Carleton University

Carleton University

Leave a comment

Af Elise Patricia Rasmussen (journalist)

“Hvorfor Canada?”

Det spørgsmål har jeg fået mange gange det sidste halve år. Både af familie og venner hjemme i Danmark og af medstuderende på Carleton. Og sandheden er, at der ikke rigtigt er noget godt svar. Da jeg gerne ville af sted med min kæreste, valgte vi ud fra, hvor vi statistisk set havde størst chance for at få de to udvekslingspladser og samtidig få det bedste faglige indhold. Carleton scorede højt, og dermed endte jeg i et land, som aldrig rigtigt havde sagt mig så meget.

Vel ankommet til USAs store lillebror mod nord fik piben dog hurtigt en anden lyd. Canada byder på den vildeste natur, og canadierne elsker at udnytte den til bjergbestigning, træklatring, kanosejlads, skiløb, maintainbike, yoga i det fri. You name it. Det er bare med at få outdoor-outfittet på. Det holder i øvrigt også på skolebænken. Tights fra det canadiske yogamærke Lululemon, løbesko og behagelige sweetshirts er uniformen overalt. Meget praktisk. Ligesom canadierne. Madkulturen er til gengæld nogenlunde den samme som syd for den canadisk-amerikanske grænse, hvilket fuldendes af nationalretten poutine: Pomfritter, brun sovs og ostestykker.

Udover oplevelser udendørs fik jeg desværre ikke så meget ud af opholdet rent socialt. Bortset fra den første dag, hvor der var introduktion for udvekslingsstuderende, blev der ikke rigtigt taget hånd om en fra universitetets side. Det kom lidt bag på mig, da jeg havde taget det internationale tredje semester på Journalisthøjskolen, hvor der bl.a. var obligatorisk pizzaaften, studietur og meget, meget mere socialt. Derfor stod man meget på egen hånd, når det kom til at møde nye mennesker, og for mit vedkommende betød det desværre, at jeg ikke fik så mange nye bekendtskaber i Canada.

Samtidig var de studerende, jeg mødte på de forskellige hold meget, meget unge sammenlignet med Danmark. I nogle tilfælde var jeg næsten ti år ældre end dem, og det gjorde det også lidt udfordrende at finde noget at snakke om. Så hvis du vil være social i Canada, må du forberede dig på jello-shots og “oh my G, ham der jeg kyssede til prom last year var bare mega cute”-snakke. Derudover vil jeg klart anbefale enten at bo på campus eller at smide de ekstra penge efter bolig, som det koster at bo i et hus i nærheden delt med andre Carleton-studerende. Ja, de canadiske studerende er unge og bestemt ikke vant til at bo hjemmefra, hvilket sikkert kan give nogle udfordringer, men jeg fortryder alligevel, at jeg ikke gjorde det, da alternativet blev pænt kedeligt og betød lang transporttid, hvilket ikke er så sjovt, når undervisningen kan lægge alle steder mellem klokken 8 om morgenen og 22 om aftenen. Desuden findes der et væld af sport og sociale foreninger på campus, som man får større mulighed for at benytte sig af, hvis man bor tæt på.

Rent fagligt har Carleton været ekstremt lærerigt. Hårdt, men lærerigt. Niveauet er højt, og som praktisk anlagt journaliststuderende skal man lige vende sig til det akademiske. Mine favoritfag var klart de journalistiske. Universitetet lader til at være kendt i hele Canada for sin journalistlinje, og det kan mærkes på undervisningen. Kvaliteten er helt i top og underviserne er selv højtrespekterede journalister. Jeg havde fagene “War Correspondets” med Dick Gorden og “Reporting in Depth” med Andrew Cohen, hvilket begge var meget lærerige fag. Det kan dog være svært at komme ind på de journalistiske fag, da de er eftertragtede. Derfor endte jeg med at måtte tage tre meget akademiske fag, som dog også var spændende. Især “Government and Politics in the Middle East” kan anbefales.

Hogeschool Utrecht

Hogeschool Utrecht

Leave a comment

Af Fie Bygholm Risager (kommunikatør)

Jeg har været af sted og boet sammen med Signe Buchholtz og Signe Frøkiær. Signe Frøkiær skriver om skolen, Signe Buchholtz skriver om praktiske ting, jeg skriver om ting, du burde lave, når du ikke er i skole, eller laver lektier.

Jeg vil anbefale at rejse rundt i Holland. Utrecht ligger belejligt, så det er nemt og hurtigt at springe på toget til Amsterdam (25min), Rotterdam (40 min), Den Haag (40), Mastricht (2 timer). Vi har været meget i Amsterdam, derfor deler jeg klummen op i tips om Amsterdam og Utrecht.

Utrecht: Få hurtigt fat i et PUHA kort i PUHA Shop, Voorstraat 48. Det giver et godt overblik over steder i byen, hvor du kan få god kaffe, lækker mad, hurtige øl og smart tøj. Det er lidt hipster, men brugbart. Utrecht er en studieby med mange unge 18-20 år. Kunsten for os har været at finde steder, hvor aldersgruppen var tilsvarende vores, samt med musik, der ikke var techno. Det kan findes, hvis du går ned af Voorstraat. Her finder du det lidt ældre publikum, med en udholdelig musik smag. Derudover finder du mange hyggelige cafeer, restauranter og gode butikker på gaden. Besøg Taps Elmundo – de har en studiemenu til 16 euro med vin eller all you can eat til 16 euro.

Hvis du alligevel skal prøve en ægte tramper fest med basarm og kulørte lamper, så gør det på Tivoli. Det er et kæmpe kulturhus, der i weekenden bliver lavet om til et fleretagers fest sted. Tivoli har også koncerter og andre typer fester, så hold øje.

Der er marked hver onsdag og lørdag i byen. Her er der virkelig mulighed for at dufte og smage Holland.

Vi har boet i Lombook området. Det er Utrechts multikulturelle centrum med grønthandler, utallige kebabsteder og etniske cafeer. Derudover er der smuk natur langs kanalerne.

Utrecht handler også om at gå rundt i de gamle gader og langs kanalerne. Vi har fået fortalt, at det skulle være fantastisk smukt at komme op i Domtower, men det er ret dyrt, så vi fravalgte det. Desuden kan det anbefales at se en fodbold kamp på Utrecht stadion.

Amsterdam: Selv om prisen på togturen frem og tilbage gør ondt i pengepungen, så tag af sted! Amsterdam er fantastisk. Tag en kanalrundfart, det giver et godt overblik over byen, og det giver gratis transport i byen resten af dagen.

Hvis du ved, at du gerne vil på museum, så køb et museumskort, det kan betale sig! Og så kan det sælges videre bagefter til en af samme køn. De tjekker ikke om navnet på kortet stemmer overens med dit. Du skal besøge Rijksmuseum, FOAM fotografisk museum og Anne Franks Hus. Kom tidligt til Anne Franks, så undgår du køen. Van Gogh Museum er dyrt og småt, tag hellere på Rijks – her kan du også se Van Gogh og Rembrandt blandt meget andet.

Koncerter med store internationale kunstner er væsentligt billigere end i Danmark. Så vær opmærksom. Milkway og Paradiso er veludrustet med deres line-up. Paradiso er en gammel kirke, der er blevet lavet til koncertsted. Det giver en god akustik og en formidable stemning.

Amsterdam har rigtig mange gå-i-byen steder, så det kan være svært at vælge. Vi har haft gode aftner på Chicago Social Club. De spiller primært RnB og Hiphop, gode danse numre. Torsdag er den store aften på Chicago Social Club.

Et besøg på garagemarkedet i IJ-Hallen er nødvendigt. Her kan du finde genbrugstøj til ingen penge. Det er ude i et industriområde, og det afholdes i to kæmpe store haller hver lørdag. Hvis du har is i maven, kan du vente til omkring lukke tid, hvor de fleste boder sætter priserne ned, så alt koster 1 euro. Jeg tror ikke, man kan gå dr fra uden noget. Indgang koster omkring 5 euro.

Ellers skal du gå rundt i Jordaan området, her er mange gode restauranter, cafeer og smarte butikker. Også De Pijp området er fedt. Her er et stort marked med utallige ubrugelige ting, men du får følelsen af at være syd på. På samme gade som markedet finder du en mellemøstlig restaurant, Bazar. Tag derind. De ni gader er bestemt også et besøg værd.

