Category Archives: Uncategorized

Mit Hong Kong, efteråret 2019

Af Kathrine Bøgelund

Jeg har været et smut i Hong Kong i efteråret 19’ som udveksling på syvende semester på journalistuddannelsen på DMJX. Hong Kong er en fantastisk by, hvor du det ene øjeblik står omringet af 30-etagebygninger, og 20 minutter senere er du på vej op ad et bjerg omringet af skov og natur. Vejret er fantastisk hele tiden, og der er altid noget at give sig til. Det er i sandhed en unik og smuk blanding.

Hvis du skal have god mad, så er Hong Kong også det helt rigtige sted: der er nemlig alt godt fra hele verden, blandt andet koreansk, vietnamesisk, indisk, taiwanesisk, kinesisk, selvfølgelig Hong Kong’sk og meget mere. Kinesiske dumplings er blevet min klare favorit.

Jeg tog fire fag på University of Hong Kong: ‘Visual journalism’, ‘Introduction to photography’, ‘Girlpower in a man’s world’ samt ‘Gender, religion, and sexuality’. Derudover har jeg haft to fag i Danmark som e-learning, så det har været et travlt efterår med 40 ECTS-point.

Jeg boede i en gammel, faldefærdig, kakerlak-fuldt og alt for dyr bygning, men til gengæld fik jeg fem søde roomies, og vi fungerede virkelig godt sammen i lejligheden. At være exchange-student i udlandet giver et helt særligt fællesskab – det føles faktisk lidt, som om jeg kendte alle, der var på udveksling i Hong Kong.

Jeg kom hurtigt ind i en hverdagsrutine, og det var netop dét, jeg gerne ville opleve i et andet land end Danmark. Og tro det eller ej, man bliver faktisk træt af at spise på restaurant stort set hver aften (vores køkken indeholdt en mikrobølgeovn, så det var begrænset, hvad vi selv kunne lave af mad).

Når jeg ikke havde alt for travlt med skolen, tog jeg et smut til håndboldtræning. Det er bestemt noget andet end herhjemme! I Hong Kong spiller de ikke med harpiks, de træner (ukoncentreret) i to og en halv time, og så har de fleste kun gået til håndbold i et par år – ikke helt samme håndboldkultur som i Danmark.

Det virker til, at Hong Kong’ernes døgn varer et par timer længere end vores. De kan nemlig nå helt utrolig mange ting; gå til to sportsgrene, spille et instrument, være frivillig i en organisation OG studere på universitetet. Alt i alt et meget flittigt og flinkt folkefærd.

Jeg kan ikke skrive om Hong Kong uden lige at vende den politiske situation. Generelt var vi meget trygge, fordi det var nemt at holde sig væk fra demonstrationerne. Hvis man følger de rigtige instagram-kontoer og læser i South China Morning Post, ved man altid, hvor og hvornår den næste demonstration finder sted. Om dagen kunne vi sagtens risikere at løbe ind i en demonstration, men i dagslys var det som regel meget fredeligt – det var først, når solen gik ned kl. 18, at det kunne udvikle sig voldeligt og med tåregas. Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor privilegerede vi er i Danmark med vores velfungerende demokrati, politikere der lytter, samt politi der er ordentligt uddannet.

Med venlig hilsen

Kathrine Bøgelund

Missouri, USA

Af Frederikke Kisum Andersen

University of Missouri er verdens ældste, og måske også bedste, journalistskole. Og efter et semester på netop dette universitet er det noget, jeg med stolthed kan skrive under på. I efteråret 2019 gik jeg på ‘Mizzou’, hvilket skolen bliver kaldt, og gennem mine fem måneder tillærte jeg mig egenskaber og erfaring, som jeg kun havde turdet håbe på. Mit semester var et af de bedste, hvilket også skyldtes gode venner på skolen, både internationale såvel som amerikanske, men også en håndfuld gode, erfarne og sindssygt dygtige professorer, der gjorde alt for, at vi udvekslingselever ville få så meget ud af vores ophold som muligt. 

Det var bl.a. fag som Broadcast News og ‘Newsy’, der gjorde mig mere hug på journalistikkens- og broadcast verdenen, og jeg har gennem mit udenlandske semester fundet ud af, at det er den vej, jeg ønsker at gå.

Det fantastiske ved Missouri er ikke kun universitet. Selvom det spiller en stor rolle i dagligdagen, er der ligeledes andre faktorer, der gør, at valget om at tage til Mizzou burde være noget, der stod højt på alles liste. Som noget ekstraordinært får man som én ud af de to danske studerende, der hvert semester bliver sendt til denne amerikanske delstat også en værtsfamilie. Tim Bach og Paula Stuebben tager sig nemlig af os danske studerende og tager os ind i deres hjem, som var vi deres egne børn. Jeg var afsted med en journaliststuderende, og vi boede i den såkaldte “dansker lejlighed” som alle danskere har mulighed for at flytte ind i. Her er allerede alle de ting, man har brug for, da lejligheden går igen fra de danske semestre, hvilket helt klart var noget, min roommate og jeg nød godt af og elskede. 

Selvom vi boede tæt på campus i vores dansker-lejlighed brugte vi dog utallige timer med Tim og Paula, der hurtigt blev som et hold forældre for os under vores udvekslingsophold. Vi var på regelmæssige ture med dem, spiste og lavede mad i deres hjem, sørgede for at få dansk kultur ind i hverdagen og egentligt bare nød at være i deres selskab. 

Parret har gjort det i over 12 år, men bare fordi jeg var elev nr. 41, som de havde valgt at tage ind i deres hjem, var jeg ikke mindre værd og interessant end de 40 andre, som de havde haft før mig. Det bedste er også, at man kommer til at lære de forrige elever at kende, da Tim og Paula tit snakker om dem, så på den måde følte jeg også, at man blev en del af noget ‘større’, netop fordi man også fik andre danske bekendtskaber i form af de studerende, der mange år forinden havde gået på Mizzou. 

Tim og Paula har uden tvivl været guld værd gennem min udveksling og har sørget for, at man får lov til at opleve “The American Way of Life” til punkt og prikke og i kombination med et perfekt skoleophold også, en dansk roommate og fantastiske oplever, har mit semester på University of Missouri uden tvivl været “one for the books”. Et semester, jeg aldrig vil glemme.

Hogeschool Utrecht, Holland

Af Emma Brogaard Frandsen

Kommunikationsstuderende på 5. semester, DMJX Aarhus

Kære medstuderende

Den her klumme bliver med fokus på praktiske spørgsmål, jeg selv stod med, da jeg havde besluttet mig for at læse på HU. Jeg har her forsøgt at samle svarene på ét sted for at gøre det lettere for dig. Hvis du gerne vil vide mere om Holland, muligheder for at rejse, madoplevelser osv., må du meget gerne skrive til mig – ellers har jeg læst et par dejlige klummer her på sitet om samme.

Før optagelse

Hvordan går man i skole på HU?

HU ligger i Science Park Utrecht, som er et enormt campus med tusindvis af studerende fra hele verden. På HU er et semester delt op i to blokke – blok A og B i efteråret og blok C og D i foråret. Hver blok er opdelt i 10 uger. Uge 1-7 er undervisning, uge 8 er eksamenslæsning, uge 9 er eksamensuge og uge 10 er en ferie. Undervisningen er delt op i lectures (teori) og tutorials (workshop). På HU kan du vælge mellem mange forskellige fag. Det betyder også, at du ikke er knyttet til en fast klasse, men at du rykker rundt på flere hold, hvor du arbejder sammen med forskellige grupper. Jeg studerer en minor i Media Psychology, som hører under programmet Creative Business. Jeg har følgende fag:

Mass media and mass persuasion

Cognitive psychology of the media

Psychological effects of the media

Cyberpsychology

Psychology of news framing

Psychology of social media

Du kan læse mere om fagene på HU’s hjemmeside under deres udvekslingsprogrammer, hvor du også kan læse om muligheden for at kombinere fag fra Creative Business og Media Psychology.

Hvordan er Utrecht?

Utrecht er en dejlig by, som minder om Aarhus. Byen har smukke gader og stræder med uendelige muligheder for shopping, hyggelige cafeer og lækre restauranter. Gennem Utrecht snor sig flotte kanaler, og der er rig mulighed for at udforske dem helt tæt via kano, kajak, paddleboard og lign. Utrecht har en fantastisk placering i midten af Holland, der gør det let tilgængeligt for den rejselystne at besøge flere af landets smukke byer. Der er under en halv time til Amsterdam med tog.

