Af Michella Børlum, Kommunikatør

Du klarer dig, selvom du kun kan sige ”une baguette” på fransk

Jeg har været så heldig at have tilbragt 5 dejlige måneder i fantastiske Montreal, Canada.
Her kommer min lille opsummering af mit dejlige udvekslingsophold, og nu vil jeg tage jer igennem min lille rejse.

Uden helt at vide hvad jeg gik ind til var der virkelig bare noget i mig der sagde, at jeg skulle opleve Canada, og det må man virkelig sige, at jeg fik gjort på alle tænkelige måder.

I selve byen Montreal taler de fleste fransk, som er hovedsproget, men alle taler også engelsk, så jeg kunne sagtens klare mig, uden at kunne et kvæk fransk (desværre).

Jeg ankom i starten af August til 2 solrige og overdrevet varme måneder, med hedebølge helt til d. 29. september. Det var fantastisk, og jeg brugte den første uge indlogeret på et skønt hostel lige ved siden af skolen. (Auberge Bishop). Her brugte jeg mine dage på at søge efter lejlighed, og til sidst efter mange fremvisninger, fandt jeg mit lille dejlige sted i skønne Plateau området. Dette område er klart at anbefale til alle, da det er billigt, tæt på byen med de fedeste parker, caféer og natteliv. Jeg boede i en super dejlig 3 værelses lejlighed for 3500 med alt inklusiv. Og det er generelt billigt at spise ude, og gå på caféer 😉

* Caféer er en kæmpe dyrkelse og en stor del af deres kultur i Montreal. Jeg sad nærmest hver dag på en ny og hyggelig café i byen, i et af de mange skønne områder i Montreal. Deres byparker er fantastiske hele året rundt. – udnyt endelig dem!
Jeg vil dog anbefale at finde et sted med nogle roomies, så man har et lille netværk til at starte ud med.

Jeg havde de fleste af mine timer på John Molson School of Business, hvilket var super godt, da det ligger lige inde midt i downtown. Så hver dag, tog jeg en Bixibike og cyklede (forsigtigt) til skole. Man kan købe et medlemskab for 150 kr. i måneden, og så får man tilsendt en lille nøgle. Der er en super smart app til det, og der er stande overalt, hvor man så har 40 min. Til at man skal aflevere den et sted igen. Udover, at det er ret farligt at cykle i byen, fordi de ikke er vandt til cyklister på samme måde som herhjemme, så har jeg på intet tidspunkt i Montreal følt mig utryg. Det er bare en fantastisk dejlig by, som hurtigt føles hjemlig og tryg. Selvom der er mange hjemløse, som der jo er i alle storbyer, så er alle meget venlige og søde.

I forhold til at vælge fag, skal man åbenbart overhovedet ikke stresse. Har du nogle fag du gerne vil ind på, men hvor der står, at du skal have tage en masse fag inden, så kan du faktisk vente til du er derovre, og finde ud af, hvilken fakultet faget tilhører og så snakke med fakultetslederen, som med det samme åbnede fag op for mig, eller satte mig på ventelise. De er meget behjælpelige, så don’t panic (ligesom jeg selv gjorde) inden afrejse, hvor dine 5 fag ikke er gået igennem på skolen endnu.

Det er helt sikkert vigtig, at være åben og bare være venlig og snakke med alle du møder på din vej. Der er så mange studerende i byen, så bylivet og skolelivet var utrolig fedt, når så mange er på ens alder. Husk, at blive en del af skolens klubber, de arrangerer super fede skiture og hikingture til ingen penge og en super god måde at møde nye mennesker på.

Jeg mødte nogle skønne danske piger i Montreal, og vi tog på en skøn weekendtur til Toronto med bus, og oplevede bl.a. Niagara Falls osv.
En anden hyggelig ting ved Montreal er, at man kan finde den smukkeste natur 1 times kørsel uden for byen, og det benyttede jeg mig meget af. Vi var nogle stykker, der lejede en hytte gennem Airbnb, og lejede en bil. Det skal man virkelig gøre.

På mine 5 mdr. oplevede jeg alle årstider, og wow hvor er det bare flot. Tror i gennemsnit at solen skinnede hver 2. dag i Montreal i hvert fald, og det begyndte først at blive rigtig koldt midt november heldigvis. Men så tog det virkelig også fart og vi oplevede -18 grader om dagen, så jeg måtte forbi genbrug og købe lidt billigt vintertøj. En anden fed ting, var at jeg blev medlem af en facebook-gruppe for andre danskere i Montreal, og vi arrangerede en dansker tur og var inde og se en ishockeykamp i Bell Centre, det var en fed oplevelse, meget dyr og de bagerste pladser. Men man kunne sagtens se, og stemningen var vanvittig.

Brug endelig en dag nede ved havnen, det er så smukt og dejligt dernede. Der findes et all year round spa of wellness sted, Bota Bota – det var virkelig en fed oplevelse, hvor man ligger på en stor båd nærmest i et spa og kigger ind over byen. En anden måde jeg oplevede den skønne by på, var ved at løbe rundt, for det elsker jeg, når jeg skal udforske og blive klogere på, hvor jeg befinder mig henne. Man kan enten løbe, gå eller cykle over broen fra Montreal over Jaques Cartier bridge, det er en vild flot tur, men en skøn udsigt. På den anden side af broen findes et stort tivoli, og flot natur (botanisk have) osv.

Quebec City er virkelig også et must. Det er en sindssygt flot by, med verdens ældste fæstning. Jeg var der i december måned, hvor der bl.a. er et meget stort og berømt tysk julemarked. Her lejede vi igen en bil fra fredag – søndag og køreturen derhen er super nem og bekvem, lige knap 3 timer, hvor man kan gøre nogle smukke stops på vejen. National parker er der massevis af, udnyt endelig dem og udforsk den smukke natur, der er at finde lige uden for byen.

Jeg kunne forsætte i en uendelighed med mine dejlige oplevelser om Montreal. Det er den dejligste by, og jeg skal helt sikkert tilbage engang igen.

 

 

 

 

Her er en lille tjekliste:

• God blog, MTL blog (Både instagram og hjemmeside)
• Lej Bixibike
• Plateau er et skønt område at bo i.
• Husk og få et rejsekort lavet med det samme, man kan købe 4 mdr. og bruge det hver dag. – en god idé
• Husk og benyt smukke Mont Royal, til løbeture eller weekend hikes – udsigten er det hele værd.
• Besøg nationalparkerne lidt uden for byen!
• Nyd nogle gode gåture med en podcast og en kopkaffe igennem parkerne og byen, og drop metroen.
• Pas på, når du begiver dig ud på cyklen i trafikken
• Der findes billigt fitnessmedlemsskab på skolen
• Kampaii, er en fantastisk bar / klub, ligger meget tæt ved skolen.
• Brug hellere dine penge på oplevelser end shopping – som alligevel ikke er prægende
• Tag en masse billeder 😉

Af Emma Juul Madsen, journalist

Jeg var på udveksling i Montreal i efteråret 2017 og kan kun anbefale det! Først og fremmest at tage på udveksling i det hele taget – det er en kæmpe mulighed, og selvom ansøgningsprocessen måske kan virke en smule uoverskuelig, er den det hele værd. Jeg vil vove at påstå, at det er mange gange mere lærerigt og givende end et 7. semester på DMJX.

Derudover vil jeg til hver en tid anbefale Montreal, som er en virkelig sjov by at være på udveksling i. Det kan i den grad mærkes, at den er større end for eksempel København, for der sker altid noget; der er altid en ny udstilling at se, en ny restaurant, klub etc. Derudover er naturen i Canada meget overvældende, og blot en times kørsel uden for byen kan man komme på virkelig smukke vandreture i nationalparker og skove.

Man skal ikke frygte for vinterkulden. Jeg kom i slutningen af august, og det var sommervarmt hele september og oktober – jeg havde faktisk slet ikke pakket nok sommertøj. Det var først i december, det begyndte at blive virkelig koldt, og da semesteret slutter omkring midten af december, er det kun to ugers intens kulde, man skal igennem. Og det var faktisk en af de fedeste ting, synes jeg. At opleve enorme mængder af sne og ”ægte” vinter, og hvordan en storby kan fungere på trods.

Concordia er nok byens mere ”røde” universitet, hvilket medfører en masse elevdrevne projekter og arrangementer. Hver mandag bliver der for eksempel vist helt nye dokumentarfilm med oplæg fra instruktørerne i skolens kæmpestore biograf – indgangsprisen er en donation efter eget valg. Derudover er der arrangementer som oplæg om et emne med efterfølgende vin og mad, non-profit elevdreven café, gratis vegansk frokost (hvis man har tid til at stå i kø) og et drivhus på toppen af skolens tag, hvor man kan købe planter og sidde og studere.

Mine fag
Jeg havde fagene US politics, sociology of culture, introduction to Islam og feminist perspectives on culture.

Jeg var overordnet glad for alle mine fag. Hvis man vil gøre det lidt lettere for sig selv, så man har mere tid til at udforske landet, kan man jo vælge journalistfag, men jeg synes, at det virkelig spændende at have andre fag og lære om noget andet. DMJX godkender det meste, og Concordia har virkeligt nogle sjove nichefag, så det skal man bare udnytte.

US politics var ret krævende især læsemængden men alt i alt meget lærerigt. Sociology of culture var lidt banalt, men læreren var god, og lektiebyrden var mindre, hvilket til forveksling var rart. Introduction to Islam var virkelig interessant og igen var lektiebyrden og eksaminerne mindre krævende. Feminist perspectives on culture var et seminar, altså en mindre klasse, hvor man diskuterede lektierne og selv fremlagde/lavede projekter. Det var rart i forhold til de andre, mere forelæsningsagtige fag. Jeg vil anbefale, hvis man interesserer sig for det, at tage et fag på Women Studies fakultetet, som Concordia er kendt for. Det er sjovt at læse noget helt andet og observere canadiernes ekstreme politiske korrekthed, selvom det krævede lidt flere mails og overtalelse af fakultetet samt krævede mere deltagelse i undervisningen.

Gode råd
Jeg meldte mig til mine ønskede fag så snart, der blev åbnet op på myconcordia. Det vil jeg anbefale! Jeg fik alle de fag, jeg ønskede, og kunne selv designe mit skema, så jeg havde fri hver fredag, hvilket gav mere frihed til at rejse rundt.

Udnyt de to første uger, hvor man kan gå til alle timer og ændre sine fag. Det giver en god fornemmelse af niveau og underviser.

