All posts by eb

Udveksling i Vietnam: En kulturel balanceøvelse

Af Frederikke Rørvang Mikkelsen,
Kommunikationsstuderende v. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)

Søren Kierkegaard skrev engang noget a la, At vove er at tabe fodfæstet for en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv. Med fare for at lyde som en kliche, så jeg vil nu alligevel påstå, at jeg vovede, da jeg en blæsende efterårsdag besluttede at søge udveksling under fjerne himmelstrøg. Og jeg vil også gå så langt som at sige, at jeg tabte fodfæstet, da jeg i februar befandt mig i et air-con koldt undervisningslokale på RMIT University i den tætpakkede vietnamesiske hovedstad, Hanoi. Det stille lokale stod i skærende kontrast til den støjende storby, og stilheden skulle vise sig at blive kendetegnende for min tid på universitetet. 

Som medlem af den vesterlændings-kvartet, der studerede på den forholdsvis lille campus, var jeg den eneste, som ikke havde asiatisk baggrund på alle mine hold. Og den undrende, spørgende og selvstændige tilgang, vi i det danske uddannelsessystem er blevet flasket op med, stod for mig i diametral modsætning til den vietnamesiske. Her er undervisningsformen nemlig, i mine øjne, i langt højere grad præget af en facitsøgende, pligtopfyldende og autoritær tilgang. Det er selvfølgelig ikke så underligt med tanke på, at Vietnam generelt har en konservativ, patriarkalsk kultur, hvor respekt og stolthed er alfa omega for din person. Jeg oplevede derfor hurtigt, at min danske direkthed og udtrykte underen i fagligt øjemed blev mere værdsat af mine amerikanske undervisere end vietnamesiske.

Men det kom alligevel som en overraskelse, da jeg en eftermiddag, i en samtale med to kvindelige medstuderende, blev bekendt med at mit oplevede engagement, for nogen fremstod respektløst overfor mine ældre undervisere. Den samtale fik mig til at reflektere over, hvordan jeg skulle begå mig i et miljø, hvor vores definitioner af værdierne høflighed og respekt var så åbenlyst forskellige. Og det var en balanceøvelse, for hvordan tilgår man en sådan opgave uden at miste sig selv?

Jeg vil lade spørgsmålet stå åbent til refleksion, for jeg tror stadig ikke, at jeg har fundet et endegyldigt svar. Men den eftermiddag, blev for alvor starten på et venskab og fagligt samarbejde, som jeg tror, både de og jeg, har fået læring ud af, som vi ikke nødvendigvis ville kunne lære gennem et valgfag i kulturel kommunikation på CBS.

I min ansøgning til legatet fra Knud Højgaards Fond, skrev jeg, at 2019 for alvor skulle være året, hvor jeg ville tage det største skridt på vejen til at blive den kommunikatør, jeg har ambitioner om. Netop fordi, jeg ville placere mig i en helt anden kulturel kontekst, for på egen krop at lære hvordan man bliver en dygtig kommunikatør på tværs af kulturer.

Jeg vil derfor gerne benytte denne lejlighed til at sige tak. Tak fordi i gav mig muligheden for at tabe fodfæstet for en kort stund, der gav mig nye værktøjer til min kommunikative rygsæk. Det er værktøjer jeg i dag bruger i min praktik på det danske Generalkonsulat i Chicago. Men jeg vil særligt sige tak for, at I gav mig det økonomiske overskud, der gav mig mulighed for at opleve Vietnam og dykke ned i nogle kulturelle og eksistentielle spørgsmål, jeg fremover kan bruge som balancestang i livets linedans.

Auckland University of Technology, New Zealand

Navn: Rose Olivia Runstedt Klausen

Uddannelse: Kommunikationsuddannelsen på DMJX København (Kommunikatør)

Mit udvekslingsophold i New Zealand bød på et møde med en af de mest imødekommende kulturer, jeg nogensinde har oplevet, et internationalt netværk – og en tilværelse tæt på magisk natur, der efter hvert et vejsving ændrer sig og efterlader dig med åben mund. Et udvekslingsophold er både dannende og uddannende. Jeg besteg vulkaner, mødte folk der knapt havde hørt om sociale medier, blev klogere på reklameverdenen, kommunikation, radio og filmproduktion, og helt nye uforudsigelige områder som landbrug og vineksport. Jeg mødte en ekstremt venlig befolkning, der sætter pris på nysgerrighed og et åbent sind. Og jeg tilbragte lande aftener på universitet, i forstadsområderne og på de asiatiske lokale gadekøkkener.

Udviklingsopholdet var første gang, jeg skulle rejse alene. Og ikke bare rejse. Flytte – alene til et andet land på den anden side af jorden. Jeg landede kl. 05.30 natten til mandag og var efter en kort, smuk biltur fremme på adressen til mit nye hjem i Auckland, NZ. Omgivet af 19-årige drenge, der så ud til at være på deres livs rejse væk fra forældrene for første gang, befandt jeg mig nu i WSA – Wellesley Student Apartment, mit hjem de kommende 6 måneder. WSA er et 14 etagers slidt studielejlighedskompleks beliggende midt i Auckland CBD – 5 minutter fra universitetet og 2 minutter fra Aucklands bedste 6 dollar sushi. På trods af overprisen på de 7 kvm studielejligheder, blev WSA stedet, der fra dag ét gav mig et socialt netværk og som i dag rummer nogle af mine bedste hverdagsminder. Grundet et lavt antal sociale arrangementer for nye internationale studerende, var det en lettelse at bo med andre unge, som var i samme situation, som jeg selv.

Da studiet startede og jeg spændt gik til mine første klasser, fornemmede jeg hurtigt, at niveauet var meget højt, trods jeg vidste om, at jeg havde meldt mig på sidste års fag og forventede en seriøs undervisningsform. Problemet var, at mine valgte fag lå indenfor en helt anden faglig gren (som f.eks. Screen Production og Documentary), som jeg på min nuværende studie på DMJX aldrig havde beskæftiget mig med før, men som de resterende studerende havde mestret i to-tre år. Jeg endte derfor med at bytte tre ud og de fire valgte fag, så nervøsiteten over at falde for langt bagud, ikke skulle tage over – og så jeg sikrede mig et godt læringsforløb.
Jeg endte derfor med at læse Radio Production, Advertising Art Direction, Contextualising Creative Industies og Noho Marae – fag som alle har udviklet mig fagligt og giver mit nye færdigheder, jeg i dag kan bruge i mit arbejdsliv og har stor gavn af.
Radio Production omhandlede både teori og analyse af radioindustrien i New Zealand, som på mange måder er langt bagud fra Danmark, men som alligevel gav mig et godt indblik i arbejdet med radioformatet og ikke mindst industrien. Vi lærte helt praktisk at arbejde med interviewformer – og teknikker, ’talkback scripts’, reklamer og selve udstyret.
Advertising Art Direction var mit yndlingsfag og en drøm at få lov til at studere. Min underviser var ekstremt engageret i at udvikle den enkelte elev, og vi fik lov til at dykke ned i faget med en både praktisk og teoretisk tilgang; fra ideudvikling, sketching, visuals, typography, placering, farver og eksekvering mv.
Contextualising Creative Industies var det klart hårdeste fag, at komme igennem. Min underviser var engageret og pressede de studerende hårdt til at levere svar og afleveringer på et højt refleksivt og fagligt niveau. De internationale og engelske teorier og tekster var svære at komme igennem, men er noget af de mest spændende, jeg nogensinde har læst. Faget har givet mig indblik i den kreative branche på et internationalt niveau, og jeg vil uden tvivl kunne bruge det en lang vej hen i min egen karriere.
Noho Marae var et kulturelt og kunstnerisk fag, som omhandlede Maori kulturen i New Zealand. Det gav et unikt og dybdegående indblik i kulturen og den spændende historie, der både rummer konflikt, religion – og kultursammenstød og næstekærlighed.

Helt overordnet, er Auckland University of Technology et universitet med styr på det hele. Underviserne er enormt kompetente og fagene udviklende. De kombinerer digitale medier, teknologi og kommunikation og tilgår feltet både akademisk, kritisk og praktisk. Jeg har arbejdet kreativt og prøvet ting af, jeg ikke ville have adgang til på DMJX. De har alt teknisk udstyr til rådlighed; fra gratis fotostudier, greenscreens, kameraer mm., og sætter pris på studerende, der ønsker at teste nye formater og arbejde praktisk med fagene udenfor studietiden.

