Af Alex Hein, TVM
15. februar 2022
Udveksling efterår 2021 – jeg kan IKKE anbefale at vælge LCC.
Se International afdelings svar på klummen nederst
Lad mig starte med at komme med en disclaimer: Jeg har generelt haft en rigtig dårlig oplevelse med den her udveksling, både når det kommer til DMJX håndtering inden afrejse, selve undervisningen, både kvaliteten af den og underviserne der underviste, og de praktiske og sociale omstændigheder på LCC i en coronatid. Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle skrive den her klumme, men jeg har besluttet mig for at jeg gerne vil give fremtidige studerende et indblik i min oplevelse, der har været meget kritisable og langt fra optimal.
London er en fuldstændig fantastisk by og jeg er lykkelig for, at jeg fik en mulighed for at bo og opleve den her by. Min kæreste er britisk og bor i London, så privat fik vi for første gang mulighed for at bo og have en hverdag sammen. Derudover er jeg blevet fuldstændig forelsket i London som by, jeg kan sagtens se mig selv starte et liv i England efter endt uddannelse.
Jeg havde virkelig glædet mig til den her mulighed for udveksling og havde virkelig glædet mig til de fag og den profil, som LCC og UAL havde reklameret for på deres hjemmeside. Men stol ikke på, hvad de skriver på deres hjemmeside – jeg ville ønske at jeg havde vist hvor dårligt et universitet LCC var, inden jeg var taget afsted.
FØR AFREJSE
Jeg vil starte med at omtale de kritisable og problematiske forhold, jeg har oplevet før afrejse. Jeg oplevede desværre en meget ubehagelig og personlig kommunikation, hvorfor jeg måtte klage over oplevelsen til ledelsen for international afdeling. Jeg har snakket med flere andre studerende, der også har haft et problematisk forløb med vedkommende, men de har ikke oplevet lige så store problemer som jeg.
Derfor har det desværre fra starten været et helt vildt frustrerende forløb af søge udveksling, fordi jeg på ingen måder følte jeg fik den råd og vejledning om forløbet, som ville have været et minimum. Nærmere det stik modsatte, jeg blev blot mere forvirret efter både intromødet, informationen på studie-servicehjemmesiden (som de ændrede kort før deadline, fordi der manglede væsentlige informationer) og den løbende kommunikation både med DMJX og med UAL.
Du skal være opmærksom på, at det er samme person på DMJX, der både skal vejlede dig og vurderer, om du kan nomineres til udveksling. Det er problematisk at det er samme instans, der bestemmer over din skæbne som kommende udvekslingsstuderende, når man oplever problemer, som jeg har gjort i ansøgningsforløbet. Jeg har derfor flere gange undervejs i forløbet været nervøs og bange for, om jeg kunne komme afsted, netop grundet dette problematiske forhold.
Du skal derfor være opmærksom på, at det kan været virkelig svært og ubehageligt at komme i gang med udveksling på DMJX. Du skal ikke forvente hjælp eller at de mails du får er forståelige eller gennemskuelige. Du er meget alene om at blive sendt afsted på udveksling. Generelt er kommunikationen omkring, hvordan forløbet med at søge udveksling er, meget ustruktureret og ugennemskuelig på både studieservice-hjemmesiden og den personlige kontakt. Vær forberedt på at du selv skal ”regne den ud” og håbe du har forstået det hele rigtigt.
LONDON SOM BY
London er en helt fantastisk storby, som får København til at virke som en lille provinsby. Jeg tog afsted til London i starten af juli 2021 for at tilbringe sommeren med min kæreste i London. Vi fandt en lejlighed sammen i Nordlondon omkring Finsbury Park, et område jeg blev rigtig glad for og klart kan anbefale. Den lokale italienske restaurant Pappagone besøgte vi lidt for tit. Transportmulighederne fra Finsbury Park er virkelig gode, både med Tube, bus og tog (meget nemt til Stansted Lufthavn fx). Jeg valgte at leje en Swapfiets cykel (dem med de blå hjul) til £15 om måneden. Det er helt klart den bedste måde at komme rundt i London på, fordi du både ser og oplever byen på en helt anden måde, end hvis du tager undergrunden. Og du lærer hurtigt at cykle i venstre side af vejen. London er dog så stor, at du nogle gange bliver nødt til at tage undergrunden hvis du skal langt, men alt indenfor 10km (som er Finsbury Park til Elephant and Castle hvor LCC er) er supernemt på cykel.
