Af Marcus Bichel Lindegaard, Grafisk Design

 

I en lynhurtig vanvidsbeslutning der ikke ligner mig at tage, købte jeg kl 3 om natten inden de sidste gymnasiale eksaminer en envejsbillet til Australien. I en rus af kærlighed, overtalt af en nyligt erhvervet australsk kæreste, som jeg havde været sammen med i 6 måneder, men kun set i levende live i ca. 4 uger. Således udskød jeg planen om at søge ind på DMJX et par år og rejste til Sydney, og flyttede ind hos en svigerfamilie jeg endnu ikke havde mødt.

 

I løbet af dette år fik jeg fornøjelsen af at besøge Melbourne en 2-3 gange, og jeg forelskede mig hurtigt. I forhold til Sydney, fremstod byen meget mere europæisk, kulturel og fuld af liv. For ikke at snakke om mere veltempereret. Så da jeg efter hjemrejsen var heldig nok til at komme ind på DMJX undersøgte jeg straks mulighederne for et udvekslingsforløb i Melbourne. Jeg søgte RMIT og Monash University, og er i sidste ende rigtig glad for hvor jeg endte. Melbourne er fed fordi der sker så meget hele tiden, og det er super multi-kulturelt. Det betyder også at du udover virkelig lækker og billig kaffe, er det største udvalg af mad. Især virkelig meget anbefalelsesværdigt vietnamesisk.

 

Jeg overbeviste min kæreste om at flytte ned til Melbourne efter hendes Bachelor, så jeg havde heldigvis en lejlighed at flytte ind. Selvom det også lød drønhyggeligt at bo på campus. Vi boede i Brunswick, lidt nord for centrum. Stabilt hipster-område, men virkelig hyggeligt, og fuld af liv og alle de butikker og barer man kunne efterspørge. Cykel-kulturen er også ved at tage godt fart i Melbourne, og det tog mig ikke mange dage før jeg skaffede en cykel fra Gumtree – det australske DBA – og cyklede rundt i byen. En 35 minutters cykel tur gennem byen til Richmond Station og så de sidste 10 minutter i tog til Caulfield. Fungerede som smurt, og selvom jeg var tvunget af loven til at bære cykelhjelm, nød jeg det virkelig meget.

 

Caulfield Campus er super lækkert, og er noget af et frodigt paradis set i forhold til den grå klods i Emdrup. Flotte og inspirerende bygninger, og masser af grønne områder. Var super glad for de fag jeg endte med. Havde måske frygtet at jeg ikke kunne slippe uden om at skulle skrive nogle opgaver og rapporter, men det viste sig at være akkurat lige så praktisk baseret som DMJX. Som fag havde jeg Communication Design, Digital Font Design og Unconventional Publishing.

 

Communication Design er også navnet på “linjen” som ville svare til Visuel Kommunikation. Det gave 12 ECTS point og var delt op i et “Workshop” fag og et “Studio” fag, hvor workshoppen var specialiseret i et felt og studio var mere overordnet. Jeg havde print som workshop og kom omkring design af bogcover, foldbar byguide, magasin. Alt i alt et udemærket fag der kom rundt om mange forskellige ting, og var hurtige projekter der fik testet lidt af hvert.

 

Digital Font Design fik jeg skiftet til i sidste øjeblik. Havde overset det i universitetets “Handbook” over fag, men Monash’ svar på Henrik Birkvig, Ned Culic, fik sendt en opfordring ud til at søge faget. Dan Milne, uddannet fra Haag, og manden bag http://typelab.co/ var underviseren, og jeg så mit snit til at lære noget mere om font design. Med Robofont som værktøj fik jeg i løbet af opholdet designet to færdige fonte. Dan var rigtig dygtig til at være åben overfor nye ideer, og til at se muligheder for hvor ens skrifttype kunne gå hen. Samtidig gav han meget nøgtern feedback på bogstavsmellemrum, bogstavvægt og alle de små bitte detaljer. Endte med at have to skrifttyper som jeg virkelig var glade for.

 

Unconventional Publishing handlede om at lave publiceringer i alle forskellige former. Vi havde en meget inspirerende lærer, med en meget ærlig, og humoristisk tilgang til faget. Han udforsker mellemrummet mellem kunst og design, og han mener de sameksisterer. Et udsagn jeg er enig med, og vi havde derfor mange gode snakke og det blev til nogle spændende opgaver. Derudover smed han os i, i den dybe ende, og der blev derfor også produceret en hel del. Endte med at lave et 20-siders zine, en 164-siders professionelt indbundet bog og en installations-publicering på 19 printede papirsbåde i et vandanlæg.

 

Overordnet set fik jeg nogle virkelig gode opgaver og var heldig med inspirerende lærere. Når det så er sagt kunne man godt mærke at folk starter yngre i Australien og at man ikke kom ind på “Kvote 2” på Monash. Fra at være den yngste i min klasse på DMJX, blev jeg nu kaldt “mature age student”. Derudover kunne man godt fornemme at det ikke var alle, hvis hjerte bankede for Grafisk Design, så meget som mit eget gør. Der var lyse hoveder i blandt, men i sidste ende blev det til mere smalltalk med lærerne end med de øvrige elever.

 

Af Emma Danielsen, kommunikatør

Melbourne er på én og samme tid ligeså farverig som Berlin, romantisk som Rom og søvnløs som New York. Der er plads til at tage ud og feste hele natten, udforske smuk natur og spise mad fra hele verden, men er ikke så hektisk, at der ikke kan lægges en dæmper på FOMO.

Jeg forelskede mig i byen, som på nogle måder minder om mange Europæiske storbyer, men adskiller sig med sin multikulturelle befolkning og en afslappet attitude, som jeg synes vi kunne lære så meget af her i Danmark.

Med en historie der kun går 200 år tilbage, var Melbourne i 1850’erne en af verdens største og rigeste byer pga. de enorme mængder guld, der blev fundet i staten Victoria. Den britiske kolonisering har sat sine spor, ikke bare Melbourne, men også resten af Australien, hvor den indfødte befolkning er blevet fordrevet fra mange af deres historiske områder. Dette er en del af mange moderne Melbourneseres bevidsthed, og i dag er det normalt at man anerkender, at Australien er stjålet land, som en del af introduktionen til enhver officiel tale.

Dette gælder også de taler der finder sted i løbet af introduktionsforløbet på Monash University.

De to campuser Caulfield og Clayton ligger henholdsvis 25 og 45 minutter med offentlig transport fra Flinder Street station, som er de den centrale station i Melbourne CBD (Central Business District).

Mange af de journalistiske fag ligger på Caulfield, hvor de fleste andre humanistiske ”arts” fag ligger på Clayton. Jeg havde selv to fag på Caulfield og to på Clayton og var heldig at kunne ligge mit skema, så jeg kun havde timer mandag-onsdag. Der er gratis skolebusser mellem de to campusser, så man kan sagtens have timer på begge campusser på samme dag.

Generelt er Monash et rigtig god universitet og deres studentergrupper MOVE for internationale udvekslingsstuderende er gode til at lave arrangementer, så man møder en masse ligesindede de første par uger. Efterfølgende er det op til dig selv at melde dig ind i studenterforeninger afhængig af, hvilke interesser du har.

Jeg valgte dog at søge mit sociale liv udenfor skolen, og det er der også rig mulighed for.

 

Monash gør rigtig meget for at indsluse dig som studerende, både når det kommer til det sociale og det faglige. Alligevel oplevede jeg, at der er rigtig stor forskel på at være studerende på et universitet i Australien og at gå på DMJX i Danmark.

Alle studerende går på forskellige hold. Nogle få kender måske hinanden fra fag, de har haft sammen tidligere, men ellers er hvert af dine hold forskellige. Personligt oplevede jeg, at fag baseret på en stor del workshops og gruppearbejde ikke fungerede, fordi de studerende ikke har samme træning i gruppebaseret undervisning, eller også prioriterer de det bare ikke særlig højt. Det kan være en god idé at være opmærksom på, når du vælger fag. Til gengæld fungerer formen ”seminar” godt, hvor forelæsning og tutorial/undervisning er i én og samme time. På Monash er næsten alle eksamener  skriftlige, skrevet i hånden og uden hjælpemidler. Nogle fag har ikke eksamener, og derfor flere opgaver gennem semesteret. Selvom niveauet ikke var frygteligt højt til eksamenerne, vil jeg alligevel anbefale et miks af fag med og uden eksamener for at fordele arbejdsbelastningen gennem semesteret, da opgaverne i alle fag godt kan falde sammen.

Jeg valgte mine fire fag primært ud fra at læse i deres unit handbook online: http://www.monash.edu/pubs/2018handbooks/units/index.html

• Digital Literature: Simone Murray

Mit yndlingsfag. Et fag der overordnet handlede om de forskellige digitale fortælleformer og platforme der findes og deres effekt på bade forfatter, læser og teksten. Vi dykkede ned I nogle forskellige værker, og både Simone Murray og de andre studerende på holdet var meget engagerede, hvilket gjorde undervisningen og diskussionerne utrolig spændende.

• Climate Change Communication: David Holmes

Dette fag var det jeg havde set mest frem til, men blev desværre en skuffelse. David Holmes lavede interessante forelæsninger, men der var mange gentagelser og arbejdet med det materiale vi skulle læse til både forelæsninger og de efterfølgende diskussioner til tutorials var mangelfyldte.

• The Public Sphere

Dette fag var specielt, fordi det på mange måder minder mere om den måde, vi arbejder med projekter på DMJX. De fire første uger gik med forelæsninger og teori, som ledte videre til otte ugers workshops i grupper. Det handlede primært om, hvordan det offentlige debat har udviklet sig I takt med medier og teknologi, men da det kom til gruppearbejdet, fungerede det ikke særlig godt, da mange af de studerende ikke prioriterede at mødes udenfor timerne og ikke var vandt til at arbejde sammen.

• Intercultural Communication in the Global Era: Earvin Cabalquinto

Earvin Cabalquinto var forelæser på dette fag, og han er en meget entusiastisk og karismatisk underviser. Pensum I undervisningen var ikke så svært, hvorimod læsningen har lidt mere akademisk tyngde, hvilket jeg synes var en fin balance. Stoffet blev hele tiden blev sat i kontekst til virkelighedens verden i henhold til arbejdsmiljø, samfund og personlige relationer, og underviseren inddrog eleverne igennem arbejdsopgaver og spørgsmål under forelæsning.

Lidt praktisk du skal overveje er, at hvis man tager afsted i efterårssemesteret skal man være indstillet på at strege sommerferien, for til gengæld at få en lang juleferie fra starten af november indtil man starter på DMJX eller i praktik igen. For mit vedkommende sluttede mit 4.semester på DMJX d. 29. juni, og jeg skulle starte mit introforløb på Monash University d.10. juli.

Forud for mit udvekslingsophold i Melbourne var jeg blevet tilbudt at bo hos min Australske venindes familie, indtil jeg havde fundet mit eget sted. Det gjorde transitten til den anden side af jorden noget nemmere. Mine medstuderende brugte sider som Fairy Floss Real Estate på Facebook og

www.gumtree.com.au til at finde lejligheder eller sharehouses. Melbourne er en populær by, så man skal have tålmodighed og måske starte med at bo på hostel, da det er umuligt at finde noget allerede hjemmefra, da de fleste gerne vil møde dig inden. Gå efter de indre forstæder som: Fitzroy, North Fitzroy, Collingwood, Abbotsford, Richmond, Carlton, Balaclava mm.

