Western Kentucky

Y’ll have a good one!

It takes me by surprise, that it is a woman behind the steering wheel. I have never had a female driver. It get in the co-drivers seat and glances at her.

“I’m not even going to try pronounce this name,” she chuckles while looking at the Uber-information on her phone.

“Where you off to, love?”

Priscilla came from Oklahoma where her husband worked at Burger King for 17 years. She was a home going wife who “didn’t do nathin’ but raisin’ the keds,” she tells me.

But the kids are all grown up by now and they have moved. To Bowling Green. And then she and her husband decided to move.

“To Bowling Green,” she tells me and chuckles again.

She has the most darling chuckle I’ve ever heard a 60year-old-woman have. Even though she has a underhung jaw and her stomach is so proportional wrong that is looks like it’s taking a nap on the steering wheel, her chuckle charms me.

“Did a lot of waitering once, but the knee couldn’t keep up,” she tells me, tapping her right thigh, when I ask her about her Uber-business.

I tell her that Uber is illegal in Denmark, and she tells me she wouldn’t be able to earn a dime without it because of her condition. We agree it’s a fair business. She tells me it’s the beginning of her shift and that she likes working weekend evenings the most.

“Pays well,” she says.

I’m not going to argue with her. It’s Friday night and here I am. Paying my way through Bowling Green in a Uber.

“Just got this car, it’s from last year,” she says.

I tell her the seats are very comfortable, and she tells me she just fixed a light. We agree that it’s an important thing, when you have to drive as much as she does. Comfort and safety that is. “Nah, it’s better here than Oklahoma,” she says while we take a turn on Kentucky Street.

“Bein’ close to the keds and all.”

Priscilla slow down as we approach my destination. She looks at me as I get out of her new car. “Y’ll have a good one, love,” she says.

I rate her four stars.

*

Jeg husker, hvordan jeg prøvede at finde hovede og hale i alle de fag, Western Kentucky University tilbød, da jeg sad i Danmark. Jeg er fotojournalist, og jeg havde lovet mig selv at prøve kræfter med alt muligt andet, der kunne gavne min historie-fortæller-karriere. Så jeg valgte Feature Writing, Film Sound, Cinematography og Photojournalism Projects. Uden Photojournalism Projects, havde jeg ikke udviklet mine videofærdigheder, uden Film Sound havde jeg ikke udfordret min forståelse af lyd, uden Cinematography havde jeg ikke lært så meget nyt om lys og uden Feature Writing havde jeg ikke mødt mennesker som Priscilla.

Jeg tog til Western for at blive dygtigere fagligt, og det gjorde jeg helt klart. På mange områder. Men jeg var ikke helt klar på, hvor isoleret man kan være som udvekslingsstuderende, og hvor lidt

Bowling Green har at tilbyde. Med det sagt, er det helt sikkert individuelt, og jeg vil uddybe både mine sociale og faglige oplevelser herunder.

Universitetet

Byen og universitetet er i ‘tight knit’. Den første uge, jeg var i byen, var der ufattelig stille i forhold til, at Bowling Green er Kentucky’s tredje største by. Men da alle de studerene kom tilbage fra vinterferie, var det en anden sag. Det er næsten ligesom at være i København under Roskilde Festival. Så glæd dig til, at de andre studerende kommer tilbage, for campus er stor og øde uden mennesker, men kan være utrolig smuk og livlig – især i godt vejr.

Når timerne starter, er det bare om at følge med. Som udvekslingstuderende får man ofte lov til at

hængte sig på fag, som de amerikanske studerende har haft bygget op til over flere semestre. F.eks. havde jeg Cinematography på 300-niveau, altså på samme niveau som tredje-års eleverne/ junior-årerne, og det betød, de havde en forforståelse for meget, som jeg ikke havde. Det tog tid at lande, og for mig kom det også som en stor overraskelse, at sprog er én ting, når man rejser, og en helt anden ting, når man studerer og bor. Jeg har altid været dygtig til engelsk, men jeg var udfordret. Det skal dog ikke skræmme jer! Fagene virker umiddelbart som om, de er svære, og at der er en kæmpe arbejdsbyrde, men da jeg først faldt til, gik det op for mig, at der ikke var den samme arbejdsmoral, som jeg er vant til hjemmefra. En ting er sikker: lad være med at købe alle bøger på jeres syllabus right away! Vent, til timerne er gået i gang. Nogle bøger er blot reference, andre er rent faktisk opslagsværker.

Fag

Som nævnt, havde jeg Feature Writing, Cinematography, Film Sound og Photojournalism Projects. Jeg var vild med Feature Writing, fordi holdet var lille og langt mere åbent. Vi gav hinanden feedback på historier, vi idéudviklede sammen. Den var nok den mest sociale klasse, jeg var i, og professor Amanda Crawford er brutalt ærlig og virkelig morsom.

Cinematography elskede jeg, fordi jeg bare lærte så eminent meget. Det var vildt spændende at forstå og lægge lys – ikke fotolys – men filmlys, og professor Sara Corkern er utrolig vidende og erfaren trods sin unge alder.

Film Sound var muligvis det sværeste fag. Lyd er generelt (for mig) svært at forstå, og meget kedeligt. Men professor Luke Pennington var så livlig og entusiatisk, at jeg ikke kunne lade være med at synes, det var spændende. Faget handlede kun om post-produktion, altså at rense og fikse lyd-kiksere i Adobe Audition.

Photojournalism Projects var ligesom at være hjemme på DMJX med sit lille hold. Vi var otte piger og her talte jeg fuldstændig samme sprog som dem. Men det var både godt og skidt, at det var et capstone-fag. Dvs. et bachelorfag. For det betød, at alle arbejdede på ét stort bachelorprojekt, var meget væk og optaget, og det sociale i klassen blev derfor aldrig helt godt. Men jeg tog faget for at lære mere video, og det fik jeg lært.

Bolig og bil

Hvis du som mig, har tænkt dig at komme lidt ud i landet for at finde historier og kilder, skal du skaffe dig en bil. Hvis du tænker, at du bare skal rundt omkring på campus, kører der gratis busser (næsten) non-stop, rundt om campus og ned i ‘down town’. Der er også en shopping-shuttle bus,

der kører rundt til de større forretninger, så du kan købe mad. Men du er begrænset i weekender og aftener, for der kører de ikke særlig tit. Uber og Lyft er til gengæld tilgængelige, og det benyttede jeg mig også af et par gange.

Hvis du som mig og mange andre synes, at tanken om at bo på en lang gang med 19-20 årige der lige er flyttet hjemmefra for første gang, ikke er vildt appellerende, så findes der off-campus lejligheder i nærheden af campus, ligesom bofællesskaber. Jeg boede syd for campus i et hus med to andre Western-studerende piger, og jeg havde oprindeligt valgt den plan, fordi jeg gerne ville socialisere mig med amerikanere. Det blev aldrig helt sådan, men det kan man ikke vide på forhånd.

Det sociale

Så det sociale måtte jeg lede efter andetsteds. Men som jeg oplevede det, er der en tradition for danskere (især fotojournalister) på WKU, og det betød, at mine forgængere havde fået nogle venner, som stadig læste på WKU, og de inviterede mig derfor med til ting, fordi jeg var dansk og kendte dem, de kendte. Venners venner er ikke at kimse af. I mit tilfælde var det mest internationale studerende, jeg endte med at hænge ud sammen med

Byen

Der er sådan ca. tre steder man går i byen, og de tre steder, bliver hurtigt det samme. Ind i mellem er der husfester, hvilket er en dejlig afveksling. Men forvent ikke meget af byen. I stedet ligger Nashville kun en time derfra, Louisville to timer derfra – begge byer har langt større og varieret byliv samt kulturel scene (og er noget mere liberale end konservative Bowling Green). Mammoth Cave National Park er kun 40 min. fra Bowling Green og det er et smukt sted for huleudforskning eller blot en vandretur. Hvis der er ferie, tager folk som regel til Florida eller Atlanta. Jeg har været begge steder, og var begge gange glad for, at jeg havde købt mig en bil. Afstande er noget helt andet, end jeg nogensinde har været vant til.

Så. Tag derfor til Kentucky, hvis du vil have noget fagligt ud af det! De har den bedste fotojournalist-linje i hele USA (hører jeg ofte) og deres filmlinje er i vanvittig udvikling. Men hvis du vil på udveksling for kultur og byliv, er det ikke i Bowling Green, du finder det. Til gengæld er det et ægte country-side, amerikansk sted at slå sig ned. Og det er sjældent det, vi ser i tv.