Universitat Abat Oliba

Universitat Abat Oliba CEU, Barcelona

Leave a comment

Af Martin Gottschalk Rasmussen (journalist)

Fagligt: Universitetet tilbyder mange fag på engelsk, hvor man i de første to uger kan få lov til at følge forskellige fag, inden man endeligt skal beslutte sig. Niveauet og kvaliteten varierer meget, ligesom der også er stor forskel på de medstuderendes alder, som på nogle førsteårs-fag er helt ned til 18 år. Jeg fulgte følgende fem fag:

Communication: Et teori-tungt fag, hvor man får en introduktion til de basale begreber inden for kommunikation og perspektiverne for udviklingen af den.

Political Science: En form for grundkursus i de største og vigtigste politiske styreformer og funktioner.

Graphic Design: Et fag, hvor man får øjnene op for den visuelle formidlingen og lærer at anvende et designprogram, så man selv lærer at lave forskellige infographics.

Cinema & Culture: Her lærer man udviklingen inden for biografhistorien samt den kulturelle indflydelse på film og omvendt.

Information Enterprise: Hvordan skaber man en succesfuld virksomhed? Det får man svaret på i dette fag, hvor man også selv arbejder med sin egen virksomhed og sig selv.

Generelt er jeg tilfreds med mit faglige udbytte af fagene, der alle er relevante i forhold til journalistuddannelsen. Undervisningen har været særligt god i faget Information Enterprise, hvor underviseren fra USA, Jenifer Johnson, virkelig forstår at formidle sin viden på en interessant og stimulerende måde. Omvendt har jeg haft de største frustrationer med Graphic Design, hvor vi midtvejs i forløbet har skiftet underviser, hvilket ødelagde meget. Og så overraskede faget Cinema & Culture i forhold til den store arbejdsbyrde, som var på niveau med fag med 6 ECTS-point – på trods af, at det kun er 3 ECTS. I Cinema & Culture og Political Science har underviserne desuden været utrolig langsomme med tilbagemeldinger på karakterer/afleveringer, som vi efter flere måneder stadig ikke har fået svar på.

Socialt/Kulturelt: Studiet tilknytter dig en ”Buddy” fra studiet, der hjælper dig med praktiske ting og får dig godt integreret fra starten. Det har været en virkelig god ordning, der ud over at have givet mig et godt bekendtskab også har givet mig en indsigt i de ’lokales’ hverdag og kultur. Sammen med de andre buddies har de været utrolig flinke til at invitere os med på udflugter, som ikke var arrangeret af studiet, der også har nogle ture. Det kan også anbefales at melde sig til fodboldholdene på studiet, hvor jeg havde glæden af at spille sammen med to hold en gang om ugen, hvilket for mig også er en af de bedste måder at få nye bekendtskaber og øve sproget.

– Og tag nu ind og se FC Barcelona, når du er her. Verdens bedste fodboldhold. Punktum.

University of Missouri

University of Missouri

Leave a comment

Af Anders Bindesbøll Petersen (journalist)

Et udvekslingsophold på Mizzou er for;
Dig, der gerne vil have en hverdag og opleve ånden i en amerikansk college by.
Dig, der tænder på collegesport, cheerleadere og American Pie stemning.
Dig, der rent faktisk vil have et fagligt udbytte af din udveksling.

Får du udvekslingspladsen på Mizzou, kommer du til at bo i en rigtig college by.
Universitetet er skide fedt, omgivelserne på universitet er super smukke, faciliteterne er alt for fede, og der er barer i hobetal lige i nærheden.
Du vil se store fraternity og sorority houses og komme til red cup parties.

Derudover er der et fedt sportsmiljø med et kæmpe træningscenter, sportshaller, lækre boldbaner og store stadions.
Der sker altid noget på campus, så man bør aldrig kede sig.
En ting jeg dog vil nævne er alderen. Langt de fleste af dine medstuderende vil være mellem 18-22. Jeg var selv 25 år, da jeg var derovre – og jeg skulle nok ikke have været ældre.
Samtidig vil jeg sige, at selvom byen rummer 100.000 mennesker, så er der på ingen måde storbystemning eller cafeliv, så hvis den slags betyder meget for dig, ville jeg ikke vælge Mizzou.

Lad mig slå fast, at det ikke fagligt er en kæmpe udfordring at gå på Mizzou. Det er det vist ikke rigtig på nogle partneruniversiteter – fordi man som udvekslingsstuderende fra Danmark med sin praktik i ryggen har en del mere erfaring end sine medstuderende.
Alligevel var der mulighed for særdeles kvalificeret undervisning på Mizzou, fordi skolen igen og igen bliver kåret til USA’s bedste journalistuddannelse.
Skolen har sin egen Radio- og Tv-station, aviser og magasiner – så der er rig mulighed for en masse hands on.
Mit indtryk var dog, at der hvor læringskurven var højest var uden om disse nyhedsplatforme – men derimod i dokumentarjournalistikken eller i de mere nørdede teoretiske fag. Med andre ord de praktiske nyhedsfag bliver meget nemme.

En utrolig gave ved opholdet på Mizzou er et par, der hedder Tim og Paula.
De er et par midt i 40’erne, der gennem 7 år har taget imod danske journaliststuderende. Det er en slags værtsfamilie, som man ikke bor hos. De tilbyder derimod en masse ture, sportsarrangementer, masser af fest og en fed omgangskreds. Det er egentlig ret svært at forklare. De skal opleves. En ting kan man i hvert fald sige: De er en skøn kontakt ind i amerikansk kultur.

Generelt så er folk i midtvesten super imødekommende. Det er helt normalt, at du bliver snakket til i supermarkedet, i bussen og generelt hvor du færdes.
Det er befriende og inspirerende på samme tid.

Det lækre ved Mizzou er også, at der typisk er en lejlighed med alt hvad der tilhører, der går i arv fra semester til semester. Det er virkelig lækkert.

Jeg vil også nævne, at Missouri ikke er den mest eksotiske stat i USA. Der er fede selvfølgelig fede steder, men ikke noget du tager bussen til.
Jeg købte mig en bil som det første derovre. Du kommer langt for 10.000. kroner
Jeg var taget til Missouri cirka 40 dage før studiestart og tog derfra på roadtrip til Yellowstone, Canada, hele vejen ned langs den amerikanske vestkyst. Indover til Las Vegas, Grand Canyon og den slags, inden jeg kørte tværs over tilbage til Missouri. Det kan varmt anbefales at gøre noget lignende inden eller efter skoleopholdet.

Har du spørgsmål til mit udvekslingsophold, så er du velkommen til at kontakte mig på 28 25 14 05 eller abin@dr.dk / anders_bindesboll@hotmail.com

De bedste hilsner
Anders Bindesbøll

Ryerson University

Ryerson University

Leave a comment

Af Mads Hollesen Nørtoft (TVM-studerende)

Da jeg gik på på Ryerson University i Toronto, Ontario, Canada i efterårssemesteret 2014, gik jeg målrettet efter fag, som kunne supplere min uddannelse til tilrettelægger på DMJX i Emdrup. Dvs. jeg søgte fag, som kunne udvide min faglige horisont, med fag som DMJX ikke tilbyder. Det foregår ved, at Ryerson udbyder en række fag, jeg som udvekslingsstuderende kunne vælge imellem i prioriteret rækkefølge. Det var dog ikke før jeg ankom til Ryerson, at jeg fik at vide, hvilke fag jeg havde fået. Heldigvis fik jeg de fag, jeg havde ønsket mig, men den sene tilbagemelding gav nogle udfordringer, som er beskrevet i gennemgangen af fagene. De første to uger har man mulighed for at skifte fag, hvis man efter at have været til introduktionstimer, vurderer, at det ikke er det rette for en.

Grundlæggende foregår det på Ryerson således, at man har undervisning, hvor teori gennemgås, og så er der ellers assignments, dvs. opgaver, der bygger på teorien. Summen af resultaterne af disse assignments ligger til grund for den endelige karakter. Det fremgår af kursusbeskrivelserne, hvor meget hver enkel opgave tæller i procent til den endelige karakter.

