Af Kathrine Bøgelund
Jeg har været et smut i Hong Kong i efteråret 19’ som udveksling på syvende semester på journalistuddannelsen på DMJX. Hong Kong er en fantastisk by, hvor du det ene øjeblik står omringet af 30-etagebygninger, og 20 minutter senere er du på vej op ad et bjerg omringet af skov og natur. Vejret er fantastisk hele tiden, og der er altid noget at give sig til. Det er i sandhed en unik og smuk blanding.
Hvis du skal have god mad, så er Hong Kong også det helt rigtige sted: der er nemlig alt godt fra hele verden, blandt andet koreansk, vietnamesisk, indisk, taiwanesisk, kinesisk, selvfølgelig Hong Kong’sk og meget mere. Kinesiske dumplings er blevet min klare favorit.
Jeg tog fire fag på University of Hong Kong: ‘Visual journalism’, ‘Introduction to photography’, ‘Girlpower in a man’s world’ samt ‘Gender, religion, and sexuality’. Derudover har jeg haft to fag i Danmark som e-learning, så det har været et travlt efterår med 40 ECTS-point.
Jeg boede i en gammel, faldefærdig, kakerlak-fuldt og alt for dyr bygning, men til gengæld fik jeg fem søde roomies, og vi fungerede virkelig godt sammen i lejligheden. At være exchange-student i udlandet giver et helt særligt fællesskab – det føles faktisk lidt, som om jeg kendte alle, der var på udveksling i Hong Kong.
Jeg kom hurtigt ind i en hverdagsrutine, og det var netop dét, jeg gerne ville opleve i et andet land end Danmark. Og tro det eller ej, man bliver faktisk træt af at spise på restaurant stort set hver aften (vores køkken indeholdt en mikrobølgeovn, så det var begrænset, hvad vi selv kunne lave af mad).
Når jeg ikke havde alt for travlt med skolen, tog jeg et smut til håndboldtræning. Det er bestemt noget andet end herhjemme! I Hong Kong spiller de ikke med harpiks, de træner (ukoncentreret) i to og en halv time, og så har de fleste kun gået til håndbold i et par år – ikke helt samme håndboldkultur som i Danmark.
Det virker til, at Hong Kong’ernes døgn varer et par timer længere end vores. De kan nemlig nå helt utrolig mange ting; gå til to sportsgrene, spille et instrument, være frivillig i en organisation OG studere på universitetet. Alt i alt et meget flittigt og flinkt folkefærd.
Jeg kan ikke skrive om Hong Kong uden lige at vende den politiske situation. Generelt var vi meget trygge, fordi det var nemt at holde sig væk fra demonstrationerne. Hvis man følger de rigtige instagram-kontoer og læser i South China Morning Post, ved man altid, hvor og hvornår den næste demonstration finder sted. Om dagen kunne vi sagtens risikere at løbe ind i en demonstration, men i dagslys var det som regel meget fredeligt – det var først, når solen gik ned kl. 18, at det kunne udvikle sig voldeligt og med tåregas. Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor privilegerede vi er i Danmark med vores velfungerende demokrati, politikere der lytter, samt politi der er ordentligt uddannet.
Med venlig hilsen
Kathrine Bøgelund