Babes-Bolyai University, Cluj, Rumænien

Af Henrik Rindom Knudsen, Journalist

Cluj er Rumæniens svar på Aarhus. Cirka 300.000 indbyggere, en stor procentdel studerende og dermed alverdens tilbud. Byen er ikke et yndet rejsemål, og den emmer da også mere af en by, man studerer og arbejder i end tager på ferie til.

Generelt er Rumænien efter 30 år med mere eller mindre demokratisk styre kommet ret godt efter den vestlige del af Europa. Uden for de større byer kan man godt fornemme, at levestandarden er en anden end i Danmark – eksemplificeret ved skilte der siger ’hestevogne forbudt’ på motorvejstilkørslerne – men de større byer har et moderne præg, selvom for eksempel håndtering af affald stadigvæk er en stor udfordring.

Som journaliststuderende bliver man tilknyttet fakultetet med det mundrette navn Faculty of Political, Administrative and Communication Science. Der er et ok udvalg af journalistiske fag, men jeg vil anbefale at vælge fag på minimum tredjeårs niveau, for at niveauet ikke bliver for lavt. Jeg havde kun tre fag, da jeg tog videnskabsteori som e-learningsforløb. Jeg havde ’Opinion writing’, ’Classical political theory’ og på det historiske fakultet ’History of Communism’. Alle 5 ECTS-point, hvilket gjaldt for de fleste fag. ’Opinion writing’ var det bedste fag dog med lidt gentagelse, ‘Classical political theory’ var på relativt lav niveau, men dygtige undervisere, ’History of Communism’ var i min optik det på forhånd mest lovende, men det var knastørt med en gammel og til tider subjektiv underviser (man kan håbe, han er blevet udskiftet til kommende studerende).

Som udvekslingsstuderende får man tilbudt et værelse på et kollegie udelukkende med andre på udveksling. Prisen ligger på absurde 300 kroner, men for det beløb får man også et værelse + bad/toilet man skal dele med en anden. Det kan lyde overvældende at falde i søvn med (i mit tilfælde) en franskmand 2 meter væk, men jeg vænnede mig til det. Køkkenet deler man med hele gangen og er generelt ikke imponerende; der er for eksempel ikke en ovn. Der er rengøringsdame på hver dag, så renligheden er okay. Formentlig grundet tidligere erfaringer er alkohol forbudt på kollegiet. ’Vagterne’ er ikke så strikse med det, og man kunne snildt drikke en øl eller to, men fester sent om aftenen blev lukket ned, og man blev bedt om at tage videre i byen.

Prisniveauet i Cluj er ligesom huslejen i den lave ende. I supermarkederne koster de fleste ting cirka 2/3 af herhjemme (på nær mælkeprodukter), og på barer kan man få an fadøl for omkring 10 kroner.

Når det kommer til transport er tingene vendt på hovedet i forhold til Danmark. Cykelforholdene er håbløse, mens det at køre i taxi koster en femtedel af danske priser. Og så er elektroniske køretøjer som segways og elløbehjul et kæmpe hit.

Rumænien er et varieret land med Sunny Beach-lignende tilstande langs dele af kysten ud mod Sorte Havet og uberørte naturområder i den store bjergkæde Karpaterne, som skærer landet midt over. Som studerende har man store privilegier i form af rabatter på kulturelle oplevelse, ofte 50 procent. Mest bemærkelsesværdigt er, at man som studerende får et kort, så man kan rejse gratis med toget i hele landet. Togene minder om i Harry Potter og kører i sneglefart, men hvis man ikke har travlt, er det en god måde at se landet på. Der er flere flotte, gamle middelalderbyer som Brasov, Sibiu og Timisoara, der er et besøg værd. Man skal næsten også besøge hovedstaden Bukarest, men på 1-2 dage har man oplevet den.

Cluj er kanon, og hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive på henrikknudsen93@live.dk

Kyung Hee University

Korean Barbecue, Soju og Norae-bang

Af / Simone Sonasson Nystrup-Larsen

Tre ting, du ikke kommer uden om at prøve, når du bor i Korea – for er der noget, som koreanerne elsker, så er det stegt mad, alkohol og karaoke. De fleste koreanere har ikke en tone i livet, dog føler de selv, at de er rockstjerner. Det i sig selv er en grund til at tage til Korea.

Jeg har haft et fantastisk udvekslingsophold i Syd Korea, og grundlaget for at tage til Seoul for at opleve, hvordan det ville være at bo i en helt anden kultur, må siges at have været vellykket. Selvom jeg er blevet skubbet og tysset på af de ældre koreanere i metroen i ny og næ, har jeg lært utrolig meget om den koreanske kultur, stiftet nye bekendtskaber, været til vinter OL, set kirsebærblomsterne springe ud i fuld flor, besteget bjerge og indtaget en hel del af den lokale øl Cass.

Da jeg først kom til Seoul, var jeg en lille smule skeptisk, og følte ikke helt, at mit førstehåndsindtryk af byen, levede op til mine forventninger. Men Seoul voksede virkelig på mig, og hver dag bød på nye overraskelser. Man kan ikke rigtig sige, at Seoul har et decideret centrum, som er det mest populære. Der er en masse områder i byen, som har sit eget særpræg, og med et areal på over 600 km2, er det bare med at tanke sit metrokort med Won, og kaste sig ud i det. Vil man shoppe i high end stores og spise på lækre restauranter, tager man til Gangnam, vil man til et område med en stor diversitet og et vildt natteliv, tager man til Itaewon, og vil man opleve unge koreanere optræde på gaderne i håb om, at de bliver spottet som de næste store K-popstars, tager man til Hongdae. Mulighederne er mange, når man bor i Seoul, og man skal derfor aldrig være bange for, at komme til at kede sig.

I min tid i Seoul, boede jeg i Dongdaemun-gu distriktet, nærmere betegnet Hoegi-dong, som er i samme område, som universitetet. Her havde jeg mit eget værelse i en Goshiwon, som husede omtrent 35 andre mennesker – størstedelen, studerende fra Kyung Hee University. Vores hus blev derfor en form for kollektiv, og de mennesker som jeg mødte der, endte hurtigt med at blive mine tætteste venner under opholdet.

Hele det koreanske skolesystem er en del anderledes end det danske, og den danske mentalitet om fritænkning, findes ikke hos koreanerne på samme måde. Det handler i stedet for kun om, at kunne huske ting uden ad og tale professorerne efter munden, hvis du vil opnå høje karakterer.  De fag som jeg fik mest ud af var Anthropology og Understanding of Korea society. Til disse fag var der studerende fra hele verden, hvilket gjorde undervisningen og dialogerne utrolig spændende og lærerrige, da jeg fik et indblik i, hvordan andre kulturers synsvinkel på verden er.

Som ekstra fag valgte jeg at tage koreansk for begyndere. Det blev dog hurtigt lidt en byrde for mig, da min underviser prøvede at lære os koreansk ved udelukkende konsekvent at tale koreansk til os. Dette gjorde det meget vanskeligt at forstå noget som helst, og jeg måtte desværre kaste håndklædet i ringen relativt hurtigt. Dog lærte jeg at læse det koreanske alfabet, Hangul, så helt tomhændet kom jeg ikke ud af det.

Udover det, var der altid massere af liv på skolen, og hvis man fik fat i de rigtige kontakter, kunne man være heldig, at komme på et af skolens sportshold – Jeg gav mig naturligvis i kast med Koreas nationalsport, Taekwondo. De koreanske studerende var generelt utrolig imødekommende og meget interesseret i alle os udvekslingsstuderende. I starten af semesteret fik vi alle sammen tildelt en ”buddy”, som skulle hjælpe os, hvis vi nogensinde var i tvivl om noget. Jeg endte med at blive gode veninder med min makker, og hun introducerede mig for flere af hendes venner. På den måde, fik jeg skabt et lille netværk hos koreanerne, hvilket jeg synes var utrolig fedt og gavnfuldt. Mange ting kan man sige om koreanere, men de har god humor, som faktisk ligger meget op ad den danske. Det gjorde at vi, på trods af de store kulturforskelle, havde det sjovt i hinandens selskab og kunne grine af de samme ting.

Minderne er der mange af, og jeg vil klart anbefale andre at tage til Seoul for at opleve den skøre og pulserende storby, som den nu engang er. Kamsahamnida.