Mit studieophold i New Zealand er uden tvivl en oplevelse for livet. Det var været dyrt, da huslejen er høj og priserne minder meget om de danske. Men det var alle pengene værd. Auckland, som jeg boede i, er New Zealands største by og er i sig selv travl og turistet by. Den mangler helt konkret historie og kultur, da alt er nyt og folk er internationale tilflyttere, der kommer der til fra hele verden. Men med det sagt, er Auckland i fuld gang med at skabe sin egen fortælling og rummer bestemt hippe områder hvor mode, kunst og musik lever højt, når bare man har nysgerrig nok til at søge efter det. Opholdet har været et privilegium, og jeg er uden tvivl vendt tilbage til Danmark med en langt stærkere kommunikationsprofil og kulturel forståelse. I dag ved jeg, at jeg kan stå på egne ben. Jeg ved, at jeg kan kaste mig ud i det ukendte og mestre det, uden at falde. Noget, jeg for altid vil tage med mig i mit professionelle virke og som har haft stor indflydelse på et personligt niveau.

Auckland University of Technology, New Zealand

Af Rebekka Fagerlund, Kommunikationsstuderende på DMJX

På Auckland University of Technology (AUT) fandt jeg alle de praktiske fag, som jeg drømte om på kommunikationsuddannelsen hjemme i Emdrup. Jeg fandt også et land med den vildeste natur!

Universitetet

Lad os være ærlige. De færreste tager på udveksling for at lære en masse. Alligevel er det klart universitetet, der har givet mig mest – og jeg er altså ikke en stræber. AUT har nemlig nogle rammer og nogle fag, der gav mig de vildeste muligheder for at lære de ting, som jeg ikke får i undervisningen hjemme på DMJX.

Jeg havde fagene: Visual Communication, Digital Video, Radio Production og Noho Marae.

Visual Communication:

Helt fra bunden har jeg lært grundprincipperne i Adobe-programmerne Illustrator og Photoshop og InDesign. Vi lavede en infografik i illustrator, et manipuleret billede i Photoshop og en artikel i InDesign. Sideløbende lærte vi lidt om teorien bag visuel kommunikation.

Først og fremmest har faget givet mig de fedeste praktiske værktøjer til at arbejde visuelt. Desuden har faget vækket en kreativ begejstring, som jeg virkelig dyrker og har langt større selvsikkerhed i i dag.

Digital Video:

Klart mit yndlingsfag. I digital video lavede vi en kort dokumentar og en reklamefilm med VFX (som betyder visual effects). Og i dette fag viste universitet sig fra sin sejeste side. AUT er nemlig udrustet med alt det udstyr, man kunne drømme om. Det betyder, at jeg, til produktion af mine opgaver, have adgang til ubegrænset leje af lys- lyd- og kameraudstyr af virkelig god kvalitet. Hertil kommer også deres TV- og green screen-studier. Det har været en kæmpe legeplads, og jeg har lært meget mere om videoredigering, lyssætning og særligt brugen af After effects.

Radio Production:

Nok mit hadefag. Det viser sig, at New Zealandsk radio er meget anderledes end dansk. Særligt det kommercielle spiller en vigtig rolle. Derfor brugte vi mange uger på at skrive reklamer. Vi skrev desuden manus og lavede interviews (det var ok). Endeligt skrev vi en stor opgave om Radioens udvikling i New Zealand… det var lidt scary, når kom til landet for 3 mdr. siden.

Noho Marae:

I New Zealand findes en stor befolkning, der stammer fra Mauri-kulturen. Faget er kun for udvekslingsstuderende, og det giver en grundlæggende forståelse for -og introduktion til netop Mauri-kulturen. Det er et fag, jeg kun kan anbefale. Først og fremmest fordi det er rart at forstå den kultur, som fylder rigtig meget, når man rejser rundt i landet. Sekundært fordi det er mega hyggeligt og ikke særlig hård.

Den vildeste natur

Og så til det rigtig sjove. Næsten hver weekend, rejste vi udvekslingsstuderende ud i landet sammen. Og når du rejser i New Zealand, føles det som om, at hele verdens natur samlet i et land. Længst mod nord finder du Cape Reinga med ørken, tropisk klima og lækre strande, centralt i landet finder du flere lækre strande og gysere, som man kun har set dem på Island. Sydligst i landet kan du vandre i gletsjerne og se pingviner og bjerglandskaberne. Desuden er man jo tæt på Australien og de fantastiske øer i det sydlige Stillehav. Derfor to jeg mig også en god lang påskeferie i campervan ned af den Australske Østkyst. Så hvis du er til hiking, vild natur, skøre naturfænomener og lækre strande, er New Zealand for fedt!

Alene iblandt 100 andre mennesker

Og så til det ærlige. Det var pisse hårdt at være på udveksling! Jeg boede på campus. Det, der hedder Wellesley Student Apartments. Det er et rigtig fint og bekvemt sted at bo, men man er omgivet af ca. 100 andre udvekslingsstuderende, ca. 600 meget unge studerende og 4 room mates, som alle prøver at finde sin plads i det sociale liv (og hierarki).  Det synes jeg ærligt talt, var rigtig hårdt.

De mange mennesker, grupper og utallige sociale sammenkomster var et kæmpe pres for mig. Jeg havde svært ved at være omgivet af så mange mennesker, som jeg ikke rigtig følte mig tryg ved konstant. Derfor synes jeg aldrig rigtig, at jeg fandt min plads, og i dag ville jeg nok ønske, at jeg havde boet udenfor campus. På den positive side fik det mig til at indse, hvor heldig jeg er med at have et rigt socialliv med gode og stabile venskaber hjemme i København.

Så konklusionen er nok: hvis du er klar til socialliv på fuld smadder med fester og 110 km. i timen hele døgnet, skal du bo på WSA. Hvis du er en rolig type og bryder dig mere om få, nære relationer, ville jeg vælge noget andet.

Et europæisk eventyr

Jeg tog på udveksling til Bruxelles i Belgien for at studere på IHECS Academy. Læs med her og find ud af, hvorfor du burde gøre det samme!

Af Leonora Marienlund Klint

Bruxelles er byen for alle studerende, der er vild med politik og ønsker fart på den internationale karriere. Bruxelles er faktisk det perfekte sted at starte. Man ankommer som bekendt i epicentret af europæisk politik, og det bedste ved det hele er den varme velkomst, man får fra alle de lokale og internationale indbyggere. Det tager ikke lang tid at føle sig hjemme i byen, der indeholder alle former for mennesker, kvarterer og muligheder.

IHECS Academy er ikke den flotteste skole i verden, men der er masser at lave. Hvis dine franskkundskaber rækker til det, vil jeg klart anbefale at vælge de franske fag på skolen. Hvis ikke de rækker så langt, kan man vælge at gå til franskundervisning på skolen!

Når man befinder sig i Bruxelles for første gang, er det næsten umuligt at glemme, at man befinder sig i hjertet af den Europæiske Union. Midt i byen ligger det europæiske kvarter, som huser alle EU-bygningerne og alle de europæiske embedsmænd, lobbyister, reportere og så videre. Det blå flag med de 12 stjerner hænger alle vegne. Det er underligt som dansker at se flaget på gader og stræder, foran skoler, på busser og foran alle officielle bygninger. Jeg kan dårligt nok huske hvor og hvornår, jeg sidst så det blå-gule flag i Danmark. Men i Bruxelles er det anderledes. Bruxelles er den stolte europæiske hovedstad, hvor man kommer helt tæt på unionen.

Under hele mit ophold er jeg blevet udfordret med holdninger for og imod EU samtidigt med at lære om unionen. På IHECS er der gode muligheder for at besøge de europæiske institutioner, som givetvis lufter deres meget pro-europæiske holdninger. På den anden side er skolens undervisning godt understøttet af dygtige professorer og skarpe elever, så man samtidigt kan udvikle sin kritiske sans i forhold til EU. Læren om EU har klart været det mest givende for mig, og min kommende journalistiske karriere, ved at være i Bruxelles.

Derudover overraskede Belgien som land, og Bruxelles som by, meget positivt. Når man kommer fra Danmark, skal man klart udnytte, at afstandene til flere af de store (og små) europæiske byer bliver meget korte. Tager man hurtigtoget til London, Amsterdam eller Paris, tager det ingen tid. Tager man bussen, så koster det ingenting. På mit semester var der udflugter hver weekend rundt i Belgien og resten af Europa arrangeret af mine medstuderende fra IHECS. Et Erasmusophold i Bruxelles er altså en unik mulighed for både at være i hjertet af EU og i hjertet af Europa.

