Af Anders Maass Fallesen.

Allerede inden jeg i starten af juli tog af sted til Melbourne, havde jeg vis forventning om, at jeg ville komme til at trives. Jeg havde været i dér før, kendte fire jævnaldrende australiere fra byen og havde ligeledes hørt godt om Monash.

Men der er ingen tvivl om, at jeg har haft et om muligt end bedre ophold, end jeg turde håbe på. Det er en fantastisk by at bo i, og med dens mange charmerende og forskellige forstæder er der altid nye steder at udforske.

Jeg gik bevidst efter at få mine fag på campus i Caulfield, da der dels var et fint udvalg inden for journalistik og international politik, som jeg er interesseret i, og dels fordi at campus her ligger noget tættere på Melbourne end det store hovedcampus i Clayton. Du skal ved sidstnævnte som absolut minimum sætte 45 minutter af til transporttid fra centrum – ofte vil det dog tage dig over en time at komme derud.

Jeg havde udset mig 6-7 fag inden for politisk journalistik, international politik og australsk kultur og historie og endte med at vælge ’Political Reporting,’ ’Post-Conflict: Justice, Memory, Reconciliation’ og ’Australian Idol,’ som henvender sig til udvekslingsstuderende, der vil stifte nærmere bekendtskab med Australien og dets historie. Niveauet i mine tre fag var på ingen måde skræmmende, og jeg må tilstå, at jeg blev lidt overrasket i særdeleshed i ’Political Reporting’ over, hvor lave forventninger Monash tilsyneladende har til de studerende, og over hvor dovne mange af mine medstuderende var. Ting, som vi på DMJX tager for givet – at foretage kritiske interviews, finde kvalificerede kilder, ikke bare venner og medstuderende, og at overholde formalia – var for en hel del studerendes vedkommende åbenbart ganske svært.

Overordnet var jeg dog glad for faget, primært fordi at der var parlamentsvalg, og at jeg på den måde fik en god indsigt i de australske mediers rolle i valget og det politiske system. Min research til en nyhedsartikel – blandt andet et par interviews med nogle fremtrædende ekspertkilder – kunne jeg desuden bruge til at skrive en featureartikel op til valget og sælge den til JydskeVestkysten.

Australian Idol var sagt på en pæn måde forholdsvist let at komme igennem, og hverken niveauet eller forventningerne var ret høje. Vil du prioritere det faglige under dit ophold på Monash, kan jeg ikke for alvor anbefale det, men vil du derimod gerne have en helt elementær indsigt i Australiens kultur og historie, samtidigt med at du er sammen med andre udvekslingsstuderende, er det et udmærket fag.

Post-Conflict var helt klart det tungeste fag, jeg havde. Både hvad angår læsebyrden og professorernes forventninger. Det var til gengæld også enormt spændende, og du får for alvor lov at dykke ned i nogle af de mange aspekter af konflikten under Apartheid-styret i Sydafrika, hvordan man til stadig forsøger at forsone sig i Bosnien efter krigen på Balkan og i mange andre postkonflikt-samfund. Faget kan klart anbefales, hvis ovenstående har bare den mindste interesse.

Jeg var så heldig at have weekend hver onsdag klokken 12.00, og det benyttede jeg naturligvis til at tage på ture væk fra Melbourne, i det omfang min økonomi tillod det. I og med at jeg tidligere havde rejst to måneder rundt i landet, prioriterede jeg steder, jeg ikke havde brugt så meget tid på sidste gang, og jeg kan naturligvis kun anbefale komme ud at opleve så meget som muligt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det er aldeles dyrt at bo i Melbourne og at leve i Australien. Kaffe, grøntsager, transport, alkohol… Det meste koster bare mere end i Danmark, så læg et budget, søg masser af legater i god tid og spar på pengene i starten. På den måde rækker de måske til ture til Tasmanien, Sydney, Fraser Island, New Zealand, eller hvor du nu gerne vil hen.

Jeg havde samtidigt ikke noget fast sted at bo fra midten af semesteret og frem, og ja, det har været stressende og ikke særligt ideelt at skulle flytte rundt fra hostel til en vens sofa og så videre. Men det gav mig råd til at bruge mine penge på at rejse – også mens semesteret var godt i gang. Har du brug for trygge og faste omgivelser og et sted at føle dig hjemme, så lad være med at gøre som jeg. Har du ikke det, så overvej eventuelt at fremleje værelser af kortere varighed, og så udnyt den megen fritid til at rejse rundt i dette fantastiske land. Men det kommer naturligvis også an på, hvad dit skema fra Monash tillader, og hvor længe du er i landet før og efter semesteret…

Forventningernes Melbourne

Af  Johannes Hartkopf-Mikkelsen

Jeg kom til Melbourne med bagagen fuld af forventninger. Forventninger om en inspirerende by at leve i, et halvt år med tid til fordybelse i det faglige på Monash University, en markant forbedring af mine engelskkundskaber, nye venner – australiere såvel som andre udvekslingsstuderende, tid til at nyde godt af naturen rundt om Melbourne og også gerne tid til at øve mig på den mundharmonika, jeg igennem længere tid gerne har villet lære at spille på.

