Murdoch University

Af Jakob Gyldenberg Steffensen.

Jeg læste på Murdoch University i vinterhalvåret 2013, og det var et godt ophold. Jeg har ikke hørt om nogen, som ikke kunne lide deres udvekslingsophold, så i stedet for at skrive side op og side ned med ros, følger her min liste over 10 gode råd/ting, man skal være opmærksom på.

1.Jeg havde på forhånd læst og fået af vide, at det var dyrt i Australien, men jeg tænkte, at det ikke kunne være så slemt. Det var slemt. Ofte når du kigger på priserne på ting, ser det ikke så slemt ud, men alligevel løber det hurtigt op. Især når man samtidig er på udveksling, hvor man bruger flere penge på at rejse og så videre, end man ville have gjort derhjemme. Det er især dyrt at gå i byen. Perth er efter sigende dyrere end Sydney og Melbourne, og efter at have været i de to byer en uges tid, vil jeg vurdere, at det godt kan passe. Det er ikke noget, der skal afskrække folk fra at tage til Perth, men jeg mener, at det er noget man skal være opmærksom på, inden man tager afsted.

2.McDonalds og Burger King (som hedder Hungry Jacks i Australien) er af en eller anden grund noget af det eneste, som er billigere end herhjemme, så det kan godt anbefales at besøge de steder.

3.Der er rigtig meget socialt for udvekslingsstuderende, og for at få mest ud af det, anbefaler jeg, at man bor i Murdoch University Village, så man er tæt på det hele. Godt nok er det noget dyrt og et godt stykke fra centrum, men jeg synes klart, det er det værd. Det er også rigtig rart at kunne gå til og fra undervisning, især hvis man har længere afbræk i løbet af en dag.

4.I forlængelse af dette er der også en masse introduktionsarrangementer for udvekslingsstuderende og arrangementer for beboere i Murdoch University Village. Jeg anbefaler, at man deltager i så meget af dette som muligt. Der bliver også arrangeret en uges tur ud i outbacken, som jeg helt klart mener, at man bør deltage i. Synes ikke selv det lød videre ophidsende på forhånd, men var helt klart et af højdepunkterne på turen, og jeg talte med flere, som syntes det samme.

5.Det er svært at sige noget generelt om det faglige. Jeg oplevede, at flere af de fag, jeg havde, var på et meget overkommeligt niveau, mens jeg talte med andre som havde oplevet det modsatte, så jeg tror, det kommer meget an på, hvad man vælger.

6.Aldersgennemsnittet virkede til generelt at være lavt. De fleste udvekslingsstuderende var i starten af tyverne, og i de klasser, jeg havde, var alderen endnu lavere. Det var ikke noget, jeg rigtig tænkte over, men kan måske være relevant, hvis man selv er oppe i 30erne.

7.Hvis man er dernede i vinterhalvåret, er det koldere end forventet. Jeg blev nødt til at købe flere trøjer og lange bukser, da jeg kom derned. Det blev dog hurtigt bedre, så man kunne gå i shorts og t-shirt, men badevandet nåede eksempelvis aldrig at blive helt behageligt, mens jeg var der. Også en god idé med en regnjakke.

8.Pizzaerne i Australien smager for det meste forfærdeligt og har en underlig sød smag. Der findes dog ok steder, man generelt skal man proceed with caution.

9.Jeg anbefaler klart, at man tager ind og ser en eller flere AFL-kampe, hvis man kan lide sport. Det er meget underholdende.

10.Hvis man går i byen i Australien, skal man være opmærksom på, at personalet er meget strikse. Der skal ikke meget til, at man bliver smidt ud eller bliver nægtet at komme ind, hvis de mener man er for fuld/ikke pænt nok påklædt. De fleste steder stopper også med at lukke folk ind efter kl. 24, så hvis du går udenfor efter midnat, kan du risikere ikke at kunne komme ind igen.

Charles University, Prag

Af Kim Basse.

At fortælle en tjekkisk frisør, der ikke taler engelsk, hvordan man gerne vil klippes, kan være udfordrende, og resultatet kan være overraskende. Lige så overraskende, som hvis man rent faktisk møder en tjekke, der taler engelsk.

Prag er en smuk by. Det er en by med mange muligheder, seværdigheder og tilbud. Men det er også en by med mange udfordringer, og det er vel det, der gør den mest interessant.

Ofte er det kun omkring universiteterne, at tjekkerne taler engelsk, og selv her kan niveauet ofte være overraskende lavt og til tider decideret uforståeligt – også blandt underviserne. Det kan derfor være en god ide at tilmelde sig en masse fag til at starte på, for at se hvordan niveauet er. Efterfølgende kan man altid framelde sig de overflødige fag igen og tage dem, man synes bedst om.

Af den årsag kan det også være til stor hjælp at tilmelde sig Charles Universitys budy-program. Med sin tjekkiske budy i hånden bliver alting generelt meget nemmere, og de udgør tit en guldgrube af tips og tricks, og frem for alt taler de tjekkisk, så man slipper for at få hovedet bidt af, når man møder skrankepaverne med sit gebrokne engelske og vil købe sit turkort til metroen.

Det er ikke fordi den tjekkiske folkeånd er fjendtlig. Den er bare heller ikke decideret venlig, og spørger man sig frem, får kommunismen oftest skylden. Selv et kvart århundrede efter jerntæppets fald, kaster fortiden stadig lange tunge skygger. Frygten for stikkere, hemmeligt politi og partistøtter har gjort tjekkerne forsigtige, og selvom den unge generation er mere åbne, er der lang vej endnu.

Tjekkiet er i det henseende et interessant land. Ved parlamentsvalget i oktober erobrede kommunisterne 15% af stemmerne, hvilket gjorde dem til landets tredjestørste parti. Det kan virke paradoksalt, når man ser på historien, men korruption og politikerlede har fået mange, specielt ældre, til at søge tilbage til ‘de ordnede forhold’, som herskede under kommunismen.

Landet er et grænseland mellem Øst- og Vesteuropa og absolut et af de ”pænere lande”, når det kommer til korruption, men man skal ikke være i tvivl – de har lært alle fiduserne. Europas baggård ligger en spytklat fra Tjekkiet, og det er bestemt interessant at se, hvordan de fortolker friheden i EU.

Hvis man har et minimum af interesse for, hvad der sker på den politiske scene, er Tjekkiet derfor et rigtig godt sted at tage hen. Dels møder man mange nationaliteter, der er med til at udvide ens horisont, og dels ligger Tjekkiet rigtig godt placeret centrat i Europa, så det er nemt og billigt at komme rundt. En returbillet til Budapest kan eksempelvis købes for 250 kr. igennem busselskabet Student Agency, ligesom overnatning på hostels i byen også bare er et greb i lommen.

Gider man ikke det der politik, er der et hav af gode barer, hvor øllene ikke koster mere end 10-15 kroner for en halv liter fra fad. Tjekkiet er pilsnerens hjemland, og generelt har øllet en rigtig god kvalitet, og man bliver nemt plakatfuld. Søger man lidt væk fra centrum er barerne oftest bedre end på indre Nørrebro, og hvis man er til det kreative, rustikke og slidte, kan bydelen Zizkov klart anbefales.

University of Missouri

Af Anders Grue Johansen.

En almindelig dag på University of Missouri

En slidt, gammel lejlighed. Det gode ved at bo her er, at jeg får endnu mere lyst til ikke at være hjemme. Klokken er otte, og jeg er lige vågnet. Det er onsdag, så jeg har timer fra tolv til to. Ligesom de fleste andre dage. Det betyder, at jeg efter morgenmaden kan nå over og træne i The Rec, som det kaldes i daglig tale. Det står for Recreational Complex, og det er et af de største indendørs træningsanlæg i hele US. Det er til fri afbenyttelse for alle udvekslingsstuderende. Så jeg hopper på min cykel, og tre minutter senere er jeg der. Efter træningen kan jeg lige nå også at hoppe i det indendørs badeland og få slappet af i spaen, inden jeg skal i skole.