Fordi både Caulfield og Clayton campus ligger udenfor CBD og de indre forstæder, skal du bruge lidt penge på transport, men igennem Monash får du et ’concession card’ (studiekort), som du bruger til at få halv pris på transport og rabat på museer etc.

Med blot dit pas i hånden, kan du få oprettet en konto i en bank, f.eks. Commonwealth. På den måde kan du lave en stor bankoverførsel og bruge et australsk kreditkort, hver gang du handler uden at få nogle ekstra omkostninger.

Som jeg indledte med, så er Melbourne en hel fantastisk bo både at studere og leve i. Man kan bruge flere måneder blot på at udforske de mange områder og forstæder, da Melbourne strækker sig over et helt enormt område. Efter min sidste eksamen tog jeg en tur på The Great Ocean Road, på vandretur rundt i nationalparken Wilson’s Promontory, til musikfestivallen The Meredith Music Festival. I løbet af mit semester stod jeg på ski i Mount Hotham og Mount Buller, hvor der er god sne fra juni-august/september. Dette er blot nogle af de mange steder man kan besøge i Victoria, og så er der også resten af Australien at tage hul på.

Jeg giver en stor anbefaling videre!

Af Lene Ravn, journalist

”How are you going, darling?”

Jeg faldt pladask for Melbourne, men i lang tid kunne jeg ikke svare på hvorfor. Bevares, Melbourne har mange muligheder, hipster-kvarterer, charme-sporvogne og lækker baristakaffe på hver et gadehjørne, men den slags er jo ikke unik for nogen by.  Det var svært at sætte sin finger på, hvad der udgjorde Melbournes fingeraftryk, kendetegn og dna, men så slog det mig. Og det er faktisk meget simpelt. Det er måden de kære melbournians snakker med hinanden – og til dig. Det er en åben, gæstfri og overordentlig kærlig tone. Du skal ikke bevæge dig meget rundt, før nogen spørger: ”How are you going?” efterfulgt af et kaldenavn såsom ”my love”, ”honey” eller den famøse ”darling”. Måske har du oplevet noget lignende i USA, men jeg tror næppe, du har oplevet en fremmed sige det med den oprigtighed i stemmen, som australierne formår det. Og det er præcis grunden til at tage på udveksling i Melbourne. Dermed ikke sagt, at det er en den eneste.

For Melbourne er kvartererne også en charmefaktor, fordi de hver især har deres personlighed. St. Kilda er den smarte, unge strandbabe et stykke fra centrum, CBD er den fokuserede og travle karrierekvinde, mens Fitzroy er den unge, rebelske hipster-veganer, hvis klædeskab til umiskendelighed ligner noget fra 70erne. Der er lidt for enhver smag, og du ville helt sikkert finde dine egne favoritter.

For mig var Monash University ikke partout en charmefaktor, for universitet ligger et stykke fra centrum, har mange mystiske arrangementer og ikke alle fag er vanvittig givende, men alligevel var jeg glad for det. Monash tilbyder nemlig en alenlang række af fag lige fra ”How to write a popular song” til ”Terrorism and political violence”. Jeg havde to journalistsike/kommunkationsfag, der var ret skuffende og ikke særlig lærerige, mens mine to ikke-journalistiske fag var både interessante og inspirerende. Mit råd til kommende udvekslingsstuderende må derfor være: Vælg de ikke-journalistiske fag og benyt dig af muligheden for at opdage nyt og læse lige præcis den niche, du har lyst til at dyrke, og så er du også mere sikker på at finde dit fagniveau. Helt konkret kan jeg da i øvrigt anbefale terrorisme-faget og ”Contemporary Australia”, der er et fag om landets historie, kultur og politik formidlet til udvekslingsstuderende.

Ellers er der kun tilbage at sige: søg en plads, kom ud over stepperne, og nyd det. Selvom det uden tvivl er hårdt at rejse til et fremmed land, hvor man ikke kender en sjæl, så er udveksling det store besvær værd.

En bunke råd:

• Tag på masser af udflugter fra begyndelsen af. Jeg fortrød gevaldigt, at jeg ikke kom så meget ud af byen i begyndelsen, hvor jeg var lidt tilbageholdende, og til slut var tiden knap.
• Jeg boede i CBD, hvilket var anbefalelsesværdigt og centralt. Fitzroy er også vanvittig lækkert, fordi bydelen er så unik, lige Richmond er en god placering ift. byen og universitet.
• Jeg fandt bolig hjemmefra gennem firmaet ”Semester in Australia/SiA”, men de fleste boede på hostels de første uger, indtil de fandt noget. Hvad man vælger, må afhænge af temperament. SiA er dyrere, men så har du et godt sted fra dag ét.
• Drik kaffe hver dag. Det er den bedste i verden.
• Pak for Guds skyld noget varmt tøj, for det er frysende koldt om vinteren, radiatorer er der ingen af, og husene på ingen måde godt isoleret.
• Vær fleksibel med, hvilke fag du skal have. Dit skema og dine fag kommer først på plads et par uger henne i forløbet, og jo flere fag, du er klar på, jo nemmere er det at få til at gå op. Og vær i øvrigt bevidst om så vidt som muligt at få fag på campus i Caulfield, da Clayton ligger længst væk fra byen.
• Spar op, så du kan rejse vidt og bredt efter eksamen.
• Nyd det – det kommer aldrig igen.

Af Melissa Kühn Hjerrild, fotojournalist

Jeg er fotojournaliststuderende, og jeg har været på Monash University i Melbourne.

T A G     T I L     M E L B O U R N E .  Bekymring og stress ligger laaaaangt væk fra den dejlige, dejlige by. På gaden er der et kæmpe mix af etniciteter. Hver dag er der kulturarrangementer forskellige steder i byen og det er nemt at finde en yndlingscafe, spillested og hyggelige kroge. I centrum (CBD) er der skyskrabere og gademusikanter bedre end Safri Duo. Gadehjørnerne er organiserede, kvadratiske, men det er stadig muligt at finde små gyder, hvor der dukker en fed bar med farverige lyskæder, god musik og billige øl op eller en udendørs hip hop bar med dansende glade mennesker en søndag aften. Hvis man tager sporvognen lidt ud af byen, kan man hurtigt komme til enten Prahran, North Melbourne, Fitzroy eller Brunswick. Mine fire yndlingsområder. Her er der specialforretninger, træhuse i pastelfarver med verandaer og brændeovne, cafeer (alle cafeer i Melbourne laver eksemplarisk kaffe!), vinbarer, restauranter, genbrugsforretninger og mange af de små ‘barbershops,’ hvor smukke mænd barberer smukke mænd. De serverer gerne en god kaffe til dem, der bare er med eller har lyst til at hænge for at være i godt selskab eller høre god musik. Og selvfølgelig barer! Der er masser af barer.

Overalt er der spillesteder og hver eneste dag, er det muligt at finde en god koncert. Det svære er at vælge, ligesom at udstillinger og museer har virkelig meget at byde på, og der bliver ofte afholdt fede events disse steder. God mad er der også rigeligt af (især gode vegetar-muligheder).

A D R E S S E ?  I starten af semestret boede jeg sammen med tre franske piger, som jeg havde mødt på uni. Vi boede i Prahran, jeg delte værelse og betalte stadig 3.500 kr om måneden. Jeg boede i anden halvdel af semestret i et kollektiv med fem australiere. Vi boede i Brunswick, jeg betalte 2.700 kr. for et dejligt værelse, og vi havde en fed have med frugttræer og kæmpe kaktus. Altså to meget forskellige steder, og jeg vil helt klart anbefale at finde sammen med nogle i et hus. Man skal nok generelt regne med, at priserne ligger omkring de samme som i København.

D E T     S O C I A LE .  Jeg gik all in på intro-ugerne og alt det der, men jeg fandt ud af, at jeg helst ville lægge min energi og tid hos folk fra Melbourne og mig selv 🙂 De fleste andre udvekslingsstuderende var fra Skandinavien, Frankrig, Spanien, USA og virkelig mange fra Japan og Kina. En del på omkring 19-20 år. Jeg synes, det var rart at komme lidt væk fra hele det der uni-miljø. Der er store muligheder for at opsøge andet i Melbourne, og det er også nemt at gå ind i uni-livet, så det er helt afhængig af, hvad man gerne vil have ud af semestret. Hvis man gerne vil uni-liv, er det muligt at bo på campus selvfølgelig, men jeg vil anbefale at bo i Melbourne, ellers tror jeg hurtigt, at man kan komme til at isolere sig på campus og ikke se så meget af Melbourne. Men jeg har også hørt godt om campus-livet og især i starten, var det fedt for folk på campus, at de kendte hinanden ret godt allerede. Det er en mere ligetil at lære nye at kende.

Jeg var på en del ture ud fra Melbourne, på camping og på små musikfestivaler over en weekend. Det er en god ting at kende folk med en bil eller leje en, da det er lidt bøvlet med deres bus-system udenfor Melbourne. Jeg syntes, det var fedt at tage ud fra Melbourne en gang i mellem, der er så meget smukt at opleve. Natur, vandreture osv. Der er mange fede festivaler hele året rundt, og folk er generelt glade for camping, men der skal lige koordineres i forhold til opgaver på uni. . . . . . . .

U N I :   Monash University er nærmest en hel by for sig og med tre forskellige campus: Peninsula, Clayton og Caulfield. Peninsula aner jeg intet om. Clayton ligger lidt langt væk, men her er der gode muligheder for at deltage i en masse klubber på uni, midten af campus er nærmest et lille bycenter. Alt er rimelig nyt og fancy, og jeg synes, det er ret upersonligt. Det ligger lidt langt væk fra centrum af Melbourne. Jeg endte alligevel med at tage et fag på Clayton, fordi professoren Susan Carland bare er skarp og spændende, og hun kom ind i hendes røde glittersko, matchende glitterøreringe, hijab og jeans og remsede alle de spørgsmål op om Australien, som jeg havde. Hendes fag “Contemporary Australia” kommer i løbet af de 12 uger på semestret ind på forskellige

temaer i Australien, som prøvede at besvare alle de her forskellige spørgsmål. Jeg var så glad for, at jeg havde faget (selvom jeg mest bare fandt ud af, hvor meget jeg ikke ved om Australien!) Jeg gik også til lidt kor og meldte mig ind i nogle andre ting, men det nedprioriterede jeg hurtigt igen, selvom jeg havde indtryk af at adventure-klubben havde gang i nogle fede ting. På Clayton er der et lille hyggeligt spise-område på 1. salen med frivillige, der laver lækker mad og her er gratis kaffe hver tirsdag som MOVE-medlem (for udvekslingsstuderende), hvor man lige kan sige hej til de andre. Det var ret hyggeligt. Der er også et lille bikery på campus, hvis man skal have fixet sin cykel.

