Monash University

MONASH UNIVERSITY

Leave a comment

Af Marie-Louise Halmø (kommunikatør)
World’s Most Liveable City 2014

På grund af den europæiske vibe og et utroligt hjælpsomt folkefærd følte jeg mig med det samme hjemme i Melbourne. Jeg rejste til byen 14 dage før studiestart, fordi jeg skulle finde en lejlighed, da jeg havde hørt, at lejlighederne på campus lå for langt væk i forhold til centrum (central business district eller bare CBD). Australiens unge flytter oftest ikke hjemmefra før, at de er færdige med deres studier, så derfor er der kun to primære hjemmesider til leje af værelser: Flatmates.com.au og Gumtree.com.au. Dog er de begge meget populære, så der er et godt udvalg, men sørg for at være selektiv og se værelset inden, at du siger ja, for standarden er oftest ikke ligeså god som i Danmark, medmindre du har plads i økonomien til at betale en høj husleje på omkring 3000 kr. om ugen. Jeg endte med at leje et værelse i et lille rækkehus til 1200 kr. ($240) om ugen, hvor to andre australske par også boede, hvilket var en perfekt mulighed for at få et indblik i ægte australsk kultur, så det kan varmt anbefales. Melbourne er bygget således op, at alle forstæderne har deres egen identitet med hver deres charme. Richmond, hvor jeg boede, er kendt som Little Vietnam på grund af de mange vietnamesiske spisesteder, Fitzroy er kendt for dens vintage butikker og alternative typer, hvorimod Prahran og South Yarra er de dyreste kvarterer med shopping gader, der er fyldt med butikker med eksklusive brands. Det er dog vigtigst, at du vælger at bo et sted, som er tæt på en togstation, fordi Melbourne spreder sig over rigtig mange kilometer, så det næsten ikke kan undgås at skulle benytte offentlige transport dagligt.

Da jeg startede på Monash University var jeg overvældet over størrelsen på universitet, som strækker sig udover mange forskellige campusser. De to primære er dog dem i Caulfield og Clayton. Caulfield er kun tyve minutter i tog fra CBD, hvorimod Clayton er omtrent en time derfra, så sørg for at have Caulfield i tankerne, når du vælger fag, hvis du vil undgå lang transporttid. Jeg havde fået forhåndsgodkendt seks fag, hvoraf jeg så udvalgte mine fire endelige fag i en af de første introuger. Generelt fungerer deres interne systemer upåklageligt, så længe man er tålmodig.

Jeg endte med at få de fire fag, som var mine førsteprioriteter:
– Exploring contemporary Australia (ATS1259)
– Communications and cultures in the global era (ATS2250)
– Communications and media studies: Contemporary debates (ATS3732)
– Introduction to social behaviour (ATS1262)
Især psykologifaget – Introduction to social behaviour var en spændende og ny vinkel til min kommunikationsuddannelse, og det er forholdsvist ligetil, så det kræver ikke et stort forhåndskendskab til psykologi, idet det er første års fag, så det kan jeg varmt anbefale. Skolen har også mange tiltag til udvekslingsstuderende, hvilket gør, at man aldrig føler sig alene. I den første introuge bliver du via sociale arrangementer rystet godt sammen med mange af de andre udvekslingsstuderende fra nær og fjern. Du kan også få en buddy, som kan lokale tips og tricks, samtidig med, at du kan vælge at få en PAL, der kan hjælpe dig med dine lektier, hvis du har behov for det. Så selvom, at det hele kan virke overvældende og stort, er der altid hjælp at hente, og arrangementer som man kan vælge at deltage i. Et godt råd er at blive medlem i en af Monashs klubber, hvor du kan dyrke din interesse sammen med andre. Jeg var selv medlem af udvekslingsklubben MOVE, men der er også klubber, hvor du kan lære at surfe, danse hip hop eller se Disney film.

Med en god base og nogle spændende fag skal du til sidst huske, at give dig selv noget fritid i weekenderne, da de fire måneder går rigtig hurtigt. Der sker altid en masse i Melbourne, så det er nemt at gå glip af noget. Derfor benyttede jeg hver uge hjemmesiden thatsmelbourne.com.au, som på overskuelig vis lister alle de kulturelle, og ofte gratis, tilbud, der er at finde i Melbourne. Tilværelsen i den australske storby er jeg faldet pladask for, og det overrasker mig ikke, at Melbourne i 2014 blev kåret til verdens dejligste sted at bo for fjerde år i træk.

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology (IJI)

Leave a comment

Af Mads Anneberg (journalist)

Experiences You cannot Google

Every travel guide and Google search will tell you that New Zealand in many ways is an extraordinary country. Filled with rich and puzzling nature, beautiful scenery, adrenalin-provoking adventures and hospitable people.

I will unconditionally agree, concur and confirm that New Zealand is worthwhile – just for being New Zealand. But having said that, I will move on and tell you the stuff that’s not so easily googled.

First of all, the IJI programme. It is nothing short of what it is made out to be; a luxurious possibility of going across the globe to new opportunities, and a programme with a high level of engagement from the professors in Auckland.

