meld dig ind i en klub og lær nogle australiere at kende, for surprise, din udvekslings familie består primært af folk på udveksling. Hvis du vil lære lokale at kende, skal du gøre lidt ekstra for det, til gengæld er australiere de bedste “mates” man kan have, altid åbne og inkluderende.

Udvekslings formål er selvfølgelig også at studere. Det var så spændende at opleve hvor forskelligt alt var. Jeg følte at jeg gik fra orden til kaos. De løse rammer på universitet og australiernes “no worries” attitude, var ikke noget jeg havde oplevet før. Det var udfordrende og virkelig lærerigt at blive rystet lidt. Jeg havde undervisning få timer om ugen og skulle derefter administrere min tid selv (et lille råd, planlæg “study time”) Fagene er hvad du gør dem til, det er op til dig at få det maksimale udbytte og underviserne står klar til at spare, give råd og vejledning. Jeg endte med at lære utrolig meget, specifikt lærte jeg at lave lidt 3D, udforske nye metoder indenfor den kreative process og hvor jeg er på vej hen professionelt.

Det har styrket min selvtillid og givet mig blod på tanden til fremtiden og vigtigst; været en fantastisk oplevelse.

ps… Just do it.


Af Claudia Griesé Bhimra, TVM’er

Man kan med sikkerhed sige, at University of Technology Sydney i Australien er noget anderledes end DMJX. Uden at fornærme de fantastiske grå bygninger i Emdrup, er det bare en lidt anden følelse at gå i skole, når universitetet består af et hav af kæmpestore, moderne bygninger midt i Sydney. På UTS er der ikke én kantine, men flere forskellige caféer og barer på universitetet. Bygningerne er alle forskellige, men fælles for dem er at det hele er nyt og moderne og meget rent og pænt. Faciliteterne kan man altså ikke sige noget dårligt om. Selve undervisningen skuffer heller ikke. Lærerne er enormt dedikerede til deres fag og det er tydeligt at der bliver lagt meget arbejde i timerne. Jeg var selv enormt glad for faget ‘Imagining the Real’ som er journalistik på en mere kreativ måde, der klart kan anbefales! Faget ‘Digital Literacies’ som jeg kan forestille mig de fleste mediestuderende kunne komme til at vælge, var jeg dog mindre begejstret for. Lige på det punkt kan de ikke helt slå DMJX!

Det mest fantastiske ved at studere på UTS, er helt klart beliggenheden. Sydney og Australien generelt er helt specielt og hvis du ikke har været der endnu, bliver du simpelthen nødt til at komme afsted! Sydney har lidt af de hele. Tårnhøje, moderne bygninger i centrum, der mest af alt minder om New York – og smukke, tropiske strande, som der bare ikke fås i Europa. Der er så meget at se, så du kommer ikke til at kede dig. Det skal dog lige siges, at universitet ligger ca 30-40 min. fra strandene, så hvis du bor tæt på universitetet, kan du altså ikke lige gå ned til stranden efter skole. Men heldigvis er Sydneys offentlige transport helt i top, så værre er det ikke.

Australierne kan altså noget på det sociale punkt, som vi ikke helt evner på samme måde i Danmark. De er enormt åbne og hjælpsomme. I Australien, er det helt normalt at smalltalke med alle og sige hej til folk du ikke kender. Det er en del af kulturen at være åben og det gør bare, at det er endnu nemmere at føle sig hjemme, selvom man er så langt væk. Jeg vil dog alligevel anbefale, at man bor på et af universitetets kollegier, hvis man meget gerne vil møde nye mennesker. Det er bare lidt nemmere at komme til at snakke med folk, hvis man bor på et kollegie, da de virkelig går op i introforløb og masser af arrangementer, hvor du møder alle dine medstuderende. Selve universitetet gør det ikke lige så godt og der er ikke noget ‘socialt’ introforløb. De studerende man møder til sine fag er stadig åbne, men da man ikke har en fast klasse, kan det være svært at komme tæt på dem. Derfor vil jeg klart anbefale at bo på UTS Housing (kollegiet), da du ikke kan undgå at møde folk der!

QUT, Brisbane, Australien

Af Stine Larsen, ID

G’day mate,

Den hilsen kan du lige så godt vende dig til at høre, hvis du ender med at tilbringe din udveksling i Australien. Deres charmerende, dovne og lidt svære dialekt. Til gengæld er Australierne af væsen ikke svære. Vend dig til at drøfte dine kommende rejseplaner, flirts, skoleopgaver med kassedamen nede i Woolies*. Alle elsker smalltalk!

Sådan var det hvert fald i byen Brisbane, hvor jeg lige har tilbragt mit 3. Interaktivt design-Semester på Queensland University of Technology. Læs med og lad mig give dig et indtryk af min skoletid her.

*Tillykke, du har lige lært dit første Aussie slang ord. Woolies = Woolworths (supermarked).

Brisbane by night

Queensland University of Technology (QUT) er med sine ca. 50.000 studerende fordelt på 3 campus områder i Brisbane. Jeg studerede på to af dem. Den største campus er lokaliseret centralt i Brisbane CBD med nabo til botanisk have og er af denne grund kaldt Gardens point. Et godt sted at studere og hænge ud! På denne del af campus studeres alt fra jura til spiludvikling til økonomi.

Det andet campusområde jeg havde timer på ligger i området Kelvin Grove, hvilket også er navnet på denne campus. Derude studerer alle de kunstneriske typer, så du går side om side med performance dansere og snedkere, og lokalerne er ofte åbne med store glaspartier, så man kan følge med i, hvad der sker overalt. Åbent og artsy!

Flere gange ugentligt er der arrangementer og underholdning på skoleområderne, som lige kan give et afbræk fra lektielæsningen på biblioteket. Det kunne være maori optræden, musik eller madboder. I eksamenstiden var der et koncept kaldt ”Puppies and pancakes”, hvor man kunne blive afstresset ved at klappe hunde(!!) mens man får serveret pandekager (!!!). Hvor fedt er det lige?

Derudover sker der masser af andre ting på uni. Nogle af de tilbud du ellers stærkt burde overveje at gøre brug af er sportsholdene, baren og invitationerne til de forskellige bal.

