All posts by krj

University of Technology, Sydney

University of Technology, Sydney

Leave a comment

Af Mia Jørgensen (journalist)

Et land med en uendelig mængde oplevelser og et universitet med mulighed for at bygge ovenpå din journalistuddannelse – men vær beredt, det koster!

Sydney er for nylig blevet nomineret til at være den dyreste by at bo i verden, og Australien det dyreste land. Det er en god ting at have in mente, så få sparet nogle af de kroner, du tjener i praktikken, op, så du kan tage en tur på den anden side af kloden.

Bolig: Jeg benyttede mig af UTS Housing svarende til kollegier i Danmark. Til dels fordi det var det nemmeste, og jeg ikke helt kunne overskue junglen af annoncer på gumtree og fordi jeg tænkte at det ville give mig rig mulighed for at møde andre studerende. Og især det sidste har nyt godt af. Ved at bo i Housing møder du hurtigt en masse andre studerende, hovedparten andre internationale studerende, men også australiere. Alle bor der, fordi de gerne vil lære andre mennesker at kende. Derudover har Housing en helt masse arrangementer i løbet af semestret, som man kan deltage i. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var lidt vanskeligt at danne venskaber med dem, jeg læste fag sammen med, da de allerede har formået venskaber eller studerer noget helt andet end mig.

Lad dig ikke skræmme af overvågningskameraer og security vagter, der beder alle om at være stille kl. 22. Sjældent bliver reglerne overhold til punkt og prikke, og vagterne er til at tale med. Du bor jo sammen med en masse andre unge, som også gerne vil have det sjovt.

Universitet: Universitet bærer helt klart præg af, at der er rigtig mange internationale studerende – 3000 så vidt jeg husker. Der er godt styr på processen, og der er flere hjælpemidler så som HELPS, der kan give rådgivning i opgaveskrivning, forståelse og andet, og så er der et kontor for internationale studerende placeret i hovedbygningen, som altid kan hjælpe.

Det kan være lidt en jungle at finde rundt i hvilke fag, du kan tage, fordi det går frem og tilbage mellem DMJX og universitet. Jeg havde tre fag fra Communication. Alle fag på Communication tæller 8 point, og du behøver derfor kun tre. I de fleste fag fra Communication er der ikke eksaminer, hvilket især er en fordel, hvis du vil rejse til slut i semester, fordi du ikke er bundet af eksamener til slut juni, ligesom de andre. Det betyder så også, at dine opgaver tæller væsentligt mere for din karakter. Jeg vil stærkt anbefale fag Media, Mediation and Power, hvor du får teoretisk viden til at analysere forskellige former for medie tekster (TV, film, artikler etc.) Læren Belinda Middleweek er rigtig kompetent, og faget bygger rigtig godt videre på DMJX. Der var blandt andet flere ting fra Medieteori, hvor man kunne koble de to fag sammen og se en sammenhæng. Kom godt i gang med Medieteori i starten af semestret, hvor der ikke er så meget at lave. Faget tog i hvert fald mere tid, end jeg havde regnet med.

Transport: Jeg ville nok ikke kaste mig ud på en cykel lige de første par uger. Sydney er stærkt trafikeret, og der er ingen cykelstier. Busser og tog fungere fint og med et Opalcard (svarende til Rejsekortet bare lidt mindre besværligt), så er det nemt hurtigt at komme frem. Derudover, hvis du bor i Housing, så er der ikke mere en 10 min. gang fra dit hjem til universitetet.

Sydney: Sydney er en vidunderlig by med masser af liv, strande om sommeren og ret tæt på andre oplevelser som Royal National Park, Blue Mountains og Hunter Valley, hvis du har en dag fri fra universitet og gerne vil se lidt andet. Det er også ret ligetil at finde arbejde. Jeg fik et arbejde lidt under en måned efter, at jeg var ankommet. Afhængig af, hvor mange legater, penge du har sparet op og så videre, så er det ikke strengt nødvendigt, men jeg ville gerne have lidt ekstra til rejse, samtidig med at jeg mødte andre mennesker, som ikke var tilknyttet universitet.

Hvis du er ude i god nok tid, så er det både nemt og billigt at finde fly til andre dele af Australien. Det kan næsten ikke betale sig at tage Greyhound busserne, fordi du ville ende med at bruge meget tid på transport. At leje en bil/campervan er også helt rigtig god måde at se landet på. Derudover er det nemt og billigt at komme til Asien fra Australien. Jeg nåede desværre ikke selv at benytte mig af det, men det virker som en ret ligetil mulighed – især efter semestret, når du alligevel skal den vej forbi på din hjemtur.

miawjorgensen@gmail.com

University of Canterbury

University of Canterbury (IJI)

Leave a comment

Af Amalie Marie Dahl-Hansen (journalist)

Udfordrende semester på New Zealand

Jeg er så heldig at have tilbragt en del tid på New Zealand, før jeg overhovedet begyndte på journalistuddannelsen. Da jeg hørte om muligheden for at søge udveksling på University of Canterbury som en del af det EU-fondede Inclusive Journalism Initiative-semester, var jeg derfor ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg skulle forsøge at få en plads.

New Zealand er nemlig uden tvivl det mest fantastiske land i verden. Naturen, menneskene, humoren – det hele. Der er bare noget helt særligt over Kiwierne på den anden side af kloden. Jeg kan simpelthen ikke anbefale landet nok.

Som udvekslingsstudent på IJI-programmet var jeg så heldig at få et stipendium med i bagagen, hvilket i den grad har været nødvendigt, for at jeg kunne finansiere min tid hernede. For New Zealand er dyrt. Ikke kun fordi man som besøgende bliver tiltrukket af dyre aktiviteter som bungyjump, skydive og alverdens Ringenes Herre-attraktioner. Leveomkostningerne er forholdsvis høje på New Zealand, og ganske almindelig grocery shopping kan være en dyr fornøjelse.

Det har været en stor omvæltning for mig at gå direkte fra praktik og hands-on arbejde til en utrolig akademisk tilgang til journalistik. For det skal man være forberedt på, hvis man søger IJI-programmet på University of Canterbury. Det er meget akademisk, hvis man – som mig – kun er vant til professionstilgangen i Bunkeren derhjemme. Med IJI-programmet bliver man del af en ”COMS Honours class”, og det er derfor kommunikationsfag og ikke direkte journalistik, man beskæftiger sig med i løbet af opholdet.

Vores Honours class bestod af kun ni studerende, hvilket jeg klart har oplevet som en fordel. Både fordi man lærer hinanden bedre at kende, end hvis man er 100 mennesker i en lecture hall, men også fordi de new zealandske studerende allerede har færdiggjort deres bachelor og derfor er en del ældre end de 18-19-årige studerende, man ellers kunne ende i klasse med. Men fordi fagene er tilrettelagt til post-grad studerende, forventes der også en del af en, og man skal ikke søge IJI-programmet, hvis man planlægger at sove igennem sit udvekslingsophold. Det er udfordrende, til tider frustrerende, men også super lærerigt. Og derudover har jeg i den grad nydt at sidde og knokle, drikke for meget kaffe, se mærkelige Youtube-videoer og være overtrætte og stressede i vores lille Honours Class kontor med mine medstuderende.