Jeg vil også anbefale, at man kan køber en billig cykel på kijiji.ca (Canadas svar på dba), når man ankommer. Det er overraskende nok en ret cyklistvenlig by med cykelstier, og jeg fandt det virkelig dejligt at cykle i skole. Jeg endte med at bruge en masse penge på at leje bycykler, og det ville have været smartere at købe en brugt cykel for så at sælge den videre.

På samme hjemmeside fandt jeg et sted at bo. Jeg havde booket et tilfældigt hostel de første 4-5 dage og søgte kun efter bolig i området Le Plateau (som er virkelig fedt). Det var overraskende let at finde et værelse, og efter kun to dage, havde jeg allerede fundet et. Man kan altså godt tillade sig at være lidt kræsen. Huslejen er også en hel del billigere end i København. Jeg kom en uge inden, at skolen startede og kunne sagtens nå det hele også administrative ting som mobilabonnement (brug selskabet Fido eller lad helt være – jeg klarede mig med kun wifi de sidste par måneder.)

Jeg vil naturligvis anbefale, at man bor med andre mennesker. Canadiere er utroligt søde, men det er lidt vanskeligt at få venner bare i klassen.

Det er meget billigere at gå ud og spise og drikke kaffe, men man skal regne med at have en del penge med – især hvis man vil se andre byer som Toronto og Ottawa.

Like facebooksiden Concordia Outdoors, som arrangerer hikes og andre ture næsten hver weekend i efteråret. Det er en virkelig overskuelig måde at komme lidt ud af byen på og kan kun anbefales.

Blandingen mellem det nordamerikanske og franske er noget af det, der gør byen fed. Jeg taler fransk til husbehov, men man kan sagtens klare sig i byen uden at kunne tale eller forstå fransk, det er i hvert fald ikke på grund af manglende fransk, man skal vælge Montreal fra.

God tur!

Min mail er emma.c.juul@gmail.com, hvis der er spørgsmål.

Af Thomas Løbnitz Striegler (kommunikatør)

Montreal – Den ukendte canadiske perle.

Rundt i Montreal for første gang: Klokken er cirka ti om aftenen, og jeg står storsvedende og semi-forvirret på ”Rue de la Gauchetière Ouest”. Jeg har min rejsekuffert i den ene hånd og min mobil i den anden. Nu forsøger jeg at aflæse de screenshots, jeg tog fra et Google Maps-kort over Montreal, da jeg sad ti timer med WiFi i toget fra New York. Hvordan skal jeg dog finde vej til mit nye hjem i den anden ende af den her by, hvor der bor over 3,5 millioner mennesker, så sent om aftenen. Det hjælper ikke ligefrem på situationen, at Montreal primært er en fransktalende by med franske vejskilte, samt har nogle tårnhøje overblikshæmmende bygninger i Downtown, hvor jeg lige nu står og glaner. Det gør til gengæld to flinke herrer, der kommer forbi. Jeg får udstukket en kurs mod Metroen, og ruller langsomt men stødt ned i Montreals undergrund bestående af tre forskellige linjer, hvor jeg til alt held finder den korrekte perron til mit tog i første hug.

”Nu er jeg i gang. Det er nu min udveksling, og nye liv i et fremmed land for alvor starter”, tænker jeg.

Jeg står foran indgangsdøren til min nye canadiske adresse tre kvarter senere. Og det gik faktisk overraskende nemt med Montreals overskuelige offentlige trafik.

Nemt er egentlig en gennemgående mantra for udveksling til Montreal. Ikke ”nemt-kedeligt”; mere ”nemt-fedt”.

I Montreal bliver man hurtigt integreret, og får en hverdag op at køre – på den fede måde. Montreal har en europæisk stemning, med et miks af folkeslag fra hele kloden. Du vil også som dansker føle dig godt tilpas. Montrealerne er ualmindeligt gode til at tage imod med åbne arme. De snakker helhjertet med dig ved busstoppestedet, viser gerne vej mod universitetet, eller fortæller dig, hvor du køber de bedste pitabrød i området. Noget vi kunne lære noget af i Danmark.

Nicheshop og vind i håret: På anden dagen af mit canadiske eventyr, fandt jeg mig selv stående foran den lokale universal brugt-isenkrammer i Outromont. Den nidkære mexicanske ejer der sælger alt fra diskolys til FC Barcelona fodboldtrøjer, har også mit fremtidige køretøj holdende i sin biks. En lidt slidt men på alle måder fed gammel canadisk CCM Corsa racercykel til kun 125 CA$. Et fund! Jeg får mod alle odds, da jeg har hørt, han er hård at handle med, forhandlet en god lås og ny saddel med til kun 40 CA$ ekstra. Cykeltyveri er hyppigt forekommende i Montreal, så køb en kvalitetslås, det koster ikke det store. Generelt er prisniveauet på de fleste ting 10-20 % billigere, så det er rimelig billigt at leve.

Nu er jeg klar til at indtage min nye hjemstavn på to hjul, ligesom de tusindvis af andre cyklister der drøner rundt i byen. Men pas på. Bilerne ser dig ikke, og vejene er mildest talt i forfærdelig stand.

Concordia University: Universitetet har en del bygninger Downtown samt Loyola Campus en god cykeltur vestpå ud ad byen. Der går gratis shuttlebusses derud, men jeg valgte at tage alle mine fag på de forskellige campus’ Downtown, så det hele var centreret. Her er der desuden Metro direkte til kælderen, hvis du ikke skal ud og trille på to hjul.

Mine fag var Introduction to International Relations og Sociology and Cyberspace – begge i H-bygningen på Sankt Georg Williams Campus. De to andre fag var på School of Community and Public Affairs, hvor jeg havde Introduction to Public Policy and the Public Interest og Economics for Public Policy and Community Development. Alle fire fag hang på én eller anden måde super godt sammen, og der var ofte referencer og overlap i undervisningen. Det gav et godt flow i mit samlede undervisningsforløb, og perspektiverede min indlæring.

Især fagene på SCPA var jeg begejstret for, da de funderede nogle interessante klassediskussioner, og havde et meget åbensindet undervisningsmiljø.

Arbejdsbyrden generelt er meget, hvad man gør det til, men forvent der er ekstra pres på i oktober og december, når der afholdes midterms og finals. De kan godt presse lidt sved frem på panden.

Jeg delte købet af en bog med en ny klassekammerat fra Concordia, og det var den eneste jeg købte. De fleste undervisere uploader alt undervisningsmateriale online. Men det er vist forskelligt fra fag til fag, har jeg ladet mig fortælle.

Niveauet er meget forskelligt alt efter fag. Jeg havde kun 200-level fag, så jeg var sikker på, jeg kunne følge med i undervisningen, og det passede mig godt. Der findes også 300- og 400-level fag. ECTS points er som regel ens.

Læs om de fag du finder interessante og prøv dem af! De første to uger shopper du stille og roligt rundt, men du skal naturligvis være opmærksom på, at holdene løbende bliver fyldt op.

Kom af sted! Montreal er selvfølgelig meget mere end dette, og det er ikke sådan lige til at forklare, hvordan det er at være på udveksling i Montreal. Du skal spise poutine, se byen fra Mont Royal, gå rundt i Old Port, danse natten lang på Cresent Street, købe friskbagte bagels fra den lokale, hænge ud i Parc La Fontaine, shoppe grøntsager på Jean-Talon Market, se hvaler i Tadoussac, tage med CISA til Boston, lave potluck med dine nye Montreal-venner, klæde dig ud til Halloween, cykle gaderne tynde, se hockey i Bell Center og tusind andre ting. Bare tag af sted. Montreal er en sand perle!

Af Sidsel Hoe (journalist)

De siger, at Montreal er en by for livsnydere, og det passer; jeg brugte min fritid på at drikke (og lave) specialøl, tage på madmarkeder, spise (verdens bedste) bagels med creamcheese på vej hjem fra byen, handle i lækre secondhand-butikker, tage til koncerter, vandre i nationalparkerne et par timers kørsel væk fra byen (i øvrigt ligger NYC kun syv timers bustur væk) – alt sammen med dejlige mennesker fra både Canada og resten af verden. Kunne sagtens have klaret et semester mere…

Det er super nemt at komme i snak med andre udvekslingsstuderende (fx gennem CISA, de internationale studerende), men jeg havde også en god oplevelse med at lære nogle lokale at kende. Nogle gange går der lidt hype i udvekslingsmiljøet (vi skal være sammen hele tiden – og gerne være fulde, men vi danser til technomusik), så det kan være rart med et par lokale venner. Find nogle gode room-mates, begynd til yoga (eller fodbold?) i din fritid, eller tag kontakt til nogle medstuderende på dine kurser (og gør det i starten af semestret – efter halvanden måned er det mærkeligt pludselig at ville være venner med den sidekammerat, du har ignoreret indtil da). Et godt tip er også at finde forskellige Concordia-foreninger på Facebook, fx var jeg med Concordia Outdoor på en weekendtur.

Som udvekslingsstuderende på Concordia University, får man en fantastisk mulighed for at melde sig på lige præcis de fag, man ønsker sig – uden at skulle tænke på at opfylde de rigtige adgangsgivende krav. Og ja – det er en lidt bøvlet proces at melde sig på fagene, man skal maile med forskellige academic advisors, der låser fagene op og giver dig mulighed for at melde dig på de forskellige hold i de forskellige afdelinger (hvis du vil undgå at komme på venteliste til dine foretrukne fag, skal du i gang med det, allerede inden du tager af sted) – men man får næsten altid lov, og hvis man kommer på venteliste skal man bare presse lidt på, så skal det nok lykkedes. Jeg ELSKEDE mine fag, og jeg har lært rigtig meget. Måske lige med undtagelse af mit journalistiske fag, der var hyggeligt, men kun fagligt udfordrende i den forstand, at det hele foregik på et andet sprog. Til gengæld var det rigtig rart med et fag uden alt for mange lektier, da nogle af de andre (mere traditionelle) unifag er enormt læsetunge. Mit absolutte yndlingsfag var Politics of The Middle East. Man skal virkelig gide at gøre en indsats – men så giver professor Belge også alle muligheder for at lære om historik, sammenhænge og nutidige konflikter i Mellemøsten. Jeg lærte også meget af mit fag om US Politics. Du får helt styr på borgerrettighedsbevægelsen, US Constitution, Supreme Court og gældsloftsproblemer. Mit sidste fag var et antropologi-fag, der handlede om Movement and Travel. Et bredt fag, der fokuserede på alt fra flygtninge og migranter til backpackere og charterturister. Fedt at prøve et helt nyt felt af.