Jeg havde i alt tre fag, som jeg i det følgende vil forsøge at beskrive og vurdere:

  1. Intermediate Audio Production.
  2. Writing for Factual and reality Programs
  3. Independent Production
  1. Yderst givtigt for mig som kommende VJ. På DMJX er der minimal fokus på lyd. Både teoretisk og praktisk. Jeg har nu en meget større forståelse for, hvad lyd er på et teoretisk og endda filosofisk plan. Samtidig har jeg lært hands on teknikker. Både ift. lydoptagelse og redigering i Pro Tools, som er professionel software til lyd. Det skal siges, at det var lidt svært i starten, da det ikke er begynderkurset, men mellemtrinskurset jeg havnede i, jf. intermediate. Det har til tider været frustrerende ikke at kunne håndtere softwaren, men i det store billede har kurset været en øjenåbner, og jeg har lært meget anvendelige metoder til at forbedre lydoptagelser, ligesom jeg har større forståelse for selve lydoptagelsen i forskellige situationer. Kurset har stor fokus på optagelse af musik i et studiemiljø, så det har været lidt en Dr.Dre agtig oplevelse, med en masse knapper at dreje på. Herudover er der fokus på diverse mikrofontyper og deres egenskaber. En af opgaverne lød på at lave lyd til video, som var specielt interessant.
  1. Skrivekurset er det mindst givende af de tre fag. Meget af det, vi lavede og lærte, kendte jeg i forvejen til fra DMJX. En del af forklaringen er nok, at jeg var på udveksling på 7. semester og altså havde været igennem grunduddannelsen og halvandet års praktik. Der var stor fokus på opsætningen, valg af font (Courier) og forkortelser til angivelse af eksempelvis Narration (NARR). Man lærer således international anerkendt formalistisk opstilling til manus skrivning. Delopgaverne bestod i at skrive manuskripter til korte indslag i faktagenren. De skulle være skrevet på baggrund af research og interviews af selvvalgte emner. Til den afsluttende opgave fik vi udleveret transskriberinger af interviews fra virkelige episoder af realityserier. Opgaven bestod i at udvælge stumper og stykker og sætte dem sammen, så det til sidst var et helt program på ca. 30 minutter (inkl. reklamer).

Kurset gav indblik i Nordamerikansk etik. De har ikke noget imod at lægge ordene i munden på folk. Specielt i reality genren. Herudover kan det siges, at deres definition af fakta på nogle områder svarer til, hvad vi i Danmark vil kalde reality.

  1. Rigtig fedt fag, hvor man kan lave lige, hvad man vil (fiktion, fakta, musikvideo, performance you name it). Jeg endte med at lave en 10 minutters dokumentar på egen hånd. I starten var det svært at skulle finde på en ide. Jeg vidste ikke, hvilke fag jeg ville få, inden jeg kom på skolen. I første undervisningstimer blev det fra undervisernes side sagt, at vi nu var havnet i det fag, vi havde brugt hele sommerferien på at forberede, så jeg var overrumplet til at starte med. Men da jeg først var kommet i gang, var det hårdt og tidskrævende, men ekstremt lærerigt på adskillige punkter. Også i forbindelse med mit kommende BA projekt, som vil minde om dette fag, bare med længere længde. Niveauet på holdet var meget svingende. Enkelte havde lavet noget super flot og lækkert, mens andre producerede noget, der lignede mediefag på HF-niveau. Feedbackkulturen er langt fra DMJX, hvilket nok hænger sammen med, at det er et universitet, og eleverne på den måde er mere ansvarlige for egen læring. Jeg må dog sige, at underviserne tager fløjlshandsker på og ikke fortæller deres elever, når noget er for ringe. Dette kan hænge sammen med, at eleverne betaler temmelig store summer for at gå på skolen. Bedømmelsesniveauet svarer ikke til DMJX. Det er langt nemmere at score høje karakterer her end på DMJX. En forklaring herpå kan dog være, at dette er mit 7. semester, og jeg således har været igennem tre semestre samt praktik inden.

Der bliver gjort rigtig meget fra universitets side for at hjælpe udvekslingsstuderende på vej. Der bliver arrangeret ture til Niagara Falls, et gigantisk tivoli uden for Toronto, byture og en masse andet. Det er frivilligt at deltage, så det er, hvad man gør det til. På introduktionsdagen blev der udleveret pjecer med alverdens tænkelig info om byen og steder til at få hjælp til alt fra engelsk hjælp til hjemve. Personligt boede jeg i en bolig jeg selv fandt i Little Italy. Her boede jeg sammen med adskillige nationaliteter, som alle var i arbejde. Italienere, spaniere, franskmænd, canadiere. Et meget godt billede af hvad Toronto er: Mega multikulturelt. Da jeg blev 30 år herovre, var det nok meget godt, taget i betragtning at mange af eleverne på Ryerson er under 25 og enkelte 19 og dermed lige har fået lov til at købe øl lovligt.

En aktivitet, jeg nød at deltage i, var indendørs fodbold en gang om ugen. Jeg spillede på et hold bestående af udvekslingsstuderende, som var en fed måde at lære folk at kende på. Samtidig kunne vi vise canadierne, hvordan man spiller fodbold :). I finalen i vores gruppe mødte vi det andet hold bestående af udvekslingsstuderende- enough said! Samlet set har det været spændende at bo i Nordamerika. Canadierne er meget høflige, grænsende til det komiske. De synes selv, at de adskiller sig fra USA, men kommende fra Europa, virker her temmelig amerikansk.

CFJ Paris

CFJ Paris

Leave a comment

Af Ida Solveig Richardt (journalist)

Tag på udveksling til Paris – især for sproget og kulturen

Generelt er det faglige niveau på CFJ ikke så højt – det er en kandidatuddannelse, men størstedelen af de studerende har læst historie, statskundskab eller noget lignende før de startede på CFJ, så selvom det er deres andet år, er niveauet en del lavere, end det vi er klar til på 8. semester. På den positive side komme alle underviserne fra den virkelige verden, og det er super fedt at nogle af dem virkelig har fingeren på pulsen.

Før du starter er det værd at overveje, om du har brug for at få det franske støvet af – al undervisningen er på fransk, og når du er den eneste udvekslingsstuderende, bliver der ikke taget hensyn. Det fungerede rigtig godt for mig, og ellers er jeg ret sikker på, at de fleste er villige til at hjælpe. Hvis du vil tage franskundervisning, kan jeg varmt anbefale Sorbonne Universitetets Intensive franskkurser – de er dyre, men gode!

Undervisningen er inddelt i moduler à én eller flere dage, så du har kun gang i én ting af gangen. Man har ikke mulighed for selv at vælge fag på skolen, og jeg fik først af vide, hvad jeg skulle have en uge før start (generelt er det en god idé, at væbne sig med tålmodighed, når det gælder CFJ). Mine fag var:

Mineure télévision: hvis man ikke har lavet tv før, er det et fedt forløb med nogle gode undervisere – f.eks. en intensiv uge med en web-tv-journalist fra Le Monde. Der er dog også nogle mere generelle journalistiske fag, som er lidt en gentagelse af, hvad man allerede har lært på DMJX.

Projet de web documentaire: Et ret cool projekt som går ud på at udtænke, forberede og pitche en webdokumentar for en jury bestående otte journalister fra den franske medieverden.

Efter de to fag (som svarer til 15 points), skulle 2. året begynde på deres majeur, og jeg blev i stedet flyttet til 1. året. Men niveauet her svarede til 1. semester på DMJX, så sammen med rektoren besluttede jeg efter to uger med 1. året at afslutte mit forløb på CFJ, så jeg i stedet kunne få tid til at opleve lidt mere af Paris. Det er der nemlig ikke så meget tid til, imens man er på skolen – der er undervisning fra 9.30 til 18-20 stykker om aftenen.

Jeg var den eneste udvekslingsstuderende på skolen, så der var ingen særlige arrangementer eller velkomst, som på mange store universiteter. Rent faktisk virkede det nærmest som om, de fuldstændig havde glemt at jeg kom. Ingen af underviserne var klar over, at jeg var en del af deres hold og jeg fik sjældent de mails, der blev sendt ud til de studerende (på trods af flere forsøg på at rette fejlen).