Gode råd, hvis du University of Canterbury:

  • Når du søger University of Canterbury er det vigtigt at være obs på, at du kommer til at bo i Christchurch, der stadig lider massivt efter jordskælvene i 2010 og 2011. Selvom Christchurch er den største by på Sydøen, er der så godt som ingen bymidte, nattelivet er utrolig sparsommeligt, og man skal lede længe efter noget, der bare ligner en ”storby-vibe”. Når det er sagt, så er det et spændende tidspunkt at opleve Christchurch på. Der er interessante urbane tiltag som Gapfillers, der forsøger at benytte det ødelagte byrum til seje kunstinstallationer. De få barer og restauranter, der efterhånden popper op rundt omkring i CBD (Central Business District), er super nytænkende og fede – men selve genopbygningen har store udsigter.
  • DERFOR: Sørg for at arrangere ture ud af Christchurch. Både i weekender, i løbet af den næsten månedlange midterm break, og når det kan passe med undervisningen. Der er så meget at se i resten af landet, så der er ingen grund til at sidde og vente på, at byrådet i Christchurch får taget sig sammen og får sat fut i byggeriet. Kom ud og oplev verdens mest fantastiske land.
  • Som dansk udvekslingsstuderende oplevede jeg hurtigt, at jeg var en del ældre end de fleste både new zealandske studerende og de andre udvekslingsstuderende (særligt de utrolig mange amerikanere). Derfor benyttede jeg mig hurtigt af websitet of app’en Meetup, hvor jeg mødte en masse fede både expats og indfødte Kiwier, der også var tilflyttere til Christchurch eller bare ledte efter nye bekendtskaber. På Meetup kan man tilmelde sig en masse spændende arrangementer og møde andre mennesker, end de andre studerende, du alligevel går op og ned af hver dag.
University of Canterbury

University of Canterbury (IJI)

Leave a comment

Af Peter Pishai Storgaard (journalist)

Udfordrende, sjovt og smukt

…de tre ord opsummerer meget godt, hvad det vil sige at vælge IJI-programmet på University of Canterbury i New Zealand.

Inden jeg går alt for meget i detaljer, vil jeg komme med et enkelt råd: Tag af sted! Uanset hvor du vælger at tage hen, er du garanteret en oplevelse for livet. Men hvorfor skal du så vælge at tage til Christchurch, når valgmulighederne er så mange?

Du skal vælge IJI-programmet i Christchurch, hvis du…

…elsker natur og elsker vandreture i bjergrige terræner.

…er stor fan af Ringenes Herre.

…altid har drømt om at besøge øer som Fiji, Hawaii, Tonga eller Cook Islands.

…er interesseret i en akademisk udfordring, som kan supplere din uddannelse på DMJX.

…har lyst til at være omgivet af det venligste folkefærd i hele verden.

…vil udskifte den danske vinter med den newzealandske sommer.

…vil have et stipendium på €5000 i hånden.

…synes, at tre ugers påskeferie er en god idé.

Lad mig sige det med det samme: Du kommer til at bruge en del tid på universitet, for IJI-programmet kræver, at du arbejder, og fagene er på et relativt højt akademisk niveau. Du kommer til at blive en del af en lille gruppe af studerende, som består af dig og en anden studerende fra DMJX, to studerende fra University of Helsinki og så en 6-8 lokale studerende. Niveauet er honors, hvilket er fjerde år i det newzealandske skolesystem og en slags mellemår mellem undergrad og postgrad. Den lille klasse giver et rigtig godt sammenhold, som man ikke får på undergrad-niveau, hvor klasserne typisk er meget større.

Kort om de to fag, som er en del af IJI-programmet:

Det første fag er COMS 401: A Media Research Project, som kort sagt går ud på, at du skal lave en større akademisk research opgave inden for journalistik, medier og kommunikation. Der bliver lagt op til, at dit projekt inddrager nye medieformer såsom sociale medier, men det er ikke et krav, så du kan vælge efter interesse. Hvis du overvejer at læse eksempelvis en cand. public i Danmark på et senere tidspunkt, så er 401 en god mulighed for at prøve kræfter med et mini-speciale.

Det andet fag er COMS 408: Communication Ethics. Faget er bygget op om klasseundervisning, hvor omdrejningspunktet er diskussioner af forskellige emner i klassen. Alle skal lave en fremlæggelse af en etik-teori i løbet af semestret, og der skal derudover afleveres to mindre case study essays og et større projekt til sidst. Faget kan godt virke meget akademisk, fordi det indeholder en masse teori, men den daglige undervisning gør brug af konkrete cases, så det er nemt at biddrage i klassediskussionerne.

Til sidst vil jeg bare komme med lidt gode råd, så dit ophold bliver så lækkert som muligt:

  • Bo i Ilam Apartments. Det er smådyrt, men til gengæld bor du sammen med alle de andre udvekslingsstuderende, og du får lynhurtigt et godt netværk og et godt socialt liv, hvis du har lyst til det.
  • Tag til New Zealand tidligt. Undervisningen starter i midten af februar, men tag allerede til New Zealand i januar, hvis du har muligheden. Så har du nemlig en hel sommermåned til at udforske landet i.
  • Mange biludlejere tilbyder (næsten) gratis lejebiler, hvis du hjælper dem med at returnere bilen til en bestemt større by. Det er en ekstremt billig og praktisk måde at komme rundt på. Se transfercar.co.nz.
  • Tag til en af Stillehavsøerne. Air New Zealand har konstant tilbud på rejser dertil, og det vil være dumt ikke at benytte sig af muligheden, når du er så relativt tæt på. Jeg kan personligt anbefale Rarotonga i Cook Islands.

Hvis du vil vide mere, så send en mail til peter@regnsky.dk eller find mig på Facebook. Og tag så af sted!

Bilgi University

Bilgi University, Istanbul

Leave a comment

Af Morten Bjerregaard (journalist)

Siden jeg startede på journalisthøjskolen, har jeg vidst, at jeg ville på udveksling. Jeg ser det som en pligt, at man som journalist kommer ud i verden og får udvidet ens perspektiv. Så da muligheden bød sig på 7. semester, slog jeg til.

Jeg tog til Istanbul, hvor jeg studerede på det private universitet Bilgi. Først og fremmest er det en stor mundfuld og lande i kæmpebyen Istanbul. Jeg havde aldrig været der, og jeg blev overvældet af hvor mange mennesker, biler og kaos der var. Men efter nogle uger blev det hverdag, og jeg kom til at elske den fart, byen har.

Universitetet ligger 30 minutter væk fra centrum, men skolen stiller gratis busser til rådighed, så det er nemt at komme til campus.

Jeg havde fire fag, som tilsammen gav mig de nødvendige 25 ECTS point.

Politics and Media: Et politisk fag, hvor læsedelen var tung, men arbejdsbyrden var overkommelig.

Islam and The West: Bridging the Gap: Et meget interessant fag, der forsøger at mindske gabet mellem vesten og islam via en historisk og teoretisk gennemgang.

Sport and Media: Også et interessant fag, der hver uge tog udgangspunkt i store emner såsom hooliganisme, køn, homoseksuelle osv. Ud fra sportens verden.

Social Media: Niveauet var rystende lavt, dels på grund af de tyrkiske elever. Jeg vil ikke anbefale faget.

Generelt var undervisningsniveauet meget svingende. Nogle fag var meget interessante, og hvor professoren engageret, mens det modsatte også var tilfældet. Det kommer meget an på, hvilke fag man har.

Jeg var overrasket over, hvor dårlige tyrkerne er til engelsk. Mange af dem sagde aldrig noget til forelæsningerne, eller slog over i tyrkisk. Det kan være meget forstyrrende for undervisningen.