Den første time er en forelæsningssal med 300 studerende. I 50 minutter står læreren og fortæller mig og de andre om den amerikanske forfatning, mens vi sporadisk tager noter. Den næste time varer fem kvarter og foregår i et klasselokale med 20 andre studerende. Vi diskuterer international journalistik.

Solen skinner, som den gør de fleste dage, så efter timen kontakter jeg nogle af mine internationale venner og nogle af mine amerikanske venner for at mødes på Stankowski Field til en fodboldkamp på kunstgræs. Snakken går på amerikansk fodbold. Skolens hold, Missouri Tigers, vandt igen i weekenden. De er stadig ubesejrede og kan gå hele vejen til det nationale mesterskab, hvis de fortsætter stimen. Alle er begejstrede. På lørdag spiller de på hjemmebane, og vi skal have arrangeret tailgate. Tailgating går i bund og grund ud på at mødes på parkeringspladsen foran stadion og drikke sig fuld, spise grillmad og se college football, inden Missouris kamp starter med 70.000 mennesker på tribunerne.

Hen på eftermiddagen kører vi i Walmart og køber ind til noget aftensmad. Vi kører i den bil, jeg købte, da jeg kom herover. Et par af rødderne kommer forbi til aftensmad i lejligheden. Vi burde nok kigge lidt på vores lektier i stedet for, men det kan vi altid gøre en anden dag. Vi er her for oplevelsen – ikke for det faglige.

Under aftensmaden går i gang med at planlægge vores næste trip. Columbia, Missouri ligger i rimelig afstand fra nogle interessante steder: Chicago, Rocky Mountains, New Orleans, Memphis, Nashville, St. Louis, Atlanta, Great Smoky Mountains. Intet er længere væk en tolv timer i en bil. Og road trip i USA er en oplevelse i sig selv.

Da det er onsdag, skal vi på Fieldhouse. Det er den bar med de bedste specials om onsdagen – alt den øl, du kan drikke for fem dollars. Så hele byen kommer derned i aften. Jeg bor lige i udkanten af campus, og vi kan gå ned i byen på fem minutter. Hovedgaden summer af liv sådan en varm Missouri-aften.

Klokken et lukker alle barer i Columbia. Så vi går ind og får noget fastfood, inden vi vender snuden hjemad for at sove. Næste dag vågner jeg klokken ni, og det hele starter mere eller mindre forfra. Det er livet i et semester i Columbia. Det bliver en gang imellem afbrudt af småintense eksamensperioder, ferier eller forlængede weekender med road trips. Men det er et skønt liv, der byder på sociale, faglige og kulturelle oplevelser, hvis lige jeg ikke ville stifte bekendtskab med hjemme i den danske andedam.

Pontificia Universidad Católica de Chile

Af Cecilie Sønderstrup.

Santiago!

Jeg kan varmt anbefale at krydse Atlanterhavet og læse et semester i Chile. Jeg kendte landet i forvejen, da jeg har boet der nogle år som barn og teenager. Alligevel var det en lærerig og spændende oplevelse at være der som (journalist) studerende. Først og fremmest på grund af landets historie og nuværende økonomiske, sociale og politiske udvikling. Dernæst fordi UC gjorde det nemt at møde både lokale og andre udvekslingsstuderende. Og så har jeg fået en masse ny viden med i bagagen.

40 året for kuppet chile
40-året for kuppet

Santiago er med sine mange kulturelle tilbud en levende og spændende by at bo i. Områder som barrio Brasil (mit hood) o barrio Yungay er med deres hyggelige cafeer, parker, restauranter og fælles aktiviteter uslebne diamanter, hvor man bl.a. kan gå til cueca (chilensk folkedans), se gratis teaterforestillinger, strække lemmerne til yoga i den lokale Hare Krishna klub og lytte til folks hjemmelavede sange til åben mikrofonaftener – med rødvin og empanadas til! Der er med andre ord masser at give sig til.

Karneval chile
Karneval

Mindre fed er den tykke sky af luftforurening, der hænger over Santiago. Personligt påvirkede smoggen mig ikke meget, og generer den, kan man nemt at komme ud af byen. En anden ulempe er det ineffektive bureaukrati og de lange fingre. Chilenere er verdensberømte for at være snedige tyve, så man skal altid holde øje med hat og briller. Ellers er Santiago ret sikker, men man skal ikke bevæge sig for meget rundt på gåben efter midnat. Heldigvis er taxaer ok billige.

Det sproglige: De fleste fag på UC foregår på spansk, og det er da også et krav fra skolens side, at man kan tale sproget. Eller det skriver universitet i hvert fald på dets hjemmeside. Flere af mine medstuderende kunne dog ikke tale meget spansk inden de kom, men har lært det undervejs gennem sprogkurser og snak med lokale.

Det faglige: UC er et af Latinamerikas bedste universiteter, men deres undervisningsmetoder er lidt gammeldags. Der er en del udenadslæren, hvilket godt kan virke banalt, når man er vant til at bruge nytillært viden mere aktivt. Det har dog ikke været tilfældet i alle fag, og man lærer noget alligevel.

Jeg har under mit ophold ikke haft journalistiske fag, men jeg mener, at disse alligevel kan bruges i en journalistik sammenhæng:

NAVN: DRAMATICAL BASIS OF THE AUDIOVISUAL (COM708)

Faget handler om at opbygge og skrive manuskripter til fiktionsfilm. Alligevel er det brugbart i forhold til journalistiske historier, fordi man lærer at opbygge og udvikle ”gode” historier. Underviseren (manuskriptforfatteren Paula del Fierro) og hendes hjælper er særdeles gode, fordi de besidder en stor faglig viden og inddrager de studerende meget i undervisningen.

NAVN: AUDIOVISUAL PROYECTS DEVELOPMENT (COM619)

Underviser Paula del Fierro (manuskriptforfatter) og Paloma Ávila Barrera (tv-producer og vært på CNN Chile) er et dreamteam og nogle af Chiles bedste inden for deres respektive fag. Workshoppen er et kreativt værksted, hvor man i grupper udvikler tv-koncepter. Til sidst bliver ideerne pitchet for en tv-kommission, som giver grundig feedback og måske vælger at købe nogle af ideerne. Takket været lærernes faglighed og deres energi og humor var faget en lærerig oplevelse. En lille ulempe er dog, at faget ikke er et hovedfag. Det betyder, at mange af de chilenske studerende ikke prioriterer faget særligt højt, hvilket gør det svært at lave gruppearbejde. Men det er vist en generel ting for chilenske studerende – de gør alting i sidste øjeblik!

NAVN: SEMINARIO: AMÉRICA LATINA, SIGLO XX (ICP0109)

I dette fag lærer man om de vigtigste geografiske udfordringer, historiske begivenheder og politiske systemer i Latinamerika. Det faglige niveau varierer lidt fra underviser til underviser (tre forskellige), men meget af det skriftlige materiale er godt, og jeg føler, at jeg på kort tid har fået et overblik over LA. Hvis du vælger dette fag, skal du være obs på at spørge underviserne, hvad de forventer af dig til eksamenerne, da det var meget forskelligt fra lærer til lærer.

Et lille råd i forhold til valg af fag: Undersøg hvilke fag du som udvekslingsstuderende kan tage inden afrejse. Jeg fandt ud af, at jeg slet ikke kunne vælge flere af mine forhåndsgodkendte fag. Kontakt evt. koordinator Patricia Uribe på puribem@uc.cl.

