All posts by krj

University of Technology, Sydney

UTS Sydney

Leave a comment

Af Sine Bach Jakobsen

Tag på udveksling i Sydney og …

Rejs på påskeferie på Bali sammen med andre australske turister. Løb en morgentur omkring Operahuset. Producer en digital dokumentar og deltag i workshops om opbygning af websites (faget: Online Documentary). Surf søndagen væk på Manly og Bondi. Spil beachvolley i Coogee. Freelance for danske medier – især rejsestof.

Hæng ud med flere hundrede andre internationale studerende. Deltag i ugentlige fester, udflugter og andre aktiviteter for internationale studerende. Få venner i hele verden – det gavner sig på sigt, når man kan låne sofaer i hele verden. Drik rose i Operabar og nyd solnedgangen over Operahuset og Habour Bridge. Fest på toppen af byen og spring i poolen på natklubben IVY. Rock og rul hele natten på 60er dansegulvet på Good God Small Club. Cykel ud og smag (gratis) vin i Hunter Valley. Tag 60 meters rappelletur ned langs en klippevæg i Blue Mountains. Rejs til New Zealand – sejl, klatr, stå på ski, cykl og tag en masse billeder af den helt unikke natur. Sejl kajak i Sidneys havn. Spis friskfanget fisk på fiskehavnen.

Overspringshandel fra lektierne med en one-dollar kaffe fra 7eleven. Grill og drik goon (billig hvidvin) på Yura’s (et af de steder, du kan bo gennem universitetet) Rooftop med udsigt over hele byen. Snak tysk med alle dine nye venner, der tæller ligeså mange tyskere som australier. Svøm et par baner eller læs lektier ved poolen i Prince Alfred Park kun fem minutters gang fra uni. Snup en billig sushirulle til frokost. Nyd den vilde og flotte natur på den fem kilometer lange gåtur mellem Coogee og Bondi strande. Spis verdens bedste is hos Messina på Crown Street i hippe Surry Hills. Tag færgen til Manly og nyd turen gennem havnen, og time det helst med en solnedgang over Habourbridge og Operahuset på vej tilbage. Gå på jagt efter eksotisk frugt og grønt på Paddys Market lige ved siden af uni.

Dans med alt for mange svedige backpackere på Scubar eller Sidebar. Studer skøre fugle i botanisk have. Oplev kulturforskelle, når folk fra hele verden diskuterer, hvad et fængsel bør repræsenterer (faget Language and Discourse). Gå på oplevelse i de digitale verdener (især Canadiske og Australske projekter), du bliver præsenteret for i Online Documentary. Bliv inspireret i samarbejdet med andre studerende, der ikke studerer journalistik. Klæd dig ud til årets mangfoldighedsparade Mardi Gras. Hop på en cruisebåd rundt i havnen og fest hele aftenen med alle din nye venner. Se en kænguru og hold en koala. Kig på girafferne og deres flotte udsigt over havnen i Zoo. Spis den bedste oste-pølse platte og top med en pizza hos Franco Franco i Surry Hills. Se en film i en af da mange udendørsbiografer. Bliv statist i ”Home and Away” på stranden i Palm Beach og spis i det idylliske bådehus: The Boathouse. Bliv overasket og inspireret på Museum of Contemporary Art. Oplev fyrværkeri i Darling Habour hver lørdag aften.

Spis gratis morgenmad (avocado for de hurtige) på uni tirsdag og onsdag morgen. Besøg venner fra journalisthøjskolen i Melbourne. Bo med folk fra alle verdens kontinenter, og oplev at man godt klan have brug for ikke bare en men to riskogere i en eksmands lejlighed. Lej en båd i Whitsundays og sejl rundt på egen hånd i det suptropiske ø-paradis. Se Operahuset ”klædt ud” i lys til Vivid Festival.

Men aller først skal du søge om et udvekslingsophold op University of Technology, Sydney og hæve hele din opsparing (og måske se at få en kassekredit). God tur!

Ps. Tjek min instagram @sinebach eller eller #hejfrasydney hvis du ønsker lidt visual proof.

University of Tennessee

University of Tennessee, Knoxville

Leave a comment

Af Jakob Flarup

Kigger jeg tilbage på de sidste fem måneder af mit liv, er det med en noget ambivalent følelse, jeg sidder tilbage med. Fem måneder, der ikke var de bedste nogensinde, men også fem måneder, jeg ikke vil bytte med noget andet, på trods af at jeg da har været lidt misundelig på mine medstuderende, der i skrivende stund allerede nu kan kalde sig for journalister.

Jeg vidste egentlig ikke, hvad jeg skulle forvente af Knoxville, Tennessee. Navnet lød sejt, og så var det tæt på Nashville, som jeg altid gerne har villet opleve. Men det var jo i Syden. Så det måtte være noget med ”Gud er stor, guns er i orden, og homoseksuelle bør finde sig et andet sted at være”. Så sort på hvidt var det dog ikke. Men især det med Gud og guns var i retningen derhen ad, da kirker næsten var i overtal i forhold til fast food restauranter, og Tennessee implementerede en lov, mens jeg var der, der gjorde det lovligt at bære våben i det offentlige rum uden at have tilladelse. ’Murica!

Har du ikke bil derovre, er der ikke meget at lave i Knoxville andet end at gå på bar og drikke billige PBR’s eller æde McDonalds-mad til halv pris i forhold til Danmark. Især hvis du er der i foråret, hvor den amerikanske football sæson er sat på standby. Sunspot blev med deres lækre tagterrasse stamsted, når det var godt vejr, hvad end der var tale om Martini Monday, Pint Night om tirsdagen og torsdagen eller Wine Night om onsdagen. Det med bilen er også nødvendigt, hvis du vil handle stort ind i enten Kroger eller Walmart. Et godt råd er derfor at blive venner med nogen, som ejer en bil, eller, hvis du har råd, købe en selv og sælge den ved semestrets udgang. Det gør, at du kan opleve en anden side af Knoxville, der rent faktisk har noget natur at byde på. En ting, som jeg først fandt ud af den sidste dag, jeg var i byen. Det gør også, at du kan drøne til Smoky Mountains, der ligger en times kørsel væk. Et sted, som jeg inderligt fortryder, at jeg ikke besøgte, mens jeg var i området. To sum it up: Den offentlige transport er simpelthen elendig.

På det sociale plan var jeg i starten ret nervøs. Ikke fordi, jeg ikke er socialt anlagt. Tværtimod. Men fordi, at jeg virkelig følte mig gammel i forhold til resten af de internationale studerende, som hovedsagligt var mellem 19 og 22 år. Jeg selv blev 27 under mit ophold. Men hurtigt fandt jeg Ethan, Nathan, Cate og Rachel, som hurtigt tilsammen blev min bedre halvdel. Faktisk var det udelukkende dem, jeg hang med i lidt over fire måneder, og disse fire bekendtskaber er noget af det, jeg ikke vil bytte for noget som helst andet. Det var dem, jeg tog på Sunspot, Half Barrel, GPT eller Press Pub med, dem, jeg rejste med, og dem, der ligesom udgjorde det bedste af min tid i Tennessee. Bl.a. tog Ethan og jeg på en noget alternativ Spring Break, da vi rejste til iskolde Montreal og kørte i bus og couchsurfede hele vejen tilbage til Knoxville (Megabus har af og til billetter ned til $1 – hvordan, er mig stadig en gåde).

Der kan siges en del godt om University of Tennessee’s måde at køre udvekslingsforløbet for internationale studerende på. Der er i starten masser af gratis mad og sociale aktiviteter. Men det at være ”tvunget” til at bo på Campus som 27-årig, var ikke altid det fedeste. Jo, du er tættere på dér, hvor det sker, og du møder mange nye mennesker (jeg var da sikkert ikke blevet så gode venner med de fire hoveder nævnt ovenover, hvis ikke jeg havde boet på Campus). Men at skulle dele værelse med en og dermed blive frataget enhver form for privatliv var i starten en anelse grænseoverskridende og rent ud sagt ikke skide fedt. Mange af de folk, som bor der, har ikke været vant til at bo væk fra deres forældre før, og det bærer deres ageren også præg af. Hermed sagt, at du skal være forberedt på, at nogle mennesker simpelthen ikke ved, hvad det vil sige at tage ansvar, eller hvad en støvsuger eller opvaskebørste er. Jeg boede f.eks. med en 19-årig, der kunne finde på at lave kaffe, spilde kaffepulver ud over hele køkkengulvet og så bare lade det ligge. Eller min 21-årige kinesiske værelseskammerat, som en dag spildte et helt glas vand under sofaen. Jeg spurgte: Ehh, are you gonna clean that up? Han svarede: ”It’s okay. It will dry”. Jo, nævnte jeg det over for dem, men der var ikke rigtigt noget, der virkede. Så du bør være tålmodig, overbærende og tænke, at du kun skal bo sådan i fire måneder (medmindre du selvfølgelig er okay med svineri). Derfor bør det at bo på Campus være valgfrit. Men universitetet høster selvfølgelig kassen på have folk boende på der (det er ca. dobbelt så dyrt, som hvis du havde dit eget værelse 5-10 minutter væk derfra). Så det er på sin vis forståeligt nok. Og så er det jo også real American college life.