Efter optagelse

Bolig

Det er meget vanskeligt at finde en bolig i Utrecht på egen hånd, og derfor vil jeg på det kraftigste råde dig til at få en bolig gennem SSH (Student Housing). Du modtager mails med information, der er nemt at forholde sig til. Du skal sidde klar, når SSH åbner for reservation af værelser, for de forsvinder vanvittigt hurtigt. Jeg bor i bygningen Johanna, som ligger på campus (bygningen på billedet). Jeg har mit eget værelse, men deler bad, toiletter og køkken med fem andre udvekslingsstuderende. Pythagoraslaan ligger et par kilometer fra skolen. Her er man 12 i en enhed, hvor man enten har eget værelse eller deler med en roomie. Cambridgelaan giver også både mulighed for at bo alene eller med en roomie og ligger også på campus.

Ankommet

Transport

Holland er flad som en pandekage, og derfor cykler hollænderne til alt. Nogle vælger at købe en brugt cykel hos en cykelhandler, når de ankommer. Det kan du fint gøre, men husk at købe en stor og kraftig lås – der er enormt mange cykeltyve på spil. Man kan også leje en cykel, hvor selskabet er til rådighed alle ugens dage til at fikse den, hvis noget ikke fungerer. Jeg har lejet cykel hos Cheapassbikes.nl, hvor jeg giver 75 kr. om måneden. Jeg vil anbefale dig at leje din cykel hos Swapfiets, da de er en tand mere professionelle.

Hollands offentlige transport er fantastisk. Der kører toge, busser og letbaner døgnet rundt – og til tiden. Holland bruger et rejsekort, der virker til alle køretøjer. Det hedder et OV-chipkaart. HU har udviklet et særligt et til udvekslingsstuderende, som de kalder et ISIC Mobility Card. Det vil jeg anbefale dig at skaffe, når du ankommer. Det virker nøjagtigt som et rejsekort, og pengene bliver trukket fra din konto den 1. i måneden, så du behøver ikke at tanke det op.

Sociale tilbud: Erasmus Student Network + Buddy Go Dutch

Jeg meldte mig med det samme ind i ESN, som er et socialt netværk med rødder i Erasmus. De organiserer fester, aktiviteter, heldagsture, udflugter til udlandet, sportsarrangementer osv. Du kan købe et ESN-kort til ca. 5 euro, som giver dig adgang til alle disse events og en masse øvrige rabatter. I starten af september afholder de en slags ’rus-uge’, hvor du også møder udvekslingsstuderende fra andre universiteter i Utrecht. Jeg har fået mine tætteste venner hernede gennem ESN.

Hvis du gerne vil komme tættere på hollænderne, kan du med fordel tilmelde dig Buddy Go Dutch. Her bliver du teamet op med en hollandsk buddy, som du kan udforske byen eller landet med. I bliver matchet efter fælles interesser og forventninger til jeres relation.

Jeg håber, du har fået svar på dine praktiske spørgsmål til dit ophold i Utrecht. Jeg runder af med en kort Q&A, men hvis du fortsat er i tvivl om noget, må du endelig kontakte mig på embrfr@dmjx.dk. Jeg vil rigtig gerne hjælpe med alt, hvad jeg kan – også spørgsmål til det sociale, rejser, praktiksøgning fra udlandet osv. Held og lykke og god fornøjelse til dig.

Kh Emma

Q&A

Har du oprettet en hollandsk bankkonto?

  • Nej, det er ikke nødvendigt, du kan bruge dit visa næsten overalt. Jeg hævede dog en sum euro hjemmefra for en sikkerheds skyld.

Har du købt en hollandsk sygeforsikring?

  • Nej, jeg har haft det blå og gule sygesikring med mig, og så har jeg tegnet en rejseforsikring, der dækker et studieophold på fem måneder i Europa.

Har du købt bøger til studiet?

  • Ja, jeg har købt to. Jeg modtog en mail, hvori der stod, jeg skulle anskaffe mig dem. Det resterende materiale har været online.

Hvordan fik du et BSN-nummer?

  • Når man skal opholde sig i Holland i mere end tre måneder, skal man have et BSN-nummer (et slags borgernummer). Du modtager en mail om, hvordan du bestiller tid og møder op på kommunen efter din ankomst. Her får du et papir med et nummer. Det afmelder du igen, når du skal hjem ved at møde op samme sted.

Kan man få legater?

  • Du får et legat fra Erasmus, såfremt du udfylder de nødvendige papirer. Du får udbetalt 80% inden dit ophold og 20% efter. Jeg har desuden modtaget et legat fra Nordeafonden.

Skal man tage en sprogtest?

  • Du skal tage en online engelsktest for at få et legat fra Erasmus, så dermed får du papirer på dit engelskniveau. Testen er gratis og skal tages igen ved opholdets afslutning.

UNIVERSITY OF LIMERICK, IRLAND

Af Sascha Reiffenstein Petersen, journaliststuderende, DMJX, Aarhus

Jeg valgte at tage til Limerick i det sydvestlige Irland, fordi jeg gerne ville opleve landets kultur og smukke natur. Det store campus og den mellemstore by tiltrak mig. Jeg valgte bevidst storbyerne og de kendte steder fra, og jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at jeg tog til Limerick og Irland.

Noget af det, der fra starten af tiltrak mig ved University of Limerick, er deres store udvalg af clubs og societies. Jeg vil især gerne fremhæve International Society, som arrangerer en del ture rundt i Irland og giver adgang til de famøse International Nights på unibaren Stables. Jeg vil også gerne lægge et godt ord ind for the Ourdoor Pursuits Club, der næsten hver weekend arrangerer enten vandre- eller klatreture. Vandreturene har både givet mig nogle af mit livs smukkeste naturoplevelser og udvidet min grænse for, hvor højt og langt, jeg troede, jeg kunne gå. Derudover har universitetet klubber for alverdens sportsgrene og sågar et Tea Society.

Der går også en del udvekslingsstuderende på universitetet, så der er rig mulighed for at møde både irere og folk fra hele verden, især hvis man vælger at bo på campusområdet, som jeg gjorde. Jeg boede i Dromroe Village, som er en af de lidt dyrere områder, hvor man så også har eget badeværelse. Derudover delte jeg køkken/stue med to irere, to amerikanere og en nordmand, og vi tilbragte mange hyggelige timer sammen i lejligheden. Udover Dromroe Village kan jeg også anbefale Cappavilla og Thomond, der også ligger i den lidt dyrere ende.

Hvad fagene angår, vil jeg anbefale, at man på forhånd vurderer, om man primært vil fortrække at aflevere opgaver i løbet af semesteret eller gå til skriftlige eksamener til slut, da formen varierer fra fag til fag. Man skal nemlig være opmærksom på, at de skriftlige eksamener skal skrives i hånden.

Jeg havde selv fire fag, hvor tre af dem var klassificeret som journalistik. Jeg fik især meget ud af Journalism Team Project, hvor man skriver artikler til papir- og webavisen Limerick Voice, der udelukkende er skrevet af studerende til befolkningen i Limerick, og som udkommer sammen med lokalavisen Limerick Leader i slutningen af semesteret. Dog skal man være indstillet på, at det kan være lidt sværere at være udvekslingsstudent på holdet, ift. kildenetværk, viden om hvad, der rører sig etc. Derudover havde jeg personligt glæde af at prøve kræfter med Creative Writing, hvor jeg bl.a. skrev creative non-fiction. Et godt råd er at bruge de første par uger på at afprøve forskellige fag, inden man tager en beslutning.

Derudover har jeg brugt næsten al min fritid på at rejse rundt i Irland sammen med mine venner, og jeg vil bare sige, at virkelighedens naturoplevelser overgår de flotte billeder, jeg havde set forinden. Af nogle af rejsehøjdepunkterne kan nævnes Cliff of Moher, Galway, Cork, Sligo og Dublin. Jeg vil også klart anbefale en tur til Nordirland med besøg i både Belfast og Derry (Londonderry). Generelt er den irske befolkning virkelig imødekommende og hjælpsomme, og den irske accent behøver man i det fleste tilfælde heller ikke være bekymret for, om man kan forstå.

Så er der vist ikke så meget andet tilbage end at ønske dig god rejse, hvis du vælger at tage til Irland. Husk at nyde det hele, for et semester går stærkt, og før du får set dig om, er det blevet tid til at sige Slán (farvel).

Hvis der er mere, du gerne vil vide om Limerick, er du velkommen til at skrive til mig på saschareiffenstein@gmail.com

LEBANESE-AMERICAN UNIVERSITY, BEIRUT, LIBANON

Af Freja Maegaard, TVM’er

På eventyr i Beirut

”Thawra! Thawra! (Revolution på arabisk)”, lyden af tusindvis af demonstranter i gaderne til en igangsat revolution, vil være en af mine tydeligste minder fra min tur til Beirut.