Alt i alt er Chile et dejligt land at være på udveksling i. Foruden ovennævnte er naturen helt fantastisk, så der er masser at give sig til.

Ørken chile
Ørken

Skriv endelig, hvis du har spørgsmål vedr. opholdet eller Chile. Min mailadresse er ccsonderstrup@gmail.com

Ludwig-Maximilians-Universität, München

Af Rasmus Palsgård.

Velstand og stolte traditioner

Det bliver måske aldrig det mest sexede at kunne sige, at man skal på udveksling i Tyskland; det er landet med det grimme sprog, de spøjse madvaner og nogle meget lange, brede motorveje som største nationalklenodie.

Nogle gange skal man gå imod strømmen, og jeg kan med glæde berette, at valget om at tage et semester viste sig at være helt rigtigt. For mig i hvert fald. Tyskland er vores største handelspartner, og derfor er det ganske paradoksalt, at vores tyskkundskaber er så ringe, som de er.

Min primære ambition for opholdet var at udvikle mine tyskkundskaber og blive klogere på den tyske kultur, og derfor faldt valget på München. Den sproglige ambition blev indfriet, dels fordi jeg valgte fag på tysk, dels fordi jeg insisterede på at tale tysk i stedet for at slå over i engelsk, når jeg blev presset. Det har de tyske studerende respekt for, og de er ganske tålmodige.

Universitetet. Hovedbygningen vidner om kong Maximilians storhedstanker, dengang han regerede som konge af Bayern i 1800-tallet. Det er en flot, storladen bygning, der giver væsentligt mere inspiration til at studere i forhold til Bunkeren.

Det er muligt at tage både fag på tysk og engelsk, men hvis dit tyskniveau er nogenlunde, vil jeg anbefale dig at vælge fagene på tysk. Det er hårdt at skulle koncentrere sig og være aktiv på et andet sprog, men det er anstrengelserne værd.

Du bliver tilknyttet det kommunikationsfaglige fakultet, og her vil jeg anbefale dig at tilmelde dig det Erasmus-fag, Media Institutions in Munich, du får tilbudt. Det er en god mulighed for at stifte bekendtskab med tyske medier og dygtige pr-bureauer. Desuden møder du på dette kursus mange ligesindede udvekslingsstuderende. Underviseren, Clarissa Schöller, er virkelig behagelig, og hun bliver samtidig din kontaktperson under hele semestret, og hun er yderst hjælpsom og forstående.

Bolig. Ligesom i alle andre storbyer er boligjagten hård i München. I sin ansøgning til universitetet kan du sætte kryds ved, om du ønsker at blive tilbudt et kollegieværelse, men forvent, at de senere giver dig besked om, at efterspørgslen er stor, og at de derfor ikke kan hjælpe. Her hjælper det at spille lidt dum og stakkels og forklare dem, at man ikke kan pendle fra Aarhus til München – det hjalp i mit tilfælde.

Tysk tradition. München er en by, der er stolt af og plejer sine traditioner. Lederhosen er rent faktisk en del af bybilledet, og der bliver drukket store mængder øl af lige så store ølkrus. Maden er yderst rustik med masser af gris og raffinerede kulhydrater, og undlad helst at udtale dig negativt om Knödel, en forvokset melbolle med varierende indhold, som de er meget glade for. Den støder du oftest på, når du går ind på de traditionelle steder.

Fodbold er religion i Bayern, og med den succes, som byens stolthed, FC Bayern München, oplever netop nu, går humøret særligt højt. Om du er fodboldfan eller ej, kan det derfor anbefales at tage del i festlighederne på en bar omkring Münchner Freiheit eller gøre et desperat forsøg for at få billetter til en af de udsolgte hjemmekampe på Allianz Arena.

Alt i alt kan jeg kun anbefale München som studieby. Der arrangeres masser af begivenheder og ekskursioner til nær og fjern. Hvis du går med en drøm om at forbedre dine tyskkundskaber, er det en oplagt mulighed. Skulle du have smag for skiløb og være der om efteråret, ligger Alperne også kun en times kørsel væk.

University of Technology, Sydney

Af Nadia Kronborg.

Hvad kan man forvente af et semester i Sydney?

Mine forventninger var høje og mange. Jeg ville have et CV med anderledes kompetencer end mine medstuderende, engelskkundskaber stærke nok til at begå mig sikkert på både skrift og til interview. Jeg havde et håb om møde mennesker fra hele verden, have en spændende hverdag i en multikulturel millionby samt et ønske om utallige oplevelser og rejser.

Det viste sig, at det bestemt ikke var for meget at forlange. Tværtimod. I Sydney og Australien har du mulighed for det hele, det handler blot om at rage til sig.

Allerede inden fagene starter på University of Technology, Sydney (UTS) starter dit ophold og dine oplevelser. UTS er som en international banegård med studerende fra hele verden, og universitetet gør utrolig meget for, at alle føler sig velkommen og bliver en del af det australske universitetsliv. Her er flere daglige arrangementer, der strækker sig fra alt lige fra kaffeklub til nationalparkudflugter og naturligvis et væld af fester. Mulighederne for at være social og møde nye og spændende mennesker er mange, og bor man tilmed på universitetets campus, hvilket jeg varmt kan anbefale, er du nærmest på grænsen til at føle dig forkælet, når du konstant bliver inviteret til fede arrangementer.

Gennem hele semesteret kan du tilmelde dig utallige sportsklubber, sprogkurser, madlavningskurser eller hvad der måtte ramme plet hos dig.

Med hensyn til det faglige kommer niveauet meget an på, hvilke fag du vælger. Jeg havde et journalistisk fag, hvilket jeg mildest talt ikke fik noget ud af, da niveauet var meget lavt. Til gengæld havde jeg to ikke-journalistiske fag, som virkelig krævede arbejde, for at være med. Her fik jeg for alvor fyret op for den akademiske måde at lave afleveringer på, som man ikke har meget erfaring med fra journalisthøjskolen. Men selvom jeg skulle ligge en del tid i fagene, er det klart til at overkomme uden at give afkald på hverken surfing eller byture i Surry Hills – man kun går i skole ni timer om ugen! Da UTS som sagt rummer rigtig mange internationale studerende, får man ikke særbehandling som dansker, men UTS tilbyder hjælp til både opgaveskrivning, sproget eller blot at forstå en tekst, og jeg oplevede, at lærerne altid var rare til at hjælpe.

En skøn ting på UTS er, at du studerer på kommunikationslinjen, hvilket betyder lidt flere opgaver i løbet af semesteret, men til gengæld ingen eksamen. Hverken midtvejs eller til slut. Det giver rig mulighed for at rejse og opleve, både i den to ugers lange ferie halvvejs gennem semesteret og til slut, når de andre slider. Et godt råd er, at du er hurtig til at vælge, hvilke forelæsninger og undervisningstimer du vil følge i de forskellige fag, så du fx har en skemafri dag i forbindelsen med weekenden og dermed mulighed for smutture til Melbourne, Byron Bay eller Ayers Rock.

Når du så har fundet ud af hvordan uni-livet fungerer og har fået en masse nye venner, opdager du for alvor, hvor fantastisk en by Sydney er. Du får en hverdag omgivet af mennesker fra hele verden, en spændende og travl bymidte, hyggelige cafe-områder, koncerter, rugbykampe og ikke mindste mange fantastiske strande der kun ligger en spytklat væk.

Stol på mig. Du kan roligt tillade dig, at forvente meget!

Auckland University of Technology

Af Grith Helene Gregersen.