Jeg ved godt, at jeg ikke lyder overvejende positiv, men jeg havde alligevel fire fantastiske måneder med awesome bekendtskaber, plus at jeg besøgte en helvedes masse stater og følte mig af og til fem år yngre igen.

Og så lige et godt råd til dig, som skal til USA: Det amerikanske undervisningssystem kan hurtigt komme til at føles trættende og meget, meget tung. Men du lærer hurtigt at finde en balancegang mellem det sociale og det faglige. Mere vil jeg ikke sige om dette.

Hvis du vil læse mere og se billeder fra opholdet, kan du besøge min blog på mrgegegoestotennessee.blogspot.com

Universitiet van Amsterdam

Amsterdam University

Leave a comment

Af Line Gjerlev

Jeg takker mig selv hver eneste dag, for at jeg tog på udveksling. Det er lige før, jeg vil svinge mig op til at sige, at det har været de bedste seks måneder i hele mit liv. Jeg kan kun anbefale alle at rejse ud, og det spiller ingen rolle, om du rejser om på den anden side af kloden eller flyver halvanden time hjemmefra. Udbyttet er med garanti det samme.

Jeg valgte Amsterdam, fordi jeg ville lære en ny by at kende. Jeg havde aldrig været i byen, før jeg ankom en kold og mørk januaraften, men jeg havde hørt en masse om den hollandske hovedstad, og om hvor sindssygt flot, kreativt og lækkert der er. Alt hvad jeg havde hørt og læst, kan jeg nu med rette gange med 100. Amsterdam er strøget direkte ind i mit hjerte, hvor byen for evigt vil have en helt særlig plads som mit andet hjem.

Amsterdam er et stort kulturelt mødested. Hver dag dukker der nye butikker og caféer op. Der er ofte musikfestivaler og kreative markeder i byen, Europas største loppemarked én gang om måneden på Noord-siden, samt et hav af museer og gallerier. Madfestivaler med kreative boder, den industrielle strand på Roest og ægte hipsterstemning på Hannekes Boom. Der er altid noget at give sig til, og jeg er personligt ikke færdig med byen endnu efter et halvt år. Jeg kan kun anbefale alle at vælge Amsterdam! Hollænderne er et venligt folkefærd og minder generelt meget om os danskere – De er bare lige dét sødere, mere åbne og mere afslappede. Det er fedt at opleve og er blot endnu en ting, der er krøbet ind under huden på mig.

Udover at hænge ud med en masse mennesker fra hele verden, gik jeg også i skole. På universitetet havde jeg fire fag: National Identity and the News, Media Life, Dance me to the end of Love og Dutch Culture and Society 2. De to første fag fik jeg rigtig meget ud af. De var relevante i forhold til mit studie og især Media Life vil jeg klart anbefale! Fag nummer tre er et meget piget fag, hvor vi diskuterede kærlighed i alle dens afskygninger, og hvordan vi lærer om ”ægte kærlighed” gennem medier, litteratur, film, sange, osv. Jeg valgte dette fag for at prøve noget, som jeg aldrig ville få mulighed for derhjemme, og det viste sig at være vildt spændende. Det sidste fag valgte jeg, fordi jeg ville lære om hollandsk kultur, men jeg vil ikke anbefale det. Det var for børnehave-agtigt på den ene side, og på den anden side var der kæmpe workload, i forhold til at faget kun gav seks ECTS.

Inden jeg tog til Amsterdam, havde jeg hørt, at niveauet på UvA var helt vildt højt, og at jeg virkelig skulle forberede mig på at læse, læse, læse. Min erfaring stemmer slet ikke overens med dette. Jeg har læst mange tekster, skrevet korte og lange opgaver og læst til eksamen på den gammeldags måde, hvor man skal huske alt i hovedet. Men jeg har ikke været overbelastet overhovedet, og jeg har endda taget flere ECTS, end der blev krævet af mig. Jeg skriver det ikke for at være en arrogant stodder, men bare for at sige, at man ikke skal blive skræmt væk, hvis man har hørt vilde historier om niveauet på universitetet.

Jeg har løbende blogget om mine seks måneder i Amsterdam på www.amsterdreaming.wordpress.com, som er endt ud med at være en kæmpe kærlighedserklæring til min nye yndlingsby. Hvis det har interesse, er du selvfølgelig meget velkommen til at smutte forbi og læse mere detaljeret om mit ophold, og hvordan jeg har oplevet Amsterdam og hollænderne.

University of Limerick

University of Limerick

Leave a comment

Af Michael Korsgaard Nielsen

Vesteuropas eneste tredjeverdensland er et besøg værd

De studerendes engagement og niveauet i journalistikundervisningen er ringe i Limerick, men byen og universitetet har heldigvis en masse andet at byde på.

”Do you not get it, lads? The Irish are the blacks of Europe. And Dubliners are the blacks of Ireland. And the Northside Dubliners are the blacks of Dublin. So say it once, say it loud: I’m black and I’m proud,” sådan siger den kridthvide hovedpersonen Jimmy Rabbitte fra den irske kultfilm ”The Commitments,” hvor en håndfuld unge irer fra Dublin starter et soul-band.
Nu er Limerick imidlertid ikke Dublin, men sammenligningen er stadig ikke helt ved siden af. Efter at have boet i Irland i den håndfuld måneder, som udvekslingsopholdet varerede, må jeg konstatere, at boligboom, boligbust og generel money-madness har gjort Dublin lige så hvid som resten af Europa. De er dog stadig lige sorte i Limerick. Der er i hvert fald en kæmpe soul-scene i byen, hvor forskellige bands låner medlemmer på kryds og tværs og spiller soul og funk på en af byens mange barer: Jeg vil anbefale dig Cobblestone Joe’s og Nancy’s i øvrigt.

Og det er derfor, du skal tage til Irland: For sjælen, kulturen og irerne selv.

Undervisningen er egentlig fin nok. Lærerne er engagerede, og der er masser af kød på timerne. Problemet er, at niveauet er noget under, hvad vi er på som 7. eller 8. semesterstuderende. Desuden er de irske elever ret uambitiøse – så lad være med at tage derover for at få en på intellektet, for det kommer ikke til at ske. Det generelt lave niveau blandt de studerende åbner dog for en vifte af andre muligheder: Jeg tog f.eks. Financial Economics med 4. semester økonomistuderende, og selv om det var svært, var det langt fra umuligt at følge med. Jeg havde også undervisning i Macroeconomics, hvilket bestemt også var overkommeligt. Så altså, jeg vil anbefale dig at tage så mange ikke-journalistiske fag som muligt.
Selvom de studerende er lidt smådovne, så er de åbne som få, og de er virkelig lette at komme i kontakt med, hvis man bare selv henvender sig og tager lidt initiativ. De er hjælpsomme og interesserede, så det er ret let at få venner blandt the locals.

Universitetet i sig selv er pisse lækkert. Der er enorme, grønne arealer, Irlands største flod løber lige igennem campus og bygningerne er arkitektonisk flotte – der er virkelig wellness for alle pengene. Men, og der er et men: Universitetet tager sig rigtig godt betalt for at lade dig bo på campus, og de forskellige campus-byer er af meget vigende kvalitet. Jeg vil helt klart anbefale, at man finder sig et værelse i en af de to campus byer, der ligger uden for universitetet. De hedder Groody og Brookfield. Sagen er den, at der bor rigtig mange førsteårsstuderende inde på campus, og de er altså meget, meget unge. De lidt ældre studerende flytter væk fra campus, så der er lidt mere livserfaring at tage af de andre steder. Det er desuden småt med indkøbsmuligheder tæt på campus, så det er endnu et plus ved Groody og Brookfield – selv om der er lidt længere til undervisning (vi snakker måske 800 meter ekstra).