Da jeg ankom til Beirut d. 19. august 2019, var sommerfuglene ved at overtage min krop. Alt var spændende og alt var nyt. Jeg blev hentet i lufthavnen af min roomie Libanesisk-palæstinensiske Saleh. En lille fyr med et stort smil. Allerede i taxaen på vej hjem til det kollektiv jeg skulle bo i, kom Saleh med alverdens røverhistorier og fortællinger fra Libanon.

Kollektivet Beit al Atlas (check det ud på facebook og besøg dem!) var en stor gammel lejlighed i to etager i en gammel bygning. Væggene var farverige og der var malet overalt med små beskeder fra de tidligere beboere. Vi boede 3 danskere, en libaneser, en syrisk flygtning, en italiener, en franskmand og to svenskere – en kombination der ville vise sig at være helt perfekt. Med lækker libanesisk madlavning, sang, dans og eventyr i de forskellige omlæggende områder og flygtningelejre og masser af historier har jeg fået venskaber for livet. Jeg vil klart anbefale at finde et kollektiv at bo i, hvis man vil have en mere autentisk oplevelse, da mange af de andre udvekslingsstuderende der havde budt ind i ”cozy-apartments” eller ungdomsboligerne ved universiteterne til tider havde følt sig ensomme og der var restriktioner for hvem der måtte komme og besøge osv.

Libaneserne er et af de mest imødekommende folk du vil møde. Her er der ingen barrierer for lige at samle en samtale op med manden i kiosken, taxachaufføren eller den lokale bager. Har du nogensinde brug for hjælp – så er den der med det samme. Meeeeen – mange af libaneserne er gode købmænd og du kan hurtigt komme til at betale meget overpris hvis du ikke passer på – så altid, ALTID prut om prisen. Og så betyder 5 minutter i libanesisk tid altid 20+!

Den første dag på universitetet var præget af masser af spænding. Den første uge her blev vi taget godt imod af LAU’s buddies, men hold op der var meget kaos og en milliard papirer og formularer man skulle fylde ud – og når man så havde gjort dette, så var der tvivl om hvilke kontorer man skulle aflevere dem ved. Så om du tager ophold på LAU eller AUB, så forbered dig på at de første par uger er et papir-helvede – men heldigvis er der så mange udflugter og nye venlige ansigter at det hele nu alligevel er okay + at du så ender med at kende hele skolen ind og ud når du har været forbi de 70 kontorer.

Der er add and drop uger hvor du kan prøve forskellige fag af – dette vil jeg klart anbefale, da nogle af de online beskrivelser kan være lidt misvisende. Jeg drog selv nytte af denne og det var fedt at kunne sammensætte et skema der gav mening.

Niveauet på LAU er generelt lavere end i Danmark og du kan godt forvente at mange af dine medstuderende er meget unge. De fleste kommer direkte fra gymnasiet og er 17/18 år når de starter på universitetet. De fleste kommer fra Libanons rige familier, så det er helt klart en bestemt social klasse du kommer til at være i nærheden af. Derfor synes jeg det var vigtigt også at investere tid i at lære folk at kende udenfor universitetet fra forskellige sociale lag og områder, da det giver et mere nuanceret billede af menneskerne i Libanon.

Jeg var enormt glad for min underviser Sarah Kaskas der underviser i Documentary film – hun er enormt inspirerende og lidt intimiderende fordi hun er så mega dygtig – hun opfordrer altid til at komme ud af boksen og tænke udover de begrænsninger du sætter for dig selv. Claudia Kozman og Sabine el Chamaa er også to meget dygtige kvinder, så hvis du finder fag med dem – vil de bestemt inspirere dig.

Arbejdsbyrden på universitetet er stille og rolig – men sørg alligevel for at være god til at administrere din tid. Jeg var i den situation at revolutionen i Libanon brød ud mens jeg var hernede – det hele resulterede i at skolen var lukket i alt i en måned, hvilket betød at vi fik ekstra meget at skulle indhente til sidst og havde ekstra opgaver og timer i weekenden.

Jeg var dog nede ved demonstrationerne og filme, interviewe og tage billeder og det var en fantastisk tid at få lov at være en del af et lands historie, når det sker. Unge som gamle og børnefamilier havde alle fået nok og samledes overalt i Libanon for at protestere mod det forældede sekteriske system. Det var en tid hvor du virkelig kunne mærke solidaritet på tværs af religion, politisk ståsted og rødder, her var alle ét med hinanden. Også en tid hvor mange af de kæmpe problemer der eksisterer i Libanon, som skraldekrisen, elektricitet, fattigdom og kæmpe ungdomsarbejdsløshed virkelig kom op og vende igen. Mange af protesterne foregik dog meget fredligt og snakker du med de lokale er du aldrig i tvivl om hvornår det er godt eller mindre godt at tage ned til pladsen Riad al Sohl.

Beirut er en fantastisk by. Kaotisk – med konstant dytten fra biler, knallerter der kører oppe på fortovet og i modsatte retninger – ingen virkelige trafikregler osv. Man skal være forberedt på at se begge sidder af Libanon. Jeg husker tydeligt da jeg gik ned af Hamra Street og en guldbelagt Lamborghini parkerede ved siden af vejen lige foran en kvinde der sad med en baby og et mindre barn og tiggede. Beirut er fyldt med kontraster – så ud og oplev dem. Det sidste halve år har været et af de fedeste i mit liv – så tag på eventyr med dit kamera, din diktafon eller din notes-blok og jeg lover dig det ikke vil skuffe!

Min Libanesisk-palæstinensiske roomie Saleh, Italienske Mirco & danske Emma til demonstration i november 2019.

”Thawra” (Revolution), Fredelige demonstrationer, november 2019.

CEU, San Pablo, Madrid – Spanien

Af Marie Allerslev Eriksen, TVM-studerende 7. Semester

  1. september – 31. december 2019

Jeg har netop afsluttet et Erasmus ophold i Madrid. Det er en fantastisk by, og jeg har lært vildt meget. Her kommer nogle forbehold, som du kan tage med i overvejelserne. Hvor du finder venner og billige øl bliver ikke et problem – Madrid er meget nem, hvad det angår. Her snævrer jeg det lige ind, så mit indlæg handler primært om universitetet, da det er svært at google sig til.

UNIVERSITETET

Det ligger nær Moncloa – som er ok centralt. Deres fag er delt op i praktiske og teoretiske lektioner. De praktiske timer foregår inde i deres ”Centro Audiovisual” – og her foregår vilde sager. De har massere af udstyr, som man kan låne. Vi filmede primært på C300. Derudover er der flere redigeringslokaler med 8-12 macs, hvor der er undervisning i Adobe pakken, et radiostudie og et kæmpe TV studie m. Kontrolrum, hvorfra vi kunne ”broadcaste” vores egne programmer. Alt i alt optur!

Intro

I de første to uger kan man ”shoppe rundt” mellem alle fag, de udbyder. Det er dog noget af et puslespil at få ens skema til at gå op, og nogle af de fag, du har fået forhåndsgodkendt overlapper muligvis hinanden. Desuden er der begrænsede pladser på fagene, så det handler om at være først til mølle og møde tideligt op for at registrere sig selv og sine fag på den officielle indskrivningsdag cirka to uger inde i forløbet.

Fag

Jeg havde cirka 25 timer om ugen fordelt fra 8 om morgenen til 21 om aftenen –plus projekter og gruppearbejde. For at sige det lige ud: Jeg synes, skolen fyldte supermeget af mit udvekslingsophold. Og nogle gange for meget. Men til gengæld havde jeg nogle fede fag:

  1. Edicion No lineal y Grafismo (Non-linear editing): Jeg valgte at tage to fag (12 ECTS) på spansk. Jeg var ikke flydende i forvejen – men kunne forstå meget. Jeg fik heldigvis lov at tage alle skriftlige eksaminer på engelsk – hvilket var superfedt. Dette fag er et redigeringsfag. Man lærer at klippe i Premiere i de praktiske timer. Det var meget let, hvis man kan klippe i forvejen, men det var sjovt at skulle samarbejde i grupper på spansk. I de teoretiske timer lærer man om historien bag redigering – om Griffith, den sovjetiske filmbevægelse og om overgangen fra film til digital.
  2. Realizacion de Monocamara (Single Camera Directing): Hvis du har lidt flair for spansk, så overvej, om du er frisk på at tage det på spansk. Her fik jeg en unik mulighed, for at arbejde tæt sammen med de spanske studerende, og det var en sjov oplevelse. I de praktiske timer lærte vi at bruge kameraet (ting, du med garanti kan i forvejen). Derudover lavede vi et kortere dokumentarisk projekt og en længere kortfilm. I teoridelen forstod jeg ikke alting. Gonzalo, som underviser, taler meget hurtigt. Men han er virkelig sød og hjælpsom. Han kan ikke ret meget engelsk – men han vil gerne forklare alting en ekstra gang langsomt. Vi lærte om det audiovisuelle narrativ, de forskellige slags tv systemer og producer-arbejde (hvordan man skriver produktionsplaner, budgetter mm.)
  3. TV Direction: Mega-fedt fag med en mega-krævende underviser. Helt kort går faget ud på at lære at lave nyheder. I ugens løb filmer man indslag, og så hver onsdag aften sendte vi en slags TV-avis fra skolens studie. Man skal lære alle positioner i kontrolrummet og studiet at kende. Du får lov at lære video switcheren, lyd-mixeren og være director inde i kontrolrummet. I studiet skal man lære at styre større kameraer, styre kraner og være vært. Der følger en stor teoretisk del med og man skal aflevere produktionsplaner hver anden uge cirka.
  4. Postproduction: After Effects. Det her fag skal du virkelig kun tage, hvis du er forberedt på at skulle forberede dig meget, og hvis du kender After Effects en smule i forvejen, ellers er du fortabt. Det er ikke begynder niveau, og der er mange lede eksaminer og praktiske prøver undervejs. Til gengæld lærer man vildt meget, som man kan bruge til noget. Det var mit yndlingsfag, selvom jeg også forbandede det, fordi jeg konstant frygtede at dumpe eksaminerne. Det er sådan et fag, hvor en stor procentdel af klassen dumper, selvom de virkelig har taget sig sammen. Så overvej det lige.
  5. Ethics & Deontology: Et rent teoretisk fag, som var super nemt. Det var ret ustruktureret, og underviseren ville gerne starte en debatklub med klassen, hvor vi skulle diskutere etiske dilemmaer – nogle gange i sammenhæng med medier; andre gange om noget lidt random.

Gør op med dig selv i de første to uger, hvad du vil have ud af dit udvekslingsophold. Jeg havde ikke forventet at de praktiske fag ville blive så krævende, som de gjorde. Til gengæld synes jeg, at jeg har lært meget, som er brugbart, samtidigt med at jeg skulle samarbejde på spansk. Håber det er til en hjælp.

Kh.

Marie

En eventyrlig by i et russisk bureaukrati

Af: Alexander Thorup Jensen

Et semester på Moscow State University er på mange måder et møde med en anden virkelighed. Selvom det er Ruslands klart største universitet, vil du sandsynligvis flere gange i løbet af dit semester tænke ”hvad er det lige, der foregår her?”

Selvom Moskva er i en rivende udvikling, er der stadig mange ting, der sidder fast i Sovjet-dagene, og du vil blive udsat for en del kompliceret papirarbejde. Til gengæld skal Julia, den internationale koordinator på MSU, have stor ros for at tilkoble forskellige søde frivillige til at hjælpe dig igennem det russiske bureaukrati.

Et semester i Moskva vil uden tvivl udfordre og øve din tålmodighed. Hvis du udelukkende tænker på at modtage den bedst mulige undervisning, bør du nok overveje, om du ikke bare skal blive hjemme. Undervisningen foregår i små hold på et ikke superhøjt niveau, så det bør være til at følge med. Til gengæld kan et ophold i Moskva give dig SÅ MANGE andre lærdomme og oplevelser.

Den journalistiske lærdom er nærmest ikke-tilstedeværende. Omvendt er stort set alle fagene kommunikationsrettet eller medievidenskabelige. Hvis du ønsker at supplere dine få obligatoriske skoletimer, afholder fakultetet flere mediekongresser, som du kvit og frit kan tage til – det gjorde jeg, og det var rigtig interessant og givende. Det giver dig også mulighed for at skabe relationer til nogle af verdens bedste medieforskere, som måske vil komme dig til gavn senere i din karriere.

Som sagt er det ikke undervisningen, du skal tage afsted for – det er alt det andet! Jeg tog afsted på egen hånd, og det er jeg glad for. Jeg har brugt megen tid på at lave mine russisk-lektier på fakultetet, hvor jeg har mødt en del unge studerende russere, der læser der til dagligt, og de er sindssygt søde og imødekommende – især når de finder ud af, at du er udlænding. Jeg har i hvert fald fået mange søde og gode russiske – og internationale – venner, som jeg er meget glad og taknemmelig for.

Tager du til Moskva, kommer du til at bo i én af verdens smukkeste, mest fantastiske og interessante byer i både vores samtid, fortid og fremtid. Du får mulighed for at forstå den russiske mentalitet på en måde, som du ikke kan læse dig til. Du vil mærke ungdommens mod og modstand, og du vil hver dag blive mødt af de gigantiske forskelle mellem det moderne Rusland og det bureaukratiske og totalitære Sovjet.

Hvis du overvejer at tage et semester i udlandet, så kan jeg kun give min bedste anbefaling. Det er en enestående mulighed for at tillære dig vigtige menneskelige og faglige egenskaber, samtidig med at du får oplevelser for livet.

Og hvis du tager til Moskva, så start allerede med at lære lidt russisk, når du beslutter dig for at tage af sted! Én af de ting, jeg ville have gjort om, var at starte med russisk længe før, jeg tog afsted. Du vil møde en virkelighed, hvor meget få udenfor fakultetet snakker andet end russisk, så vil hurtigt få trænet dit russisk. Desuden kan jeg på det kraftigste anbefale, at du tager imod tilbuddet om russiskundervisning på MSU, selvom DMJX ikke giver dig ECTS-point for det. Du vil have så få timer i dine obligatoriske fag, at du på sigt vil kede dig uden russiskundervisning til at fylde kalenderen lidt ud, og du vil hurtigt finde ud af, at et minimum af russisk er et absolut must, for du kommer ikke lige så langt med dit engelske, som du måske er vant til.

Selvom undervisningen i flere af fagene ikke er, hvad man kan forvente af Ruslands største universitet, kan du stadig godt tage en masse lærdom med hjem – men det kræver en indsats fra dig selv. Sørg for at tage på udflugter – både i og udenfor Moskva. Tag på de mange fantastiske og spændende museer og sug så meget til dig, som du overhovedet kan.

Sidst, men ikke mindst, så forbered dig på, hvad der møder dig. Og forbered dig samtidig på, at du aldrig ved, hvad der møder dig.

Hvis ikke du kan lide vejret, så vent et øjeblik

Af: Nicolai Dupont

University of Missouri er helt unik. Det er der sikkert mange andre, der ville skrive om deres udvekslingsuniversitet, men lad mig lige tale ud her.

Udover at være anerkendt som en af de bedste journalistskoler i verden (!), er Mizzou også det perfekte sted for dem, der vil opleve det ægte USA.

Jaja, Californien lyder fedt, men efter tre måneder med basketball i bar kasse på strandpromenaden efter skole, bliver det måske lidt fladt. Den slags redundans slipper du for i Missouri. For det første har de et ordsprog, der lyder “If you don’t like the weather, wait a minute…”. Selvom årstiderne nogenlunde følger de danske, kører de gerne med meget varm sommer og iskold vinter. Og så svinger det så meget, at det kan være 20 grader den ene dag, og -2 den næste – i vinterhalvåret i hvert fald.

Ægte amerikansk familie

Det her kan lyde underligt, men hovedårsagen til, at Mizzou er helt unik, er et ægtepar i deres bedste alder: Tim og Paula.

Tim og Paula bor i Columbia, cirka 15 minutter fra danskerlejligheden ved universitetet – nå, ja vi har vores egen lejlighed, der går i arv, så du slipper for at blive taget bagi af bolighajer i jagten på et værelse.

Tim er pensioneret brandmand og Paula er børnelæge. Lang historie kort: De elsker de danske studerende og besøger ofte Danmark. Jeg var selv deres 42. danske “barn”. De har ingen børn selv, og det betyder 2 ting:

1: De har evig mønt

2: DU kan blive hele deres verden i et helt semester, hvis du altså gider den slags. Hvis du hellere bare vil passe dig selv og rende rundt og opleve USA alene, så er de også helt cool med det. Betragt det som et tilbud.

Tim og Paula elsker at rejse, og Tim især elsker at spørge de danske udvekslingselever, hvad de gerne vil se og opleve i USA for så at få det til at gå i opfyldelse. Han og Paula er i øvrigt øl-entusiaster og har deres egen bar i kælderen, så de er slet ikke så kedelige, som normale forældre.

Derudover er de kæmpefans af Mizzous sportshold, så kommer du i efteråret får du mulighed for at opleve skolens footballhold spille foran 75.000 tilskuere – fra en VIP-lounge, som Tim og Paula er med i. Ellers er de også fast inventar til basketball. 

