Af Anne-Cathrine Jensen

Altså, en clara er halvt fadøl og halvt lemon sodavand og den bedste sangria får du på Placa del Sol hos Sol de Nit. Det er sådan set den vigtigste viden, jeg har forladt Barcelona med.

Universitet Abat Oliba ligger i den nordlige ende af byen, og med mindre du er frisk på en ordentlig travetur, som også går godt og vel op ad bakke, hedder det metro OG bus, når du skal i skole. Symptomatisk for spanske skoler, har de ældste årgange fri formiddag og timer eftermiddag/aften, en omvæltning i forhold til danske tilstande og en udfordring, hvis du har svært ved at stå op om morgenen uden et decideret formål.

Fagene hedder tjekkede navne som f.eks Media System Analysis eller Globalization and Geopolitics, men lad dig ikke skræmme. Lad dig slet ikke skræmme. Niveauet ligger langt under, hvad du er vant til i Danmark, de spanske elevers engelskkundskaber i de engelsksprogede fag er lavt og lærerne er nødt til at tilpasse sig deres faglige niveau.

Du bliver ikke overvældet af lektier, til gengæld er der reading controls, små frequent 5 minutes tests, blogindlæg og del-deadlines, som er designet til at sikre sig at eleverne foretager sig et eller andet, og dem skal man lige pejle sig ind på sværhedsgrad (lav) og omfang af. Det kan du også sagtens. Det var nærmest umuligt for mig at komme til at producere reel journalistik – ikke engang i faget Journalistic Production. Fagene lider under, hvor seriøst de spanske elever tager indhold og underviser. Du får serveret masser af journalistisk- og verdenshistorie i de fleste fag, ikke kun faget der rent faktisk hedder History of Journalism, og du vil opleve at, hvis du har samme lærer i flere fag vil en stor del af pensum og indhold gå igen eller i det mindste ligne et andet fags indhold til forveksling, især hvis du vælger fag der er fordelt på forskellige år (altså henvendt til 2. eller 3. års studerende).

Du skal ikke tænke selv og det er ikke nødvendigt at omformulere læringsmomenterne fra de bøger, du skal læse i fagene. Faktisk skal du bare gengive bog eller noter så præcist som muligt. Utilfredsstillende, men effektivt.

Min forhåbning om at børste mit spanske af i Barcelona og på Abat Oliba blev noget udfordret. På skolens spanskhold havde jeg undervisere som gerne ville undervise i spansk – på katalansk, og det bløde og hurtige katalanske har faktisk bare forvirret mit spanske i stedet for at fremme det, så hav det for øje, hvis sproget er en del af din motivation.

Når det så er sagt er det en skøn by. Alt er nemt. Her er billigt. Der er strand og alt kan paneres og friteres. Tag din billigste pengepung og ingen kort med, som du ikke skal bruge. Og hav det ikke på dig mere end højst nødvendigt. Lommetyvene er verdens bedste, og de fleste lærer først rigtigt at passe på, når de HAR fået stjålet noget. Men det skal slås fast, at opholdet føles som ferie, hvis man begrænser sig til det minimum af fag der skal til for at fremvise 15 ECTS points.

All in all – gør det for byen, ikke for fagene. Men gør det alligevel. For byen.