Postkort fra Auckland

New Zealand har alt. Bjerge, delfiner, papegøjer og fly, du kan springe ud fra. Men Auckland kan faktisk også bryste sig af et ganske fint universitet. Jeg ankom netop som vi skulle indvie en spritny kommunikationsbygning. Nye store auditorier, smukke fællesområder og livemusik i frikvartererne. AUT (Auckland University of Technology) er et pulserende ungdomsuniversitet med caféer, løbeklubber, motionscenter og loppemarkeder. Selv om du går i skole, er det nærmest umuligt at kede dig på AUT.

Jeg havde fire fag på AUT, hvilket man skal have for at blive accepteret som fuldtidsstuderende. Som udgangspunkt kan du som ”undergraduate”-studerende vælge imellem fag fra level 5 til level 7. Level 5-fag er ganske overkommelige, mens der skal arbejdes en del mere på level 7.

Photography er et populært fag blandt udvekslingsstuderende, og det er derfor et oplagt sted at møde studerende fra andre lande. Ingen fotografierfaring er påkrævet. Faget er meget, hvad du selv gør det til. Hvis du vil lære noget, er der gode faciliteter og dygtige underviserer, der kan hjælpe dig på vej.

Visual Communication er faget, hvor du lærer at bruge programmerne Illustrator og Photoshop. Det er et ganske fint fag, jeg vil dog kun anbefale at tage det, hvis du på forhånd har en lille smule kendskab til begge programmer.

Māori Culture & Society er et fantastisk fag, hvor din opfattelse af verden bliver vendt op og ned. Alle tager skoene af og lægger sig på madrasser og lytter til fortællinger om maorikulturen. Underviserne er dygtige og meget engagerede.

Creative Marketplace er et level 7 fag, og du skal stramme ballerne, hvis du skal følge med her. Underviseren står til gengæld til rådighed dag og nat, hvis du skulle have spørgsmål, men der skal læses meget og skrives mange lange essays. Når det er sagt, er det et fedt fag, hvor du har gode muligheder for at forbedre dit engelsk, og din viden om den kreative markedsplads mange freelancejournalister bliver en del af.

Der er mange kommunikationsfag at vælge imellem, men undersøg fagene på de andre linjer, inden du beslutter dig. AUT er et stort universitet og der er enormt mange spændende alternative fag. Det er i det hele taget svært at sætte en finger på universitetet. Der er styr på tingene og de har både dygtige undervisere og en meget velfungerede studenterorganisation, der altid sørger for, at du har noget at give dig til imellem dine fag.

Nogle udvekslingsstuderende vælger at bo på universitets kollegium, som ligger praktisk placeret lige overfor universitetet. Det er dyrt, men det er det også at finde bolig ude i byen. Hvis du ønsker at finde et sted selv, er det en god idé at sætte god tid af til det. Det tager tid, men det er bestemt ikke umuligt.

Det eneste problem ved at studere I Auckland er, at du hverken har tid nok eller penge nok. Selv om jeg kun gik I skole tre dage om ugen, havde jeg slet ikke tid nok til at opleve alt det, jeg gerne ville I New Zealand. Nordøen er fantastisk, sydøen er fantastisk og Auckland er fantastisk.

Det er dyrt at leve, og det er dyrt at rejse rundt. Men det er absolut det hele værd.

Murdoch University

Af Simon Winther.

Perth – En oase i ødemarken

Når I – kommende udvekslingsstuderende – scroller gennem beretningerne fra os studerende, der har været på udvekslingsophold, er der helt sikkert mange af de samme oplevelser og erfaringer, som går igen: nye venskaber, horisonter der bliver udvidet, og grænser der bliver flyttet. Og sådan var det også i Perth, hvor jeg læste på Murdoch University.

Perth er på mange måder et vandhul i en ødemark – en oase i ørkenen. Der er ca. 5000 km til Sydney gennem tør, tør ødemark. Og også nordpå er Perth omringet af øde områder. Folk kalder ikke uden grund Perth for verdens mest isolerede storby. Den er så isoleret placeret, at det kan være svært at forestille sig.
Og det var lige præcis en af grundende til, at jeg søgte ind der. Det har været en stor oplevelse at bo i et af Australiens mest isolerede områder. Alt foregår i et lidt langsommere og hyggeligere tempo.

Vestaustralierne er et stolt folkefærd. De er stolte af, hvor de bor, og isolationen er da også tydelig i vestaustraliernes selvforståelse – de føler sig meget, meget langt fra regeringen og det politiske liv i Østaustralien, og jeg har efterhånden hørt mange vestaustraliere brokke sig over al den skat fra mineindustrien, som de betaler til bymenneskerne ‘ovre i øst’.

Perth er den største by på vestkysten. På mange måder er den en forvokset forstad, der bare fortsætter i endeløse rækker, hvilket kan gøre offentlig transport i byen til en frustrerende omgang. Det vender jeg tilbage til.

Universitet
Jeg læste på Murdoch University. Jeg havde tre fag; Photo and Video Journalism, Screen Production og Documentary.
Photo and Video Journalism var super fedt. Et dejligt praktisk fag, hvor vi VJ nørdede og producerede nyhedsindslag. I den sidste del af semesteret havde vi en fotografdel hvor jeg producerede et fotoessay. Helt klart anbefalelsesværdigt, og underviseren Andrew er en herlig fyr!

Mit dokumentarfag var også interessant. Det var et meget akademisk fag med et stort pensum og en del afleveringer. Faget er forholdsvis tungt, så jeg vil kun anbefale dig at tage det, hvis du er meget interesseret i dokumentarfilm og -genrer. Vores tutor Glenn Stasiuk fortalte mig, at de muligvis allerede fra næste semester vil koble en praktisk dokumentardel på – hvilket der i høj grad mangler nu.

Det sidste fag, Screen Production, var det, som skulle vise sig at blive en akilleshæl. Da jeg havde haft TV på 7. semester, blev jeg nødt til at tage det på kandidatniveau. I løbet af semesteret skulle vi producere en kortfilm og en kort dokumentar.
‘Fint nok’ tænkte jeg, hvor svært kan det være, det har jeg jo lavet masser af tidligere og jeg så frem til en sjov udfordring.
Men det skulle vise sig, at det var en tur på meget dybt vand med uendelige udkast til manuskripter, som vores professor kasserede, nørdede kunstfilmsstuderende, og generelt et hårdt studiemiljø med absurd meget konkurrence blandt de studerende, der har læst sammen i flere år, og nogle professorer der pacer hårdt.

En anden dansker og jeg stod der lidt palle alene i verden allerede fra første dag og følte os på ganske dybt vand, da vi skulle i gang med at nørde kameravinkler, dolly og grip, lyssætning og lyd, produktionsdesign, kostumer osv. Faget var vildt krævende, og jeg brugte hovedparten af min studietid på det.
Jeg vil alligevel varmt anbefale det, hvis du vil prøve dig selv af, og interesserer dig for at producere tv.
Det var ekstremt lærerigt, og jeg har taget rigtig meget med fra det.

Derudover er der – surprise, surprise – meget stor forskel på at gå på DJH, hvor der er masser af undervisningstimer, og på at være på et universitet med ca. ti forelæsningstimer/tutes om ugen – og absolut intet socialt fra universitetets side.
Når det så er sagt, har den internationale afdeling på Murdoch været aldeles fremragende til at arrangere hyggelige arrangementer gennem semesteret for os udvekslingsstuderende.

Kollegieliv
Jeg havde min kæreste med til Perth, og vi boede på universitets kollegium. Jeg er lidt ambivalent ift at bo der. Det er helt genialt tæt på skolen, vel højst fem minutters gang.
Men dem der bor der er altså meget unge, og der bor kun meget få ældre australiere der, hvilket også gør det til et dårligt sted at møde de lokale. Men det er nemt og bekvemt i forhold til skolen og også ret hyggeligt.
På den anden side ligger kollegiet ret skidt ift. Perth og den dejlige forstad Fremantle (som er helt fantastisk).


