Af: Frida Holm Nim, JOUR 4. semester

Jeg rejste alene til Libanon et par måneder før semestret begyndte, og det var både helt fantastisk, men også hårdt! Det er nemt at danne sig et netværk i Beirut, folk er next-level imødekommende og rare, og jeg lærte en masse gode mennesker at kende. Jeg brugte tiden på at se mig omkring i Beirut, på at tage på ture i bjergene (Libanon har så smuk natur!), lære lidt arabisk og forsøge at sætte mig ind i landets politiske situation.

Men den voldsomme økonomiske krise spidsede også til i juli-august måned. Der har gennem hele mit ophold været uroligheder i landet grundet krisen, hvor strømsvigt, vejblokader inflation og en udmattelse blandt lokalbefolkningen var en stor del af min hverdag. Det har været meget lærerigt som journaliststuderende at være vidne til, men jeg vil også sige, at hvis man er til struktur eller forudsigelighed, skal man ikke tage til Libanon lige nu.

På den ene side er det meget nemt at være udvekslingsstuderende i Libanon: Folk er hjælpsomme og man føler sig enormt velkommen. Man kommer med sine amerikanske dollars, som er meget værd for tiden, så man kan spise libanesisk mezze (lidt ligesom tapas, bare bedre) og køre i taxa overalt for nærmest ingen penge. Corona tager de ikke så tungt som i Danmark, så alting holder åbent (man skal dog bruge mundbind på Lebanese American University, hvor jeg studerede, og i nogle få supermarkeder), så man kan gå på bar og natklub, hvis man har lyst til det.

På den anden side er det svært at bo i Libanon: Libaneserne er så trætte af situationen og byen er præget af en slags håbløshed, mange områder er mørke om aftenen (strømsvigt) og de fleste af ens libanesiske medstuderende ønsker at rejse væk. Det har helt sikkert påvirket mig at være i et land, hvor tingene er ved at falde fra hinanden, men jeg er også taknemmelig for, at jeg har fået muligheden for at lære om Libanons historie, kultur, politiske system og økonomi. For det har jeg i den grad – netop ved at stå midt i den økonomiske krise.

I forhold til det faglige niveau på Lebanese American University, så er det svingende. Jeg havde et sociologi-fag, der hedder ’Women In The Arab World’, hvor jeg lærte rigtig meget, og hvor undervisningen var struktureret, så det kan jeg varmt anbefale. Også faget ’Middle East in World Affairs’ var lærerigt, knap så struktureret, men pensum var spændende. Til gengæld ville jeg holde mig fra de fleste medie-relaterede fag. Der er rigtig (!) meget bureaukrati og papirarbejde, når man starter på LAU, men det har været det hele værd.

Et lille tip: Husk, at kalde underviseren Doctor efterfulgt af deres efternavn! Det er respektfuldt!

Det har været vildt, sjovt, svært, spændende og ikke mindst lærerigt at bo i Libanon. Jeg synes, man skal gøre det. For at blive klogere!