Bliv hakket og få din bronz’ on

Mizzous campus i Columbia er stort. Listen er lang, men mit absolutte favoritsted er deres rec-center. Et center med flere store fitnesslokaler, squash, basketballbaner, indendørs pool, dampbad, sauna, udendørs pool og andre ting, jeg aldrig nåede at udnytte. Temperaturen mellem maj og oktober kan snildt nå op på 30-35 grader, så der er rig mulighed for at dase ved poolen og oparbejde en god tan, mens folk derhjemme finder handskerne frem.

Journalistskolen på campus ligger i den anden ende, men den er til gengæld lige på hjørnet, der adskiller campus fra downtown Columbia. Så det bliver ikke mere centralt. Desuden ligger danskerlejligheden 5 minutters gåtur fra journalistskolen, mens de dorms, de andre udvekslingsstuderende bor i ligger 10-15 minutter væk. Nemt.

Amerikansk journalistik når det er bedst

Journalistskolen er som sagt kendt som en af de bedste i verden. Og den er da også ganske fin. I forhold til DMJX er den ikke lysår foran, men jeg kan se pointen. Amerikansk journalistik er en smule anderledes end dansk, så dele af mine fag var mere et spændende indblik i deres måde at gøre tingen på, end ting, jeg rent faktisk kan bruge derhjemme.

Omvendt var der fag som Newsy (det hedder vist noget andet officielt), som jeg synes var helt enormt interessant. Her lærte man er være vært på de der explainer-videoer, som bliver mere og mere populære. 1 minut, hvor man tager en sag, der fylder meget i medierne og forklarer, hvad det i bund og grund handler om.

Hvis du vælger at melde dig til ’Broadcast News’-klassen, får du mulighed for at være reporter og måske endda vært på den lokale TV-nyhedsstation KOMU8. Centralmissouris TV Midt/Vest. KOMU8 News er en del af NBC. Den eneste college-tv-kanal, som rent faktisk er professionelt drevet. Det ser vildt nok ud på CV’et, at man har været journalist for NBC. Hvis du gerne vil det, så sørg for at vælge ’Broadcast News 2’, da 1’eren ikke sender elever til KOMU. 3’eren er for profferne, siger de. Hvis du har lavet TV i Danmark, kan du sagtens følge med, men tidsmæssigt er 2 og 3 enormt krævende, og med Tim og Paula i baghånden er det en god idé at vurdere, hvad du vil prioritere højest. 

Mizzou er vanvittigt fedt! Søg, søg, søg!

Held og lykke,

Nicolai Dupont

HONG KONG – kontrasternes by

Hong Kong Baptist University

Af: Camilla Bruun Hansen, Kommunikationsstuderende, DMJX Aarhus

Efterår 2019

”Kinesere er super overtroiske. Til fødselsdage spiser vi nudler, fordi nudler er lange, og derved viderebringer vi ønsket om et langt liv til fødselaren. Men ikke nok med det. Ved det kinesiske nytår giver vi små røde pakker til børn og ugifte voksne mennesker for at ønske dem held og lykke i livet.”

Sådan sagde min underviser i Intercultural Communication en tirsdag eftermiddag i oktober 2019. Siden da har min liste med fun-facts om Hong Kong-kinesere vokset sig utrolig lang. Nogle har jeg lært fra denne fremragende class, som jeg vil anbefale alle at følge, andre har jeg oplevet by first-hand experience i min færden rundt i denne utrolige by.

Hong Kong er en sjov, vibrerende og hektisk by, der aldrig står stille. Byen er et herligt miks af kontraster, traditionel kinesisk kultur og den moderne verden. Du skal tage på udveksling til Hong Kong, hvis du vil prøve noget andet og nyt, samt drikke din Espresso Martini på verdens højeste skybar. Husk på, at Hong Kong er Asiens navle, og jeg kan love dig, at den vil behage dig, hvad enten du vil blive en haj i Strategic Management eller have friheden til at rejse til Sydkorea, Borneo (Malaysia) eller Mainland China, you name it i dine weekender. Derudover skal du ikke meget mere end 30 minutter med MTR eller bus, før du finder en strand, et nulevende fiskersamfund eller er ude i det mest vilde og storslåede natur, hvis du er klar på en hike.

Hvis du er typen, der altid lige skal se, hvad der gemmer sig bag næste sving på vejen, tænker: ”jeg er ikke taget den halve klode rundt for at sidde på biblioteket hele semestret”, og desuden sidder og kigger på flybilletter bare lige for at tjekke udbuddet, så vil jeg på det kraftigste anbefale dig at lægge dit timetable strategisk, så du hver uge har en forlænget weekend.

Jeg havde selv kun classes mandag til onsdag, og det var helt perfekt til at tilfredsstille min oplevelses- og rejselyst. Desuden havde jeg besluttet hjemmefra, at når nu DMJX gav mig den mulighed, at jeg ikke skulle have fag under kommunikations- og journalistikhatten, så var det en oplagt mulighed for at lære noget om Hong Kong og Kinas historie, kultur samt at få en indsigt i, hvad den britiske kolonisering af byen har gjort ved befolkningens i forhold til moderlandet, og hvilke politiske strømninger byen står overfor i dag. Politiske strømninger fik jeg et first-hand indblik i, men mere om det senere.

Hvis du er interesseret i, hvilke classes jeg havde, så se med her:

  • GFHC 1045_Hong Kong between Past and Present
  • JOUR3097_Current Hong Kong Issues for Communicator
  • ORGC3015_Intercultural Communication
  • BUSI4006_Strategic Management
  • ECON3006_Asia-Pacific Economics

Efter min opfattelse er undervisningsniveaet på HKBU lavere, end hvad du kender det hjemmefra DMJX. Det kan selvfølgelig variere alt efter, hvilke fag du vælger at følge. Til gengæld skal du lave en del hand-ins i løbet af semestret. Hvad mine classes angik var alt klasseundervisning, lidt ligesom du kender det fra gymnasiet. De fleste underviserne vil rigtig gerne inddrage de studerende i lecturen, nogle vælger dog også at køre den solo hele lecturen igennem. De fleste undervisere er dog gode til at indlægge pauser, men man skal dog lige vænne sig til det. Det er helt okay, hvis du zoomer ud i en stund – det gør local students også!

På grund af tiltagende protester og voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi endte mit udvekslingsophold i Hong Kong fem uger før tid. Men ikke desto mindre nåede jeg at bo, studere og ikke mindst opleve Hong Kong i 11 uger, og jeg har nydt hver eneste dag! Det er hjerteskærende, hvad denne politiske konflikt imellem 1990er-generationen og bystatens statsapparat har gjort ved Hong Kong. Da jeg forlod Hong Kong i midten af november 2019, eksisterede den by, som jeg havde lært at kende i tre måneder ikke længere. Fra den ene dag til den anden eskalerede situationen, og 24 timer senere sad jeg på et fly i retning mod Nordeuropa. Når det så er sagt, så har jeg ikke indtil daværende tidspunkt følt mig utryg i Hong Kong. Jeg ved, at situationen allerede nu er anderledes, og min bratte ende på mit ophold må ikke skræmme andre fra at tage på udveksling til denne storslåede og fascinerende særligt administrative region i det sydlige Kina. Du skal unde dig selv at tage afsted. Jeg kommer i hvert fald aldrig til at fortryde mit valg af destination for mit udvekslingssemester.

Hvis nogle af jer har spørgsmål eller bare har lyst til at høre en lille anekdote eller to om Hong Kong, så må I endelig skrive til mig! PS. Jeg forvandlede min Instagram til min egen personlige rejseblog, imens jeg var afsted, så der vil du kunne finde en masse billeder og små historier fra mit ophold.

Facebook: Camilla Bruun Hansen

Instagram: lilcamille

Mail: cabrha@mail.dmjx.dk

Udveksling i Vietnam: En kulturel balanceøvelse

Af Frederikke Rørvang Mikkelsen,
Kommunikationsstuderende v. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)

Søren Kierkegaard skrev engang noget a la, At vove er at tabe fodfæstet for en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Med fare for at lyde som en kliche, så jeg vil nu alligevel påstå, at jeg vovede, da jeg en blæsende efterårsdag besluttede at søge udveksling under fjerne himmelstrøg. Og jeg vil også gå så langt som at sige, at jeg tabte fodfæstet, da jeg i februar befandt mig i et air-con koldt undervisningslokale på RMIT University i den tætpakkede vietnamesiske hovedstad, Hanoi. Det stille lokale stod i skærende kontrast til den støjende storby, og stilheden skulle vise sig at blive kendetegnende for min tid på universitetet. 

