Deep South
Du behøver ikke være fan af orange, for at studere i Tennessee, men det hjælper…
Af Sofie Marie Ottsen
”Go Big Orange, Go!” synger cheerleaderne mens de løfter papskilte, der signalere, hvornår de mange tusinde publikummer skal heppe. Det 60 mand store blæserorkester begynder de første toner af ”Rocky Top”, University of Tennessees uofficielle nationalsang, og vi synger alle sammen med. Det her er Knoxville. Og du lærer hurtigt teksten.
”Why? Why the fuck would you go there, when you can come here?” spurgte en ung mand mig på en bar i San Francisco i sidste uge. Jeg havde lige fortalt ham, at jeg studerede i Tennessee. Efter fem måneder i Amerikas varme Syd vænner man sig så småt til, at det er den attitude, man bliver mødt med, hvis man bevæger sig nordpå eller ud til kysterne. Tennessee er åbenbart et sted fyldt med republikanske fundamentalister, kristne galninge, bøsse-hadende machomænd og solariebrune sorority-tøser. Og hvorfor skulle man frivilligt flytte hertil? Fordi damen i Walgreens kalder dig doll face, fordi alle døre til alle sydstatshjerter står vidtåbne og parat til at byde dig indenfor og fordi alle burde lære, hvordan man udtaler Maryville med sydstats-twang (”Murrv’l).
Men det er ikke alt sammen løgn – det der, du tror, du ved om Syden. De er her skam, de republikanske bøssehadere og de fallerede beauty queens og dirt poor rednecks. Og kristendommen er slet ikke til at slippe udenom. På vej til skole over campus-området står tit gale missionærer, der mener, at alle andre end dem selv er lige lukt på vej i Helvede. Og der hersker da også en hvis form for manikureret strømlinethed blandt mange af de unge her; pigerne er sportsagtige og falskt jomfruelige, drengene drikker bajere og siger Dude. Men det er også lidt det fede. Og du skylder dig selv, og de mange timer af dit liv du har brugt på at nedsvælge amerikansk kultur gennem teen-film og TV-serier, at tage et kig ind i den del af USA, du sandsynligvis kun har set gennem andre folks fordomme.
Universitetet er allright. Ud af mine fire fag var et af dem helt fantastisk, et andet ok, et tredje sådan bob-bob og det sidste dræbende kedeligt. Du kommer til at lave lektier – men du kommer også til at få gode karakterer. Mange af professorerne er vilde med din danske selvstændighed, dine eksotiske holdninger og din fede accent (tro mig – du er mere eksotisk end du går rundt og tror).
Som studerende i Tennessee kommer du til at bo ret tæt med skolens andre udvekslingsstuderende. Det er fint nok. Og du kommer også til at tage på utallige rejser ud i landet. Det er vildt fedt. Og så kommer du til at se en hel masse sport. Hvis du lander i foråret, er det især basketball og baseball. Om efteråret står den på sveddryppende football. Og før du ved af det, så står du der i din skrigorange T-shirt og hujer med på Rocky Top like a pro. Og du mærker næsten ikke varmen eller luftfugtigheden, der får det til at føles som om du går ind i en finsk sauna, hver gang du bevæger sig udenfor.
Jeg kan ikke få mig selv til andet end varmt og fugtigt at anbefale et semester i Knoxville. Og lad dig ikke skræmme væk af at UT har hvad man kalder en ”dry campus” (som i No Alcohol Allowed Ever). Efter at have tilbragt en vidunderlig eftermiddag til Alcohol Education Meeting med Corporal roach efter temmelig ikke-dry fest på campus, så kan jeg ikke understrege nok, at selv det tilsyneladende negative er en stor, stor oplevelse hernede.