Istanbul: Jeg blev fuldstændig forelsket i byen. Den er så stor og kompleks, at det eneste rigtige at gøre, er at udforske. Den rummer en ufattelig mængde historie og fantastiske kvarterer. Krydret med et vanvittigt natteliv tog Istanbul mig med storm.

Morten Bjerregaard

mortenbh@mail.dmjx.dk

 

Ludwig Maximilians Universität

Ludwig Maximilians Universität

Leave a comment

Af Marianne Hjort Bøgh Poulsen (journalist)

Tyskland har i mange år ikke været favoritdestinationen for danskere, når det gjaldt feriemål eller sprogvalg på gymnasiet, Det kan man undre sig over, når vores nabo er et af de mest indflydelsesrige nationer i verden og vores største handelspartner.

Jeg valgte at tilbringe mit ophold i München, der frem for tyske storbyer som Berlin og Hamborg, kan tilbyde alperne, finkultur, traditioner, sol og sne og selvfølgelig Oktoberfest.

Universitetet: München ligger i Bayern-regionen, som er den rigeste i hele Tyskland. Det er ikke til at tage fejl af, når man kaster et blik på bygningerne, bilerne og arbejdsløshedstallene. Hernede går det godt. Og universitetet er ingen undtagelse. Bygningen vidner om velstand og storhedstanker fra dengang kong Maximillian var konge af Bayern. Den hvide store hovedbygning er mindst ligeså smuk indeni, hvor man bliver mødt af store statuer, marmorsøjler og enorme auditorier.

Det er svært at blive andet end inspireret ved at være studere på Tysklands smukkeste, ældste og højest rangerede universitet.

En af grundene til, at jeg søgte mod Tyskland, var for at forbedre mit tyske, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. På universitetet kan man tage fag på tysk og engelsk. Jeg valgte at tage mine fag på tysk, hvilket jeg i dag er glad for, at jeg gjorde. Den første måned var dog hård, fordi man virkelig skal koncentrere sig hele tiden. Heldigvis er de tyske studerende tålmodige og imponerede over, at man forsøger – og det samme er gældende for professorerne.

Sprogkursus: Når man er blevet optaget på universitetet får man information om, at man kan tilmelde sig et sprogkursus for en beskeden sum. Så jeg tog til München en måned før universitetsstart for at tage på sprogkursus, og det kan jeg kun anbefale. Det er ikke bare et sprogkursus, men også en indføring i Bayersk kultur, rundvisning på campus og information om det tyske system. Her mødte jeg ligeledes masser af andre udvekslingsstuderende, der var i samme båd som mig, som blev nogle af mine bedste venner dernede.

Og det er rart at få noget information om det tyske system og kulturen i Sydtyskland, for den er anderledes, end hvad vi er vant til i Danmark. Man skal gøre sig klart, at computerarbejde som regel foregår i computerrummet – de tyske studerende bruger pen og papir, og du bliver tiltalt ved dit efternavn. Biblioteket, posthuset og kommunen er glade for deres stempler og foretrækker, at du møder personligt op. Her er der ingen digitalisering. Og nogle gange kan man fristes til at sige, at grundighed går lidt frem for effektivitet.

Det sociale: Som udvekslingsstuderende i München bliver man taget rigtig godt i mod. Der bliver planlagt masser af udflugter og fester. Selv var jeg på skitur, i Prag, på alpevandring og på slotsbesøg. Og er man i München i efteråret er Oktoberfest et must. Seks millioner liter øl og seks millioner gæster. Hvert bryggeri i München har et par telte, der er på størrelse med sportshaller. I teltene er der bænke fra ende til anden og et tyrolerband i midten. Der er dømt folkefest og alle er inviterede. Desuden er december også enormt fantastisk og stemningsfuldt i byen.

Man skal være opmærksom på, at semestret i Tyskland ligger lidt forskudt fra det danske semester. Er man afsted i efteråret, som jeg var, så starter semestret i starten af oktober og slutter officielt i slut februar, jeg valgte dog nogle fag, der havde tidlig eksamen, så jeg havde sidste eksamen den 30. januar. Jeg sørgede for, at DMJX var bevidste om det, og lavede en aftale med underviseren derhjemme om, at jeg kunne komme lidt senere hjem og så få noget af undervisningen på et andet tidspunkt.

Jeg kan kun anbefale München. En fantastisk storby i de smukkeste omgivelser, der er stolt af sine traditioner.

Monash University

MONASH UNIVERSITY

Leave a comment

Af Marie-Louise Halmø (kommunikatør)
World’s Most Liveable City 2014

På grund af den europæiske vibe og et utroligt hjælpsomt folkefærd følte jeg mig med det samme hjemme i Melbourne. Jeg rejste til byen 14 dage før studiestart, fordi jeg skulle finde en lejlighed, da jeg havde hørt, at lejlighederne på campus lå for langt væk i forhold til centrum (central business district eller bare CBD). Australiens unge flytter oftest ikke hjemmefra før, at de er færdige med deres studier, så derfor er der kun to primære hjemmesider til leje af værelser: Flatmates.com.au og Gumtree.com.au. Dog er de begge meget populære, så der er et godt udvalg, men sørg for at være selektiv og se værelset inden, at du siger ja, for standarden er oftest ikke ligeså god som i Danmark, medmindre du har plads i økonomien til at betale en høj husleje på omkring 3000 kr. om ugen. Jeg endte med at leje et værelse i et lille rækkehus til 1200 kr. ($240) om ugen, hvor to andre australske par også boede, hvilket var en perfekt mulighed for at få et indblik i ægte australsk kultur, så det kan varmt anbefales. Melbourne er bygget således op, at alle forstæderne har deres egen identitet med hver deres charme. Richmond, hvor jeg boede, er kendt som Little Vietnam på grund af de mange vietnamesiske spisesteder, Fitzroy er kendt for dens vintage butikker og alternative typer, hvorimod Prahran og South Yarra er de dyreste kvarterer med shopping gader, der er fyldt med butikker med eksklusive brands. Det er dog vigtigst, at du vælger at bo et sted, som er tæt på en togstation, fordi Melbourne spreder sig over rigtig mange kilometer, så det næsten ikke kan undgås at skulle benytte offentlige transport dagligt.

Da jeg startede på Monash University var jeg overvældet over størrelsen på universitet, som strækker sig udover mange forskellige campusser. De to primære er dog dem i Caulfield og Clayton. Caulfield er kun tyve minutter i tog fra CBD, hvorimod Clayton er omtrent en time derfra, så sørg for at have Caulfield i tankerne, når du vælger fag, hvis du vil undgå lang transporttid. Jeg havde fået forhåndsgodkendt seks fag, hvoraf jeg så udvalgte mine fire endelige fag i en af de første introuger. Generelt fungerer deres interne systemer upåklageligt, så længe man er tålmodig.

Jeg endte med at få de fire fag, som var mine førsteprioriteter:
– Exploring contemporary Australia (ATS1259)
– Communications and cultures in the global era (ATS2250)
– Communications and media studies: Contemporary debates (ATS3732)
– Introduction to social behaviour (ATS1262)
Især psykologifaget – Introduction to social behaviour var en spændende og ny vinkel til min kommunikationsuddannelse, og det er forholdsvist ligetil, så det kræver ikke et stort forhåndskendskab til psykologi, idet det er første års fag, så det kan jeg varmt anbefale. Skolen har også mange tiltag til udvekslingsstuderende, hvilket gør, at man aldrig føler sig alene. I den første introuge bliver du via sociale arrangementer rystet godt sammen med mange af de andre udvekslingsstuderende fra nær og fjern. Du kan også få en buddy, som kan lokale tips og tricks, samtidig med, at du kan vælge at få en PAL, der kan hjælpe dig med dine lektier, hvis du har behov for det. Så selvom, at det hele kan virke overvældende og stort, er der altid hjælp at hente, og arrangementer som man kan vælge at deltage i. Et godt råd er at blive medlem i en af Monashs klubber, hvor du kan dyrke din interesse sammen med andre. Jeg var selv medlem af udvekslingsklubben MOVE, men der er også klubber, hvor du kan lære at surfe, danse hip hop eller se Disney film.