Generelt er der flere eksamener og tests, end man oplever herhjemme, og i starten af semestret følte jeg mig indimellem som et børnehavebarn, fordi der hele tiden blev tjekket op på os (hvor mange har læst til i dag? Hvem er til stede osv.), men efterhånden som jeg vænnede mig til det, kom jeg virkelig til at sætte pris på unilivet. Min opfordring er, at bruge denne unikke mulighed til at lære noget om et område, du interesserer dig for – det giver andre perspektiver på både nyhedsbilledet og journalistik generelt. Held og lykke!

Af Ida Lærke Bechtle, TVM

Jeg kan virkelig anbefale at tage til Montreal på udveksling. Byen er fyldt med imødekommende mennesker, kulturelle tilbud og en helt speciel atmosfære, som kun kan beskrives som fantastisk.

Selvom vinteren kan være kold, er sommeren utroligt skøn, og de lokale forstår virkelig at udnytte begge årstider i højeste grad. Somrene er fulde af ture til de mange parker, festivaler, musik og øl på hyggelige verandaer. Vintrene bugner af indendørs hygge, museums- og biografsbesøg samt udendørs aktiviteter med alt fra skøjter og ski til snesko og kælkning.

 

Kulturen er en sjov blanding af engelsk og fransk, som dog på mange måder minder om mentaliteten, der også hersker i Danmark. Folk er utroligt venlige og imødekommende, og det er let at falde i snak med de lokale. Det kan dog anbefales at have en nogenlunde forståelse for fransk, da man ellers kan blive lidt ekskluderet i grupper udelukkende med ”Quebecois”. Det skal dog siges, at jeg taler et minimalt niveau af fransk, og jeg har aldrig haft større problemer med at klare den på engelsk.

 

Concordia University er en af to engelsktalende universiteter i Montreal. Man kan stort set sammensætte fag, som man vil, hvilket giver mulighed for at prøve nye og interessante fag af.

Jeg valgte følgende fag, som jeg tænkte ville være spændende for mig som TV- og Medietilrettelægger: Audio Editing, Photojournalism, Advanced Video Journalism og English-Canadian Cinema. Med undtagelse af det sidstnævnte fag, var de alle praktiske fag, hvilket jeg klart foretrækker – man skal dog være indstillet på, at de kan være mere tidskrævende, eftersom der stort set er opgaver til hvert fag hver uge. Niveauet er ikke super svært, men opgaverne kræver alligevel noget tid, når man næsten har fire afleveringer om ugen. Arbejdsbyrden er dog meget passende, eftersom man ”kun” skal have fire fag (eller hvad der svarer til 30 ECTS), og man har derfor oftest en fridag i løbet af ugen. Det kan især være belejligt, hvis man planlægger sit skema på en måde, så fridagen ligger i forlængelse af weekenden, så man kan tage på ture til Quebec, Toronto eller endda New York City.

 

Jeg er faktisk blevet så glad for Montreal, at jeg har valgt at blive her de første 6 måneder af mit praktikforløb. Så der er ikke andet at sige: Tag afsted, det er en super skøn by, og du vil ikke fortryde det!

 

Tips og tricks hvis du overvejer Concordia University:

• Tag TOEFL-testen i god tid.
• De populære kurser bliver fyldt op hurtigt, så vælg fag så snart du kan!
• Find et værelse i stedet for dyr campus-housing (Mile End kan anbefales).
• Selvom Montreal på mange måder er en billig by, så spar op! Så kan du udnytte alle de fede tilbud der er og også besøge andre steder (transport rundt i Canada er ret dyrt).
• Udnyt den gratis sygesikring som man kan få, når man er dansk statsborger.
• Lad dig ikke afskrække af poutine! Det er måske ikke verdens smukkeste ret, men især når det er koldt, er det altså godt at sætte tænderne i en omgang varm poutine.

Af Joakim Seidler, MPL

 

Mit udenlandseventyr startede lidt mere uorganiseret end som mange andres. Vi var egentlig blevet orienteret om, at der kun var to personer som skulle på udveksling; en til Mexico og en til Montréal. Jeg var dog ikke blandt de valgte personer, og dette betød at sommer 2014 gik med, at jeg langsomt indstillede mig på ikke at skulle nogle steder i mit 4. semester på DMJX.

Dette ændrede sig dog alt sammen en juli morgen, hvor jeg vågnede op til 3 ubesvarede opkald fra et ukendt nummer. Jeg lyttede til min telefonsvarer, hvor Xavier Lepetit gjorde mig opmærksom på, at personen, som var blevet udvalgt til Canada, havde takket nej tak til tilbuddet, og derfor var der en plads åben, hvis jeg da stadig var interesseret. Jeg ringede straks tilbage, dog uden held den første halve time, men fik i sidste ende fat på Xavier, hvor jeg hurtigt fik takket ja til tilbuddet om at tage af sted til Canada og starte uddannelse på  Concordia University allerede den 2. januar 2015. Pludselig gik det meste af semestret i stedet med at planlægge flybillet, bopæl og andre praktiske ting, inden jeg kunne tage af sted blot to dage efter juleaften.

 

Jeg landede i Montreal International Airport, YUL, sent om aftenen den 26. december 2015. Det var endnu ikke lykkedes mig, at finde et permanent sted at bo, men jeg havde dog skaffet en billig seng på et hostel beliggende downtown og ikke mere end en ti minutters gåtur fra min nye midlertidige skole. Jeg kom hurtigt igennem told og security på vej ud gennem lufthavnen, hvor jeg også blev gjort opmærksom på, at modsat hvad internettet beretter, så kræver 6 måneders ophold i Quebec, Canada altså hverken visum, study permit eller noget som helst andet end en printet version af de optagelsespapirer, som skolen et par måneder før gerne skulle have sendt (modtog personligt mit den 13. oktober 2014). Efter en taxatur til mit hostel (downtown til lufthavnen koster 40CAD) blev jeg for første gang overrasket: Det var faktisk en del varmere i vejret end i Danmark. Faktisk var de første par dage varme nok til at rende rundt med åben jakke, og jeg troede, at jeg var blevet snydt af folk som fortalte at Canada var iskoldt, og at der var en tydelig grund til, at det lige netop var Canada, der opfandt Canada Goose jakkerne. De første dage gik hovedsageligt med at orientere mig rundt omkring i byen, og med at lede efter et sted, som jeg kunne bo i de næste 5 måneder. Skolen åbnede ikke før den 2. januar, så i den første uge var jeg totalt på bar bund, hvor det bare handlede om at prøve at finde hoved og hale i en by, som halvt er bygget oven på et bjerg (Mont Royal, der har givet navn til byen).

 

 

 

 

Efter et par dage fandt jeg et opslag på Facebook (absolut her der kommer flest opslag om steder at bo. Følg derfor de forskellige grupper, både franske og engelske, du bliver automatisk inviteret til de fleste, men hold øjnene åbne for andre grupper, som måske ikke er så indlysende ved første øjekast), hvor jeg kunne leje et værelse i en to personers lejlighed til 450CAD om måneden, hvilket er ufatteligt billigt i forhold mange af de andre opslag. Jeg skrev med det samme til personen, som foreslog mig at komme forbi den næste dag, til et såkaldt interview, hvor vi ville have mulighed for at se hinanden ad. Her mødte jeg min roommate, og min bedste ven de følgende 5 måneder, George Moustakis, en canadisk født græker, som selv gik på Concordia, og hvis roommate lige havde rejst hjem til Grækenland. Han fortalte, at der var to-tre andre ansøgere. Vi endte med at snakke så længe, at jeg stadig stod i døren, da den næste ansøger kom forbi. Efter at have fortalt ham, at jeg absolut ingen kendte i Montréal, inviterede George mig til et house-party hos en af hans venner. Det var nok her, at jeg fik etableret mig som den bedste kandidat til værelset, og dagen før nytår kunne jeg flytte ind i min nye lejlighed.

 

Nytårsaften var en kæmpe succes. George havde haft planer om at holde en kæmpe nytårsfest i lejligheden, og da jeg sagde god til den plan, endte vi med at være 30 mennesker i en lejlighed, der på en god dag nok ville kunne holde 15. Med en fest og diverse tømmermænd dagen efter veloverstået var jeg klar til at møde op på Concordia den 2. januar 2015 og indskrive mig i de resterende courses (Ikke alle courses kunne garanteres hjemmefra, og det var derfor vigtigt at møde op hurtigst muligt for ikke at miste fag, man ellers gerne ville have haft). Desværre på grund af fejllæsning fra min side var jeg overbevist om, at jeg ville være nødt til at tage 5 courses for at få nok ECTS point til at kunne bestå semestret. (Et normalt skolesemester i Canada er 4 courses, det er efter at have læst op på det at det gik op for mig, at jeg nok kunne have nøjedes med 4 courses. Tjek op dette inden du tager af sted, da dette vil gøre en kæmpe forskel på, hvor meget tid du kommer til at læse op i sidste ende til alle eksaminerne). Det blev også tydeliggjort, at rigtig meget organisering er nødvendigt på en skole med over 46.000 elever. Man kommer til at stå i kø en del, og de fleste steder er dit navn ligegyldigt, de skal bare have dit studienummer.

 

Men indskrevet til alle mine klasser og med et sted at bo var jeg klar til at begynde. De første par uger gik mest med at gå til alverdens ’Start-Up’ og ’Welcome’ møder, mere end det gik med undervisning. Og alt imens jeg brugte hele dage på kurser med ’How to study as a university student’, nærmede min første time sig langsomt.