I Bruxelles findes der stadig sporvogne, og de kører både over og under jorden! Sporvognene er meget charmerende, men ikke den nemmeste form for offentlig transport at finde hoved og hale i.

Når du opholder dig i Bruxelles, er der også masser at se og lave. Der skal selvfølgelig spises pomfritter og vafler, men skru forventningerne ned – man skal lede længe for at finde de gode steder. Jeg kan varmt anbefale at bosætte sig i smukke kvarterer som Ixelles, Saint-Gilles og Sablon, hvor der findes parker, museer, masser af barer og restauranter samtidigt med, at man nemt kan komme til og fra skole. I stedet for at prøve at forstå sporvognssystemet, købte jeg adgang til bycyklerne, som findes over det hele, og kom i god form ved at cykle op og ned af byens mange bakker. Det kan også klart anbefales.

Tag forbi Ebrius efter skole sammen med resten af eleverne fra IHECS, og nyd studierabatten!

Til slut vil jeg råde alle studerende til at tage på udveksling generelt. Det er en kæmpe gave at få lov til at møde så mange mennesker fra så mange lande. Man opdager hurtigt, hvor meget man har til fælles, men også hvor forskellige verdens fire hjørner stadig er fra hinanden. I Bruxelles er fordelen, at alle er fremmede, og alle er hjemme på samme tid.

Der er ingen grund til ikke at tage til Bruxelles. Afsti afsted!

Hvis du overvejer at tage af sted til Bruxelles og studere på IHECS, er du mere end velkommen til at kontakte mig på lemakl@mail.dmjx.dk, hvis du har nogen som helst spørgsmål.

University of Limerick, Irland

Af Line Sahl

”Skal du så til Dublin?” blev jeg spurgt, hver gang jeg fortalte, at jeg skulle på udveksling i Irland. ”Neeeej”, måtte jeg så svare og begynde på en længere forklaring på, hvor Limerick så lige ligger, og hvorfor jeg havde valgt netop den by – og altså ikke Dublin. I dag fortryder jeg slet ikke min beslutning – tværtimod.  Jeg nåede at forelske mig fuldstændig i byen, øen og dens beboer.

Irland er et utroligt spændende land, og man mærker historien og kulturen nærmest overalt hvor man går – uanset om det er på de små gader fulde af pubs og små farverige butikker, eller om det er i den grønne natur, hvor gamle borge og tårne konstant skyder op. Øen er ikke særlig stor, hvilket også er en kæmpe fordel. Det er nemlig forholdsvist nemt at komme rundt, så det er en oplagt mulighed for bare at hoppe på toget eller bussen og få set en hel masse steder i Irland. Noget jeg selv udnyttede til fulde. Jeg brugte rigtig mange weekender og dage på at rejse rundt og suge den irske kultur og ikke mindst helt fantastiske natur til mig, så det er helt sikker noget af det, jeg især vil huske fra mit udvekslingsophold.

Limerick er en mellemstor by. Den ligger på vestkysten af øen og bliver delt i to af Shannon River, der skærer lige igennem byen. Der er både en moderne del af byen og en middelalderkvarter med en borg, katedral og små hyggelige og finurlige gader med små pubber og butikker. Derudover er der universitet, som nærmest er en hel by for sig. Det hele er samlet på et stort campus – de forskellige uddannelser, koncertsalen, sportsarenaen, spisesteder og selvfølgelig Stables Club – pubben/fredagsbaren. Helt generelt er campus utrolig skønt, og der er mange smukke steder at besøge.

Jeg valgte også at bo på campus. Det betød, at der var lidt længere ind til selve byen, men at jeg ikke skulle med bus eller cykel for at komme i skole. Den beslutning fortryder jeg ikke. Det gjorde mange ting meget nemmere. Det var heller ikke særlig svært at finde bolig, da man skriver sig på en venteliste og prioriterer de forskellige kollegier, og så krydser man ellers fingre for, at man får sit ønske opfyldt. Jeg vil helt sikkert anbefale, at man vælger at bo i Dromroe eller Cappavilla. Det er lidt dyrere end det billigste sted, men der er eget badeværelse på værelset, og placeringen er skøn. I de to ’villages’ bor man seks sammen, så kollegielivet gør det også en del lettere at finde nye bekendtskaber. Selv boede jeg med fem forskellige nationaliteter, så det var virkelig også fedt.

Universitetet indbyder til, at man griber muligheden og mødes med en masse forskellige mennesker med forskellige nationaliteter, interesser og valg af uddannelse. Der er et hav af forskellige clubs og societies, man har mulighed for at melde sig ind i – og jeg kan ikke andet end anbefale, at man gør det. Jeg endte med at melde mig ind i fire blandt andet The International Society og Outdoor Pursuits Club. Førstnævnte arrangerede mange ture rundt i landet til historiske steder og byer, hvor sidstnævnte i hver weekend havde en eller anden form for vandre- eller klatretur. Hvis man som jeg bliver helt vild med den irske natur, er det i hvert fald en oplagt mulighed for at komme afsted.

Skolen i sig selv er også helt ok. Jeg skulle vælge fire fag i alt – tre journalistiske og et andet fag. Som udgangspunkt var de alle udmærkede, og jeg har da helt sikkert lært noget nyt, men jeg må nok også indrømme, at kravene vist er højere i Danmark. Skolen og den international afdeling er også rigtig gode til at hjælpe, hvis man har spørgsmål, og så er der arrangeret en introuge, som jeg helt sikkert vil anbefale, at man deltager i, da man får en masse nødvendig viden.

Et par gode råd, hvis du beslutter dig for at tage til det her helt fantastiske sted:

  • Søg bolig i god tid, og beslut dig for om du vil bo on- eller off-campus
  • Meld dig ind i de mange ’clubs and societies’. Det er en super god mulighed for at møde nye mennesker og ikke mindst komme rundt og se Irland
  • Hav altid kontanter på dig. Det er ikke altid, at du kan få lov til at betale med kort.
  • Dyrk den irske kultur, og husk at besøge nogle af de mange pubber rundt omkring – og få en ‘pint’ eller to
  • Limerick har både et hurling- og rugbyhold, så tag ind og se en kamp – også selvom du ikke kender reglerne helt. Vi så en rugbykamp på Thomond Park Stadium, hvilket var en oplevelse, da holdet og tilskuerne har et par stærke traditioner, der skal overholdes.
  • Og det vigtigste: Husk at nyd det! Det går alt for stærkt.

Moscow State University

Af Karoline Roselil Lerche Ditlev Nielsen

Rusland er et utrolig skørt sted, og du bliver testet. Rusland er også et utrolig fantastisk sted, som sender dig hjem med mange mærkelige oplevelser og meget mere tålmodighed, end du havde, da du kom. For intet i Rusland er nemt, og bare det at betale sin husleje på skolen kollegie skal der sættes et par timer af til. Det gør det heller ikke nemmere, at ingen taler engelsk. Overhovedet. Ikke engang hende, hvis job er at forny de internationale studerendes visum. Det er lang hen ad vejen noget man vænner sig til, og noget man begynder at se en vis charme i, men har man en dårlig dag i Rusland, skal man lige lære at tælle til ti og måske endda lidt mere.

Tager man til Rusland for at dygtiggøre sig og lære en masse i skolen, skal man nok genoverveje, om det er her, man vil hen. Det handler ikke kun om, at journalistik i Rusland er underlagt nogle helt andre rammer, end vi er i Danmark, men at undervisningen, jeg fik på Moscow State University, virkede noget tilfældig og desværre meget lidt brugbar. Men læser man lidt mellem linjerne, i det de fortæller i den sparsommelige undervisning, kan man uddrage nogle interessante observationer om russisk kultur og tankegang, som for mig har været meget lærerigt. Det er en meget speciel kultur, med nogle til tider finurlige og uforståelige regler, der ikke rigtig giver mening. Det kan nogle gange opfattes, som om Rusland gerne vil modarbejde dig og at alt skal være unødvendigt svært og bøvlet. Men man lærer også hurtigt, at historien i høj grad har sat sit præg på Rusland, og at det gamle sjovjet stadig påvirker landet. – og det er spændende at opleve. Er man meget fascineret af russernes historie, kan man endda få taget et billede med en udklædt Stalin flere steder inde i centrum.