Nogle forventninger er indfriet, andre er ikke (surprise…!). Vi tager det fra en ende:

Melbourne er fantastisk! Det er uden sammenligning den mest behagelige millionby, jeg har været i. Folk er generelt afslappede og venlige, det bugner med hyggelige vandhuller, kultur og alt det der. Det værste er afstandene, og et råd herfra vil derfor være at finde noget at bo i inde i byen. Der er en time med det offentlige til Clayton Campus fra centrum, og derude er det meget småt med seværdigheder. Jeg boede i St. Kilda, det viste sig at være ret perfekt ift interessant kvarter samt afstand til både Monash og CBD.

Det faglige viste sig at være spændende, lærerigt og en større udfordring, end jeg havde regnet med. Sproget gjorde læsebyrden tungere end forventet, og afleveringerne krævede en større indsats end forventet. Det faglige indhold var til gengæld interessant. Faget ’Australian Idol’ bød på en spændende introduktion til de knap så flatterende sider af landet, og underviser Tom Heenan blev mere og mere underholdende, efterhånden som han blev fortrolig med os (og jeg vænnede mig til hans tykke, australske dialekt). Faget ’Journalism, War and Conflict’ bød på masser af spændende læsestof, og jeg nød godt af underviser Fay Andersons store viden om mediedækning af alverdens konflikter, om end diskussionerne i klassen af og til løb af sporet i overvældende forargelse over manglende dækning af krige i tredjeverdenslande. Jeg vil vove at påstå, at jeg er blevet en væsentlig bedre fotograf efter at have fulgt faget ’Photomedia Imaging 1’ (udgangspunktet var beskedent…), selvom jeg undervejs har været ved at kløjes i forskellige fotografers og teoretikeres værker samt underviser Matthew Stantons entusiastiske, men ustrukturerede fremgangsmåde. Hans forelæsninger var som regel meget inspirerende, hvorimod hans tutorials spændte fra lærerige til spild af tid.

Mine engelskkundskaber er klart forbedrede, men ikke så markant, som jeg håbede på. Det hænger nok sammen med flere ting. Min kæreste var med i Melbourne, så jeg snakkede mere dansk og mindre engelsk, end jeg ville have gjort, hvis jeg havde været af sted alene. Det hjalp heller ikke på engelskkundskaberne, at mine bedste, nye venner skulle vise sig at være danskere – og dermed er vi videre til næste punkt.

Det har været langt lettere at lære andre udlændinge at kende end australiere. Hovedparten af de australske medstuderende var en del yngre end mig selv, og dem, der virkede jævnaldrende, virkede som om, at de havde meget travlt og derfor var svære at komme ind på. Jeg lærte dog andre, internationale studerende at kende, jeg mødte andre udlændinge gennem couchsurfing, og så var der de andre danskere fra Journalisthøjskolen, som var vældigt hyggelige at hænge ud med.

Sammen med min kæreste købte jeg en bil lige så snart, vi havde fundet et sted at bo. Der er en del faldgruber i forbindelse med bilkøb i Australien (jeg uddyber gerne, bare ring eller send en mail), og ejerskabet har ikke været uden kvaler. Indtil videre har det dog været det hele værd, for med bilen var det legende let at komme ud af byen i weekender og ferier, og det blev også til en dagstur på surfbræt ved Torquay Beach. I skrivende stund har bilen fragtet os til det nordlige Queensland som del af en syv uger lang roadtrip (igen, I er velkomne til at henvende jer, hvis I vil høre mere).

Nå ja, mundharmonikaen har stadig ikke været oppe af rygsækken…

Johannes Hartkopf-Mikkelsen

hartkopf.mikkelsen@gmail.com

Af Kathrine Snejbjerg Kellermann

Jeg havde været i Melbourne, før jeg tog på udveksling dertil. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg skulle tilbage. Det er svært ikke at kunne lide den by: skyskrabere, strande, sporvogne, undergrundsmusiksteder, festivaler, geniale restauranter, kaffe i verdensklasse og fantastiske nationalparker og Sydney indenfor kort rækkevidde. Australiens mest multikulturelle, alsidige, personlige, sportslige, musikalske, hipsterdominerede og, efter min mening, ubetinget fedeste by!