“Caulfield” ligger ikke særlig langt fra Melbourne. Især ikke hvis man bor nord for centrum, hvilket jeg gjorde i starten. Her er der en del af de kreative fag. Jeg havde maleri, film studier og video journalistik på Caulfield. Journalistik på Monash er ikke på samme niveau, som jeg var vant til hjemmefra, især ikke efter at have været i praktik. Jeg synes, vores lærer (Nick Parkin) var alt for konservativ i hans tilgang til journalistik, meget af det magiske og sjove ved journalistik fik han gjort traditionelt og forudsigeligt, synes jeg. Men hvis man ikke har nogen video-erfaring, kan faget give en fin indsigt. Jeg prøvede en del fag af inklusive journalistiske fag i løbet af de første to uger og har en del at uddybe her, så hvis du overvejer Monash, er du meget velkommen til at kontakte mig. De journalistiske fag, kan sagtens være gode, men det kommer virkelig an på hvilke, hvornår på semestret, lærer/professor og hvis du vil specialisere dig indenfor fx lyd eller video. Når det gælder journalistisk er Australien heller ikke ligefrem foran, og jeg synes ikke, det var inspirerende at se, hvordan de lavede journalistik, så måske er det også det, som har smittet lidt af på mit indtryk af fagene og underviserne.

Det har virket meget bedre for mig at supplere journalistikken. I film studier gik vi i dybden med en ny film hver eneste uge. Faget indeholdt screening af den film, som havde med ugens fokus at gøre, og ud fra forelæsning og holdundervisning gik vi derefter i gang med at analysere filmen. Især var jeg glad for ugerne med fokus på dokumentarfilm og film noir. Niveauet i starten var ikke højt nok under holdundervisningen, men det blev bedre med tiden. Den feedback vi fik for vores opgaver, var ekstremt brugbar, og det var tydeligt, at lærerne var engagerede. Forelæsningerne var altid givende og pensum og film var godt udvalgt. Jeg har fået inspiration, nye måder at se på film, ideer til egne projekter og et helt andet perspektiv på film og hvad film kan. Historiefortælling, et narrativ, nogen der har noget på hjerte er alt sammen noget, der for mig ligger tæt op af den journalistik, som jeg finder interessant, og jeg synes derfor, det har været et fedt perspektiv at få.

Monash har en god afdeling for kunst, så jeg havde valgt maleri, hvor jeg havde en Melbourne-baseret kunstner som lærer. Hun var vildt ambitiøs på vores vegne, og det var et privilegium at have det fag. Jeg ville ønske, at jeg havde valgt flere af den slags. Der er mange forskellige niveauer, så hvis man har lyst til at prøve det af, kan man sagtens det uden en masse erfaring, og hvis man har, er der gode muligheder for at blive udfordret. Jeg synes især, det var ret befriende at arbejde med ideer og proces på den måde, som vi gjorde. Vi tog hele tiden udgangspunkt i, hvad vi så, hvad vi blev inspireret af, tog det videre og gjorde det mere og mere til vores. Hele processen fik lov til at tage tid, så man kunne gå i dybden. Produktet blev mindre relevant. For mig var det fedt, fordi at jeg havde lavet meget, som avisen skulle bruge, men som ikke kom direkte fra mig, og ligeledes som avisen skulle bruge, men som havde en deadline, hvor produktet jo var det vigtige. Maleri tog en del af min tid. Der var masser til hver uge, som skulle forberedes. Så tag det ikke, hvis du tænker, at det kan være sådan et “slappe-af-fag.”

R E J S E R .   Mens jeg var i Melbourne, tog jeg til Tasmanien og vandrede, da jeg kendte en, som var på udveksling der. Noget af det smukkeste jeg har set. Man har en uges påskeferie, så der er det oplagt at rejse lidt ud. Jeg tog også til Perth, da jeg kendte en anden på udveksling der, det kan anbefales, især hvis man tager længere nordpå. Jeg blev ved med at blive overrasket over hvor varieret et landskab, der er i Australien. SMUKT LAND! SERIØST! SMUKT! SMUUUUUKT!

A F S T E D ,   A F S T E D. Udveksling var også hårdt. Jeg havde perioder, hvor jeg følte mig ensom og rastløs, og hvor jeg skulle vænne mig til at være universitetsstuderende og ikke arbejde som fotojournalist. Det savnede jeg, samtidig med at det var dejligt at have så meget tid lige pludselig. Jeg havde et meget blandet forhold til Monash University, det er meget vigtigt at vælge de rigtige fag. Gerne de fag som er på australiernes sidste år, så det er på lidt højere niveau. Jeg har kun godt at sige om Melbourne. Tag dertil. Byen er fantastisk. Det er menneskerne også.

Sådan virkelig.

Tips:

• Jeg gik død i ansøgningen. Men al det besvær virker ligegyldigt, når du først har været af sted. SÅ hold ud, tag af sted og skriv hvis du har brug for assistance
• Flairy Floss på facebook er et godt sted at finde et sted at bo. Folk slår som regel op, at de mangler en lejer en uge/to uger fø Nogle gange kan man finde noget hvor de søger længere ude i fremtiden. Jeg vil råde til at have nogle linet op til når du kommer eller hvis du er heldig: finde noget inden
• Tjek fagene grundigt og vælg på forhånd nogle ud fra Monash’s hjemmeside (Husk at få dem forhåndsgodkendt af skolen – det er stort set bare at kopiere teksten fra fagets info på hjemmesiden samlet ind i en mail.) Men vær åben over for ændringer og tag til nogle forskellige fag i løbet af de første to uger, det er en gave at opleve underviserne, inden man væ Fagene svinger så meget. Efter to uger skal du have valgt og DMJX skal have forhåndsgodkendt.
• husk at årstiderne løber modsat vores. Undervurdér ikke vinter i Australien og tag varieret tøj med. “Fire årstider på en dag,” siger de
• hvis du tager til Melbourne kommer du til at gå glip af noget hele tiden, fordi der sker så Luksusproblem, men FOMO er farligt her!!
• Ceres Environmental Park er en lille grøn fantastisk oase i Brunswick – googl det, tag dertil! Et paradis.
• Jeg fik INGEN legater. Tror ikke den var specifik nok, så jo mere fokus, jo bedre er chancerne for legater, er min opfattelse
• Jeg fik en brugt cykel af en ven. Ellers er der også brugte at finde på com Især da jeg flyttede til Brunswick, var det fedt at cykle, da der er gode cykelstier væk fra store veje, der går lige til centrum. I Australien kører de i den modsatte side og alle skal have cykelhjelm på, begge vænner man sig hurtigt til.
• Der er massevis af gode steder, hemmelige barer osv. skriv endelig, hvis du er kommet af sted og mangler steder
• offentlig transport fungerer rigtig fint. Sporvognene er hyggelige og du bipper bare af og på med dit myki-card (australsk version af rejsekortet, der bare fungerer meget bedre)
• Australiere tager mange stoffer. Det er vildt nemt at holde sig fra, men vær opmærksom på det 🙂
• meetup brugte jeg en del for at møde folk i Melbourne. Det er en app med alt fra sejlture, yoga og vandreture, som man organiserer sammen med folk via appen

Jeg uddyber hellere end gerne: på face – Melissa Kühn Hjerrild eller melissakuhnhjerrild@gmail.com.

Af Sofie Brobæk Lerche (kommunikatør)

Melbourne – en storby, der har det hele

Jeg har haft fornøjelse af at bruge mit 5. semester på udveksling i Melbourne. Det er ikke mindre end en fremragende by, der byder på det hele. Byen er stor med sine knap fem millioner indbyggere, men den føles ikke for tæt eller travl. Der er store smukke, gamle parker overalt i byen, som giver luft og natur. Gamle figentræer og store palmer fylder byrummet, ligesom det ikke er sjældent, man støder på en klippevæg og kaktusser. Samtidig har byen også de store skyskrabere, en å som deler byen, hvor der caféer langs og så selvfølgelig havet om hjørnet, hvor der både er mulighed for en dukkert eller en surfetur.

De laver fremragende kaffen her i Melbourne, og de er stolte af den! Og så koster en kop det halve af, hvad vi giver i Danmark (modsat alt andet– det er generelt dyrt). Folk tager sig tid til at gå ind på en café og nyde kaffen. Byen er ikke ligeså travl og forjaget som fx New York. Hvis du står og ser lidt forvirret ud, kan du også være sikker på, at der nok skal komme en og spørge, hvad hen kan hjælpe med.

Melbourne CBD (Central Business District) er en turistfælde ligesom Strøget i København, men det skal selvfølgelig tjekkes ud. Men områder som Fitzroy med hipster-barer og specialiserede vintage-forretninger og South Yarra med avokado-caféer og hot yoga studier har helt sikkert mere at byde på, hvis du spørger mig. Også St Kilda er et skønt område ned til vandet med strandbarer, beach volley og svømmeture.

Byen er multikulturel, og der er særligt mange asiatere hernede, som både er tydeligt i gadebilledet og på universitetet.

En særlig ting ved Melbourne er dens mange events og festivaller, særligt i sommeren. De er virkelig gode til at udnytte det gode vejr med food trucks, frosé og pyntede gader. Jeg har blandt andet været til Food and Wine Festival, Comedy Festival, Fashion Festival, Sustainable Living Festival og mange udendørs arrangementer, mens jeg har været her. Det er ikke uden grund, at Melbourne kaldes for Australiens kulturhovedstad.

 

Landing og de små praktiske ting

Jeg har været på udveksling sammen med min kæreste, Simon, som har læst på RMIT i Melbourne centrum. Vi landede i Melbourne omkring 1. februar. Det var to uger før introforløbet startede, og fire uger før semesterstart. For os var de to uger en passende tid til at lande ordentligt, få styr på bolig, transport, cykler, telefoner, bank og alt det andet, man gerne vil have styr på for at falde til. Vi boede på hostel – Ritz Backpackers – de første uger, indtil vi fandt et sted at bo.
Vi oprettede en gratis studiekonto i CommonWelth Bank, som er Australiens største. Både kort og app har fungeret upåklageligt. Som telefonselskab valgte vi Vodafone, som også er blandt de større. Jeg valgte en pakke, hvor man optanker hver måned, og det har fungeret fint. Internet er generelt dyrt hernede, og ubegrænset adgang, som vi er vant til at have i Danmark, er ikke til at betale. Så det er med at koble sig på wifi, når det er muligt.

Vi har overført penge fra Danmark til vores kontoer hernede via Transferwise. Det er en let og brugervenlig tjeneste, som gør det billigere end banken derhjemme, og man undgår bøvl med tidsforskellen, hvis man skal snakke med dem.

 

Bolig – Skide dyrt, men til at finde

Vi havde fået anbefalet hjemmefra, at vi bare skulle tage af sted og finde noget at bo i, når vi kom herned. Så det gjorde vi. Ligesom i København er boligmarkedet udfordrende i Melbourne, men udbuddet er faktisk rimelig stort. Det koster bare afsindigt mange penge at bo i byen.

Vi brugte cirka 4-5 dage på intens boligsøgning og fandt så et lille studio via www.gumtree.com.au (en portal som minder om Den Blå Avis). Den lille etværelseslejlighed koster ikke mindre end $ 560 om ugen, hvilket svarer til en månedlig husleje på cirka 13.000 kr. Men så ligger den også i det dejlige område South Yarra tæt ved åen og CBD (central business district) samt ved siden af en togstation, som har afgange til Monash hvert 10. minut.
Der er også mulighed for at bo billigere i Melbourne. Jeg har snakket med andre danskere hernede, som har fundet noget billigere enten ved at dele værelse med nogle andre i et shared house eller ved at rykke et godt stykke ud af byen. Så kan man finde noget i stil med en københavnerhusleje på 3500 kr.