Korean Barbeque

Gade i Myeong-dong

Gyeongbokgung Palace

Kyung Hee University

IHECS Bruxelles

Udveksling i Bruxelles: Netværk, netværk, netværk

af Freja Wedenborg, studerende

Jeg var på udveksling på Institut des Hautes Études des Communications Sociales (IHECS) i Bruxelles i foråret 2018.

Jeg havde fagene Diving into Investigative Journalism, Practice Course: Photography, Practice Course: Video and Journalism, Practice Course: Multimedia og European Culture and its Specificities.

Generelt er undervisningen på IHECS på et noget lavere niveau end på DMJX, men som med det meste undervisning afhænger udbyttet selvfølgelig af, hvor meget arbejde, man selv lægger i det.

Håndværkskurserne er meget praksisorienterede og giver en grundlæggende indføring i hvordan man bruger for eksempel et videokamera og et kamera. Multimediekurset handler om hvordan man bygger et hjemmesidedesign op, og der er undervisningen nok lidt forældet i forhold til, at de fleste mindre hjemmesider i dag bruger content management-systemer som Wix eller WordPress. Kurset i European Culture handler om europæisk kulturhistorie. Kurset i undersøgende journalistik var klart det, jeg fik mest ud af.

Bruxelles er særligt en spændende by, hvis man vil lære mere EU eller påtænker et arbejde i EU-institutionerne eller en af de mange andre organisationer, der har hovedsæde i byen. Flere af skolens kurser indeholder besøg i EU-institutionerne, men det kan man også sagtens selv arrangere, hvis man er på de kanter.

Der er gode anledninger til at netværke og blive klogere under opholdet, også uden for skolens rammer.

Her er et par tips til dig, der skal til Bruxelles:

  • Besøg Europa-Parlamentet: Lav for eksempel en aftale med en af de danske MEP’eres rådgivere og tag evt. nogle medstuderende med. De vil gerne fortælle om beslutningsprocesserne i EU, så man forstår det som journalist, og kan tit gøre det på en anderledes underholdende måde.
  • Læs bogen Håndbog i EU for journalister. Bogen er udgivet af Dansk Journalistforbund og giver en god indføring i beslutningsprocesserne i EU. Den kan downloades gratis her.
  • Følg med i EU-stoffet på sites som EUobserver, Politico og EUractiv.
  • Besøg Residence Palace: Det er en kontorbygning tæt ved parlamentet, hvor bl.a. Ritzau og flere andre danske mediers Bruxelles-kontorer ligger. Det er også her den europæiske paraplyorganisation for journalistforbund, European Federation of Journalists, ligger. De har mange spændende historier om arbejdsforhold for journalister rundt om i Europa. Man skal selvfølgelig have en aftale først, ligesom i parlamentet.
  • Hvis du er i Bruxelles på forårssemesteret, så kom med til konferencen European Investigative Journalism Conference (EIJC). Det er Europas største konference for undersøgende journalistik, som bliver holdt hvert år i byen Mechelen, en halv time med toget uden for Bruxelles. Konferencen er super fed at deltage på og har virkelig mange spændende workshops og netværksmuligheder.
  • Meld dig ind i Facebook-gruppen Danskere i Belgien. Der er masser af gode tips til bolig i Bruxelles og andet praktisk, og oplysninger om aktiviteter med de mange danske expats, der bor i byen.
  • Drik en øl på Place du Luxembourg torsdag eftermiddag: Det er der, alle praktikanter fra EU-institutionerne mødes, der er happy hour hele torsdagen og her mange af de gode netværksmuligheder for jobs i EU-boblen er. Typisk vil de danske praktikanter hænge ud sammen, så gå efter lyden eller find dem i Facebookgruppen forinden.
  • Kom ud af midtbyen: Gå nogle ture i kvarterer som Ixelles og Saint-Gilles, de er super hyggelige!
  • Dyrk det netværk du får, og hold det ved lige – både blandt de andre studerende og uden for skolens rammer.

Min egen tid på IHECS var lidt speciel, fordi jeg har boet i Bruxelles i nogle år og arbejdede i Europa-Parlamentet sideløbende med mine studier. Så hiv endelig fat i mig (www.frejawedenborg.dk), hvis du har brug for kontakter i parlamentet eller andre steder i Bruxelles.

God fornøjelse!

Ludwig-Maximilians-Universität

Servus! (som er den typiske hilsen i München)

Lederhosen, hornmusik og bier er blot nogle af de mange traditioner den bayerske hovedstad, som jeg valgte at tage af sted til. Dette med formålet at lære mere om sproget, kulturen og samfundet i det indflydelsesrige samt handelsmæssigt vigtige Tyskland.

Selve undervisningen på universitet er forskudt cirka et par måneder i forhold til Danmark, men jeg tog i marts et study preparation program, som foregik på universitetet i selskab af øvrige udvekslingsstuderende. Denne ”forberedelse” var primært med formålet at opfriske mine tyskkundskaber, fordi jeg havde valgt, at mit udvekslingsforløb hovedsageligt skulle foregå på tysk. Dette study preparation program kan varmt anbefales, særligt fordi, at det giver god start til at lære stedet, byen og medstuderende at kende. Flere organiserede muligheder for ekskursioner og aktiviteter med øvrige studerende i løbet af semesteret er der også rig mulighed for gennem organisationen MESA.

I forhold til valget af fag oplevede jeg fin guidning fra LMU’s administration, men på grund af den forskudte semesterperiode kunne det godt virke lidt sent, at man fik svar på diverse ansøgninger og tilmeldinger. Jeg stødte dog ikke på problemer. Jeg var glad for mine fag og fandt dem overordnet set relevante, jeg havde bl.a. undervisning om gatekeeping, sociale medier og Bayerns historie. Man skal være opmærksom på, at de såkaldte ”hauptseminarer” som regel indeholder arbejde på et større projekt (så vidt jeg har forstået), hvor jeg oplevede en sprogbarriere ift. det tyske. Jeg gennemførte forløbet med et alternativ.

Jeg havde et rimelig godt udgangspunkt hvad angår det tyske sprog, hvilket også er et krav, hvis man vælger fag på tysk. Mine undervisere tillod de afsluttende opgaver at blive skrevet på engelsk, hvilket jeg gladeligt gjorde brug af.

Boligmæssigt fik jeg tildelt en lille studielejlighed gennem min ansøgning om udvekslingsplads. Andre muligheder måtte jeg dog søge for marts måned, og til mit held har min familie et par bekendte i byen, som jeg kunne bo hos.

Alt i alt har jeg været rigtig glad for min tid på Ludwig-Maximilians-Universität, så kan bare sige: vend roligt snuden mod vores sydlige (og ofte festlige) nabo.

University of Canterbury

Jeg var ret fast besluttet på, at jeg skulle langt væk på udveksling, og det er jeg virkelig glad for, at jeg kom!

Christchurch er i virkeligheden en ret kedelig og besværlig by. Selv mange år efter jordskælvet er der stadig masser af tomme grunde i centrum, og byliv og restauranter er ret spredt. Der er dog masser af lækre caféer, barer og gratis museer i byen, hvis man leder lidt efter dem, og genopbygningen i sig selv er ret spændende.

Sydøen er i øvrigt klart min favorit, så det var enormt rart at have mulighed for at leje en bil og så ellers bare køre rundt til alt det fede.

Køb i øvrigt et longboard til at trille i skole på; alle de seje har et. 🙂

Campus er ret hyggeligt og lidt som i en amerikansk college-film med fine caféer og læseområder.

Jeg valgte fire meget forskellige fag, som i bund og grund ikke havde ret meget med journalistik at gøre; ‘Social Media and Public Life’, ‘Cultural Politics’, ‘Kiwi Culture’ og ‘World Cinema’. De to første var enormt interessante og brugbare – også journalistisk. ‘Kiwi Culture’ var en forholdsvist kedelig gennemgang af New Zealands kultur og historie, og ‘World Cinema’ var et introfag til filmvidenskab, hvilket var meget hyggeligt, men på et ret lavt niveau. Det var også det eneste 100-level fag, jeg havde; de tre andre var 200-level, men også på et forholdsvist ‘nemt’ niveau, bortset fra ‘Cultural Politics’ hvor jeg blev ret udfordret af akademisk engelsk.

