CEU San Pablo, Madrid, Spanien

Af Søren Staberg Madsen, Kommunikation

 

Jeg har det sidste halve år været på udveksling i Madrid og er faldet pladask for byen. Bylivet, menneskerne, maden, kulturen, sproget, vejret – alt spiller. Selvom jeg kunne skrive side op og side ned om byen, kommer denne klumme mest af alt til at handle om det faglige niveau på Universidad CEU San Pablo. Dog vil jeg til sidst komme ind på det sociale liv og give lidt praktiske tips med på vejen.

 

Universitetet er privat, og man skal derfor indstille sig på at lave mere, end det er tilfældet på offentlige spanske universiteter (går rygtet på). Jeg kan da også skrive under på, at der har været nok at lave, men generelt set er niveauet lavere end på DMJX. Jeg har dog været meget tilfreds og vil her give en (meget specifik) beskrivelse af mine fag.

 

FAG:

Political Communication

Et fag, hvor man kommer rundt om mange aspekter af politisk kommunikation, mest med udgangspunkt i spansk politik (hvilket selvfølgelig var utrolig aktuelt for mig), men også med udgangspunkt i amerikansk, britisk og EU-politik.

 

Integrated Communication

Et fag, hvor man kommer rundt om alle aspekter af integrated marketing communication – man føler, man har været i kontakt med alle former for kommunikation inden for advertising og PR. Meget af arbejdet bestod af mundtlige fremlæggelser, hvilket var god træning, men der manglede lidt klassisk tavleundervisning fra underviseren, hvilket vi ikke havde meget af – hver uge skulle en gruppe fremlægge om en bestemt kommunikationsform, hvor det havde været mere udbytterigt, hvis underviseren havde givet sit besyv med inden.

 

Media Planning

Et fag, hvor man lærer om teori og tendenser inden for media planning og media buying. Da faget, grundet dets store teoretiske fokus på reklameverdenen, aldrig fangede mig og da underviseren ikke gjorde undervisningen synderligt spændende eller varierende, var faget ikke udbytterigt for mig. Dog fik jeg noget ud af at lære om, hvordan forbrugere konsumerer forskellige medier på forskellige tidspunkter i forskellige situationer.

 

Writing for the Media II

Et fag, hvor man kommer godt rundt om de forskellige skrivearter inden for journalistikkens verden bl.a. med et solidt udgangspunkt i retorikkens verden. Et utroligt praktisk og udbytterigt fag, men da jeg valgte faget på spansk i stedet for engelsk (for at give mig selv en ekstra sproglig udfordring), blev faget noget mindre udbytterigt. Underviseren gjorde utroligt meget for at hjælpe mig igennem undervisningen og de forskellige opgaver, vi skulle aflevere.

 

Spansk A2

Meget udbytterig sprogundervisning, da jeg kunne overføre, hvad jeg lærte, til den spanske undervisning i Writing for the Media II. Undervisningen gjorde det naturligvis også nemmere at begå sig i Spanien, at tage kulturen til sig og at møde nye (ikke-engelsk talende) mennesker.

 

 

SOCIALT:

 

Det sociale liv i Madrid har været helt vildt godt, men det kan ikke tilskrives universitetet. På CEU San Pablo gav de os ikke en ordentlig start på det sociale liv ved fx at lave en fest eller lignende for alle de nye. Vi havde et velkomst- og et fagligt møde, som ikke havde skyggen af at være socialt, og derfra mødte man så de andre udvekslingsstuderende til undervisningen. Den bedste måde at socialisere på er at deltage i forskellige arrangementer afholdt af skolens social club eller endnu bedre at tage kontakt til dine medstuderende hurtigst muligt, lave en Facebook-gruppe og sætte gang i det sociale liv den vej rundt. Det var vores årgang heldigvis gode til, men det er rart at kunne indstille sig på inden.

Derudover er det vildt sjovt at tage til en af de ugentlige intercambio’s på forskellige barer i Madrid, hvor man møder spaniere eller udvekslingsstuderende, der enten vil øve deres engelske eller spanske eller bare vil drikke en bajer.

 

 

PRAKTISK:

 

Gå efter at bo med spanske mennesker og i området Malasaña (eller La Latina)! Lejligheder finder I nemmest gennem hjemmesiden Idealista, og det er en god ide at lave aftaler om besøg, inden I drager mod Madrid.

 

 

Jeg håber, I kan bruge ovenstående til noget i jeres søgning efter udveksling – ellers kan I skrive på staberg123@hotmail.com.

 

God udveksling,

Søren

London College of Communication (part of UAL), England

Af Dana Helena Møller-San Pedro, Kommunikation

London College of Communication

 

Courses: BA Public Relations + BA Media Communications

Units: Collaborative Project (BA PR) + Media Relations & Social Media (BA PR) + Promotional Media Communications (BA MC)

 

LCC

LCC ligger i Elephant & Castle i et forholdsvis trist og trafikeret område, hvor der i øjeblikket bygges luksuslejligheder på stribe, der skal gøre området pænere. LCC er fra før moderniseringen: Gigantisk, grå og slidt. Jeg var skeptisk. Indenfor blev jeg positivt overrasket. LCC er et universitet, hvor der altid sker noget; Student Union arrangementer, nye udstillinger i gallerierne næsten hver uge og fri adgang til alt hvad dit kommunikationshjerte begærer af teknisk udstyr, Adobe programmer og iMacs. Jeg oplevede også utroligt engagerede og hjælpsomme undervisere, men niveauet afhænger af, hvor motiveret man selv er, ærligt talt: ”Learning by doing” er LCC’s motto, og det betyder, at man selv må tage et stort ansvar for at lære noget. Et fag, Collaborative Project, var helt uden undervisning og afhang af, at man selv i grupper på tværs af linjer eller med en ekstern partner udviklede et innovativt projekt.