Hvis du vil bo på campus, så kan du vælge mellem Plassey, Kilmury, Drumroe, Thormond og Cappavilla. Plassey og Kilmury er noget gammelt, gammelt lort – så lad være med at booke det. Drumroe, thormond og Cappavilla ligner meget hinanden, men Cappavilla ligger lidt længere væk fra det hele end de to andre. Det giver mere ro, men det er også lidt kedeligt. Kunne jeg vælge igen, ville jeg vælge Drumroe (men jeg ville stadig vælge enten Groody eller Brookfield).

Alt i alt er Limerick en rigtig fed oplevelse. Men lad være med at forfalde til universitetsområdet: Kom ud og oplev byen og dyk ned i de mange barer og spillesteder, for de er faktisk på et højt, højt niveau.

Du er meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål.

CFJ Paris

CFJ Paris

Leave a comment

Af Mathilde Graversen

Man kan ikke se byen for bare monumenter. Velkommen til smukke romantiske og en smule forurenede Paris. Her var jeg på udveksling ved skolen CFJ sammen med franske unge fra hele landet.

Som eneste udvekslingsstuderende blev jeg rost meget for mit elendige franske, men måtte samtidig lege ”kongens efterfølger”, når jeg ikke anede, hvor folk var på vej hen. Franskmænd er super søde og imødekommende … og individualister. Man kan altså ikke forvente, at der er nogen, som ser sig tilbage og sikrer, at alle er med. Med det sagt, fik jeg flere gange hjælp til skoleopgaver, når jeg bad om det, og både elever og lærere var meget overbærende i forhold til sprogvanskeligheder, hvilket var min største bekymring inden afrejse.

Selve skolen CFJ har ifølge elever og lærere et ry for at være en af Frankrigs bedste journalistskoler. Men niveauet er ikke højt – det skyldes nok især, at man følger en klasse på første år, mens man selv er i gang med sit fjerde. Man følger nemlig deres første år på kandidatniveau – og før de kommer ind på kandidaten, har de læst alt mulig andet – fx jura, statskundskab, sprog, økonomi etc.

Undervisningen forløber i blokstruktur med en uge af det ene, tre af det andet osv. Underviserne er journalister udefra, og det betyder, at niveauet svinger meget. Nogle undervisere er rigtig gode, mens andre bare er glade for at snakke og kan fortsætte deres strøm af anekdoter fire timer uden pause.

Jeg fulgte hele semesteret, selvom jeg kun var der for at tage 15 ETCS point – Man kunne måske overveje at vælge nogle forløb ud. Men gør man det, går man også glip af meget af det sociale. Desuden kan det være svært at vide på forhånd, hvilke fag der er interessante.

Det fede ved CFJ er ikke de lange skoledage fra 9.30-18.00, men de mange franske bekendtskaber, der giver en god mulighed for at lære kulturen at kende, at få et fransk perspektiv på nyhedsstrømmen samt forbedre sine sprogkundskaber. Der var fredagsøl, private fester i mikroskopiske pariserlejligheder og hyggeaftener.

Når jeg ikke var i skole boede jeg i ”Cité Universitaire” – den internationale universitetsby i det sydlige Paris. Det er en park fyldt med kollegier fra hele verden (genialt og unikt), hvor jeg hang ud med andre udvekslingsstuderende. For at komme til at bo i universitetsbyen søgte jeg ind via Det danske Studenterhus (http://www.fondationdanoise.org/PAGESDANOIS/huset.html) og fik et værelse, hvorefter jeg blev udvekslet og kom til at bo i det belgiske hus. Det var alletiders, og jeg kan varmt anbefale andre at gøre det samme. Fra Cité U går en direkte linje med RER B til skolen, som tager 15-20 minutter.

Ellers er det værd at vide, at man kan søge boligstøtte, selvom man ikke er franskmand – det gør mange udvekslingsstuderende. Det hedder Caf, (tjek hjemmesiden caf.fr).

Sidste ting, jeg vil bemærke: Franskmænd er ret sjove – jeg kunne kun grine, når mine klassekammerater afbrød undervisningen med et kæmpe pudse-næse trut i deres lommetørklæde uden at fortrække en mine. Eller når de udtaler engelske navne med deres insisterende franske accent. Det er skønt. ”Justin Timberlake” tog mig lidt tid at forstå.

Er du på vej til Paris, så drik en Pelforth øl for mig, ryg en cigaret og spis en snegl.

American University of Beirut

American University of Beirut

Leave a comment

Af Asger G. Nielsen

AUB på 5 minutter – og lidt om Beirut…

Hvis du læser det her, bilder jeg mig ind, at det er fordi, at du overvejer at tage på udveksling i Beirut. Det er i hvert fald nogle af de spørgsmål, der trænger sig på, hvis man overvejer udveksling til AUB, som jeg vil prøve at svare på her. Og lad det være sagt med det samme, jeg har været enormt glad for mit semester på the American University of Beirut – også selv om det nogle gange kræver, at man tager en dyb indånding eller to. Ligesom på DMJX fristes man til at sige.

Lad os begynde med universitetslivet i Beirut – hvordan er det, og hvad skal man være opmærksom på? Noget af det første, man lægger mærke til, er hvor unge ens medstuderende er. Dels foregår den store fælles introduktion til universitetet sammen med alle freshmens, som typisk kommer direkte fra gymnasiet, og du vil også hovedsageligt komme til at tage undergrad-fag. Det er hverken partout positivt eller negativt, det er bare noget, man skal være opmærksom på.

Derefter kommer valg af fag. Som udgangspunkt skal man som minimum tage tre undergrad-fag som udvekslingsstuderende fra DMJX, for at få nok point til at få godkendt opholdet. Det kan godt være lidt en jungle at finde hoved og hale i, men det er vigtigt, at du får styr på det. Her kommer de vigtigste af mine erfaringer:

– I fagkataloget, som både findes online og fysisk, står der hundredvis af fag – de bliver ikke alle sammen udbudt, og der er også fag, som ikke står i kataloget, der bliver udbudt. Sørg derfor for at krydstjekke med AUBsis (universitetets studenterintranet, som man får adgang til, når man kommer derned) for at se hvilke fag, der bliver udbudt og opsøg eventuelt selv fagbeskrivelser hos de undervisere, hvis fag ikke er at finde i fagkataloget.

– Sørg også for at brug den såkaldte add ’n’ drop-uge for se nærmere på de fag, der ser spændende ud. Nogle gange lyder fagbeskrivelserne mere sexede, end fagene reelt set er. Det bedste råd, jeg kan give i den forbindelse, er, at man skal vælge ud fra underviseren. Der er nogle fag, som lyder vildt fancy, men som bliver helt ødelagt af den pågældende underviser. Det gælder naturligvis også med modsat fortegn, hvorfor det er en god idé at se at de forskellige fag an. De tre undervisere, jeg har haft mest med at gøre, og som jeg alle kan anbefale, er Lyall Armstrong, Hassan Krayem og Tariq Tell. Især professor Armstrong er helt fænomenal, men med alle tre er man i hvert fald garanteret fagligt udbytte. Jeg har også hørt varme anbefalinger om Alexander Lubin rundt om på universitetet, men han havde desværre ingen fag på mit semester.

– Med i overvejelserne skal man til sidst også have hvilke krav, der bliver stillet i de forskellige fag. Min erfaring er, at det ikke var noget problem, at få dispensation til graduate-fag, men arbejdsbyrden stiger betydeligt. Dertil kommer at der ikke er nogen koordination fagene imellem, så man kan risikere at man den sidste uge af semestret skal aflevere tre reasearch papers på mellem 3.000 og 5.000 ord. Selvfølgelig kan man lade være med at lægge så meget arbejde i dem, da vi jo ikke får overført karaktererne, men stadig tager det tid. Overvej det, for Beirut handler ikke kun om skolen.