Skolen og kollegiet arrangerer intet socialt, og næsten ingen studeren taler engelsk. Derfor har det haft stort betydning for mit ophold, at jeg tog afsted med en makker. For så var der en, jeg kunne grine ad tingene med, en jeg kunne hænge ud med og bande lidt over det rigide system med, når det var brug for det. Så at tage afsted sammen med en vil være en klar anbefaling fra mig. Man søger ikke nye venskaber i Rusland, som man gør i Danmark. Vi har også kun været tre personer i klassen, så der var heller ikke mulighed for at møde mange mennesker der. Ud over at have en makker, har mit ophold også været godt, fordi jeg er meget fascineret af Rusland og måske har en særlig interesse i landet og dets strukturer. – Og en særlig interesse, tror jeg måske, er godt at have, når man skal være i Moskva længe.

Da ingen taler engelsk, er det også en klar fordel at kunne tale lidt Russisk. Det gør det også nemmere for russerne at kunne lide dig, da de ikke først af syne er det mest imødekommende folkefærd, jeg har mødt. Russisk er der også rig mulighed for at lære på fakultetet. Undervisningen er minimal, så jeg supplerede for eksempel min undervisning med 9 timers russisk om ugen, og jeg var stadig ikke i skole mere end tre timer om dagen.

Et par gode råd, til dig der har bestemt dig for at tage af sted:

  • Start til russisk på aftenskole nu!
  • Forvent ikke det bliver nemt. Men forvent at det bliver sjovt, hvis du kan grine af rigide systemer og bureaukrati.
  • Vær forberedt på at spise mad, du aldrig finder ud af hvad er.
  • Bliv ikke sur over himmelvendte øjne der kommer, når russerne finder ud af, du er udlænding.
  • Stil ikke spørgsmål, når noget er umuligt. Sådan er det bare, og de behøver ikke forklare hvorfor.
  • Læs lidt op på Dostojevskij, Tjajkovskij, Pusjkin osv. Russerne er meget stolte af deres kulturhistorie, og det er billige points.

 

 

 

 

 

 

City University of London

Af Helene Høgild – journaliststuderende

3.semester journalistik foregik for mig på City University of London. Det var en oplevelse, som gav mig mulighed for at arbejde mere med emner, jeg synes er interessante, men ikke mindst gav det mig venner fra hele verden.  Hvis udveksling er noget, som man kunne tænke sig, så kan City University og ikke mindst London helt klart anbefales.

Jeg altid har været fascineret af England, den engelske kultur og dens historie. Derfor var det et oplagt valg for mig. London er en gammel by med en fascinerende historie, som man ikke kan undgå at falde for. Det er samtidig en international by, hvor du møder mennesker fra alle verdenshjørner. Derfor valgte jeg også at tage på dagsture ud af London, til blandt andet Dover, Brighton og små engelske landsbyer for også at opleve, hvad dette England har at byde på, da det kan være svært at opleve den rene engelske kultur i en så international by som London.

En spændende hverdag venter på City University

På City University kan du vælge 4 forskellige fag. Jeg valgte fagene Historic London, Politics of Britian, Foregin Policy Analysis og Social Media Journalism. Du kan frit vælge mellem fagene, som universitetet tilbyder, så du kan designe dit skema, så det passer til dine interesser. Jeg gik i skole 3 dage i ugen: mandag, tirsdag og onsdag. Dette gav mig rig mulighed for at gå på opdagelse resten af ugen. Ikke at have undervisning om fredagen er også anbefalingsværdigt, da det giver muligheder for at tage længere væk i en weekend eller at få besøg fra DK. Jeg anbefaler, at man vælger Historic London. Faget går ud på at tage på guidet ture rundt i London. Eksamen er meget overskuelig, og der er ikke meget arbejde udover de par timer, man har undervisning om ugen. Det giver derfor et ekstra frirum samtidig med, at man kan få et godt indblik i den by, man har valgt at flytte til.

Du kommer til at være tilknyttet én gruppe af udvekslingsstuderende, selvom at du har undervisning sammen med dem, som går fast på universitet. Der er ikke mange muligheder for at lære de engelske studerende at kende, og jeg var primært sammen med de andre udvekslingsstuderende, som jeg fik et rigtig godt forhold til. Til gengæld er universitet gode til at tage sig af deres udvekslingsstuderende, og det er utrolig nemt at lære, hvordan et liv på universitet fungere.

Da jeg primært var sammen med udvekslingsstuderende, valgte jeg at komme i en engelsk kirke, så jeg også kom i et miljø uden for skolen, og dermed lærte folk at kende, som boede fast i London. Det vil jeg også anbefale, at man gør. Det behøver ikke at være en kirke, man der er alt i London og helt sikker også et andet socialt miljø end kirker, som man kan melde sig ind i.

At bo i London

Jeg valgte at finde en flat share gennem airbnb. Lejligheden lå i West Hampstead (zone 2) ca. 30-40 min fra skolen. Det passede fint, da der var gode muligheder at komme alle steder hen i London. Jeg ville derfor ikke anbefale, at komme længere ud, da det giver enormt meget transport tid, også er det ikke lige så nemt at deltage i sociale arrangementer.

I lejligheden boede der folk fra hele verden til London, som var på midlertidigt ophold. Det gav mig mulighed for at møde endnu flere mennesker, og tale en masse engelsk. Jeg gav i gennemsnit 6300 kr i måneden for at bo der inklusiv forbrug. Det er en rimelig husleje, når man tænker på placeringen i London. Hvis du kommer længere ud end zone 1 og 2, kan du nok få det lidt billigere, men så kommer du også til at betale mere for transport, også sparer du ikke meget.

Hvis man vælger at tage til London, skal du være klar på, at der er flere ting, som er dyrt. Flere ting koster ca det samme som i Danmark, men især offentlig transport og husleje er eksempler på, at det er noget dyre, end hvad vi er vant til i Danmark. Til gengæld var min oplevelse, at mad var billigere.

Hvis du vil på udveksling i en fed by, opleve et internationalt fællesskab, samtidig med at du kan gå på opdagelse i en britisk kultur med et godt pub miljø, så er London og England en fed mulighed.

Mit udvekslingsophold på University of Tennessee, Knoxville

Af Ida Cecilie Sejersdal Dreiager

Jeg var udvekslingsstuderende på University of Tennessee, Knoxville (UTK) i foråret 2019. Det har været en af de mest fantastiske oplevelser i mit liv. Jeg kan varmt anbefale et semester i Knoxville.

At bo i Knoxville

Alle vi udvekslingsstuderende boede på Campus i bedste collegestil med en room mate på et lille værelse. Min room mate var ung og ikke supergod til at rydde op efter sig, og hun slukkede ikke sine højlydte tv-programmer, når jeg gik i seng (kl. 23-24 de fleste nætter). Men hun var sød nok, og jeg valgte at købe ørepropper og tage det som en del af oplevelsen. Til gengæld var det superfedt, at alle vi udvekslingsstuderende boede sammen. Jeg har mange sjove minder fra fællesrummene i kælderen, hvor vi hang ud de fleste hverdagsaftener. UTK har et alkoholfri campus, men det bliver sjældent overholdt. Bare vær opmærksom på, at der er en risiko for møder og tvungne alkoholkurser, hvis I bliver taget i det. Det var nogle af mine venner desværre udsat for.

Selve Knoxville er ikke det mest spændende sted. Livet på Campus er fedt og Cumberland Avenue, bedre kendt som ”the Strip”, er fyldt med barer og restauranter, hvor vi brugte utallige aftener. Jeg kan især anbefale restauranten ”Copper Cellar”, der har god mad, og som serverer fadøl, om end tynd og amerikansk, til en dollar stykket efter kl. 21.

Downtown Knoxville er også charmerende og et besøg værd, men generelt er Knoxville ret hurtigt set. Offenttlig transport er stort set ikkeeksisterende, så jeg anbefaler, at du sparer op og forbereder dig på at leje biler og tage på weekendture.

Det faglige og Campus

Det faglige var ikke supersvært. Hvis du laver dine afleveringer og dukker op til timerne, skal du nok få fine karakterer. Mange af de journalistiske fag var dog ikke specielt udfordrende. Det var fedt at blive bedre til at skrive journalistisk på engelsk, men jeg kunne godt have nøjedes med tre journalistiske fag i stedet for fire. Det var til gengæld fedt at have en blanding af fag på forskellige niveauer, så jeg blev udfordret uden at al min fritid gik med at studere.

