Category Archives: Universitat Pompeu Fabra

Universitat Pompeu Fabra, Barcelona

Af Michael Alsen Lauridsen.

De lokale kalder os los orgasmus. Og det er vi er, os los erasmusser. Vi er en flok omvandrende transnationale genitalier på jagt efter den næste orgasme – det være sig den fysiske slags, den gastronomiske eller den oplevede (fuck, ham Gaudí var jo for vild, mand eller waaaaow en udsigt, aaaaaah). Erasmus er BIG BUSINESS i Barcelona eller negocios grande, som de siger hernede.

Man bliver fra begyndelsen opfordret til at melde sig ind i en række forskellige Facebook-grupper, hvor du dagligt bliver bombarderet med notitser om aftenens fede arrangement, som du ikke må misse. Inden længe får du endda et par besnærende venneanmodninger fra flotte piger, og bedst som du tror, at de måske har LAGT MÆRKE TIL DIG, og at de VIL I SENG MED DIG, vækker virkeligheden dig, og du opdager, at de bare har tilføjet dig for at kunne bombardere dig endnu hårdere med endnu flere fester, du stadig ikke må misse.

Hvert år kommer der tusinder af Erasmusser til Barcelona, og den slags er der selvfølgelig folk, der forstår at lave lidt dineros på. Og vi er billigt til salg; en omgang fri entre til et kommercielt diskotek på havnen, og så ved man nok, HVEM der står og bunder DE LANGE KULØRTE drinks hele natten, indtil det kun er solen, der kan stå op selv. Og i de tidlige morgentimer kravler vi ned under dynerne med hinanden, og vi hvisker  ’we are erasmus, baby’ i ørerne på hinanden, og næste morgen vågner vi med tømmermænd, men stranden kalder, de ubekymrede timer omgivet af andre ubekymrede unge mennesker under en bagende sol, og med røde næser og ører og nakker bevæger vi os timer senere hjem, hjem til nye festinvitationer, og hey, long drinks på en tirsdag er svært at argumentere imod.

Vi kindkysser på spansk, vi siger ’holá’, de dygtige bryder op med et ’adios’, og midt imellem snakker vi engelsk, undtagen italienerne, der synes at være lige så begrænsede i den verbale kommunikation, som de sprudler i den non-verbale. Som dansker er man noget ældre end de andre europæere, der tilsyneladende har lidt mere travlt med at blive til NOGET, og inden man ved det, sidder man og roder ind på indstillingerne på sin Facebook-profil for at skjule fødselsdato og for at blive HAM DEN GAMLE, og O.K, det er jo ikke en høj pris at betale, og det er faktisk ret nemt at justere.

Fagligt er niveauet temmelig lavt, men okay, det er jo ikke fordi, at de tanker med Oktan Academicá på Oluf Palmes Allé 11, så man kommer sig hurtigt over chokket. Hvis man gerne vil gå igennem semesteret uden at blive sådan RIGTIG udfordret på sit spanske, så er det engelske fagudbud tilstrækkeligt til, at man kan snige sig udenom den slags små forstyrrelser, der skygger for den VIGTIGE og den OPRINDELIGE øvelse med at være fuld alle ugens dage. Til gengæld er fagene på engelsk ganske forfærdelige. Jeg har pint mig selv med fag som DIGITAL JOURNALISM ANALYSIS, JOURNALISM SPECIFIED IN SCIENCE AND HEALTH, PROJECT MANAGEMENT og INTERCULTURAL COMMUNICATION.  Det kunne være godt, men det er det ikke.

Pompeu Fabra opererer nemlig med noget så eksotisk som TRIMESTRE, der i bund og grund betyder, at du skal gå i skole to måneder og bestå dine eksamener i den tredje for at komme igennem. Det er ret overskueligt.  Det betyder så også, at timerne er forjagede og forhastede, og underviserne bærer præg af, at de alt for længe har haft med dovne Erasmus-studerende at gøre, og af samme grund har sat barren så lavt, at man ikke kan undgå at snuble over den.

Udveksling i Barcelona er, hvad man gør den til. Det er nok en god idé at være lidt selvstændig anlagt, så man kan manøvrere lidt uden om de officielle programmer, og så man kan tage lidt ansvar for egen læring på universitetet. De gør det ikke for dig.