En sidste ting om universitetet er, at der – ligesom alle andre steder i Libanon – er et bureaukratisk system, man skal navigere i. Der er ingen genveje, og der er ikke noget at gøre ved det. Betragt det som nyttejob eller aktiveringsprojekter, som de forskellige skrivebordsgeneraler bestrider. Tag en dyb indånding, og lad være med at blive sur over at rende rundt mellem forskellige kontorer – det kan ikke betale sig, det er bare en del af oplevelsen. Der skal nok komme styr på betalingerne, din computer, dit ID-kort og hvad, der ellers er en skrankepave, der finder problematisk den dag.

Ganske kort om…

…sikkerheden i Beirut: Jo, der kan nogle gange være en anspændt stemning i byen, og der kan hurtigt ske alverdens ting, men husk på, at Beirut er en stor by, og det er yderst sjældent, at der er optræk til noget i centrum. Hvis der sker noget, er det i de sydlige forstæder, hvor man ikke tilfældigt kommer igennem. Husk på, at libaneserne jo stadig bor i byen og får en helt normal hverdag til at fungere.

…at finde bolig: Der findes diverse facebook-grupper, hvor folk poster ledige lejligheder og værelser. Prøv dig frem der, men spørg også folk på gaden. De fleste kender en, som kender en, der kan hjælpe. Vær især opmærksom på vandforsyningen i lejligheden (der er enorm vandmangel i Libanon i år) og på lejlighedens placering. Det er ikke optimalt at skulle brug alt for lang tid i trafikken for at komme i skole. Generelt er det nemt at komme rundt i byen, men trafikken kan være forfærdelig på nogle tidspunkter af dagen. Og hvis du overvejer at bo på campus, så lad være. Det bliver sgu en forfærdelig boble-tilværelse, du får dig.

…visum til Libanon: Når man ankommer til lufthavnen i Beirut, får man automatisk tre måneders turistvisum. Det gælder selvfølgelig ikke hele perioden, men så er der incitament til at komme lidt ud at rejse, og på den måde få tre nye måneder, når man kommer tilbage. Både Jordan, Egypten og Tyrkiet er jo alle besøg værd, og så er der uforholdsmæssigt(!) billige rejser til Sri Lanka fra Beirut, så der er faktisk ingen undskyldning. Nå, det, jeg prøver at sige, er, at man ikke skal bruge tid på at få visum ordnet hjemmefra. Tag ud og rejs i stedet.

…Beirut generelt: Det er den mest alsidige by (og land), jeg nogensinde har været i. Der er socialt armod, og der er folk med luksuslejlighed, yacht og Ferrari. Der er billige undergrundsbarer, og der er klubber, hvor en øl koster $20. Der er irriterende fastfood-kæder, og der er fantastisk lokal mad. Der er bjerge, strande, forhistoriske (og ikke mindst nutidige) ruiner, masser kultur, sprog og religioner. Alt sammen på et område, som er tre gange mindre end Jylland. Og så er det nemt at begå sig. De fleste er meget hjælpsomme og taler et forståeligt engelsk.

Hvis du skal have en opleveren, og samtidig prøve at komme tættere på en forståelse af regionen, så er Beirut virkeligt godt sted at starte. Afsted med dig.

Hvis du har spørgsmål til Beirut, AUB eller Libanon, så er du mere end velkommen til at skrive til mig på agoerup@gmail.com, og så vil jeg prøve at svare så godt jeg kan.

Bilgi University

Bilgi University, Istanbul

Leave a comment

Af Signe Lene Christiansen

Åbenbart var det fuldstændigt vanvittigt af mig at spørge min kurdiske gæst om han støttede PKK, da jeg interviewede ham i mit program på Bilgis universitetsradio. I hvert fald i følge en af mine tyrkiske venner.

For selvom DMJX umiddelbart ikke opfordrer os til at vælge journalistiske fag, når vi er på udveksling, valgte jeg alligevel faget Web Radio. Undervisningen var ganske rigtigt også meget banal og de fleste andre studerende havde aldrig beskæftiget sig med journalistik før, ikke desto mindre var det et af de fag, jeg var mest glad for under min udveksling. Faget bestod i at udvikle et koncept til et program på universitets radio og derefter afvikle otte liveudsendelser. Jeg har aldrig produceret liveradio før, så det var virkelig lærerigt, og så var det ikke mindst sjovt! Desuden var jeg rigtig glad for at være en del af fællesskabet omkring radioen, som var et fint sted at socialisere med tyrkiske studerende.

Tyrkiet er et komplekst, frustrerende, anderledes og rigtig spændende land. Det finder man hurtigt ud af, hvis man følger lidt med i nyhederne og sine omgivelser, men radioen og journalistikken var et fantastisk udgangspunkt for at beskæftige sig med nogle af landets problematikker, såsom det kurdiske spørgsmål og hovedtørklæder, og tale med mennesker, jeg måske ellers aldrig ville have været i kontakt med. At skulle producere en udsendelse med en ny og velegnet gæst i studiet hver uge i en by, hvor jeg havde absolut intet netværk på forhånd, betød nemlig, at jeg var tvunget til at være mere opsøgende i og uden for universitetet. Dét kan jeg anbefale, især hvis du, ligesom jeg, gerne vil ud af Erasmus-boblen og for eksempel feste andre steder end de evindelige samme to natklubber.

Jeg mødte flere danske udvekslingsstuderende på Bilgi, der var utilfredse med deres fag og det faglige niveau generelt. Selv udnyttede jeg, at der i begyndelsen var en uge, hvor man kunne shoppe rundt og afprøve forskellige fag. Eftersom jeg kun behøvede tre fag for at få mine 15 ECTS-point, havde jeg også valgt mange flere fag, end jeg behøvede, for så senere at droppe dem, hvor underviserne f.eks. talte begrænset engelsk. Så jeg endte med at være rigtig glad for alle mine fag. Udover Web Radio havde jeg Gender & Media, som behandlede forskellige kønsproblematikker både i og udenfor Tyrkiet, var meget diskussionsbåret, ikke særlig læsetungt og med en virkelig sej og entusiastisk professor. Mit sidste fag var EU-Turkish Relations, som havde et højt fagligt niveau, en professor, der stillede store krav til de studerende og var en perfekt måde at få indblik i tyrkisk politik, samfund og historie.

Alt i alt var mit faglige udbytte stort, samtidig med at jeg havde masser af tid til at gå på opdagelse i Istanbul, rejse rundt i Tyrkiet, drikker raki, danse og i det hele taget få masser af perspektiver på både journalistikken og mit eget lille liv i Danmark.

Det eneste minus har været, at jeg har haft en del dårlige og ubehagelige oplevelser med meget nærgående mænd. Kulturen er meget patriarkalsk, og som kvinde skal man være forberedt på mændenes intense stirren, tilråb af temmelig seksuel karakter og desværre stor risiko for at blive befamlet, f.eks. på markeder og i bussen.

Når det er sagt, er det ellers et land og en stor stor storby med en enestående gæstfrihed, som virkelig skal opleves!

Tilføjelser:

Tyrkiet: Bilgi University, Istanbul

Afdeling: Media and Communication

Fagvalg: https://sis.bilgi.edu.tr/coursecatalog/yeni/index.asp?lang=en

Øvrige kommentarer:

Bliv ikke afskrækket af at stort set alle fag uden for Media and Communication Department siger, at man skal have “consent from instructor” – det er meget let at få consent, og i det hele taget let at skifte fag.

CEU San Pablo

CEU San Pablo Madrid

Leave a comment

Af Emilie Rask Jensen

Jeg tog mit sidste semester på CEU San Pablo, et privatuniversitet med fakulteter rundt omkring i Madrid. Journalistik (Facultad de Humanidades y Ciencias de la Comunicación)er spredt over tre fakulteter, der alle ligger i området Moncloa.

Det er svært at finde informationer på universitetes hjemmeside, men vejlederne på Facultad de Humanidades y Ciencias de la Comunicación er søde og hjælpsomme. Miguel Delgado, Emiliano Blasco Doñamayor og Álvaro Bootello Almendariz taler alle engelsk.

Jeg fik tilsendt en liste med fag, jeg kunne vælge, men da jeg mødte op på universitetet, var listen blevet ændret. Det var lidt besværligt i forhold til at få dem gen-godkendt af DMJX. Men det lykkedes, og jeg endte med følgende fag:

Español Lengua Extranjera – Escritura para los Medios de Comunicación – Fundamentos de Fotografía y Estética – Pensamiento Creativo – ING Lengua Moderna – Corporate Communication og Technology and New Media.