Både facebookgruppen Fairy Floss Real Estate og boligportalen   www.flatmates.com.au. kan være gode veje til at finde noget.
Desuden skal det nævnes, at det er muligt at bo på campus. Det gør rigtig mange udvekslingsstuderende, og det er mit klare indtryk, at størstedelen af det sociale liv mellem de udvekslingsstuderende foregår omkring campusset.

 

Monash University
Monash University har flere campusser – alle et stykke uden for byen. Clayton er det største campus, som også har boligmuligheder. Det er herfra mange sociale og faglige aktiviteter har deres base. Det er kæmpe, kæmpe stort. Det tager cirka tre kvarter med offentlig transport fra CBD til Clayton.

Monash School of Medie, Film and Journalism hører hjemme på Caulfield campus, som ligger tættere på byen. Det tager cirka 20 minutter fra CBD med offentlig transport. Caulfield er noget mindre en Clayton, men det er stadig stort i forhold til vores lille skole i Emdrup. Jeg har taget alle mine fag på Caulfield, så jeg har kun været på Clayton i forbindelse med introforløbet, som foregik der. Der er gratis shuttlebusser mellem de to campusser. Begge campusser har stor grønne områder og forskellige muligheder for at købe mad og kaffe.

Monash har en række tilbud for sociale fællesskaber. I introugerne blev vi blandt andet introduceret til MOVE (Monash Overseas and Exchange Club), som holder en rækker pubcrawls og udflugter. Jeg ved med på en udflugt til en dyrepark, som var rigtig fin. Men derudover deltog jeg ikke i så meget. Hvis man gerne vil feste og lære en masse mennesker at kende, er det en god mulighed.

Der er også Non-Residential College, som er et college-fællesskab for folk, der bor off-campus. Det meldte jeg mig til i håbet om at lære nogle lokale at kende. De har forskellige aktiviteter; movie night, sports events, pizza nights, coffeé breaks osv. Min oplevelse var – som det generelt har været på uni – at det primært var asiatere og meget unge folk. Mange, jeg har snakket med, bor stadig hjemme hos deres forældre, og generelt synes jeg, det har været udfordrende at finde nogle, jeg kunne dele interesser med. Men jeg har heller ikke været specielt opsøgende, og der er helt sikkert mange muligheder på universitetet, særligt hvis man udnytter de første ugers intro og alle arrangementerne der.

Fag og undervisning

Jeg har taget fire praktiske journalistfag, fordi jeg gerne ville styrke min journalistiske profil. Monash har gode faciliteter (som dog ikke er helt så glamourøse, som i deres video), med professionelle kameraer, iMacs, redigeringsrum og studier. Der er mulighed for at booke og låne det meste af deres udstyr, hvilket jeg har brugt meget.

Undervisningen foregår en del anderledes, end vi kender der fra DMJX. I journalistfagene har man to timers seminar i en klasse på cirka 20 personer en gang om ugen. Hvis man vælger mere akademiske fag, er det klassiske forelæsninger.
Man skal have fire fag, hvilket giver otte undervisningstimer om ugen. Resten er selvstudie. Der er intet gruppearbejde eller studiegruppe, så jeg har brugt rigtig meget tid alene foran min computerskærm. For mig, der trives bedst i gruppearbejde, har det virkelig være en prøvelse, men samtidig en god læring og indsigt ind i universitetsverdenen.

At det er et universitet og ikke en professionsbachelor som vores er tydeligt, da der er frit fagvalg. Derfor er niveauet blandt de studerende også meget blandet, da nogle har taget mange journalistfag, mens mange blot tager et enkelt fag som et led i deres uddannelse i noget andet. Generelt har min oplevelse været, at niveauet er markant lavere, end det vi kender derhjemme, hvilket særligt gør sig gældende på hold med mange internationale studerende – typisk asiatere, som har svært ved sproget. Det betyder dog ikke, at der ikke har været noget at lave. I hver fag er der nemlig tre-fire opgaver i løbet af semesteret. Men mere om det under vurdering og feedback.

 

Jeg har taget følgende fag:

 

ATS2087 Lifestyle Journalism
Livsstiljournalistik med mode, mad, comedy, rejse og musik som fokus. Det nye for mig var, at vi skulle skrive anmeldelser og putte os selv ind i fortællingen. Samtidig skulle vi køre en Instagram-konto i eget navn som et slags kultursite. Generelt synes jeg, at det var en overfladisk gennemgang, som ikke gik i dybden med at skrive. Kurset bar præg af, at mange var stille og ikke var vant til at skrive. Min læring har primært være igennem mine opgaver og feedbacken på den, ikke i klasseundervisningen. Men opgaverne har været udfordrende og spændende.

ATS2787 Digital Storytelling
Faget handlede om at blive god til at skrive onlineartikler. Nogle ting var gentagelser af, hvad jeg tidligere er stødt på, mens der også blev introduceret nogle nye redskaber. Fx hvordan man laver en lækker infografik og redigerer billeder i Photoshop. Ingen af delene var dog mere dybdegående, end hvad jeg kunne have googlet mig til selv. Min udvikling ligger igen i opgaverne.

 

ATS3789 Video Journalism
Helt klar det bedste fag, jeg har haft! Video Journalism er et fag, hvor du lære at tilrettelægge, filme og redigere dine egne nyhedsindslag til broadcast journalistik. Men redskaberne kan også sagtens bruges til videoproduktion generelt. Du lære at filme lækkert, lave en god story line, være på foran kameraet og redigere i premiere pro. Og Nick Parkin er en meget dygtig og passioneret underviser! Niveauet var generelt også højere i denne klasse, end i de resterende (måske fordi det er et 3. års fag, hvor de andre er 2. års fag.)

ATS2169 Photojournalism

Fotojournalistik handler ikke bare om at tage gode billeder, men om at lave journalistisk gennem billeder. Der er mange etiske og moralske diskussioner kombineret med øvelser i marken – omkring på campus. Man lærer at tage billeder med spejlreflekskamera og redigere dem i Photoshop. Og ikke mindst lægger faget vægt på, at man fortæller en nyhedshistorie gennem sine billeder. Niveauet er meget blandet, og hvor det for mig har været udfordrende at tage gode billeder og blive tryg ved kameraet, har det for andre været første gang, de skulle skrive en artikel.

 

I alle fire fag, har der været tre-fire hovedopgaver i løbet af semesteret, som har været omdrejningspunktet for arbejdet ved siden af undervisningen. Jeg har brugt meget tid på opgaverne. Både fordi jeg har arbejdet med mit engelske sprog, men den største udfordring har helt klart været at opdyrke historier og finde gode kilder til alle opgaverne. Det har været udfordrende uden lokalt netværk og begrænset kendskab til mediedagsordnerne, men det har tvunget mig til at tænke kreativt.

Vurdering og feedback

Vurderingssystemet i Australien fungerer noget anderledes end i Danmark. Modsat hjemme, hvor vi typisk har én afsluttende eksamen eller ét projekt, som er det eneste, vi bliver vurderet på, så er vurderingerne her opdelt. Jeg har ingen eksamener haft, så alle mine vurderinger har ligget i løbet af året.

De tre-fire opgaver, der er i løbet af semesteret, bliver altså alle vurderet og tæller med i den endelige karakter for faget. En typisk fordeling kan se således ud:

Første historie	20 %
Mundtlig præsentation	10 %
Anden historie	30 %
Major Project	40 %

 

Den karakter, du får for første historie tæller altså for eksempel 20 % i den endelig karakter for faget. Derfor arbejder alle flittigt med opgaverne løbende. Samtidig er det et krav at alle opgaver bliver bestået, for at man kan bestå faget. Derfor er der, som jeg tidligere skrev, meget at lave i løbet af semesteret, selvom de studerendes niveau er lavere end i Danmark.

Når man får en opgave tilbage med en karakter på, får man samtidig et vurderingsark og noget feedback. Vurderingsarket kender man i forvejen og er kravene til opgaven, og hvor højt hvert kriterie er vægtet. Fx kan vinkel og nyhedsværdi vægte 20 %, mens teknisk snilde kan vægte 10 % – alt efter hvilket fag det er, selvfølgelig. Og så får man så et tal på, hvor godt man lever op til hvert enkelt kriterie. Og det er det samlede tal, som bagefter omregnes til en karakter. Min oplevelse er, at underviserne bruger lang tid og giver rigtig god og brugbar feedback på opgaverne. Jeg har virkelig lært meget af den personlige feedback, jeg har fået, og netop det er et punkt, hvor Monash helt klart er foran DMJX.

 

Sprog

Da mit engelsk ikke er i top, var jeg meget bekymret for, om mine sprogkundskaber kunne række, inden jeg tog herned. En stor del af min motivation ved at komme afsted var helt klart også at forbedre det. Men selvom jeg har svært ved engelsk, har jeg sagtens kunne følge med og lave opgaverne. Det er mange internationale studerende her – særligt asiatere, som har meget blandede engelskkundskaber. Nogle har problemer med udtale, mens andre kæmper med ordforråd.

Monash har under English Connect forskellige tilbud til elever, der ikke har engelsk som førstesprog. Jeg tilmeldte mig Let’s Chat, hvor man mødtes med et hold og nogle tutorer en gang om ugen. På det hold, jeg var på, var niveauet lavt og undervisningen handlede om australsk kultur, så jeg fik alligevel lidt ud af det. Der er også mulighed for mere erfarne hold. Monash har også en studieservice Peer Support, hvor man kan få hjælp til grammatik og feedback på sine opgaver. Det var jeg flittig bruger af.

Transport

Der er fine muligheder for offentlig transport i Melbourne. Både tog, tramps (sporvogne) og busser. Jeg har taget toget til Caulfield hver dag, da det klart har været det hurtigste fra min bopæl.
De har systemet Myki, som minder lidt om rejsekortet – dog uden at være personligt. Man køber et Myki i en automat og tanker det op, når pengene er brugt. Jeg har haft et concession card (studierabat), da jeg har kørt hver dag. Det får man ved at få lavet et papir fra universitet, som bekræfter, at man er studerende, og så tage det med til et stationskontor.

En anden transportmulighed er cykel! Simon og jeg har begge haft cykler hernede og brugt dem flittigt. Forholdene for cyklister svinger dog en del, og mange steder er der ingen cykelstier. Bilisterne er ikke vant til mange cyklister og tager ingen hensyn, så man skal generelt været vågen og ikke have alt for meget fart på.
Vi ledte efter brugte cykler via www.gumtree.com.au, men det lykkedes os ikke at finde nogen. Derfor købte vi hver en ny cykel hos REID, som har billige cykler. Dem har vi uden problemer solgt videre nu.