De andre studerende er både flinke og imødekommende, men de er også meget unge – og eftersom jeg startede på 2. året, var der ikke så mange sociale arrangementer. Til gengæld boede jeg sammen med en franskmand (som intet havde med journalistik at gøre), hvilket var en super mulighed for både sociale og kulturelle oplevelser. Det kan varmt anbefales.

Det var super besværligt at få udvekslingen i hus, fordi CFJ er så sløve. Når jeg ser tilbage på, hvad jeg fagligt fik ud af forløbet, ville jeg måske ønske, at jeg i stedet havde valgt et universitet. Men Paris er aldrig en dårlig idé!

Haskoli University

Háskóli University, Island

Leave a comment

Af Niki Treumer Mogensen (journalist)

Fire uforglemmelige måneder

Paloma Bar var kulissen for min sidste nat i byen i Reykjavik. Vi, to besøgende venner fra DMJX, nogle andre udvekslingsstuderende og jeg, var ved et tilfælde rent ind i en Reggae-aften på klubben deroppe på kvisten dernede i centrum, og musikken pumpede, mens dansegulvet blev mere og mere pakket og temperaturen bare steg.

En afro amerikansk gut havde virkelig taget temaet til sig og svejede rundt, fistbumpede folk og dansede med alle og ingen iklædt tøj i de notoriske rastafarver gul, rød og grøn, med portrætter af Bob Marley over det hele. Selvsamme Bobs stemme indhyllede os, mens et bjerg af en islænding i baren overbevidste min ene ven om, at han skulle drikke islandsk Brendevin i stedet for Jägerbombs – og sådan blev det – og min anden ven fejrede sin fødselsdag omhyllet af damer på dansegulvet med et bøvet smil på læben. Could this be love?

Det korte svar er JA FOR HELVEDE i versaler for at den fiser helt derind, hvor beslutninger træffes, men hvis du stadig er med, så tag lige at læs den lange version:

Jeg havde længe drømt om at komme til Island på grund af min fascination af naturen og kulturen deroppe, og derfor fangede Háskóli også min interesse, da ansøgningerne til udveksling skulle sendes, og det blev en klar førsteprioritet.

Fagligt gav det mig en pause fra journalistikken just efter veloverstået praktiktid, da fagudbuddet deroppe ikke giver mulighed for at læse journalistik. Det passede mig fint, især da jeg i det ret begrænsede engelske udbud, fandt kulturfag, som jeg syntes virkede virkeligt spændende.

Japansk Film bød på en række fredag eftermiddage i biografen med klassikere fra solens rige, og Sport, Kultur og Identitet i Amerikansk og Canadisk Film og Litteratur gav sportsglade mig en masse viden om fiktionelle og semibiografiske sportsværker fra en række forfattere og om en række sportsgrene. Islandsk Kultur valgte jeg på grund af interessen for landet, og her fik jeg en bred intro til megen islandsk kultur, som jeg siden kunne gå mere i dybden med efter behag. Desuden var gevinsten ved faget, at det var for udvekslingsstuderende, så jeg kunne pleje det netværk, jeg opdyrkede ved siden af skolen.

Hvert af fagene bød på dygtige undervisere, der på hver sin måde var inspirerende, og jeg er virkelig glad for mit fagvalg deroppe.

Så er der det andet, det uden om skolen. Islands natur er for vild. Hvalsafari bød på et nærmøde med de store dyr, mens blæsten rev i kinderne. En tur 100 meter ned i et udslugt vulkan gav en helt unik oplevelse af ro og jordens historie, mens en storm var ved at vælte verden udenfor. Og den nærmest obligatoriske ugelange køretur rundt om øen vælger jeg ikke at beskrive her, det skal bare prøves. Generelt var naturen lige ved hånden, så det blev til jævnlige ture derud.

Men også Reykjavik i sig selv er helt vidunderlig. De besøgende, jeg havde under opholdet, sagde alle, at det var en virkelig lækker by, og den er svær at komme sig over. En fantastisk placering mellem bjerge og hav gav centrum luft og i bogstaveligste et frisk pust, mens den store koncentration af unge, kreative og studerende, heraf mange udlændinge, gav en helt unik stemning. Et utal af restauranter med et uhørt højt niveau, skæve barer og kulturelle tilbud stod i kø for ens opmærksomhed. Reykjavik International Film Festival og Iceland Airwaves var klare højdepunkter, men der gik altid et eller andet for sig et eller andet sted.

Her til sidst lige lidt one-liners:

– Involver dig når du kommer derop, i skolen og udenfor. Det hjælper virkelig det sociale på vej, selvom byen nu er så lille, at man hurtigt genkender ansigter rundt omkring.

– Lejepriserne i Reykjavik er ret heftige, så kig på dette i god tid. Snup eventuelt en toværelses lejlighed, for det er ikke noget problem at finde en medlejer efterfølgende.

– Søg legater i god tid. Bare. Gør det.

– Udendørs naturligt opvarmede svømmehaller + halvårskort. Det fik jeg virkelig mange dejlige timer til at gå med.

– Tøv ikke med at sende en mail, hvis du vil vide mere: nolt213@hotmail.com.

Auckland University of Technology

AUT Auckland

Leave a comment

Af Mads Nyborg Anneberg (journalist)

Jeg forstår, at det har været småt med ansøgninger til IJI-opholdet i Auckland i den netop overståede runde, og det undrer mig en smule. Medbringende et appetitligt EU-legat bliver man placeret i én af verdens mest spændende og økonomisk set mest utilgængelige afkroge.

Her følger man fag – er mit indtryk – på et højere fagligt niveau og af mere praktisk karakter end flertallet af udvekslingsstuderende, uden at det som sådan er mere krævende end at lade sig udveksle blandt knap-så-gamle elever med knap-så-berigende fag andre steder i verden.

Med andre ord er der garanti for en god portion spænding bare inden for universitetets rammer. Jeg blev eksempelvis sendt til Fiji i to uger for at dække valget dér med alt betalt. For ikke at tale om de muligheder, New Zealand og regionen byder på sideløbende og efterfølgende.

New Zealand er et vanvittigt flot land, især Sydøen, mens charmerende storbystemning og ekstraordinært natteliv skal opsøges i Australien. Og så er New Zealand det længste, man kommer fra rabies, væbnede konflikter og andre farlige sager på denne jord, så den slags eventyrlyst må man enten stille i nabostaterne i Stillehavet, eller man må ty til mere familievenlige udfordringer såsom hiking, skydive eller at svømme ned ad en flod.

De lokale medstuderende var i mit tilfælde super søde. En broget flok både med hensyn til alder, værdier og baggrund. Og så er der naturligvis en massiv bruttotrup af andre udvekslingsstuderende på universitetet, ikke mindst fra Norden og Tyskland.

Der skal dog lyde et enkelt anti-hurra. Hvis du sætter pris på ting såsom privatliv, frihed, ansvar, jævnaldrende mennesker, rimelige prisniveauer, selvbestemmelse, renlighed, ro og plads, skal du forsøge at undgå at bo i universitetets studieboliger. Jeg har dog ladet mig forstå, at der er en løsning på vej fra det internationale departement.

Så alt i alt en kæmpemæssig anbefaling til AUT og hele programmet herfra. Skulle du få brug for et par af de andre erfaringer, jeg har gjort mig, er du velkommen til at ringe på 40548965. Især hvis jeg er på dagpenge, har jeg masser af tid til at snakke.

Monash University

Monash University, Melbourne

Leave a comment

Af Birthe Willumsgaard Pedersen (kommunikatør)

Australien og ikke mindst Melbourne er et fantastisk sted at bo. Jeg følte mig hurtigt hjemme blandt højhuse, palmer og streetart. Melbourne er en af Australiens mest multikulturelle byer, hvilket også giver byen en helt særlig charme. Melbourne CBD (centrum) er fyldt med cafeer, butikker og små laneways med streetart, men går du blot 2 km udenfor CBD kommer du til fantastiske grønne områder og parker, samt stranden er kun 15 min væk med tramen.

Det faglige: På Monash University fulgte jeg 4 fag på henholdsvis Caulfield og Clayton campus:

  • Exploring contemporary Australia (ATS1259)
  • Communications and cultures in the global era (ATS2250)
  • Communications and media studies: Contemporary debates (ATS3732)
  • Introduction to social behaviour (ATS1262)

Jeg vil anbefale, at man vælger at tage så mange fag som muligt på Caulfield, da det kun ligger omkring 15-20 minutter i tog fra Melbourne CBD, hvorimod Clayton ligger omkring en time væk. Jeg gik i skole 3 dage i ugen – 2 dage på Clayton og 1 på Caulfield.