Det hedder sig, at mange af disse fag er ”bi-lingual” – det er de ikke helt. Man skal kunne spansk i langt de fleste tilfælde, hvis man vil kunne følge med. Der er ligeledes stor forskel på, hvor meget engelsk de forskellige professorer kan tale og forstå. Det generelle undervisningsniveau er lidt lavere, end man er vant til hjemmefra, men sproget trækker sværhedsgraden op.

Selv på den første dag, hvor man som ny (international) studerende fik information om resten af semestret, foregik alt på spansk.

De fag, jeg tog, var meget hands on. Der er ingen tykke bøger og afleveringer med kilometerlange refleksionsrapporter, men derimod en masse praktiske opgaver, der skulle udføres på dagen. Det kunne være at tage ud og lave en kortfilm med en case, man fandt på stedet, udvikle en ide, færdiggøre den og fremlægge den for resten af klassen eller lave et radiospot ud fra et tema. Derfor var dagene tit lange, men de sluttede ofte uden reelle lektier. Og naturligvis med en siesta midt på dagen.

En god ide er at forberede sig på, at alting tager tid. Min erfaring er, at det er bedst for alle, hvis man tæller til 10000 mange gange dagligt. Eller bare bander lidt på dansk og tager en kaffe mere, mens man venter. Hver dag er der problemer med fotokopier, internet, intern kommunikation og forkerte klasselokaler. Og alle kommer for sent. Inklusiv underviserne. Men ser man bort fra dette, er det en virkelig fin oplevelse, både fagligt og socialt.

Jeg valgte at finde en lejlighed frem for at bo på campus, og det kan sagtens lade sig gøre, men man skal se sig for, når man vælger sin udlejer. Der er mange hustlertyper, der konstant forsøger at presse huslejen op og snige alle mulige tillægsgebyrer ind. Derfor skal man gennemlæse kontrakter og regninger ned til mindste detalje. Der var ”fejl” på samtlige af mine regninger. Men lejligheden var fin og lå i området Argüelles, hvor jeg boede sammen med to tyskere, en italiener og en spanier.

En anden god ide er at mingle med folk uden for universitetet. De studerende ved, at man kun er der i en  begrænset periode, så de er ikke så interesserede i at mingle. Det er de til gengæld i resten af Madrid, så man skal ikke frygte at blive ensom, man skal bare selv sørge for at gå ud og blande sig med de lokale i fitness centre, på diverse kurser uden for skolen og på rejser. Og vigtigst af alt finde sig en lokal bar, hvor man kan hænge ud, se fodbold (eller i hvert fald lade som om), spise tortilla, tale med stamgæsterne og øve sit spanske.

Madrid er en virkelig fin by, det er nemt at komme rundt, og der er altid noget at lave. Byen er delt op i 21 såkaldte distritos, der alle er meget forskellige i forhold til, hvad man kan lave, og hvem der bor der – og generelt er der er ekstremt mange fester. Hver dag! Og naturligvis masser af tapas, god vin og sangria.

Jeg vil helt klart anbefale Madrid og CEU San Pablo, men kun hvis man rummer en masse tålmodighed og kan tale spansk på basis-niveau. Eller hvis man virkelig elsker udfordringer!

Links til (en slags organiseret) lejlighedssøgning:

http://www.idealista.com/alquiler-viviendas/madrid-madrid/

http://www.segundamano.es/alquiler-de-pisos-madrid/

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology

Leave a comment

Af Natalie Stratigos og Anders Hjelmer Paulsen

New Zealand fortjener en solid high-five. Så er det sagt. Under vores fem måneders ophold i landet kan vi skrive under på, at der er garanti for naturlækre omgivelser, en hjertevarm befolkning i klipklappere, kaffelækre cafeer på hvert gadehjørne og masser af mavekildrende oplevelser med søde mennesker fra hele verden.

Vi ankom til menneskemyldrende Auckland på en varm sommerdag to uger før studiestart og havde god tid til at udforske byen, der er en smeltedigel af forskellige kulturer. Der er altid noget at give sig til, og der er et overvældende udbud af cafeer, restauranter og barer. Vi blev særligt forelskede i dem med havudsigt omkring Viaduct Harbour (prøv for eksempel Snapdragon) og dem på hippe Ponsonby Rd. Trænger man til et pusterum fra trafiklarmen, kan man flygte til en af de mange parker. Domain Park er kæmpe stor og sommerfin, når den blomstrer, men den mindre Albert Park eller Western Springs er også hyggelige til en spadseretur. Hiver man en halv dag ud af kalenderen, kan man tage et smut til Mount Eden og nyde udsigten over byen og vartegnet Sky Tower eller måske en sejltur til Waiheke Island for at soppe i turkisblåt hav og sippe kølig hvidvin fra øens mange vingårde.

Vores første møde med universitetet var positivt. Den internationale afdeling er utrolig kompetente og hjælpsomme med alle spørgsmål, man måtte have. I den første uge er der arrangeret en fest for de internationale studerende, så man hurtigt møder de andre. Det havde vi glædet os til, da vi havde valgt selv at finde et sted at bo frem for at takke ja til skolens kollegium, der er kendt for blandt andet strikse regler om aftenro. Velkomstfesten blev afholdt på den proppede irske pub Father Teds, som senere skulle vise sig at blive lidt af et stamsted for de internationale studerende, hvor man altid kunne finde live-musik, ølklistret gulv og hulestemning. Den første aften mødte vi de fleste af de studerende, som vi gennem vores ophold blev bedste venner med og også rejste rundt med.

De første uger på skolen foregik stille og roligt. WG-bygningen, hvor det meste af vores undervisning foregik, blev indviet i 2013 og har blandt andet et lækkert nyt mediecenter, hvor man kan sidde og arbejde samt et madhit af en kantine, der byder på salatbar, hjemmebagte kager og friskbrygget espresso. Vi havde begge fire fag. Visual Communication, Public Relation Communication og Photography læste vi sammen. Natalies fjerde fag var Edit & Design, mens Anders havde Moving Image Production 2. Grundlæggende var vi både tilfredse med indhold og niveau. Det kan der læses mere om i vores evaluering af opholdet. Vi læste primært med kiwi-studerende og oplevede, at de var en del yngre end os og slackede ret meget på tingene. Til gengæld var de åbne, nysgerrige og lette at komme i kontakt med.

Vi besluttede os hurtigt for at købe en bil, så vi lettere kunne stikke af på weekendture. Bilen erhvervede vi os på Ellerslie Car Fair – en kort bustur fra Auckland midtby. Det er let at prutte om prisen, men husk at tjekke, at WOF og registrering ikke udløber med de samme, da det ellers bliver en sjat penge oveni. Herefter var vi på weekendture med vores nye venner i mange af weekenderne. Til det nordlige Bay of Islands for at svømme med delfiner, til Coromandel og på 21 kilometers vandretur i Ringenes Herre-scener i Tongariro National Park midt på nordøen. Tag et dybt greb i lommen – det er ikke billigt at rejse rundt.

Vores længste eventyr tog vi på i det to ugers mid-semester-break. Her kørte vi over 4000 kilometer med en madras i bagagerummet. Fra Auckland til Wellington, med færgen til Picton og hele vejen ned at sydøens vestkyst med destination mod Queenstown (bungy-jump, rafting og sky diving’ens centrum) og Milford Sound. Turen snor sig gennem smalle og krogede veje, i bjerglandskaber, forbi gletsjere og med billedskøn udsigt over floder og marker med får. Det er uimodståeligt smukt! Man skal dog huske at tanke benzin hver gang man kommer forbi en tankstation. Der kan sagtens være 100 kilometer imellem dem, og man har ikke lyst til at løbe tør midt i bjergene og langt fra alting.

Ovenstående er blot en lille del af, hvad vi har oplevet vores fem måneder i NZ. Alt i alt har vi haft et fantastisk ophold, som får seks ud af seks oplevelsesgode stjerner.