 

Til trods for at 40% af LCC består at internationale studerende, og at der hænger farverige flag i kantinens loft, har universitetet meget få udvekslingsstuderende. Der var ikke noget introduktionsprogram ud over en rundvisning og et par underlige timer på en pub med udvekslingsstuderende fra UALs andre colleges den første dag. Med andre ord skal man nok ikke tage på LCC, hvis man drømmer om Erasmusfester og udvekslingssammenhold. Derudover gjorde dét at følge to forskellige linjer det ikke nemmere at få en hverdag med de medstuderende i starten, men til gengæld har jeg kun oplevet søde og åbne mennesker på LCC. Ret hurtigt valgte jeg at melde mig på et ekstra fag i radio produktion, fordi jeg kunne lære en masse praktisk og samtidig fik muligheden for at få et bedre sammenhold med mit hold.

 

Alt det andet

Første tip til London: Find guldet frem. London er dyr. Jeg betaler 700 pund om måneden for et værelse, hvilket er prisen for at have hipster lane, Broadway Market, i baghaven, men det generelle niveau ligger alligevel på 500-800 pund om måneden. Selvom jeg er vant til at bo alene i København, ville jeg ikke kunne gøre det her: At bo sammen med tre andre fra Danmark, Italien og Frankrig, som allerede har boet her i et par år, har været med til at åbne for et socialt hverdagsliv, der er rigtig vigtigt, når alt er nyt og man ikke kommer anstigende med et kæmpe netværk på forhånd.

 

Tip nummer to: Tjek Dansk I London på Facebook. Det er en rigtig god gruppe, hvor du kan søge dig frem til stort set alle spørgsmål, man kunne have som ung dansker i London. Det var også her, at jeg fandt mit værelse, og der bliver arrangeret dansker-fester, rundbold i Hyde Park og andre arrangementer af danskere, der også lige er ankommet til London.

 

Tredje tip: Gå på opdagelse. London er en fantastisk by med overvældende mange kulturelle tilbud, endda en del gratis. Det er en helt anden oplevelse end en hurtig weekendtur at kunne lære de forskellige områder at kende i sit eget tempo og vende tilbage til de gode. Citymapper app’en er stadig min gode ven, når jeg ikke kan finde vej, men derudover er London utrolig tryg at bevæge sig rundt i, når man først kender sine områder lidt bedre. Time Out er også en god ven.

 

Selvom min udveksling på LCC er slut, har jeg besluttet mig for at blive hængende i London endnu et semester og tage min praktik herovre. For mig er der stadig masser at udforske kommunikationsfagligt i London, og jeg vil med glæde svare på spørgsmål om LCC, London og praktik herovre på e-mail.

 

Dana Helena Møller-San Pedro

Kommunikationsuddannelsen, Emdrup

Mail: dhmollersanapedro@mail.dmjx.dk

Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT) i Ho Chi Minh City, Vietnam

Af Jonas Bodin og Marie Agger, Kommunikation

Chào Mùng! Velkommen!

Dette er en evaluering af vores udvekslingsophold i Vietnam indeholdende generelle indtryk, udfordringer, råd og praktiske detaljer.

Ansøgning

  • Ansøgningsprocessen er enkel når du sender alle dine dokumenter.
  • Du tilmelder dig skolen direkte gennem skolens internationale afdeling.
  • Der er hurtig svar på din ansøgning.
  • Ingen optagelsesprøve.
  • Et semester koster i 2015 ca. 33.500 kr.
  • Du modtager 32.500 kr. fra den danske stat til dækning af opholdet.
  • Bestil ikke opholdet gennem edu.dk, da det koster 10.000 kr. ekstra.
  • Bestil en rejseforsikring hjemmefra, da skolens er dyrere. Husk derfor at gøre opmærksom på, at du ikke ønsker en forsikring. De tilføjer den automatisk.
  • Skolen har en læge som du frit kan besøge på campus selvom du ikke er tilmeldt skolens forsikring.

Miljø

  • Skolen har gode og moderne undervisningsfaciliteter
  • Der er altid rent og pænt på campus.
  • Der er mange muligheder for mad, både vietnamesisk og mere vestligt. Prøv medarbejderkantinen i bygning 1 på 1. sal.
  • Der er rigtig mange sportsaktiviteter på campus. Mange forskellige sportsgrene med god mulighed for socialisering.
  • Moderne sportsfaciliteter med både hal og store udendørsbaner til bl.a. fodbold, tennis, basket m.m.
  • Der er gratis fitnessfaciliteter på skolen.
  • Skolen og de studerende afholder forskellige events løbende. Fx International Day og et løbe-event.