Jeg fik planlagt mit skema, så jeg kun havde undervisning mandag-torsdag på første halvdel af semesteret og mandag-onsdag på anden halvdel. Det var helt genialt, for så havde jeg tid til at rejse rundt og se en masse ting i weekenderne. Christchurch ligger et stykke fra den ‘sjove’ del af sydøen, så en lidt forlænget weekend er perfekt, hvis man f.eks. skal til Queenstown, Mt. Cook eller lignende – og det skal man!

Derudover havde vi (i hvert fald på forårssemesteret) næsten fire ugers ferie midt på semesteret, så der var masser af tid til at rejse rundt i hele landet.

Som stort set alle andre udvekslingsstuderende boede jeg i Ilam Apartments, som er ganske fine lejligheder tæt på campus. Man bor 5 i en lejlighed og deler køkken, stue og to badeværelser. De fleste i Ilam Apartments er udvekslingsstuderende eller andre udlændinge, der læser i NZ. Jeg har også et par venner, som klarede sig fint – og noget billigere – igennem semesteret med forskellige Airbnb-værelser.

Vær forberedt på, at din konto får et hårdt semester; New Zealand koster i mange tilfælde det samme som Danmark, og på nogle områder er det noget dyrere. Lidt afhængig af sæsonen kan en agurk nemt koste 25 kroner, og hvis du ryger, skal du af med lidt over 100 kroner for en pakke Marlboro. Til gengæld sælger Pizza Hut en pepperoni-pizza til omkring en 20’er, og på campus kan man købe den legendariske ‘2$-rice’(cirka 9 kr). Fremragende pris for en middelmådig risret med chilisauce!

Tag til Kiwi-land! Der er både mulighed for at være enormt aktiv og spise masser af lækker mad; og hvor får man ellers chancen for at stå på ski i juni?

Skriv gerne med spørgsmål om ølbarer eller billeje eller noget tredje:

mortenurupskov@gmail.com

University of Hong Kong

Af Emil Madsen Aaby

Bare gør det!

Så enkelt er mit råd, hvis du går og drømmer om et udvekslingsophold på University of Hong Kong.

Denne lille særlige administrative region ved det Østkinesiske Hav er et område i konstant forandring, hvor skyskrabere plastret til i hjemmestrikkede bambusstilladser vælter frem i det ellers bjergrige grønne landskab.

Da Hong Kong er en tidligere engelsk koloni, så foregår meget af snakken i Hong Kong også på engelsk. Det er næsten kun, når du har forvildet dig ind på en af de utallige Dim Sum restauranter, at du får brug for at kunne lidt kantonesisk (Mmgoi = tak).

Hong Kong er perfekt til dig, der gerne vil se meget af Asien. Byen ligger i midten af alt det sjove, og lufthavnen har glimrende og til tider billige afgange rundt i hele Asien. Jeg var selv på smut til Taiwan, Cambodia, Singapore, Sydkorea og Vietnam. Alle destinationer får 10/10, så kom afsted, lige så snart du har chancen.

Kina ligger selvfølgelig også lige ved siden af, så Hong Kong er et perfekt springbræt for dig, der er lidt bange for kinesisk og kinesiske restriktioner på Facebook, Google og andet sjov. I Hong Kong må du stadig gerne bestemme lidt selv og du kan tilgå dig hele internetverdenen herfra.
Når du så får lyst til at gå på opdagelse i det kæmpestore land, så ligger millionbyerne Shenzhen samt Guangzhou kun få timer væk med tog. Der foregår vanvittigt mange spændende, skøre og sindssyge ting i Kina, og det bliver der nok ved med i den nærmeste fremtid, så kom afsted og lær lidt på egen krop om stormagten.

University of Hong Kong er et stort og velfungerende universitet med adskillige internationale undervisere. Fagene varierer meget i sværhedsgrader, mængden af lektier og afleveringer samt underviseres faglige niveau. Heldigvis er de første to uger Add&Drop weeks, hvor du kan vade ind og ud af undervisninger, indtil du rammer de fag, der lyder interessante for dig.

Jeg valgte fagene Theoretical Approach to Film Studies, Documentary Film Appreciation, Online Journalism og jokerfaget Values Driven Innovation. Hvis du har en interesse i film- og TV-mediet, så kan de tre førstnævnte fag især anbefales. Underviserne Jason, Nancy og T.J. har alle engelsk som førstesprog, og så er de afsindigt kloge på og fascinerede af deres egne undervisningsemner.

På det sociale parameter er skolen også glimrende. Der er masser af foreninger, arrangementer og aktiviteter ved siden af skolelivet. Der er swimming pool, squash, starbucks og fitness på campus til fri afbenyttelse og masser af andre flinke studerende.
De lokale og kinesiske studerende kan være lidt svære at komme ind på livet af. Ikke desto mindre er de nogle varme og dejlige mennesker, så hvis du kan få dig en god lokal ven, så gør det! Ellers er der altid fest og farver med de andre udvekslingsstuderende.

Maden var noget af det jeg så mest frem til ved udvekslingsopholdet, og jeg blev ikke skuffet. Dim Sum er fantastisk og i Hong Kong kan du spise det 24/7.
En af de bedste Dim Sum restauranter, Sun Hing, ligger næsten lige ved siden af universitetet og åbner hver morgen kl. 3 – og den skal altid prioriteres over den nærliggende McDonalds, når du er fuld og sulten kl. 4 om morgenen.

I Hong Kong bliver der spist mange sjove ting og organer, som vi ikke er så vant til i det danske køkken. Ikke desto mindre smager ca. 95 % af det godt, så gå amok i street food’en og medbring måske nogle mavetabletter.

Gode råd:

  • Tag imod tilbuddet om et værelse på et af universitetets kollegier. Hong Kong er en dyr by, og du skal ellers på den gode side af 6000 kr., for at få et mikroskopisk værelse andetsteds.
    Og tag for guds skyld et af kollegierne, der ligger tæt på skolen, ellers bliver dit liv et bushelvede.
    Jeg var selv på Simon K. Y. Lee Hall, der ligger inde på campus-området. Glimrende sted, men det er primært studerende fra Hong Kong og Mainland China, der ellers bor her – og de er ikke de mest sociale. Kan du lande et værelse på Jockey Club Student Village III, så er værelserne her både større og nyere, og der er også flere udvekslingsstuderende i samme båd som dig.
  • Få et Student Octopus Card til MTR’en så hurtigt som muligt (hvis du er under 26 år), de giver 50 % discount på al offentlig transport.
  • Skolens Buddy-system fungerer ikke ligeså godt, som jeg har ladet mig høre, at det gør på andre udvekslingsuniversiteter. Jeg mødte aldrig min Buddy, så sæt måske ikke næsen for højt op efter det hjemmefra.
  • Spis Dim Sum hver dag.
  • Tag en masse pasfotos med, dem får du hele tiden brug for.

Find mig på Facebook, hvis du har andet, du gerne vil høre om HKU.

Auckland University of Technology

Kia Ora – som betyder både hej, og hvordan går det på New Zealandsk

Jeg er hjemvendt fra fem måneder som udvekslingsstudent på Auckland University of Technology. Jeg tog afsted for at udvide min snævre horisont og udforske, hvad flere af mine venner forinden har omtalt som ’verdens smukkeste land’. Og jeg blev ikke skuffet – for det er virkelig fantastisk flot. I de første tre måneder var jeg sammen med andre studerende på tur HVER weekend. Vi købte en billig bil, og vi kørte til vulkanlandskaber, gyldne sandstrande og til blændende udsigter over bjergene.

Min kæreste – som var afsted med mig i tre ud af de fem måneder – og jeg boede i området Kohimarama, som ligger en halv time væk for Auckland centrum. Selvom jeg har hørt meget godt om at bo på campus, var jeg virkelig glad for at bo i ’Kohi’. Vi boede få meter fra stranden, som vi brugte hver dag. I huset boede en mor med sin 16-årige datter, hunden Laila, en japansk udvekslingsstuderende og os. Jeg har stadig god kontakt med kvinden, der ejede huset, så hvis nogen skulle være interesseret i at leje samme værelse, så tøv ikke med at skrive.

Så til det mere seriøse…

Jeg var en lille smule skuffet over nogen af de fag, jeg endte med at få, vil jeg ærligt sige. En uge inden semesterstart fik jeg en mail fra AUT, der ikke kunne give mig de fire fag, som jeg havde ønsket flere måneder tilbage. Jeg måtte i gang med at ønske igen, og mange af de fag, der var min 2. prioritet var fuldt bookede eller ikke tilgængelige på det gældende semester. Jeg endte efter mange mailkorrespondancer frem og tilbage med følgende fire fag:

Digital Video. Mit klart yndlingsfag – jeg har under min praktik ikke beskæftiget mig særlig meget med video, og det var derfor fedt at få opfrisket dele af mit tv-forløb fra Journalisthøjskolen. Hvis man har lavet tv hver dag de senest 18 måneder, kan det være en anden snak. Men jeg var glad for at få lov til at komme ud og interviewe til tv og klippe små videoer sammen.