Skolekulturen er selvfølgelig meget anderledes på QUT end på DMJX ­– dels på grund af størrelsesforskellen. QUT’s undervisning foregår som de klassiske universiteter med store åbne foredragssale, som man selv vælger om man vil møde op til eller gå fra midt i det hele. Og hvis du ikke lige ’når’ din lecture, så har du muligheden for at gense den på din computer, når den optagede version senere oploades på skolens hjemmeside. G-e-n-i-a-l-t!

Og så er der jo lige aldersforskellen… Hvert fald for mit vedkommende. Jeg er selv 26 og studerer på bachelorniveau, hvilket størstedelen dernede gør, når de er 19-21 år. Der er bare et andet lydniveau og arbejdsmoral, og man skal lige vænne sig til at være alderspræsident i klassen.

QUT har et stort udvalg af fag, så brug tid på at sætte dig ind i dem i din ansøgningsproces. De er ærligt talt en kæmpe jungle at finde rundt i, da man kun kan læse en tekst om fagene, hvilket kun giver et overordnet og meget teoretisk billede af, hvordan timer og udbytte er. Jeg fik dog det indtryk dernede, at hvis jeg ville have skiftet fag efter opstart, så havde det vist ikke været det store problem, så længe det var indenfor de første par uger. So no worries.

Mit fagmæssige fokus i forbindelse med min udveksling var primært at dygtiggøre mig i animation og motiondesign, og jeg endte derfor ud med at have disse 4 fag:

Drawing for 2D animation, 3D animation 1, Animation and Motion Graphics og Interactive Narrative design.

Det kan betale sig at være i god tid, når fagene bliver frigivet, da der ofte er flere forskellige dage og tider på dagen at vælge imellem, og du selv skal sammensætte dit ugeskema ud fra tidspunkterne. Jeg selv havde kun skoletimer mandag til onsdag. Hvilket jo er helt win-win, hvis man gerne vil tage på forlænget weekendtur 😉 Tip givet videre!

Skolen havde en del intro events i starten, men fulgte også godt op i løbet af semestret med begivenheder specifikt for internationale. Det var en rigtig god måde at møde nye mennesker på, da alle var ’nye’ og sultne efter at få nye bekendte. Mine bedste venner blev dem jeg mødte i starten og de var stort set alle internationale studerende.

Et godt tip er at tage masser af initiativer og inviter folk, især i starten, så bliver du også selv inviteret næste gang. Og alle er klar på eventyr!

Mine generelle råd til udveksling:

  • Søg legater. Det kan hurtigt blive en meget fin timeløn at få skrevet den ansøgning. Og det er DYRT at bo i Australien.
  • De oplagte skoleboliger er en nem all-inklusive løsning, men ofte rigtig dyre. Min anbefaling er klart at kigge efter værelser i fælleshuse i forstæderne. Vær her opmærksom på, hvor tæt du er på gode transportforbindelser til skole og stationer.
  • Sæt dig ind i datoerne for henholdsvis ansøgning af fag, samt hvornår de frigøres på QUT’s hjemmeside, så du kan sammensætte et godt ugeskema! Det er først til mølle!
  • Planlæg så vidt muligt at have din lecture FØR dine workshop/tutorial timer, da underviserne vil gennemgå stoffet fra lecturen i disse, og du vil vide hvad de snakker om.
  • De anbefalede bøger var for mit vedkommende ikke et must, og jeg levede smertefrit uden.
  • Deltag i (især intro) begivenhederne og tilmeld dig en sport på uni, så møder du nemt nye mennesker.
  • Øv dig i at smalltalke. Du får brug for det i offentligheden 😉 OG du bliver en haj til engelsk!
  • Besøg forstæderne i Brisbane. Personligt synes jeg, at de havde meget mere at byde på end CBD. Gode cafeer, markeder og vibes.
  • Rejs rundt bagefter! Og planlæg ikke alt for meget med det samme, da du garanteret gerne vil opleve tingene med dine nye venner, når I snart alle sammen spredes fra alle vinde! <3
  • TAG AFSTED! Hvornår får du igen muligheden for at tage et halvt år ud af kalenderen til at bo, opleve, møde og studere i en anden kultur på den anden side af verden?


University of Applied Sciences (HvA), Amsterdam, Holland

Af Christina Hanson (TVM’er)

Sjældent har jeg haft så travlt

Velkommen til denne fantastiske klumme om mit travle, men helt fantastiske udvekslingsophold i Amsterdam. Mit navn er Christina Hanson, og jeg er en 26-årig studerende fra Tv- og Medietilrettelæggelse.

Drømmer du om at tage på Udveksling i Amsterdam? Og overvejer du endda at studere en Minor i international journalistik på Amsterdam University of Applied Sciences ligesom jeg gjorde? Så skal du altså lige følge med, for der er mange ting at fortælle. Først og fremmest skal du være indstillet på at løbe om kap med tiden – for der er fuld fart på!

Der findes åbenbart forskellige niveauer når det kommer til at tage en Minor i Holland. Hvad jeg ikke var klar over da jeg pakkede min røde rullekuffert og vendte snuden mod Amsterdam var, at den Minor jeg var kommet ind på, var kategoriseret som en såkaldt ”excellent” Minor (hvilket ikke står ikke oplyst nogen som helst steder på universitetets hjemmeside). Men, når man pænt stiller spørgsmålstegn ved de overvældende mange timer man er nød til at bruge på skolen for at kunne følge med, ja så kigger både undervisere og hollandske medstuderende forundret på dig: ”Men det her er jo en Excellent Minor? Det er meningen at du skal have travlt?”.

Okay så har du ligesom styr på det og kan forberede dig lidt! Hvis jeg nu ikke samtidig havde haft travlt med at søge praktik i Danmark, så havde det sikkert været et langt mere afbalanceret semester. Derfor …

Anbefaling nr. 1
Lad være med at tage en Minor i International Journalistik samtidig med at du skal søge praktik i Danmark. Der er simpelthen ikke tid nok – du vil jo også gerne kunne nyde byen og de nye spændende menneskerne omkring dig, ikke?

Når det er sagt, så kan jeg kun understrege, at det altså er en virkelig spændende Minor, hvor du lærer en masse.