Med en god base og nogle spændende fag skal du til sidst huske, at give dig selv noget fritid i weekenderne, da de fire måneder går rigtig hurtigt. Der sker altid en masse i Melbourne, så det er nemt at gå glip af noget. Derfor benyttede jeg hver uge hjemmesiden thatsmelbourne.com.au, som på overskuelig vis lister alle de kulturelle, og ofte gratis, tilbud, der er at finde i Melbourne. Tilværelsen i den australske storby er jeg faldet pladask for, og det overrasker mig ikke, at Melbourne i 2014 blev kåret til verdens dejligste sted at bo for fjerde år i træk.

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology (IJI)

Leave a comment

Af Mads Anneberg (journalist)

Experiences You cannot Google

Every travel guide and Google search will tell you that New Zealand in many ways is an extraordinary country. Filled with rich and puzzling nature, beautiful scenery, adrenalin-provoking adventures and hospitable people.

I will unconditionally agree, concur and confirm that New Zealand is worthwhile – just for being New Zealand. But having said that, I will move on and tell you the stuff that’s not so easily googled.

First of all, the IJI programme. It is nothing short of what it is made out to be; a luxurious possibility of going across the globe to new opportunities, and a programme with a high level of engagement from the professors in Auckland.

Second of all; the studies. My impression is that this specific programme has a higher level than you will find many other places when going on exchange from Denmark. The curse of the Danish education system is that we are slow starters, meaning that even though you are 25, your official level might match that of a 21-year old abroad. In IJI, you will be in class with students who are already done with their bachelor’s, who are your age and your actual level.

But then again, what kind of pitch is it to say that the level is high. That must mean more studying and less looking at nice mountains. But not in this case. It means less work that reminds you of first semesters of DMJX and still loads of time to explore New Zealand and its surroundings. Both during and after your studies.

pic1-1

The big jokers subject-wise are the courses Asia-Pacific Journalism and Public Affairs Reporting. They both provide you with excellent professors and unique insights into fascinating stuff you would not learn in Denmark.

For me, an even bigger experience unfolded in a Special Topics course, where I was selected to go to Fiji to report on the elections. After hundreds of times trying to put these life-changing two weeks into words for family, friends, reporters and others interested, words have come to do the entire experience less and less justice. But it will suffice to say here that the level of ambitions at AUT seems endlessly high, which also shines through in simply talking to the teachers who are a great source of inspiration – short term and long term.

pic 2-2

In other words, there are great experiences awaiting you just inside the walls of the university. Not to mention the country and the region at large. Because only few people would want to settle for New Zealand once they’re in the area.

And this is the third thing; the country’s great location. To the east, you have Australia, which is pretty lucky if you’re the urban type. The truth is that even though Auckland often is named as one of the most liveable cities in the world, that is pretty much the only thing people do there. Live. The vibrancy that you know so well from Copenhagen and even Aarhus is strictly limited to summertime in Auckland and will have to be pursued in Australia or even the smaller capital city, Wellington.

And to the north, you have an indefinite number of exotic and at the same time journalistically interesting island nations such as Fiji. Places that in some regards are third world-ish and in others delightfully joyful and optimistic.

Lastly I was going to comment on the single biggest shortcoming of the stay in Auckland, which was the recommended student accommodation, but that seems to be in the process of being solved.

Instead I will just wholeheartedly recommend the programme and suggest that you – in case of doubt – contact me, Inger Munk or the curriculum leader at AUT, Verica Rupar.

Skt. Petersborg State University

Saint Petersburg State University

Leave a comment

Af Jakob Chor (journalist)

Den russiske udfordring

Fra mit værelse på kollegie nr. 19 i Sankt Petersborg kunne jeg spejde ud over den Finske Golf. Vestvendt men med dårlig sigt kunne jeg kun ane fem kilometer ud i horisonten. Det var mit ”Vindue til Vesten”. Ikke et udtryk jeg har fundet på, men bundlinjen for en by, der i århundreder har været nærmere Vesteuropa end de fleste andre russiske byer. I alle sine krummelurer og kroge gemmer den på kulturelle skatte og skæve bekendtskaber, der har gjort det til et uforglemmeligt ophold for mig. Det kom dog ikke uden kamp. Rusland er stadig et bureaukrati, hvor tingene kan føles besværlige og kræver udelt langmodighed. Eksempelvis kan et ophold på registreringskontoret eller i kollegieadministrationen grundet ”tekniske pauser” sagtens tage en stor bid af en ellers dejlig dag. Det kræver også is i maven, og selv om det fra tid til anden føles som om, man har oddsene imod sig, ordner det sig næsten altid.

Skolen ”Fakultet Journalistiki” er ganske hyggelig og kompakt, man lærer hurtigt ansigterne at kende. Den er proppet ind mellem et par gamle beboelsesejendomme på Vasilij Ostrov, der er den samme ø hvorpå statsuniversitetets ikoniske hovedbygning ligger. Undervisningen vil variere alt efter hvilket program, man har valgt. Jeg vil foreslå og på det kraftigste anbefale, at selve undervisningen og dit program er lagt fast før ankomst. Og med fast mener jeg helt fast!

Selv om administrationen kæmper alt, hvad de kan, for at hjælpe dig, vil du opleve at ting kan ændre sig hurtigt i Rusland. Derfor er det godt at have aftalerne på plads inden ankomst. Undervisningen er i særdeleshed god, når det gælder at tilegne sig viden om Ruslands historie og mediemæssige udvikling. På det mere journalistiske plan er undervisningen i bedste fald nogenlunde. Du vil formentlig opleve en del gentagelser af ting, du har hørt. Men det opvejes af, at der en diskussion om journalistikken på et mere teoretisk niveau. Noget der kan savnes på Journalisthøjskolen, der som bekendt er mere praktisk orienteret.

// Jakob Chor, København 2015

Cardiff University

Cardiff University, Wales

Leave a comment

Af Klaus B. Videbæk (journalist)

Britisk hybrid

Cardiff er en finurlig størrelse. På én gang hovedstad og provinsby, moderne og traditionel, international og national. Og sådan kunne man blive ved.

Leder du efter lækkert vejr og eksotiske kulturer, ja så er det naturligvis ikke stedet at kigge hen. Men kunne du tænke dig et blik ind i hjertet af Storbritannien med den her særlige blanding af konservative værdier, gentlemanattitude, et fuldstændig fanatiske forhold til fodbold (og rugby!), det sådan småeventyrlige og mytiske billede man finder i landskab og litteratur, og har du lyst til at prøve dig af i mere akademiske baner og på et klassisk engelsk, så vil jeg sætte et kæmpe stort kryds ved Cardiff og Wales. En britisk hybrid af stort og småt.

