Af Sidsel Hoe (journalist)
De siger, at Montreal er en by for livsnydere, og det passer; jeg brugte min fritid på at drikke (og lave) specialøl, tage på madmarkeder, spise (verdens bedste) bagels med creamcheese på vej hjem fra byen, handle i lækre secondhand-butikker, tage til koncerter, vandre i nationalparkerne et par timers kørsel væk fra byen (i øvrigt ligger NYC kun syv timers bustur væk) – alt sammen med dejlige mennesker fra både Canada og resten af verden. Kunne sagtens have klaret et semester mere…
Det er super nemt at komme i snak med andre udvekslingsstuderende (fx gennem CISA, de internationale studerende), men jeg havde også en god oplevelse med at lære nogle lokale at kende. Nogle gange går der lidt hype i udvekslingsmiljøet (vi skal være sammen hele tiden – og gerne være fulde, men vi danser til technomusik), så det kan være rart med et par lokale venner. Find nogle gode room-mates, begynd til yoga (eller fodbold?) i din fritid, eller tag kontakt til nogle medstuderende på dine kurser (og gør det i starten af semestret – efter halvanden måned er det mærkeligt pludselig at ville være venner med den sidekammerat, du har ignoreret indtil da). Et godt tip er også at finde forskellige Concordia-foreninger på Facebook, fx var jeg med Concordia Outdoor på en weekendtur.
Som udvekslingsstuderende på Concordia University, får man en fantastisk mulighed for at melde sig på lige præcis de fag, man ønsker sig – uden at skulle tænke på at opfylde de rigtige adgangsgivende krav. Og ja – det er en lidt bøvlet proces at melde sig på fagene, man skal maile med forskellige academic advisors, der låser fagene op og giver dig mulighed for at melde dig på de forskellige hold i de forskellige afdelinger (hvis du vil undgå at komme på venteliste til dine foretrukne fag, skal du i gang med det, allerede inden du tager af sted) – men man får næsten altid lov, og hvis man kommer på venteliste skal man bare presse lidt på, så skal det nok lykkedes. Jeg ELSKEDE mine fag, og jeg har lært rigtig meget. Måske lige med undtagelse af mit journalistiske fag, der var hyggeligt, men kun fagligt udfordrende i den forstand, at det hele foregik på et andet sprog. Til gengæld var det rigtig rart med et fag uden alt for mange lektier, da nogle af de andre (mere traditionelle) unifag er enormt læsetunge. Mit absolutte yndlingsfag var Politics of The Middle East. Man skal virkelig gide at gøre en indsats – men så giver professor Belge også alle muligheder for at lære om historik, sammenhænge og nutidige konflikter i Mellemøsten. Jeg lærte også meget af mit fag om US Politics. Du får helt styr på borgerrettighedsbevægelsen, US Constitution, Supreme Court og gældsloftsproblemer. Mit sidste fag var et antropologi-fag, der handlede om Movement and Travel. Et bredt fag, der fokuserede på alt fra flygtninge og migranter til backpackere og charterturister. Fedt at prøve et helt nyt felt af.
Generelt er der flere eksamener og tests, end man oplever herhjemme, og i starten af semestret følte jeg mig indimellem som et børnehavebarn, fordi der hele tiden blev tjekket op på os (hvor mange har læst til i dag? Hvem er til stede osv.), men efterhånden som jeg vænnede mig til det, kom jeg virkelig til at sætte pris på unilivet. Min opfordring er, at bruge denne unikke mulighed til at lære noget om et område, du interesserer dig for – det giver andre perspektiver på både nyhedsbilledet og journalistik generelt. Held og lykke!