Radio Production. Jeg har det lidt blandet med dette fag, fordi jeg havde aldrig haft radio før, og jeg synes, det var fedt at prøve, hvad radioformatet kan. Samtidig synes jeg, New Zealand er håbløst bagud med genren – for eksempel er podcast aaaalt for nyt til, at det indgår i undervisningen. Til gengæld lærer man at lave radioreklamer, hvilket er lidt underligt, men alt New Zealandsk radio er kommercielt. Derfor skulle man også dette igennem.

Digital PR. Det her var en af de fag, som jeg absolut ikke havde valgt selv, men var blevet tildelt. Jeg vil ikke anbefale det, medmindre man i forvejen har et kendskab til marketing og kommunikation. Jeg kom aldrig rigtig ind i tingene, fordi det var tydeligt de andre i klassen kom fra en anden baggrund og havde mere viden, som underviserne byggede videre på. Vi startede første lektion med en test af begreber som ’risk management’ o.l., som jeg har hørt om, men aldrig har arbejdet med. Derfor var jeg nok hægtet af fra start.

Noho Marae. Det her er et fag, hvor kun udvekslingsstuderende deltager. Det er dejligt nemt at bestå, og det er sjovt at få et kendskab til den traditionelle kultur i New Zealand, som er det faget drejer sig om. Vi havde en overnatning på skolen, hvor vi skulle fremføre en dans som en del af eksamen og havde stor afslutningsfest, hvor alle skulle medbringe en ret fra deres land.

Til slut…

Alt i alt vil jeg ikke have været mit udvekslingsforløb foruden. Det var så fedt at bo i New Zealand, og mit eneste råd er, hvis du overvejer udveksling i udlandet: Gør det 😊 Hvis du vil høre mere om min tur, min boligsituation i Auckland eller konkrete rejsetips, så er her min mail: amalieabildgaard94@gmail.com.

Lebanese American University, Beirut, Libanon

Af Mikkel Buhl Leimand, Journalist

Hvis du drømmer om at komme til Mellemøsten, er Beirut det bedste valg, du kan træffe. Jeg forelskede mig ligesom mange andre udlændinge i den multikulti-coctail, der er Libanons hovedstad. Landets historie som tidligere fransk koloni betyder, at der er en skør blanding af øst og vest, af islam og kristendom. Det betyder også, at du bliver revet ud af din brun sovs-komfortzone, men uden at du er nødt til at opgive stolte vestlige traditioner som sene byture og dyr café latte.

Samtidig indeholder Libanon et væld af historie og seks millioner mennesker på et areal, der er en fjerdedel af Danmarks. Det betyder, at du faktisk kan nå at se hele landet, som indeholder en rig historie og høje bjerge, solbeskinnede kyster og dybe dale.

Du kan – som de lokale også elsker at pointere – stå på ski og ligge på stranden samme dag. Pænt nice.

Beirut

Før i tiden gik Beirut under navnet ”Mellemøstens Paris” på grund af den store vestlige indflydelse i landet. Det er en fremragende, mærkelig og interessant by, fordi den rummer det hele i ét: Du kan feste i partygaden i Mar Mikhael til klokken syv om morgenen, og du kan tage med de ortodokse muslimer til fredagsbøn. Og alt midt imellem. Trafikken er kaotisk, men når man først har luret systemet, kan den også i sig selv være en oplevelse.

Det libanesiske folk har er åbne og hjælpsomme på en måde, jeg sjældent har oplevet. De fleste taler minimum lidt engelsk, og du kan nemt komme i snak med lokale. Og får du styr på bare lidt arabisk, kan du komme langt.

Der er også god mulighed for at møde andre udlændinge fra alle dele af verden. Dels er der er stort miljø for internationale studerende, og dels er der mange, der rejser til Libanon for at arbejde som frivillige for diverse nødhjælpsorganisationer.

Universitetet

Hvad end du går på LAU eller det konkurrerende AUB, kommer du til at studere i smukke omgivelser flankeret af studerende (primært) fra den libanesiske overklasse. Stemningen minder om en amerikansk highschool, hvor folk hænger ud på campus og har gang i alle mulige udvalg, skolehold og forskellige aktiviteter. Generelt er folk lidt yngre end i Danmark, når de starter på universitetet, men de fleste er engagerede (især på højniveaufagene).

Jeg gik bevidst uden om de journalistiske håndværksfag, da jeg hellere ville fokusere på politik. Både i Politics of the Developing Areas og The Middle East in World Affairs fik jeg et dybt interessant indblik i Mellemøstens politiske forhold. OBS: Insistér gerne, hvis du har forelsket dig i et fag på et højere niveau end skolen egentlig tillader for udvekslingsstuderende, så kan du godt få dispensation. Der er også mulighed for at tage et gratis kursus i ”hverdags-arabisk” (spørg efter SINARC), så du kan bestille den shawarma eller praje den taxa som en ægte libaneser.

Bolig og visum

Der er flere facebookgrupper, hvor folk lejer værelser ud. Prisen på et værelse varierer typisk fra omkring 450-500 $, hvis man kan leve med lidt transporttid, mens prisen nær de to store universiteter (LAU og AUB) godt kan ramme 750$. Universiteterne har også dorms, de lejer ud, men de er dyre og sjældent specielt spændende.

Det er ikke nødvendigt at søge et særligt visum eller opholdstilladelse. Dit visum gælder formelt i to måneder, der automatisk bliver forlænget til tre. Derfor kan du nøjes med at forlade landet og tage et smut til eksempelvis Jordan eller Egypten, så du kan få det fornyet ved retur til Libanon.

Sikkerhed

Hvis du eller din familie skulle være bekymret: Libanon er ganske trygt at opholde sig i, selvom du kan se lige ind i både Syrien og Israel. Dermed ikke sagt, at man ikke skal tænke over hvor man færdes, men min umiddelbare frygt blev gjort gevaldigt til skamme.

Hvis du overvejer at tage til Beirut eller har spørgsmål til udveksling generelt, er du velkommen til at kontakte mig på mleimand@gmail.com.

Uanset hvor du overvejer at tage hen: Gør det! Du kommer ikke til at fortryde det.

Grønlands Universitet

Oplev Rigsfællesskabet når det er vildest og smukkest

I Nuuk får du chancen for at studere på verdens mindste universitet – og så får du mulighed for at opleve Grønland og grønlænderne i en spændende og skelsættende tid.

Af Dorte Langemark

Grønland er uendeligt mange ting, og med et semester i Nuuk får du chancen for at opleve stort set dem alle. Du møder veluddannede grønlændere i moderigtige Canada Goose-frakker, og grønlændere, der er tabt i systemet, traumatiserede og ensomme.

Som studerende – eller for den sags skyld som gæst i Grønland – får du både chancen og ansvaret for at danne dig dit eget billede af den fjerneste afkrog af vores Rigsfællesskab, og jeg kan garantere dig for, at intet er som du forestiller dig – eller måske har set på Christiania.

Ny i Grønland

På Grønlands Universitet har du fordelen af, at det er verdens mindste, og alt derfor ret meget kan lade sig gøre. Udvekslingskoordinator-Per fikser det – det er faktisk lige meget hvad. Han har styr på det hele, han sørger for, at du får dine karakterer, bliver meldt til dér, hvor du skal, og at du møder dine medstuderende.

Og lige lidt om de medstuderende: Dem er der ikke ligeså mange af, som der er i Tel Aviv eller Paris. De grønlandske studerende har stort set alle børn, og Campus er derfor noget forladt efter klokken 16. Der er altid en del internationale studerende, og dem kan man knap undgå – Nuuk er lille og de internationale indbyggere holder sammen.

Meld dig eventuelt ind i Facebook-gruppen Internationals in Nuuk – her opslår de arrangementer eller fælles ture på den lokale på engelsk.

Ved siden af Grønlands Universitet ligger Naturvidenskabeligt Institut, hvor der altid er en god mængde biologistuderende fra Aarhus Universitet. Hæng lidt ud med dem, og så er der gode chancer for at komme med på fjorden, når de flere gange om ugen er på field work.