Universitetet er et omdrejningspunkt for byen, og er her at sammenligne med Aarhus som en lille storby med en stor andel af studerende. Udvalget af uddannelser er mangfoldigt, og journalistik er er et af de områder, hvor Cardiff klarer sig rigtig godt sammenlignet med de øvrige universiteter i Storbritannien. Niveauet er er på den baggrund fornuftigt, lektorerne er engagerede, og research og rapporter der benyttes i lektioner og opgaver er i flere tilfælde foretaget inden for husets egne vægge. Det eneste minus, er her som andre steder, at de fleste medstuderende er noget yngre end en selv, omkring de 19-22 år.

Jeg valgte to fag på den journalistiske del og supplerede med et enkelt udenfor. De ser helst, at man dedikerer sig helt og holdent til journalistik og medier, men hvis man har en ide med det, er de også lydhør over for andre ønsker. ’Journalism, Media and the Public’ handlede primært om nye og gamle medier og udfordringer forbundet med demokrati og politisk deltagelse. Faget faldt lidt i intensitet hen ad vejen, men var generelt medrivende og beskæftigede sig både med britiske og europæiske medier og problemstillinger (lektoren er selv fra Barcelona). ’Reporting Science, the Environment and Health’ var desværre kun på andet år og kunne godt tåle et nøk mere på sværhedsgrad, men bortset fra det, var det suverænt godt. Som navnet antyder, handlede det om journalistik og videnskab, og om hvordan medierne behandler forskning og emner inden for miljø, klima og sundhed. Undervejs havde vi blandt andet besøg af en miljøredaktør fra The Guardian. Mit sidste fag var i filosofi, og passede fint ind. Du er lidt mere på egen hånd, hvis du bevæger dig uden for det journalistiske område, men overalt, hvor du færdes på universitetet, er folk glade for at hjælpe.

Hvad bylivet angår, er Cardiff ganske charmerende. Der er pubs på ethvert gadehjørne og mange grønne parker. Som hovedstad er byen ikke specielt gammel, men der er et godt mix af historiske bygninger, industrilevn fra velmagtsdagene som kuleksportør samt flot og moderne arkitektur. Studenterboligerne er af en lidt lavere standard, men for det meste i udmærket stand. På kulturtilbud er Cardiff ikke helt på højde med sin engelsk nabo Bristol, men der er bestemt noget at komme efter, hvis man ikke lige træder de mest betrådte stier, fx mikrobryggerier, små butiksarkader og klassisk musik. Derudover kan det stærkt anbefales at tage på en tur ud i de smukke walisiske nationalparker eller at besøge omkringliggende byer. Meget kan nås med tog og bus, men det er også muligt til at leje en bil for penge, hvilket er nødvendigt, hvis man vil op nord på. Det er i øvrigt her, man har bedst chance for at høre ægte walisisk, der efter sigende (og det er en rimelig opfattelse) skulle have været en kraftig inspirationskilde til elversproget i JRR Tolkiens eventyr.

Endelig er Wales og Cardiff en rigtig god mulighed, hvis du gerne vil skabe venskaber på tværs af Europa. Der er specielt mange franskmænd, tyskere, spaniere og italienere, men også tjekker, hollændere og belgiere. Ret mange danskere eller skandinaver skal du til gengæld ikke regne med at møde. Fordi Cardiff ikke er større, og fordi campus og studenterområdet ligger temmelig koncentreret, løber du ofte ind i folk du kender, og det er nemt og hurtigt at få et socialt netværk stablet på benene. Der er også fine betingelser for at dyrke interesser og sport i universitetets ’societies’, hvor du kan finde mere jævnaldrende britiske studerende fra kandidatdelen. Jeg fandt for eksempel et fodboldhold at spille på.

Alt i alt skal der lyde en kraftig opfordring til at søge mod Wales og Cardiff, hvis du ønsker et nærmere bekendtskab med britisk kultur og politik, et mere akademisk snit til studiet, og kunne tænke dig en dagligdag i et spændende og internationalt miljø.

Bilgi University

Bilgi University, Istanbul

Leave a comment

Af Christian Serritslev Riis (journalist)

Vælg Bilgi University på grund af Istanbul – ikke omvendt.

Jeg forventede at Istanbul var stor. Men ingen forventninger kunne have forberedt mig på, hvor stor den egentlig er. Det er en fantastisk by, der kræver din opmærksomhed, og netop derfor bliver byen den centrale del af dit ophold.

Istanbul er nærmere en sammensætning af forskellige byer, end én stor, og derfor vil der altid være et kvarter, der kan stille det behov eller ønske, du har. Jeg fandt et værelse på craigslist hjemmefra, og rykkede (uvidende) ind i Istanbuls centrale slumkvarter Tarlabasi en måned før studiestart. Jeg kan virkelig anbefale, at tage af sted før tid – de første uger i Istanbul er meget udmattende. Der blev solgt stoffer lige udenfor min dør, der boede syriske flygtninge i bygningen overfor, og jeg har var vidne til hardcore politivold adskillige gange fra mit vindue. Men så er der heldigvis også et lækkert marked om søndagen. Det er en utrolig intens by på godt og på ondt, og når det bliver hverdag, så er det svært at finde en pause fra larmen, lugten og menneskerne. Men derfor sætter man blot ekstra pris på den lækre tyrkiske mad, færger-busserne over Bosporus og det generelle prisniveau, der holder de husholdningsbudgettet studievenligt.

Bilgi er kendt som det mest internationalt-orienterede universitet i Istanbul. (Næsten) alle fag foregår på engelsk. Vi ikke kan vælge master-fag, selvom vi teknisk set tager af sted på 7. eller 8. semester. Jeg vil derfor råde dig til, at vælge 3. års fag eller introducerende fag, hvor du ikke rigtig har nogen forudsætning før. (Hør eventuelt Morten Bjerregaard til hans oplevelse af faget Social Media)

Det sociale liv blandt Erasmus-studerende er i top, og skolens internationale afdeling gør meget for, at vi skal føle os velkomne. Der bliver arrangeret mange fester og udflugter, men det fik desværre hurtigt et Ung Rejs-feel. Som med så meget andet, så vil jeg anbefale, at man selv går på opdagelse i Istanbul– der er hyggelige rooftop-barer ad libitum i næsten alle kvarterer.

Dine tyrkiske medstuderende taler selvfølgelig engelsk, men det gør din købmand, frisør eller ”manden-på-gaden” ikke. Jeg vil anbefale at øve lidt tyrkisk hjemmefra, så man har et sted at starte, når hej, farvel og tak er sluppet op. Jeg valgte at tage et 80 timers intensivt kursus ved siden af uni, og selvom det måske var lige i overkanten, så gav det et uvurderligt udbytte i dagligdagssituationer, og på de ture jeg har haft rundt i Tyrkiet. Du bliver ganske enkelt behandlet anderledes, hvis du kan tale bare en smule tyrkisk. Når det er sagt, så har jeg ikke mødt en eneste tyrker, der ikke var hjælpsom med, hvad end.

Bureaukrati er en stor ting i Tyrkiet, og Erdogan har besluttet, at et student-visa ikke længere skal være nok for at opholde sig i Tyrkiet, så derfor SKAL du søge om en opholdstilladelse. Universitetets internationale afdeling hjælper dig gennem denne proces, men det er den ultimative prøvelse i tålmodighed. Tyrkiets offentlige administration er stadig vilde med at bruge papir, frem for computere, og det er nogen gange pandeklaskende dumme processer, du skal igennem. Men tag det som en del af oplevelsen, for den går igen i mange hverdagssituationer.