Vær opmærksom på, at de Australske studerende starter tidligere på Universitetet, end vi gør i Danmark, dermed vil en del af dine medstuderende være yngre end dig, især hvis du vælger 1. og 2. års fag.

Det praktiske: Jeg havde valgt at booke et værelset gennem ”Semester i Australien”, som udlejer lejligheder til udvekslingsstuderende, som skal studere ét eller to semestre i Australien. Lejlighederne er møbleret og udstyret med alt du skal bruges i løbet af semesteret, så lejligheden står klar til at flytte ind i, når du ankommer. Semester i Australien tilbyder at hente dig i lufthavnen og der står en klar til at tage imod dig i lejligheden. Derudover får du en velkomstpakke med informationer om byen, et MYKI-card (rejsekort til offentlig transport) og hvis du hjemmefra har bestilt et SIM-kort gennem dem, så ligger det også klar til dig, når du kommer.

Så hvis du ikke ønsker at bo på hostels de første par uger af dit ophold, så er dette en rigtig god løsning. Jeg vil klart anbefale det, og selvom det måske er lidt pricy, vil jeg sige, at det er alle pengene værd. Hvis du dog hellere vil finde et værelse, når du kommer derned vil jeg anbefale at komme en uge eller to før introugerne begynder, da det kan være stressende at skulle finde bolig samtidig med at du skal bruge tid på at lære de andre studerende at kende.

Jeg vil dog anbefale at takke nej tak til at bo på campus, da du kommer til at bo på Clayton, som ligger 1 time fra Melbourne, plus du kommer til at bo med mange unge studerende, som lige er flyttet hjemmefra.

Jeg købte et Australsk SIM-kort fra AMAYSIM, som jeg var rigtig godt tilfreds med. Jeg havde et ’Pay as you go’-abonnement, hvor du blot betaler for det du bruger og derudover havde jeg 1 GB data for omkring 10 dollars (ca. 50 kr.) i måneden.

Husk en varm trøje til de første par måneder – Australiens vinter kan nemt kommer under 10 grader i Melbourne. Men til gengæld bliver vejret rigtig dejligt fra omkring oktober.

Det sociale: Inden studiestart er der to ugers introforløb til skolen, fagene og ikke mindst en masse sociale arrangementer. I den første uge er det udelukkende udvekslingsstuderende der er med til arrangementer og derfor er der gode chancer for at få sig en masse nye bekendtskaber. Jeg blev medlem af Monash Exchange Club, som arrangerer fester, events, pubcrawls, osv. for udvekslingsstuderende. Derudover er der mulighed for at få en Buddy, som man kan spørge om alt lige fra skolerelaterede spørgsmål til hvor det er godt at gå i byen.

På Monash er der mulighed for at blive medlem af mange forskellige klubber, der er lige fra sportsklubber til religiøse klubber – alt for enhver smag. Dette er også en mulighed for at møde andre studerende.

Hvis du har spørgsmål om Monash University eller Melbourne, så er du velkommen til at kontakte mig på birthewp@mail.dmjx.dk.

Hogeschool Utrecht

Hogeschool Utrecht

Leave a comment

Af Signe Buchholtz Andersen (kommunikatør)

Klumme Utrecht – Alt det praktiske

Fra september 2014 til februar 2015 var jeg på udveksling i Utrecht, Holland. Jeg fulgte programmet ICM på Hogeschool Utrecht, HU med Fie Risager og Signe Frøkiær. Vi har delt klummeskrivningen lidt op, så det giver mening at læse alle klummerne. Den her giver et bud på, hvordan man rent praktisk overlever i Utrecht og Holland generelt. Hvis du vil vide noget om det at studere på HU, så læs Signe Frøkiærs klumme. Hvis du vil vide noget om alt det sjove, så læs Fie Risagers klumme.

Registrering: Når du ankommer til Utrecht skal du registreres i Municipal Personal Records Database. På introdagen på HU, får du mere information, om hvordan du bliver registreret.

Bolig: Der er meget få boliger i Utrecht, og det er svært at finde, lige meget hvad du søger. Som exchange student kan du få bolig via SSH Short Stay Solution. Dog er boligerne efter vores mening dyre i forhold til standarden, og du skal være opmærksom på, at boligerne hurtigt bliver lejet ud. Sign up i SSH med det samme, du ved, at du skal til Utrecht. Forvent hardcore kollegium-stil med SSH. Hvis du er for sent ude, er det muligt at finde en lejlighed eller et værelse via en boligportal. Vi fandt bolig via Kamernet, som fungerer a la. Boligportalen, der findes også gratis boligportaler. Gå evt. sammen med nogle om at leje et hus. Hvis du ikke finder noget inden, du ankommer til Utrecht, kan du få hjælp af skolen. Husk at booke hostel i god tid, da også de bliver hurtigt booket.

Priser: Boligsituationen er uholdbar, men heldigvis er det generelt billigere både at handle og spise ude i Holland end i Danmark. Så udnyt og nyd det!

Maestro card: Det største hollandske irritationsmoment er, at det ikke er almindeligt at bruge Visa kort. På turiststeder i Amsterdam kan man som regel bruge sit Visa kort, men ellers er det normalt, at butikker og restauranter kun modtager Maestro kort. Det gælder også store supermarkedskæder som Albert Hejin. På HU er det hverken muligt at bruge kontanter eller Visa kort.

Bank: Derfor, opret hurtigst muligt en konto i en hollandsk bank. De er vant til at modtage exchange students, og det er nemt og hurtigt at åbne en konto mod et mindre gebyr. Vi har gode erfaringer med ING bank, som har flere filialer i Utrecht.

Supermarkeder: Alle hollændere elsker supermarkedskæden Albert Hejin, men det er generelt dyrere end andre supermarkeder. Hvis du kan leve med lidt discount, så led efter en Nettorama, Jumpo eller Plus. I Lombok området tæt på stationen i Utrecht er der et stort udvalg af grønthandlere, slagtere og fiskeforhandlere.

Cykel: Det er ikke til at komme uden om. Når man bor i Holland, skal man have en cykel. Det er for dyrt at køre i bus på de korte strækninger. På diverse Facebook-sider for studerende i Utrecht bliver der jævnligt solgt cykler. Hvis man ikke når at få fat i én her, er der mange cykelbutikker rundt om i byen. Det kan betale sig at kigge i nogle forskellige butikker, og evt. lidt uden for centrum.

Desuden er det ikke det samme at cykle i Holland som i DK, vær opmærksom på, at det ikke er almindeligt at give tegn til stop eller sving, og at større scootere også må køre på cykelstien.

OV-chip card: Når strækningen er for lang til cykel, er det heldigvis nemt at hoppe på bus, tog eller sporvogn. Hollands offentlige transportmidler fungerer upåklageligt, men det er heller ikke billigt. Skaf hurtigt muligt et OV-chip card. Du kan købe det i automaterne på stationerne, hvor du også kan tanke det op. Hvis du er i tvivl, så kan det også købes i en OV-information. Det er muligt mod et mindre gebyr at tanke op med Visa kort.

Mobil: Da vi startede på HU, fik vi et Lebara simkort med en startpakke. Vi fik derfor aldrig undersøgt andre selskaber. Det er dyrt at ringe og taletiden bliver hurtigt brugt op hos Lebara. Det kunne for os bedst betale sig at købe internet og ringe via Facetime.

Fitness: Som regel skal man tilmelde sig fitnesscentre for et år. Det er generelt dyrere end i Danmark. Olympus Stadion på Campus ved HU tilbyder både fitness og andet sport, men her skal man også tilmelde sig for et år af gangen.

Det var lidt om alt det praktiske. Hvis du sidder tilbage med spørgsmål, så skriv til signe_buchholtz@hotmail.com. Ha’ et godt ophold.