Min personlige evaluering af fagene spænder bredt. Jeg er stadigvæk ikke helt overbevist om hvad Critical Urbanism går ud på, og jeg er egentlig ikke helt sikker på hvad jeg har fået ud af undervisningen i Visual Communication og International Institutions. Til gengæld sparker English for Journalism, Journalism & Society og Media & Conflicts røv! Fede fag, med fede og engagerede undervisere, der sørger for at du lærer en masse.

Nu skal det så selvfølgelig nævnes, at jeg jo ikke er vandt til at arbejde som skrivende journalist. Derfor har det for mig været et rigtig læringsfyldt semester når det kommer til ny viden og kendskab til forskellige genre indenfor skreven journalistik. Men … Måske er uddannelsen knapt så uddannelsesrig for journalisterne fra Århus? Det kan være lidt svært for mig at bedømme. Derfor …

Anbefaling nr. 2
Til mine medstuderende fra Tv-og Medietilrettelæggelse – En minor i International Journalistik er et fedt sidekick til jeres uddannelse. Der er helt sikkert meget at komme efter, og I lærer en masse som I uden tvivl kan gøre brug af i jeres fremtidige job som tilrettelæggere.

Anbefaling nr. 3
Halleluja, hvor bliver du dygtig til engelsk! Jeg kan virkelig se en stor udvikling i mit eget professionelle engelske sprog, og jeg kan rent faktisk skrive artikler på et næsten fejlfrit engelsk nu. Det er jo fedt!

Okay, nu gider du nok ikke at bruge meget mere tid på at høre om stress og fagligt indhold. Et udvekslingsophold i Amsterdam byder jo på meget mere end det?

Socialt har jeg haft en helt igennem fantastisk og fejlfrit semester. I Amsterdam starter du ud med et introforløb for samtlige udvekslingsstuderende i byen arrangeret af ISN (The International Student Network). Det var en super fin start, der gjorde, at jeg allerede havde en god følelse for det kommende semester efter få dage. Denne følelse bliver kun bedre når du rent faktisk begynder den rigtige undervisning en uge senere. På International Journalistik starter alle nemlig samtidigt. Det betyder, at du ikke kommer ind i en klasse fyldt med hollændere, der allerede kender hinanden og derfor ikke er engagerede eller interesserede i at lære dig at kende. Der er ikke forskel på om du er udvekslingsstuderende eller om du kommer fra Holland – og det gør bare din klasseoplevelse helt perfekt.

Jeg kunne nok skrive en længere roman om mine oplevelser i Holland, for det er svært at få det hele med. Men ovenstående er helt sikkert de overvejelser, som adskiller min oplevelse på HvA fra andre udvekslingsophold rundt om i verden. Har du mere specifikke spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte mig!

At tage på udveksling er en fantastisk oplevelse som jeg aldrig ville have været foruden. Du lærer dig selv bedre at kende og får minder for livet. Så sidst men ikke mindst …

Anbefaling 4
Af sti af sted med dig!

WORLDREP Project Tasmanien

By Anders Buch-Larsen (journalist)

Enticing Tasmania is back in existence

After years of hiding in plain sight, Australia’s southernmost state is reappearing on the travel map. Once harbouring a steady stream of sailors and convicts, the state capital of Hobart is now a destination for tourists and backpackers seeking a slice of the city’s vibrant culture and scenic surroundings….

A beautiful view awaits those who climb Mount Wellington. Photo: Anders Buch-Larsen

Læs hele artiklen på dansk her:


WORLDREP Program, Australia

Af Kasper Kaasgaard (journalist)

To Brisbane and beyond

Getting to spend a full year in Brisbane is so far the greatest experience of my life. Where a one-semester exchange will only allow you to get familiar with a city and its people, the Worldrep program gives you a much fuller experience. Furthermore it allows you to explore the magnificent country and its neighbours.

Any direction you drive will present an opportunity to take post card-like photos. Make sure to do it.

Rainforests, coral reefs with all the world’s colours, beautiful islands and funny animals are just a drive away. Make sure to buy a car!

It’s not just snakes and koalas. This little fellow is called an echidna and is one of many creatures that I had never heard of.

You will have to study from time to time as well. I chose to do so at the Nathan campus, located a bit south of central Brisbane. My courses were a mix between hands-on journalism and hard-core academia with sociology students doing their Honours. These were very bright, young people and class was packed with interesting discussions. I can’t point straight to how this made me a better journalist but it definitely made me a better and more interesting person.

On the first day of school a real Australian introduced all the internationals to the local wildlife; some cute and cuddly, some lethal. The Nathan campus is located in the middle of the forest so you might get to spot a koala walking to class.

The journalism classes were not the most challenging but it was very interesting to learn about Australian media and how the population feels about it (hint: not impressed). At times me at my fellow Danish student felt a bit like circus animals being observed and made explain how the media landscape looks like in our part of the world. I personally enjoyed this.

As it should be with university, what you give is what you get. Depending on your engagement and enthusiasm it can be an easy or a very giving experience. We spend the main part of our second semester writing our Honours thesis. This is a big project, either a purely academical thesis or a journalism project with an exegesis.

Brisbane has two universities apart from Griffith called UQ and QUT. Especially at UQ they have a very active student community and are good at taking care of their internationals. I ended up concentrating a lot of my social time here and with Australians instead of at Griffith. This might have been a coincidence but it goes to show that there’s plenty of places to have fun and make friends.

Griffith has well-equipped audio-visual facilities. Make friends with the right people and they’ll let you use it whenever you want. We used the radio studio to record a podcast for fun and had a great time doing it.

We were lucky to get the chance to go visit our fellow Worldrep-students in Tasmania. It was a fantastic trip and a beautiful experience. And so, I’ll end by repeating my first recommendation: get a car!


WORLDREP Program, Australia

Af Simon Thinggaard Hjortkjær (journalist)

A different approach to journalism

Reading about WORLDREP in 2015, I was immediately onboard with the program. I had always known that I would do what I could to go out as an exchange student. I remember my very first day at the Danish School of Media and Journalism. We, the new students, were told to come up with questions about the school and figure out who to talk to in order to get answers. The only question on my mind was ‘How can I get out of here?’. On exchange, I meant of course.