Undervisning

  • Fagudvalget på skolen er bredt.
  • Husk at være i god tid med din ansøgning hvis du ønsker specifikke fag.
  • Skolen har en blanding af vietnamesiske og udenlandske undervisere. De udenlandske undervisere anbefales da vores indtryk er at de vietnamesiske undervisere har specielle/gammeldags undervisningsmetoder. Det handler meget om at lytte, ikke spørge. Stil alligevel altid spørgsmål. Vær kritisk, selvom dine medstuderende måske ikke er det.
  • Skolen har en learning-by-doing tilgang i mange fag (især Professionel Communcation).
  • Der laves opgaver og præsentationer løbende. For nogle fag udgør det eksamen. For andre er der en afsluttende sit-in-exam.
  • Semestret varer typisk 12 uger og 2 uger med eksamen (du kan være heldig, at alt er afviklet i de 12 uger, men det får du besked om den første uge).
  • Vi studerede Introduction to Advertising, Professional Writing, Practice and Theory of Creativity og Public Relations Writing for the Media. Vi anbefaler fagene med advertising og creativity.

 

Kultur

  • Kulturen er fantastisk, mange vietnamesere er flinke og gæstfrie når man snakker med dem men som udgangspunkt kan Vietnamesere være lidt tilbageholdende generte typer – så tag initiativ og snak.
  • Ho Chi Minh / Saigon er en hektisk by med mange knallerter og trafik generelt, men visse områder har klart sin charme.
  • Der er mange muligheder for ture uden for byen og det er billigt at rejse med fly rundt i Vietnam.
  • Der er også rig mulighed for at rejse billigt på tur til Malaysia, Cambodja, Singapore etc. – husk at tjekke visumregler i de forskellige lande.
  • De studerende er vant til at lytte fra folkeskolen, men ikke stille spørgsmål. Der kan derfor godt være mangel på kritisk sans.
  • Vietnamesere kommer oftest for sent og det kan være svært at lave gruppeaftaler med dem.
  • Generelt synes de, at vi vestlige mennesker er fantastiske at arbejde sammen med – nok pga. stabiliteten.

 

 

 

Bolig

  • Find en bolig i distrikt 7, hvor skolen ligger.
  • Distrikt 7 er god fordi der er mere luft omkring bygningerne og mindre trafikeret end inde i midtbyen. Det er et forholdsvist nybygget område, hvor store centre åbner. Kan sammenlignes med Ørestad i København.
  • Vent med at finde bolig, indtil du er i Vietnam. Der er mange der kan hjælpe dig. Være derfor tålmodighed og sæt eventuelt et par uger af til at finde bolig.
  • De fleste vil kun leje ud over seks måneder. Men det er også muligt at finde lejelejligheder for kortere tid.
  • Desuden er det godt at finde en gruppe af medstuderende, således I kan finde en stor lejlighed. Der står flere tomme store lejligheder, som de så vil leje ud for en kort periode.
  • Det er også muligt at finde to/treværelses lejlighedrt tæt på skolen, hvis du vil bo færre personer.
  • Prisen er omkring 750 dollar inklusiv internet, elektricitet, vand osv. for en treværelses.
  • Generelt er det billigt at bo og leve i Vietnam, hvilket er en stor fordel.
  • Vi anbefaler Hoang Anh Gia Lai 3, der har kort afstand til skolen. Det er et stort kompleks med pool fitness og supermarked. Henvend dig direkte til en agent, som har forretning i bygningen. Brug eventuelt en ekstern agent. Du får hurtigt kontakt til dem.
  • Du får tilknyttet en buddie fra skolen som kan rådgive dig.
  • Medstuderende anbefaler ikke skolens værelser. De er rigtig fine og nye, men der er intet socialt liv mellem beboerne.

 

Transport

  • Ingen offentlige transportsystemer der fungerer godt i Saigon. Metro på vej.
  • En taxi fra distrikt 7 til distrikt 1 (midtbyen) koster 130.000 VND (ca. 35 kr.)
  • Der kører busser men det er svært at finde ud af.
  • Kør i taxi, det er billigt. Fra Hoang Anh Gia Lai 3 koster turen til skolen 40.000 VND. (10 kr.)
  • Hvis du er til en mere kulturel oplevelse så lej en scooter for hele din periode i Vietnam. Trafikken er dog meget voldsom. Men en scooter er god at køre i skole på fordi trafikken ikke er lige så heftig i distrikt 7.

 

Til slut skal det siges, at vi helt klart anbefaler udveksling i Vietnam. Vi fortryder ikke vores valg af hverken land eller universitet og vi havde en stor oplevelse ud af det som vi altid vil huske og ikke være foruden. Vi fik mange nye bekendtskaber og havde mulighed for at rejste en del, hvilket også gav os en masse oplevelser ud over studiet.

 

Du er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål eller andet vedrørende vores erfaring med udveksling i Vietnam. Vores mails er:

Jonas Bodin: jb@urbanmind.dk

Marie Agger: marieagger@gmail.com

 

 

 

Hogeschool Utrecht, Holland

Af Nadine Jacobsen, Kommunikation

Tag til Utrecht og du vil ikke fortryde!

Under mit udvekslingsophold har jeg besøgt mange afkroge af Holland, men intet sted har vundet mit hjerte som denne ”gezellige” skønhed af en studieby. Jeg ved tidligere udvekslingsstudenter fra Hogeschool Utrecht (HU) har været godt omkring både studielivet, boligsøgning og overlevelse i Utrecht, men jeg vil alligevel prøve at give mit besyv med.