Hogeschool Utrecht

Hogeschool Utrecht

Leave a comment

Af Signe Frøkiær (kommunikatør)

Intro: Jeg var på udveksling i Utrecht, Holland på Hogeschool Utrecht fra start september 2014 til midt januar 2015. Jeg var af sted sammen med to medstuderende fra min klasse ved navn Fie og Signe. Denne blog handler om, hvordan vi oplevede at studere ICM på HU. Hvis du vil læse om praktiske informationer vedrørende et udvekslingsophold i Utrecht skal du kigge i Signe Buchholtzs klumme, og hvis du vil vide mere om, hvad du kan bruge din fritid på i Utrecht og Holland skal du læse Fie Risagers klumme.

HU: Hogeschool Utrecht ligger et par kilometer uden for Utrecht centrum. Der går flere buslinjer direkte til skolen, og det tager kun 15 minutter at cykle til centrum. Skolen er inddelt i fakulteter, og vi gik på ”Faculty of Communication and Journalism”. Ikke den mest moderne bygning, men faciliteterne er ganske udmærkede. Der er computere i de fleste klasselokaler samt et større rum med computere til fri afbenyttelse.

Skoleåret: Skoleåret på HU er inddelt i fire moduler. Det vil sige, at vi havde to moduler på de fem måneder, vi nåede at være her. ICM er struktureret således, at skoleåret begynder i september med blok A. I blok A har man syv ugers undervisning, derefter en uges læseferie i uge otte, en eksamensuge i uge ni og en ferie i uge ti. Efter uge ti starter forløbet igen med Blok B og efter nytår og frem mod sommer bliver det så henholdsvis blok C og D.

Undervisere: Vores undervisere havde det tilfælles, at de alle taler godt engelsk, hvilket jeg tror, er en regel uden undtagelse på ICM. Derudover er det som alle andre steder, nogle undervisere er bedre end andre.

Struktur og Studyload: Arbejdsbelastningen på HU er på papiret høj. Vi havde udelukkende 5 ECTS-points fag, hvilket vil sige, at vi skulle have 6 fag i løbet af vores to moduler. Derudover var to af vores fag inddelt i tre fag. Dvs. at vi nåede op på tolv eksamener for at opnå 30 ECTS-point. Når man kommer fra Kommunikation på DMJX, kan ovenstående virke ekstremt, og forskellen er også markant, men det er ikke så slemt, som det ser ud. En eksamen kan f.eks. være en prøve i mundtlig engelsk eller skriftlig engelsk.

Modulstrukturen betyder også, at man arbejder anderledes, fordi man har mange fag over en kort periode. Derfor er de syv undervisningsuger intense, og der er meget undervisning a la gymnasiet. Jeg har været glad for at have meget undervisning, fordi mit engelsk og min faglighed udvikler sig mere af at lytte, lave opgaver og diskutere frem for at læse. Det har også været lærerigt at have mange eksamener, især fordi kontrasten til eksamener på DMJX er så stor.

Fag: Jeg var meget i tvivl om, hvilke fag jeg skulle vælge, inden jeg tog af sted på udveksling. Jeg var på udveksling i mit tredje studieår, men på ICM på HU er tredjeårs studerende i praktik, så derfor kunne vi kun vælge fag på første år, andet år eller kandidatniveau. Vi valgte at tage fag på første og andet år. Jeg vil anbefale alle at blande fagene, så man også får fag på kandidatniveau. Vi havde op til flere fag, hvor det faglige niveau var så lavt, at jeg lærte meget lidt.

Gruppearbejde: De fag vi havde valgt krævede en del gruppearbejde. Mange lærere insisterer på, at udvekslingsstuderende skal ”integreres” ved at arbejde i grupper med hollandske studerende. (De er i klart overtal, selv om det er et internationalt program).

Administrativt: Det er altid mere besværligt at være udvekslingsstudent. Det skal man indstille sig på, inden man tager af sted. På HU var der også en del administrative problemer. Jeg tror ikke, skolen forbedrer sig på det punkt. Tag det med oprejst pande og besøg FBO på første sal. De er altid søde til at hjælpe.

OV Chipkort: På skolen kan du hverken bruge kontanter eller Visa kort, når du skal printe. OV chipkortet bruger du til at printe på skolen. Du skal henvende dig i printershoppen på fakultetet, og så fortæller de dig, hvordan du bruger kortet til at printe med.

 

Auckland University of Technology

AUCKLAND UNIVERSITY OF TECHNOLOGY

Leave a comment

Af Lasse P. Underbjerg (journalist)

New Zealand er et fantastisk land. Der er guddommelig skønhed, bjergtagende udsigter og rige rejsemuligheder til omkringliggende lande og østater. Kom af sted!

Jeg var så heldig at komme med på IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative), som jeg varmt vil anbefale alle at søge. En nærmere gennemgang af fagene følger nedenfor. Auckland i sig selv er en hamrende kedelig by, men heldigvis er alle andre steder i New Zealand fantastiske rejseområder. Du svælger i umenneskeligt smuk natur, og folkene er søde.

Det var super at være af sted med flere andre fra skolen, det gav tryghed og en ”dansk base” – omvendt betød det slet ikke, at vi blev isolerede, og det var der to primære grunde til: Alt foregik på engelsk (næsten, der blev selvfølgelig også talt en anelse Maori her og der), så vi kunne deltage fuldt ud jævnbyrdigt i samtalerne. Derudover var der en fantastisk åbenhed fra vores medstuderende og lærerne. Og det gjaldt for hele landet. Det er et fantastisk åbent land, hvor man kan tale med alle. Stor ja-hat til det sociale aspekt af opholdet.

Man kan tydeligt mærke, at NZ er blandt verdens yngste nationer. Der er stadig mange områder, hvor den nationale selvfølelse mangler at finde fodfæste, og det engelske herredømme sidder da også stadig dybt i mange af borgerne. Politisk og journalistisk sejler landet ret meget (Nicky Hagers Dirty Politics der ikke ændrede ved et jordskredsvalg til National), og der er generelt et ret lavt journalistisk niveau. NZ er – MEGET groft sagt – stadig nogle år bagud i forhold til Danmark, men hvad de mangler på den front gør de op for med den fantastiske kulturarv, der er fra de indfødte Maori-folk. At de indfødte så er overrepræsenteret i kriminalitets-statistikkerne, og at der er en gryende racisme mod asiatere i landet, vil jeg lade ligge. Tag til landet for fantastisk natur og meget venlige mennesker.

Fagene på skolen

Creative Practice: Meningen med og intentionen bag faget var som sådan god. Det var et fag, hvor klassen blev indført i praktiske journalistiske discipliner. Problemet med det var, at vi havde været igennem 90 procent af det på vores første tre semestre og i særdeleshed i praktikken. Derfor var der desværre også en del slavearbejde i det, og det var spildtid. Det var til gengæld spændende at blive indført i de journalistiske processer i New Zealand. Slutteligt fortjener vores lektorer i faget stor ros for lydhørhed, de var meget indstillede på at give os nogle specielle forhold, da de hørte om vores situation/erfaring.

Public Affairs Reporting: Et utroligt interessant akademisk fag, hvor vi blev indført i store journalistiske tænkere og forskellige nye måder at tænke journalistik på. Det var et meget udbytterigt fag, og der skal lyde stor ros af og benovelse for professor Verica Rupar, der er en helt absurd dygtig underviser.

Asia-Pacific Journalism: Det mest udbytterige fag overhovedet. Fantastisk at få indsigt i journalistik på den anden side af kloden. Et fag der sætter tingene på spidsen og i perspektiv, når vi lærte om folkemord, undertrykkelse og frihedskampe i hele det sydlige Stillehavsområde. Professor David Robie er en levende institution dernede, og det var en fornøjelse at studere under hans kyndige vejledning. Men også et meget krævende fag, hvor der skal leveres lange, undersøgende artikler – der kræver, at man skal sætte sig ind i meget stof.

Uanset hvad er det en oplevelse for livet – så KOM AF STED, du kommer ikke til at fortryde det!

American University of Beirut

American University of Beirut

Leave a comment

Af Joachim Marcus Saxtorph Poulsen (journalist)

Hvis du har en interesse i Mellemøsten og gerne vil se regionen an, så skal du bestemt prøve American University of Beirut. Min opfattelse er, at byen er noget mere vestligsindet end det meste af Mellemøsten, men det hjælper også på ”kulturchokket”, hvis du aldrig har været i Mellemøsten før. Du får stadig en god oplevelse af regionen, for alt er tæt på Libanon, og så er landet en smeltedigel af arabiske kulturer. Sproget er primært arabisk og fransk, men mange libanesere – selv den ældre generation – kan fint gebærde sig på engelsk.