Ps. Her er et par rejsetips til fineste Auckland

  • Der er ingen discountsupermarkeder i midtbyen, så forbered dig på at punge ud – særligt for frugt og grønt. En agurk koster 15 kroner.
  • Wifi og 3G er ikke det mest velfungerende. Internettet er åbenbart stadig ikke kommet rigtigt til NZ. Vi betalte knap 400 kroner om måneden for et internet af meget svingende kvalitet.
  • Hvis du tager klipklappere på i skole, passer du fint ind i klientellet.
  • Gå i Academy Cinema hver onsdag og kom i bio for kun fem dollars. Biografen viser lidt smallere film og er virkelig hyggelig.
  • Har du lyst til at finde din egen lejlighed, så prøv Quinovic Property Management. Her fandt vi vores. Firmaet er troværdigt, og der er ingen problemer. Det er dog lidt pricy, og vi betalte omkring 370 dollars (omkring 1650 kr.) om ugen for en etværelses lejlighed lige i centrum.
  • Hvis du er til cocktails så prøv Everybody’s på Fort Lane. Her bliver din drink mikset med stil, og baren er fyldt med smukke mennesker. Slut aftenen af hos naboen Roxy, der tiltrækker hipster-typer med hang til house-musik.
  • Er du mere til shots, så tag på Cassette Nine på Vulcane Lane, der servere alt i tekander.
American University of Beirut

American University of Beirut

Leave a comment
Af Karoline Rahbek Juncker

Jeg har været virkelig begejstret for mit semester i Beirut, og vil varmt anbefale byen. Libanon er en del af Mellemøsten, men på mange måder minder Beirut mere om de fleste storbyer i Europa, hvilket betyder at det er meget nemt at føle sig hjemme – også selvom man kun har et semester. Det er nemt at stable en omgangskreds på benene, og unge mennesker går i byen og lever et liv, der ligner vores til en forveksling. Men Libanon er meget kontrastfyldt og Beirut er på mange måder en lille oase, så husk at se resten af landet, når nu du er der – og lad dig ikke skræmme af forkælede Libanesiske studerendes skræk fra alt det fremmede uden for Beirut – man kan sagtens rejse rundt i landet.

Rent fagligt er AUB meget, hvad man gør det til. Minimumskravet fra Journalisthøjskolen er tre fag, og du kan vælge undergraduate-fag eller graduate-fag. Jeg tog et graduate-fag, og det er jeg glad for, for niveauet på undergraduate-fag er generelt ikke særlig højt. Du kan ikke rigtig vide, hvad der er muligt at vælge af fag, før du kommer herned. Mange af de fag, der står listet, udbydes ikke hvert semester. Du kommer til at rende forvirret rundt på diverse kontorer den første uge, men alt skal nok løse sig – inshallah:) Jeg havde følgende tre fag:

MEDIA Arab Media and Society, Professor May Farah, graduate fag, som blandt andet gennemgår mediedækningen af de store Mellemøst-konflikter og de største issues i mediebranchen i den arabiske verden. Vildt spændende. Jeg har været glad for at have et mediefag, fordi man automatisk er en del af department of Media Studies og derfor får informationer om foredrag mv..

SOAN Gender and Culture, Professor Livia Wick, Undergrad. Spændende, hvis man er til køn/kultur. Generelt vil jeg sige, at det er godt at vælge fag, som ikke udelukkende er til de internationale studerende (Som for eksempel de fag der udbydes på CAMES – Middle Eastern Studies), fordi diskussionen med de libanesiske elever altid er sjov og lærerig. Meget overkommelig arbejdsbyrde.

HIST Formation of Islamic Thought, Professor Lyall Armstrong, Undergrad. Vildt spændende, en gennemgang af udbredelsen af Islam og Islamisk lov og politik. Du kommer igennem alt fra historien om Muhammad til moderne diskussioner om Jihad og Sharia. Sej underviser, overkommelig arbejdsbyrde.

Det er nemt at finde et sted at bo i Beirut, der er altid masser af ledige lejligheder og værelser og prislejet er 400-600 for et værelse i de populære områder. Jeg vil anbefale, at man venter med at finde noget, til men er hernede, da her er rigtig mange dårlige lejligheder med mærkelige udlejere. Der er to forskellige Facebook-sider med opslag om værelser og lejligheder. Jeg boede i Hamra, som er 5 minutters gang fra AUB. Der er masser af andre fede områder at bo i, men de fleste ligger i den anden ende af byen, og man kommer til at bruge en del tid og penge på transport frem og tilbage fra Campus.

I forhold til økonomi søgte jeg omkring 10 forskellige fonde, og jeg fik støtte fra:
Nordea Fonden 10.000
Knud Højgaards Fond 13.000
Den Fynske Bladfond 5000

Legatansøgning tager lang tid og koster mange frimærker, men det kan virkelig betale sig.
Det var vist det mest praktiske, og man skal være velkommen til at kontakte mig, hvis man har spørgsmål om AUB eller Beirut.

Universitat Abat Oliba

Abat Oliba CEU, Barcelona

Leave a comment

Af Anne-Cathrine Jensen

Altså, en clara er halvt fadøl og halvt lemon sodavand og den bedste sangria får du på Placa del Sol hos Sol de Nit. Det er sådan set den vigtigste viden, jeg har forladt Barcelona med.

Universitet Abat Oliba ligger i den nordlige ende af byen, og med mindre du er frisk på en ordentlig travetur, som også går godt og vel op ad bakke, hedder det metro OG bus, når du skal i skole. Symptomatisk for spanske skoler, har de ældste årgange fri formiddag og timer eftermiddag/aften, en omvæltning i forhold til danske tilstande og en udfordring, hvis du har svært ved at stå op om morgenen uden et decideret formål.

Fagene hedder tjekkede navne som f.eks Media System Analysis eller Globalization and Geopolitics, men lad dig ikke skræmme. Lad dig slet ikke skræmme. Niveauet ligger langt under, hvad du er vant til i Danmark, de spanske elevers engelskkundskaber i de engelsksprogede fag er lavt og lærerne er nødt til at tilpasse sig deres faglige niveau.

Du bliver ikke overvældet af lektier, til gengæld er der reading controls, små frequent 5 minutes tests, blogindlæg og del-deadlines, som er designet til at sikre sig at eleverne foretager sig et eller andet, og dem skal man lige pejle sig ind på sværhedsgrad (lav) og omfang af. Det kan du også sagtens. Det var nærmest umuligt for mig at komme til at producere reel journalistik – ikke engang i faget Journalistic Production. Fagene lider under, hvor seriøst de spanske elever tager indhold og underviser. Du får serveret masser af journalistisk- og verdenshistorie i de fleste fag, ikke kun faget der rent faktisk hedder History of Journalism, og du vil opleve at, hvis du har samme lærer i flere fag vil en stor del af pensum og indhold gå igen eller i det mindste ligne et andet fags indhold til forveksling, især hvis du vælger fag der er fordelt på forskellige år (altså henvendt til 2. eller 3. års studerende).

Du skal ikke tænke selv og det er ikke nødvendigt at omformulere læringsmomenterne fra de bøger, du skal læse i fagene. Faktisk skal du bare gengive bog eller noter så præcist som muligt. Utilfredsstillende, men effektivt.

Min forhåbning om at børste mit spanske af i Barcelona og på Abat Oliba blev noget udfordret. På skolens spanskhold havde jeg undervisere som gerne ville undervise i spansk – på katalansk, og det bløde og hurtige katalanske har faktisk bare forvirret mit spanske i stedet for at fremme det, så hav det for øje, hvis sproget er en del af din motivation.

Når det så er sagt er det en skøn by. Alt er nemt. Her er billigt. Der er strand og alt kan paneres og friteres. Tag din billigste pengepung og ingen kort med, som du ikke skal bruge. Og hav det ikke på dig mere end højst nødvendigt. Lommetyvene er verdens bedste, og de fleste lærer først rigtigt at passe på, når de HAR fået stjålet noget. Men det skal slås fast, at opholdet føles som ferie, hvis man begrænser sig til det minimum af fag der skal til for at fremvise 15 ECTS points.

All in all – gør det for byen, ikke for fagene. Men gør det alligevel. For byen.

Ryerson University

Ryerson University, Toronto

Leave a comment

Af Kristoffer Lottrup.

Fire en halv måned i Canadas største by var lige, hvad jeg havde brug for. Det mærkede jeg igen og igen, mens jeg var derovre, og det mærker jeg nu. Opholdet var et afbræk på den gode måde, en mulighed for at lave noget helt andet end journalistik et helt andet sted end på Journalisthøjskolen.

Det var sådan, jeg tænkte, det skulle være, og det var sådan, det blev.