Det praktiske

Allerførst vil jeg anbefale at få sig en hollandsk bankkonto. Supermarkeder og mange spisesteder tager kun hollandske kort og det er dyrt i længden at betale 30 danske kr. per kontanthævning. Jeg har været kunde hos ABM AMRO og har kun gode erfaringer med dem. Det er super nemt at oprette en konto, koster ca. 3 euro om måneden og min bankrådgiver var hurtig til at svare på mine mails, hvis jeg havde spørgsmål.

En cykel i Utrecht er uundværlig, det er det foretrukne transportmiddel for studerende til skole, til sociale arrangementer eller hjem fra byen. Jeg valgte at købe min cykel brugt fra en cykelforhandler, men min erfaring er, at det bedre kan betale sig at købe en cykel af tidligere studerende, da man her kan få en billigere pris. Sørg dog for at få en solid lås og lås så vidt muligt altid cyklen til et hegn, et træ eller en lygtepæl, da cykeltyveri er hverdag i Utrecht. Derudover skal man som studerende registreres i den kommune man bor i, mens man studerer. Så vidt jeg er orienteret, sørger skolen for at arrangere en aften, hvor studerende, der bor i Utrecht kan komme og registrere sig. Man skal dog selv sørge for at melde sig ud af kommunen igen, inden man rejser hjem, og da der ofte er ventetid, kan det være en god idé at lave en aftale i god tid før afrejse.

 

Bolig

Jeg begik desværre den fejl at vælge et værelse i nabobyen Zeist igennem SSH. Byen er i og for sig hyggeligt nok, men området er meget bevokset med træer og knapt så sjovt at komme hjem til om aftenen. Dertil kommer, at campus og centrum ligger hhv. 20 og 30 min væk på cykel, og beboere i komplekset enten er familier eller internationale studerende, som læser hele deres bachelor i Holland. Jeg var derfor utrolig heldig at få et værelse i Pythagoraslaan, der ligger midt imellem campus og centrum, hvorfor jeg måtte flytte habengut og adresse efter blot en måned i et helt nyt land. Jeg har været glad for at bo her, man kommer nemt tæt på de 12 roommates man har, og der er altid nogle at snakke med. Det skal dog siges, at der ofte afholdes fester i Pythagoraslaan og derfor er meget lydt og ulækkert i køkkenerne. Så hvis du leder efter et mere fredeligt sted at bo, vil jeg anbefale Alexander Numaankade, hvor mine to bedste venner boede. Det er efter min mening, det mest velholdte og renlige hus med den bedste beliggenhed (dog også et af de dyreste).

 

Det sociale

Fordelen ved at tage på udveksling i en mindre by som Utrecht er klart, at man som studerende bor tæt og er mere afhængige af hinandens selskab. Samtidig er ESN Utrecht, en frivillig studenterorganisation, virkelig gode til at skabe sammenhold på kryds og tværs af uddannelserne med billige events som kanotur, internationalt køkken, vandski og weekend abroad. Derudover vil jeg virkelig anbefale at udforske Holland, mens man er her. Tag til karneval i Maastrict, til Haag for politik og strandbarer eller Amsterdam for shopping og det berygtede Red Light District. Trafikselskabet NS giver mulighed for at bestille returbilletter for grupper helt ned til 7 euro – læs mere om dem her: http://bit.ly/1K0V99b. Der findes grupper på Facebook for alle de større byer, hvor man kan finde medrejsende, søg efter ”NS group ticket (by)”.

Sidst men ikke mindst så husk at nyd det så længe det varer! Det bliver uden tvivl de bedste 5 måneder af dit liv. Har du nogen spørgsmål, skal du være velkommen til at skrive til mig: nadine_jacobsen@yahoo.dk

Concordia University, Montréal – Canada

Af Joakim Seidler, MPL

 

Mit udenlandseventyr startede lidt mere uorganiseret end som mange andres. Vi var egentlig blevet orienteret om, at der kun var to personer som skulle på udveksling; en til Mexico og en til Montréal. Jeg var dog ikke blandt de valgte personer, og dette betød at sommer 2014 gik med, at jeg langsomt indstillede mig på ikke at skulle nogle steder i mit 4. semester på DMJX.

Dette ændrede sig dog alt sammen en juli morgen, hvor jeg vågnede op til 3 ubesvarede opkald fra et ukendt nummer. Jeg lyttede til min telefonsvarer, hvor Xavier Lepetit gjorde mig opmærksom på, at personen, som var blevet udvalgt til Canada, havde takket nej tak til tilbuddet, og derfor var der en plads åben, hvis jeg da stadig var interesseret. Jeg ringede straks tilbage, dog uden held den første halve time, men fik i sidste ende fat på Xavier, hvor jeg hurtigt fik takket ja til tilbuddet om at tage af sted til Canada og starte uddannelse på  Concordia University allerede den 2. januar 2015. Pludselig gik det meste af semestret i stedet med at planlægge flybillet, bopæl og andre praktiske ting, inden jeg kunne tage af sted blot to dage efter juleaften.