 

Vejret

Vi landede i Melbournes sensommer i starten af februar. Her var vejret skønt, og solen var skarp. Temperaturene lå mellem 25 og 35 grader, og solcreme var nødvendigt. De første måneder var det reelt sommervejr, men efteråret kom snigende omkring påske, hvor vejret blevet noget køligere, og solen forsvandt tidligere på aftenen.
Jeg havde hjemmefra tænkt, at Australien jo er varmt og med vejrudsigtens gennemsnit på 15 grader i vintermånederne, tænkte jeg: ”Det er jo ligesom forår i Danmark”, så jeg pakkede primært sommertøj.
Vejret er helt bestemt dejligt her i Melbourne, men det kan altså også blive ret koldt. Så jeg har måtte sande, at jeg nok skulle have pakket en sweater og en varm jakke. Det er en god idé at pakke tøj til al slags vejr.
Generelt er vejret utrolig svingende hernede. Melbourne-folket plejer at sige: ”If you don’t like the weather, just wait five minuttes.” Og det kommer af de store vejrudsving, der kan være I byen indenfor ganske kort tid.
Det sociale

Som jeg tidligere har været inde på, har mit udvekslingsophold ikke været en stor social oplevelse med en masse nye venner. Det skyldes dels, at jeg ikke har haft så meget til fælles med mine medstuderende, men det skyldes altså også, at jeg er hernede sammen med Simon, og jeg derfor ikke har haft behov for at være super opsøgende efter nye venner. Der er helt sikkert potentiale for sociale fællesskaber, hvis man griber mulighederne og opsøger dem!

 

Rejse vs. udveksling

Når man tager afsted til Australien, er det svært ikke at tænke det lidt som en rejse. Og udveksling er helt sikkert også en god mulighed for at opleve Melbourne og landet Australien. Selv har jeg diskuteret en del med mig selv og Simon, hvor meget rejse skulle fylde i forhold til skolen. For vi har brugt virkelig meget tid på vores opgaver, så der har ikke været tid til så mange smutture og udflugter. Men jeg (og vi) er nået frem til, at det jo er udveksling, vi er på. Og ikke et halvt års ferie. Og netop muligheden for at få en hverdag og lære byen at kende på den måde, er en unik mulighed. Vi holdt påskeferie i Sydney og har været på et par endagsudflugter i nogle weekender, men derudover har vi gemt vores rejselyst til nu, hvor vi er på vej til at køre Østkysten tynd de næste fire uger, inden vi tager hjem til Danmark.
Så et råd fra mig er at holde fast i udvekslingen som fokus og oplevelsen i løbet af semesteret. Hvis du hellere vil ud og rejse i et halvt år, så tag orlov. Skolearbejdet kommer til at fylde meget, så det er med at omfavne det og nyde muligheden for at lave nogle fede projekter. Mine opgaver har givet mig en unik mulighed for at udforske nogle områder og personligheder i byen, som jeg aldrig havde fundet, hvis ikke jeg skulle opsøge historier. Så nyd studierne i byen, i stedet for at drøm om at rejse rundt (som jeg nok kom til i starten…).

 

Det skal du gøre

Til slut vil jeg lige komme med nogle konkrete anbefalinger til, hvad du kan lave i Melbourne:

 

Nyd en espresso tonic i orangeriet hos Grub Food Van. Prøv den smukke læsesal på State Library Victoria. Spis den lokale ret Chicken Parma på The Carlton Club mellem giraffer og strudse. Dyrk hot yoga i One Hot Yoga i South Yarra. Tag til Brighton Beach og gå tur langs de små, farverige badehytter. Køb frisklavet peanutbutter hos Rita’s Nut Shop på South Melbourne Market. Drik fredagsøl i den oplyste gård hos Trunk i CBD. Se Penguin Parade på Philip Island. Se street art i Melbournes gader, fx ved Hosier Lane i CBD. Gå tur i Royal Botanic Gardens og se de kæmpe flagremus ved solnedgang. Deltag i en stor demonstration for at opleve kampgejsten i byen – fx Women’s march. Køb en pizza hos Lady Garage og nyd den til solnedgangen på St Kilda Beach. Abonner på nyhedsbrevet Time Out Melbourne og hold øje med, hvad der sker. Udnyt alle de gode muligheder byen byder på af kultur, events, mad, festivaller og kaffe. (Også når du er på udkig efter en god historie til en opgave). God fornøjelse!

 

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at finde mig på Facebook eller skrive til mig på sofielerche@gmail.com.

 

 

Af Rikke Truelsen, kommunikatør

Hvis du læser dette, går jeg ud fra, at du allerede er hooked på at komme på udveksling, men sidder med det store spørgsmål: ”Hvor skal jeg tage hen?” Jeg var selv på Monash University i Melbourne, og jeg kan kun anbefale det.

Melbourne er kåret for sjette år i træk som verdens ”most liveable city” – og jeg kan virkelig godt forstå hvorfor. Byen er ren og tryg at være i. En god blanding af høje skyskrabere og store, grønne parker. Tæt på strand og alverdens naturoplevelser. Kaffebarer på hvert gade hjørne. Fyldt med forskellige nationaliteter og meget meget mere. Men alt dette, kan du selvfølgelig selv google dig frem til. Jeg vil i stedet forsøge at besvare et par af de spørgsmål, du sikkert sidder med lige nu:

Hvordan er Monash University? Monash er et rigtig godt universitet. Campusset virker som et ægte, stort campus, som man ser i film. Der er mange muligheder for at deltage i alverdens projekter, hvis du har lyst til det. Der er  to hovedcampusser: Clayton og Caulfield. Caulfield er tættere på byen, men undervisningen er ikke den bedste. Clayton er det største campus, og her er mere liv. Begge steder er undervisningen anderledes, end vi er vant til derhjemme. Du vælger typisk 4 fag, som du selv står for at søge. Det vil sige, du følger ikke en klasse, som vi gør derhjemme. Du vælger fagene, inden du tager afsted. Når du ankommer, er der en introuge, hvor de endelig fag kommer på plads. Det vil sige, hvis du har fortrudt dine fag og har fundet nogle, der er mere interessante, så kan du bare skifte. Dét gjorde jeg, og der er ingen problemer med det. De er virkelig søde til at hjælpe. Du sammensætter samtidig dit eget skoleskema, så du kan vælge, hvilke dage du vil have timer mm. Jeg har fx. haft fri onsdag og fredag. Ellers er der en del afleveringer og online quizzer igennem semesteret, da det ikke er alle fag, der har eksamen. Jeg havde kun 2 eksaminer, der foregik i hånden uden hjælpemidler – men det er slet ikke så slemt, som det lyder.

Hvad gjorde du med bolig? I forhold til bolig er det rigtig nemt at finde noget, når du kommer derned. Jeg kom derned tre dage før, skolen startede og boede den første uge på et hostel. Dét vil jeg virkelig anbefale at gøre. Måske endda komme lidt før, end jeg gjorde og få styr på bolig, inden skolen starter. Der er alverdens sider, du kan søge bolig på: flatmates, gumtree, facebookgrupper som fairy floss real estate og lignede. Jeg var så heldig at møde en dreng på det hostel, jeg boede på, og vi besluttede at finde noget sammen. Det er meget normalt at have et shared room – da det simpelthen er billigere, medmindre du gerne vil langt væk fra byen. Jeg boede i CBD tæt på Southern Cross Station i en lejlighed med en dansk dreng og 4 andre internationale studerende. Dét har fungeret ret godt.

Jeg vil anbefale dig at bo tæt på en togstation, da Monash ligger cirka 40-60 min væk fra Melbourne Centrum. Jeg kender flere, som har valgt at bosætte sig tættere på Monash i nogle suburbs, men de bruger lige så lang tid på transport som jeg, fordi de ikke bor tæt på en station. Det kan lyde af meget at bruge 40-60 min på transport, men jeg har kun haft 10 timer i skolen, så jeg synes ikke, at det var slemt.

Som udvekslingsstuderende er det nemt at møde nye mennesker, så længe du selv er åben. Du får en oplevelse for livet: kommer derud, hvor det kilder lidt i maven, rykker nogle grænser, lære dig selv bedre at kende og får venskaber for livet. Hvis du bare i det mindste overvejer udveksling – så gør det! Du vil virkelig ikke fortryde det. God tur!

Af Benjamin I. Kastberg (journalist)

G’day, mate! Først og fremmest: Tag til Melbourne, det er en helt igennem fænomenal by at leve og studere i!

Jeg tillader mig at gøre det nogenlunde langt, da jeg går ud fra – siden du læser dette – at du er interesseret i at høre en masse om Australien og Melbourne, men også gerne vil underholdes. Så det vil jeg prøve på.

Om Melbourne – Australiens kulturelle hovedstad

Mange kender Sydney på grund af store attraktioner som Operahuset, broen og Bondi, men trods Melbournes størrelse og indflydelse på det Australske samfund tilbringer byen et liv i mere eller mindre komplet uvished hos det globale samfund. Og det er uforståeligt, når man selv har boet her. For byen har alt, hvad man kan forlange af en storby på godt fire millioner indbyggere. Melbourne kan betragtes som Australiens hovedstad for mode, sport, kulturelle oplevelser og kaffe. Ja, det er rigtigt. Melbournianere elsker deres kaffe, og de har kun hovedrysten til overs for Sydney, hvor livets fortræffeligheder handler mere om en god sejltur eller lange dage på stranden end ordentlig kaffe. Melbournes restaurant- og caféliv er meget rigt, og madoplevelser er der nok af. Byen er en blanding af mange nationaliteter – især asiatiske – hvilket giver bylivet et særligt præg. Men selvom byen er fuld af mennesker, er den tryg at opholde sig i. Og den offentlige transport fungerer godt (og er ret billig).

Personligt vil jeg beskrive Melbourne som en krydsning mellem New York og København. Den har NYC’s skyskrabere, travlhed samt utallige centre med verdens største modebutikker, og så har den Københavns afslappede café- og restaurantstemning med gode madoplevelser og afslapning ved vand og parker.

Du har måske hørt, at det er koldt i Melbourne, og jeg ville gerne kunne afkræfte den historie, men det kan jeg ikke. De første tre-fire måneder var ret kolde, men vinteren og foråret i byen, var også en af de koldere omgange sammenlignet med det generelle niveau, lod jeg mig fortælle. Så vær forberedt på, at vejret måske ikke er helt så ’australsk’, som du forventer. Sommeren – altså december og frem – kan dog være modbydelig varm, men Melbournes temperaturer svinger meget.

Generelt er australierne et meget venligt og udadvendt folkefærd, hvilket man hurtigt lægger mærke til som indadvendt random-samtale-hadende dansker. Personligt har jeg dog lært meget af deres åbenhed og ville ikke have været den foruden.

Om Monash University – Et universitet med mange muligheder

Hvis det er muligt, vil jeg anbefale dig at tage herned en til to uger før, du starter med orientering. For det er mentalt hårdt at forholde sig til så mange nye mennesker og studieforhold på samme tid.

Universitetet har to primære campusser. Det ene er Clayton, hvilket er hovedcampus, og det andet er Caulfield, hvor alle journalistiske fag hører til.

Mine fag var:

• ATS1701: Terrorism and political violence: An introduction
• ATS1259: Exploring Contemporary Australia
• ATS3062: Digital Production
• ATS2255: Smartphone Journalism

Jeg skiftede to fag ud i forhold til min første sammensætning. Det ene var European Security, som jeg var ked af at droppe, men faget var simpelthen for svært, da det var et tredjeårsfag, hvilket oprindeligt krævede to foregående fag i ’International Relations’.