When it became time to apply for exchange, WORLDREP stood out to me as a clear priority. There were a few initial key factors, which really sold it to me:

  • I could go to an English-speaking country
  • I could go to a part of the world that I find interesting
  • I could get the opportunity to experience a more academical approach to journalism

But most importantly, WORLDREP offered two semesters of exchange as opposed to the standard single semester. It was, and remains, my opinion, that a longer stay equals a better educational outcome as well as a deeper cultural and social immersion, no matter the destination.

If you are reading this and are not familiar with the Danish School of Media and Journalism, I should probably explain what I mean with ‘different approach to journalism’ at this point: The Danish School of Media and Journalism is a highly specialised school, and not a university like the other schools in the WORLDREP program. The Danish School of Media and Journalism takes a very practical approach to teaching journalism, with three out of eight semesters being fully-paid internship and practical journalism in almost every course. Graduating from the school, an alumni will have close to two years worth of practical experience under his/her belt. As such, I was happy to get the opportunity to experience a more theoretical side to journalism. I should also say that I think students from other universities can benefit from experiencing the practical approach of the Danish School of Media and Journalism, making WORLDREP a great concept.

Naturally, I was extremely happy to be picked for the WORLDREP program.

The other DMJX (Danish School of Media and Journalism) student who was picked to go to Griffith University was Kasper, one of my friends from school. Going on exchange with someone that I knew in advance did of course offer some upsides. For example, Kasper and I rented a unit together, bought a car together and shared other expenses as well. Besides the economical aspect, we were able to provide support to each other, since Kasper and I shared the same experiences.

During the first semester, I was introduced to other journalism students, including some of the Griffith students who later went to the Danish School of Media and Journalism in the WORLDREP program. In one of our courses, we covered the Australian election with these students. For obvious reasons, this will not be part of the course for exchange students every year, but covering the election was a brilliant opportunity for me to gain a better understanding of Australian politics, the political system and hot political topics in a part of the world so far from home.

In the first semester, most days were spent on campus. I had courses with other Honours students in different fields (mostly sociology). Meeting them provided valuable insight into other fields of study and different methodologies. In other classrooms, I spent time with local journalism students, which provided a great opportunity to discuss various aspects of journalism, including ethics, media ownership and so on.

Whilst most of the first semester was spent on campus, the second semester was mostly dedicated to writing my Honours thesis. As mentioned earlier, I was used to a very different approach to journalism education, but I had a very helpful supervisor, who guided me safely through the process and helped me achieve a great result in the end. My Honours project, I should mention, investigates the treatment of Australia’s Indigenous people in mainstream media.

Between the semesters, I had plenty of free time to travel Australia and get to know the local area better. I think that is an important part of going away on exchange – not much point to it if you do not get the opportunity to explore where you are. Kasper and I took our car and drove south to Sydney and Melbourne and took the ferry to Tasmania to visit another Danish WORLDREP student in Hobarth.

I would recommend WORLDREP to anyone interested in widening their understanding of journalism and/or politics. As I have highlighted here, WORLDREP also offers an opportunity to experience a different approach (more practical/more theoretical) to journalism.

Specifically, I would like to recommend Griffith University. Brisbane is an amazing city, possibly my favourite city in the world now. I liked it from the very beginning, and only grew more and more fond of it as the year went on. The staff at Griffith University is very helpful and friendly. Students in the WORLDREP program will have plenty of opportunities to explore Australia and there are many activities outside of school to get involved with as well.

I hope to return to Brisbane, and possibly to Griffith University, someday.

Ryerson University, Toronto, Canada

Af Tobias Lassen, Fotografisk Kommunikation

I januar-maj 2017 var jeg på udveksling i Toronto, hvor jeg studerede Photography Studies på Ryerson University.


Jeg var så heldig at finde et værelse hjemmefra gennem en ven, der tidligere selv havde været på udveksling i Toronto. Jeg delte et lille byhus sammen med to canadiere i kvarteret Little Portugal. Det er på alle måder noget, jeg kan anbefale. Det er en god måde at opleve det ”lokale” Toronto på og få nogle canadiske bekendtskaber og tips. Downtown Toronto er et meget lidt hyggeligt, skyskraber-Times Square-agtigt shopping område, som er sjovt at besøge, men knap så fedt at opholde sig i hele tiden (det er også her, man studerer). Hvis man ikke lige har en ven magen til min, kan man prøve de mange Facebook-grupper eller sider som torontoroommates.ca, kijiji.ca og selvfølgelig AirBnB.

Det fede ved Toronto er, at byen har vildt mange forskellige kvarterer med hver sine personligheder at gå på opdagelse i. Det er især kvartererne nord og vest for downtown som Little Portugal, West Queen West, Little Italy, Kensington Market og Parkdale, som jeg helt klart synes er fedest at bo og opholde sig i med charmerende, sjove små butikker og kaffebarer (og så lige LGBTQ-kvarteret The Village ved Church St øst for downtown). Jeg vil anbefale at prøve at bo indenfor Bloor St mod nord / Lansdowne Ave mod vest / Sherbourne St mod øst, for ikke at få bruge for meget tid på offentlig transport (der fungerer meget bedre end de lokale elsker at brokke sig over 🙂 Der er bus, metro og sporvogne, og man finder hurtigt ud af, hvad der kører hvor. Jo, der er trængt i myldretiden, men det må næsten forventes, når en by næsten har et indbyggertal på størrelse med Danmarks).


At der er masser at opdage i Toronto er også fedt, fordi semestret er ret kort og intenst og der ikke er meget tid til at rejse rundt i landet. Vi havde én uges ferie, mens jeg var der, og da afstandene er store og indenrigsfly dyrt, nåede jeg kun nogle små ture nær Toronto. I weekenderne kan man fx nå til Niagara Falls og Scarborough Bluffs. I ferien besøgte jeg Montreal og Quebec. Har man tid og råd tror jeg, det er ret fantastisk at flyve over og opleve Vancouver og nationalparkerne vestpå.