 

Inden jeg begynder at fortælle om skolen, og om hvordan det er at studere i Canada, vil jeg gerne fortælle lidt om Montréal som by:

 

Montréal er den absolut mest europæiske by i Nord Amerika, hvis ikke i hele Amerika. Den er det perfekte eksempel på, hvad der ville ske, hvis New York og Paris havde et love-child sammen (det er vist faktisk mere eller mindre det, der er sket). Downtown finder du store skyscrabers og et ton af ensrettede veje, som gør det tæt på umuligt at være first-time-driver i byen. Men hvis man går lidt udenfor den beton fyldte by midte, finder man steder som Le Plateau og Old Port, hvor lave rækkehuse, der på ingen måde ligner hinanden, fylder billedet. Disse steder ligger nogle fantastiske restauranter, og hvis man kan lide at gå ture, er dette rigtig hyggeligt, især om aftenen. Montréal er derudover delt op i små bydele (tænk Nørrebro, Vesterbro etc. men mere opdelt) og især Little Italy, Little Portugal og Chinatown er et besøg værd. Når man først ankommer, får man en masse på råb om, at hvis man vil leve i Quebec, så skal man kunne fransk. Dette er ikke tilfældet! Alle taler engelsk, og alle steder du kommer hen, bliver du mødt af et ”Bonjour-Hi”, hvortil du enten siger ’Bonjour’ (hvis du vil tale fransk) eller ’Hi’ (hvis du vil tale engelsk), og så fortsætter de ellers på det sprog, du har valgt. Alle jeg talte med fortalte om de såkaldte ’Francofiles’, som umiddelbart bliver stiktossede, hvis du ikke taler fransk, men i mine fem måneder mødte jeg ikke eneste, og jeg tror umiddelbart, at det er en tendens, som ligger fortiden til. Generelt vil jeg sige om menneskerne, at grundet deres stærke bånd til Europa, møder man ikke altid samme venlighed, som man måske er vant til i andre Nord Amerikanske storbyer, folk er en meget blandet landhandel, og man ved aldrig, hvilken type man møder, før man står overfor dem. Montreal ligger derudover tæt på en del ski resorts, som jeg benyttede mig af, og på de mest snefyldte dage kan du oven i købet stå på ski/snowboard ned ad Mont Royal.

 

Netop ski og måske endnu mere sne er mit næste fokus område. Jeg fortalte i starten, at jeg blev snydt af det varme vejr, og at jeg kunne gå med åben jakke. Dette ændrede sig desværre hurtigt. Allerede den første uge af 2015 faldt temperaturen meget, og det blev hurtigt klart for mig, at en tykkere jakke var en nødvendighed. Temperaturen ramte -35 grader celsius i løbet af februar, og det er derfor en rigtig god idé med lange underbukser, tyk vinterjakke og vinter støvler (vinter støvlerne er især vigtige, da Montréal er fyldt med stigninger, så hvis du ikke har fodtøjet i orden, kan du altså tage nogle ordentlige røvture). Heldigvis er det en anden kulde end den i Danmark, det bliver aldrig sådan rigtig blæsevejr, og solen er ALTID fremme, så  man bliver ikke ’vinterdeprimeret’ på samme måde. Til gengæld kan det også blive voldsomt varmt, og omkring april var vi oppe på 30 grader plus på de rigtig varme dage. Og så er det altså rigtig varmt! Ingen vind og solen er fremme konstant, shorts og løse T-shirts ’is recommended’.

 

 

 

Som skole er det Nordamerikanske system altså af en helt anden verden. Du får i sidste ende en samlet karakter, som er en sammensmeltning af: Din aktivitet i timerne, din mid-term, din final exam og eventuelle fremlæggelser og opgaver i løbet af semestret. Disse aspekter bliver alle tildelt forskellige procentsatser alt efter, hvor vigtigt din professor bedømmelse er, så  kan der gå ren videnskab i, hvilke opgaver det kan betale sig at lave, og hvilke man kan springe over, hvis man er presset. Derudover fokuserer systemet mere på udenadslæren fremfor unikke synspunkter og et udfordrende syn på teorier. Dette er de direkte modsatte af, hvad vi laver på Medieproduktion og Ledelses linjen på DMJX, hvor skriftlige prøver med noter og bøger eller mundtlige prøver er i hovedsæde, og det kan derfor kræve en del omvending at studere på  Concordia. Mit sværeste tilvænningspunkt var klart, at skolen ikke fokuserede så meget på erhvervslivet men mere på teori. Hvilket går meget i modsætning med hvad vi laver på DMJX. Jeg fik da også  at vide, at én af mine eksaminer blev til et F, selvom at jeg egentlig havde svaret rigtigt på  det meste; jeg havde bare ikke fundet frem til svarene på den rigtige måde (lidt à la færdighedsregning i matematik). (COMM 210 – Contemporary Business Thinking hold jer langt væk fra dette fag om muligt!)

 

Heldigvis havde jeg også positive oplevelser med professorer, der var ekstremt motiverende og havde tydelige kvaliteter, der gav én lyst til at lytte til dem. Især min kommunikationsprofessor (COMM 212 – Business Communication) var en sand fornøjelse at lytte til. Men også min juraprofessor (IBUS 493 – International Business Law) forstod, at det sagtens kan være medrivende at undervise, også  selvom man underviser i et tungt emne, som jura ofte kan være. Det var desværre bare alt for tungt at læse op til de mange eksaminer (efter at have talt sammen kan jeg konstatere, at jeg har haft 14 eksaminer på de 4 måneder, der var undervisning.) Især min World Business professor (IBUS 462 – Environment World Business) er et glimrende eksempel på dette. Han var en super interessant underviser, der havde et specielt talent for at finde eksempler fra den virkelige verden, men da eksaminerne blev lavet af nogle andre end ham, endte det med, at alle eksaminerne i faget handlede om helt andre ting, end det vi var blevet undervist i. Mit sidste fag (IBUS 465 – International Marketing Management) var endnu et af ’cookie cutter’ fagene, og professoren og jeg var absolut uenige om en del ting, dette fag ville jeg nok undgå, hvis jeg kunne vælge om.

 

 

 

 

 

 

Selvom alt dette nok lyder temmelig negativt, vil jeg stadig mene, at mit udenlandsophold som exchange student i Canada har været en af de mest givende, lærende og indholdsrige tider i mit liv. Jeg er på intet tidspunkt været i tvivl om, hvorvidt det var det rette at gøre, og jeg har lært mere på denne rejse, end jeg nogen sinde ville kunne lære andre steder! Bare fordi det har været krævende og decideret svært, betyder det ikke, at jeg har fortrudt, faktisk tværtimod! Jeg vil anbefale alle, der får muligheden, at takke ja og at komme af sted. Jeg er vokset som studerende, men endnu vigtigere, jeg er vokset som menneske.

 

”Hvad har jeg glemt?” – Nogle småting, som er værd at tage med, men som ikke lige passede ind nogle steder:

 

1. Tilmeld dig mindst én John Molson School of Business(JMSB) class

Hvis du tilmelder dig mindst et fag, som undervises på det fakultet der hedder John Molson School of Business (check på hjemmesiden, den har en fin funktion, hvor du kan se, hvilke fakulteter, der underviser i hvad) bliver du automatisk en del af John Molson School of Business, dette betyder to meget essentielle ting:

• For det første ligger deres campus i hjertet af downtown (hvorimod resten af skolen ligger godt 45 minutter fra downtown), hvilket betyder, at når du skal melde dig ind, behøver du ikke at befærde dig langt væk fra det, du i forvejen kender. Derudover er denne del af campus den absolut nyeste, og lokalerne og læseområderne er spritnye i modsætning til resten af skolen, der godt kunne trænge til en overhaling.
• For det andet har JMSB et ekstremt godt ry. Dette betyder , at hvis du er elev på  JMSB, lyder det bedre end elev på Concordia University. Blandt andet et krav om en GPA på  over 2,55 er grunden til at JMSB udadtil er kendt som en af de bedste institutioner for Business Schools i landet. (Husk at i Nordamerika går de meget op i, hvad din skole hedder.)

2. Det kan godt betale sig at søge en lille smule væk fra midten af downtown. Selv boede jeg små ti minutters gang fra skolen, ved siden af Le Hospital Generele, som ligger oppe på Mont Royal og derfor kræver en mindre bjergbestigning (så slemt var det måske ikke, men efter at gøre det hver dag med en tung taske…). Dette betød, at lejen var billigere sammenlignet med lejligheder, der ligger på et mere fladt niveau.

 

 

 

 

 

3. Alle beboere i Montreal er fra et andet sted end Canada. Du er ikke speciel. Dette er meget anderledes fra stort set alle andre uddannelsessteder, du kan tage til. Canada og især Quebec er et tilflytterland. Her bor ikke særligt mange native canadians (whatever that is) og du kommer helt sikkert ikke til at være den eneste, der kommer fra et andet land og er flyttet langt væk fra far og mor. Dette betyder til gengæld også, at Montréal føles ekstremt ung, at gå rundt i, da det er en universitetsby fyldt med unge mennesker, der bare gerne vil have det sjovt.

 

 

Til sidst vil jeg beskrive de forskellige fritidsaktiviteter, som jeg har været en del af under mit ophold i Montréal. Dette er ment som en inspirationskilde til aktiviteter, som man kan tage sig til som udvekslings student

 

1. Meld dig ind i den internationale klub.

De fleste universiteter i Nordamerika består af tonsvis af forskellige klubber, og chancen for at dit land har en organisation på skolen er temmelig stor. Concordia har dog ikke en ’Danish Student Associations Club’, men dette bør ikke stoppe dig fra at melde dig ind i den overordnede internationale organisation; IEAC Concordia. Jeg blev medlem af lidt af en omvej, da min roommate George er Vice President for ’Hellenic Student Assocuations Club’, den græske klub, og igennem ham blev jeg altså medlem af IEAC, hvor jeg mødte utrolig mange flinke mennesker fra overalt i verden, fra Sydamerika til Kina, ja, selv en enkelt svensker.

2. Meld dig ind i en af de mange sportsklubber

Montréal er fyldt med folk, der går op i alle mulige mærkelige sportsgrene. Da byen har et meget europæisk islæt, er alt fra soccer til lacrosse mere end velkomment, og det dyrkes især i sportsklubber, som også eksisterer under Concordia. Personligt spillede jeg fodbold på det græske hold, hvor vi blandt andet vandt pokalen og kom på tredje pladsen i ligaen. Grunden til, at jeg nævner dette, er fordi, at jeg er overbevist om, at det sammenhold man får ved at være medlem af en sportsklub, er et af de absolut største sammenhold, man kan få. Hvis ingen af de amerikanske sportsgrene interesserer dig, og hvis du ikke bryder dig om fodbold, så meld dig ind i skiklubben, de arrangerer ture ca. hver anden weekend, og man kan spare en del penge på  at rejse i større grupper.

 

 

 

 

 

 

 

3. Spis på Kazu!

En af de absolut bedste restauranter i Montréal, hvor der serveres japansk mad, som for en gangs skyld ikke er sushi. Det er ikke helt billigt, og man kommer temmelig sikkert til at stå i kø i en 15 minutter, inden man kan komme ind, men det er absolut ventetiden værd. Tuna and Salmon Rice Bowl er i top klasse, men også deres shrimp burger og beef rib er fantastiske.