ATS1701 kom i stedet for European Security, hvilket jeg blev meget glad for. Den ene underviser Peter Lentini ved rigtig meget om terrorisme og er nogenlunde interessant at høre på. Den anden var Luke Howie som i stedet for at tale en masse gav ordet til de studerende, hvilket gav en ret interessant struktur i forelæsningen. Generelt lærte faget mig meget om at beskrive fænomener som terrorisme på en mere neutral måde som journalist.

ATS1259 var helt klart mit yndlingsfag. Ikke kun fordi, det er fedt at lære om Australiens specielle historie, men mest af alt, fordi vores underviser Susan Carland (som også var min tutor) er helt fænomenal at høre på. Hun underviser med en gejst og en struktur som gør forelæsningerne og tutorials super spændende. Faget er et introduktionsfag til alt fra Australiens sportskultur, politiske landskab til multikulturelle samfund. Dette fag kan klart anbefales!

ATS3062 så på papiret meget interessant ud, men endte med at være en dårlig oplevelse. De første par uger var gode. Her lærte vi f.eks. om forskellige programmer til grafisk at behandle data og dermed skabe en journalistisk historie. Jeg havde håbet på at blive en skarp digital journalist, men faget gav ikke nok tid til at lære de forskellige programmer dybt nok at kende. For godt en måned inde i faget blev vi tilkoblet et projekt om at skabe multimediefortællinger til SBS News, men projektet var utroligt ringe planlagt. Ingen vidste rigtigt, hvad der blev forventet af os før meget langt inde i processen. Underviser Julie Tullberg var sød og god at snakke med, men hun underviste på en meget distræt og forvirrende måde. Hvis der bliver kørt et lignende projekt, kan faget ikke anbefales.

ATS2255 var overvejende en succes, selvom der var flere elementer, som blev for meget en gentagelse af de første tre semestre på DMJX. Meget af pensum svarede til det, vi har været igennem før praktikken, og det blev lidt for basalt nogle gange. Men faget blev for alvor nyttigt, da underviser Nick Parkin lærte os om forskellige apps til mobilen, der kunne bruges til at researche eller producere nyheder. Nick var både spændende at høre på, kompetent og satte krav til sine studerende. Så hvis du vil blive lidt bedre til apps og ’mobile journalism’ (fx optage et nyhedsindslag kun med smartphone) kan faget godt anbefales. Men vær opmærksom på, at faget er et andetårsfag og pensum samt medstuderende, derfor kan være af lavere kvalitet, end du forventer.

Hvad angår campusser ligger Clayton længst væk fra centrum og kan sagtens tage en time at komme ud til, hvis du bor omkring CBD (central business district). Caulfield ligger tættere på og tager måske kun 20-30 minutter. Personligt var det ikke noget problem at skulle helt ud til Clayton. Tager du til Caulfield kører der nemlig en intern shuttle-bus mellem de to campusser, som er gratis for studerende, hvilket sparer tid og penge.

Generelt var oplevelsen på Monash University god, om end det måske var et hårdere forløb end forventet. Det skyldes især, at jeg ikke var specielt motiveret for at blive journalist, hvilket gjorde de journalistiske fag til en større udfordring end nødvendigt. De andre to fag havde et væsentligt pensum, men var for det meste spændende og nemme at læse op på.

Om det sociale – vær aktiv de første par måneder!

Generelt minder Monash University om et amerikansk universitet med stort fokus på sport, stolthed over identitet og masser af sociale muligheder. I den første uge har du orientering, hvor du får kastet diverse sociale arrangementer og klubber i hovedet. En god klub for udvekslingstuderende kan være MOVE, der arrangerer ture og sociale baraftner. Personligt synes jeg ikke, MOVE arrangerede nok ture, men de havde dog baraftner hver anden uge. Det passede ofte dårligt med mine egne planer, så nåede faktisk ikke at være med til andre end baraftnerne i orienteringsugen. Jeg vil anbefale at komme til flest mulige sociale arrangementer, da det er den bedste mulighed for at knytte bånd med de andre udvekslingsstuderende.

Der er også andre muligheder for at knytte sociale bånd, f.eks. det utal af sportsklubber, som Monash tilbyder.

Intro-forløbet var dog ikke det bedste. Generelt virkede tutorerne til at have det sjovere med sig selv end med de nye studerende. Personligt var jeg også dårlig til at tale med nye mennesker, men vil du gerne have nye venner, skal du nok få det. Folk er generelt søde og rare at snakke med. Da universitet er opdelt i enkelte fagklasser, har man ikke meget socialt at gøre med sine klassekammerater. Båndet er klart stærkere til de andre udvekslingsstuderende, men man bliver nødt til at gøre en indsats i starten for at være social og få sig nogle venner.

Personligt fik jeg flest venner gennem Hillsong Melbourne – en kirke, jeg var tilknyttet under mit ophold. Derfor har min oplevelse af det sociale liv på Monash også været anderledes end de fleste andres.

Om boligforhold – en dyr, men positiv oplevelse!

Jeg havde ingen bolig, før jeg tog afsted til Australien. Få uger forinden fandt jeg hjemmesiden flatmate.com.au, hvor jeg søgte nogle steder, men det var svært at rykke på noget, når jeg ikke befandt mig i Melbourne. Siden kan godt anbefales, da der jævnligt poppede interessante tilbud op.

Jeg endte med at få bolig igennem noget kaldet UrbanStay, som universitetet henviste mig til, efter et værelse på Flatmate glippede. Igennem UrbanStay kom jeg ind i et hus i Prahran, en velhavende bydel i det sydøstlige Melbourne. Huslejen var ret dyr, omkring 5600kr, men det ligger ikke engang i den høje ende i Melbourne, men nærmere lige over midten. For Australien er et dyrt land at leve og bo i. Nogle af de andre udvekslingsstuderende slap noget billigere, fx 3000-4000kr, så du kan være heldig. Men forbered dig på, at husleje i Melbourne kan blive en dyr fornøjelse. UrbanStay som udlejer kan varmt anbefales. De var meget søde og hjælpsomme.

Om hvorfor du skal vælge Monash og Melbourne!

Uanset, hvor du tager hen, er udveksling en virkelig, virkelig god idé! Du vokser så eksplosivt, fordi du er alene i et nyt land med nye omgivelser, et hårdere studiemiljø og mange praktiske udfordringer, du selv skal løse. Det giver masser af personlig erfaring og selvtillid og bygger din karakter.

Jeg er uden tvivl blevet forelsket i Melbourne og Australien. Det er et vidunderligt land med mange spændende dyr, en speciel natur og en unik historie. Og Melbournes vejr har måske konstant PMS, men byen indeholder så meget charme, sportsoplevelser, god kaffe og utallige muligheder, at du aldrig vil kede dig downunder. Og nå ja, så er Melbourne endnu engang blevet udnævnt som verdens bedste by at bo i.

See you downunder, mate!

Se billeder fra mit ophold på Instagram på hashtagget: #melbournemigmonash

Har du yderligere spørgsmål, så skriv endelig på bikastberg@mail.dmjx.dk

Bedste hilsner, Benjamin.

Gode råd:

• Medmindre du køber en cykel, så få ’concession card’ som noget af det første, så du har billig transport fra begyndelsen. En normal tur med sporvogn i centrum koster godt 20 kroner, med concession card er det kun halvdelen.
• Frygt ikke for bolig. Når først du er hernede, går boligsøgningen meget lettere. Tag ventetiden og uvisheden som en karakteropbyggende oplevelse.
• Book billet til MOVE’s ture så tidligt som muligt – de bliver hurtigt udsolgt.
• Husk vinterjakken, Melbournes vinter kan være overraskende kold.

Af Marie-Louise Halmø (kommunikatør)
World’s Most Liveable City 2014

På grund af den europæiske vibe og et utroligt hjælpsomt folkefærd følte jeg mig med det samme hjemme i Melbourne. Jeg rejste til byen 14 dage før studiestart, fordi jeg skulle finde en lejlighed, da jeg havde hørt, at lejlighederne på campus lå for langt væk i forhold til centrum (central business district eller bare CBD). Australiens unge flytter oftest ikke hjemmefra før, at de er færdige med deres studier, så derfor er der kun to primære hjemmesider til leje af værelser: Flatmates.com.au og Gumtree.com.au. Dog er de begge meget populære, så der er et godt udvalg, men sørg for at være selektiv og se værelset inden, at du siger ja, for standarden er oftest ikke ligeså god som i Danmark, medmindre du har plads i økonomien til at betale en høj husleje på omkring 3000 kr. om ugen. Jeg endte med at leje et værelse i et lille rækkehus til 1200 kr. ($240) om ugen, hvor to andre australske par også boede, hvilket var en perfekt mulighed for at få et indblik i ægte australsk kultur, så det kan varmt anbefales. Melbourne er bygget således op, at alle forstæderne har deres egen identitet med hver deres charme. Richmond, hvor jeg boede, er kendt som Little Vietnam på grund af de mange vietnamesiske spisesteder, Fitzroy er kendt for dens vintage butikker og alternative typer, hvorimod Prahran og South Yarra er de dyreste kvarterer med shopping gader, der er fyldt med butikker med eksklusive brands. Det er dog vigtigst, at du vælger at bo et sted, som er tæt på en togstation, fordi Melbourne spreder sig over rigtig mange kilometer, så det næsten ikke kan undgås at skulle benytte offentlige transport dagligt.

Da jeg startede på Monash University var jeg overvældet over størrelsen på universitet, som strækker sig udover mange forskellige campusser. De to primære er dog dem i Caulfield og Clayton. Caulfield er kun tyve minutter i tog fra CBD, hvorimod Clayton er omtrent en time derfra, så sørg for at have Caulfield i tankerne, når du vælger fag, hvis du vil undgå lang transporttid. Jeg havde fået forhåndsgodkendt seks fag, hvoraf jeg så udvalgte mine fire endelige fag i en af de første introuger. Generelt fungerer deres interne systemer upåklageligt, så længe man er tålmodig.

Jeg endte med at få de fire fag, som var mine førsteprioriteter:
– Exploring contemporary Australia (ATS1259)
– Communications and cultures in the global era (ATS2250)
– Communications and media studies: Contemporary debates (ATS3732)
– Introduction to social behaviour (ATS1262)
Især psykologifaget – Introduction to social behaviour var en spændende og ny vinkel til min kommunikationsuddannelse, og det er forholdsvist ligetil, så det kræver ikke et stort forhåndskendskab til psykologi, idet det er første års fag, så det kan jeg varmt anbefale. Skolen har også mange tiltag til udvekslingsstuderende, hvilket gør, at man aldrig føler sig alene. I den første introuge bliver du via sociale arrangementer rystet godt sammen med mange af de andre udvekslingsstuderende fra nær og fjern. Du kan også få en buddy, som kan lokale tips og tricks, samtidig med, at du kan vælge at få en PAL, der kan hjælpe dig med dine lektier, hvis du har behov for det. Så selvom, at det hele kan virke overvældende og stort, er der altid hjælp at hente, og arrangementer som man kan vælge at deltage i. Et godt råd er at blive medlem i en af Monashs klubber, hvor du kan dyrke din interesse sammen med andre. Jeg var selv medlem af udvekslingsklubben MOVE, men der er også klubber, hvor du kan lære at surfe, danse hip hop eller se Disney film.