Man bliver tilbudt et par Skype-samtaler med Ryersons udvekslingskoordinator inden man ankommer. Det er ret fedt. Han kommer både med generelle tips og oplysninger, men også specifikt med hensyn til bolig. Han spørger, om man er interesseret i at få et klubværelse tæt på campus. Jeg svarede nej, da jeg var helt sikker på, jeg hellere ville finde noget ude i byen og få nogle lokale bekendtskaber frem for at bo med de andre udvekslingsstuderende, som man alligevel møder til en masse exchange-arrangementer. Dem, jeg talte med, som boede der, sagde at det var fint nok, men lidt beskidt, spartansk og dyrt til prisen. Og downtown er som nævnt ikke det mest hyggelige kvarter i Toronto.
Downtown er også området, hvor Ryerson University holder til, spredt ud over en del, for det meste ret nye, store bygninger. Som fotografistuderende kommer man mest til at være på School of Image Arts, der er en stor bygning kun dedikeret til studier for fotografi og film (!). Rigtig fine forhold i forhold til leje af udstyr, print, computere etc. Skolen ligger belejligt 5 minutters gang fra ”Torontos Times Square” og centrale knudepunkt, Yonge-Dundas Square. Skolen har sin egen kaffebar, Balzac’s, der serverer rigtig god kaffe. Overfor skolen ligger endnu en stor bygning, Ryerson Student Centre, med bl.a. bibliotek, læsesale og en Starbucks.


Som fotografistuderende vælger man først fag, når man er ankommet. Søg derfor om forhåndsgodkendelse på alle de fag, der står listet på Ryersons hjemmeside. Ryerson anbefaler, at udvekslingsstuderende vælger 4 fag. Som fotografistuderende er det vigtigt, at du alligevel vælger 5 – med mindre du, som jeg, hellere vil erfare bittert, at du må tage et ekstra fag hjemme senere. Ryersons udvekslingskoordinator præsenterer dig for en fagpakke, hvor du skal vælge 2 eller 3 fag fra en lille obligatoriske gruppe, og det samme fra en stor gruppe af valgfrie fag. Jeg valgte følgende fag:

Visual Studies III

Fag fra den valgfrie blok af fag, undervist af kunstneren Max Dean. Uformel rundkreds-/klasseundervisning med ca. 25 studerende på holdet.

Max bad os om at lave 4 kunstneriske værker i løbet af semestret ud fra fire meget åbne briefs: en fortolkning af ordet ‘selfie’, et performanceværk, et værk hvor vi skulle ændre formatet midtvejs men beholde samme idé, og et “Mount Everest”-værk, dvs. et stort finaleprojekt.

Max er rigtig god til at skabe et trygt, hyggeligt og inspirerende rum, hvor han bruger de studerendes værker til at starte samtaler og diskussioner om værkerne og kunst generelt. Det er meget spændende og givende. De canadiske studerende er dygtige til at tænke udover fotografiet som format og jeg fik selv afprøvet formater og genrer, jeg ikke havde kastet mig ud i før, hvilket var meget inspirerende.


Photography Production

Et fag fra den gruppe af fag, som var obligatorisk at vælge fra. Undervist af fotojournalisten Christopher Manson. Klasseundervisning med ca. 20 studerende.

I dette fag skulle vi i løbet af semestret lave to større kunst-projekter. Det første projekt var en iscenesat fotoserie med et filmisk udtryk og et valgfrit tema med gennemgang i klassen. Det andet var et hybrid-projekt, hvor vi skulle enten integrere eller helt erstatte fotografiet med andre formater/elementer, og udstille til sidst. Tema var igen valgfrit.

Undervejs i projekterne viser man ‘work in progress’, snakker om temaer med underviseren og de andre studerende og udvikler en skriftlig ‘artist statement’, der er en refleksion over ens værk og koncept.

Christopher er en meget engageret underviser, der præsenterer de studerende for en masse fotografer, kunstnere, værker og projekter som inspiration. Han interesserer sig for de studerendes projekter og kommer hele tiden med inputs, både i og udenfor undervisningen.


The Expanded Image

Endnu et fag fra den obligatoriske gruppe af fag. Klasseundervisning med ca. 20 studerende.

Faget er et videofag. Det er mit indtryk, at de fotografistuderende på Ryerson arbejder en del mindre med levende billeder end vi gør på Fotografisk Kommunikation. De studerende var gode til at udvikle koncepter og underviseren kommer med gode inputs, feedback og inspirationskilder. Men selve produktionen er på et lavere niveau end herhjemme.

Vi havde to projekter i løbet af semestret, hvor man selv kunne bestemme om udtrykket skulle være kunstnerisk eller kommercielt. Et videoprojekt med temaet ‘bevægelse’ og et udstillingsprojekt, hvor man skulle bruge videomateriale som en del af en fysisk installation. Jeg synes, begge projekter var givende i forhold til at udforske levende billeder som kunst fremfor noget kommercielt kommunikerende.


Advanced Topics in Film History and Theory – Queer Cinema

Fra gruppen af valgfag. Akademiske forelæsninger og skriftlige essays. Undervist af forskeren Ger Zielinski.

Jeg valgte dette fag, da jeg selv interesserer mig meget for queer kultur, LGBTQ-historie og art house cinema. Det var ret fantastisk og vildt spændende at have muligheden for deltage i dette fag, der ligger langt fra den mere praktiske og konkrete måde at tænke fotografi på Fotografisk Kommunikation.

Gennem forelæsninger, filmvisninger og essays behandlede og analyserede man LGBTQ-historie, -cinema og -æstetik.

Ger var super dygtig til at skabe en uformel stemning i forelæsningsformatet og til at formidle det tunge, akademiske stof for os, der ikke er så vant til det.


Jeg tror, der var omkring 30 forskellige fag at vælge mellem i fagpakken, så der er stor mulighed for selv at forme det faglige på udvekslingen, hvilket er vildt fedt. Ulempen er, at man, fremfor at have en stamklasse, hele tiden er sammen med nye studerende, hvilket gør, at det sociale kræver en ekstra indsats. Til gengæld bliver man meget tætte med de andre udvekslingsstuderende på fotografi, da Ryerson modtager en del færre af disse om foråret. Endnu en grund til at prøve at finde nogle canadiske roommates. Generelt er alle fag med en meget mere kunstnerisk og akademisk tilgang til fotografiet end på DMJX, hvorfor de canadiske studerende måske også er på et lavere teknisk niveau. Undervisningen fejler dog intet overhovedet.