4. Prøv noget sushi

Montréal er fyldt med japansk inspireret mad lavet af ægte japanere, der er tilflyttet landet for at give dig den bedste madoplevelse, du kan få. Den canadiske laks blandet med japansk sushi er et vidunderbarn, som skal prøves. De fleste steder på St. Catherine (hovedvejen) kan man finde all-you-can-eat for 20CAD, og det er altså værd at prøve, da det både er billigt men også  kvalitet. Man skal forberede sig på en  halvdårlig service, da dette åbenbart ikke er i hovedsæde hos de fleste restauranter. Jeg anbefaler blandt andet Sushi St. Catherine, men der er masser af muligheder.

5. Skitur

Personligt tog jeg på skitur to gange. Begge gange til Owl’s Head, hvor det kun koster 20CAD tirsdag og onsdag! Det er totalt fede steder, der minder om en mærkelig blanding mellem Østrigsk skibakke og Sveriges skikultur. Absolut det hele værd, og hvis man er til mere end jeg var, kan det sagtens betale sig at købe ski eller snowboard og køre på sit eget. Det er absolut muligt at finde billige snowboards i en af de mange second hand shops.

6. Second hand shopping

”What, what, what, what, what, what, what, what.” Macklemore sang om det, og der er ingen tvivl om, at thrift shopping er blevet kæmpe stort i USA og Canada, derfor kan man altså sagtens have nogle rigtig sjove shopping ture rundt omkring i byens adskillige second hand butikker. De er meget større, end hvad vi er vant til i Danmark, og derfor er chancen for at finde guld altså også  en del større. Et snowboard til 20CAD, en London Fog trenchcoat til 15CAD eller et komfur til 30CAD. Mulighederne er der i hvert fald, og personligt fandt jeg da nogle meget interessante genstande til en slik af, hvad de koster andetsteds. (At jeg ikke købte trenchcoaten gør stadig ondt i min sjæl.)

 

 

Af Mathias Wissing Christensen (journalist)

Jeg tror egentlig aldrig, jeg selv tog beslutningen om, at jeg ville på udveksling. Det har altid ligget latent i min selvopfattelse – jeg har gået på efterskole og er en frisk fyr og alt det der, selvfølgelig skulle jeg på udveksling. Alligevel blev det en meget anderledes oplevelse end forventet. I og for sig tror jeg ikke, Montréal som sådan var udslagsgivende. Jeg tror, at oplevelsen af frihed, udvidet tankevirksomhed og dybde udspringer af selve miljøskiftet i højere grad end selve byen. Dermed ikke sagt, at Montréal ikke var en glimrende ramme for udfoldelsen, for det var den. Og det kan du læse om lige her, din nysgerrige lille eventyrer.

Jeg tog delvist af sted for at forbedre mit franske. Det blev det ikke. Ikke rigtigt, i hvert fald. Jeg tror godt, det kan lade sig gøre med en målrettet indsats, men du skal selv være opmærksom og insisterende på at tale fransk, hvilket godt kan være trættende med en eksamensopgave hængende over hovedet eller tømmermænd bankende inde i det. Derudover skal du være forberedt på, at man i Montréal ikke taler fransk, men quebecois, hvilket er en amerikaniseret version (det franske ”oui” er for eksempel mere ”wah”). Jeg supplerede den daglige indlæring fra skilte, navne og hverdagskommunikation med online-programmet Duolingo, hvilket faktisk fungerede udmærket, om ikke andet, så som en underholdende og samtidig lærende app på din smartphone i den daglige commute fra lejlighed til universitet.

Skolen var ganske udmærket, selvom universiteterne McGill og UQAM begge er både større og mere prestigiøse. Concordia skulle så vidt vides være fordelagtig når det kommer til kommunikation og business, men for en humaniora- og samfundsvidenskabelig studerende som jeg selv var det selvsagt ikke meget værd. Anyways, for en udvekslingsstuderende var niveauet på Concordia University meget afhængigt af departement og underviser. Et fag var nærmest legetime (ENGLISH – CREATIVE PROCESS), et andet var højakademisk (SOCIOLOGY THROUGH FILM). Gennemgående følte jeg dog, at man blev karakterbedømt mildere, end materialet lagde op til. Om dette var fordi jeg var udvekslingsstuderende eller om det var et biprodukt kursets øvrige deltageres niveau skal jeg ikke kunne sige – men jeg fik bedre karakterer på Concordia end jeg gjorde på både DMJX og AU. I bund og grund tror jeg egentlig bare, at du skal gøre alt, hvad du kan, for at læse fag, som oprigtigt interesserer dig – så bliver din indlæring derefter. Mit klare yndlingsfag var ENGLISH MODERN FICTION, hvor vi havde 10 bøger fra 1. verdenskrig til 1960’erne på pensum. Undervisningen bestod i at spotte temaer, motiver, sproglige finurligheder og teknisk formåen i romanen, mens lektierne var udover at læse romaner at analysere romanens passager. Mit sidste og måske værste fag var et aftenfag ved navn SOCIOLOGY IN CYBERSPACE, hvilket sikkert var nogenlunde interessant, hvis man interesserer sig for den slags.

Når semesteret begynder har du 14 dage til at vælge endelige fag. Dette betyder, at du har lidt tid til at browse forskellige hold, hvilket var rigtig godt for mig (jeg endte med at skifte to af mine forhåndsbestemte fag ud). Dog skal du være opmærksom på, at det kan være svært at komme ind på fagene, da studerende indskrevet på de forskellige retningslinier har førsteret. Derfor er det selvfølgelig lettest, hvis du har bestemt dig på forhånd. Derudover skal du være standhaftig i din ansøgning til fagene. Jeg endte med at komme ind på Modern Fiction, selvom mine TOEFL-resultater faktisk var for lave, men til gengæld talte jeg med professoren og departementslederen og var meget påståelig.

Jeg valgte ikke at deltage i universitetets udvekslingsarrangementer, da mine medstuderende som oftest var 3-4 år yngre end jeg selv, og fordi vi simpelthen talte forbi hinanden. I stedet valgte jeg at flytte ind hos nogle andre udlændinge, der boede i Montréal i forvejen, så på den måde fik jeg også en slags kulturel kapital med hjem, udover naturligvis den uundgåelige bieffekt af at bo i udlandet. Jeg kan hjælpe dig så meget som til at sige, at du vil bo i øvre Plateau (så tæt på Mont Royal St. som muligt) Mile End eller Little Italy (omkring Beaubien). Vær opmærksom på, at vand og varme i perioder kan være ligeså dyrt i tillæg som selve huslejen, så det er en god idé lige at spørge om dette på forhånd. Sørg for at vælge roomies, der ikke virker alt for påtrængende – du risikerer, at de er røvirriterende (specielt hvis dit værelse ligger helt ud til køkken-alrummet og dine roomies har insomnia og alligevel køber en kaffemaskine der larmer mere end metrobyggeriet, og den kaffemaskine skal selvfølgelig bruges på alle tider af døgnet til at opveje deres marihuana-rus).

DMJX og Concordia havde i starten af mit ophold store problemer med at oversætte credits til ECTS, hvilket var en gigantisk hovedpine for mig, der tvang mig ud i at tage 5 i stedet for 4 fag á 3 credits, hvilket var ALT for meget – jeg lavede praktisk talt ikke andet end at læse. Efter måneder med mails frem og tilbage indeholdende primært ikke-svar fra uddannelsesadministrationens side fik vi dog lov til at droppe det 5. fag, hvilket var decideret afgørende for mit ophold. Jeg opfordrer dig derfor til at tjekke op på reglerne om dette, før du tager af sted – selvom jeg tror, at skolen nedjusterede kravene til 4 fag permanent.

Afslutningsvis kan jeg berette, at du skal drikke din kaffe på Kitsuné på Prince Arthur, Pikolo Espresso på Parc eller Myriade lige ved Concordia. Den er langt billigere og samtidig bedre end i Danmark, og generelt er der tradition for god kaffe. Det er heller ikke alt for dyrt at spise ude, og du kan få et hæderligt, billigt måltid mad på Else’s på Roy eller Patata Patati på St. Laurent – eller et virkelig lækkert måltid på Chez Simone på Parc, L’Express på St. Denis eller masser af steder i Mile End.

Af Nanna Apergis.

Jeg har set verdens flotteste solopgang, mens en pukkelhval legede så tæt på kysten, at jeg kunne høre den trække vejret. Jeg har oplevet et temperaturspænd på 70 grader, set udendørs film mellem stjerner og skyskrabere, fodret egern på min altan, og jeg har spist pomfritter med ost og sovs så mange gange, at jeg skammer mig en lille smule. Montreal er fyldt med oplevelser og mærkelige fænomener, og den største udfordring er egentlig at nå så mange af dem som muligt.

Man skal selvfølgelig også gå i skole, og på Concordia University er man bare en af flere tusinde udvekslingsstuderende, der læser på universitetet hvert eneste semester. Derfor skulle man tro, at de havde styr på procedurerne. Det har de ikke. Så kom i god tid før semesterstart og vær forberedt på at bruge en hel del tid på at skaffe din sygesikring, dit studiekort og tilladelser til at tilmelde dig de fag, du gerne vil have.

Mit eneste journalistiske fag var Copy-Editing and Layout, som jeg kan anbefale til alle, der godt kan lide grammatik, men ikke kan lide at lave lektier. Man bliver virkelig god til skriftlig engelsk, hvilket kan bruges i de andre fag, når der skal afleveres opgaver.

Derudover havde jeg et sociologifag, Quebec Society, og et historiefag, Film in History. Undervisningen i Quebec Society består mest af en gennemgang af powerpoints, og hvis man har læst pensum, er der ikke meget nyt. Men jeg er glad for at have haft faget, for det var en god måde at lære om Montreal’s historie på, og så får man et rigtig godt indblik i hele den engelsk-franske konflikt og kultur. Det gør det også meget sjovere at tage til Quebec City og at møde canadierne, for begge dele bekræfter, altså uden at vide det, alt det, du lærer i undervisningen.

Om Film in History har jeg kun en ting at sige: Hold dig langt væk! Læreren var helt absurd dårligt forberedt, filmene var uforståelige, og halvdelen af holdet holdt simpelthen op med at dukke op til timerne, fordi udbyttet var så elendigt.

Concordia har masser af gode tilbud. For eksempel Cinema Politica, der hver uge viser dokumentarfilm fra hele verden, og People’s Potato, der serverer gratis vegetarfrokost på toppen af universitetets hovedbygning.