Hvor skal jeg bo, hvad skal jeg lave

Grønlands Universitet har en lejlighed og nogle gange også et hus, de stiller til rådighed for udvekslingsstuderende til en meget favorabel pris (jeg delte en stor lejlighed på Radiofjeldet med udsigt over fjorden med fire andre studerende, og vi betalte hver 1000 kroner om måneden).

Foreningslivet i Nuuk er stærkt og varieret – især i vinterperioden. Bag Universitetet finder man to gode ski-pister med lifte, der er klatring, håndbold, fodbold, sy-i-sælskind, keramik… You name it. Er du der i efterårssemesteret, er der også gode muligheder for hytteture og fjeldvandring.


Jeg kan også kun anbefale at tage kystbåden (Arcitc Umiaq Line) for eksempel til Ilulissat. Slædehunde finder du kun nord for Kangerlussuaq, og med båden får du 2-3 dages fjordsejlads dertil med isbjerge, hvaler, polarræve, der løber henover isen, og når du når frem – slædehunde i tusindvis.

Nordlyset kan du se de fleste vinteraftener i Nuuk, og i januar, februar og marts er de så stærke, at man knap behøver gadebelysning.


Traumeporno og et nyt Grønland

Nuuk er meget anderledes end resten af Grønland. Det er en – bevares meget lille – metropol med 40 forskellige nationaliteter, og det er i høj grad her, de veluddannede bor. Vær dog forberedt på, at der er godt gang i den omkring lønningsdag og ugen efter. På værtshusene kan du godt møde nogle grønlændere, der ikke er glade for danskere, men det er meget få. Langt størstedelen er gæstfri og vil gerne danse på bordene med dig. I Grønland taler man en del om traumeporno – eller de danske mediers hang til at svælge i Grønlands sociale genvordigheder. Derfor har rigtig mange også travlt med at skabe det modsatte og vise de moderne, smukke og velfungerende dele af Grønland frem.

Det være sagt, er der ikke tvivl om, at Grønland befinder sig i en brydningstid – der er frigørelsen fra Danmark, kinesere, russere og amerikanere på spring og politikere, der spænder fra frelste til dybt korrupte. Gør dig den tjeneste at opleve Grønland og tag både det barske og det smukke med – og du vil ikke fortryde det.

Kontakt mig gerne med spørgsmål om alt fra pakkelister til fagvalg:
Dorte Langemark
41 65 34 38
dortelangemark@hotmail.com

University of Canterbury

Af Kia Christina Eg, kommunikatør

Kunne du tænke dig at opleve to somre på et år?

Så tag på udveksling i New Zealand! Det gjorde jeg i foråret 2018. Her studerede jeg Media and Communication på University of Canterbury i Christchurch. Det var den mest fantastiske oplevelse, og jeg kan klart anbefale at tage af sted, specielt hvis du kan lide:

  • God og billig kaffe
  • Storslået natur
  • Søde og imødekommende mennesker
  • Fantastisk studiemiljø
  • 3 ugers ferie midt i et semester
  • Gode Kiwier (frugten)
  • Lange flyture
  • Ringenes Herre
  • Taika Waititi

Studiemiljø

University of Canterbury er i en liga helt for sig. Det er ikke særlig nyt, men det er stort! Campus strækker sig over 76 hektar og er fyldt med grønne områder og caféer.

Jeg tog fagene ‘Media & Society’, ‘Advertising & Cultural consumption’, ‘Social Media & Public Life’ og ‘Cultural Diversity & The Making of The Modern World’. Tre af disse var kommunikationsfag, og den sidste var et introduktionsfag til antropologi. Niveauet er ikke det samme som i Danmark. Generelt var det meget lavere, hvilket tildeles var min egen skyld. Jeg valgte bevidst at tage fag i niveau 100 og niveau 200, som er første og andet semesters niveau. Men trods det lærte jeg stadigvæk meget om New Zealandske medier, deres kultur, deres historie, love og deres syn på medier – hvilket ikke altid er det samme som herhjemme.

UC tilbyder studiehjælp i form af kurser og samtaler, til de der ønsker det. Jeg valgte at tage et kursus i at skrive akademiske opgaver, fordi jeg virkelig syntes, det var anderledes, end hvad jeg var vant til i Danmark. Dette hjalp mig meget! Skolen har også andre former for kursuser, så hvis du føler dig lidt usikker på noget som helst skolerelevant, så kan jeg virkelig anbefale, at du tjekker det ud.

Det sociale

Da jeg rejste til New Zealand, havde jeg en lille drøm om at blive venner med en masse Kiwier (folk fra New Zealand hedder Kiwier, men de ser altså helt normale ud), så jeg rigtigt kunne opleve kulturen og landet. Nu efter 5 måneder så jeg har da fået nogle Kiwi venner på Facebook, men meget færre end jeg regnede med. Dog har jeg fået nogle gode venner fra Europa og USA, som virkelig har gjort mit ophold i New Zealand helt fantastisk. Ingen af os havde købt en bil, men vi lejede en og tog på roadtrips, som er et must, hvis du skal bo i New Zealand i 5 måneder. Hvis du regner med, at du skal køre New Zealand tynd hver weekend, så køb en bil. Det er billigere end at leje en hver weekend.

Jeg valgte at bo i Ilam Apartments, som er boliger tilknyttet til universitetet, og derfor kun 5 min væk fra campus. Det var rigtig fint. Der er hvad man skal bruge og ikke mere end det. Ja, det er dyrt, men jeg synes, at det var pengene værd. Jeg boede sammen med 4 andre studerende på UC, hvoraf 3 af dem var fra USA og internationale studerende, og den sidste var Kiwi. Vi var gode til at holde filmaftner og drikke vin, hvilket bidrog til en god stemning i lejligheden.

Hvis du er i tvivl om du skal tage på udveksling, så synes jeg, at du skal gøre det. Ja, det er forfærdeligt langt hjemmefra. Ja, det kan være pisse hårdt. Og ja, det er dyrt! Men det er virkelig det hele værd. New Zealand er sådan et fantastisk land, og UC er virkelig et godt universitet. JUST DO IT, MATE!

Kia og medstuderende fra Finland, Danmark og USA

City, University of London

London calling!

Jeg var i foråret 2018 på udveksling på City, University of London. For mig var udbuddet af fag vigtigere end destinationen, men når det er sagt, så er jeg glad for, at jeg valgte London, for det er virkelig en fed by at studere og bo i.

Jeg var på udveksling på 8. Semester, hvilket betød, at jeg reelt kun behøvede at tage to fag. Jeg valgte dog at følge tre fag, men på trods af det havde jeg kun undervisning to dage om ugen, så selvom der er en del selvstudie i nogle af fagene, så er der alligevel rigelig med tid til at udforske London og omegn ved siden af.

De tre fag, jeg fulgte, var Fashion and Lifestyle Journalism, Reporting Science and The Environment og Digital Cultures. Jeg havde oprindeligt også valgt Exploring London, men det viste sig, at det var meget begrænset, hvor meget man kom på ture rundt i London, som der ellers står i fagbeskrivelsen, og derfor valgte jeg at droppe det i sidste ende. De andre tre fag var jeg meget tilfreds med, særligt Fashion and Lifestyle Journalism og Digital Culture, ikke mindst på grund af underviserne, der var meget engagerede og hjælpsomme.

For mig er en del af det at tage på udveksling at møde nye mennesker. På dette punkt er City ikke så stærke. De folk jeg lærte at kende, mødte jeg, fordi jeg selv opsøgte det. Blandt andet kom jeg med i studenteravisen, The Howl. Det skal nævnes, at City har en meget aktiv studenterorganisation, som gør meget for at arrangere aktiviteter for de studerende, men igen er det dig som studerende, der skal opsøge det. Det stiller krav til dig som studerende, men det betyder også, at du selv er meget med til at forme dit udvekslingsophold.

Det siges om London, at den er hundedyr. En af de ting der har givet byen dette ry er huslejen og transportudgifterne – mad og andre hverdagsindkøb ligger nogenlunde på dansk niveau, som selvfølgelig også er et af de højeste i Europa, men det er en anden sag. Da jeg skulle søge bolig, havde jeg fået anbefalet at kigge på Spareroom. De har både en hjemmeside og en app, hvor du gratis kan lede efter værelser i London. Den anbefaling vil jeg gerne give videre. Det er begrænset, hvad City kan hjælpe med af studieboliger –og værelser, så du kan lige så godt starte med at søge privat indlogering. Jeg fandt et værelse i Bow, der ligger cirka 45 min. med bus fra City, hvilket slet ikke er slemt i en by som London. Her boede jeg hos et britisk/amerikansk par, som var rigtig søde og hyggelige at bo sammen med, de var helt klart med til at gøre mit ophold i London til en rigtig god oplevelse. Min husleje lå på 750 pund om måneden, hvilket desværre på ingen måde er i den dyre ende i forhold til, hvad du ellers kan finde i London.