På Campus er de gode til at samle eleverne med fede events. Især sportsbegivenhederne trækker mange mennesker til. Der er sæson for amerikansk fodbold i efteråret, hvilket Tennessee elsker. Jeg hørte mange historier om, hvor fedt det er, når der er kampe på det enorme Neyland Stadion, så jeg var ærgerlig over ikke at kunne opleve det. Til gengæld klarede basketballholdet sig rigtig godt i foråret 2019, hvilket var rigtig sjovt at følge med i.

Det kan være god idé at melde sig ind i foreninger eller på anden vis engagere sig for at komme i snak med amerikanske elever og blive en del af Campus. Jeg mødte bl.a. en masse piger på det fodboldhold, jeg tilmeldte mig. Til timerne er det lidt svært at møde venner, fordi fleste møder op, når timen begynder og forsvinder hurtigt igen bagefter.

Rejserne

Jeg tog på en del ture med den internationale afdeling i starten og blev hurtigt gode venner med de andre udvekslingsstuderende. Vi begyndte dog hurtigt selv at arrangere ture, hvor vi lejede store biler og fandt boliger på Airbnb. Jeg rejste bl.a. til North Carolina, Nashville, Charleston i South Carolina og Miami og Fort Lauderdale i Florida. I Spring Break tog en gruppe af os endda til Bahamas. Disse ture var noget af det fedeste ved udvekslingsopholdet, fordi de var spækket med fantastiske oplevelser og gjorde os virkelig tætte som gruppe. Det er klart, at det kræver, man har sparet op, men for mig var det virkelig det hele værd!

I mange af de andre klummer om UTK, står der, at det er vigtigt med amerikanske venner med biler. Det er klart en fordel, men du kan sagtens selv leje biler også! UTK har en god aftale med udlejningsselvskabet National, som I kan benytte jer af.

Da semesteret sluttede, tog jeg sammen med nogle af mine venner på rejse rundt i USA. Vi tog fra Tennessee til New Orleans i Louisiana og videre til Las Vegas, Monument Valley, Grand Canyon, LA, Hawaii og sluttede af i San Fransisco. Det var en fantastisk afslutning på et uforglemmeligt ophold som udvekslingsstuderende i USA.

 

 

Udvekslingsophold i Libanon – American university of Beirut 2019

Af Mai Valentine Kristensen

Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville på udveksling, da jeg startede på Journalisthøjskolen. Jeg havde ikke på forhånd bestemt mig for, at jeg ville til Libanon, men så det som en god mulighed for at lære mere om Mellemøsten, da det er en region ofte omtalt i medierne. Jeg har været utrolig glad for mit ophold, fordi jeg er blevet klogere på historien, kulturen, samfundet og politikken i både Libanon og resten af regionen. Endvidere har jeg fået et godt netværk af venner både fra Libanon, Syrien, Palæstina, Iran og resten af verden.

Herunder er nogle gode råd dig som allerede har fået plads på AUB, eller til dig som stadig tvivler.

Libanon som land

Jeg havde aldrig været i Mellemøsten før og havde derfor ikke en idé om, hvordan Libanon ville være. Jeg var en anelse bekymret for sikkerheden, fordi det grænser op til Syrien og Israel/Palæstina, men jeg følte mig på intet tidspunkt i fare. Jeg rejste ud af Beirut næsten hver weekend til alle dele af Libanon, det er let at komme rundt, og der er stor forskel på resten af landet og hovedstaden. De lokale er gæstfrie og behjælpelige, og de fleste steder, vil du kunne finde én person, der taler engelsk. Sæt også tid af til at se de forskellige dele af Beirut og lær lidt om historien. Hvis du får mulighed for det, så besøg den sydlige del af Beirut, såsom Ouzville, da det er den fattigste del og den del, der blev mest bombet i 2006.

Beirut er ikke så anderledes end mange andre storbyer og på grund af Libanon’s renomme, som værende Mellemøstens Paris er det forholdsvist vestligt. Der er mange forskellige religiøse grupper, såsom Shia/Sunni muslimer, den maronitiske kirke, ortodokse og drusere, som alle er repræsenteret i deres politiske system og forskellige nabolag.

Universitetet

Godkendelse af fag skal gøres inden ophold, og da deres system er en del anderledes end vores gav det mig nogle udfordringer. På deres hjemmeside har de et katalog over de fag de udbyder hele året, ved siden af det kan du finde ’dynamic schedule’, hvor du kan se de fag de udbyder dit semester og hvilken tid og dage, der er mødegang. Jeg brugte en del tid på at vælge mine fag på forhånd, men det er ikke nødvendigt, da du højt sandsynligt kommer til at ændre dit skema under ’drop and add’ ugen, som er en uge efter introdagen. Det er en kaotisk uge, fordi deres system ikke er designet til udvekslingsstuderende, så du bliver nødt til at kontakte lærer og administrationen for at kunne blive optaget på et kursus. Det tager lidt tid og kan være lidt besværligt, men efter den uge er dit skema lagt, og du får lov til selv at skræddersy det. Tag et journalistisk fag, men vigtigst af alt tag fag i historie, kultur og samfund, det er de fag, som du ikke kan finde på DMJX! Nogen fag er mere krævende end andre, så vælg med omhu, så du ikke ender med at have 5 fag, der alle kræver en aflevering om ugen. Spørg dine medstuderende og læs ’Syllabus’ grundigt før du bestemmer dig for et fag. Udnyt de faciliteter, som der er på campus, såsom deres pool, fitness, bibliotek og fodboldbane, det er gratis. Der er masser af ting, som du også kan melde dig til ved siden af studiet. Jeg valgte ikke at melde mig på noget, da jeg hellere ville rejse rundt i min fritid.

Tag afsted for søren!

Hvis du er i tvivl, så tvivl ej mere. Det er utrolig lærerigt og spændende. Min opfattelse af Mellemøsten blev vendt på hovedet under mit ophold, både igennem min undervisning, men også ved at rejse rundt i Libanon og regionen. Jeg tog tre ikke-journalistiske kursus’, et i moderne Mellemøstlig historie, et i Arabisk kultur og samfund og et omkring det Arabiske forår. De gav mig en god forståelse for den historie der ligger til grunde for nogen af de konflikter, som der er i dag.

At tage på udveksling var helt klart en den rigtige beslutning for mig, og jeg er ikke i tvivl om, at det ville være en fordel senere som journalist.

Andre gode råd:

TOEFL-test

Inden du tager afsted på udveksling til AUB, er der rigtig meget forberedelse, såsom TOEFL-test, godkendelse af fag, bolig osv. Det kan godt virke lidt uoverskueligt til at begynde med, så start i god tid. Meld dig til TOEFL-testen med det samme, jeg synes ikke, at den var særlig svær, men det tager en dag at komme igennem den, og man skal booke god tid i forvejen.

Rejse

Hvis du har mulighed for det, så rejs enten før eller efter dit ophold, der er mange spændende steder at besøge, og hvert land er unikt. Jeg tog til Iran, Armenien og Georgien sammen med en medstuderende. Andre tog til Tyrkiet, Jordan, Cypern og Israel/Palæstina. Du kan også tage til Egypten, den Arabiske halvø, Irakiske Kurdistan eller udforske Afrika.

 

Bolig

Jeg valgte at finde bolig i forvejen, fordi jeg havde fået kontakt til en udlejer igennem en anden DMJX-studerende, der var på udveksling før mig. Lejligheden var udmærket, men mange af mine medstuderende boede i bedre lejligheder for samme pris. De fleste udvekslingsstuderende boede på et hotel den første uge og fandt noget derefter, det var intet problem og udbuddet er stort. Jeg valgte at bo i Hamra, kun 5 minutter fra AUB, hvilket var rart i forhold til undervisning og benyttelse af de faciliteter, der er på campus. Brug poolen, fitness, biblioteket, fodboldbanen, det er gratis!

 

University of Hong Kong

Af Salla Sarinja Svendsen

Den smukkeste solnedgang ned over den flotteste skyline, nydt fra den blidt gyngende båd du er på med et glas champagne i den ene hånd og en sushi anretning i den anden. Det er en helt almindelig tirsdag i Hong Kong.