 

Jeg landede i Montreal International Airport, YUL, sent om aftenen den 26. december 2015. Det var endnu ikke lykkedes mig, at finde et permanent sted at bo, men jeg havde dog skaffet en billig seng på et hostel beliggende downtown og ikke mere end en ti minutters gåtur fra min nye midlertidige skole. Jeg kom hurtigt igennem told og security på vej ud gennem lufthavnen, hvor jeg også blev gjort opmærksom på, at modsat hvad internettet beretter, så kræver 6 måneders ophold i Quebec, Canada altså hverken visum, study permit eller noget som helst andet end en printet version af de optagelsespapirer, som skolen et par måneder før gerne skulle have sendt (modtog personligt mit den 13. oktober 2014). Efter en taxatur til mit hostel (downtown til lufthavnen koster 40CAD) blev jeg for første gang overrasket: Det var faktisk en del varmere i vejret end i Danmark. Faktisk var de første par dage varme nok til at rende rundt med åben jakke, og jeg troede, at jeg var blevet snydt af folk som fortalte at Canada var iskoldt, og at der var en tydelig grund til, at det lige netop var Canada, der opfandt Canada Goose jakkerne. De første dage gik hovedsageligt med at orientere mig rundt omkring i byen, og med at lede efter et sted, som jeg kunne bo i de næste 5 måneder. Skolen åbnede ikke før den 2. januar, så i den første uge var jeg totalt på bar bund, hvor det bare handlede om at prøve at finde hoved og hale i en by, som halvt er bygget oven på et bjerg (Mont Royal, der har givet navn til byen).

 

 

 

 

Efter et par dage fandt jeg et opslag på Facebook (absolut her der kommer flest opslag om steder at bo. Følg derfor de forskellige grupper, både franske og engelske, du bliver automatisk inviteret til de fleste, men hold øjnene åbne for andre grupper, som måske ikke er så indlysende ved første øjekast), hvor jeg kunne leje et værelse i en to personers lejlighed til 450CAD om måneden, hvilket er ufatteligt billigt i forhold mange af de andre opslag. Jeg skrev med det samme til personen, som foreslog mig at komme forbi den næste dag, til et såkaldt interview, hvor vi ville have mulighed for at se hinanden ad. Her mødte jeg min roommate, og min bedste ven de følgende 5 måneder, George Moustakis, en canadisk født græker, som selv gik på Concordia, og hvis roommate lige havde rejst hjem til Grækenland. Han fortalte, at der var to-tre andre ansøgere. Vi endte med at snakke så længe, at jeg stadig stod i døren, da den næste ansøger kom forbi. Efter at have fortalt ham, at jeg absolut ingen kendte i Montréal, inviterede George mig til et house-party hos en af hans venner. Det var nok her, at jeg fik etableret mig som den bedste kandidat til værelset, og dagen før nytår kunne jeg flytte ind i min nye lejlighed.

 

Nytårsaften var en kæmpe succes. George havde haft planer om at holde en kæmpe nytårsfest i lejligheden, og da jeg sagde god til den plan, endte vi med at være 30 mennesker i en lejlighed, der på en god dag nok ville kunne holde 15. Med en fest og diverse tømmermænd dagen efter veloverstået var jeg klar til at møde op på Concordia den 2. januar 2015 og indskrive mig i de resterende courses (Ikke alle courses kunne garanteres hjemmefra, og det var derfor vigtigt at møde op hurtigst muligt for ikke at miste fag, man ellers gerne ville have haft). Desværre på grund af fejllæsning fra min side var jeg overbevist om, at jeg ville være nødt til at tage 5 courses for at få nok ECTS point til at kunne bestå semestret. (Et normalt skolesemester i Canada er 4 courses, det er efter at have læst op på det at det gik op for mig, at jeg nok kunne have nøjedes med 4 courses. Tjek op dette inden du tager af sted, da dette vil gøre en kæmpe forskel på, hvor meget tid du kommer til at læse op i sidste ende til alle eksaminerne). Det blev også tydeliggjort, at rigtig meget organisering er nødvendigt på en skole med over 46.000 elever. Man kommer til at stå i kø en del, og de fleste steder er dit navn ligegyldigt, de skal bare have dit studienummer.

 

Men indskrevet til alle mine klasser og med et sted at bo var jeg klar til at begynde. De første par uger gik mest med at gå til alverdens ’Start-Up’ og ’Welcome’ møder, mere end det gik med undervisning. Og alt imens jeg brugte hele dage på kurser med ’How to study as a university student’, nærmede min første time sig langsomt.

 

Inden jeg begynder at fortælle om skolen, og om hvordan det er at studere i Canada, vil jeg gerne fortælle lidt om Montréal som by:

 

Montréal er den absolut mest europæiske by i Nord Amerika, hvis ikke i hele Amerika. Den er det perfekte eksempel på, hvad der ville ske, hvis New York og Paris havde et love-child sammen (det er vist faktisk mere eller mindre det, der er sket). Downtown finder du store skyscrabers og et ton af ensrettede veje, som gør det tæt på umuligt at være first-time-driver i byen. Men hvis man går lidt udenfor den beton fyldte by midte, finder man steder som Le Plateau og Old Port, hvor lave rækkehuse, der på ingen måde ligner hinanden, fylder billedet. Disse steder ligger nogle fantastiske restauranter, og hvis man kan lide at gå ture, er dette rigtig hyggeligt, især om aftenen. Montréal er derudover delt op i små bydele (tænk Nørrebro, Vesterbro etc. men mere opdelt) og især Little Italy, Little Portugal og Chinatown er et besøg værd. Når man først ankommer, får man en masse på råb om, at hvis man vil leve i Quebec, så skal man kunne fransk. Dette er ikke tilfældet! Alle taler engelsk, og alle steder du kommer hen, bliver du mødt af et ”Bonjour-Hi”, hvortil du enten siger ’Bonjour’ (hvis du vil tale fransk) eller ’Hi’ (hvis du vil tale engelsk), og så fortsætter de ellers på det sprog, du har valgt. Alle jeg talte med fortalte om de såkaldte ’Francofiles’, som umiddelbart bliver stiktossede, hvis du ikke taler fransk, men i mine fem måneder mødte jeg ikke eneste, og jeg tror umiddelbart, at det er en tendens, som ligger fortiden til. Generelt vil jeg sige om menneskerne, at grundet deres stærke bånd til Europa, møder man ikke altid samme venlighed, som man måske er vant til i andre Nord Amerikanske storbyer, folk er en meget blandet landhandel, og man ved aldrig, hvilken type man møder, før man står overfor dem. Montreal ligger derudover tæt på en del ski resorts, som jeg benyttede mig af, og på de mest snefyldte dage kan du oven i købet stå på ski/snowboard ned ad Mont Royal.