Jeg vil helt sikkert anbefale at finde et andet sted at bo, hvis du gerne vil bruge byen meget og møde jævnaldrende australiere. Især hvis du er lidt ældre – jeg er 27 – og min kæreste og jeg var totalt bedstefar og bedstemor på kollegiet.

Der er ret god offentlig transport i Perth, problemet er bare, at afgangene er sjældne om aftenen. Så at komme ud for at få en enkelt øl om aftenen, bliver til en større udflugt, når man bor på kollegiet.
Og bare rolig: der er masser af værelser, der bliver lejet ud i Perth og Fremantle. Og du kan være sikker på, at det ikke bliver dyrere end at bo på kollegiet.

Jeg har mødt rigtig mange dejlige mennesker i Perth: både udvekslingsstuderende fra andre lande og lokale australiere. Australien er et skønt land, og Vestaustralien er noget helt unikt, som jeg varmt vil anbefale!
Og når du nu er der, så grib den fantastiske oplevelse det er at køre nordpå gennem de øde, øde områder op til Denham, Kalbarri, og Exmouths strande.
Først der går det op for dig, hvor øde Vestaustralien er.


Alt det bedste,
Simon Winther

simonw@mail.dmjx.dk

JMK Stockholm

Af Pernille Randrup Pedersen.

Då tog den slut, den ljuvliga svenska semestern

I januar var der minus 18 grader i Stockholm, men den daglige cykeltur fra Folkungagatan, Södermalm og op på universitetet, indpakket i, hvad jeg havde med af ekstra-jakker, halstørklæder og pandebånd, var lige fantastisk hver gang.

Først ned af Katarinavägen. Der var Kungliga slottet. Nu forbi fisefornemme Sturekompaniet. Her kom Brunnsvikens tilisede bådbroer. Og så pludselig, Frescati, Stockholms Universitet, der tårnede sig op med kæmpemæssige bygninger, men også med noget så selvfølgeligt svensk som små træhuse stukket ind i mellem.

Pernille JMK

Det var faktisk slet ikke meningen, jeg skulle have været i Sverige, nej jeg havde søgt vestpå, som så mange andre; og fik hverken Missouri, San Francisco eller Edinburgh, som-så-mange-andre.  Jeg havde dog i et pænt stykke tid tænkt, at jeg en eller anden gang i mit liv hellere måtte prøve at bo i Sverige – derhen havde min stærke følelse af nordisk, og i særdeleshed skandinavisk, fællesskab for længst båret mine upræcise fremtidsplaner. Så hvorfor ikke allerede nu, egentlig? I anden runde var Stockholm min førsteprioritet, og denne gang fik jeg mit ønske opfyldt.

Det viste sig, at der på den anden side af Østersøen er meget mere at hente end et nærmere kendskab til de velopdragne, androgyne elgklapperes fascination af design og kanelbullar. Først og fremmest lærdom og venskab – og de to store plusser har ikke meget at kæmpe imod… For selv minusserne løste sig i sidste ende oftest til det bedste:

F.eks. bøvlet med at få styr på fag og point over mail og telefon, inden jeg tog af sted. Det viste sig at det var den letteste ting i verden, at, når man var startet, møde op på de respektive kontorer til de forskellige institutionskoordinatorer og få svar med det vuns.

Og f.eks. den elendige boligsituation, der er for studerende i Stockholm, som gjorde, at jeg måtte bruge tid, kræfter og penge på en annonce på blocket.se. Men den skaffede mig til gengæld det mest fantastiske værelse i en restaurantchefs lejlighed lige midt i SoFo.

Det blev mit udgangspunkt for et utal af gode oplevelser, og primært var Stockholm, for mig, et godt afbræk fra journaliststudierne, som jeg var ved at gå ret så død i.

For her er ikke bare muligheden for den, på godt og ondt, dominerende følelse af at være væk hjemmefra, uden at være alt for langt borte, her er også muligheden for at vælge noget helt andet end journalistik til. Der er nemlig kun krav om ét fag på JMK – Journalistik, Medier och Kommunikations-afdelingen – for at blive antaget som Nordplus udvekslingsstudent. Resten af sine point kan man hente indenfor hvilket som helst andet fagområde på uni, man skulle have lyst til.

Og så er der tutorerne for internationale studerende, der sørger for en helt eminent modtagelse og et tætpakket program, hvor man skal være enormt lidt tilgængelig, for ikke at få venner i løbet af de første dage, måske endda timer, hvor man som regel ender på universitetets onsdag-torsdag-fredagsbarer eller i byen på Söder&Sture.

Svenske venner kræver det lidt mere arbejde for at få, for som vi danskere, som måske har prøvet pludselig at være i gruppe med en svensk studerende herhjemme, er de lidt uforstående overfor denne overgearede iver for at tage billeder i timen, drikke kaffe efter skole eller mødes og hænge ud på et historisk sted, og har nok slet ikke tid, fordi de skal hjem at spise ved mor, eller på arbejde i opvasken nede på caféen. Naturligt nok, mener jeg.

Og alt efter ens prioriteringer, skal man nok få kammerater af den ene eller anden slags at nyde sit studium i Sverige på. For det er en nydelse at være lidt borte fra det hele, have tid til at åbne øjnene og lære noget nyt.

Semester betyder ferie på svensk. De kalder et semester for en termin.
Dette har absolut været den bedste termin for mig de sidste fire år – den har faktisk nærmest været en riktig semester

Southampton Solent University

Af Simon Johansen

”Jeg skal læse på universitetet i England.”

Det klingede egentlig meget godt. På nethinden fremkaldte jeg selv billeder af flittige studerende i matchende tern, stolte over at repræsentere deres velrenommerede skoler, hvad enten der står Oxford, Cambridge eller, øh, Hogwarts over de historiske bygningers indgange.

Klip til virkeligheden.
Southampton Solent University stod der over den helt nybyggede, næsten futuristiske facadeindgang. Skoleuniformen var nærmere de nyeste hovedtelefoner fra Beats By Dre, end noget som helst med tern. Og selve institutionen var hverken historisk eller velrenommeret.
Men jeg kunne lide det.

Her var et universitet, der var i trit med tiden, tænkte jeg. En tanke, der blev bekræftet af, at skolen først i 2005 fik titel af universitet. På skolens website reklamerer de med en stærk forbindelse til erhvervslivet, og faciliteterne var i topklasse med masser af iMacs og en ivrig brug af Twitter som skolens officielle kommunikationsmiddel. Glimrende.

Men der kommer et men. Og her kommer jeg det, jeg egentlig vil lægge vægt på, i min klumme om mit udvekslingsophold i England. De engelske studerendes deltagelse i undervisningen var beskæmmende.

Første gang, jeg opdagede dette, var til en fremlæggelse i faget ”Specialist Reporting”. Alle holdets 25 elever var blevet bedt om at lave en kort fremlæggelse af, hvilke typer websites, der fandtes indenfor et bestemt journalistisk emne, fx politik, transport og musik. Uden at overanstrenge mig, havde jeg smækket et kort slideshow sammen om nogle forskellige typer  sportssites, men det fortrød jeg senere, at jeg havde brugt tid på. Da jeg mødte op til undervisningen, var vi nemlig kun to, der havde gidet at forberede noget som helst. Underviserens reaktion? ”Okay, så får I alle sammen lige 20 minutter, der at finde på et eller andet.” Fedest.