* Alkohol – lidt ligesom Sverige har Systembolaget, har staten Ontario ’LCBO’ der står for langt det meste salg af alkohol (ret dyrt og lidt besværligt)

* Tag en billig kasinobus til Niagara

* Husk, at der ofte kommer tax og/eller drikkepenge oven i beløbet

* ’No Frills’ er det billigste supermarked, ’FreshCo’ lidt lækrere og lidt dyrere, og ’Loblaws’ det dyreste med flest specialvarer

* Chinatown er dit sted, hvis du leder efter dumplings, billige ting og grønthandlere

* Husk at tage en transfer eller POP (proof of payment) ticket, når du bruger offentlig transport

* Regn med københavnske priser på transport, husly, mad etc.

* ’Dollarstore’ = canadisk Tiger-butik (ligesom Chinatown også et godt sted til diverse billige ting)

* Husk at drikke masser af billig kaffe (og savner du dansk-ish kage, så besøg ’FIKA Café’ i Kensington Market)
* Spis ude ofte! Torontos mega mangfoldige befolkning har betydet, at der er en fantastisk madscene fra hele verden!

Monash University, Melbourne

Af Melissa Kühn Hjerrild, fotojournalist

Jeg er fotojournaliststuderende, og jeg har været på Monash University i Melbourne.

T A G     T I L     M E L B O U R N E .  Bekymring og stress ligger laaaaangt væk fra den dejlige, dejlige by. På gaden er der et kæmpe mix af etniciteter. Hver dag er der kulturarrangementer forskellige steder i byen og det er nemt at finde en yndlingscafe, spillested og hyggelige kroge. I centrum (CBD) er der skyskrabere og gademusikanter bedre end Safri Duo. Gadehjørnerne er organiserede, kvadratiske, men det er stadig muligt at finde små gyder, hvor der dukker en fed bar med farverige lyskæder, god musik og billige øl op eller en udendørs hip hop bar med dansende glade mennesker en søndag aften. Hvis man tager sporvognen lidt ud af byen, kan man hurtigt komme til enten Prahran, North Melbourne, Fitzroy eller Brunswick. Mine fire yndlingsområder. Her er der specialforretninger, træhuse i pastelfarver med verandaer og brændeovne, cafeer (alle cafeer i Melbourne laver eksemplarisk kaffe!), vinbarer, restauranter, genbrugsforretninger og mange af de små ‘barbershops,’ hvor smukke mænd barberer smukke mænd. De serverer gerne en god kaffe til dem, der bare er med eller har lyst til at hænge for at være i godt selskab eller høre god musik. Og selvfølgelig barer! Der er masser af barer.

Overalt er der spillesteder og hver eneste dag, er det muligt at finde en god koncert. Det svære er at vælge, ligesom at udstillinger og museer har virkelig meget at byde på, og der bliver ofte afholdt fede events disse steder. God mad er der også rigeligt af (især gode vegetar-muligheder).

A D R E S S E ?  I starten af semestret boede jeg sammen med tre franske piger, som jeg havde mødt på uni. Vi boede i Prahran, jeg delte værelse og betalte stadig 3.500 kr om måneden. Jeg boede i anden halvdel af semestret i et kollektiv med fem australiere. Vi boede i Brunswick, jeg betalte 2.700 kr. for et dejligt værelse, og vi havde en fed have med frugttræer og kæmpe kaktus. Altså to meget forskellige steder, og jeg vil helt klart anbefale at finde sammen med nogle i et hus. Man skal nok generelt regne med, at priserne ligger omkring de samme som i København.

D E T     S O C I A LE .  Jeg gik all in på intro-ugerne og alt det der, men jeg fandt ud af, at jeg helst ville lægge min energi og tid hos folk fra Melbourne og mig selv 🙂 De fleste andre udvekslingsstuderende var fra Skandinavien, Frankrig, Spanien, USA og virkelig mange fra Japan og Kina. En del på omkring 19-20 år. Jeg synes, det var rart at komme lidt væk fra hele det der uni-miljø. Der er store muligheder for at opsøge andet i Melbourne, og det er også nemt at gå ind i uni-livet, så det er helt afhængig af, hvad man gerne vil have ud af semestret. Hvis man gerne vil uni-liv, er det muligt at bo på campus selvfølgelig, men jeg vil anbefale at bo i Melbourne, ellers tror jeg hurtigt, at man kan komme til at isolere sig på campus og ikke se så meget af Melbourne. Men jeg har også hørt godt om campus-livet og især i starten, var det fedt for folk på campus, at de kendte hinanden ret godt allerede. Det er en mere ligetil at lære nye at kende.

Jeg var på en del ture ud fra Melbourne, på camping og på små musikfestivaler over en weekend. Det er en god ting at kende folk med en bil eller leje en, da det er lidt bøvlet med deres bus-system udenfor Melbourne. Jeg syntes, det var fedt at tage ud fra Melbourne en gang i mellem, der er så meget smukt at opleve. Natur, vandreture osv. Der er mange fede festivaler hele året rundt, og folk er generelt glade for camping, men der skal lige koordineres i forhold til opgaver på uni. . . . . . . .

U N I :   Monash University er nærmest en hel by for sig og med tre forskellige campus: Peninsula, Clayton og Caulfield. Peninsula aner jeg intet om. Clayton ligger lidt langt væk, men her er der gode muligheder for at deltage i en masse klubber på uni, midten af campus er nærmest et lille bycenter. Alt er rimelig nyt og fancy, og jeg synes, det er ret upersonligt. Det ligger lidt langt væk fra centrum af Melbourne. Jeg endte alligevel med at tage et fag på Clayton, fordi professoren Susan Carland bare er skarp og spændende, og hun kom ind i hendes røde glittersko, matchende glitterøreringe, hijab og jeans og remsede alle de spørgsmål op om Australien, som jeg havde. Hendes fag “Contemporary Australia” kommer i løbet af de 12 uger på semestret ind på forskellige

temaer i Australien, som prøvede at besvare alle de her forskellige spørgsmål. Jeg var så glad for, at jeg havde faget (selvom jeg mest bare fandt ud af, hvor meget jeg ikke ved om Australien!) Jeg gik også til lidt kor og meldte mig ind i nogle andre ting, men det nedprioriterede jeg hurtigt igen, selvom jeg havde indtryk af at adventure-klubben havde gang i nogle fede ting. På Clayton er der et lille hyggeligt spise-område på 1. salen med frivillige, der laver lækker mad og her er gratis kaffe hver tirsdag som MOVE-medlem (for udvekslingsstuderende), hvor man lige kan sige hej til de andre. Det var ret hyggeligt. Der er også et lille bikery på campus, hvis man skal have fixet sin cykel.