Selvfølgelig giver det god mening at tage på udveksling for at følge journalistiske fag, og jeg havde da også valgt ét, der skulle handle om litterær journalistik – det blev bare aldrig oprettet. Jeg fulgte så et andet journalistisk fag, Journalism’s Best, men det viste sig hurtigt at være alt for introducerende og basalt, så det droppede jeg igen. For eksempel blev begrebet feature introduceret i en af de første lektioner til stor overraskelse for mine medstuderende, der aldrig havde hørt om den form før, ligesom det viste sig, at langt størstedelen heller ikke rigtig havde prøvet at lave et interview.

At man kun kan følge undergraduate fag betyder, i hvert fald på Ryerson, at indholdet i de journalistiske fag umiddelbart ikke er voldsomt udfordrende for en studerende med tre og et halvt års journalistuddannelse bag sig. Måske forholder det sig anderledes på andre semestre, så undersøg det lige selv, men min oplevelse var i hvert fald, at udvalget ikke var det bedste.

Det var det derimod på nogle af de andre fakulteter. Som nævnt havde jeg fra start tænkt mit udvekslingsophold som en mulighed for at snuse til andre fag end de journalistiske, og jeg skal love for, at der var nok at snuse til. Jeg har en stor interesse for politik – især når det handler om

udvikling og tredjeverdensforhold – og jeg valgte derfor at følge fagene Contemporary African Politics og Issues in Third World Politics, som begge var upper level, men stadig på undergraduate niveau. Derudover valgte jeg Politics of the Environment, som var et introfag om verdens miljøproblemer.

I alle fag oplevede jeg rigtig gode og ambitiøse undervisere, der formåede at involvere eleverne og gøre kompliceret stof spændende. Jeg oplevede ikke overraskende en stor forskel på undervisningsformen i forhold til det, jeg har været vant til på Journalisthøjskolen, men det kom jeg nu hurtigt efter. Om alle tre fag kan siges, at læsebyrden er noget større end på DMJX, ligesom man lige skal vænne sig til at skrive akademiske essays og ikke artikler. Mine undervisere var imidlertid meget imødekommende og hjælpsomme, hver gang jeg havde spørgsmål.

Det skal dog også siges, at det godt kan blive lidt ensformigt med tre halvtunge politik-fag, og skulle jeg gøre det om, ville jeg nok bytte et af dem ud med noget helt andet.

Jeg vil dog ikke tøve med at anbefale alle fagene – især Contemporaty African Politics, der har givet mig et helt nyt syn på og indsigt i kontinentet Afrika.

Med blot 10 undervisningstimer om ugen var der heldigvis også tid til at lave mange andre ting, og Toronto er heldigvis en meget spændende by. Helt inde centralt, hvor Ryerson ligger, er byen præget af at være Canadas forretningscentrum, men man skal ikke køre mange stop med sporvognen, før man befinder sig i et af byens mange, spraglede kvarterer, som giver den megen glas og stål masser af modstand. Toronto er ikke fyldt med en masse oplagte turistattraktioner, men er derimod rig på forskellighed. Byen er meget multikulturel og nyt og gammelt er blandet sammen i en herlig pærevælling. Der er mange gallerier, rigtig gode museer, og restauranterne er billigere end herhjemme. Og så er folk simpelthen så venlige og lever i den grad op til rygtet om en særlig canadisk imødekommenhed!

Jeg vil desuden helt klart anbefale, at man selv prøver at finde et sted at bo. Dels virker kollegieboligerne omkring campus både halvdyre og små, og dels virker gennemsnitsalderen på disse til at være noget lavere, end den er på Journalisthøjskolen.

Jeg var af sted med min kæreste, og for os var det ikke svært at finde et sted. Vi brugte airbnb.com og fandt hurtigt en delelejlighed med to jævnaldrende canadiere, der som en yderligere bonus nu er vores nære venner. Det kan helt sikkert godt betale sig at finde bolig selv!

Alt i alt var Toronto det helt rigtige for mig, og jeg kan kun anbefale både byen og universitetet.

Tag af sted!

Monash University

Monash University, Melbourne

Leave a comment

Af Anders Maass Fallesen.

Allerede inden jeg i starten af juli tog af sted til Melbourne, havde jeg vis forventning om, at jeg ville komme til at trives. Jeg havde været i dér før, kendte fire jævnaldrende australiere fra byen og havde ligeledes hørt godt om Monash.

Men der er ingen tvivl om, at jeg har haft et om muligt end bedre ophold, end jeg turde håbe på. Det er en fantastisk by at bo i, og med dens mange charmerende og forskellige forstæder er der altid nye steder at udforske.

Monash IMG_1339

Jeg gik bevidst efter at få mine fag på campus i Caulfield, da der dels var et fint udvalg inden for journalistik og international politik, som jeg er interesseret i, og dels fordi at campus her ligger noget tættere på Melbourne end det store hovedcampus i Clayton. Du skal ved sidstnævnte som absolut minimum sætte 45 minutter af til transporttid fra centrum – ofte vil det dog tage dig over en time at komme derud.

Jeg havde udset mig 6-7 fag inden for politisk journalistik, international politik og australsk kultur og historie og endte med at vælge ’Political Reporting,’ ’Post-Conflict: Justice, Memory, Reconciliation’ og ’Australian Idol,’ som henvender sig til udvekslingsstuderende, der vil stifte nærmere bekendtskab med Australien og dets historie. Niveauet i mine tre fag var på ingen måde skræmmende, og jeg må tilstå, at jeg blev lidt overrasket i særdeleshed i ’Political Reporting’ over, hvor lave forventninger Monash tilsyneladende har til de studerende, og over hvor dovne mange af mine medstuderende var. Ting, som vi på DMJX tager for givet – at foretage kritiske interviews, finde kvalificerede kilder, ikke bare venner og medstuderende, og at overholde formalia – var for en hel del studerendes vedkommende åbenbart ganske svært.

Overordnet var jeg dog glad for faget, primært fordi at der var parlamentsvalg, og at jeg på den måde fik en god indsigt i de australske mediers rolle i valget og det politiske system. Min research til en nyhedsartikel – blandt andet et par interviews med nogle fremtrædende ekspertkilder – kunne jeg desuden bruge til at skrive en featureartikel op til valget og sælge den til JydskeVestkysten.

Monash IMG_8674

Australian Idol var sagt på en pæn måde forholdsvist let at komme igennem, og hverken niveauet eller forventningerne var ret høje. Vil du prioritere det faglige under dit ophold på Monash, kan jeg ikke for alvor anbefale det, men vil du derimod gerne have en helt elementær indsigt i Australiens kultur og historie, samtidigt med at du er sammen med andre udvekslingsstuderende, er det et udmærket fag.

Post-Conflict var helt klart det tungeste fag, jeg havde. Både hvad angår læsebyrden og professorernes forventninger. Det var til gengæld også enormt spændende, og du får for alvor lov at dykke ned i nogle af de mange aspekter af konflikten under Apartheid-styret i Sydafrika, hvordan man til stadig forsøger at forsone sig i Bosnien efter krigen på Balkan og i mange andre postkonflikt-samfund. Faget kan klart anbefales, hvis ovenstående har bare den mindste interesse.

Monash IMG_1419

Jeg var så heldig at have weekend hver onsdag klokken 12.00, og det benyttede jeg naturligvis til at tage på ture væk fra Melbourne, i det omfang min økonomi tillod det. I og med at jeg tidligere havde rejst to måneder rundt i landet, prioriterede jeg steder, jeg ikke havde brugt så meget tid på sidste gang, og jeg kan naturligvis kun anbefale komme ud at opleve så meget som muligt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det er aldeles dyrt at bo i Melbourne og at leve i Australien. Kaffe, grøntsager, transport, alkohol… Det meste koster bare mere end i Danmark, så læg et budget, søg masser af legater i god tid og spar på pengene i starten. På den måde rækker de måske til ture til Tasmanien, Sydney, Fraser Island, New Zealand, eller hvor du nu gerne vil hen.

Jeg havde samtidigt ikke noget fast sted at bo fra midten af semesteret og frem, og ja, det har været stressende og ikke særligt ideelt at skulle flytte rundt fra hostel til en vens sofa og så videre. Men det gav mig råd til at bruge mine penge på at rejse – også mens semesteret var godt i gang. Har du brug for trygge og faste omgivelser og et sted at føle dig hjemme, så lad være med at gøre som jeg. Har du ikke det, så overvej eventuelt at fremleje værelser af kortere varighed, og så udnyt den megen fritid til at rejse rundt i dette fantastiske land. Men det kommer naturligvis også an på, hvad dit skema fra Monash tillader, og hvor længe du er i landet før og efter semesteret…

 

Universitat Pompeu Fabra

Universitat Pompeu Fabra, Barcelona

Leave a comment

Af Michael Alsen Lauridsen.