Desværre kan London også virkelig være en ensom by. Efter Brexit må du ikke tage et arbejde, så du kan f.eks. ikke møde nye mennesker gennem et job på en café eller bar. Og pga corona var mange fritidsaktiviteter lukket ned, hvilket betød at jeg heller ikke kunne møde nye mennesker i f.eks. en lokal fodboldklub. Jeg forsøgte også at bruge sommeren på at søge frivillig praktik hos BBC og Channel 4, men dem der svarede afviste fordi England i sommers krævede, at man arbejder hjemmefra pga corona, så de kunne ikke have en frivillig praktikant fysisk tilstede på kontoret, da de selv kørte med minimumsbemanding i produktionshusene. Universitet skriver, at de har en masse muligheder og klubber, hvor man kan møde andre studerende – men igen er det falsk reklame, for næsten alle initiativerne eksisterer simpelthen ikke.
Da min kæreste startede arbejde igen i midt august havde jeg 6 uger alene før universitet startede i slutningen af oktober, men pga brexit og corona jeg havde ikke mulighed for at få det fulde ud af min udveksling. Så kan London godt gå hen og blive en stor, ensom by.
UNIVERSITETET
Jeg hørte nogle gange universitet omtalt som London College of Mis-Communications af andre studerende, som min oplevelse desværre bekræftede. Der var ingen kommunikation fra universitet i ugerne op til semesterstart, hverken skema, intro-uge eller yderligere information om fagene. Desværre fulgte den dårlige kommunikation hele forløbet – og stadig nu efter jeg har forladt universitet, ved jeg stadig ikke, hvornår jeg får mine sidste karakterer.
Før semesterstart forsøgte jeg at tage fat i universitet og deres udvekslingskoordinator, men heller ikke hun vidste hvornår informationerne kom eller hvem vi skulle tale med. Ugen før semesterstart opstod pludselig en online ”introuge”, der var under al kritik og på ingen måder relevant for mit ophold. Der var ingen mulighed for at møde hverken andre udvekslingsstuderende eller lokale studerende, som er så stor en del af det at tage på udveksling. Jeg sad bare bag skærmen og hver dag fik 30 minutters intro til fx biblioteket eller akademisk support – ting der som udvekslingsstuderende slet ikke føles vigtige, når man egentlig bare gerne vil i gang og møde en masse nye studerende.
Jeg havde valgt studielinjen BA (hons) Contemporary Media Cultures og fagene:
– Convergent Media: From Radio to Podcast
– From Network to Audience
– Film theory and Cinematic Practice.
Jeg har en baggrund i teatret og den kreative branche, hvorfor jeg på DMJX har savnet en mulighed for også at arbejde med fiktion og publikumsrelationer. Derudover arbejder jeg også med podcasts ved siden af skolen, hvorfor de 3 fag her var dørmmefag for mig. Jeg drømte om at kombinere den dybe faglighed i journalistiske fakta fra DMJX med et dybt fagligt dyk i både podcast og fiktionsfilm. Jeg glædede mig virkelig meget til at starte.
Desværre var alt det universitet havde reklameret med på deres hjemmeside slet ikke hvad vi fik i virkeligheden. Da jeg endelig fik mit skema, havde jeg 7 timers undervisning om ugen. 7!!!! Altså 7 timer fordelt på 2 dage, hvor jeg havde fysisk fremmøde. 2 timer podcast, 2 timer audience og 3 (2×1,5h) timer film. Desværre afholdt underviserne lange pauser i de få undervisningstimer og startede ofte 10-15 minutter for sent, så omkring 30% af den planlagte undervisning var pauser.
Derudover var der 2 timers online pre-recorded lectures ugentligt, som de kaldte ”blended learning”, selvom der i England ikke var nogen restriktioner der gjorde, at universitet skulle afholde undervisning online. Det var meget tydeligt noget universitet gjorde, for at spare penge på fysisk undervisning og lokalebookning. Den online ”blended learning” bestod af monotome forelæsninger, hvor underviserne snakkede ind i en skærm over en PowerPoint, uden mulighed for at stille spørgsmål eller connecte med andre studerende. De online for-optagede lektioner var ekstremt demotiverende og en kamp at komme igennem.
Som nævnt var der ingen introduktion inden undervisningen startede, så jeg mødte op første dag uden at vide hvem hverken underviser var, hvordan campus så ud eller hvem jeg skulle gå i klasse med. Underviserne vidste heller ikke, at vi kom 3 udviklingsstuderende fra DMJX. Det hele virkede helt enormt rodet og ustruktureret, som om ingen, heller ikke underviserne, rigtig vidste noget. Desværre blev det kun værre i løbet af semestret.