“Caulfield” ligger ikke særlig langt fra Melbourne. Især ikke hvis man bor nord for centrum, hvilket jeg gjorde i starten. Her er der en del af de kreative fag. Jeg havde maleri, film studier og video journalistik på Caulfield. Journalistik på Monash er ikke på samme niveau, som jeg var vant til hjemmefra, især ikke efter at have været i praktik. Jeg synes, vores lærer (Nick Parkin) var alt for konservativ i hans tilgang til journalistik, meget af det magiske og sjove ved journalistik fik han gjort traditionelt og forudsigeligt, synes jeg. Men hvis man ikke har nogen video-erfaring, kan faget give en fin indsigt. Jeg prøvede en del fag af inklusive journalistiske fag i løbet af de første to uger og har en del at uddybe her, så hvis du overvejer Monash, er du meget velkommen til at kontakte mig. De journalistiske fag, kan sagtens være gode, men det kommer virkelig an på hvilke, hvornår på semestret, lærer/professor og hvis du vil specialisere dig indenfor fx lyd eller video. Når det gælder journalistisk er Australien heller ikke ligefrem foran, og jeg synes ikke, det var inspirerende at se, hvordan de lavede journalistik, så måske er det også det, som har smittet lidt af på mit indtryk af fagene og underviserne.

Det har virket meget bedre for mig at supplere journalistikken. I film studier gik vi i dybden med en ny film hver eneste uge. Faget indeholdt screening af den film, som havde med ugens fokus at gøre, og ud fra forelæsning og holdundervisning gik vi derefter i gang med at analysere filmen. Især var jeg glad for ugerne med fokus på dokumentarfilm og film noir. Niveauet i starten var ikke højt nok under holdundervisningen, men det blev bedre med tiden. Den feedback vi fik for vores opgaver, var ekstremt brugbar, og det var tydeligt, at lærerne var engagerede. Forelæsningerne var altid givende og pensum og film var godt udvalgt. Jeg har fået inspiration, nye måder at se på film, ideer til egne projekter og et helt andet perspektiv på film og hvad film kan. Historiefortælling, et narrativ, nogen der har noget på hjerte er alt sammen noget, der for mig ligger tæt op af den journalistik, som jeg finder interessant, og jeg synes derfor, det har været et fedt perspektiv at få.

Monash har en god afdeling for kunst, så jeg havde valgt maleri, hvor jeg havde en Melbourne-baseret kunstner som lærer. Hun var vildt ambitiøs på vores vegne, og det var et privilegium at have det fag. Jeg ville ønske, at jeg havde valgt flere af den slags. Der er mange forskellige niveauer, så hvis man har lyst til at prøve det af, kan man sagtens det uden en masse erfaring, og hvis man har, er der gode muligheder for at blive udfordret. Jeg synes især, det var ret befriende at arbejde med ideer og proces på den måde, som vi gjorde. Vi tog hele tiden udgangspunkt i, hvad vi så, hvad vi blev inspireret af, tog det videre og gjorde det mere og mere til vores. Hele processen fik lov til at tage tid, så man kunne gå i dybden. Produktet blev mindre relevant. For mig var det fedt, fordi at jeg havde lavet meget, som avisen skulle bruge, men som ikke kom direkte fra mig, og ligeledes som avisen skulle bruge, men som havde en deadline, hvor produktet jo var det vigtige. Maleri tog en del af min tid. Der var masser til hver uge, som skulle forberedes. Så tag det ikke, hvis du tænker, at det kan være sådan et “slappe-af-fag.”

R E J S E R .   Mens jeg var i Melbourne, tog jeg til Tasmanien og vandrede, da jeg kendte en, som var på udveksling der. Noget af det smukkeste jeg har set. Man har en uges påskeferie, så der er det oplagt at rejse lidt ud. Jeg tog også til Perth, da jeg kendte en anden på udveksling der, det kan anbefales, især hvis man tager længere nordpå. Jeg blev ved med at blive overrasket over hvor varieret et landskab, der er i Australien. SMUKT LAND! SERIØST! SMUKT! SMUUUUUKT!

A F S T E D ,   A F S T E D. Udveksling var også hårdt. Jeg havde perioder, hvor jeg følte mig ensom og rastløs, og hvor jeg skulle vænne mig til at være universitetsstuderende og ikke arbejde som fotojournalist. Det savnede jeg, samtidig med at det var dejligt at have så meget tid lige pludselig. Jeg havde et meget blandet forhold til Monash University, det er meget vigtigt at vælge de rigtige fag. Gerne de fag som er på australiernes sidste år, så det er på lidt højere niveau. Jeg har kun godt at sige om Melbourne. Tag dertil. Byen er fantastisk. Det er menneskerne også.

Sådan virkelig.


