Af Ditte Nebeling Jensen

Lad mig starte med at sige, at min tid i London og på LCC var helt fantastisk! Jeg har ikke et sekund fortrudt min beslutning om at tage afsted, på trods af at forløbet lå midt i corona, og jeg har både lært en masse fagligt og samtidig fået en masse gode venner og oplevelser for livet.
Men – opholdet var selvfølgelig stadig i høj grad præget af corona, og selvom jeg var en af de få, hvis udveksling heldigvis ikke blev aflyst på dette semester, slap jeg dog ikke for restriktioner. Det var planlagt at jeg skulle tage af sted i februar, men fordi den britiske coronavariant rasede i UK fra januar, tog jeg først afsted i start april, hvor jeg startede med at være i karantæne i 14 dage. På den måde varede mit ophold kun 2,5 måned. Jeg fik desværre heller ikke lov til at opleve fysisk undervisning på London College of Communication, så jeg lærte ikke rigtig mine holdkammerater at kende. På trods af disse forhindringer, vil jeg dog anbefale alle der overvejer en tur til London at tage af sted. Det har været alle restriktioner, testkrav, og fejlslagne planer værd!
Herunder vil jeg gennemgå nogle af de punkter, jeg selv havde mange spørgsmål til, før jeg tog til London.

Bolig

Jeg boede i en af skolens ’halls’, hvilket jeg var enormt glad for, fordi det var utrolig nemt og trygt, selvom det også var dyrt (218£ om ugen). Hvis jeg skulle have været længere tid i London, havde jeg nok ledt efter et ’shared flat’, efter et par uger, men i den korte tid jeg var der, var det perfekt. Før jeg fik tilbudt at bo på ’halls’, var jeg meget i tvivl om det overhovedet kunne lade sig gøre at få en plads, men det viste sig at være utrolig nemt gennem en ansøgningsproces på UAL’s hjemmeside. Skolen prioriterer at huse internationale elever, så jeg fik et tilbud stort set med det samme til mit førstevalg, Highline Building, hvor jeg desuden havde den smukkeste udsigt! Jeg boede i det område, der hedder ’Elephant & Castle’, som ligger centralt i sydlondon, med gode forbindelser til resten af byen med både bus og metro (the tube). Sydlondon er stadig råt, og Elephant & Castle har stadig ry for stadig at være en smule utrygt, men der var mange nybyggerier i gang, og jeg opfattede området som grundlæggende rigtig trygt og hyggeligt.

Det faglige

London College of Communication ligger 5 min. gang væk fra Highline Building, hvor jeg boede, og selvom jeg desværre ikke havde fysisk undervisning på skolen pga. corona, nød jeg det stadig, fordi jeg havde mulighed for at tage ind og studere i skolens ’Digtial Space’, hvor IT-kyndige medarbejdere stod klar til at hjælpe, og hvor store iMacs stod frit til rådighed. Derudover var jeg så heldig, at jeg i et af mine fag fik en studiegruppe, hvor vi alle var bosiddende i London, så vi kunne mødes fysisk og arbejde.
På kurset BA (Hons) Public Relations havde jeg tre fag, som hver bestod af en række forelæsninger, seminarer og derudover to afleveringer som skulle afleveres i løbet af undervisningen. Dermed var der ingen ’afsluttende’ eksamener. Det gjorde dog ikke arbejdspresset mindre, og jeg synes generelt jeg havde ret travlt med det faglige. Men det kan også være fordi semestrene var blevet presset sammen pga. corona.  

Jeg synes overordnet, at niveauet var rigtig højt, især i det teoretiske fag Investigating Contemporary Communication. Underviseren i dette fag er desuden en af de dygtigste undervisere jeg nogensinde er stødt på, og man kunne for alvor mærke, at Raluca Moise virkelig brændte for at undervise og løfte sine elever. Faget bestod af at skrive en plan for sit kommende bachelorprojekt på 6. semester, men da man som udvekslingsstuderende jo kun er der et semester, og ikke skriver bachelor på samme tid og måde som de andre, kunne dette for nogle nok godt virke ligegyldigt. Men hvis man har lyst og mod til at suge teoretisk viden til sig, er Raluca Moise kvinden at gøre det fra.
Derudover havde jeg et praktisk fag, kaldet PR professionalism, som bestod af at lave et CV, en motiveret ansøgning, en portfolie og en personlig udviklingsplan, hvor man skulle beskrive hvilke mål man ville opnå inden for de næste par år. Under normale omstændigheder, vælger mange studerende som en del af dette fag desuden at få en såkaldt ’placement’, (praktikplads) i minimum to uger, som kan ligge henover sommerferien. Pga. Corona valgte jeg dog den anden mulighed, som var at deltage i PR-konkurrencen PAROLO, som blev holdt mellem University of the Arts London og universiteter i Rotterdam og Paris. Her skulle vi i grupper udvikle en PR-kampagne ud fra et live-brief til en ægte kunde, i vores tilfælde vitamin- og energidrikken Füd på 5 uger og præsentere det for de andre deltagere samt dommere fra de forskellige universiteter. Vinderen vandt en betalt sommerskole på to uger i Paris.
I det sidste fag, Collaborative Project skulle jeg, sammen med min gruppe bestående af en anden studerende fra BA (Hons) Public Relations og to studerende fra BA (Hons) Media Communications, også fra LCC, planlægge en ’subvertisement’-kampagne (det modsatte af advertisement) mod et kendt brand. Her var der stor mulighed for at udvikle sine grafiske evner i f.eks. Adobes programmer.

Socialt liv på trods af corona

Mit ophold endte i høj grad med at være så godt, fordi jeg lærte en masse andre Erasmus-studerende på UAL at kende. Vi lavede hurtigt en Telegram-chat, og fik en masse oplevelser sammen, og det var her jeg fandt nogle af dem, jeg brugte allermest tid sammen med, og som også er blevet mine rigtig gode venner efterfølgende. Derudover var jeg rigtig glad for at bo på ’halls’, fordi jeg automatisk kom til at lære en masse mennesker at kende, og især også folk oprindeligt fra UK. En af grundene til at jeg tog til London var også for at blive bedre til engelsk, og det synes jeg i høj grad, at jeg opnåede. De fleste af dem jeg boede med, var en del yngre (18-20 år), men det var intet problem, da alle var søde og imødekommende. Jeg var både glad og lettet over, at det var så nemt at finde venner i byen, på trods af, at corona stadig var så nærværende under mit ophold.

London City

London er jo bare en helt fantastisk by, og jeg vil virkelig anbefale alle at prøve at bo i den, hvis man kan komme til det. Byen er så stor, at hvert område minder om en hel by i sig selv, og på blot et par måneder er det umuligt at komme til at opleve alt, hvad byen har at byde på. Jeg var så heldig, at alting blev mere og mere ’normalt’ under mit ophold, så restauranter, barer og museer langsomt åbnede mere og mere op. Hvis jeg havde haft længere tid, ville jeg helt sikkert også have besøgt nogle af UK’s andre byer som Cambridge, Oxford og Brighton eller have oplevet noget af Englands natur ved turistattraktionen Seven Sisters. Hvis du har nogle spørgsmål til specifikt London eller generelt til det at tage på udveksling er du mere end velkommen til at kontakte mig på dineje@djmx.dk.