Som sagt er London forholdsvis dyr. Derfor vil jeg gerne slå et slag for at få søgt nogle af alle de mange legater, der blandt andet kan findes på nettet. Udover Erasmus (som jeg absolut ikke ser nogen grund til ikke at søge), så fik jeg et legat fra Nordea fonden og Den Fynske Bladfond. Det kræver, at du bruger lidt tid på at skrive en god ansøgning, men det er ikke umuligt, så sæt den tid af, det gjorde i hvert fald en stor forskel for mig.

Kort opsummeret, så vil jeg klart anbefale at tage på udveksling på City, University of London og i London i det hele taget – Jeg ville i hvert fald nødigt have været den oplevelse foruden.

Og lige et sidste råd som du lige så godt kan få nu: Skulle du være så heldig at komme på udveksling i London, så gør dig selv den tjeneste at downloade Citymapper med det samme. Den vil blive din bedste ven, og det vil der være mindst tre personer, der vil fortælle til dig, når du ankommer i London, så du kan lige så godt være på forkant 😉

Hvis du har nogen spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte mig på llokdam@mail.dmjx.dk

Obligatorisk pose foran City-skiltet ved City, University of London.

 

 

 

San Francisco State University, USA

Af Victor Viemose Andersen, Journalistik

Eminente tacos og rooftop-drinks, solnedgang over Stillehavet, underholdende undervisere og flot natur lige i baghaven er bare nogle af de ting, der venter dig, hvis du vælger at tage på udveksling i San Francisco.

Med sine ikoniske bakker, mange mikroklimaer, farverige historie og spændende kvarterer – lige fra homo-rettighedernes og hippie-bevægelsens arnesteder, Castro og Haight-Ashbury, over tech-hipsternes søndags-hangout i Hayes Valley, til street food og nattelivs-mekkaet, Mission District – lever San Francisco op til alle de forventninger, du måtte have til byen og mere til. Det er på mange måder den mest ‘liveable’ storby i USA.

Når det er sagt, så er der som bekendt mange faktorer, der spiller ind, når man skal på udveksling, og jeg vil her give et indblik i et par af mine erfaringer fra min tid på San Francisco State University:

Bolig:

Det er ingen hemmelighed, at det er en dyr fornøjelse at bo i San Francisco. Tech-bølgen har gjort byen til USA’s dyreste og skabt rift om den trange plads i The Bay Area. Vær derfor forberedt på at give mellem 600 og 800 dollars for et delt værelse og mellem 1000 og 1600 dollars for eget værelse.

Min erfaring med boligsøgningen er, at det godt kan betale sig at have lidt is i maven. Lad være med at sige ja til det første og det bedste, du ser på Craigslist, men vent med at finde noget til du ankommer. Hostelling International har flere glimrende hostels i centrum og er et godt sted at starte ud, mens man leder efter bolig. Personligt allierede jeg mig med en anden DMJX-studerende og efter en lille uges tid havde vi fundet en rigtig fin toværelses victoriansk lejlighed i et godt kvarter (Laurel Heights, 15 min. fra downtown) til 2200 dollars i alt. Til sammenligning boede mange af mine medstuderende 8-12 personer sammen i store huse i Sunset District, et godt stykke uden for centrum.

Det faglige:

Niveauet på San Francisco State University er ikke skræmmende, og er du afsted på 7. eller 8. semester, vil dine amerikanske klassekammerater sandsynligvis være en håndfuld år yngre end dig. Arbejdsbyrden afhænger meget af, hvilke fag du tager. Jeg lod selv til at ramme en kombination, der gjorde, at jeg havde en del fritid ved siden af skolen. Uanset hvad du går efter, så læg mærke til fagenes numre – jo højere og tættere på 600, jo sværere er faget.

Er du skrivende journalist, så vil jeg klart anbefale det fag, der hedder Magazine Writing. Læreren Don Menn er virkelig en karakter. Han er tidligere redaktør på Guitar Player, har været på Rolling Stone og kender alle ‘the big guns’ i branchen. Hans timer består som oftest af underholdende anekdoter og anbefalinger af gode journalistiske værk, men afleveringerne er udfordrende og har virkelig gjort mig skarp i at skrive kreativt på engelsk.

Omvendt var der ikke meget at hente i faget ‘Radio & TV Newswriting’, hvor stoffet var meget basalt og ikke noget, man ikke havde hørt før på DMJX. Læreren Michelle Kennedy, der er tidligere nyhedsvært på KRON 4 News, er dog interessant at høre på og man kan med fordel vælge at tage et af hendes andre, mere avancerede, fag.

Én af de fede ting ved SFSU er, at lærerne set over en bred kam er interessante personligheder, som alle har deres unikke stil – være det sig afslappet eller dramatisk. Derudover udbyder universitet alle tænkelige fag, så der er rig mulighed for at afprøve noget andet end journalistik. Personligt tog jeg både et fag om den californiske vinindustri og om San Franciscos kulturhistorie.

Det sociale:

De fleste venner og bekendtskaber, jeg fik i San Francisco, var ikke lokale, men derimod fra Sverige, Holland, Frankrig og andre europæiske lande. IEEC, der er en organisation for de udvekslingsstuderende på SFSU, arrangerer alt fra ugentlige torsdagsbarer til hikes og fodbold i parken i weekenden. Det er en fantastisk måde at møde nye mennesker fra hele verden og skabe dig en omgangskreds, når du ankommer.

Som led i dit ophold på SFSU er det et krav, at du engagerer dig i IEEC. Selv meldte jeg mig under fanerne hos den såkaldte Creative Committee, hvor jeg var med til at arrangere både filmaftener, lip-sync-battle og en tur på rulleskøjte-diskotek. Der er dog også mulighed for eksempelvis at lære andre internationale studerende om dansk kultur eller blot at uddele IEEC-flyers ved frokosttid.

IEEC skulle vise sig at blive omdrejningspunktet for et oplevelsesrigt og givende udlandsophold, og alt i alt kan jeg varmt anbefale at vælge SFSU, når rejselysten kalder.

University of Tasmania, Hobart, Australien

Af Majken Munk, Journalist

Hvis du er til smuk natur, specielle dyr og billig kaffe, så er Hobart stedet for dig! Der var mange ting, jeg ikke vidste en dyt om, da jeg i februar tog den lange rejse om på den anden side af jordkloden. Efter 32 timer stod jeg i den lille lufthavn i Hobart på øen Tasmanien og var klar til at tage fat på mit halve år som udvekslingsstudent.

I Hobart er alle meget hjælpsomme, og i lufthavnen kunne det allerede mærkes. Folk er søde og stopper gerne op, hvis de kan se en lidt forvirret dansker forsøge at navigere rundt i et helt fremmed land alene. Det var et dejligt førstehåndsindtryk jeg fik af tasmanerne, og heldigvis viste det sig, at det ikke bare var begynderheld, men at alle var af samme mentalitet.

Desuden kunne jeg, nærmest  allerede på landingsbanen se, hvor betagende smuk øen er. Hvis du forestiller dig alt det som Danmark ikke har – så er det på Tasmanien. Senere skulle det da vise sig, at det mere kupperet landskab kom til at give ømme stænger.

Jeg kom til Hobart, den største by på Tasmanien, uden rigtigt at have fundet et sted at bo, derfor havde jeg booket værelse på The Pickled Frog (én af de mange hostels i Hobart). Her endte jeg med at bo i halvanden uge, før jeg fandt et værelse hos en sød australsk familie. Boligsituationen i Hobart er lige nu i nærheden af kaotisk. Selv de lokale har svært ved at finde en bolig og må tage drastiske midler i brug såsom at bo i telte. Så en kæmpe tip herfra, er at begynde at søge bolig i god tid. Jeg fandt min bolig på flatmates.com.au, men jeg ved at der også er flere, der har været heldige på gumtree.com.au. Mens boligerne der er tilknyttet gymnasierne også skulle være gode – men her skal man virkelig være ude i god tid.