Mine fag

SOC271 – History of Social Thought I (introduktion til de store sociologer): Jeg var rigtig glad for mit fag SOC271, der gennemgik 8 klassiske sociologer og deres hovedteorier. Det var en øjenåbner for mig, og har givet mig lyst til at gå mere i dybden med nogen af dem. Det kan varmt anbefales, og læreren Keynan Cayir er rigtig dygtig.

PSY201 – Introduction to Social Psychology: PSY201 var en introduktion til social psykologi, men det skuffede fælt. Professoren taler efter power-point slides, og det er nogle enormt banale pointer, som man bliver bedt om at huske – ikke bruge. Midterms og eksamen er multiple-choice quizzer, hvor det gælder om at huske begreber, ikke rigtig forstå.

FTV375 – Non-fiction film – history and theory: I dette fag, så vi forskellige dokumentarer og kort-film, og diskuterede dem efterfølgende på klassen. Man kommer hele vejen rundt. Korte kunstfilm, storslåede naturfilm og klassiske film fra 20’erne og 30’erne. Faget munder ud i en synopsis og et treatment til en dokumentarfilm (eller radiodokumentar), som man arbejder på løbende gennem sidste del af semesteret. Læreren hedder Berke Bas, og er meget sød og hjælpsom.

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har nogen spørgsmål – store eller små.

csriis@mail.dmjx.dk eller på 28297951 – jeg er tilbage på det nummer den 2. Februar.

University of Missouri

University of Missouri

Leave a comment

Af Sofie Dambæk Rasmussen (Journalist)

Den korte version: Tag af sted! Det siger alle, men det er sandt.

University of Missouri i Columbia var uden sammenligning min første prioritet blandt udvekslingssteder. Dels fordi J-School har et enormt godt rygte og dels fordi Mizzou er placeret i det mest centrale USA, hvor jeg forestillede mig, at oplevelsen ville være unik og andet end trætte amerikanere, kendte bygninger og røde broer.

Det slog ikke fejl, og det var med til at gøre efteråret 2014 og mine seks måneder i USA helt igennem fremragende.

Jeg vil ikke snakke meget om alder og fagligt niveau – det er, hvad du gør det til, og får du ikke nok faglige udfordringer i fagene, tænker jeg, at du måske glemmer at opsøge dem.

Det egentlige teoretiske niveau er uden tvivl lavere end på DMJX, men hands-on-mulighederne er mange på Mizzou. Derfor valgte jeg også en række praktiske fag, hvor jeg blandt andet arbejdede på den lokale radiostation (kan sammenlignes med P4) og kom ud i landet og producerede små video-dokumentarer om amerikanerne.

Mizzou er den ægte amerikanske university-oplevelse. Campus. Dagligdagen. Og stemningen.

Du bor, lever og studerer (typisk) midt det hele – på Campus, som er en by i byen Columbia. Din lejlighed er placeret få hundrede meter fra selve skolen og bylivet. Restauranter og barer ligger lige over vejen fra dit undervisningslokale. Fitnesscenter og svømmehal er fem minutters gang fra din lejlighed, og indkøbsmulighederne er lige om hjørnet.

Dine medstuderende sover og lever i joggingbukser og t-shirts med tiger-logoet, middagsmaden indtages typisk i burgerform fem minutter fra din undervisning, lektie-læsningen foregår for mange i læsesalene eller på bibliotekerne iført Starbucks-kaffe, og festerne om aftenen slutter ofte i opgangen eller i husene omkring din lejlighed. Med politiet som (mere eller mindre ventet) gæst.

Mizzou er også en ægte amerikanske kultur-oplevelse. En gang om ugen (i efterårssæsonen) stråler Columbia i ’Black and Gold’, fordi der er football. Mizzou Tigers er borgernes et og alt, og spørger du en tilfældig, hvor meget sport fylder for dem, vil svaret typisk være, at det er vigtigere end uddannelse. Man fanger hurtigt denne ’besættelse’, og det er en interessant oplevelse. Ved alle hjemmekampe er stadion stort set udsolgt, og 75.000 mennesker står og hepper på byens hold. College-hold.

Det samme gør sig egentlig gældende, når basketholdet og volleyholdet spiller. Bare med lidt færre tilskuere.

Mizzou er også en oplagt mulighed for at komme ud i landet og se noget andet. Columbia huser 100.000 mennesker, heraf 35.000 studerende. Der er én hovedgade, alligevel helt enormt mange fastfood-restauranter og barer, og heldigvis fremragende motorveje i retning mod nord, syd, øst og vest.

Du får nemlig weekender, hvor du har lyst til at se noget andet, selvom om livet i Columbia er fantastisk. Mulighederne i passende afstande er dog enorme.

For mit vedkommende vil mine seks måneder i USA ikke stå tilbage som den ultimative journalistiske oplevelse. Jeg fik en masse praktisk erfaring i et andet land, og det var sjovt.

Men det var mere en kultur- og samfundsudveksling, som jeg også i fremtiden vil have meget glæde af. Det var seks fantastiske måneder.

Tag af sted. Vælg Mizzou!

Et par gode råd:

  • Køb en bil: Det gjorde vi, og den bragte os ud på mange ture i landet. Vil du arbejde på TV stationen, er det også en fordel, fordi den ligger 10 km væk. Desuden er der langt til indkøb i Columbia.
  • Drop bøvlet med at finde værelser og lejlighed: Det er absolut lettest at overtage den lejlighed, som de tidligere danske udvekslingsstuderende har og deler. Den gemmer både på møbler, dyner og bestik. Du skal med andre ord intet købe.
  • Amerikanerne i midt-vesten er helt enormt søde, tag kontakt til dem – i supermarkedet, på baren, på Facebook osv. De vil hellere end gerne hænge ud med dig.
  • Og vil du se, hvad Mizzou er for en størrelse, så tjek denne video (jep, usmagelig selvpromovering): https://www.youtube.com/watch?v=N8Qobof4BPA&feature=youtu.be

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte mig på:

sofiedambaek@gmail.com

 

Tecnologico de Monterrey

Tecnologico de Monterrey, Mexico City

Leave a comment

Af Frederik Høj Rühne (journalist)

Que Pedo.

Jeg var jo så en af den her type studerende, der gerne ville ud for at få en over opleveren, og derfor var Mexico en helt oplagt destination for mig.

Selve navnet på universitetet er lidt misvisende, vil den kyndige i latinamerikansk geografi rigtig nok indvende, eftersom Monterrey er landets tredjestørste by, beliggende i den nordlige del af det enorme land, ikke langt fra den amerikanske grænse. Det var da også her, jeg faktisk troede, jeg skulle hen, da det ikke var nærmere angivet, at det faktisk var et af universitetets adskillige afdelinger, der ligger i andre af de mexicanske byer, hvorpå jeg selv skulle studere.

Mit campus befandt sig så i Mexico City, der som bekendt er en af verdens allerstørste byer med et befolkningstal på omkring de 22 millioner, svarende til befolkningstallet i Australien.

Mit campus, der er det ene af to i Mexico City, var et slags Øregaard Gymnasium på steroider, hvor faciliteterne var i top med caféer, grønne områder, en slags rum indrettet til børs- og aktiehandel, football-stadion og meget mere.

Rent fagligt valgte jeg bevidst at forsøge mig i fag, der lå lidt længere væk fra det, man normalt har beskæftiget sig med på DMJX. Hvert fag vejede 5 ECTS, så jeg var derfor ikke pålagt at tage mere end tre fag. Selv tog jeg et kursus i documentary film making, foreign policy analysis og north america regional scenario, som er et fag i Nordamerika-studier med moderne histories historiske og politiske udvikling i fortrinsvis USA.