Med en god base og nogle spændende fag skal du til sidst huske, at give dig selv noget fritid i weekenderne, da de fire måneder går rigtig hurtigt. Der sker altid en masse i Melbourne, så det er nemt at gå glip af noget. Derfor benyttede jeg hver uge hjemmesiden thatsmelbourne.com.au, som på overskuelig vis lister alle de kulturelle, og ofte gratis, tilbud, der er at finde i Melbourne. Tilværelsen i den australske storby er jeg faldet pladask for, og det overrasker mig ikke, at Melbourne i 2014 blev kåret til verdens dejligste sted at bo for fjerde år i træk.

Af Birthe Willumsgaard Pedersen (kommunikatør)

Australien og ikke mindst Melbourne er et fantastisk sted at bo. Jeg følte mig hurtigt hjemme blandt højhuse, palmer og streetart. Melbourne er en af Australiens mest multikulturelle byer, hvilket også giver byen en helt særlig charme. Melbourne CBD (centrum) er fyldt med cafeer, butikker og små laneways med streetart, men går du blot 2 km udenfor CBD kommer du til fantastiske grønne områder og parker, samt stranden er kun 15 min væk med tramen.

Det faglige: På Monash University fulgte jeg 4 fag på henholdsvis Caulfield og Clayton campus:

• Exploring contemporary Australia (ATS1259)
• Communications and cultures in the global era (ATS2250)
• Communications and media studies: Contemporary debates (ATS3732)
• Introduction to social behaviour (ATS1262)

Jeg vil anbefale, at man vælger at tage så mange fag som muligt på Caulfield, da det kun ligger omkring 15-20 minutter i tog fra Melbourne CBD, hvorimod Clayton ligger omkring en time væk. Jeg gik i skole 3 dage i ugen – 2 dage på Clayton og 1 på Caulfield.

Vær opmærksom på, at de Australske studerende starter tidligere på Universitetet, end vi gør i Danmark, dermed vil en del af dine medstuderende være yngre end dig, især hvis du vælger 1. og 2. års fag.

Det praktiske: Jeg havde valgt at booke et værelset gennem ”Semester i Australien”, som udlejer lejligheder til udvekslingsstuderende, som skal studere ét eller to semestre i Australien. Lejlighederne er møbleret og udstyret med alt du skal bruges i løbet af semesteret, så lejligheden står klar til at flytte ind i, når du ankommer. Semester i Australien tilbyder at hente dig i lufthavnen og der står en klar til at tage imod dig i lejligheden. Derudover får du en velkomstpakke med informationer om byen, et MYKI-card (rejsekort til offentlig transport) og hvis du hjemmefra har bestilt et SIM-kort gennem dem, så ligger det også klar til dig, når du kommer.

Så hvis du ikke ønsker at bo på hostels de første par uger af dit ophold, så er dette en rigtig god løsning. Jeg vil klart anbefale det, og selvom det måske er lidt pricy, vil jeg sige, at det er alle pengene værd. Hvis du dog hellere vil finde et værelse, når du kommer derned vil jeg anbefale at komme en uge eller to før introugerne begynder, da det kan være stressende at skulle finde bolig samtidig med at du skal bruge tid på at lære de andre studerende at kende.

Jeg vil dog anbefale at takke nej tak til at bo på campus, da du kommer til at bo på Clayton, som ligger 1 time fra Melbourne, plus du kommer til at bo med mange unge studerende, som lige er flyttet hjemmefra.

Jeg købte et Australsk SIM-kort fra AMAYSIM, som jeg var rigtig godt tilfreds med. Jeg havde et ’Pay as you go’-abonnement, hvor du blot betaler for det du bruger og derudover havde jeg 1 GB data for omkring 10 dollars (ca. 50 kr.) i måneden.

Husk en varm trøje til de første par måneder – Australiens vinter kan nemt kommer under 10 grader i Melbourne. Men til gengæld bliver vejret rigtig dejligt fra omkring oktober.

Det sociale: Inden studiestart er der to ugers introforløb til skolen, fagene og ikke mindst en masse sociale arrangementer. I den første uge er det udelukkende udvekslingsstuderende der er med til arrangementer og derfor er der gode chancer for at få sig en masse nye bekendtskaber. Jeg blev medlem af Monash Exchange Club, som arrangerer fester, events, pubcrawls, osv. for udvekslingsstuderende. Derudover er der mulighed for at få en Buddy, som man kan spørge om alt lige fra skolerelaterede spørgsmål til hvor det er godt at gå i byen.

På Monash er der mulighed for at blive medlem af mange forskellige klubber, der er lige fra sportsklubber til religiøse klubber – alt for enhver smag. Dette er også en mulighed for at møde andre studerende.

Hvis du har spørgsmål om Monash University eller Melbourne, så er du velkommen til at kontakte mig på birthewp@mail.dmjx.dk.

Af Anders Maass Fallesen.

Allerede inden jeg i starten af juli tog af sted til Melbourne, havde jeg vis forventning om, at jeg ville komme til at trives. Jeg havde været i dér før, kendte fire jævnaldrende australiere fra byen og havde ligeledes hørt godt om Monash.

Men der er ingen tvivl om, at jeg har haft et om muligt end bedre ophold, end jeg turde håbe på. Det er en fantastisk by at bo i, og med dens mange charmerende og forskellige forstæder er der altid nye steder at udforske.

Jeg gik bevidst efter at få mine fag på campus i Caulfield, da der dels var et fint udvalg inden for journalistik og international politik, som jeg er interesseret i, og dels fordi at campus her ligger noget tættere på Melbourne end det store hovedcampus i Clayton. Du skal ved sidstnævnte som absolut minimum sætte 45 minutter af til transporttid fra centrum – ofte vil det dog tage dig over en time at komme derud.

Jeg havde udset mig 6-7 fag inden for politisk journalistik, international politik og australsk kultur og historie og endte med at vælge ’Political Reporting,’ ’Post-Conflict: Justice, Memory, Reconciliation’ og ’Australian Idol,’ som henvender sig til udvekslingsstuderende, der vil stifte nærmere bekendtskab med Australien og dets historie. Niveauet i mine tre fag var på ingen måde skræmmende, og jeg må tilstå, at jeg blev lidt overrasket i særdeleshed i ’Political Reporting’ over, hvor lave forventninger Monash tilsyneladende har til de studerende, og over hvor dovne mange af mine medstuderende var. Ting, som vi på DMJX tager for givet – at foretage kritiske interviews, finde kvalificerede kilder, ikke bare venner og medstuderende, og at overholde formalia – var for en hel del studerendes vedkommende åbenbart ganske svært.

Overordnet var jeg dog glad for faget, primært fordi at der var parlamentsvalg, og at jeg på den måde fik en god indsigt i de australske mediers rolle i valget og det politiske system. Min research til en nyhedsartikel – blandt andet et par interviews med nogle fremtrædende ekspertkilder – kunne jeg desuden bruge til at skrive en featureartikel op til valget og sælge den til JydskeVestkysten.

Australian Idol var sagt på en pæn måde forholdsvist let at komme igennem, og hverken niveauet eller forventningerne var ret høje. Vil du prioritere det faglige under dit ophold på Monash, kan jeg ikke for alvor anbefale det, men vil du derimod gerne have en helt elementær indsigt i Australiens kultur og historie, samtidigt med at du er sammen med andre udvekslingsstuderende, er det et udmærket fag.

Post-Conflict var helt klart det tungeste fag, jeg havde. Både hvad angår læsebyrden og professorernes forventninger. Det var til gengæld også enormt spændende, og du får for alvor lov at dykke ned i nogle af de mange aspekter af konflikten under Apartheid-styret i Sydafrika, hvordan man til stadig forsøger at forsone sig i Bosnien efter krigen på Balkan og i mange andre postkonflikt-samfund. Faget kan klart anbefales, hvis ovenstående har bare den mindste interesse.

Jeg var så heldig at have weekend hver onsdag klokken 12.00, og det benyttede jeg naturligvis til at tage på ture væk fra Melbourne, i det omfang min økonomi tillod det. I og med at jeg tidligere havde rejst to måneder rundt i landet, prioriterede jeg steder, jeg ikke havde brugt så meget tid på sidste gang, og jeg kan naturligvis kun anbefale komme ud at opleve så meget som muligt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det er aldeles dyrt at bo i Melbourne og at leve i Australien. Kaffe, grøntsager, transport, alkohol… Det meste koster bare mere end i Danmark, så læg et budget, søg masser af legater i god tid og spar på pengene i starten. På den måde rækker de måske til ture til Tasmanien, Sydney, Fraser Island, New Zealand, eller hvor du nu gerne vil hen.

Jeg havde samtidigt ikke noget fast sted at bo fra midten af semesteret og frem, og ja, det har været stressende og ikke særligt ideelt at skulle flytte rundt fra hostel til en vens sofa og så videre. Men det gav mig råd til at bruge mine penge på at rejse – også mens semesteret var godt i gang. Har du brug for trygge og faste omgivelser og et sted at føle dig hjemme, så lad være med at gøre som jeg. Har du ikke det, så overvej eventuelt at fremleje værelser af kortere varighed, og så udnyt den megen fritid til at rejse rundt i dette fantastiske land. Men det kommer naturligvis også an på, hvad dit skema fra Monash tillader, og hvor længe du er i landet før og efter semesteret…

 

Forventningernes Melbourne

Af  Johannes Hartkopf-Mikkelsen

Jeg kom til Melbourne med bagagen fuld af forventninger. Forventninger om en inspirerende by at leve i, et halvt år med tid til fordybelse i det faglige på Monash University, en markant forbedring af mine engelskkundskaber, nye venner – australiere såvel som andre udvekslingsstuderende, tid til at nyde godt af naturen rundt om Melbourne og også gerne tid til at øve mig på den mundharmonika, jeg igennem længere tid gerne har villet lære at spille på.

Nogle forventninger er indfriet, andre er ikke (surprise…!). Vi tager det fra en ende:

Melbourne er fantastisk! Det er uden sammenligning den mest behagelige millionby, jeg har været i. Folk er generelt afslappede og venlige, det bugner med hyggelige vandhuller, kultur og alt det der. Det værste er afstandene, og et råd herfra vil derfor være at finde noget at bo i inde i byen. Der er en time med det offentlige til Clayton Campus fra centrum, og derude er det meget småt med seværdigheder. Jeg boede i St. Kilda, det viste sig at være ret perfekt ift interessant kvarter samt afstand til både Monash og CBD.

Det faglige viste sig at være spændende, lærerigt og en større udfordring, end jeg havde regnet med. Sproget gjorde læsebyrden tungere end forventet, og afleveringerne krævede en større indsats end forventet. Det faglige indhold var til gengæld interessant. Faget ’Australian Idol’ bød på en spændende introduktion til de knap så flatterende sider af landet, og underviser Tom Heenan blev mere og mere underholdende, efterhånden som han blev fortrolig med os (og jeg vænnede mig til hans tykke, australske dialekt). Faget ’Journalism, War and Conflict’ bød på masser af spændende læsestof, og jeg nød godt af underviser Fay Andersons store viden om mediedækning af alverdens konflikter, om end diskussionerne i klassen af og til løb af sporet i overvældende forargelse over manglende dækning af krige i tredjeverdenslande. Jeg vil vove at påstå, at jeg er blevet en væsentlig bedre fotograf efter at have fulgt faget ’Photomedia Imaging 1’ (udgangspunktet var beskedent…), selvom jeg undervejs har været ved at kløjes i forskellige fotografers og teoretikeres værker samt underviser Matthew Stantons entusiastiske, men ustrukturerede fremgangsmåde. Hans forelæsninger var som regel meget inspirerende, hvorimod hans tutorials spændte fra lærerige til spild af tid.