Monash University er et prominent universitet, som regnes for at være et af Melbourne og Australiens bedste universiteter. Med andre ord er det forholdsvist svært at komme ind på, og det kan mærkes i undervisningen, ved at de studerende engagerer sig og diskuterer på et ret højt fagligt og intellektuelt niveau. Der er en del læsning til de forskellige fag og en række rimelig stive krav til de skriftlige afleveringer. For eksempel at man skal have 10-12 såkaldte references, altså henvisninger til teori eller andre tekster, i sine afleveringer. Også selvom du oftest kun har 3-4 sider at gøre godt med. I starten brugte jeg en del tid på at læse alle tekster til forelæsningerne osv., men for at være helt ærlig skal man altså også huske sig selv på, at man (forhåbentlig) er taget om på den anden side af jorden for at opleve meget andet end bøger og læsesale.

På Monash er der en masse klubber blandt de studerende, hvor man kan få afløb for både sine sociale og faglige behov. Blandt andet er der en klub kun for udvekslingsstuderende (Monash Exchange Club (MEX) – find den på Facebook), som lynhurtigt bliver en slags familie for mange folk på udveksling. Der er i hvert fald én pubcrawl, udflugt el.lign. ugentligt, som man kan deltage i. Jeg gjorde en del brug af det i starten for at møde folk og have nogle go-to folk i forbindelse med praktiske skolespørgsmål. Men udover en håndfuld fede folk, der endte med at blive mine gode venner, var størstedelen 3-5 år yngre end mig, og for at være helt ærlig, lige en tand for højskole-euforiske og opsatte på at blive bedste venner med alle. Så jeg sked på udflugter til dyreparker og introfester med stive 19-årige amerikanere og tog i stedet til koncerter og gadefester med folk på min egen alder og mentale niveau. Men, som sagt det er et super sted lige at få prikket den sociale byld i en ny by, og som sagt gav det mig en håndfuld gode venner, som jeg nu kender både herhjemme og i udlandet.

Som udvekslingsstuderende er det let hurtigt at ryge ind i en expat-boble, hvor de folk, man er omgivet af, alle sammen er udlændinge. Det synes jeg personligt er en skam, fordi man ikke på samme måde får indblik i den kultur, man trods alt er rejst til. Derfor var en af de bedste ting, jeg gjorde under mit ophold, at få et arbejde ved siden af uni (du kan lovligt arbejde op til 20 timer på dit australske student visa). Jeg arbejdede tre dage om ugen på en café, og til at starte med var det primære formål at tjene nogle ekstra dollars, fordi Australien, og især byerne, er LATTERLIGT dyre at bo og leve i (tænk Danmark plus i hvert fald 30-50 procent). Men jobbet gav mig hurtigt en omgangskreds af lokale australiere, som jeg kunne gå i byen og opleve ’det rigtige’ Melbourne med. Det er jeg dybt taknemmelig for i dag, fordi jeg ikke er i tvivl om, at jeg er nået dybere ind under huden på Australien og i særdeleshed Melbourne.

En rigtig god ting, jeg til gengæld IKKE gjorde under mit ophold, var at bo på campus, og det råd vil jeg hermed give videre. Det er sindssygt dyrt og virkelig ikke særlig hyggeligt! Og så ligger det 20 km. uden for Melbourne, hvilket vil sige, at du ikke kan komme hjem om natten, med mindre du tager en taxa til omkring 400 kroner. Og så er det sammen med en overvægt af unge førsteårsstuderende, som også oftest er fra elle mulige andre steder end Australien. Opret i stedet boligannoncer på gumtree.com.au, easyroommates.com.au og flatmatefinders.com.au og se om du ikke kan finde et værelse tættere på byen.

– Måske oven i købet med nogle australiere, hvis du er for rig eller doven til at arbejde, mens du er der.

Af Lars Dinesen

Fagligt set er jeg tilfreds med mit ophold på Monash University i foråret 2012. Jeg valgte at følge tre fag, frem for fire dernede, og det viste sig at være en fornuftig beslutning. Sammen med hovedopgaven behøver man ikke et helt semesters ECTS-point, og det er vigtigt at holde i mente, når man vælger fag dernede. Det råd giver jeg som følge af to ting. Monash er en del af ’Group of Eight’, en australsk pendant til den amerikanske ’Ivy League’, og det kan man godt mærke i undervisningen, da der er forholdsvist mange timers forberedelse til hver undervisningstime. I hvert fald, hvis man ikke vil have dårlig samvittighed. Den anden grund er, at med et fag mindre end normalt, så er det ofte lettere at kunne tage en forlænget weekend et sted i det vanvittigt store Australien – de færreste kommer nok kun for at læse.