Universitetet har også en forening for de internationale studerende. Den hedder CISA, og hvis du er typen, der aldrig kom på ferie til Sunny Beach, men stadig drømmer om en tur, så kan du og CISA blive de allerbedste venner. Sammen kan I tage på udflugter og til fester fyldt med røgmaskiner, DJ’s der synger med på alle Rihanna’s største hits, spande med alkohol, bræk på toiletterne og lumre scorereplikker. Jeg satsede mere på canadierne, der er verdens sødeste og mest hjælpsomme mennesker, og på de udlændinge, der har boet i byen i et par år. Det er dem, der kender alle Montreals hyggelige steder. For eksempel Casa del Popolo, der har billige øl og bløde sofaer, Parc la Fontaine, hvor du kan se træerne skifte farve, og Le Depanneur Café, hvor du kan skrive dine opgaver, mens Montreal’s upcoming musikere giver intimkoncert. Der er nye festivaller hele tiden, og hvis man ikke synes, man har råd til at tage i Centre Bell og se hockey hver eneste gang, les Canadiens spiller på hjemmebane, så kan man sætte sig på en af de mange sportscafeer (prøv Bruno Sportsbar i Little Italy) og heppe på Lars Eller sammen med resten af byen.

Derudover ligger Montreal rigtig godt i forhold til andre storbyer. New York og Toronto er kun en bustur væk, og jeg vil helt sikkert anbefale, at man kombinerer et besøg i Quebec City med en tur til Tadoussac, der lever op til alt, hvad man forbinder med canadisk natur og også byder på en hval eller to.

Kort sagt er Montreal helt fantastisk, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage. Så tag af sted! Jeg misunder dig allerede.

Tag til Montréal!

– Men ikke om vinteren

Af Christoffer Bagge

Montréal bliver i Politikens “Turen går til” beskrevet som: “Canadas livligste, frækkeste og mest farverige storby” og hvis du tilføjer isnende kold, så er det meget rammende.  Med frygt for at det her skal blive en stor vejrudsigt, så vil jeg alligevel starte med at vende vejret. For det betyder virkelig meget i Canada.

I mit snart 26-årige lange liv har jeg aldrig frosset så meget, haft så mange lag tøj på og hadet sne så meget, som jeg endte med at gøre i løbet af mit semester i Canada. Jeg har oplevet mit fesne hipster-overskæg fryse til is i de fem minutter, det tog at gå til bussen, fordi det var minus 40 grader. Det er koldt. Indtil april var der ikke skyggen af græs på grund af de enorme mængder sne, der blev ved med at falde. Vejret betyder meget, og Montréal er to vidt forskellige byer om sommeren og vinteren.

Jeg har dog aldrig fortrudt, at jeg valgte Canada og Montréal. Selvom det var vinter og koldt, mens jeg var der. (Jeg havde dog foretrukket at have været der i løbet af efterårssemesteret. KLAR ANBEFALING)

Byen er meget charmerende med mange spændende caféer, spillesteder, gode muligheder for sportsoplevelser og tiltrækker nogle af de allerstørste artister i løbet af året. Kulturlivet er i orden og atmosfæren er fantastisk. Samtidig har jeg aldrig været i en storby, hvor jeg følte mig så tryg og hjemme. Især om foråret og sommeren strømmer byens unge ud på gaden, hænger ud på de mange caféer, og der er så meget liv, at du snildt kan få en dag til at med bare at gå rundt og opleve. (Noget jeg ellers aldrig selv har dyrket).

Concordia University og indholdet her er mere so-so. Du vil højst sandsynligt opleve:

• At du er en af de ældste
• At flere af de journalistiske fag er lidt under niveauet på DMJX
• Og at der ikke sker så meget socialt (Det vender jeg tilbage til senere).

Jeg valgte flere ikke-journalistiske fag, og det var jeg meget glad for. I de fag følte jeg mig udfordret og jeg lærte en masse om canadisk kultur og historie, hvilket jeg gerne ville.  Det journalistiske fag jeg havde hed, direkte oversat, “Kritisk tilgang til journalistik” og det var jeg meget glad for. Forestil dig at den teori, du får på begyndelsen af 7.sem, bliver sat ind i en kontekst, der rent faktisk giver mening. Det var jeg personligt glad for.

Tilbage til det sociale i Canada. Som nævnt tidligere havde Thomas, Karen Sofie (de to andre DJMX-studerende på Concordia) og jeg, ikke så meget med de andre internationale studerende at gøre. Det var mest af alt et resultat af, at vi ikke kom med på “CISA-pubcrawl” i starten af semesteret. Det skete dels fordi, at vi havde været ude dagen før og ikke kunne komme op, og så fordi, at de løb tør for billetter til pubcrawlen! Samtidig efterlod rusvært-organisationen CISA et indtryk af, at de ikke havde styr på en skid. Det blev derfor et kort og enkeltstående møde. Et godt råd, hvis du gerne vil være en del af de internationale studerende – stå op og kom med på pubcrawl.

Heldigvis er folk i Montréal meget åbne, og vi fik flere lokale venner, som vi mødte rundt om i byen i forbindelse med byture, så frygt ikke – i Montréal vil du aldrig føle dig alene.

Så skal du tage afsted til Montréal – Ja.

Skal du gøre det om vinteren – Nej.
Ville jeg nogensinde tilbage igen – Ja, ja, ja.

Poutine og permafrost

Gode, nye venskaber var den helt store grund til, at jeg overlevede fem måneder med -20 grader, uendelige snemasser og alt for mange skoleopgaver.

Af Karen Sofie Egebo

Jeg kan ligeså godt sige det med det samme. Overvej lige, om du er til meterhøj sne og kæmpestøvler på i byen, og til ikke at kunne gå en tur på mere end fem minutter, fordi dine lår fryser til is. Hvis ja, så tag endelig til Montreal på vintersemestret. Ellers ville jeg nok vente til efteråret. For ja, Montreal er absurd kold om vinteren. Vi nåede ned på -40 som det mest ekstreme, og på et tidspunkt syntes vi, det var ’varmt’, når der ’kun’ var -15… På den anden side har det været interessant at opleve, om end jeg til sidst ikke kunne tåle synet af sne. Især ikke i slutningen af april…

Når det er sagt, har mine måneder i Montreal været vidunderlige. Ikke så meget på grund af skolen eller byen, men fordi jeg har lært nogle gode mennesker at kende. Både andre danskere – vi endte ironisk nok med at være en temmelig sammentømret danskerklub, som kendte hinanden på kryds og tværs – nordmænd, franskmænd og indfødte canadiere. Især sidstnævnte viste sig at være et godt bekendtskab; en nat på bar resulterede i to nye venner, som var ivrige efter at vise os Québec og tog os med til Québec City og på sugar shack dybt ude i skovene.

Det var altså ikke på skolen, jeg hentede nye venner. Som 25-årig er der et par år ned til dine medstuderende, og der er en mærkbar forskel på canadierne og os; selvom de næsten har overstået fire år på universitetet, bor en del stadig hjemme. Undervisningen er også på et andet niveau: Canadierne har ikke været i praktik, og jeg blev overrasket over, at mange – selv på fjerde år – blev ængstelige over at blive kastet ud i interviewopgaver.

Jeg havde valgt tre skrivefag (Magazine Writing, Feature Writing og Literary Journalism) og et filmfag (Late Silent Film), og jeg havde nok valgt anderledes, hvis jeg havde tænkt mig om – tre skrivefag betyder nemlig rigtig mange afleveringer, og jeg druknede totalt. Selvom der hverken var arbejdsrapporter eller store krav, var det hårdt at skulle producere så meget, når der også var læsning og et vigtigt socialliv. Dog var lærerne rigtig søde, hjælpsomme og inspirerende, og opgaverne var sjove. Mit filmfag var interessant, og det var skønt at kunne læne sig tilbage i røde biografsæder hver mandag og se stumfilm. Det ville jeg gerne have haft tid til at nyde meget mere, og jeg kan virkelig anbefale at tage et udvekslingsophold som en mulighed for at prøve nogle helt andre fag af end journalistik.

Inden afrejsen panikkede jeg en del over sprogtest, CAQ, fagvalg og sundhedsforsikring. Der er dog ingen grund til bekymring. Sprogtesten var nemt overstået, CAQ’en kan du godt spare, for den er der ikke brug for (selvom skolen siger det), og sundhedsforsikringen er dækket af dit sygesikringskort. Fagvalget var dog besværligt. Et godt tip er at alliere dig med vejlederen på dit fakultet, for det er hende, der skal åbne op for dine fag, så du kan få dem. Jeg var for sent ude i forhold til skolens deadline, men fik alligevel præcis, hvad jeg ønskede. Bare vær vedholdende og tag eventuelt ud og snak med vejlederen, når du ankommer, så kan hun nemt hjælpe dig.

Og så er der byen. Da jeg har boet i Berlin og helt uforbeholdent elsker byen, var jeg meget begejstret over, at mange sagde, at Montreal er Nordamerikas Berlin. Ja, Montreal er også lidt fattigsexet og bohèmeagtig med mange musikere, kunstnere og kreative sjæle – men Montreal mangler i dén grad Berlins vildskab. Barerne lukker tidligt (kl. 03), og især om vinteren får man fornemmelsen af, at montrealerne er gået i hi. Det var i hvert fald altid danskerne, der stod tilbage og ikke var noget nær trætte, når lyset blev tændt på diskotekerne. Til gengæld blomstrer byen væsentligt op, når det bliver varmt, og mange af de vinterlukkede, fede barer åbner – især dem, som måske har givet Montreal sin Berlin-sammenligning.

Jeg boede i området Mile-End, som er hipsterområdet med gode caféer og sorte barer, vintagebutikker, pladeforretninger og boghandlere, som holder digtoplæsninger. Min gade var midt i det ortodokse jødiske område, og det gav en virkelig fed fornemmelse af at være langt væk hjemmefra og få indblik i en anden kultur. Det kan varmt anbefales!

Nord for ’the tracks’, altså nord for Mile-End i området omkring Jean-Talon, er der en del gamle industribygninger, hvor de kreative stille og roligt er ved at rykke ind. Det er her, de hemmelige barer ligger, hvor man skal være heldig at vide, hvornår der er illegal fest, og det er både billigt og en mulighed for at bo et unikt sted.