Mit spanske var nærmest ikke-eksisterende på forhånd, og derfor tog jeg også spansktimer ved siden, hvorfor alle mine øvrige fag foregik på engelsk. Naturligvis udbydes flest fag på spansk, men udvalget i de engelske fag var også fremragende, så det burde ikke være en hindring for nogen at søge Mexico af den grund.

Lærerkræfterne var ekstremt engagerede med flotte baggrunde som forskere på nogle af de store amerikanske universiteter. Der blev fra tid til anden hevet eksterne undervisere ind, hvilket også var enormt interessant – jeg havde blandt andet en forelæsning af fyren bag Facebook-siden Humans of New York, så niveauet var bestemt deroppe af, hvor det var interessant at gå i skole. Som så mange andre undergraduate-udvekslingsstuderende er fagene dog typisk med nogle studerende, der vil befinde sig et par år under en selv, så i sidste ende føltes det ikke altid som om, der skulle ydes den største indsats for at få den fede karakter, da kravene på vores uddannelsestadie nok er lidt over, hvad man oplever der.

Er Mexico ikke farligt? Jo. Selv har jeg flere venner, der er blevet røvet. Af bander. Og politiet. Jeg havde også en ven fra skolen, der blevet skudt. Af politiet. Man skal passe på sig selv. Men det lærer man også hurtigt, og trods dens blakkede ry er Mexico City faktisk blandt de tryggeste steder i hele landet, hvor narkokrigen brager derudaf, men trods alt sjældent påvirker almindelige mennesker eller udlændinge.

Byen er enorm, og her vil man kunne bruge et halvt år uden at lære bare en femtedel at kende, men så er det også godt, man kan tage ud på ture rundt i landet, som er et helt fantastisk sted at rejse. Mexico City ligger meget centralt placeret, hvorfor der er mange oplagte weekendrejsemål. Har man lidt spænding på livet og rent faktisk komme på en dannelsesrejse i moralsk tredjeverdensland, så har Mexico så afgjort min anbefaling.

Hochschule der Medien

Hochschule der Medien, Stuttgart

Leave a comment

Af Lars Klitgaard (journalist)

Er der nogen bedre følelse, end at føle sig velkommen? Næppe. Netop den følelse har jeg haft under hele mit ophold på HdM.
Allerede inden studiestart fik jeg en mail fra min ’Buddy’ – en person fra HdM, som ville hjælpe mig med at falde godt på plads i den nye by, den nye skole og blandt de nye mennesker. Det var rart at vide, at der var én, som jeg kunne rette alle spørgsmål til.

Ankomsten
Da jeg ankom til Stuttgart stod min buddy klar. Han havde allerede skaffet nøglen til mit kollegieværelse. Den første dag var der velkomstreception på skolen, hvor jeg mødte alle de andre, og jeg følte straks, at jeg havde valgt den rette skole.
Den første måned var der ingen dissideret undervisning, men vi blev dog tilbudt et intensivkursus i tysk. Jeg takkede ja, selvom DMJX ikke accepterer ects-pointene for sprogundervisning – desuden tog alle andre det også, så det gav god mening at tage imod det.

Mit eneste bump
Alt er stort set gledet som det skulle gennem hele forløbet. Min eneste udfordring var valget af fag. Hjemmefra havde jeg ønsket forløber audiovisuelle medier, men fik at vide at det var fyldt. Derfor valgte jeg om til forløbet medievidenskab. Det viste sig dog hurtigt, at det forløb slet, slet ikke passede til mig og mine interesser. Derfor kontaktede jeg international afdeling på HdM, og fik hurtigt valgt om. Da mit tysk-niveau er B2 kunne jeg stort set vælge frit imellem alle fag.
Man kan vælge at følge et af de fastlagte forløb, eller selv sammensætte sine fag som man vil. Jeg gjorde det sidste, og har derfor kun haft fag, som jeg synes er super spændende.

Gode venner
Det har været ganske nemt at finde et sted at bo gennem Studierendenwerk Stuttgart, som HdM anbefalede. Derfor fik jeg hurtigt tilbudt et kollegieværelse. Først var jeg lidt skuffet over, at det ikke var helt centralt i Stuttgart, men da jeg ankom fandt jeg ud af, at stort set alle udvekslingsstuderende på HdM bor på samme kollegium. Derfor har det været nemt at finde noget at ’hænge ud’ med, og de obligatoriske erasmus-fester har været utallige – stort set hver weekend har én eller anden lagt køkken til en fest.

Sydvesttysklands hovedstad
Stuttgart er hovedstad i delstaten Baden-Württemburg. Store virksomheder som Porsche, Mercedes-Benz og Ritter Sport præger byen. Byen er rig på kultur med store musicals, opera, teater og ikke mindst den halvårlige Volksfest (som minder lidt om Münchens Oktoberfest). Der er massere af ting at tage sig til, og  byen er faktisk ganske smuk.
Jeg kan klart anbefale Hochschule der Medien.

San Fransisco State University

San Fransisco State University

Leave a comment

Af Mads Staghøj (journalist)

Der er virkelig meget godt at sige om et ophold på SF State – både hvad angår fagligt udbytte og det sociale og kulturelle! Skolen udbyder også diverse sports-aktiviteter på, og det er virkelig hyggeligt med ægte amerikansk campus-feeling.
Universitetet tilbyder en masse socialt gennem deres virkelig store forening for udvekslingsstuderende, IEEC. På den måde kan man møde folk både fra Europa, Asien, Australien. Der er også en bar-aften hver uge og diverse arrangementer på skolen. Det er let at møde mennesker på den måde. Personligt synes jeg, at der gik lige lovlig meget abefest i disse arrangementer, men det er jo smag og behag. Måske har det også noget at gøre med at en stor del af de udvekslingsstuderende er meget unge. Det er dog også mit indtryk, at det går ud på andet end at drikke, men for at være ærlig, var de (indrømmet få) aften-arrangementer, jeg deltog i, én lang druktur, som var det rusugen om igen.

Personligt prioriterede jeg at få et fællesskab med amerikanere uden for skolens rammer, da det jo er USA, man besøger. Hvis man gerne vil det, så er det en rigtig god idé at finde et bofællesskab inde i byen.
Da jeg ankom til SF brugte jeg en masse tid på Craigslist (den blå avis for praktisk talt alt), hvor jeg søgte bolig. Det var meget krævende, og jeg vil nok anbefale, at man ankommer i hvert fald tre uger før skolestart, hvis man vil være sikker på at have et nogenlunde godt tag over hovedet, inden semesteret begynder. I sidste ende løste boligsituationen sig for alle mine venner, selv om et par stykker endte med at bo på Hostel i over en måned.