Som medlem af den vesterlændings-kvartet, der studerede på den forholdsvis lille campus, var jeg den eneste, som ikke havde asiatisk baggrund på alle mine hold. Og den undrende, spørgende og selvstændige tilgang, vi i det danske uddannelsessystem er blevet flasket op med, stod for mig i diametral modsætning til den vietnamesiske. Her er undervisningsformen nemlig, i mine øjne, i langt højere grad præget af en facitsøgende, pligtopfyldende og autoritær tilgang. Det er selvfølgelig ikke så underligt med tanke på, at Vietnam generelt har en konservativ, patriarkalsk kultur, hvor respekt og stolthed er alfa omega for din person. Jeg oplevede derfor hurtigt, at min danske direkthed og udtrykte underen i fagligt øjemed blev mere værdsat af mine amerikanske undervisere end vietnamesiske.

Men det kom alligevel som en overraskelse, da jeg en eftermiddag, i en samtale med to kvindelige medstuderende, blev bekendt med at mit oplevede engagement, for nogen fremstod respektløst overfor mine ældre undervisere. Den samtale fik mig til at reflektere over, hvordan jeg skulle begå mig i et miljø, hvor vores definitioner af værdierne høflighed og respekt var så åbenlyst forskellige. Og det var en balanceøvelse, for hvordan tilgår man en sådan opgave uden at miste sig selv?

Jeg vil lade spørgsmålet stå åbent til refleksion, for jeg tror stadig ikke, at jeg har fundet et endegyldigt svar. Men den eftermiddag, blev for alvor starten på et venskab og fagligt samarbejde, som jeg tror, både de og jeg, har fået læring ud af, som vi ikke nødvendigvis ville kunne lære gennem et valgfag i kulturel kommunikation på CBS.

I min ansøgning til legatet fra Knud Højgaards Fond, skrev jeg, at 2019 for alvor skulle være året, hvor jeg ville tage det største skridt på vejen til at blive den kommunikatør, jeg har ambitioner om. Netop fordi, jeg ville placere mig i en helt anden kulturel kontekst, for på egen krop at lære hvordan man bliver en dygtig kommunikatør på tværs af kulturer.

Jeg vil derfor gerne benytte denne lejlighed til at sige tak. Tak fordi i gav mig muligheden for at tabe fodfæstet for en kort stund, der gav mig nye værktøjer til min kommunikative rygsæk. Det er værktøjer jeg i dag bruger i min praktik på det danske Generalkonsulat i Chicago. Men jeg vil særligt sige tak for, at I gav mig det økonomiske overskud, der gav mig mulighed for at opleve Vietnam og dykke ned i nogle kulturelle og eksistentielle spørgsmål, jeg fremover kan bruge som balancestang i livets linedans.

Auckland University of Technology, New Zealand

Navn: Rose Olivia Runstedt Klausen

Uddannelse: Kommunikationsuddannelsen på DMJX København (Kommunikatør)

Mit udvekslingsophold i New Zealand bød på et møde med en af de mest imødekommende kulturer, jeg nogensinde har oplevet, et internationalt netværk – og en tilværelse tæt på magisk natur, der efter hvert et vejsving ændrer sig og efterlader dig med åben mund. Et udvekslingsophold er både dannende og uddannende. Jeg besteg vulkaner, mødte folk der knapt havde hørt om sociale medier, blev klogere på reklameverdenen, kommunikation, radio og filmproduktion, og helt nye uforudsigelige områder som landbrug og vineksport. Jeg mødte en ekstremt venlig befolkning, der sætter pris på nysgerrighed og et åbent sind. Og jeg tilbragte lande aftener på universitet, i forstadsområderne og på de asiatiske lokale gadekøkkener.

Udviklingsopholdet var første gang, jeg skulle rejse alene. Og ikke bare rejse. Flytte – alene til et andet land på den anden side af jorden. Jeg landede kl. 05.30 natten til mandag og var efter en kort, smuk biltur fremme på adressen til mit nye hjem i Auckland, NZ. Omgivet af 19-årige drenge, der så ud til at være på deres livs rejse væk fra forældrene for første gang, befandt jeg mig nu i WSA – Wellesley Student Apartment, mit hjem de kommende 6 måneder. WSA er et 14 etagers slidt studielejlighedskompleks beliggende midt i Auckland CBD – 5 minutter fra universitetet og 2 minutter fra Aucklands bedste 6 dollar sushi. På trods af overprisen på de 7 kvm studielejligheder, blev WSA stedet, der fra dag ét gav mig et socialt netværk og som i dag rummer nogle af mine bedste hverdagsminder. Grundet et lavt antal sociale arrangementer for nye internationale studerende, var det en lettelse at bo med andre unge, som var i samme situation, som jeg selv.

Da studiet startede og jeg spændt gik til mine første klasser, fornemmede jeg hurtigt, at niveauet var meget højt, trods jeg vidste om, at jeg havde meldt mig på sidste års fag og forventede en seriøs undervisningsform. Problemet var, at mine valgte fag lå indenfor en helt anden faglig gren (som f.eks. Screen Production og Documentary), som jeg på min nuværende studie på DMJX aldrig havde beskæftiget mig med før, men som de resterende studerende havde mestret i to-tre år. Jeg endte derfor med at bytte tre ud og de fire valgte fag, så nervøsiteten over at falde for langt bagud, ikke skulle tage over – og så jeg sikrede mig et godt læringsforløb.
Jeg endte derfor med at læse Radio Production, Advertising Art Direction, Contextualising Creative Industies og Noho Marae – fag som alle har udviklet mig fagligt og giver mit nye færdigheder, jeg i dag kan bruge i mit arbejdsliv og har stor gavn af.
Radio Production omhandlede både teori og analyse af radioindustrien i New Zealand, som på mange måder er langt bagud fra Danmark, men som alligevel gav mig et godt indblik i arbejdet med radioformatet og ikke mindst industrien. Vi lærte helt praktisk at arbejde med interviewformer – og teknikker, ’talkback scripts’, reklamer og selve udstyret.
Advertising Art Direction var mit yndlingsfag og en drøm at få lov til at studere. Min underviser var ekstremt engageret i at udvikle den enkelte elev, og vi fik lov til at dykke ned i faget med en både praktisk og teoretisk tilgang; fra ideudvikling, sketching, visuals, typography, placering, farver og eksekvering mv.
Contextualising Creative Industies var det klart hårdeste fag, at komme igennem. Min underviser var engageret og pressede de studerende hårdt til at levere svar og afleveringer på et højt refleksivt og fagligt niveau. De internationale og engelske teorier og tekster var svære at komme igennem, men er noget af de mest spændende, jeg nogensinde har læst. Faget har givet mig indblik i den kreative branche på et internationalt niveau, og jeg vil uden tvivl kunne bruge det en lang vej hen i min egen karriere.
Noho Marae var et kulturelt og kunstnerisk fag, som omhandlede Maori kulturen i New Zealand. Det gav et unikt og dybdegående indblik i kulturen og den spændende historie, der både rummer konflikt, religion – og kultursammenstød og næstekærlighed.

Helt overordnet, er Auckland University of Technology et universitet med styr på det hele. Underviserne er enormt kompetente og fagene udviklende. De kombinerer digitale medier, teknologi og kommunikation og tilgår feltet både akademisk, kritisk og praktisk. Jeg har arbejdet kreativt og prøvet ting af, jeg ikke ville have adgang til på DMJX. De har alt teknisk udstyr til rådlighed; fra gratis fotostudier, greenscreens, kameraer mm., og sætter pris på studerende, der ønsker at teste nye formater og arbejde praktisk med fagene udenfor studietiden.

Mit studieophold i New Zealand er uden tvivl en oplevelse for livet. Det var været dyrt, da huslejen er høj og priserne minder meget om de danske. Men det var alle pengene værd. Auckland, som jeg boede i, er New Zealands største by og er i sig selv travl og turistet by. Den mangler helt konkret historie og kultur, da alt er nyt og folk er internationale tilflyttere, der kommer der til fra hele verden. Men med det sagt, er Auckland i fuld gang med at skabe sin egen fortælling og rummer bestemt hippe områder hvor mode, kunst og musik lever højt, når bare man har nysgerrig nok til at søge efter det. Opholdet har været et privilegium, og jeg er uden tvivl vendt tilbage til Danmark med en langt stærkere kommunikationsprofil og kulturel forståelse. I dag ved jeg, at jeg kan stå på egne ben. Jeg ved, at jeg kan kaste mig ud i det ukendte og mestre det, uden at falde. Noget, jeg for altid vil tage med mig i mit professionelle virke og som har haft stor indflydelse på et personligt niveau.

Auckland University of Technology, New Zealand

Af Rebekka Fagerlund, Kommunikationsstuderende på DMJX

På Auckland University of Technology (AUT) fandt jeg alle de praktiske fag, som jeg drømte om på kommunikationsuddannelsen hjemme i Emdrup. Jeg fandt også et land med den vildeste natur!