Når man så skal til at vælge sine fag, så kan jeg klart anbefale at tage Australian Idol, et førsteårsfag, der handler om australsk historie, kultur og politik. Ikke alene giver det en god allround-forståelse om et land, som vi aldrig rigtig hører noget om i vores nyheder medmindre der er oversvømmelser. Faget giver svar på mange mærkværdige ting om alt fra de indfødte aboriginals og til australiernes besættelse af sport. Og så kan Broken Hill-turen i dette fag også stærkt anbefales, det er umuligt at opleve den australske Outback ved at blive fløjet rundt fra sted til sted. Der skal køres – og der skal køres langt.

Når det kommer til at bo i Melbourne, så er det en dyr fornøjelse. Hvis jeg skulle gøre det om, så ville jeg nok fravælge at bo på kollegierne på campus. Bevares, det er da meget tæt på, og man kan godt blive forført af den der ’campus feeling’, som man kender fra amerikanske ungdomsfilm. Min oplevelse var bare, at det var lidt ligesom at blive slået hjem i ludo, når jeg skulle bo sammen med 149 unge australiere der lige har forladt barndomshjemmet – og ikke mindst mors 360-graders service. Det betyder, at størstedelen af dine naboer ikke rydder op, mad bliver stjålet, og du skal slet ikke drømme om, at sætte dine kostbare øl i fælleskøleskabene. Så er de der nemlig ikke, når du kommer tilbage til dem. Desuden er det, modsat hvad man kunne forvente fra danske standarter, heller ikke billigere at bo på kollegium end privat. Så jeg vil anbefale at man finder et privat værelse lige omkring det campus, som man satser på at have flest fag på.

Australien er et spændende land, men på grund af heftig råvareeksport til Kina, så er kænguru-dollaren uhørt høj. I hvert fald i 2012. For at sætte tingene lidt i perspektiv, så kostede en six-pack mellem 15 og 20 dollars. Hvilket er mellem 90 og 120 kroner. Til gengæld er det billigere at gå til slagteren og grønthandleren frem for at købe alt i supermarkedet, og det er faktisk meget rart.

Af Emilie Faber

Monash er for det første en kæmpestor institution, og det er lidt en omvæltning at træde ind på det enorme campus, når man er vant til en lille betonbunker. Men når man lige vænner sig til størrelsen og mylderet af studerende fra mange forskellige nationer, er det en meget sjov og lærerig oplevelse at være en del af. Det er et helt lille samfund i sig selv med kinesisk købmand, apotek og brillemand, og man får også lidt det indtryk, at nogle bruger det meste af deres tid i og omkring skolen. Der bliver studeret på højtryk det meste af døgnet i bibliotekerne, og man får sved på panden af at kigge de mange økonomi- og ingeniørstuderende over skulderen, når de sidder og prøver at huske formler. For til de fleste eksaminer må man nemlig ikke have nogen som helst hjælpemidler med. Og på eksamensdagene (som i øvrigt er en oplevelse i sig selv at være en del af sammen med de 2000 andre på væddeløbsbanen..) ser man de samme stakler stå i toiletkøen og stirre på de sidste noter helt hvide i hovedet. Australien er et underligt land med andre ord. Men Monash er et genialt sted at lære det at kende.

Vil man lære endnu mere, vil jeg anbefale faget Australian Idol – Exploring Contemporary Australia. Jeg (og vist nok de fleste i klassen) blev indledningsmæssigt lidt skræmte af den meget tunge og indforståede australske tale, vi blev mødt med af vores underviser Tom, men det ændrede sig heldigvis til det bedre i løbet af semestret. Jeg ved stadig ikke, om vi lærte hans vendinger og mærkelige ord at kende, eller om han lavede lidt om på det. Men på trods af et forholdsvist historietungt pensum, var jeg godt underholdt gennem det meste af forløbet og frem for alt, synes jeg, jeg har fået en forståelse for det her land, som jeg ikke havde fået ellers. Jeg kom til Australien med en masse undren og spørgsmål, og de er faktisk blevet besvaret. Som højdepunkt vil jeg klart nævne studieturen til Broken Hill – en lille mineby i outbacken, hvor vi lærte betydningen af ordet ’quintessential’. Fordi Broken Hill er virkelig the quintessential Australian outback experience. Det skal opleves.