Beirut som by er helt fantastisk. Den byder på masser af kunst og caféer, et intenst natteliv og så et helt eminent køkken. Man forelsker sig i libanesisk mad, intet mindre. Derudover er byen fyldt til randen med venlige mennesker, der elsker, at folk besøger dem, og så har den også meget historie. Allier dig en af de første dage med en lokal, som kan vise dig rundt og fortælle dig om de forskellige steder. Der er masser af røverhistorier om hvert et gadehjørne. Og så er Beirut ikke meget større end København, så hvis du afsætter en dag til at se de væsentligste byområder, kan du gøre det til fods.

De vigtigste byområder er Hamra (der ligger AUB), Mar Mkhael, Gemmayze ,Bourj Hammoud og Aschrafieh. Man kan også bo i andre kvarterer, men sørg for det ligger tæt på ét af de her områder. Jeg boede i Mar Mkhael, som er et pænt stykke fra AUB – en times gang – så jeg tog fællestaxi hver dag. Det er enten service eller servicen (2.000 eller 4000 libanesiske pund, dvs. 4-8 kr.). Det var fedt på den måde, at man mødte nye mennesker og så byen hver dag. Ufedt fordi fællestaxierne kan være nogle krejlere, der vil hive lidt ekstra penge ud af dig, og de kan være skumle på de sene aften-/nattetimer. Jeg blev røvet to gange. Tager du taxa, så hav minimalt på dig. Du kommer også til at taxa, hvis du bor i Gemmayze, Bourj Hammoud eller Aschrafieh. Lejen for et værelse bør ligge mellem 450-550 dollars om måneden. Er du i den dyre ende, så bør der være generator + AC inkluderet. Jeg kan anbefale Facebook-grupperne ”Apartments in Beirut (for Renters and Rentees)” og ”Accommodation in Beirut (Renters and Rentees)” i forhold til boligjagt. Her fandt jeg et fint værelse med søde værelseskammerater. Det er også muligt at finde noget, når du kommer herned – så kan du også se byområderne an først. Der kan jeg anbefale at bo billigt på Saifi Urban Gardens, mens du leder.

Kort om områderne: Hamra er et muslimsk kvarter, men ikke på den konservative måde. Stadig meget mangfoldigt, og der ligger fantastiske restauranter og caféer der. Mar Mkhael og Gemmayze er kristne kvarterer, meget vestligt og også der, hvor alle går i byen. Nattelivet er vildt, især i Mar Mkhael. Aschrafieh er også kristent, et af de pænere/rigere kvarterer og super hyggeligt. Bourj Hammoud er det armenske kvarter, som byder på lækker, lækker armensk mad, hyggelige caféer og fede søndagsmarkeder.

Men Libanon er meget mere end Beirut. Besøg vingårdene i Bekaa-dalen (fx Ksara) eller ved Batroun (fx Ixsir). Tag på vandretur i Chouf eller Qadisha Valley. Se Tripolis gamle souk og de enorme ruiner ved Baalbek. Den gamle havn i Sour/Tyr og den 4000 år gamle by Byplus. De gamle ruiner ved Anjar, klos op af de antilibanesiske bjerge, er også en speciel oplevelse – på hjemvejen skal du smutte forbi restauranten Shams i Anjar. Og Hezbollahs naturmuseum på en gammel base på toppen af et bjerg, Mleeta, er også et spøjst bekendtskab. Sørg dog altid for lige at tjekke sikkerheden, for Libanon har problemer med sekterisme og spill-over fra den syriske borgerkrig. I skrivende stund er det nordlige Bekaa no-go, mens resten af Libanon er pænt sikkert.

Prisniveauet i Libanon er generelt billigere end i Danmark, men ikke meget, når det kommer til dagligdagsindkøb og restauranter. Shawarmabiksene er dog latterligt billige.

I forhold til visum: Du får et visum ved indrejse. Det gælder i to måneder, som jeg fik det fortalt. Det er dyrt og besværligt at forlænge det til mere, så snup en billig flybillet til Jordan, Cypern, Egypten, Tyrkiet eller andet, inden visummet udløber. Så får du også en oplevelse for pengene.

Nå ja, og så skolen. Undervisningen er meget traditionel tavleundervisning, hvor du skal læse en masse om et emne, og så uddyber læreren din læsning. Jeg var på udveksling på 7. semester og skulle tage 25 ECTS point (eksl. Medieteori) og tog følgende fag:

PSPA 290C Sen.Sem.: Arab & Islam Pol. Thought v. Ahmad Moussalli, 6 ECTS: Fantastisk fag. Bestod af en lection om ugen på to timer. Moussalli er supercool og vidende om området, som er moderne islamisk ideologi, dvs. Wahhabisme, salafisme, fundamentalisme, modernisme, islamisme, radikal islamisme, etc. Moussalli er også lidt skarp i kanterne, så er du ikke god til en lærer med sarkasmen i orden, så kan du måske støde dig lidt på ham. Moussalli optræder ofte på tv som ekspert i det her emne.

MCOM 295A Media Lab: Media Brown Bag v. Tony Oyry, 2 ECTS: Én forelæsning om medier (kommunikation, magasin, journalistik, radio, dokumentar) om ugen på halvanden time og så seks opgaver på hver 4-500 ord, der knytter sig til en af forelæsningerne. Man får nogle interessante ting med på vejen, og arbejdsbyrden er bestemt overkommelig.

MCOM 243 Trauma Journalism v. Nora Boustany, 6 ECTS: Læreren har 30 års erfaring fra Washington Post og har dækket masser af krigskonflikter. Hun forstår sig i hvert fald på traumejournalistik og har kontakterne i orden, så en gang imellem hiver hun en fed personlighed ind til et foredrag. Som lærer er Nora dog ikke en åbenbaring, og nogle timer en seriøs omgang tynd suppe. Faget ender ud i, at du laver én artikel med og om traumer. Det er ret overkommeligt ud fra DMJX-standarder.

HIST 258AP S.T.: Format. of Islamic Thought v. Lyall Richard Armstrong, 6 ECTS: Her lærer du om det helt tidlige islam og får en introduktion til de basale ting: hadith, sura, sira, sunna, maghazi, de fire sunniskoler, tilblivelsen af Koranen osv. Læreren er amerikaner og letforståelig – og faget er helt fantastisk. Du lærer sindssygt meget virkelig hurtigt, og dine medstuderende er oftest selv muslimer, så de mange klassediskussioner er også givende. Der bruges mange arabiske termer, men hvis du gør din læsning, så lærer du dem hurtigt. Lyall viser ikke sin bias, men fremlægger tekster fra hver side nøgternt og præcist. Fortolkningsspørgsmål tager han ikke stilling til, men lægger ud i klassen. Kan varmt anbefales – især i kombination med Ahmad Moussallis fag om islamisk ideologi.

PSPA 236 The Arab-Israeli Conflict v. Farid Khazen, 6 ECTS: På papiret et spændende fag, og læreren er også super vidende omkring emnet (og er endda medlem af Parlamentet). Men man kommer ikke dybt ned i konflikten, og Farid Khazen er som lærer virkelig uengageret. Du kan få en del ud af læsningen – som der er MEGET af – men ikke så meget af timerne. Derudover er Farid Khazen tydeligt farvet og giver ikke meget for Israel, men sund kildekritik kan gøre op med det. Ikke et fag jeg vil anbefale dog.

HUSK: Drop-and-add-ugen i starten er vigtig. Tag til så mange fag som muligt og se, hvad du har lyst til at tage. Din indledende fagregistrering er ikke bindende, og du skal nok få det, du vil have. De er glade for udvekslingsstuderende. OG! Søg legater. Det betaler sig. Har du spørgsmål, så kontakt mig endelig. Min mail er saxtorphp@gmail.com.