Universitetet

Lad os være ærlige. De færreste tager på udveksling for at lære en masse. Alligevel er det klart universitetet, der har givet mig mest – og jeg er altså ikke en stræber. AUT har nemlig nogle rammer og nogle fag, der gav mig de vildeste muligheder for at lære de ting, som jeg ikke får i undervisningen hjemme på DMJX.

Jeg havde fagene: Visual Communication, Digital Video, Radio Production og Noho Marae.

Visual Communication:

Helt fra bunden har jeg lært grundprincipperne i Adobe-programmerne Illustrator og Photoshop og InDesign. Vi lavede en infografik i illustrator, et manipuleret billede i Photoshop og en artikel i InDesign. Sideløbende lærte vi lidt om teorien bag visuel kommunikation.

Først og fremmest har faget givet mig de fedeste praktiske værktøjer til at arbejde visuelt. Desuden har faget vækket en kreativ begejstring, som jeg virkelig dyrker og har langt større selvsikkerhed i i dag.

Digital Video:

Klart mit yndlingsfag. I digital video lavede vi en kort dokumentar og en reklamefilm med VFX (som betyder visual effects). Og i dette fag viste universitet sig fra sin sejeste side. AUT er nemlig udrustet med alt det udstyr, man kunne drømme om. Det betyder, at jeg, til produktion af mine opgaver, have adgang til ubegrænset leje af lys- lyd- og kameraudstyr af virkelig god kvalitet. Hertil kommer også deres TV- og green screen-studier. Det har været en kæmpe legeplads, og jeg har lært meget mere om videoredigering, lyssætning og særligt brugen af After effects.

Radio Production:

Nok mit hadefag. Det viser sig, at New Zealandsk radio er meget anderledes end dansk. Særligt det kommercielle spiller en vigtig rolle. Derfor brugte vi mange uger på at skrive reklamer. Vi skrev desuden manus og lavede interviews (det var ok). Endeligt skrev vi en stor opgave om Radioens udvikling i New Zealand… det var lidt scary, når kom til landet for 3 mdr. siden.

Noho Marae:

I New Zealand findes en stor befolkning, der stammer fra Mauri-kulturen. Faget er kun for udvekslingsstuderende, og det giver en grundlæggende forståelse for -og introduktion til netop Mauri-kulturen. Det er et fag, jeg kun kan anbefale. Først og fremmest fordi det er rart at forstå den kultur, som fylder rigtig meget, når man rejser rundt i landet. Sekundært fordi det er mega hyggeligt og ikke særlig hård.

Den vildeste natur

Og så til det rigtig sjove. Næsten hver weekend, rejste vi udvekslingsstuderende ud i landet sammen. Og når du rejser i New Zealand, føles det som om, at hele verdens natur samlet i et land. Længst mod nord finder du Cape Reinga med ørken, tropisk klima og lækre strande, centralt i landet finder du flere lækre strande og gysere, som man kun har set dem på Island. Sydligst i landet kan du vandre i gletsjerne og se pingviner og bjerglandskaberne. Desuden er man jo tæt på Australien og de fantastiske øer i det sydlige Stillehav. Derfor to jeg mig også en god lang påskeferie i campervan ned af den Australske Østkyst. Så hvis du er til hiking, vild natur, skøre naturfænomener og lækre strande, er New Zealand for fedt!

Alene iblandt 100 andre mennesker

Og så til det ærlige. Det var pisse hårdt at være på udveksling! Jeg boede på campus. Det, der hedder Wellesley Student Apartments. Det er et rigtig fint og bekvemt sted at bo, men man er omgivet af ca. 100 andre udvekslingsstuderende, ca. 600 meget unge studerende og 4 room mates, som alle prøver at finde sin plads i det sociale liv (og hierarki).  Det synes jeg ærligt talt, var rigtig hårdt.

De mange mennesker, grupper og utallige sociale sammenkomster var et kæmpe pres for mig. Jeg havde svært ved at være omgivet af så mange mennesker, som jeg ikke rigtig følte mig tryg ved konstant. Derfor synes jeg aldrig rigtig, at jeg fandt min plads, og i dag ville jeg nok ønske, at jeg havde boet udenfor campus. På den positive side fik det mig til at indse, hvor heldig jeg er med at have et rigt socialliv med gode og stabile venskaber hjemme i København.

Så konklusionen er nok: hvis du er klar til socialliv på fuld smadder med fester og 110 km. i timen hele døgnet, skal du bo på WSA. Hvis du er en rolig type og bryder dig mere om få, nære relationer, ville jeg vælge noget andet.

Et europæisk eventyr

Jeg tog på udveksling til Bruxelles i Belgien for at studere på IHECS Academy. Læs med her og find ud af, hvorfor du burde gøre det samme!

Af Leonora Marienlund Klint

Bruxelles er byen for alle studerende, der er vild med politik og ønsker fart på den internationale karriere. Bruxelles er faktisk det perfekte sted at starte. Man ankommer som bekendt i epicentret af europæisk politik, og det bedste ved det hele er den varme velkomst, man får fra alle de lokale og internationale indbyggere. Det tager ikke lang tid at føle sig hjemme i byen, der indeholder alle former for mennesker, kvarterer og muligheder.

IHECS Academy er ikke den flotteste skole i verden, men der er masser at lave. Hvis dine franskkundskaber rækker til det, vil jeg klart anbefale at vælge de franske fag på skolen. Hvis ikke de rækker så langt, kan man vælge at gå til franskundervisning på skolen!

Når man befinder sig i Bruxelles for første gang, er det næsten umuligt at glemme, at man befinder sig i hjertet af den Europæiske Union. Midt i byen ligger det europæiske kvarter, som huser alle EU-bygningerne og alle de europæiske embedsmænd, lobbyister, reportere og så videre. Det blå flag med de 12 stjerner hænger alle vegne. Det er underligt som dansker at se flaget på gader og stræder, foran skoler, på busser og foran alle officielle bygninger. Jeg kan dårligt nok huske hvor og hvornår, jeg sidst så det blå-gule flag i Danmark. Men i Bruxelles er det anderledes. Bruxelles er den stolte europæiske hovedstad, hvor man kommer helt tæt på unionen.

Under hele mit ophold er jeg blevet udfordret med holdninger for og imod EU samtidigt med at lære om unionen. På IHECS er der gode muligheder for at besøge de europæiske institutioner, som givetvis lufter deres meget pro-europæiske holdninger. På den anden side er skolens undervisning godt understøttet af dygtige professorer og skarpe elever, så man samtidigt kan udvikle sin kritiske sans i forhold til EU. Læren om EU har klart været det mest givende for mig, og min kommende journalistiske karriere, ved at være i Bruxelles.

Derudover overraskede Belgien som land, og Bruxelles som by, meget positivt. Når man kommer fra Danmark, skal man klart udnytte, at afstandene til flere af de store (og små) europæiske byer bliver meget korte. Tager man hurtigtoget til London, Amsterdam eller Paris, tager det ingen tid. Tager man bussen, så koster det ingenting. På mit semester var der udflugter hver weekend rundt i Belgien og resten af Europa arrangeret af mine medstuderende fra IHECS. Et Erasmusophold i Bruxelles er altså en unik mulighed for både at være i hjertet af EU og i hjertet af Europa.

I Bruxelles findes der stadig sporvogne, og de kører både over og under jorden! Sporvognene er meget charmerende, men ikke den nemmeste form for offentlig transport at finde hoved og hale i.

Når du opholder dig i Bruxelles, er der også masser at se og lave. Der skal selvfølgelig spises pomfritter og vafler, men skru forventningerne ned – man skal lede længe for at finde de gode steder. Jeg kan varmt anbefale at bosætte sig i smukke kvarterer som Ixelles, Saint-Gilles og Sablon, hvor der findes parker, museer, masser af barer og restauranter samtidigt med, at man nemt kan komme til og fra skole. I stedet for at prøve at forstå sporvognssystemet, købte jeg adgang til bycyklerne, som findes over det hele, og kom i god form ved at cykle op og ned af byens mange bakker. Det kan også klart anbefales.

Tag forbi Ebrius efter skole sammen med resten af eleverne fra IHECS, og nyd studierabatten!

Til slut vil jeg råde alle studerende til at tage på udveksling generelt. Det er en kæmpe gave at få lov til at møde så mange mennesker fra så mange lande. Man opdager hurtigt, hvor meget man har til fælles, men også hvor forskellige verdens fire hjørner stadig er fra hinanden. I Bruxelles er fordelen, at alle er fremmede, og alle er hjemme på samme tid.

Der er ingen grund til ikke at tage til Bruxelles. Afsti afsted!

Hvis du overvejer at tage af sted til Bruxelles og studere på IHECS, er du mere end velkommen til at kontakte mig på lemakl@mail.dmjx.dk, hvis du har nogen som helst spørgsmål.