Scenariet, hvor manglende deltagelse fra de studerende nærmest umuliggjorde undervisningen, gentog sig en række gange gennem foråret. Selv fremmødet til timerne udviklede sig til en farce. Til den afsluttende skriftlige eksamen i faget ”Sporting Culture & Mega Events”, kunne lektoren tørt konstatere, at der var visse fremmødte, han så for første gang på hele skoleåret.
Men hvorfor? Det udviklede sig til et paradoks i mit hoved. Hvorfor i alverden laver de engelske studerende ikke dagens gode gerning, når de nu betale som store summer, for at få en universitetsuddannelse? Og, måske mere essentielt, hvorfor har det ingen konsekvenser?

Her er min påstand, fuldstændigt uvidenskabelig og udokumenteret, ud over mine egne oplevelser:
Det spritnye universitet med de topmoderne faciliteter har ganske enkelt ikke økonomi til at komme af med alle de uengagerede studerende. Selv hvis man indførte helt overkommelige krav om fremmøde og deltagelse i undervisningen, ville man uden problemer kunne trimme antallet af studerende til det halve. Et cut, der uden tvivl ville hæve undervisningsniveauet betragteligt. Det ville så omvendt også betyde, at skolen halverer sine indtægtskilder.

Lesson learned? Money talks.

Bevares, Southampton Solent University har masser at byde på. Men til fremtidige DMJX’ere, der overvejer et Erasmus-ophold på denne institution, vil jeg her give et par råd for at optimere udbyttet:

– Fokusér primært på andre fag, end de journalistiske. SSU har et væld af nørdede fag, vælg nogle af dem i stedet.

– Vælg fag på 3.års-niveau, også kaldet Level 5 og Level 6. Her er der størst chance for, at du går klogere fra en forelæsning. Bonus: Flere engelske medstuderende har rundet de 20 år.

– Brug byen Southampton til det, den kan. Se Premier League-fodbold, tag rundt og se de mange historiske steder i nærheden (Stonehenge, Winchester mf.), og udnyt, at London kun er 1,5 time væk.

Et ophold på Southampton Solent University kan give meget. Men de engelske studerende giver sjældent andet end hovedrysten.

AUB, Beirut

Kaotisk, frustrerende – og helt fantastisk

Af Rune Wolfhagen, Beirut

Beirut er en del af Mellemøsten, men det er ikke altid noget, man mærker, når man bor der. For byen er også meget vestlig og minder på nogle punkter mere om en sydeuropæisk havneby. For nogle er det en skuffelse, mens det for andre er trygt og rart. Jeg var selv glad for, at jeg havde muligheden for at vælge alt det ’mellemøstlige kaos’ fra, når jeg ville, og så bare sidde på en café, der kunne have ligget hvor som helst i Europa, og tage en pause fra den til tider frustrerende by.

For Beirut er frustrerende. Der er en grund til, at de lokale (og snart også dig selv) går rundt og siger hayda Lubnan (det her er Libanon) og himler med øjnene, når taxien igen vil have overpris, trafikken forsinker dig i hele og halve timer, bureaukratiet med visum trækker tænder ud, og du igen ikke kan finde vej, fordi vejene ikke har navne, og de folk, du spørger om vej, sender dig i den forkerte retning. Eller når din aircondition ikke virker, vandtanken lækker, og strømmen går, midt i du sidder og laver lektier.

Men det er samtidig frustrerende på en god måde. Tager man til Beirut, får man i dén grad kulturmøde for pengene, og det er, trods alt besværet, det hele værd. Jeg vil ikke selv være foruden den oplevelse, et semester i Beirut har givet mig. Og frustrationerne er i sidste ende en del af den gode oplevelse.

Rent fagligt er AUB, hvad man gør det til. Man kan tage ekstra fag, hvis man vil, og man kan tage graduate-fag frem for undergraduate-fag (som man i udgangspunktet skal tage), hvis man vil hæve niveauet. Det er nemlig ikke særlig højt på undergraduate-niveau. Det betyder ikke, at man ikke lærer noget, det betyder bare, at det, i hvert fald for mit vedkommende, er en ret overkommelig arbejdsbyrde.

Jeg tog tre fag, som er minimumskravet, og det betød, at jeg kun skulle i skole to dage om ugen. Det var jeg vældig glad for, for så var der tid til at lave andre ting ved siden af.

Jeg tog ingen journalistfag, fordi jeg hellere ville benytte muligheden til at lære om regionen, dvs. arabisk historie, politik, kultur osv. AUB har et center for amerikanske studier, som er meget anbefalelsesværdigt. Desværre har centerlederen, Alexander Lubin, ikke nogen fag i efterårssemester 2013; ham har jeg ellers haft to fag med og været rigtig glad for. Derfor kan det stadig anbefales at tage fag på centeret, der fokuserer på amerikansk-mellemøstlige forhold og ofte har spændende gæsteundervisere og fag om f.eks. krigen mod terror.

Socialt er Beirut en nem by at bo i. Min omgangskreds bestod mest af andre udenlandske studerende eller folk, der af den ene eller anden grund boede i byen og arbejdede eller simpelthen nød livet. De libanesiske studerende, jeg havde fag med, var oftest nogle år yngre end jeg selv, fordi de starter tidligere på universitetet. Alt i alt havde vi ikke så meget tilfælles, og det gjorde, at jeg i stedet opsøgte venner ude i byen – eller blandt de øvrige udvekslingsstuderende på AUB.

Og byen er ikke særlig stor, det finder man hurtigt ud af. Man render konstant ind i de samme mennesker, og det er en god grobund for at skabe et socialt liv, når man nu engang kun er der i et halvt år.

Boligmæssigt er det – surprise, surprise – lettere at finde et sted at bo end i Aarhus og København. Vi fandt vores lejlighed ved at gå rundt på gaden og finde opslag med telefonnumre på folk med lejligheder. Der er også en række Facebook-grupper, man kan melde sig ind i, hvor folk slår lejligheder eller værelser op.

Man kan godt forsøge at finde noget på forhånd, men det er på mange måder bedre at vente, til man er landet, for så har man mulighed for at tjekke det, inden man siger ja. For der er masser af hustlere og krejlere, der ser dollartegn, når en vestlig studerende leder efter et sted at bo. Og desværre er priserne ikke så lave, som man skulle tro. Vi gav $500 hver, for hvad der svarer til en treværelses lejlighed.

Endelig kan man også bo på AUB’s campus, men det vil jeg ikke anbefale. Der er en række regler for, hvornår man skal være hjemme, piger og drenge er delt op osv. Man får langt mere ud af opholdet, hvis man bor ude i byen.

Et ophold i Beirut er et eventyr, fra du stiger ind i din første taxi, og byen kræver til tider tålmodighed. Men når man lige er kommet over de første bump på vejen, er det en spændende og vildt fed by at bo i, og det kan klart anbefales at søge dertil.

Murdoch University, Perth

Af Lasse Lindhardt

Jeg har tænkt en del over, hvad det egentlig er, der nu af to omgange har draget mig mod Australien. Først som backpacker op af østkysten i 2009.  Og denne gang som udvekslingsstudent på vestkysten i Perth.

Grundlæggende minder den australske befolkning en del om danskere. De kan godt lide øl, sport og deres natur. Og så har de ligesom os en tendens til hudkræft. I Australien er der bare varmere.

Lasse lindhardt murdochI forbindelse med intro-ugen indledte en oplægsholder med at sige:

”So … 35 degrees today, ey …. welcome to Austraaaalia! But tomorrow … 41 degrees! Welcome to Perth!”

Så i Perth føles øllene lidt koldere. Beachvolley er bare mere beach. Delfinerne i Coral Bay vinder over torsken i Århus Bugt. Og så slår australierne os i hudkræfttilfælde med en score på 36,7 mod Danmarks 18,5 ud af 100.000. Så tager du til Perth, så husk solcremen, fodboldstøvlerne og en appetit på naturoplevelser og Tooheys Extra Dry (god ”hverdags”-øl).