Der var mange øjeblikke som dette, hvor jeg var nødt til at nive mig selv i armen, og jeg tænkte ’er det her virkelig mit liv?’. Glem alt om leverpostejsfarvede hverdage – Hong Kong er en summende storby, hvor det meste er muligt. Så hvis du sidder og overvejer bare den mindste smule at skrive University of Hong Kong på din udvekslingsliste, kan jeg på det kraftigste anbefale det. Men vær forberedt på, at det bliver hårdt at komme hjem og sidde og skrive en klumme til det næste kuld i din HKU sweatshirt, efter du har levet dit liv til det fuldeste det sidste halve år, og kun har udsigten af bunkeren til at se frem til.

HKU campus er for det første enormt stort, der er ikke bare en, men to Starbucks, et supermarked, utallige spisesteder og masser af fede studiesteder. Det er fyldt med grønne områder, du kan tage en pause i, og der er selv et fitnesscenter på campus, hvis du skulle få lyst til en tur på løbebåndet inden næste time starter. Rammerne fejler med andre ord ikke noget!

På HKU havde jeg fem fag og de var Visual Journalism, Video News Production, Introduction to Photography, International News og et ikke journalistisk fag der hed From Health to Wellbeing. Jeg nød alle mine fag og havde dygtige undervisere, men faget jeg fik mest fagligt udbytte ud af var Video News Production. HKU har været så behjælpelige, og generelt er der bare styr på det. En anden god ting er, at HKU og DMJX er samarbejdspartnere, så du er sikker på at få de fag, du ønsker.

I forhold til housing boede jeg i noget, der hed Student Flats og det var i danske øjne ret forfærdelige forhold. Seks piger om ét lille badeværelse og vi boede tre og tre i hvert værelse i køjesenge. Derudover var der mug mange steder i lejligheden. Men jeg har simpelthen aldrig haft det så sjovt! Vi seks piger endte med at blive de bedste veninder og have det så sjovt, så der er helt klart også fordele ved at dele bittesmå værelser på den måde. Og så var det billigt! Hvilket er vigtigt, for huslejen ude i byen er skyhøj. Derved kan du bruge din SU på at spise dig igennem tårne af dim sum og andre kinesiske specialiteter.

Hong Kong er et enormt godt sted for at komme ud og opleve resten af Asien, og som en, hvis passion er at rejse, tog jeg til Japan, Taiwan, Korea og Bali. Semestrene på HKU er meget korte, derfor havde jeg i alt næsten fire måneders sommerferie efter, så så længe pengene rækker kan du virkelig få rejst en masse.

Jeg savner allerede mit ophold i Hong Kong mere, end jeg kan beskrive. Jeg vil for evigt have et specielt bånd til den crazy storby som Hong Kong er, for alle de oplevelser byen har givet mig og for alle de helt specielle mennesker, jeg har mødt der. Udveksling er en fantastisk mulighed, så grib den!

Kontakt mig endelig, hvis du har nogle spørgsmål på sasasv@mail.dmjx.dk!

 

London College of Communication

Af Henriette Neimann, Journaliststuderende på 3.semester.   

I foråret 2019 har jeg været på udveksling ved London College of Communication (UAL), hvor jeg har fulgt journalistik linjen. Forhåbentlig giver jeg et indblik i, hvordan det har været at skulle bo og studere i den altid travle storby.   

Selvom LCC udefra ikke ser prangende ud, er der indenfor flere muligheder for at afprøve forskellige former for journalistik. Eksempelvis stiller skolen iMacs til rådighed, hvor det er muligt at bruge forskellige Adobe programmer, samt man kan benytte forskellige radio/optagelsesstudier.

Gennem Term 1 skal man højst sandsynligt forvente at producere både noget video, skrift samt en akademisk opgave, som bliver ens ’final submissions’. Man arbejder med det fra uge 1 og frem til spring break. Selvom 2 måneder lyder som meget tid til at producere, går tiden super stærkt, samt der er meget travlhed op til deadline.

Den nye klasse

Man skal ikke forvente meget seriøsitet fra sine medstuderende, da der er en høj fraværsprocent på studiet. Det kan være udfordrende, da flere af opgaverne skal laves i grupper. Det betyder dog ikke, at gruppe opgaverne, nødvendigvis, ender med at blive dårlige eller afleveret for sent. Jeg endte også selv med at få produceret nogle meget tilfredsstillende produkter alene såvel som i grupperne.

Gennem Term 2 var det kun faget collaborative project, som jeg arbejdede på.

Min gruppe producerede skolens magasin, hvor vi havde redaktionelle –og journalistiske opgaver. Det er en super god mulighed for at lære andre fra skolen at kende, samt man kan være kreativ med sin skriftlige journalistik.

Klassen var god til at tage imod mig, men det sociale blev ikke rigtig prioriteret.

Selvom jeg kom til at snakke med nogle af dem fra min klasse, var de fleste fra min vennegruppe andre udvekslingsstuderende, som jeg mødte til de udvekslings arrangementer, der var i starten af forløbet.

Gode transportmuligheder, men dyr husleje

Jeg boede i West Hampstead i en ’flat-share’, som jeg fandt gennem Airbnb. Det var et helt fint sted til en ok husleje, ift. at det var i London (700 pund per måned ca.) Hampstead er en rigtig dejlig by, med gode indkøbsmuligheder, restauranter, og undergrunden/toget ligger centralt.

Hvis du lejer gennem Airbnb, skal du forvente, at der engang imellem kommer nogle udskiftninger mht. roomies. Derfor er det vigtigt at kunne håndtere at bo med forskellige typer, som kommer fra vidt forskellige steder. Jeg boede med nogle fra både Rusland, Canada og Indien. Det var en rigtig sjov, og til tider, udfordrende oplevelse, som virkelig viser, hvor international London er.

Jeg havde selv 25 min. i transporttid til og fra skole, som var helt ok, men jeg kan ikke anbefale, at man bor meget længere væk end det.

Byen med uendelige muligheder

London er et fantastisk sted! Du kan gøre, hvad du vil, når du vil. Selvom der er gode studierabatter m.v., er den dog også rimelig dyr. Jeg var så heldig at få forskellige legater, som i høj grad hjalp mig økonomisk.

Jeg vil opfordre til at se så meget som muligt, når man er her. Jeg var desuden på flere dagsture, som gik til sydengelske byer som Dover og Brighton. De har noget helt andet at byde på end London, samt det er rimelig billigt at tage dertil med tog/bus.

For at opsummere, kan jeg fortælle, at jeg i den grad har nydt at bo i London, og jeg kan kun anbefale andre til at tage af sted.

Hvis du skulle have flere spørgsmål så kontakt mig endelig på:

hebrneso@mail.dmjx.dk

 

 

PUC RIO

Af Sebastian Persson

Hvis tanken om iskolde caipirinhas, bølgegang på Copacabana, samba i gaderne og høj faglig frihed tiltaler dig, så er et semesters udveksling på PUC i Rio de Janeiro en oplagt mulighed.

Du får mulighed for at være en ægte carioca på det smukke universitet, hvor aber kravler i træerne, godt placeret i farverige Rio. Der er et utal af faglige og sociale muligheder, som gør karnevallets hovedstad til en kanon destination for udveksling.

Jeg var her på mit 7. semester i foråret 2019. Jeg havde fagene ‘Brasiliansk historie’, ‘Brasiliansk kultur’, ‘Sociale diskussioner i Brasilien’ og ‘Portugisisk’. Derudover tog jeg Videnskabsteori online. Jeg har boet i Brasilien før og er derfor farvet af både at kunne sproget og kende kulturen og byen, men selv uden nogen form for sambarytme i hofterne, kan man begå sig i Rio. Her er lidt af det, der er godt at vide:

Fagligt: Niveauet er ganske overkommeligt og arbejdsbyrden er, hvad man gør den til. Sprogundervisning i portugisisk er obligatorisk med undervisning tre gange om ugen af to timers varighed: Man kommer på hold efter niveau (de fleste er dårlige). I Brasilien bruger de ‘credits’ istedet for ECTS, og 1 credit svarer til 1,5 ECTS. Jeg hentede 10 ECTS ved at tage Videnskabsteori. Sprogundervisning giver DMJX ikke merit for. Mine øvrige fag talte hver 4 credits, altså 6 ECTS; allesammen med undervisning to gange om ugen af to timers varighed. Med andre ord er skoleskemaet ganske overkommeligt. Der er mange forskellige fag på engelsk, hvor du møder de flere hundrede andre udenlandske studerende. Kan du noget portugisisk, kan du give dig i kast med et fag på portugisisk, hvor du vil møde de lokale.

Det er muligt at tage en måneds intenst portugisisk-kursus inden semestret starter, hvis man vil give sig i kast med sproget – hvilket er en stor fordel, da få brasilianere taler engelsk.