Så er der Plateau, som er der, hvor franskmændene (altså dem fra Frankrig) bor. Her har gentrifikationen haft sit indtog, men der er stadig mange gode steder. Ellers er Montreal en by, hvor man som regel kun opholder sig i få områder; Mile-End, Plateau og Downtown, når man skal i skole. Resten af den relativt store by er kedelige beboelsesområder, og det kan godt virke meget småt, endda mere småt end København. Men derfor er der mulighed for at udforske nogle områder, hvor der sjældent kommer turister; f.eks. øens vestside, hvor de fleste anglofone bor. Tag bussen ud engang (dit metrokort virker alligevel til et kæmpe område) og kig dig omkring.

Et udvekslingsophold i Montreal er også en rigtig god mulighed for at tage på nogle andre ture. Vi var i Québec City og New York, og Boston, Toronto og Ottawa er også indenfor overskuelig rækkevidde.

Alt i alt; Montreal mangler måske lidt fandenivoldskhed, og jeg endte med at blive lidt træt af alt det franske, men jeg ville bestemt ikke have været foruden mine fem måneder med permafrost og gode venskaber. Så tag endelig afsted, hvis du vil fordybe dig i en by, hvor der både er kreativ stemning og frankofon charme, hvor ishockey er religion, man står i høflig kø til bussen, og hvor kaffen er billig, men ostemadden meget dyr.

PS. Prøv poutine, når du er på vej hjem fra byen; Montreals ’nationalret’ består af pomfritter, brun sovs og frisk mozzarella-agtig ost, der knirker mellem tænderne. Snasket, men interessant…

Af Mathias Hagemann-Nielsen

Jeg forbandt Canada med gode ting, inden jeg drog mod Concordia University i Montreal. ”The Great White North” betyder blandt andet Neil Young, Arcade Fire, pomfritter med ost og brun sovs, ishockey, snevejr og et velfungerende velfærdssystem, der har gjort USA’s nabo til et yndet mobbeoffer i tv-serien South Park.

Udover Poutine, som fritterne med sovs kaldes, og lidt sne, oplevede jeg dog ingen af delene i fuldt flor under mit ophold i den fransktalende millionby. Da Neil Young spillede var jeg i Toronto, Arcade Fire optrådte under pseudonym, NHL havde lock-outet hockeyspillerne og jeg kom ikke til skade eller blev syg, i de fire måneder jeg var studerende i Montreal.

Men det betyder ikke, at det ikke var et glimrende ophold. Montreal byder på alt inden fra indiemusik, skovhuggerkultur og stram denim til amerikansk douchebag sport, hængerøv i bukserne og Fred Durst look-a-likes . Der er altså noget for enhver smag.

For at blive fuldtidsstuderende på Concordia og dermed få et flot studiekort og gratis sygesikring, skal man være registeret for mindst fire fag. Det var pinefuld affære, der krævede, at man mødte om til en del timer de første 14 dage, hvor man har mulighed for at til- og framelde sig de forskellige. Men det betaler sig i sidste ende, for så får du noget, du kan være næsten sikker på, interesserer dig.

Jeg havde to journalistiske fag. Det ene var videnskabsjournalistik med biologen David Secko. Et helt vildt menneske, der er meget engageret i sit fag, og som bare virker glad over, at nogen møder om til hans timer. Ham lærte jeg en del om videnskabens verden om, men intet nyt om journalistik.

Turning points in the History of Journalism var det andet fag. Jeg tænkte: Jeg kan godt lide historie, og journalistik er også okay, så det bliver lige mig. Men underviseren havde ikke styr på noget, og faget var kedeligt tilrettelagt. Det blev nogle lange mandag morgener.

Derudover havde jeg et sociologifag og et samfundsvidenskabeligt fag. Begge var okay. Det var som at gå på et universitet, hvor man havde forelæsninger. Det fungerer over middel, når underviserne er gode. Og det var de heldigvis i de to fag, jeg havde.

Når man ikke er i skole er der rig mulighed for at drikke sig meningsløs med en form for rusværtforening kaldet CISA. De arrangerer et hav af ture, fester og pubcrawls med alt hvad der hører sig til af drikkelege og diskoteker fyldt med bræk. Mange af de internationale studerende er nemlig forholdsvis unge, og det er første gang de prøver at bo alene og drikke sig fulde hver weekend. De elsker det, og det gjorde jeg også engang.  Som 24-årig dansk provinsidiot har jeg prøvet det sjov og styrede derfor let og elegant udenom de fleste arrangementer. Der var dog et par grillfester i starten af semesteret, der bød på gratis mad, billige øl og en masse snakke om, hvor folk kom fra, hvor længe de havde været der etc. Altså det vi på dansk kalder hygge, hehe.

Men ellers lærte jeg de fleste mennesker at kende gennem timerne, ture i parken og på værtshus. Men for at komme lidt væk fra Concordia og livet omkring universitetet, begyndte  jeg at spille cricket på Pirates Of The St. Lawrnece. Jeg har slået mine folde i Holstbero Cricket Club, da jeg var yngre, og det var oplagt at genoptage min visne karriere igen. Det var en god måde at lære folk at kende på, der var over 21.

Hvis man har mulighed for det, så gælder det om at bosætte sig på La Plateau eller Mile-end. Begge er rare og hyggelige områder med cafeer, barer, restauranter, spillesteder og genbrugsbutikker i et væk.

Her ligger der desuden lidt tvivlsomme data om mit ophold og en længere køretur. www.mattogmickey.tumblr.com

Hehe,

Mathias Hagemann-Nielsen

Af Kristian Fredslund Andersen

Jeg søgte slet ikke om at komme på udveksling i Montreal i første omgang. Men nøj, hvor er jeg glad for, at jeg endte netop der… Et ophold, jeg aldrig vil glemme og som gik alt for stærkt. Ville ønske, at det havde varet et semester mere.

Det er dog ikke så meget den faglige del, der gjorde at opholdet i Montreal var en succes. For der var det en blandet oplevelse. Men udenfor skolen var det fantastisk.

Hvis vi starter med det faglige, så havde jeg jo fire fag. Det skal man have for at blive registreret som fuldtidsstuderende og dermed få Quebec-sygesikring. At man så vist nok kun behøver at bestå tre af fagene er en helt anden sag.

Jeg fuldførte alle fire fag med tilfredsstillende karakterer, til trods for at min arbejdsindsats i alle fagene ikke var koloenorm.

De fire fag var:

Video Journalism. Et fint fag, hvis man ikke har haft meget tv inden udveksling. Jeg havde god tv-ballast inden, så udfordringen bestod først og fremmest i at begå sig journalistisk på engelsk og at lave historier fra et sted, hvor du ikke har meget baggrundsviden. Undervisen Jacques Grenier var en dygtig og sjov én af slagsen, men kørte til tider lidt for meget på autopilot. Kan dog anbefale klassen, da den også sørger for, at du får interaktion med canadiske journaliststuderende, da man skal arbejde i hold á fire personer.

Opgaverne består i journalistiske tv-indslag af forskellig sværhedsgrad og varighed samt skriveøvelser. Forholdsvist nemt at få en god karakter.

Copy-Editing og Layout. Hyggeligt lille fag, der lærte mig en del om canadisk/engelsk grammatik. Faget er perfekt, hvis man godt kan lide at læse korrektur og ser sig selv som redaktionssekretær i fremtiden. Lidt triviel undervisning til tider, men til gengæld ikke så omfattende rent lektiemæssigt. Layoutdelen fylder de sidste par uger, hvor man får kendskab til, hvordan man skal layoute en avisside. Et fint lille fag, der har gjort mig mere selvsikker på, at jeg kan begå mig professionelt på engelsk i fremtiden.

Mass Communication. Jeg vil ikke skrive meget om dette fag, da jeg mildest talt ikke var begejstret for det. Oplægget til faget lød spændende, men det var godt nok kedeligt. Uinspirerende auditorieundervisning fra en phd-studerende underviser. Flink og lun fyr, men undervisningen var ikke særlig spændende. Den bestod af, at man skulle læse et eller flere kapitler, som han så gennemgik på klassen efterfølgende. Der var ikke rigtig en rød tråd igennem forløbet, og jeg mistede hurtigt interessen. Karakteren baseres på deltagelse i timerne, to Media Journals, en gruppefremlæggelse samt en Take Home Exam.

Sociology of Sport. Interessant emne. Interessant læsning. Kedelig undervisning. Nordamerikansk fag, når det er bedst med en underviser, der opsummerer læsningen til dagen samt supplerer med ekstra materiale. Ikke meget interaktivitet, men hvis man er sportsinteresseret, er der meget spændende læsning i det. Karakter gives ud fra en midterm, en kritisk boganmeldelse samt en eksamen til slut (multiple choice).

Jeg er utrolig glad for, at jeg fik muligheden for at komme udenlands. Ville sågar ønske, at det var muligt at få et semester mere derovre. Jeg lærte en masse om mig selv ved at være så langt væk hjemmefra. Kulturelt kan man næsten ikke finde et meget mere spændende sted end Montreal med dens franske historie taget i betragtning. Jeg oplevede en masse og opholdet har i den grad givet mig mod på at forsøge mig i mit fag udenlands, hvis chancen byder sig.
Montreal er en spændende by med mange interessante kvarterer. De fleste tiltrækkes af at bo på Plateau eller i Mile End, der er et meget hipsteragtigt-miljø. Jeg boede på Lower Plateau lige ved den store gade St. Laurent, hvor der altid skete noget. Det er fint at bo lidt udenfor Downtown, men hvis man har fag på det journalistiske fakultet på Loyola, skal man lige have i baghovedet, at man skal med en shuttlebus fra universitetsafdelingen downtown – en tur på små 25 minutter.

Der er mange ting at se og prøve i og omkring Montreal. Når vejret bliver godt og træerne får farver (eller den anden vej rundt om efteråret), så tag et smut til Mount Tremblant, der om vinteren fungerer som skisportssted. Eller tag på ski selvsamme sted.

Besøg udkigsstedet på bjerget i Montreal, Mont Royal. Tag et smut forbi det olympiske stadion og Biodomen lige ved siden af.

Der var desværre lockout i NHL, da jeg var af sted, men hvis muligheden opstår så tag ind og se en kamp i Bell Center, hvor der også er mange koncerter med store artister.

Derudover er der noget for smagsløgene. “Nationalretten” poutine skal prøves. Pomfritter, ost og sovs kan man da ikke sige nej til. Find ud af, hvor det bedste poutinested i nærheden af dig er. God tømmermandsmad. Smoked meat hos Schwartz’ er også et must. Og så kan man slutte af med noget dyr kage og chokolade hos Juliette & Chocolat.