 

Netop ski og måske endnu mere sne er mit næste fokus område. Jeg fortalte i starten, at jeg blev snydt af det varme vejr, og at jeg kunne gå med åben jakke. Dette ændrede sig desværre hurtigt. Allerede den første uge af 2015 faldt temperaturen meget, og det blev hurtigt klart for mig, at en tykkere jakke var en nødvendighed. Temperaturen ramte -35 grader celsius i løbet af februar, og det er derfor en rigtig god idé med lange underbukser, tyk vinterjakke og vinter støvler (vinter støvlerne er især vigtige, da Montréal er fyldt med stigninger, så hvis du ikke har fodtøjet i orden, kan du altså tage nogle ordentlige røvture). Heldigvis er det en anden kulde end den i Danmark, det bliver aldrig sådan rigtig blæsevejr, og solen er ALTID fremme, så  man bliver ikke ’vinterdeprimeret’ på samme måde. Til gengæld kan det også blive voldsomt varmt, og omkring april var vi oppe på 30 grader plus på de rigtig varme dage. Og så er det altså rigtig varmt! Ingen vind og solen er fremme konstant, shorts og løse T-shirts ’is recommended’.

 

 

 

Som skole er det Nordamerikanske system altså af en helt anden verden. Du får i sidste ende en samlet karakter, som er en sammensmeltning af: Din aktivitet i timerne, din mid-term, din final exam og eventuelle fremlæggelser og opgaver i løbet af semestret. Disse aspekter bliver alle tildelt forskellige procentsatser alt efter, hvor vigtigt din professor bedømmelse er, så  kan der gå ren videnskab i, hvilke opgaver det kan betale sig at lave, og hvilke man kan springe over, hvis man er presset. Derudover fokuserer systemet mere på udenadslæren fremfor unikke synspunkter og et udfordrende syn på teorier. Dette er de direkte modsatte af, hvad vi laver på Medieproduktion og Ledelses linjen på DMJX, hvor skriftlige prøver med noter og bøger eller mundtlige prøver er i hovedsæde, og det kan derfor kræve en del omvending at studere på  Concordia. Mit sværeste tilvænningspunkt var klart, at skolen ikke fokuserede så meget på erhvervslivet men mere på teori. Hvilket går meget i modsætning med hvad vi laver på DMJX. Jeg fik da også  at vide, at én af mine eksaminer blev til et F, selvom at jeg egentlig havde svaret rigtigt på  det meste; jeg havde bare ikke fundet frem til svarene på den rigtige måde (lidt à la færdighedsregning i matematik). (COMM 210 – Contemporary Business Thinking hold jer langt væk fra dette fag om muligt!)

 

Heldigvis havde jeg også positive oplevelser med professorer, der var ekstremt motiverende og havde tydelige kvaliteter, der gav én lyst til at lytte til dem. Især min kommunikationsprofessor (COMM 212 – Business Communication) var en sand fornøjelse at lytte til. Men også min juraprofessor (IBUS 493 – International Business Law) forstod, at det sagtens kan være medrivende at undervise, også  selvom man underviser i et tungt emne, som jura ofte kan være. Det var desværre bare alt for tungt at læse op til de mange eksaminer (efter at have talt sammen kan jeg konstatere, at jeg har haft 14 eksaminer på de 4 måneder, der var undervisning.) Især min World Business professor (IBUS 462 – Environment World Business) er et glimrende eksempel på dette. Han var en super interessant underviser, der havde et specielt talent for at finde eksempler fra den virkelige verden, men da eksaminerne blev lavet af nogle andre end ham, endte det med, at alle eksaminerne i faget handlede om helt andre ting, end det vi var blevet undervist i. Mit sidste fag (IBUS 465 – International Marketing Management) var endnu et af ’cookie cutter’ fagene, og professoren og jeg var absolut uenige om en del ting, dette fag ville jeg nok undgå, hvis jeg kunne vælge om.

 

 

 

 

 

 

Selvom alt dette nok lyder temmelig negativt, vil jeg stadig mene, at mit udenlandsophold som exchange student i Canada har været en af de mest givende, lærende og indholdsrige tider i mit liv. Jeg er på intet tidspunkt været i tvivl om, hvorvidt det var det rette at gøre, og jeg har lært mere på denne rejse, end jeg nogen sinde ville kunne lære andre steder! Bare fordi det har været krævende og decideret svært, betyder det ikke, at jeg har fortrudt, faktisk tværtimod! Jeg vil anbefale alle, der får muligheden, at takke ja og at komme af sted. Jeg er vokset som studerende, men endnu vigtigere, jeg er vokset som menneske.