I forhold til det faglige valgte jeg at tage til Perth, fordi jeg her havde mulighed for at læse en blanding af et kommunikationsfag og noget mere kreativt, i et land hvor engelsk er modermålet.

Jeg læste Screen Production II, Media Relations og Photography and Digital Imaging. Alle sammen fag, jeg har været glad for at have og faktisk har lagt en del timer i, både af lyst og nød. Fordi man kommer ikke sovende til gode karakterer. Men hvis du bare ønsker at bestå dine fag og tage på Scarborough Beach for at surfe, eller til den laidback havneby Fremantle for at drikke latté om dagen og feste om natten – så kan det nok også lade sig gøre.

Men hvis du er villig til at knokle lidt for det, så kan du både nå at lægge nogle timer i din Media Campaign i sommerhuset med havudsigt, du låner af din roomies bedsteforældre sammen med dine internationale venner, inden øllene tager over. Og dagen efter kan du stå tidligt op for at tage tilbage til Perth og skyde film hele dagen.

”Kan man være en fandens karl om aftenen, så kan du også dagen efter,” har fatter altid sagt. Og jeg vil da skyde på, at halvdelen af optagelserne i henholdsvis den dokumentar- og fiktionsfilm, jeg producerede i Screen Production II – som også tog halvdelen af min studietid – er skudt i weekenden med tømmermænd.

Du kan i øvrigt se resultatet her:
https://www.youtube.com/watch?v=9sXxG5orB5A og her: https://www.youtube.com/watch?v=_j8jOolspvg

Jeg boede i Murdoch University Student Village, der ligger nærmest i forlængelse af selve universitet, som har glimrende faciliteter, der både tæller et fuldvoksent bibliotek, sportsbaner, grønne græsarealer til læsning i træernes skygge og moderne forelæsningslokaler med aircondition og udsugning, der får gamle Frøbert til at ligne et sæt rygerlunger.

Selvom Student Village er et multikulturelt mismask, der ikke har meget med Australien at gøre, så er det alligevel klart anbefalelsesværdigt. Her bliver du tvunget til at møde en masse andre mennesker. Først og fremmest fordi du kommer til at bo med andre. Og ikke mindst fordi der altid er en gang volley, fodbold, slasken ved poolen eller goon (tarvelig – men billig – ”vin”), der banker på døren. Men trænger man til privatliv eller studietid, kan man bare lukke døren til sit private værelse og smide musik i ørerne. Og kunne du godt tænke dig at møde ”de rigtige” australiere, så begynd at spille Aussie Rules Football eller Danish Rules Fodbold i en sportsklub. Det gjorde jeg. Og det var en fremragende oplevelse. I Australien forstår de virkelig dét her med klubkultur.

Men for at komme tilbage til hvorfor jeg er blevet draget mod Australien to gange, må svaret være at jeg grundlæggende er glad for solskin, sport, strande og øl. Og hvis man kan mixe det med et utroligt spændende og lærerigt semester, hvor man bliver markant bedre til engelsk – ja, så har man i mine øjne en fremragende udvekslingscocktail.

Jeg håber, du også vil få en god oplevelse, hvis du vælger Murdoch University til dit udvekslingseventyr.

PS. Perth er røvdyr. Det er konsekvensen af at være verdens mest isolerede storby.

PPS. Western Australia ville i øvrigt være blandt de 50 største økonomier i verden målt på BNP, hvis staten var et separat land. Det skyldes den fuldstændig ustyrlige minedrift i den kæmpe store stat. Så hvis det går helt galt med journalistikken, så kan man altid få sig en tjans som ”driller”  eller truckfører i minerne. Til en årsløn på en op mod en million kroner før skat.

Swansea University

Af Andreas Bjerre

Læser du dette, er du nok i en fase, hvor du overvejer, om et udvekslingsophold er noget for dig. Så lad mig slå fast med det samme: Tag af sted – ligegyldigt hvorhen. Så kort kan det vist siges. De oplevelser og den modenhed, man kommer hjem med, er ubeskrivelige. Jeg skal alligevel gøre et forsøg på at pege ud, hvad du kan forvente dig af et ophold i Swansea.

Selve Swansea by vinder ingen skønhedspris. De fleste bygninger er fra efterkrigstiden, da den blev sønderbombet under 2. Verdenskrig. Med en størrelse lidt mindre end Aarhus tilbyder den nok af storbysmuligheder, men manglen på charme og personlighed mindsker klart lysten til at tilbringe mere tid i midtbyen end højst nødvendigt.

Hvad centrum ikke har, har området omkring Swansea til gengæld. Byen er lokaliseret lige ved kysten med en for britiske standarder fantastisk strand og bugt. De utroligt mange naturområder lige uden for byen er også smukke og skal klart opleves. Det gøres bedst i solskin, men godt vejr er sommetider en mangelvare i Swansea. Temperaturen er generelt lidt højere end i Danmark, men der er også mange regnvejrsdage. Vejret er generelt mere omskifteligt.

Universitetet er placeret i udkanten af byen. Igen er bygningerne ikke de smukkeste eller nyeste (bedre end DMJX dog), men det ligger i den dejlige Singleton Park lige ned til stranden og med udsigt til Swansea Bay. Universitetet er forholdsvist lille (både geografisk  og ift. antal studerende), så der er stor chance for at støde ind i folk, du kender, når du er på campus. Det betyder dog også, at der ikke er så mange fag at vælge imellem, især journalistiske. Her skal du være indstillet på at tage nogle mere akademiske fag inden for dine interesseområder. Fagene er også mere teoretiske end på DMJX. På den anden side var der ingen problemer med at få de fag, jeg på forhånd havde udvalgt mig hjemmefra.

Jeg havde tre fag; ”Political Communication”, ”Digital Public Relations” og ”Comparative Approaches to Social Policy And Welfare States”. De var alle level 2-fag (Du kan vælge level 1-3, men universitet anbefaler, at man som udvekslingsstuderende kun vælger level 1-2). Jeg havde dog ingen problemer med at følge med, og generelt synes niveauet at være lavere, end hvad jeg var vant til fra Danmark. Det hænger nok sammen med, at dine medstuderende oftest er yngre end dig, omkring de 18-22 år. Der var desuden meget selvstudie i mine fag, eftersom jeg kun havde syv timer ugentligt. Chancen er der helt sikkert for, at du får nogle lange weekender, som du – når du ikke læser eller skriver opgaver – kan bruge på rejser i Wales eller Storbritannien.

Socialt er der også meget at lave, men det kræver, at man selv opsøger det. Med det lave antal timer på universitetet, hvoraf de fleste var forelæsninger, fik jeg ikke meget kontakt med studerende den vej. Til gengæld organiserer Student Union en lang liste af klubber, hvor man kan melde sig ind og mødes med andre studerende med samme interesser. Her kan du finde ligesindede både inden for alle slags sport, specifikke akademiske fag, velgørenhed, religion, politik og andre hobbyer. Klubberne varierer i aktivitetsniveau, men du kommer højst sandsynlig til at skabe de fleste nye venskaber her.

Når du skal vælge bolig, kan du leje gennem universitetet eller leje noget på egen hånd. Jeg lejede igennem universitetet, hvilket gør det noget nemmere ift. vand, el, internet samt delvist rengøring af fællesarealer, som alt sammen er inkluderet i huslejen. Jeg boede på et kollegium i en studenterlandsby. Det ligger lidt afsides, og bygningerne er af ældre dato, men det er nemt og bekvemt at skrive sig op til hjemmefra. Samtidig er der plads til næsten 2000 studerende i studenterlandsbyen, så der vil altid være nem kontakt til andre studenter.