Mine engelskkundskaber er klart forbedrede, men ikke så markant, som jeg håbede på. Det hænger nok sammen med flere ting. Min kæreste var med i Melbourne, så jeg snakkede mere dansk og mindre engelsk, end jeg ville have gjort, hvis jeg havde været af sted alene. Det hjalp heller ikke på engelskkundskaberne, at mine bedste, nye venner skulle vise sig at være danskere – og dermed er vi videre til næste punkt.

Det har været langt lettere at lære andre udlændinge at kende end australiere. Hovedparten af de australske medstuderende var en del yngre end mig selv, og dem, der virkede jævnaldrende, virkede som om, at de havde meget travlt og derfor var svære at komme ind på. Jeg lærte dog andre, internationale studerende at kende, jeg mødte andre udlændinge gennem couchsurfing, og så var der de andre danskere fra Journalisthøjskolen, som var vældigt hyggelige at hænge ud med.

Sammen med min kæreste købte jeg en bil lige så snart, vi havde fundet et sted at bo. Der er en del faldgruber i forbindelse med bilkøb i Australien (jeg uddyber gerne, bare ring eller send en mail), og ejerskabet har ikke været uden kvaler. Indtil videre har det dog været det hele værd, for med bilen var det legende let at komme ud af byen i weekender og ferier, og det blev også til en dagstur på surfbræt ved Torquay Beach. I skrivende stund har bilen fragtet os til det nordlige Queensland som del af en syv uger lang roadtrip (igen, I er velkomne til at henvende jer, hvis I vil høre mere).

Nå ja, mundharmonikaen har stadig ikke været oppe af rygsækken…

Johannes Hartkopf-Mikkelsen

hartkopf.mikkelsen@gmail.com

Af Kathrine Snejbjerg Kellermann

Jeg havde været i Melbourne, før jeg tog på udveksling dertil. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg skulle tilbage. Det er svært ikke at kunne lide den by: skyskrabere, strande, sporvogne, undergrundsmusiksteder, festivaler, geniale restauranter, kaffe i verdensklasse og fantastiske nationalparker og Sydney indenfor kort rækkevidde. Australiens mest multikulturelle, alsidige, personlige, sportslige, musikalske, hipsterdominerede og, efter min mening, ubetinget fedeste by!

Monash University er et prominent universitet, som regnes for at være et af Melbourne og Australiens bedste universiteter. Med andre ord er det forholdsvist svært at komme ind på, og det kan mærkes i undervisningen, ved at de studerende engagerer sig og diskuterer på et ret højt fagligt og intellektuelt niveau. Der er en del læsning til de forskellige fag og en række rimelig stive krav til de skriftlige afleveringer. For eksempel at man skal have 10-12 såkaldte references, altså henvisninger til teori eller andre tekster, i sine afleveringer. Også selvom du oftest kun har 3-4 sider at gøre godt med. I starten brugte jeg en del tid på at læse alle tekster til forelæsningerne osv., men for at være helt ærlig skal man altså også huske sig selv på, at man (forhåbentlig) er taget om på den anden side af jorden for at opleve meget andet end bøger og læsesale.

På Monash er der en masse klubber blandt de studerende, hvor man kan få afløb for både sine sociale og faglige behov. Blandt andet er der en klub kun for udvekslingsstuderende (Monash Exchange Club (MEX) – find den på Facebook), som lynhurtigt bliver en slags familie for mange folk på udveksling. Der er i hvert fald én pubcrawl, udflugt el.lign. ugentligt, som man kan deltage i. Jeg gjorde en del brug af det i starten for at møde folk og have nogle go-to folk i forbindelse med praktiske skolespørgsmål. Men udover en håndfuld fede folk, der endte med at blive mine gode venner, var størstedelen 3-5 år yngre end mig, og for at være helt ærlig, lige en tand for højskole-euforiske og opsatte på at blive bedste venner med alle. Så jeg sked på udflugter til dyreparker og introfester med stive 19-årige amerikanere og tog i stedet til koncerter og gadefester med folk på min egen alder og mentale niveau. Men, som sagt det er et super sted lige at få prikket den sociale byld i en ny by, og som sagt gav det mig en håndfuld gode venner, som jeg nu kender både herhjemme og i udlandet.

Som udvekslingsstuderende er det let hurtigt at ryge ind i en expat-boble, hvor de folk, man er omgivet af, alle sammen er udlændinge. Det synes jeg personligt er en skam, fordi man ikke på samme måde får indblik i den kultur, man trods alt er rejst til. Derfor var en af de bedste ting, jeg gjorde under mit ophold, at få et arbejde ved siden af uni (du kan lovligt arbejde op til 20 timer på dit australske student visa). Jeg arbejdede tre dage om ugen på en café, og til at starte med var det primære formål at tjene nogle ekstra dollars, fordi Australien, og især byerne, er LATTERLIGT dyre at bo og leve i (tænk Danmark plus i hvert fald 30-50 procent). Men jobbet gav mig hurtigt en omgangskreds af lokale australiere, som jeg kunne gå i byen og opleve ’det rigtige’ Melbourne med. Det er jeg dybt taknemmelig for i dag, fordi jeg ikke er i tvivl om, at jeg er nået dybere ind under huden på Australien og i særdeleshed Melbourne.

En rigtig god ting, jeg til gengæld IKKE gjorde under mit ophold, var at bo på campus, og det råd vil jeg hermed give videre. Det er sindssygt dyrt og virkelig ikke særlig hyggeligt! Og så ligger det 20 km. uden for Melbourne, hvilket vil sige, at du ikke kan komme hjem om natten, med mindre du tager en taxa til omkring 400 kroner. Og så er det sammen med en overvægt af unge førsteårsstuderende, som også oftest er fra elle mulige andre steder end Australien. Opret i stedet boligannoncer på gumtree.com.au, easyroommates.com.au og flatmatefinders.com.au og se om du ikke kan finde et værelse tættere på byen.

– Måske oven i købet med nogle australiere, hvis du er for rig eller doven til at arbejde, mens du er der.

Af Lars Dinesen

Fagligt set er jeg tilfreds med mit ophold på Monash University i foråret 2012. Jeg valgte at følge tre fag, frem for fire dernede, og det viste sig at være en fornuftig beslutning. Sammen med hovedopgaven behøver man ikke et helt semesters ECTS-point, og det er vigtigt at holde i mente, når man vælger fag dernede. Det råd giver jeg som følge af to ting. Monash er en del af ’Group of Eight’, en australsk pendant til den amerikanske ’Ivy League’, og det kan man godt mærke i undervisningen, da der er forholdsvist mange timers forberedelse til hver undervisningstime. I hvert fald, hvis man ikke vil have dårlig samvittighed. Den anden grund er, at med et fag mindre end normalt, så er det ofte lettere at kunne tage en forlænget weekend et sted i det vanvittigt store Australien – de færreste kommer nok kun for at læse.

Når man så skal til at vælge sine fag, så kan jeg klart anbefale at tage Australian Idol, et førsteårsfag, der handler om australsk historie, kultur og politik. Ikke alene giver det en god allround-forståelse om et land, som vi aldrig rigtig hører noget om i vores nyheder medmindre der er oversvømmelser. Faget giver svar på mange mærkværdige ting om alt fra de indfødte aboriginals og til australiernes besættelse af sport. Og så kan Broken Hill-turen i dette fag også stærkt anbefales, det er umuligt at opleve den australske Outback ved at blive fløjet rundt fra sted til sted. Der skal køres – og der skal køres langt.

Når det kommer til at bo i Melbourne, så er det en dyr fornøjelse. Hvis jeg skulle gøre det om, så ville jeg nok fravælge at bo på kollegierne på campus. Bevares, det er da meget tæt på, og man kan godt blive forført af den der ’campus feeling’, som man kender fra amerikanske ungdomsfilm. Min oplevelse var bare, at det var lidt ligesom at blive slået hjem i ludo, når jeg skulle bo sammen med 149 unge australiere der lige har forladt barndomshjemmet – og ikke mindst mors 360-graders service. Det betyder, at størstedelen af dine naboer ikke rydder op, mad bliver stjålet, og du skal slet ikke drømme om, at sætte dine kostbare øl i fælleskøleskabene. Så er de der nemlig ikke, når du kommer tilbage til dem. Desuden er det, modsat hvad man kunne forvente fra danske standarter, heller ikke billigere at bo på kollegium end privat. Så jeg vil anbefale at man finder et privat værelse lige omkring det campus, som man satser på at have flest fag på.

Australien er et spændende land, men på grund af heftig råvareeksport til Kina, så er kænguru-dollaren uhørt høj. I hvert fald i 2012. For at sætte tingene lidt i perspektiv, så kostede en six-pack mellem 15 og 20 dollars. Hvilket er mellem 90 og 120 kroner. Til gengæld er det billigere at gå til slagteren og grønthandleren frem for at købe alt i supermarkedet, og det er faktisk meget rart.

Af Emilie Faber

Monash er for det første en kæmpestor institution, og det er lidt en omvæltning at træde ind på det enorme campus, når man er vant til en lille betonbunker. Men når man lige vænner sig til størrelsen og mylderet af studerende fra mange forskellige nationer, er det en meget sjov og lærerig oplevelse at være en del af. Det er et helt lille samfund i sig selv med kinesisk købmand, apotek og brillemand, og man får også lidt det indtryk, at nogle bruger det meste af deres tid i og omkring skolen. Der bliver studeret på højtryk det meste af døgnet i bibliotekerne, og man får sved på panden af at kigge de mange økonomi- og ingeniørstuderende over skulderen, når de sidder og prøver at huske formler. For til de fleste eksaminer må man nemlig ikke have nogen som helst hjælpemidler med. Og på eksamensdagene (som i øvrigt er en oplevelse i sig selv at være en del af sammen med de 2000 andre på væddeløbsbanen..) ser man de samme stakler stå i toiletkøen og stirre på de sidste noter helt hvide i hovedet. Australien er et underligt land med andre ord. Men Monash er et genialt sted at lære det at kende.

Vil man lære endnu mere, vil jeg anbefale faget Australian Idol – Exploring Contemporary Australia. Jeg (og vist nok de fleste i klassen) blev indledningsmæssigt lidt skræmte af den meget tunge og indforståede australske tale, vi blev mødt med af vores underviser Tom, men det ændrede sig heldigvis til det bedre i løbet af semestret. Jeg ved stadig ikke, om vi lærte hans vendinger og mærkelige ord at kende, eller om han lavede lidt om på det. Men på trods af et forholdsvist historietungt pensum, var jeg godt underholdt gennem det meste af forløbet og frem for alt, synes jeg, jeg har fået en forståelse for det her land, som jeg ikke havde fået ellers. Jeg kom til Australien med en masse undren og spørgsmål, og de er faktisk blevet besvaret. Som højdepunkt vil jeg klart nævne studieturen til Broken Hill – en lille mineby i outbacken, hvor vi lærte betydningen af ordet ’quintessential’. Fordi Broken Hill er virkelig the quintessential Australian outback experience. Det skal opleves.