Jeg fik nogle fine boligtilbud efter en god uges tid på Craigslist, men endte med at få et værelse i et bofællesskab gennem nogle amerikanere, jeg kendte lidt i forvejen. Når du ankommer i byen, vil det straks gå op for dig, at nogle bydele er helt utroligt hypede, og for tiden er unge tech-tilflyttere villige til at smide ufatteligt høje summer for et meget lille værelse i visse kvarterer. Mit værelse på 10 kvadratmeter i The Mission kostede 1100 $ om måneden, og jeg var meget heldig (værelset steg til 2000$, da jeg flyttede ud). Så mit råd vil nok være at søge bolig i nogle af de kvarterer, der ikke nødvendigvis ligger omkring Mission/Haight/Castro/SOMA/Pac Heights, da man jo altid kan cykle rundt (køb en cykel – bakkerne er hårde, men udsigten belønner det!) og spare tusindvis af kroner hver måned på husleje. Og det – altså økonomi – er nok en ting, man bør tænke over, inden man søger en udvekslingsplads i San Francisco. Byen er desværre bare blevet ekstremt dyr at opholde sig i, eftersom gentrificeringen kører i et gear uden sidestykke. Det kan dog sagtens lade sig gøre med lidt opsparing og legatsøgning.
San Francisco er virkelig på alle måder værd at besøge i et halvt år. Byen er ovenud fantastisk, og selvom den i grunden ikke er større end København, er der en helt særlig energi, og det skyldes jo både vejret, naturen, kulturen og alle de skæve eksistenser, men faktisk også det sprudlende tech-miljø, som udover de hurtige penge og kilometerlange køer ved kaffebarerne også bidrager med en pulserende stemning, man ikke kan undgå at blive inspireret af.

Hvis du køber en bil, som jeg gjorde, er der to timers kørsel til Santa Cruz, fire til Big Sur og syv til L.A. Jeg tog med venner på weekendture flere gange, og hvis man sørger for at holde skoleskemaet frit om fredagen kan man tage på 3-4 dage lange ture og få rejselysten stillet. Det er også meget let og billigt at leje bil, men hvis man er to, så vil jeg anbefale at købe en bil. Det betaler sig, selv om det kræver lidt mere tid på Craigslist, og man selvfølgelig løber en vis risiko, hvis man, som jeg, ikke ved noget om biler.
Hvis man interesserer sig for musik, vil jeg anbefale at holde øje med byens små venues, som har helt utrolige bookinger til ingen penge.

Hjemmesiden The Bold Italic giver et godt overblik over alle de kulturelle tilbud og events, og der er også en fin guide til byens kvarterer. Jeg vil også anbefale, at man udforsker Oakland, som jo ligger lige på den anden side af broen og er mere afslappet end San Francisco.
Selv om man har meget fritid, og det helt sikkert er oplevelserne uden for universitetet, der fylder mest, når jeg tænker tilbage, så er det universitetet, som tager mest tid, mens man bor i byen. Det kræver en del arbejde, da alt jo foregår på engelsk, men hvis man arbejder disciplineret, kan man nøjes med at studere fire dage om ugen.

San Fransisco State University

San Fransisco State University

Leave a comment

Af Mathias Brynjolf (journalist)

Verdens bedste rubrik om verdens bedste by

Lad mig bare slå det fast som det allerførste: Udveksling i San Francisco er lige så fedt, som det lyder.

Byen er fantastisk, vejret er (for det meste) kanon, skolen er både fest og faglighed, og så er USA jo så fyldt med lækre rejsemuligheder, at der ingen risiko er for at komme til at kede sig i løbet af dit halve års udveksling.

Men før du skal af sted, så får du her mine to bedste råd ud fra de erfaringer, jeg selv gjorde mig i løbet af min tid i staterne.

Min første anbefaling er, at du før afrejse gør det klart, hvilken type udvekslingssemester, du ønsker dig. Tager du af sted for at opleve landet, kulturen og rejsen i sig selv, eller er målet at læse spændende fag, du ikke kan få herhjemme, og komme hjem klogere og mere oplyst med rene A’er på CV’et? Eller måske en blanding af begge?

Jeg blev nemlig selv meget overrasket over, hvor meget tid skolen endte med at tage, og havde egentlig forestillet mig, at skolen ville være den mindste del af mit udvekslingsophold. Det skal dog siges, at al tiden brugt på skolearbejde bestemt var selvvalgt på grund af egne ambitioner, men det vender jeg tilbage til.

Da SFSU kræver, at du tager mindst 12 units (svarende til 24 ECTS point), så er der ingen vej udenom skolearbejdet, uafhængigt af om du tager af sted på 7. eller 8. semester. Men der er god mulighed for at vælge fag på enten meget lavt niveau, der ingen tid kræver, og så fag, der i min optik er langt mere inspirerende, men som også kræver meget mere af dig.

Systemet i USA er så fleksibelt, at du de første to uger har muligheden for at prøve de fag af, som du muligvis gerne vil have, og på den måde får du nemt en fornemmelse for arbejdsbyrden i faget, underviseren og fagets indhold. Det er bestemt værd at prøve så mange forskellige fag af som muligt i løbet af de to uger!

Jeg valgte selv modellen med de krævende fag, hvilket jeg virkelig også fik meget ud af, men som helt sikkert også tog tid fra alt det andet sjov, som at gå på cafe, hænge ud med medstuderende og generelt bare nyde San Francisco. Så for at du ikke til sidst ærgrer dig over at være ”gået glip” af en masse socialt eller midtvejs på semestret pludselig føler, du drukner i skolearbejde, så vær sikker på, at det enormt spændende fag, du er blevet forelsket i, nu også er noget, du er klar på at yde en indsats i, når de andre tager i en af SF’s parker og nyder vejret i stedet.

Lad mig for øvrigt lige slå fast, at jeg selv brugte størstedelen af min tid på andet end skole, at se forskellige skolekammerater næsten hver dag, gå ud nærmest hver weekend og at rejse mere, end jeg har rejst på noget andet tidspunkt i mit liv. Det var bare hårdt.

Derudover vil jeg helt klassisk anbefale, at du på det kraftigste tager ja-hatten på og griber hver en mulighed, der byder sig, fra det allerførste sekund du sætter dine ben på amerikansk jord. Det er jo lidt af en kliche, men mit eget ophold blev virkelig voldsomt beriget af at lægge alle mine fordomme til side om hvilke ting, jeg forestillede mig at bruge tid på samt hvilke mennesker jeg på forhånd tænkte at hænge ud sammen med (amerikanere kontra andre europæere).

Et af de klart bedste og mest givende valg, jeg tog, var at engagere mig i organisationen for de internationale studerende, International Education Exchange Council (IEEC). Navnet må være det værste nogensinde, men det var uden tvivl noget af det sjoveste, mest lærerige og definerende for min rejse overhovedet.

IEEC er både for alle internationale studerende på SFSU samt de amerikanere, der skal har været eller skal på udveksling. Umiddelbart tænkte jeg, at det kun var nørderne og dem, der ikke selv kunne finde venner, som ville kaste tid efter at få organisationen til at spille, men jeg kunne ikke have taget mere fejl. Og IEEC endte med at blive omdrejningspunktet for semestret og det sociale liv for alle os, der studerede på SFSU.

Størstedelen af alle de ting, vi foretog os i og omkring SF, var gennem IEEC, og organisationen bød konstant på nye venner og sociale aktiviteter fra start til slut på semestret. Jeg kan blandt andet nævne de ugentlig byture i San Francisco, surfing i Santa Cruz, vandreture i Yosemite, faldskærmsudspring i Monterey, vinsmagning i Nappa Valley samt kæmpe Halloween- og galla-fester med mange hundrede mennesker. Alt i alt den største fest at være med.

Det krævede selvfølgelig arbejde fra os at få IEEC til at vokse og tilbyde så meget, så jeg påtog mig selv en lederopgave i organisationen, men vil hævde, at jeg næsten lærte mere af at skulle få folk fra hele verden til at arbejde sammen, end jeg gjorde af at læse amerikansk politik og økonomi på skolen. Hvilket jeg trods alt føler, jeg virkelig har lært meget af.

Så du er hermed anbefalet: Glem fordommene og på med ja-hatten. Man ærgrer sig som regel kun over de muligheder, man aldrig greb.