Vi var ikke på noget tidspunkt blevet informeret om, at 2 ud af 3 fag på vores linje var ”valgfag”. Det betød at vi kun havde 2 timers undervisning om ugen med vores hovedklasse. En hovedklasse, som aldrig havde mødt hinanden fysisk eller været fysisk på campus før. De havde været hele 1. år online – så der var intet sammenhold, folk kendte simpelthen ikke hinanden eller viste hvordan universitet fungerede. De 2 andre fag var valgfag, hvilket betød at der var alt for mange blandede studerende fra 5 forskellige studieretninger, som ikke var interesseret i at lære mennesker fra de andre linjer at kende. De mixede linjer gjorde også, at der ingen dybere faglighed var i fagene, fordi der ikke var nogen fælles grundviden fra de 2 første semestre at bygge ovenpå.
Det var virkelig svært at lære nye mennesker at kende. Det var først i de sidste 4-5 uger af et 15 ugers forløb, at jeg følte, jeg begyndte at kende nogen af dem, jeg gik i klasse med. Alt det her, sammen med det, du kan læse om campus herunder, gjorde, at jeg følte mig utrolig ensom på LCC.
Du skal derfor generelt vide – du får meget lidt information fra universitet og de overreklamere med, hvad du reelt får at undervisning og muligheder på universitetet. Som dansk studerende må du forvente, at DMJX er verdensmestre i kommunikation i forhold til LCC.
Campus: LCC er en af 6 forskellige campus, der er en del af UAL. Man har dog intet med de andre campusser at gøre, andet end at man med sit studiekort kan gå ind og være misundelig over, hvor meget bedre faciliteterne er på de andre campusser. LCC til gengæld var virkelig gammelt, faldefærdigt og emmede generelt af et ret dårligt og uinspirerede arbejdsmiljø. Der var rod og renoveringer over det hele, som på ingen måder inviterede til, at man skulle blive hængende og studere eller få nye venner. Campus lå lige ud til den kæmpe rundkørsel, som udgør Elephant and Castle. Det gør også, at uanset hvor på campus du opholder dig, er der konstant trafikstøj og sirener fra udrykningskøretøjer. Det gjorde det virkelig svært at koncentrere sig på fx biblioteket eller finde et stille rum at optage sin eksamenspodcast i. Universitet lavede sine egne regler for brugen af mundbind, som de var meget emsig omkring at man konstant skulle bære, selvom England generelt (ud over offentlig transport) ikke havde krav om mundbind.
Derudover var der et lokale på skolen til en fredagsbar, men universitet holdte baren tvangslukket, hvilket gjorde at de studerende ikke havde noget sted at gå hen for en øl.
Man havde virkelig ikke lyst til at være på campus længere end højst nødvendigt.
De er dog, ligesom DMJX, i gang med at bygge nyt campus på den anden side af gaden, som først står færdig om 6 år. Det eneste gode ved campus var, at kantinen var virkelig god ift hvad vi er vant til på DMJX. Og forholdsvis billig, mellem £4,50-4,80 for et stort måltid.
Du skal derfor generelt vide – campus og de fysiske omstændigheder er virkelig af lav kvalitet og de inviterer ikke til et inspirerende, motiverende eller socialt arbejdsmiljø.
DÅRLIG KVALITET AF UNDERVISNING
Her kommer mit største kritikpunkt. Lad mig igen lige komme med en disclaimer – hvis du bare gerne vil have et nemt ophold, hvor du bare gerne vil chille i London og egentlig ikke gå i skole: Så er LCC lige noget for dig. Der er ingen mødepligt (selvom de siger der er) og du kan med lethed bestå eksamenerne uden overhovedet at møde op.
Men det var ikke tilfældet for mig. Jeg ville virkelig gerne lære nyt om de her fag. Men desværre var alle tre fag ”101”. Altså begynderfag, som i folkeskoleniveau-begynderfag. Det skriver de ingen steder på deres hjemmeside, så det skal du være opmærksom på. Jeg har let erfaring med både podcast og har produceret nogle kortfilm før, så jeg havde forventet at LCC, som er den største kommunikationsskole i London, virkelig havde faciliteterne og ambitionerne om at gå i dybden og udfordre eleverne fagligt. Men hvis du har haft mediefag C i gymnasiet er du allerede overkvalificeret til alle 3 fag.