University of Limerick

University of Limerick

Leave a comment

Af Yasmin Kishik (kommunikatør)

Der er steder i verden, som alle gerne vil til. San Francisco, Melbourne, Tokyo, London. Men da jeg valgte at tage på udveksling, besluttede jeg mig for at prøve noget anderledes. Et sted, som jeg umiddelbart ikke vil vælge som feriemål, og som ikke er åbenlyst populært bland de fleste danskere. Et af mine vigtigste kriterier var, at landet skulle være engelsktalende, så jeg med sikkerhed kunne forbedre mine engelske sprogkundskaber. Efter flere timers research på flere universiteters hjemmesider, besluttede jeg mig for at søge en plads på University of Limerick i Irland.

Da jeg endeligt var optaget, blev jeg vejledt af universitetet til at tilmelde mig deres Buddy Program, hvor jeg fik tilknyttet en irsk studerende, som kunne fungere som mentor, en god ven, eller hvad jeg ellers havde brug for som Erasmus-studerende på universitetet. Derudover kunne jeg oprette en skolemail og søge om et sted at bo enten på eller uden for campus. Jeg fik et værelse i et hus i ”Plassey Village” på campus, hvor vi boede otte piger fra henholdsvis Canada, Kina, New Zealand, USA og Danmark. Sengene knirkede udover det sædvanelige, køleskabet var alt for småt, og vaskemaskinen kostede €6,5 PR. VASK, men når det så er sagt, var det det billigste, jeg kunne få, og universitetet lå 10 minutter fra huset.

Dagene og ugerne begyndte at gå rigtig hurtigt. Jeg tilmeldte mig International Society, som arrangerede ture rundt omkring i landet, og surf-klubben, som tog os med ud at ride på de irske bølger. Irland er udstyret med smukke bjerge, gamle slotte, får og køer, som kendetegner landet, og som vi oplevede for det meste i solskinsvejr. Der skal dog ikke tages fejl. Irland lever op til sit ry om et land med adskillelige regnvejrsdage, men som vi ofte udnyttede til at mødes med vennerne, se en god film og drikke varm kakao.

Jeg var en af de heldige, som skulle optjene 30 ECTS point (det var ikke alle, der skulle), hvilket betød, at jeg skulle igennem hele fem fag. Næsten alle fag indeholdte et gruppe-projekt, som talte med i den endelige karakter, hvilket i perioder var stressende, eftersom alle grupper var forskellige, og projekterne overlappede hinanden. Den endelige karakter for hvert fag bestod af karakterne fra projekterne, tests og afleveringer, som vi udførte i løbet af semesteret, og den endelige skriftelige eksamen, som vi skulle skrive i hånden uden hjælpemidler. Det betød, at presset var betydeligt mindre, da eksamensperioden kom, da de fleste procenter af karakteren allerede var indhentet i løbet af semesteret.

Opholdet på University of Limerick gav mig et helt fantastisk internationalt socialt netværk og en indsigt i forskellige kulturer. Jeg lærte den charmerende irske accent at kende og forstår i dag fuldt ud, hvorfor den er kåret til en af verdens mest sexede. Sproget er fyldt med sjove vendinger og slangudtryk, som vi fik ”great craic” (meget sjov) ud af. En anden ting, irerne er gode til, er at holde for fodgængere. I Danmark gør vi det for at bestå køreprøven, men derefter glemmer vi det lidt. Som fodgænger i Irland bliver du næsten behandlet som kongelig. Så snart bilisterne så meget som spotter en potentiel vejkrydser, er det som om bremsen automatisk bliver trådt i bund. Irland har det flinkeste folkefærd, jeg har mødt.

University of Limerick byder hvert år velkommen til mange internationale studerende, men dette semester slog rekord med ca. 2500 studerende fra over 100 forskellige lande. Det er et af de bedste universiteter i Irland med et inspirerende og stort campus, hvor de studerende kan spise både morgenmad, frokost og aftensmad på universitetets caféer og restauranter, og hvor der er plads til både gruppearbejde og alene-tid med sine bøger til langt ud på aftenen. Der er mulighed for at engagere sig socialt på mange forskellige måder og skabe sig et uvurderligt netværk.

Du er velkommen til at kontakte mig for evt. spørgsmål på 606443099 eller på yasminkishik@hotmail.com

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology

Leave a comment

Af Katrine Brandt Høy (kommunikatør)

”Se at komme af sted!” Det kan ikke siges tydeligt nok.

Jeg har været ude at rejse før. Også langt fra lille Danmark. Men aldrig så langt væk.

AUT Katrine BH1

Min udvekslingsdrøm var New Zealand. Der kom jeg til. Og det var himmelråbende fantastisk.

Ja, det kræver noget af dig

Jeg ved, hvad du tænker – Og ja, du skal lægge ufattelige mængder af tid i at skrive din ansøgning til udveksling, bruge hver aften i flere uger på at udvælge og søge fag på partneruniversitet, bestille flybilletter, søge om visum, udtømme Danmarks muligheder for søgning af fonde og legater, du skal finde den rigtige kandidat til fremleje af din lejlighed, finde et sted at bo i udlandet, pakke dit liv ned i en kuffert og forlade klassen, familien og de venskaber du elsker herhjemme.

AUT Katrine BH2

Og ja, det er en udfordring, det er hårdt arbejde og det kræver overskud på kontoen. Men ja, selvfølgelig er udveksling det hele værd! ”Se at komme af sted!” Det kan ikke siges tydeligt nok.

Tre almindelige og ét skævt

I Danmark er vi kendt for vores høje undervisningsniveau, men jeg synes ikke, at undervisningen i New Zealand haltede bagefter. Jeg har hørt mange forskellige tillægsord blive brugt om standarden på universitetet i Auckland, men jeg kan kun tale om kvaliteten af mine egne fag, og den var ganske udmærket.

Jeg fulgte fire meget forskellige fag på Auckland University of Technology.

Tre rimelig almindelige universitetsfag samt et noget alternativt ét af slagsen.

Faget Persuasive Communication var jeg særligt glad for. Underviseren Pip Mules var en smule distræt, men en dejlig dame med den største interesse i sit fag og i vores udbytte. Overtalelseskommunikation, retorik og præsentation er nøgleord i faget, og jeg ved at jeg, bevidste eller ubevidst, vil komme til at bruge fagets indhold fremover.

Mobile Journalism er et mere moderne og journalistinspireret fag. Det handlede om nye måder at indsamle historier på, finde kilder og om den professionelle brug af online og sociale medier. Et interessant fag i virkeligheden.

Media Communication handlede for mig om overlevelse. Hvis alle bøger, hæfter, pdf’er og slides skulle læses, kunne jeg ikke bestille andet end at sidde på mit 6 kvm2 store værelse og læse. Så det gjorde jeg ikke, og klarede mig alligevel helskinnet igennem.

Sidste men bestemt ikke mindst: ”Klappelegsfaget”. Det kaldte vi det, selvom fagets egentlige titel er Performance Communication. Her sad vi ikke bænket, men modtog derimod undervisning i en teatersal uden stole, borde eller tavle. Vi lavede skuespil, rapporterede foran rullende kameraer, øvede os i improvisation, optrådte, øvede præsentationer, afprøvede forskellige stemmer til reklamer og legede klappelege på gulvet. For mig blev faget en udfordring i at turde og at performe foran andre.

Tre voksne og to børn under samme tag

Universitetets studieboliger – Dem findes der mange delte meninger om. Rigtig mange.

De studerende på universitet er meget yngre end os herhjemme, og derfor er studieboligerne naturligt også fyldt med helt unge mennesker. I min lejlighed boede vi efter min mening tre voksne og to børn sammen, fordi aldersforskellen mellem os var så stor. Studieboligerne er en god base, da de ligger kun tre minutter fra universitetet, er placeret centralt i byen, og så var det en ideel måde at komme i kontakt med andre studerende på.

Jeg vil ikke vælge min studieboligplads fra, men det er alligevel værd at overveje om fred og ro, nattesøvn og rene toiletter og køkkenborde skal prioriteres højere end central beliggenhed.


Kom af sted

Alle forberedelserne og den skrabede konto er pludselig glemt, når du efter otte timers vandring står på en sneklædt bjergtop og kigger ud over verden.

AUT Katrine BH3

Når du med mudder til knæene befinder dig i bregnejunglen en fredag eftermiddag. Eller når du tæller otte forskellige nationaliteter rundt om bordet, hvor I sidder og hygger over rødvin og skøre historier. Så blegner alt andet, og du ved, at du befinder dig det helt rigtige sted.

”Se at komme af sted!”