Giv endelig lyd, hvis jeg på nogen måde kan jeg hjælpe.

Mail: kristianfandersen@gmail.com

Tlf.: 28574694

Af Michael Wibe

Når man tager af sted på udveksling med en forventning om at vælte sig i ahornsirup, rockmusik, ishockey, indie-hår og nye bekendtskaber, kan det næsten ikke blive andet end fantastisk. Det gjorde jeg, og bortset set fra en uheldig lockout i NHL levede Canada, Montreal og Concordia University fuldt op til alt, hvad jeg havde håbet på. Jeg kan derfor varmt anbefale alle at tage på udveksling i Det Lille Hvide Nords kulturelle hovedstad!
Denne klumme er en rodet blanding af tips og erfaringer fra mine 4 måneder på Concordia University, fordelt mellem fagligt og socialt udbytte.

Først og fremmest var hele proceduren omkring at tilmelde sig fag på Universitet lettere kaotisk, da man som udvekslingsstuderende først kan vælge fag langt senere end de andre. Mit bedste råd er at vælge omkring 7-8 fag, du synes lyder spændende. Mød op til undervisningen de første par uger (også selvom faget er fyldt) og vurder, om det var det, du havde håbet på, og vælg så herefter de fire fag, du gerne vil følge. Det lyder ret simpelt, men det lykkedes højst sandsynligt ikke for dig at få de fag, du havde håbet. Vedholdende klagesang overfor fagets professor kan være en løsning på dette (Det virkede for mig), men ellers må du igennem listen med fag igen. Hav tålmodighed.

Det journalistiske fakultet Loyola ligger omkring 20 minutters buskørsel udenfor Downtown, hvor de fleste andre fakulteter ligger side om side i store ucharmerende betonklodser. Jeg havde bevidst kun valgt et enkelt journalistisk fag, da niveauet efter sigende skulle være ret let og fordi jeg gerne ville prøve lidt andre genre af. Det lykkedes mig at få et TV-forløb med den lettere eksalterede CNN-legende Jaqeus Grenier, og faget var som sådan både lærerigt og sjovt for en fyr som mig, der kun havde 3 ugers erfaring i dette medie med fra cementjunglen i Aarhus under kyndig vejledning af biker-koryfæet Viggo.

De øvrige fag var to sociologi fag og et enkelt politisk fag. Alle tre var ret interessante og meget uni-agtige i form af lange forelæsninger med meget lidt dialog. Eftersom vi kun kan vælge undergraduate fag, bliver niveauet aldrig uoverskueligt højt, men vælger du fag, som du har en yderst begrænset viden om, at det bestemt muligt af få en række faglige udfordringer.

Der findes en usandsynlig flittig international forening på Concordia University ved navn CISA, der forsøger at gøre livet til en fest for hver eneste udvekslingsstuderende. Det kan jeg som sådan kun hylde, men til trods for deres evige arrangementer var det begrænset, hvad jeg deltog i. De fleste af de andre internationale var ret unge, og det betød at meget af det sociale samvær som oftest involverede spandevis af alkohol og larmende partyguides. Langt de fleste bekendtskaber vi fik foregik derfor som oftest væk fra disse fester – enten i timerne, til en eller anden mærkelig sportsgren eller i Parc Jeanne-Mance, hvor folk mødes til Tam Tam over en slag bongotrommer hver søndag. Når det så er sagt, så fungerede nogle af CISA lidt mere uformelle arrangementer ret godt til at ryste folk sammen og skabe nogle gode kontakter. Det er en god ide at tilmelde sig deres facebook-gruppe for at danne sig et overblik over deres mange arrangementer og for at stalke dine nye venner.

Personligt fik jeg mest ud af mine lokale bekendtskaber – canadiske som internationale, der har været i byen længe. For det første gav det anderledes spændende indgange til den canadiske kultur og for det andet kunne jeg drage nytte af deres kendskab til Montreal, der indeholder så meget, at det kan være svært at overskue. Desuden kunne de vise steder, der ikke står nævnt nogle steder i hverken Lonely Planet eller CISAs guide til byen.

Som by er Montreal en smeltedigel af både europæisk og nordamerikansk kultur og det har skabt en bastard af en multikulturel by indenfor både musik, mode, arkitektur og gastronomi. Der er altid en eller anden festival under opsejling, og hvis ikke er de fleste i byen altid frisk på at nappe en fad uanset ugedagen  – jeg havde en uforglemmelig tid.

I øvrigt findes der flere tvivlsomme data om turen + billeder på denne blog, som jeg oprettede med Mathias Hagemann-Nielsen: www.mattogmickey.tumblr.com

Af Nicki Hemicke Lykke

Jeg vil starte med at fastslå, at Montreal er et vidunderligt sted. Jeg forestiller mig, at hvis man parrede New York med Paris, så ville man få Montreal, og byen i sig selv gør, at jeg uden at tøve vil anbefale at tage et semester på Concordia University – på trods af dettes voldsomt ucharmerende ydre (og indre for den sags skyld), men heldigvis er man nogenlunde tilvænnet efter et par år i den århusianske betonklods. Det skal siges, at det kun er den ene af universitets to – for journaliststuderende – mulige afdelinger, der ligner et gråt 70er-levn. Det var dog her jeg havde alle mine fag. Bortset fra et onlinefag – det foregik i sofaen med computeren i skødet. Mine valg af fag var lidt i øst og vest og ud fra, hvad jeg lige syntes lød nogenlunde interessant. Jeg havde ingen journalistiske fag, men til gengæld et historiefag, et religionsfag og et politisk fag.

Historiefaget handlede om Latinamerika og var egentlig ganske interessant, men undervisningen var voldsomt ustruktureret og lige så meget i øst og vest som mine valg af fag. Helt anderledes var religionsfaget, som klart var den bedste faglige oplevelse. Det skal siges, at jeg på ingen måde er religiøs eller har anden tilknytning til den ene eller anden religion. Mit motiv for at vælge dette fag var således en god gammeldags almen interesse. Underviseren var utroligt inspirerende og undervisningen vekslede godt mellem almindelig forelæsning, gæsteforelæsere og film- og billedmateriale. Det var også i dette fag, at jeg oplevede det klart største faglige udbytte.

I forhold til valg af fag vil jeg bare anbefale, at man inden fristen for valg af fag går til en forelæsning eller to i de fag, man synes lyder interessante, før man lægger sig fast på noget.

På den sociale front vil jeg kalde mit udbytte for relativt. Der var formentlig en del arrangementer for udvekslingsstuderende, men jeg orkede det ikke, må jeg indrømme. Jeg prioriterede ishockey og fodbold i parken med de lokale højere end 60 nye venner fra Asien og Italien. Situationen havde formentlig været anderledes, hvis jeg ikke havde haft en meget ligesindet room mate, og mit indtryk er da også, at hvis man magter at tage del i ’nu-skal-vi-på-pub-crawl-hver-dag-cirkusset’, så er der rig mulighed for det. Jeg spillede dog med på skolens fodboldhold, som var en fin måde at lære nogle mennesker at kende på, og så kan man også roligt sige, at folk i Montreal generelt er meget åbne og klar på at møde nye mennesker. Især på diverse offentlige ishockey/fodbold/basket/etc.-baner får man lynhurtigt nye bekendtskaber.

Når alt kommer til alt, så tror jeg ikke, at nogen udvekslingsophold er ens, men jeg vil helt klart mene, at Montreal har alt, hvad der skal til for at, man – uanset tilgang – får det skønt.

Montreal – fransk som bare fanden

Man kan sige mange dejlige ting om den ganske udmærkede by Montreal. Men man kan også notere sig, at byen er gennemsyret af frankofili. Noget, som godt kan blive lidt tungt i længden, hvis man ikke lige selv gør sig i det franske, men som også gør Montreal meget unik.

Af Martin Kampmann

Montreal er en del af provinsen Quebec. Og Quebec er på det nærmeste en fransk koloni langt væk fra Frankrig. Forklaringen skal findes i franskmændenes og briternes gamle struggle for Canada. Konsekvensen er, at Quebec den dag i dag er lidt af en canadisk særhed. Mange føler sig for eksempel mere franske end canadiske og et mindretal ønsker sågar, at Quebec løsrives fra resten af Canada og bliver et selvstændigt land.

Grunden til, at jeg noterer ovenstående, er at det har en temmelig stor betydning for ens daglige liv i Montreal – eller MonGreal, som man siger. I denne forbindelse skal jeg straks påpege, at Concordia University er hundrede procent engelsksproget.

Fransk er med længder hovedsproget, hvilke vil sige at meddelelser i metroen, betjening, menukort, tv og al snak foregår på fransk. Kan du ikke fransk, må du indstille dig på, at sige ”sorry, I don’t speak French” hver eneste gang, du skal indgå i den mindste form for interaktion ude i byen. Langt de fleste mennesker slår over i engelsk uden de store problemer, men der er også dem, som kun modvilligt taler lidt engelsk til dig, og så er der de få, som slet ikke kan tale engelsk.

At være engelsktalende i en fransksproget by er måske meget sjovt og anderledes i begyndelsen. Men i længden bliver det altså opad bakke at indlede samtlige interaktioner med en præcisering af det ønskede sprog, og så er det faktisk også ret irriterende, at man ikke har nogen som helst ide, om hvad folk rundt omkring en taler om. Keep it in mind, før du vælger Montreal. Det skal bestemt ikke være det, der afgør dit valg, men det er nu meget rart at vide, at man altså dybest set rejser til Frankrig. Jeg troede for eksempel, at jeg rejste til Canada, men der tog jeg på sin vis fejl.

Montreals franske præg har dog også mange positive sider. Hvis man elsker at tale fransk eller at høre på folk, der taler fransk, så er det eksempelvis jo en rigtig dejlig ting. Men det franske islæt gør også noget ved byen, som alle – også os, der ikke kan tale fransk – får noget ud af. For eksempel er der rigtig mange lækre spisesteder i Montreal, som gør sig i det franske køkken, der er mange lækre bagere, og byen har også et vist boheme-islæt over sig, som nogle nok vil finde tiltrækkende. Desuden får man som bosiddende i Montreal hurtigt en følelse af, at bo i en by, som vitterligt er unik og en meget særlig del af Canada. På mange måder er det franske præg derfor det, der i mine øjne gør Montreal til et mere interessant sted at være end for eksempel Toronto.