Derudover var universerne ofte meget uoplagte og ustrukturerede, som om de slet ikke havde haft tid nok til at planlægge eller forberede undervisningen. Der resulterede også i, at de enten kom for sent eller afholdte mange pauser i løbet af de i forvejen korte 1,5-2 timers undervisning om ugen. Jeg oplevede flere gange, at underviserne simpelthen ikke mødte op, uden at vi fik erstatningstimer eller orienterede ledelsen om, at de ændrede i undervisningen og aflyste timer.
Derudover var der 2 gange, hvor jeg var den ENESTE, der mødte op til undervisning. Altså seriøst den eneste elev, der sad i undervisningslokalet. Andre gange var vi under 10 elever, der mødte op, på et hold på op til 40 mennesker. Det forhold mellem, at underviserne aldrig vidste, hvor mange der mødte op, gjorde, at underviserne fik en meget lad og demotiverende holdning til vigtigheden af undervisningen.
Problemet med det her universitet er, at de mener, at når de har nævnt noget i en powerpoint, så mener de, at de har undervist de studerende dybt fagligt og praktisk i faget. Når man kommer fra DMJX, som reelt er en praktisk skole, så klinger den undervisningsmetode hult og det skaber en frustration hos de lokale studerende.
Jeg var i starten virkelig frustreret over det lave faglige niveau og at universitet slet ikke ramte de forventninger, som universitet havde reklameret med. Jeg tog fat i linjelederen, der fortalte mig, at sådan var det bare og det var der ikke noget at gøre ved og jeg kunne bare rejse hjem, hvis jeg var utilfreds. Jeg talte derefter med DMJX, men desværre var det ikke muligt for mig at rejse hjem, fordi TVM allerede havde afsluttet fag (fordi LCC startede 1 måned senere end DMJX) og jeg derfor ville komme til at mange ETCS-point. Jeg talte om min frygt for at komme fagligt bagud, men min danske linjeleder forstod min frustration og mente heldigvis ikke, at jeg personligt ville komme bagud.
Jeg forsøgte to gange at tale med linjelederen – den første omkring mine frustrationer i begyndelsen og den anden gang over en klage over en underviser, der havde råbt og opført sig uprofessionelt. Begge gange var linjelederen tydeligt ligeglad og tog ikke situationen alvorligt.
Jeg bliver nødt til kort at fremhæve 2 virkelig dårlige oplevelser, jeg havde på 2 af fagene:
PODCAST:
Jeg har haft en virkelig ubehagelig og dårlig oplevelse med underviseren på dette fag, hvor jeg flere gange oplevede voldsomme udfald fra underviseren, både i klassen og på email. Jeg har klaget direkte til LCC og linjelederen over både hendes ubehagelige og uprofessionelle opførsel, hendes virkelig ustrukturerede og forvirrende undervisning og hendes aflyste undervisningstimer, som vi aldrig fik erstatningstimer for. Både skriftligt og fysisk både råbte hun og skrev ubehagelige e-mails til mig og andre studerende. Desværre tog universitet ikke vores klager alvorligt, og jeg har hørt fra de tilbageværende elever, at universitetet intet efterfølgende har gjort.
Hvis du har et ønske om at lære noget om podcasts eller hvordan du selv kommer i gang med det – så kommer du langt længere og lærer markant mere ved at gøre det selv. Du får ikke kvalificeret undervisning, hverken praktisk eller akademisk i faget.
FILM PRACTICE:
Der var ikke meget ”practice” over dette fag. Faktisk har du meget lidt med et kamera eller reel praktiske arbejde at gøre. De første 8 uger brugte han på at fortælle på en power point om filmgenre og kameravinkler, mens han viste klip fra spillefilm. Vi havde aldrig et kamera i hånden selv eller fik undervisning i klipning eller manuskriptskrivning. Hver undervisningsgang var kun 1,5 time ugentligt.
Først de sidste 3 uger havde underviseren 1-2 kameraer med ind i klassen, hvor han forsøgte selv at vise, hvordan det skulle gøres. Desværre havde han ikke kvalifikationerne til at arbejde eller undervise med et kamera, hvorfor han flere gange bad mig træde til og vise ham og de andre, hvordan kameraet han havde medbragt virkede eller hvordan han indstillede fx blænde eller farveprofil. Jeg har altså kun erfaring fra TVM-undervisningen det første år og er langt fra ekspert, men når jeg er bedre end underviseren, er det et stort problem.
Jeg endte derfor også med at lave en eksamensfilm alene og fik fat i nogle professionelle skuespillerstuderende, hvor vi sammen lavede en film, som underviseren kaldte ”langt over det forventede niveau” og ”nærmest en professionelt film”. Det siger lidt om den generelle kvalitet af både kvaliteten af undervisningen og det, det studerene kan præstere, hvis jeg som TVMer efter 1 år kan producere en film, der er langt over niveau.