University of Limerick, Irland

Af Line Sahl

”Skal du så til Dublin?” blev jeg spurgt, hver gang jeg fortalte, at jeg skulle på udveksling i Irland. ”Neeeej”, måtte jeg så svare og begynde på en længere forklaring på, hvor Limerick så lige ligger, og hvorfor jeg havde valgt netop den by – og altså ikke Dublin. I dag fortryder jeg slet ikke min beslutning – tværtimod.  Jeg nåede at forelske mig fuldstændig i byen, øen og dens beboer.

Irland er et utroligt spændende land, og man mærker historien og kulturen nærmest overalt hvor man går – uanset om det er på de små gader fulde af pubs og små farverige butikker, eller om det er i den grønne natur, hvor gamle borge og tårne konstant skyder op. Øen er ikke særlig stor, hvilket også er en kæmpe fordel. Det er nemlig forholdsvist nemt at komme rundt, så det er en oplagt mulighed for bare at hoppe på toget eller bussen og få set en hel masse steder i Irland. Noget jeg selv udnyttede til fulde. Jeg brugte rigtig mange weekender og dage på at rejse rundt og suge den irske kultur og ikke mindst helt fantastiske natur til mig, så det er helt sikker noget af det, jeg især vil huske fra mit udvekslingsophold.

Limerick er en mellemstor by. Den ligger på vestkysten af øen og bliver delt i to af Shannon River, der skærer lige igennem byen. Der er både en moderne del af byen og en middelalderkvarter med en borg, katedral og små hyggelige og finurlige gader med små pubber og butikker. Derudover er der universitet, som nærmest er en hel by for sig. Det hele er samlet på et stort campus – de forskellige uddannelser, koncertsalen, sportsarenaen, spisesteder og selvfølgelig Stables Club – pubben/fredagsbaren. Helt generelt er campus utrolig skønt, og der er mange smukke steder at besøge.

Jeg valgte også at bo på campus. Det betød, at der var lidt længere ind til selve byen, men at jeg ikke skulle med bus eller cykel for at komme i skole. Den beslutning fortryder jeg ikke. Det gjorde mange ting meget nemmere. Det var heller ikke særlig svært at finde bolig, da man skriver sig på en venteliste og prioriterer de forskellige kollegier, og så krydser man ellers fingre for, at man får sit ønske opfyldt. Jeg vil helt sikkert anbefale, at man vælger at bo i Dromroe eller Cappavilla. Det er lidt dyrere end det billigste sted, men der er eget badeværelse på værelset, og placeringen er skøn. I de to ’villages’ bor man seks sammen, så kollegielivet gør det også en del lettere at finde nye bekendtskaber. Selv boede jeg med fem forskellige nationaliteter, så det var virkelig også fedt.

Universitetet indbyder til, at man griber muligheden og mødes med en masse forskellige mennesker med forskellige nationaliteter, interesser og valg af uddannelse. Der er et hav af forskellige clubs og societies, man har mulighed for at melde sig ind i – og jeg kan ikke andet end anbefale, at man gør det. Jeg endte med at melde mig ind i fire blandt andet The International Society og Outdoor Pursuits Club. Førstnævnte arrangerede mange ture rundt i landet til historiske steder og byer, hvor sidstnævnte i hver weekend havde en eller anden form for vandre- eller klatretur. Hvis man som jeg bliver helt vild med den irske natur, er det i hvert fald en oplagt mulighed for at komme afsted.

Skolen i sig selv er også helt ok. Jeg skulle vælge fire fag i alt – tre journalistiske og et andet fag. Som udgangspunkt var de alle udmærkede, og jeg har da helt sikkert lært noget nyt, men jeg må nok også indrømme, at kravene vist er højere i Danmark. Skolen og den international afdeling er også rigtig gode til at hjælpe, hvis man har spørgsmål, og så er der arrangeret en introuge, som jeg helt sikkert vil anbefale, at man deltager i, da man får en masse nødvendig viden.

Et par gode råd, hvis du beslutter dig for at tage til det her helt fantastiske sted:

  • Søg bolig i god tid, og beslut dig for om du vil bo on- eller off-campus
  • Meld dig ind i de mange ’clubs and societies’. Det er en super god mulighed for at møde nye mennesker og ikke mindst komme rundt og se Irland
  • Hav altid kontanter på dig. Det er ikke altid, at du kan få lov til at betale med kort.
  • Dyrk den irske kultur, og husk at besøge nogle af de mange pubber rundt omkring – og få en ‘pint’ eller to
  • Limerick har både et hurling- og rugbyhold, så tag ind og se en kamp – også selvom du ikke kender reglerne helt. Vi så en rugbykamp på Thomond Park Stadium, hvilket var en oplevelse, da holdet og tilskuerne har et par stærke traditioner, der skal overholdes.
  • Og det vigtigste: Husk at nyd det! Det går alt for stærkt.

Moscow State University

Af Karoline Roselil Lerche Ditlev Nielsen

Rusland er et utrolig skørt sted, og du bliver testet. Rusland er også et utrolig fantastisk sted, som sender dig hjem med mange mærkelige oplevelser og meget mere tålmodighed, end du havde, da du kom. For intet i Rusland er nemt, og bare det at betale sin husleje på skolen kollegie skal der sættes et par timer af til. Det gør det heller ikke nemmere, at ingen taler engelsk. Overhovedet. Ikke engang hende, hvis job er at forny de internationale studerendes visum. Det er lang hen ad vejen noget man vænner sig til, og noget man begynder at se en vis charme i, men har man en dårlig dag i Rusland, skal man lige lære at tælle til ti og måske endda lidt mere.

Tager man til Rusland for at dygtiggøre sig og lære en masse i skolen, skal man nok genoverveje, om det er her, man vil hen. Det handler ikke kun om, at journalistik i Rusland er underlagt nogle helt andre rammer, end vi er i Danmark, men at undervisningen, jeg fik på Moscow State University, virkede noget tilfældig og desværre meget lidt brugbar. Men læser man lidt mellem linjerne, i det de fortæller i den sparsommelige undervisning, kan man uddrage nogle interessante observationer om russisk kultur og tankegang, som for mig har været meget lærerigt. Det er en meget speciel kultur, med nogle til tider finurlige og uforståelige regler, der ikke rigtig giver mening. Det kan nogle gange opfattes, som om Rusland gerne vil modarbejde dig og at alt skal være unødvendigt svært og bøvlet. Men man lærer også hurtigt, at historien i høj grad har sat sit præg på Rusland, og at det gamle sjovjet stadig påvirker landet. – og det er spændende at opleve. Er man meget fascineret af russernes historie, kan man endda få taget et billede med en udklædt Stalin flere steder inde i centrum.

Skolen og kollegiet arrangerer intet socialt, og næsten ingen studeren taler engelsk. Derfor har det haft stort betydning for mit ophold, at jeg tog afsted med en makker. For så var der en, jeg kunne grine ad tingene med, en jeg kunne hænge ud med og bande lidt over det rigide system med, når det var brug for det. Så at tage afsted sammen med en vil være en klar anbefaling fra mig. Man søger ikke nye venskaber i Rusland, som man gør i Danmark. Vi har også kun været tre personer i klassen, så der var heller ikke mulighed for at møde mange mennesker der. Ud over at have en makker, har mit ophold også været godt, fordi jeg er meget fascineret af Rusland og måske har en særlig interesse i landet og dets strukturer. – Og en særlig interesse, tror jeg måske, er godt at have, når man skal være i Moskva længe.

Da ingen taler engelsk, er det også en klar fordel at kunne tale lidt Russisk. Det gør det også nemmere for russerne at kunne lide dig, da de ikke først af syne er det mest imødekommende folkefærd, jeg har mødt. Russisk er der også rig mulighed for at lære på fakultetet. Undervisningen er minimal, så jeg supplerede for eksempel min undervisning med 9 timers russisk om ugen, og jeg var stadig ikke i skole mere end tre timer om dagen.

Et par gode råd, til dig der har bestemt dig for at tage af sted:

  • Start til russisk på aftenskole nu!
  • Forvent ikke det bliver nemt. Men forvent at det bliver sjovt, hvis du kan grine af rigide systemer og bureaukrati.
  • Vær forberedt på at spise mad, du aldrig finder ud af hvad er.
  • Bliv ikke sur over himmelvendte øjne der kommer, når russerne finder ud af, du er udlænding.
  • Stil ikke spørgsmål, når noget er umuligt. Sådan er det bare, og de behøver ikke forklare hvorfor.
  • Læs lidt op på Dostojevskij, Tjajkovskij, Pusjkin osv. Russerne er meget stolte af deres kulturhistorie, og det er billige points.