 

”Hvad har jeg glemt?” – Nogle småting, som er værd at tage med, men som ikke lige passede ind nogle steder:

 

  1. Tilmeld dig mindst én John Molson School of Business(JMSB) class

Hvis du tilmelder dig mindst et fag, som undervises på det fakultet der hedder John Molson School of Business (check på hjemmesiden, den har en fin funktion, hvor du kan se, hvilke fakulteter, der underviser i hvad) bliver du automatisk en del af John Molson School of Business, dette betyder to meget essentielle ting:

  • For det første ligger deres campus i hjertet af downtown (hvorimod resten af skolen ligger godt 45 minutter fra downtown), hvilket betyder, at når du skal melde dig ind, behøver du ikke at befærde dig langt væk fra det, du i forvejen kender. Derudover er denne del af campus den absolut nyeste, og lokalerne og læseområderne er spritnye i modsætning til resten af skolen, der godt kunne trænge til en overhaling.
  • For det andet har JMSB et ekstremt godt ry. Dette betyder , at hvis du er elev på  JMSB, lyder det bedre end elev på Concordia University. Blandt andet et krav om en GPA på  over 2,55 er grunden til at JMSB udadtil er kendt som en af de bedste institutioner for Business Schools i landet. (Husk at i Nordamerika går de meget op i, hvad din skole hedder.)
  1. Det kan godt betale sig at søge en lille smule væk fra midten af downtown. Selv boede jeg små ti minutters gang fra skolen, ved siden af Le Hospital Generele, som ligger oppe på Mont Royal og derfor kræver en mindre bjergbestigning (så slemt var det måske ikke, men efter at gøre det hver dag med en tung taske…). Dette betød, at lejen var billigere sammenlignet med lejligheder, der ligger på et mere fladt niveau.

 

 

 

 

 

  1. Alle beboere i Montreal er fra et andet sted end Canada. Du er ikke speciel. Dette er meget anderledes fra stort set alle andre uddannelsessteder, du kan tage til. Canada og især Quebec er et tilflytterland. Her bor ikke særligt mange native canadians (whatever that is) og du kommer helt sikkert ikke til at være den eneste, der kommer fra et andet land og er flyttet langt væk fra far og mor. Dette betyder til gengæld også, at Montréal føles ekstremt ung, at gå rundt i, da det er en universitetsby fyldt med unge mennesker, der bare gerne vil have det sjovt.

 

 

Til sidst vil jeg beskrive de forskellige fritidsaktiviteter, som jeg har været en del af under mit ophold i Montréal. Dette er ment som en inspirationskilde til aktiviteter, som man kan tage sig til som udvekslings student

 

  1. Meld dig ind i den internationale klub.

De fleste universiteter i Nordamerika består af tonsvis af forskellige klubber, og chancen for at dit land har en organisation på skolen er temmelig stor. Concordia har dog ikke en ’Danish Student Associations Club’, men dette bør ikke stoppe dig fra at melde dig ind i den overordnede internationale organisation; IEAC Concordia. Jeg blev medlem af lidt af en omvej, da min roommate George er Vice President for ’Hellenic Student Assocuations Club’, den græske klub, og igennem ham blev jeg altså medlem af IEAC, hvor jeg mødte utrolig mange flinke mennesker fra overalt i verden, fra Sydamerika til Kina, ja, selv en enkelt svensker.

  1. Meld dig ind i en af de mange sportsklubber

Montréal er fyldt med folk, der går op i alle mulige mærkelige sportsgrene. Da byen har et meget europæisk islæt, er alt fra soccer til lacrosse mere end velkomment, og det dyrkes især i sportsklubber, som også eksisterer under Concordia. Personligt spillede jeg fodbold på det græske hold, hvor vi blandt andet vandt pokalen og kom på tredje pladsen i ligaen. Grunden til, at jeg nævner dette, er fordi, at jeg er overbevist om, at det sammenhold man får ved at være medlem af en sportsklub, er et af de absolut største sammenhold, man kan få. Hvis ingen af de amerikanske sportsgrene interesserer dig, og hvis du ikke bryder dig om fodbold, så meld dig ind i skiklubben, de arrangerer ture ca. hver anden weekend, og man kan spare en del penge på  at rejse i større grupper.

 

 

 

 

 

 

 

  1. Spis på Kazu!

En af de absolut bedste restauranter i Montréal, hvor der serveres japansk mad, som for en gangs skyld ikke er sushi. Det er ikke helt billigt, og man kommer temmelig sikkert til at stå i kø i en 15 minutter, inden man kan komme ind, men det er absolut ventetiden værd. Tuna and Salmon Rice Bowl er i top klasse, men også deres shrimp burger og beef rib er fantastiske.

  1. Prøv noget sushi

Montréal er fyldt med japansk inspireret mad lavet af ægte japanere, der er tilflyttet landet for at give dig den bedste madoplevelse, du kan få. Den canadiske laks blandet med japansk sushi er et vidunderbarn, som skal prøves. De fleste steder på St. Catherine (hovedvejen) kan man finde all-you-can-eat for 20CAD, og det er altså værd at prøve, da det både er billigt men også  kvalitet. Man skal forberede sig på en  halvdårlig service, da dette åbenbart ikke er i hovedsæde hos de fleste restauranter. Jeg anbefaler blandt andet Sushi St. Catherine, men der er masser af muligheder.