Socialt: Universitet tilbyder værtsfamilier, som alle er placeret i områderne Copacabana, Ipanema, Leblon eller Gavea. Jeg selv havde fornøjelsen af at bo med en mand sidst i 50’erne i en fin lejlighed. Med 15 minutters gang til uni, 10 minutters gang til stranden og 5 minutters gang til supermarkeder, restauranter og fitnesscenter var det perfekt. Huslejen hos en værtsfamilie er omkring 3.250 kr. om måneden inklusiv morgenmad. Mange vælger at starte hos en værtsfamilie og derefter finde en lejlighed, når de er ankommet. Ofte kan man finde tilsvarende værelser eller lejligheder, hvor prisen er lavere. Brasilianerne er et fantastisk folkefærd, men når man tager fagene på engelsk kommer man oftere i kontakt med de mere end 200 andre udvekslingsstuderende fra hele verden. Rio råder over et utal af muligheder, og de studerende har stolte traditioner for, hvor man går i byen alle ugens dage. Med andre ord, så er det nærmere et spørgsmål om, hvor meget du kan holde til.

Oplevelser: Som allerede nævnt er Rio de Janeiro et fantastisk sted med ubegrænsede muligheder. Strandture på de famøse strande er en del af hverdagen, mens du kan danse til den lyse morgen i det hektiske område Lapa. Foruden verdenskendte attraktioner som Jesusstatuen, Sukkertoppene og det legendariske fodboldstadion Maracana, hvor du i øvrigt skal opleve et lokalbrag mellem Flamengo og Fluminense(!), så råder Rio over nogle fantastiske historiske bydele, den botaniske have og meget mere. Og når du alligevel er i Brasilien, så er Amazonas, Salvador, Foz do Iguazu, Pantanal og mange andre seværdige steder lige i nærheden. På mit semester arrangerede vi flere weekendture typisk 20-30 udvekslingsstuderende til bl.a. Ilha Grande og Buzios, der sammen med steder som Arraial do Cabo, Paraty og Angra Dos Reis kun ligger omkring tre timer fra Rio, og derfor er oplagte weekendture.

Praktisk: Brasilien er relativt billigt, men priserne – især i Rio – er steget kraftigt de seneste år. Det er dog ok overskueligt at have med at gøre. Et opmærksomhedspunkt er sikkerheden: Rio de Janeiro er farlig, og mange oplever at blive røvet på gaden. Tag dine forholdsregler, læs op på det inden og spørg de lokale – så skal det nok gå.

Jeg vil klart anbefale et udvekslingsophold – hvis ikke i Rio, så et andet sted!

Hvis du har spørgsmål eller tvivl, så skal du være hjertelig velkommen til at kontakte mig.

Tudo de bom! Abracos,

Sebastian Persson

// 22 41 14 44

// sebastianperive@gmail.com

 

Kedsommelighed og kærlighed

Af Lasse Bjerrum Pedersen

Jeg brugte i foråret 2019 et semester på University of Canterbury i Christchurch, som blev en personligt skelsættende periode på både godt og ondt. Jeg mødte venner for livet, samarbejdede med udenlandske medier og blev ufrivillig statist i et terrorangreb.

Christchurch har en trist historie, hvor jordskælv har sat sit dybe aftryk på byen og dens infrastruktur.
Jeg vil undlade at pakke tingene ind, for Christchurch ER vitterligt en utroligt kedelig by, som ikke har meget at byde på. Det er ikke en pulserende storby med fedt natteliv eller flot arkitektur. Byen er stadig ved at komme sig over jordskælvet i 2011, og derfor er der ikke meget festfyrværkeri over Christchurch i det hele taget.

Når det så er sagt, har jeg mødt et folkefærd her i byen, som overgår ethvert andet.
D. 15. marts 2019 dræbte en højreekstremistisk terrorist mere end 50 uskyldige mennesker, da han åbnede ild under en fredagsbøn i to forskellige moskéer i byen.
Det er en dag, som aldrig bliver visket ud af historiebøgerne, og som også havde stor indflydelse på mit udvekslingsophold. Jeg var førstehåndsvidne i oplevelsen af, hvordan byen rejste sig sammen – og hvordan de stod skulder ved skulder, hvis de da ikke græd ud ved netop hinandens skuldre.
Kia Kaha – Stay Strong – ekkoede igennem byen, og fælleskabet i byen nåede højder, som var decideret rørende. Jeg fik muligheden for at dække angrebet til danske medier, som også betød, at jeg også var nødsaget til at arbejde tæt sammen med internationale kollegaer. En proces, der gav mig uvurderlig faglig erfaring.

Det føromtalte fællesskabet er dog den største faktor i, at jeg har haft et spændende semester på den anden side af jordkloden. Jeg har gået til fodbold med studiekammerater, surfet med de lokale, hiket med internationale venner og udfordret mine engelskkundskaber med skolearbejde på tværs af universitetet.
University of Canterbury er et sted, hvor man kan få tilfredsstillet sine interesser – og samtidigt udvikle sig fagligt. Det er et sted, hvor man kan finde klubber af enhver slags, og hvor du altid kan dele din mest nørdede passion med andre studerende.

Jeg har haft fag, som jeg ikke ville have kunne valgt i Danmark, og som helt afgjort har dygtiggjort mig på en anden måde, end hvis jeg havde taget syvende semester på hjemmebane.

Du skal vælge University of Canterbury, hvis du vil bruge Christchurch som porten til New Zealand. Det er ikke hér, at magien sker, men det kan være dit udgangspunkt, når du tager på ture for at et af verdens flotteste lande, alt imens du får en faglig ballast, du kan tage med hjem i rygsækken.

Hvis du skulle have spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Melbourne – efterår 2018 – udveksling på Monash University

Af/ Julie Bender Thomsen – Danmarks Medie og Journalisthøjskole

I Danmark hører vi i ny og næ om Australien, selvom landet på mange måder passer sig selv dernede i Oceanien, over 14.000 kilometer væk.

Vi hører om landets vilde, eksotiske dyr og dets årlige import af sabbatårs-rejsende unge, der rejser op og ned ad østkysten. For nyligt hørte vi også om de svimlende 41 grader, der fik dyr og marker til at tørste.

Desværre var vejret ikke heeelt så svimlende varmt, da jeg først tog til Melbourne i juli måned 2018. Faktisk var det vinter og rimelig koldt i starten.

Huen og handskerne kom på, mens jeg begav mig ud i den store by med knap 5 millioner indbyggere, kæmpe højhuse og hippe forstæder. Byen der nu skulle være mit hjem for det næste halve års tid.

Jeg boede i West Melbourne tæt på parker, centrum og Queen Victoria Market. Alt i gåafstand, så jeg slap for indkøb af cykel og kørsel i den forkerte side af vejen.

Jeg var afsted i forbindelse med syvende semester på journalistuddannelsen og studerede på DMJX’s partneruniversitet Monash University i afdelingen i Caulfield.

Lige fra starten noget af det allerbedste, jeg nogensinde har gjort. Selvom det både er enormt langt væk fra Danmarks velkendte grænser og en dyr fornøjelse, så gjorde jeg gerne det hele en gang til. På grund af sidstnævnte var det derfor også en kæmpe hjælp, at turen var støttet af Knud Højgaards Fond.

Det faglige udbytte fra universitetet var af en blandet størrelse, dels fordi det selvfølgelig er op til en selv at få læst og dyrket pensum, men også fordi niveauet i undervisningstimerne til tider var ret lave.

På Monash University havde jeg fire fag: Documentary, Digital Production, Introduction to Television Studies og Exploring Contemporary Australia.

Jeg kan som udgangspunkt anbefale dem alle, men igen skal du forvente, at niveauet er lavere end på DMJX. Universitetet er privat og højt rangeret, men når størstedelen af de studerende i dine klasser er udefrakommende asiatiske studerende med et lavere engelsk niveau, gør det desværre klasseundervisningens niveau lavere, end hvad man måske bør forvente.

To af fagene (Documentary og Digital Production) var tredjeårs journalistfag, og jeg havde større tiltro til dem fra starten. Men de viste sig at være rimelig bagud fra medieverdenen, så jeg brugte det bedste, der var i især dokumentar-faget: Der er ingen rammer og restriktioner, du får fri leg til at lave et fedt projekt.  På trods af det lave niveau for et journalistfag, vil jeg alligevel råde dig til at tage nogle. Det er utrolig god læring at bo i et helt nyt land som journalist, hvor du skal opdyrke nye historier og kilder.