Heldigvis var den her underviser sød, i stærk kontrast til underviseren fra podcast. Film-underviseren havde bare ikke fagligheden eller kvalifikationerne til at kunne tilrettelægge en praktisk undervisning for over 100 elever fra 5 forskellige linjer.
Du skal derfor generelt vide – kvaliteten af undervisningen er virkelig lav og du som TVM-studerende kommer ikke til at lære noget, du ikke allerede kan i forvejen og du vil måske komme bagud fagligt ift dine medstuderende i København. For mig var det enormt frustrerende, fordi jeg studerer for at blive bedre. Det gør du ikke som TVMer på LCC.
KONKLUSSION
London er en helt fantastisk by. Jeg er virkelig glad for at jeg fik muligheden for at bo og leve 6 måneder i den her by, selvom det har været meget præget af corona og brexit. Jeg kan sagtens forestille mig et fremtidigt liv i London, noget jeg ikke havde troet.
Det har været meget sundt for mig at finde ud af, hvor ens vi er i Danmark/Skandinavien og hvor privilegerede vi er som studerende. Det gør, at jeg virkelig sætter pris på at komme hjem.
Jeg kan ikke på nogen måde anbefale nogen TVMer at søge udveksling på LCC/UAL. Kvaliteten af undervisningen er kritisabelt lavt, administrationen af skolen er virkelig ustruktureret og studiemiljøet er på ingen måder motiverende, indbydende eller inspirerende. London College of Mis-Communications er et virkelig dårligt universitet, som helt sikkert engang har haft et godt ry. Et godt ry man måde kan læse i klummer fra tidligere år her på udlandsredaktionen, men også generelt i den engelske branche og på LinkedIn kan man se mange prominente tidligere studerende fra LCC i engelske produktionsselskaber. Sådan er det bare ikke længere. Som udvekslingsstuderende har jeg virkelig følt mig uvelkommen. Følt at undervisningen har været spild af tid. Jeg har aldrig været et sted hvor så mange mennesker klagede over både undervisningen, underviserne og de fysiske omstændigheder. Du kan selv læse meget mere på instagram-profilerne her: https://www.instagram.com/sbtlcc/ og https://www.instagram.com/ualconfessions/. Jeg ville ønske jeg havde set de her klager, inden jeg søgte LCC og UAL.
Nogle gange skal man ud, før man kan sætte pris på hvor godt vi egentlig har det i Danmark på DMJX.
Jeg skal ikke kunne sige hvordan undervisningen er for de grafiske uddannelser eller journalistuddannelsen, men som TVMer er LCC ikke anbefalelsesværdigt.
Tag på udveksling! Det har potentiale til at blive fantastisk og en livsomvæltende begivenhed. Også i London, du vil ikke fortryde det. Men hold dig langt væk fra LCC som TVMer.
Update 29. marts 2022: Denne klumme er en redigeret udgave af min første klumme. DMJX International afdeling ville ikke udgive min første klumme. Jeg har i den forbindelse været i kontakt med DMJX International Afdeling for at søge støtte og for at indgå i et konstruktivt samarbejde om min oplevelse, så at man i fremtiden kan forsøge at forhindre, at andre studerende skal have samme dårlige oplevelse med udveksling, som jeg har haft. Men nu over 1,5 måned siden første kontakt, har afdelingen stadig ikke vendt tilbage – og jeg står tilbage med den fornemmelse, at DMJX ikke støtter deres studerende, når de har dårlige og ubehagelige oplevelser på udveksling.
Svar fra det internationale kontor:
Vi er naturligvis kede af, at Alex har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med processen omkring udveksling og kommunikationen undervejs. Det er altid vores ambition at sikre, at forløbet kører så let som muligt, at informationen er så klar og tydelig som mulig, og vi tager derfor altid gerne imod forbedringsforslag i forhold til det.
Med hensyn til nomineringsprocessen, så er det vigtigt at understrege, at der er flere medarbejdere inde over den del, da det dels handler om kvalitetssikring af processen, og det dels også foregår på tværs af alle uddannelserne på DMJX.
Når vi ser kritik af undervisningsforløb hos en partner, indgår vi i en dialog med denne i forhold til en afklaring heraf, og samtidig indgår den evaluering af forløb, som alle DMJX studerende på udveksling opfordres til at give, når de vender hjem, i kvalitetssikringen af fremtidige partnerskaber.
Karin Løntoft, Studiechef