Til sidst vil jeg igen stærkt anbefale at tage af sted – til Swansea eller andre steder. Det bliver en oplevelse for livet.

Concordia, Canada

Tag til Montréal!

– Men ikke om vinteren

Af Christoffer Bagge

Montréal bliver i Politikens “Turen går til” beskrevet som: “Canadas livligste, frækkeste og mest farverige storby” og hvis du tilføjer isnende kold, så er det meget rammende.  Med frygt for at det her skal blive en stor vejrudsigt, så vil jeg alligevel starte med at vende vejret. For det betyder virkelig meget i Canada.

I mit snart 26-årige lange liv har jeg aldrig frosset så meget, haft så mange lag tøj på og hadet sne så meget, som jeg endte med at gøre i løbet af mit semester i Canada. Jeg har oplevet mit fesne hipster-overskæg fryse til is i de fem minutter, det tog at gå til bussen, fordi det var minus 40 grader. Det er koldt. Indtil april var der ikke skyggen af græs på grund af de enorme mængder sne, der blev ved med at falde. Vejret betyder meget, og Montréal er to vidt forskellige byer om sommeren og vinteren.

Jeg har dog aldrig fortrudt, at jeg valgte Canada og Montréal. Selvom det var vinter og koldt, mens jeg var der. (Jeg havde dog foretrukket at have været der i løbet af efterårssemesteret. KLAR ANBEFALING)

Byen er meget charmerende med mange spændende caféer, spillesteder, gode muligheder for sportsoplevelser og tiltrækker nogle af de allerstørste artister i løbet af året. Kulturlivet er i orden og atmosfæren er fantastisk. Samtidig har jeg aldrig været i en storby, hvor jeg følte mig så tryg og hjemme. Især om foråret og sommeren strømmer byens unge ud på gaden, hænger ud på de mange caféer, og der er så meget liv, at du snildt kan få en dag til at med bare at gå rundt og opleve. (Noget jeg ellers aldrig selv har dyrket).

Concordia University og indholdet her er mere so-so. Du vil højst sandsynligt opleve:

  • At du er en af de ældste
  • At flere af de journalistiske fag er lidt under niveauet på DMJX
  • Og at der ikke sker så meget socialt (Det vender jeg tilbage til senere).

Jeg valgte flere ikke-journalistiske fag, og det var jeg meget glad for. I de fag følte jeg mig udfordret og jeg lærte en masse om canadisk kultur og historie, hvilket jeg gerne ville.  Det journalistiske fag jeg havde hed, direkte oversat, “Kritisk tilgang til journalistik” og det var jeg meget glad for. Forestil dig at den teori, du får på begyndelsen af 7.sem, bliver sat ind i en kontekst, der rent faktisk giver mening. Det var jeg personligt glad for.

Tilbage til det sociale i Canada. Som nævnt tidligere havde Thomas, Karen Sofie (de to andre DJMX-studerende på Concordia) og jeg, ikke så meget med de andre internationale studerende at gøre. Det var mest af alt et resultat af, at vi ikke kom med på “CISA-pubcrawl” i starten af semesteret. Det skete dels fordi, at vi havde været ude dagen før og ikke kunne komme op, og så fordi, at de løb tør for billetter til pubcrawlen! Samtidig efterlod rusvært-organisationen CISA et indtryk af, at de ikke havde styr på en skid. Det blev derfor et kort og enkeltstående møde. Et godt råd, hvis du gerne vil være en del af de internationale studerende – stå op og kom med på pubcrawl.

Heldigvis er folk i Montréal meget åbne, og vi fik flere lokale venner, som vi mødte rundt om i byen i forbindelse med byture, så frygt ikke – i Montréal vil du aldrig føle dig alene.

Så skal du tage afsted til Montréal – Ja.

Skal du gøre det om vinteren – Nej.
Ville jeg nogensinde tilbage igen – Ja, ja, ja.

JMK Stockholm

Stockholm, jag älskar dig

 Af Maja Julskjær

Det er i virkeligheden en utaknemmelig og ret umulig opgave at blive bedt om at koge ens udvekslingsophold ned til en enkelt A4-side. 3000 anslag. Værsgo.

Det er ikke mere end få uger siden, jeg kom hjem. Kufferterne er kun lige pakket ud, og det er endnu ikke blevet hverdag. Jeg har derfor stadig ingen idé om, hvilke overskrifter, jeg kommer til at sætte på de 150 dage, jeg tilbragte i Stockholm i foråret 2013. Jeg tror, at det kræver, at det hele kommer på afstand, bliver fordøjet, lagret i hukommelsen.

Det, jeg så i stedet kan gøre nu, er at forsøge at liste nogle af de ting, jeg tror, jeg kommer til at savne og nogle af de ting, jeg ikke gør.

Ting jeg vil savne ved Stockholm

–          Selve byen. Stockholm er uden tvivl den smukkeste by, jeg har været i. Selv efter mere end fire måneder kunne jeg stadig få åndenød af lyset, bygningerne, naturen. Samtidig er Stockholm en meget hyggelig by med mange fine små kroge, cafeer og parker.

–          Sproget. Dansk lyder altså en smule fladt ved siden af det svenske. Jeg havde al min undervisning på svensk og talte desuden svensk med de fleste af mine udvekslingsvenner, hvilket gjorde mig ret habil på sproget. Har man ikke det ønske, kan det også lade sig gøre at forlade landet uden at kunne sige andet end ”hejsan”.

–          Universitetet. Nu har jeg ikke et særligt stort sammenligningsgrundlag, men for mig at se, er Stockholms Universitet et ret godt universitet med gode faciliteter og fed stemning. Der bliver arrangeret et utal af arrangementer for udvekslingsstuderende, men vil man lære de svenske studerende at kende, kræver det, at man selv gør en indsats.

–          Djurgården. Et grønt åndehul midt i byen. Selvom det er her, alle stockholmere tager hen, når de skal på græs, er det let at finde uforstyrrede stier til gåture. Det er i øvrigt også her, de fleste af Stockholms museer og attraktioner er placeret.

–          At kunne tage T-banen til alt. Selvom offentlig transport er hundedyr i Stockholm, fungerer den altså upåklageligt det meste af tiden.

–          Alle de spændende kulturtilbud, Stockholm har. Der findes mange spændende museer, udstillinger og gratis koncerter, så er man interesseret i den slags, er Stockholm et hit.

Ting jeg ikke vil savne ved Stockholm

–          Savnet til kæreste, familie og venner. Selvom Stockholm geografisk set ikke er så langt fra Danmark, føles det uendeligt langt, når hjemveen melder sig og de eneste, man har brug for, er dem man kender hjemmefra.

–          Priserne – især for at gå ud. I Stockholm betaler man gladelig 250 kroner for at komme ind på en club, derudover kommer garderobebetaling og måske nogle drinks (120 kroner) eller et par øl (65 kroner. For en lille). Det er selvfølgelig muligt at finde billigere steder, men det er altså bare dyrere at gå ud, end i Danmark.

–          Kulden om vinteren. Der var minus 18 grader, da jeg ankom og byen var dækket af sne. Selvom det var smukt, klart og solrigt, kom kulden bag på mig, og der var dage, hvor jeg nærmest ikke ”turde” at gå ud.

Afslutningsvis vil jeg klart anbefale Stockholm som destination for et udvekslingsophold. Selvom Sverige på mange måder minder om Danmark, synes jeg, at jeg har fået mange spændende oplevelser og lært helt utroligt meget de fem måneder, jeg var af sted.  Samtidig skal man huske, at hverdagen melder sig, også selvom man bor i et andet land, og det er ikke altid lige sjovt og spændende. Men sådan tror jeg det er alle steder, lige gyldigt hvor man rejser hen.