Universitat Pompeu Fabra, Barcelona

En catalansk kulturindsprøjtning

Barcelona er en by fuld af muligheder både fagligt og især kulturelt. Man får dog mest ud af opholdet, hvis man kan et udmærket spansk i forvejen

Af Kenneth Skov Jensen

Tænk at kunne læse sine lektier på stranden i timerne mellem undervisning. Tænk at kunne mestre det spanske sprog og få indsigt i spansk og catalansk politik, kultur og historie. Tænk at bo i en multinational millionby med flere kulturelle oplevelser end man kan nå at udforske på seks måneder. Alt det har Barcelona og Universitat Pompeu Fabra.

Lad os slå det med sproget fast allerede nu: et forløb på Universitat Pompeu Fabra kan strikkes sammen kun bestående af fag på engelsk, men vil man have det optimale forløb, er det en klar fordel enten at beherske det spanske sprog på et godt niveau eller ikke være bange for at kaste sig ud i undervisning på spansk med den ekstra lektietid, det kræver.

Mange fag bliver undervist på spansk, og valgmulighederne er derfor meget større, hvis man taler spansk.

Dog skal man ikke lade sig afskrække af sproget. Har du lyst til at lære spansk og studere på engelsk på universitetet, kan det sagtens lade sig gøre.

Fagligt bliver man mødt med et stort udvalg af fag på et af Spaniens mest anerkendte universiteter. Som udvekslingsstuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole starter
man med at vælge mellem fagene på kommunikationsfakultetet. (Sådan er aftalen skruet sammen) Her er der primært fag i kommunikation, sociologi, public relations og ”advertising”.

I den uge, hvor trimestret starter, får alle udvekslingsstuderende dog mulighed for frit at vælge mellem de resterende fag på de øvrige fakulteter. Det er primært humaniora, samfundsfag og political science, der er at vælge imellem. Enkelte steder kan der være restriktioner omkring antallet af studerende, men ellers er der som udgangspunkt frit valg.

Den eneste hage, rent fagligt, er, at der ikke er mange rent journalistiske fag på engelsk. Det er mere teorietisk kommunikation – mere ”universitetsagtigt”, og det kan føles som et chok, når man kommer lige fra håndværksskolen på Oluf Palmes Allé. Det kan være en fordel, hvis man har lyst til at udforske andre typer fag om politik, historie eller kultur, for dem er der generelt flere af.

Gaudí, Güell og Goya
Barcelona er en by med muligheder, og er man interesseret i Spanien, og især Catalonien er der mange ting at gå på opdagelse i. Byen er fuld af smuk arkitektur og inspirerende by-design, som især er inspireret af Gaudí fra den centrale Passeig de Gracia til Park Güell.

Byen har en stærk kultur som særligt knytter sig til Cataloniens omtumlede historie under Franco efter 2. verdenskrig, og Catalonierne gør en dyd ud af deres identitet.

Den catalanske kultur gennemsyrer byen, og et ophold på små seks måneder er en fascinerende indsigt i en anderledes middelhavskultur. For selvom man blot er rejst til Nordspanien, er kulturen mærkbart anderledes. Catalonierne holder fri midt på dagen, hvor de spiser deres varme måltid. De er ude til sent på natten og tager ikke tiden så højtideligt.

Catalonierne er til tapas, sangria fodbold og fest. Barcelona er både storby og ferieby, da der aldrig er mere end et par kilometer til stranden.

Er man – som jeg – glad for fodbold, er Barcelona en fantastisk destination. Her lever og ånder man fodbold, og samtidig er befolkningen begunstiget med et af  denne verdens bedste hold, og kampene er til at komme til, selvom de nok er en smule dyre.

Udflugt til Ibiza
Socialt er Barcelona et godt sted at tage på udveksling. Lige fra start bliver man som ny udvekslingsstuderende modtaget af skolens gode ”udvekslings-team”, som allerede har arrangeret en rus-uge, med alt hvad man forventer, det koncept skal indebære.

Der er fester hver aften, udflugter og ryste-sammen-dage, så man lynhurtigt kommer ind på livet af de omtrent 400 andre studerende fra hele verden, som også netop er ankommet. Det hele toppes med en lille uges tur til Ibiza, som for alle de studerende er en oplevelse for livet.

Så er du tændt på Barcelona, er det bare med at komme af sted. Du bliver udviklet fagligt, du øver dine sprog og du lærer utroligt meget om din egen og andres kulturer.

Alt i alt får du en oplevelse for livet.