  • Jeg gik død i ansøgningen. Men al det besvær virker ligegyldigt, når du først har været af sted. SÅ hold ud, tag af sted og skriv hvis du har brug for assistance
  • Flairy Floss på facebook er et godt sted at finde et sted at bo. Folk slår som regel op, at de mangler en lejer en uge/to uger fø Nogle gange kan man finde noget hvor de søger længere ude i fremtiden. Jeg vil råde til at have nogle linet op til når du kommer eller hvis du er heldig: finde noget inden
  • Tjek fagene grundigt og vælg på forhånd nogle ud fra Monash’s hjemmeside (Husk at få dem forhåndsgodkendt af skolen – det er stort set bare at kopiere teksten fra fagets info på hjemmesiden samlet ind i en mail.) Men vær åben over for ændringer og tag til nogle forskellige fag i løbet af de første to uger, det er en gave at opleve underviserne, inden man væ Fagene svinger så meget. Efter to uger skal du have valgt og DMJX skal have forhåndsgodkendt.
  • husk at årstiderne løber modsat vores. Undervurdér ikke vinter i Australien og tag varieret tøj med. “Fire årstider på en dag,” siger de
  • hvis du tager til Melbourne kommer du til at gå glip af noget hele tiden, fordi der sker så Luksusproblem, men FOMO er farligt her!!
  • Ceres Environmental Park er en lille grøn fantastisk oase i Brunswick – googl det, tag dertil! Et paradis.
  • Jeg fik INGEN legater. Tror ikke den var specifik nok, så jo mere fokus, jo bedre er chancerne for legater, er min opfattelse
  • Jeg fik en brugt cykel af en ven. Ellers er der også brugte at finde på com Især da jeg flyttede til Brunswick, var det fedt at cykle, da der er gode cykelstier væk fra store veje, der går lige til centrum. I Australien kører de i den modsatte side og alle skal have cykelhjelm på, begge vænner man sig hurtigt til.
  • Der er massevis af gode steder, hemmelige barer osv. skriv endelig, hvis du er kommet af sted og mangler steder
  • offentlig transport fungerer rigtig fint. Sporvognene er hyggelige og du bipper bare af og på med dit myki-card (australsk version af rejsekortet, der bare fungerer meget bedre)
  • Australiere tager mange stoffer. Det er vildt nemt at holde sig fra, men vær opmærksom på det 🙂
  • meetup brugte jeg en del for at møde folk i Melbourne. Det er en app med alt fra sejlture, yoga og vandreture, som man organiserer sammen med folk via appen

Jeg uddyber hellere end gerne: på face – Melissa Kühn Hjerrild eller melissakuhnhjerrild@gmail.com.

Kyung Hee University

Af Kirstine Dalgaard Nielsen, journalist

Linje 1 suser ind på perronen, og min puls begynder at stige. Jeg har allerede scannet morgenens medrejsende og spottet to ‘ajummaer’ på min venstre side. Der er en håndfuld

frie sæder i kupeen, og så snart dørene åbnes høres ’startskuddet’. Kampen er i gang! Med deres små trollier flyvende efter sig, og uden tanke for om de rammer en medrejsende, suser ’ajummaerne’ mod kupeens frie pladser. Men jeg er hurtigst, og slår røven i sædet mens en såret ’ajumma’ hurtigt må søge mod “priority” sektionen i kupeens ende. En højlydt mundhuggen om, hvem der egentlig har ret til sæderne tiltænkt ældre, svagelige og gravide, går i gang. Der rokeres rundt mellem de gråhårede, og jeg ser spændt til – hvem mon taber i dag?

En ’ajumma’ er en ældre koreansk kvinde, oftest et godt stykke over 60! Hun skyer ingen midler, men kører stilen; “Hver kvinde for sig selv”. Hun er frygtet særligt i subwayen, men også i supermarkedskøer og på gaden. Hun er frygtet af lokale så vel som ’waygooks’ – ikke-koreanere. Jeg tog som waygook til Sydkorea med en (naiv) forventning om at møde et deprimeret og selvmordstruet folk, der gav livet mening ved at lade sig skønhedsoperere, høre k-pop og spille computerspil. Dem mødte jeg også, men som så mange gange før opdagede jeg, at mine stereotyper var alt andet end sandhed. Jeg vil vove den påstand, at jeg har mødt mange frustrerede og til tider deprimerede unge og gamle koreanere, der holder livet kørende med kold kaffe og soju, deres søde form for snaps. Men jeg mødte også et folk, der er splittet mellem generationen af hårdtslående konservative ’ajummas’ og unge mennesker, der drømmer om at blive klogere på verden omkring sig. Sydkorea er et land, der har været igennem en for mange andre lande misundelsesværdig teknologisk udvikling, men socialt sidder de fast i gamle normer og dyder. Det gamle stempel som værende ”the Hermit Kingdom” mærkes, og Sydkorea har et stykke vej at gå, før de kommer helt fri fra deres hermetisk lukkede fortid og tættere på drømmen om at blive multikulturel. Når det er sagt, følte jeg mig meget velkommen i Sydkorea.

Jeg blev en naturlig del af Seouls pulserende liv. Mine fag på uni bragte mig nærmest tilbage til min tid som gymnasieelev, men hurtigt accepterede jeg præmissen og fik rigtig meget brugbart med – både om kulturforståelse, kommunikation på forskellige niveauer og den koreanske verden. Det hjalp mig flere gang, når jeg var ved at blive noget frustreret over, at ingen af koreanerne sagde noget i timerne, ofte talte i ”koder” og var svære at blive helt kloge på. Mine fag gav mig en forståelse for det samfund, jeg var havnet i og den kultur, som jeg havde valgt at være en del af for fire måneder. Danmark blev skiftet ud med Sydkorea, fordi jeg søgte noget helt andet ret kulturelt. Ikke nok med jeg fik mulighed for at bo midt i en millionby på 27 etage med udsigt ud over den sydlige del af Seoul, så fik jeg også en ny forståelse for det magtspil, der udspiller sig i den del af verden, hvor Kina, Rusland og USA er storspillere. Med Nordkorea som sin nabo bliver det heller aldrig kedeligt, men koreanernes stålfaste ro, selv i mere kritiske situationer, var inspirerende og ikke en jeg havde regnet med at finde. Jeg havde måske forventet frygt, men langt hen ad vejen oplevede jeg et folk, der er rigtig gode til at hygge sig og være sociale, selvom de selv synes, de står overfor nogle store udfordringer på særligt velfærdsfronten og i forhold til retten til et godt liv, på deres egne præmisser.

En ældre herre i hvidt jakkesæt, taber kampen om pladsen i subwayen. Han rejser sig og kampen er slut. Ligesom mine medrejsende vender jeg snuden mod min smartphone og et nyt spil jeg har downloadet. 24 minutter senere suser vi ind op Hoegi station. Spillet lukkes ned, og jeg stiller mig i kødranden af koreanere, der masser på for at komme ud, mens jeg holder et vågnet øje med flyvende trollier. “Just another morning in Seoul Subway.”

Rejsebreve fra DMJX-studerende på studieophold i hele verden