Selv havde jeg regnet med, at jeg skulle bo med andre studerende, men endte faktisk med at være sindssygt glad for at bo hos en familie. Flere danskere jeg mødte på universitet boede sammen, og derfor blev det engelske også lagt på hylden. Men det gjaldte ikke mig, da engelsk var eneste kommunikationsmulighed hjemme i mit australske hjem. Jeg boede i området South Hobart som ligger 20 minutter på gå-ben fra universitetet og 30 minutter fra centrum. Jeg vil anbefale dig at holde dig inden for gåafstand til de vigtigste ting, da offentlig transport er udskældt og ikke så effektivt i byen.

I forhold til at gå på universitetet i Hobart, så var det en stor forandring for mig, da jeg fra DMJX er vant til at have mange timer på skolen. Her havde jeg i gennemsnittet 10 timer om ugen i klasseværelser. Dog gav det også gode muligheder for at udforske den smukke ø med længerevarende ture i hverdagene. Her er det dog et must at hooke op med nogle studerende, der har en bil, da bestilling af ture gennem bureauer godt kan blive lidt pebret. Og turene, dem må man ikke gå glip af, for Tasmanien rummer noget af det smukkeste natur, jeg har set i mit liv. Og udover det har de geniale dyr, som man sagtens kan opleve, når man tager en tur ud i bjergene eller skovene. Men man kan også møde mange af dem i Bonorong Wildlife Park, som er en kæmpe anbefaling. Her kan man fodre kænguruer, klappe en wombat og se det mest kendte tasmanske dyr – nemlig den tasmanske djævle.

Jeg var den eneste udvekslingsstuderende i stort set alle de fag, jeg havde valgt, og derfor var der heller ikke det store hensyn. Dog var alle rigtig søde til at se igennem fingre med de talefejl, der til tider fløj ud af min mund. Jeg havde fire fag, da det er minimum for en fuldtids udvekslingsstudent. Jeg havde fagene Introduction to Digital Layout, Forensic Science in Society, News: Contemporary Practice and Analysis og Media Projects 4.

Alle var anbefalelsesværdige, men hvis man allerede har egenskaber indenfor Adobe Illustrator of InDesign, vil jeg anbefale, at man tager et niveau højere. Jeg interesserer mig meget for retsmedicinsk arbejde, og derfor var Forensic Science in Society også mit absolut yndlingsfag. Godt nok er faget online, så alt undervisning, afleveringer og materiale foregår på skolen intranet. Men er man villig til at disponere tiden selv og følge den, får man sindssygt meget ny viden. News handlede naturligvis om nyheder, både hvordan de bygges op, men også hvordan man analysere dem. Det var fedt at opleve nyheder på australsk, da der er afvigelser fra de danske, men dele af undervisningen var gentagelser af undervisning på DMJX. Media Projects var et meget frit fag, hvor man kunne vælge at lave hvilket som helst, så længe det har en relation til medier. Jeg skrev en feature, om hvordan det er arbejde på en sag om forsvundne mennesker, mens andre lavede kortfilm, skrev blogs om K-pop, lavede en re-branding af en butik osv. Undervisningen var spild af tid, men det var fedt at arbejde med noget, der var helt sit eget.

Men nok om skolen. Det er jo ikke hele grunden til, at man tager på udveksling. Jeg lovede vist også billig kaffe. Og det har Hobart heldigvis masser af. Min favorit blev en jumbo flat white på Lolas som ligger ned mod havnefronten. Her koster 400 ml kaffe 25 kr.

Hvis du på nogen måde overvejer UTAS – University of Tasmania – så tvivl ikke! Jeg kan i hvert fald ikke andet end at anbefale det på det kraftigste. De får en strøm af udenlandske studerende hvert semester, og de er vildt gode til at tage hånd om dem. Så kom afsted – tag til Hobart!

Auckland University of Technology, New Zealand

Af Emma Hjorth Jensen, Kommunikationsuddannelsen DMJX Øst

Bjergtagende natur, moderne universitet og pulserende storby

Hvor mange steder i verden kan egentlig blære sig med at have alle tre komponenter samlet på ét sted? Det kan Auckland, New Zealands største by. Så har du fået en plads på AUT, vil jeg starte med at ønske dig tillykke – du bliver ikke skuffet.

Unikke, uforglemmelige naturoplevelser

Jeg bliver nødt til at starte med at fortælle om de vildeste syn, du nogensinde vil komme til at møde, og for ikke at lave denne kladde 10 sider lang, forsøger jeg at opremse de vigtigste. Mount Cook, New Zealands højeste bjergkæde, hvor du hurtigt forsvinder ind i en magisk verden omringet af kilometerhøje bjerge for foden af en gletsjer. Tongariro Crossing, et 20 kilometer langt trek i et vulkanlandskab, der befinder sig over skyerne. Milford Sound, en kajaktur rundt mellem kæmpe bjerge, sæler og delfiner. Og så er der alle New Zealands fantastiske ”Great Walks”, vilde adventure-oplevelser og smukke, smukke køreture.

Som du der researcher New Zealand, hurtigt vil opdage, er det Sydøen, der er det mest populære rejsemål, men du skal ikke være bekymret for, om du går glip af noget ved at bo på Nordøen. Mine venner og jeg fandt hurtigt ud af at leje en bil, og på den måde rejste vi rundt i landet næsten hver weekend. Både Nord- og Sydøen har fantastiske oplevelser at byde på, og har man lysten til at se det hele, så skal det nok lykkes. Derudover synes jeg personligt, at det var vildt fedt at bo i en moderne storby fyldt med kulturelle oplevelser og lækre, trendy madområder.

Jeg har tidligere rejst en hel del, men aldrig har jeg oplevet så smukke naturoplevelser som i mit halve år i New Zealand – afsted med dig.

Auckland University of Technology

Jeg vil nødigt lyve. Rejserne har fyldt rigtig, rigtig meget af mit ophold i New Zealand. Men jeg er bestemt ikke kommet hjem uden ny faglig viden. Jeg havde fagene Organising Creative People, Radio Production, Video Production og Noho Marae. Førstnævnte fag var meget teoretisk, og det gav mig en viden om menneskers adfærd i mediebranchen, som jeg både personligt og professionelt fik en del ud af. De to produktionsfag var mere projektorienterede og meget givende for mig, som ellers ikke har beskæftiget sig meget med Adobe-programmer og radio advertising. Noho Marae var et kulturelt fag, der handlede om at forstå New Zealands kultur og dets oprindelige folk, maorierne. Jeg kan anbefale alle fag, men jeg ved samtidigt, at AUT har vanvittigt mange fede fag at vælge imellem – deriblandt Digital PR, Fotojournalistik, Dokumentarproduktion, Visuel Kommunikation m.fl.. Alle med dygtige, engagerede undervisere og splinterny, moderne teknologi (alt andet ville næsten også være pinligt, navnet taget i betragtning). Valg af fag behøver du i hvert fald ikke at være bekymret for.

Venskaber fra hele verden – og et imødekommende New Zealandsk folk

Når man vælger at flytte alene om på den anden side af jorden, siger det sig selv, at behovet for et nyt socialt netværk fylder ret meget. Til det vil jeg helt sikkert anbefale at bo på universitetets kollegium ”WSA: Wellesley Student Apartments”. Det ligger få minutters gang fra uni, og så er det fyldt med andre udvekslingsstuderende i samme situation som dig. Jeg boede med to amerikanere, en skotte og en japaner, og vi brugte en del tid med lejligheden ved siden af, samt i fællesarealerne med alle de andre beboere. Det er her, jeg har langt de fleste af mine udenlandske venner fra, og hvad universitetet selv mangler af sociale sammenkomster, det overvejer WSA for. Det er møgdyrt, men absolut pengene værd.

Derudover var kiwierne, som jeg studerede med, virkelig søde og imødekommende. Jeg blev altid mødt med det klassiske ”Hi, how are you?”, og allerede der, var jeg inviteret ind.

Ignorer din bankkonto – og nyd det

Jeg kan generelt ikke komme på ret meget dårligt at sige om mit ophold – det skulle måske lige være den overvældende mængde papirarbejde inden afgang (det kræver altså lidt mere end man tror at arrangere et udvekslingsophold), og så de forholdsvis høje priser på mad og oplevelser. Men som sagt; New Zealand og AUT er det hele værd. Rigtig god tur!

Rejsebreve fra DMJX-studerende på studieophold i hele verden