Monash University gør overraskende meget ud af at få rystet de udvekslingsstuderende sammen. I starten er der ugentlige begivenheder, du kan tage til, og der er meget lav risiko for at rejse retur uden en masse nye venner i bagagen.

Måske lidt naivt havde jeg en forventning om at studere der som ene dansker, men det viste sig, at der var rigtig mange danske studerende på Monash. Det kan både være godt og skidt, men jeg er glad for, at jeg nu har fået venskaber fra hele verden – men også fantastiske venskaber her i Skandinavien, jeg lidt lettere kan ses med i hverdagen.

Melbourne by er en skør blanding mellem København og New York. Det gik jeg tit og tænkte på, fordi der både er business distrikterne med de høje betonklodser, men også de hyggelige og hippe områder med graffiti overalt, der på sin egen måde kunne minde lidt om et australsk Nørrebro.

Bidraget fra fonden betød blandt andet, at jeg kunne bruge beløbet på dele af min husleje, så jeg stadig havde penge nok til at tage på tur i weekenderne. Vi var ret hurtige til at tage afsted og var blandt andet i Byron Bay på Østkysten, ved Uluru (den kæmpe sten i midten), på en roadtrip opad Vestkysten og på adskillige hikes i nationalparkerne i delstaten Victoria.

Selvom man selvfølgelig skal udnytte chancen for at tage rundt i landet, er det også vigtigt at bruge weekender i byen. For den har virkelig noget at byde på.

Jeg var især glad for at gøre brug af byens fantastiske restauranter og dens fuldstændig vanvittige (og ret billige!) kaffe, den er verdensberømt for. Og da foråret begyndte, startede festivalsæsonen også. Det er en rigtig god måde at få indblik i den australske ungdomskultur, som ellers kan være lidt svær at nærme sig som udvekslingsstuderende.

For mine venner var primært udenlandske, og set i baglyset ville jeg nok have gået efter et share house i byen, hvor man kan bo sammen med unge australiere. Blot et lille tip, hvis du selv skal til Melbourne og studere. Gid det var mig!

Hvis du vil have flere tips om byen eller studiet, er du meget velkommen til at skrive en mail på julie.bt@hotmail.com.

University of Hong Kong

934 meter.

Lige op i vejret .

Af Cecilie Skøtt, Danmarks Medie og Journalisthøjskole

934 meter lige op i vejret. Så langt op er der til Hong Kongs næsthøjeste punkt, Lantau Peak. ”Der må virkelig være en smuk udsigt”, tænker du nok? Det tror jeg gerne – men nærmest som starten på en dårlig joke valgte en finne, en svensker og jeg at bestige det på en skyet dag og endte med at gå inde i en sky i 1 ½ time.  På trods af en dårlig udsigt og en efterfølgende halsbetændelse var det en af de fedeste vandreture i Hong Kong – og dem var der mange af.

Jeg ved ikke, om det er luftforureningen, der har gjort et eller andet ved min hjerne, men nøj hvor er jeg blevet vild med at vandre – og især i Hong Kong.

Faktisk er jeg bare blevet vild med Hong Kong, tror jeg. Det er et sindssyg spændende sted, der har alt, hvad hjertet begærer.

Du kan den ene dag blive forelsket i at fare vild i skyskraberjunglen, gå på jagt på kilometer lange markeder at spise ”dim sum” i små lokale bikse og dernæst føle et det største frirum, fordi du har bare på en time enten med metro, tog eller færge har bevæget dig til en strand, en vandretur eller en gåtur langs havnen for at kigge på halvdårlige karaokesangere og superhelte-cosplayere.

Nu skal jeg jo ikke lyde som en reklamesøjle for hverken eventyrsport eller spejdersport, for Hong Kong er også alt muligt andet en vandreture og natur. Hong Kong er en international metropol i et af de mest spændende politiske områder i verden, hvis du spørger mig.

Der er kun 28 år til Hong Kong bliver helt officielt administreret af Kina, men de er så småt ved at byde indpas på byen med en lyntogsforbindelse og en havbro, der forbinder landene, alt imens man en intern konflikt helt ned på studerende på universiteterne (også i tvivl om hvad der menes her) – niveau, hvor de Hong Kongske studerende ikke altid er kæmpe fans af kinesiske. I den korte periode jeg befandt mig i Hong Kong, fik jeg et stort indblik i både den kinesisk og Hong Kongske kultur, politisk såvel som kulturelt, og er så småt ved at forstå, hvorfor en Hong Kongeser ikke mener, at de er kinesere, og at de bestemt ikke er imponeret over, at du er 1.80 og blond.

 

University of Hong Kong

En stor del af den førnævnte viden fik jeg tilegnet på University of Hong Kong, som jeg var tilknyttet på min udveksling. Jeg havde valgt at give mig selv et ”journalistisk”-åndehul, og forsøge mig med helt andre fag end normalt. Hvilket også er en af de gode grunde til at tage på udveksling – du vælger selv dine fag.

Jeg havde fire kurser i alt – Introduction to Photography, Introduction to Strategic Communication, Greater China, ”Will the real China please stand up?”.

Jeg kan især anbefale kurset ”Introduction to Strategic Communication” med Patric Yu. Patrick er ikke en fastansat underviser, men er derimod højt på strå i kommunikationsbureauet FleishmanHillard, hvor han til dagligt arbejder med strategisk kommunikation indenfor FinTech genren. Patrick er rigtig god til både at formidle og tage nye relevante emner, fejlslagne kampagner og kommunikationsskandaler op til revision i undervisningen. Derudover er sidste opgaven på semesteret, at man skal lave et pitch på en kommunikationsstrategi til en af FleishmanHillards klienter på baggrund af deres behov, hvilket både er nervepirrende og rigtig sjovt.

Derudover vil jeg rigtig gerne anbefale ”Greater China” kurset, hvor underviserne Dr. Kim og Dr. Zhu giver et grundigt kursus i Kina. I løbet af 12 undervisningsgange kommer man igennem alt fra Kinas politiske opbygning, Huku-kulturen til madkultur over hele Kina. Det er et meget lærerrigt fag, og man får et helt andet indblik i Kinesisk kultur, end det man som måske lidt fordomsfuld dansker render rundt med.

Generelt vil jeg sige, at University of Hong Kong er et ret velfungerende universitet, hvor du selv vælger, hvor svært du vil have det. Der er en masse spændende fag, nogle mere læsetunge end andre, men heldigvis har du mulighed for at få en fornemmelse af det i løbet af de to første ugers ”add-and-drop” – periode, hvor du har mulighed for at prøve en masse forskellige fag af.

 

Bolig

Jeg var så heldig at få tilbudt en kollegieplads på universitets nyeste kollegiebygninger i Jockey Village III, og hvis du får den mulighed så sig JA! Du skal godt nok lige vænne dig til tanke om, at du helt højskoleagtigt måske skal dele værelse med en anden, men det er jo en oplevelse i sig selv. Min roomie Anna kom fra Hong Kong og introducerede mig til ”asiatiske-studerendes-manglende-sovevaner”, hendes virkelig søde families hjemmelavede Hotpot og hun var min ultimative oversætter, når vi besøgte små lokale ”dim sum” spisesteder, hvor ejerne ikke snakkede et ord engelsk.

Derudover er kollegierne i Jockey Village III fyldt med andre udvekslingsstuderende og internationale studerende, som er i præcis samme situation som dig, så du ender med at få venner fra hele verdenen. Desværre ender man, som mange udvekslingsstuderende, hurtigt i en international boble, og da Hong Kongeserne er ret svære at komme ind på livet af, fik jeg primært internationale venner. Derfor var det også ret fedt at dele værelse med en lokal – så var hun ligesom tvunget til at hænge ud med mig 😉

Generelt vil jeg sige – sig ja til kollegieplads eller bolig gennem universitetet. Alt andet kan ikke betale sig. Jeg havde en veninde, der betalte 13000 HKD, tæt på 11000 kr. om måneden, hvor jeg kom af med omkring 8500 kr. for hele opholdet.

Jeg kunne skrive flere sider om min kærlighed til Hong Kong, og jeg er ret imponeret, hvis du er nået så langt her – så hvis du gerne vil høre mere, så tøv ikke med at finde mig på facebook eller sende mig en mail, så skal jeg nok give dig gode tips til Dim Sum-restauranter

😀