  1. Skitur

Personligt tog jeg på skitur to gange. Begge gange til Owl’s Head, hvor det kun koster 20CAD tirsdag og onsdag! Det er totalt fede steder, der minder om en mærkelig blanding mellem Østrigsk skibakke og Sveriges skikultur. Absolut det hele værd, og hvis man er til mere end jeg var, kan det sagtens betale sig at købe ski eller snowboard og køre på sit eget. Det er absolut muligt at finde billige snowboards i en af de mange second hand shops.

  1. Second hand shopping

”What, what, what, what, what, what, what, what.” Macklemore sang om det, og der er ingen tvivl om, at thrift shopping er blevet kæmpe stort i USA og Canada, derfor kan man altså sagtens have nogle rigtig sjove shopping ture rundt omkring i byens adskillige second hand butikker. De er meget større, end hvad vi er vant til i Danmark, og derfor er chancen for at finde guld altså også  en del større. Et snowboard til 20CAD, en London Fog trenchcoat til 15CAD eller et komfur til 30CAD. Mulighederne er der i hvert fald, og personligt fandt jeg da nogle meget interessante genstande til en slik af, hvad de koster andetsteds. (At jeg ikke købte trenchcoaten gør stadig ondt i min sjæl.)

 

 

Bilgi University, Istanbul, Tyrkiet

Af Magnus Højberg Mernild (kommunikation)

 

Universitetet består af tre campus, hvor det største, og der hvor undervisningen foregår, ligger på spidsen af det Gyldne Horn. Pop-up events, koncerter og festivaler er med til at skabe den hyggelige og livlige atmosfære, der gør, at mange af eleverne bruger al deres tid på campus.

Underviserne er kendt som værende blandt de bedste i Tyrkiet og undervisning foregår – til afveksling fra mange af byens andre uddannelsesinstitutioner – på engelsk. I modsætning til mit indtryk af tidligere elevers erfaring, var jeg på alle leder og kanter imponeret over udbudet af fag, fagligt niveau, faciliteter etc.

– Jeg havde ingen forelæsninger men kun klasseundervisning, hvor interaktion med underviser men også dialog mellem elever vægtede meget højt.

 

Documentary workshop

Kan kun anbefales. Undervisningsformen kredser om filosofiske, etiske og moralske syn på dokumentarbranchen, men samtidig også hvordan vi opfatter verden omkring os. Kommer igennem alle stadier fra idéudvikling, filmning, redigering og afsluttes med færdigproduceret fem minutters lang dokumentarfilm. Undervises af Ethem Özgüven, der er anerkendt som en landets bedste dokumentarister.

 

Radio Documentary

Et workshop-fag, der giver indsigt i alle faser fra tanke til produktion af radiodokumentar. Undervises af tidligere BBC radiovært og afsluttes med valgfri produktion.

 

Begge dokumentariske fag er kreative og med stor frihed til at arbejde med emner af eget ønske. Underviserne er begge utrolig inspirerende og elsker udenlandske elever.

 

Turkish for Foreigners

Engelskniveauet er generelt lavt i byen, så at kunne lidt tyrkisk åbner en masse døre, og gør hverdagen lettere. Hvis du i forvejen har mod på at prøve dit tyrkiske af i samtale med de lokale, er faget er godt alternativ til de tungere intensive kurser. Det er 2 timer ugentligt, hvor man får en grundlæggende forståelse for sproget, basis grammatik samt simpelt ordforråd og brugbare vendinger.

 

Performing Arts Management

Udbudt som master-fag, men relativt letfordøjeligt how-to fag, der runder alle vigtige grene af afholdelse af live performances. Festivaler, teaterscener, events etc.

 

Modernization, Nation & Communication

Det tungeste og mest teoretiske fag, jeg havde. Handler i stor grad om, hvordan vi gennem diskurser og sociale konstruktioner i medier, symboler etc. skaber nationalfølelse. Faget giver et godt indblik i det tyrkiske mediebillede, historie og politiske landskab, men kravene er høje. Man er ansvarlig for egen forelæsning, to større rapporter samt et afsluttende Research Study. Ligeledes master-fag.

 

Men Istanbul er ikke blot studie – tværtimod. Den enorme by er i sig selv trækplasteret, der på hektisk og fascinerende facon altid er i følelsernes vold fra morgenens første bønkald til den sidste klub siger godnat. I en pærevælling af moskeer og måger, sultaner og sultende, bohemeliv og brostensgader samt religiøse røster og rungende beats lever Istanbul på alle måder op til klicheen som broen mellem Asien og Europa.

Byen kan hverken på et semester eller menneskeliv opleves til fulde, men du løber aldrig tør for idéer. Hvert område er som sin egen lille by fra Kuala Lumpurs finansdistrikt over hipstermiljøet i Williamsburg til en forstad i Damaskus. Hvad du finder overalt i verdens storbyer, finder du i Istanbul – bare med et lokalt touch.

– Med byens fire religioner: Islam, Besiktas, Fenerbahce og Galatasaray, er det nærmest umuligt at forlade byen uden at være fodboldfan, og begrebet en tyrkertro bliver i den grad billedgjort.

 

Skriv endelig, hvis du har spørgsmål eller andet – mhmernild@mail.dmjx.dk / 60 51 05 85