De lokale kalder os los orgasmus. Og det er vi er, os los erasmusser. Vi er en flok omvandrende transnationale genitalier på jagt efter den næste orgasme – det være sig den fysiske slags, den gastronomiske eller den oplevede (fuck, ham Gaudí var jo for vild, mand eller waaaaow en udsigt, aaaaaah). Erasmus er BIG BUSINESS i Barcelona eller negocios grande, som de siger hernede.

Man bliver fra begyndelsen opfordret til at melde sig ind i en række forskellige Facebook-grupper, hvor du dagligt bliver bombarderet med notitser om aftenens fede arrangement, som du ikke må misse. Inden længe får du endda et par besnærende venneanmodninger fra flotte piger, og bedst som du tror, at de måske har LAGT MÆRKE TIL DIG, og at de VIL I SENG MED DIG, vækker virkeligheden dig, og du opdager, at de bare har tilføjet dig for at kunne bombardere dig endnu hårdere med endnu flere fester, du stadig ikke må misse.

Hvert år kommer der tusinder af Erasmusser til Barcelona, og den slags er der selvfølgelig folk, der forstår at lave lidt dineros på. Og vi er billigt til salg; en omgang fri entre til et kommercielt diskotek på havnen, og så ved man nok, HVEM der står og bunder DE LANGE KULØRTE drinks hele natten, indtil det kun er solen, der kan stå op selv. Og i de tidlige morgentimer kravler vi ned under dynerne med hinanden, og vi hvisker  ’we are erasmus, baby’ i ørerne på hinanden, og næste morgen vågner vi med tømmermænd, men stranden kalder, de ubekymrede timer omgivet af andre ubekymrede unge mennesker under en bagende sol, og med røde næser og ører og nakker bevæger vi os timer senere hjem, hjem til nye festinvitationer, og hey, long drinks på en tirsdag er svært at argumentere imod.

Vi kindkysser på spansk, vi siger ’holá’, de dygtige bryder op med et ’adios’, og midt imellem snakker vi engelsk, undtagen italienerne, der synes at være lige så begrænsede i den verbale kommunikation, som de sprudler i den non-verbale. Som dansker er man noget ældre end de andre europæere, der tilsyneladende har lidt mere travlt med at blive til NOGET, og inden man ved det, sidder man og roder ind på indstillingerne på sin Facebook-profil for at skjule fødselsdato og for at blive HAM DEN GAMLE, og O.K, det er jo ikke en høj pris at betale, og det er faktisk ret nemt at justere.

Fagligt er niveauet temmelig lavt, men okay, det er jo ikke fordi, at de tanker med Oktan Academicá på Oluf Palmes Allé 11, så man kommer sig hurtigt over chokket. Hvis man gerne vil gå igennem semesteret uden at blive sådan RIGTIG udfordret på sit spanske, så er det engelske fagudbud tilstrækkeligt til, at man kan snige sig udenom den slags små forstyrrelser, der skygger for den VIGTIGE og den OPRINDELIGE øvelse med at være fuld alle ugens dage. Til gengæld er fagene på engelsk ganske forfærdelige. Jeg har pint mig selv med fag som DIGITAL JOURNALISM ANALYSIS, JOURNALISM SPECIFIED IN SCIENCE AND HEALTH, PROJECT MANAGEMENT og INTERCULTURAL COMMUNICATION.  Det kunne være godt, men det er det ikke.

Pompeu Fabra opererer nemlig med noget så eksotisk som TRIMESTRE, der i bund og grund betyder, at du skal gå i skole to måneder og bestå dine eksamener i den tredje for at komme igennem. Det er ret overskueligt.  Det betyder så også, at timerne er forjagede og forhastede, og underviserne bærer præg af, at de alt for længe har haft med dovne Erasmus-studerende at gøre, og af samme grund har sat barren så lavt, at man ikke kan undgå at snuble over den.

Udveksling i Barcelona er, hvad man gør den til. Det er nok en god idé at være lidt selvstændig anlagt, så man kan manøvrere lidt uden om de officielle programmer, og så man kan tage lidt ansvar for egen læring på universitetet. De gør det ikke for dig.

Concordia University Montreal

Concordia University, Montreal

1 Comment

Af Nanna Apergis.

Jeg har set verdens flotteste solopgang, mens en pukkelhval legede så tæt på kysten, at jeg kunne høre den trække vejret. Jeg har oplevet et temperaturspænd på 70 grader, set udendørs film mellem stjerner og skyskrabere, fodret egern på min altan, og jeg har spist pomfritter med ost og sovs så mange gange, at jeg skammer mig en lille smule. Montreal er fyldt med oplevelser og mærkelige fænomener, og den største udfordring er egentlig at nå så mange af dem som muligt.

Man skal selvfølgelig også gå i skole, og på Concordia University er man bare en af flere tusinde udvekslingsstuderende, der læser på universitetet hvert eneste semester. Derfor skulle man tro, at de havde styr på procedurerne. Det har de ikke. Så kom i god tid før semesterstart og vær forberedt på at bruge en hel del tid på at skaffe din sygesikring, dit studiekort og tilladelser til at tilmelde dig de fag, du gerne vil have.

Mit eneste journalistiske fag var Copy-Editing and Layout, som jeg kan anbefale til alle, der godt kan lide grammatik, men ikke kan lide at lave lektier. Man bliver virkelig god til skriftlig engelsk, hvilket kan bruges i de andre fag, når der skal afleveres opgaver.

Derudover havde jeg et sociologifag, Quebec Society, og et historiefag, Film in History. Undervisningen i Quebec Society består mest af en gennemgang af powerpoints, og hvis man har læst pensum, er der ikke meget nyt. Men jeg er glad for at have haft faget, for det var en god måde at lære om Montreal’s historie på, og så får man et rigtig godt indblik i hele den engelsk-franske konflikt og kultur. Det gør det også meget sjovere at tage til Quebec City og at møde canadierne, for begge dele bekræfter, altså uden at vide det, alt det, du lærer i undervisningen.

Om Film in History har jeg kun en ting at sige: Hold dig langt væk! Læreren var helt absurd dårligt forberedt, filmene var uforståelige, og halvdelen af holdet holdt simpelthen op med at dukke op til timerne, fordi udbyttet var så elendigt.

Concordia har masser af gode tilbud. For eksempel Cinema Politica, der hver uge viser dokumentarfilm fra hele verden, og People’s Potato, der serverer gratis vegetarfrokost på toppen af universitetets hovedbygning.

Universitetet har også en forening for de internationale studerende. Den hedder CISA, og hvis du er typen, der aldrig kom på ferie til Sunny Beach, men stadig drømmer om en tur, så kan du og CISA blive de allerbedste venner. Sammen kan I tage på udflugter og til fester fyldt med røgmaskiner, DJ’s der synger med på alle Rihanna’s største hits, spande med alkohol, bræk på toiletterne og lumre scorereplikker. Jeg satsede mere på canadierne, der er verdens sødeste og mest hjælpsomme mennesker, og på de udlændinge, der har boet i byen i et par år. Det er dem, der kender alle Montreals hyggelige steder. For eksempel Casa del Popolo, der har billige øl og bløde sofaer, Parc la Fontaine, hvor du kan se træerne skifte farve, og Le Depanneur Café, hvor du kan skrive dine opgaver, mens Montreal’s upcoming musikere giver intimkoncert. Der er nye festivaller hele tiden, og hvis man ikke synes, man har råd til at tage i Centre Bell og se hockey hver eneste gang, les Canadiens spiller på hjemmebane, så kan man sætte sig på en af de mange sportscafeer (prøv Bruno Sportsbar i Little Italy) og heppe på Lars Eller sammen med resten af byen.

Derudover ligger Montreal rigtig godt i forhold til andre storbyer. New York og Toronto er kun en bustur væk, og jeg vil helt sikkert anbefale, at man kombinerer et besøg i Quebec City med en tur til Tadoussac, der lever op til alt, hvad man forbinder med canadisk natur og også byder på en hval eller to.

Kort sagt er Montreal helt fantastisk, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage. Så tag af sted! Jeg misunder dig allerede.