Second of all; the studies. My impression is that this specific programme has a higher level than you will find many other places when going on exchange from Denmark. The curse of the Danish education system is that we are slow starters, meaning that even though you are 25, your official level might match that of a 21-year old abroad. In IJI, you will be in class with students who are already done with their bachelor’s, who are your age and your actual level.

But then again, what kind of pitch is it to say that the level is high. That must mean more studying and less looking at nice mountains. But not in this case. It means less work that reminds you of first semesters of DMJX and still loads of time to explore New Zealand and its surroundings. Both during and after your studies.

pic1-1

The big jokers subject-wise are the courses Asia-Pacific Journalism and Public Affairs Reporting. They both provide you with excellent professors and unique insights into fascinating stuff you would not learn in Denmark.

For me, an even bigger experience unfolded in a Special Topics course, where I was selected to go to Fiji to report on the elections. After hundreds of times trying to put these life-changing two weeks into words for family, friends, reporters and others interested, words have come to do the entire experience less and less justice. But it will suffice to say here that the level of ambitions at AUT seems endlessly high, which also shines through in simply talking to the teachers who are a great source of inspiration – short term and long term.

pic 2-2

In other words, there are great experiences awaiting you just inside the walls of the university. Not to mention the country and the region at large. Because only few people would want to settle for New Zealand once they’re in the area.

And this is the third thing; the country’s great location. To the east, you have Australia, which is pretty lucky if you’re the urban type. The truth is that even though Auckland often is named as one of the most liveable cities in the world, that is pretty much the only thing people do there. Live. The vibrancy that you know so well from Copenhagen and even Aarhus is strictly limited to summertime in Auckland and will have to be pursued in Australia or even the smaller capital city, Wellington.

And to the north, you have an indefinite number of exotic and at the same time journalistically interesting island nations such as Fiji. Places that in some regards are third world-ish and in others delightfully joyful and optimistic.

Lastly I was going to comment on the single biggest shortcoming of the stay in Auckland, which was the recommended student accommodation, but that seems to be in the process of being solved.

Instead I will just wholeheartedly recommend the programme and suggest that you – in case of doubt – contact me, Inger Munk or the curriculum leader at AUT, Verica Rupar.

Skt. Petersborg State University

Saint Petersburg State University

Leave a comment

Af Jakob Chor (journalist)

Den russiske udfordring

Fra mit værelse på kollegie nr. 19 i Sankt Petersborg kunne jeg spejde ud over den Finske Golf. Vestvendt men med dårlig sigt kunne jeg kun ane fem kilometer ud i horisonten. Det var mit ”Vindue til Vesten”. Ikke et udtryk jeg har fundet på, men bundlinjen for en by, der i århundreder har været nærmere Vesteuropa end de fleste andre russiske byer. I alle sine krummelurer og kroge gemmer den på kulturelle skatte og skæve bekendtskaber, der har gjort det til et uforglemmeligt ophold for mig. Det kom dog ikke uden kamp. Rusland er stadig et bureaukrati, hvor tingene kan føles besværlige og kræver udelt langmodighed. Eksempelvis kan et ophold på registreringskontoret eller i kollegieadministrationen grundet ”tekniske pauser” sagtens tage en stor bid af en ellers dejlig dag. Det kræver også is i maven, og selv om det fra tid til anden føles som om, man har oddsene imod sig, ordner det sig næsten altid.

Skolen ”Fakultet Journalistiki” er ganske hyggelig og kompakt, man lærer hurtigt ansigterne at kende. Den er proppet ind mellem et par gamle beboelsesejendomme på Vasilij Ostrov, der er den samme ø hvorpå statsuniversitetets ikoniske hovedbygning ligger. Undervisningen vil variere alt efter hvilket program, man har valgt. Jeg vil foreslå og på det kraftigste anbefale, at selve undervisningen og dit program er lagt fast før ankomst. Og med fast mener jeg helt fast!

Selv om administrationen kæmper alt, hvad de kan, for at hjælpe dig, vil du opleve at ting kan ændre sig hurtigt i Rusland. Derfor er det godt at have aftalerne på plads inden ankomst. Undervisningen er i særdeleshed god, når det gælder at tilegne sig viden om Ruslands historie og mediemæssige udvikling. På det mere journalistiske plan er undervisningen i bedste fald nogenlunde. Du vil formentlig opleve en del gentagelser af ting, du har hørt. Men det opvejes af, at der en diskussion om journalistikken på et mere teoretisk niveau. Noget der kan savnes på Journalisthøjskolen, der som bekendt er mere praktisk orienteret.

// Jakob Chor, København 2015

Göteborgs Universitet

Göteborgs universitet, Sverige

Leave a comment

Af Kia Riedel Jensen, Kommunikation

Når jeg fortæller, at jeg har været på udveksling i Göteborg, kigger folk underligt på mig. I deres øjne kunne jeg lige så godt være blevet hjemme, for Göteborg er jo ”bare” Sverige. Men der tager de fejl, Göteborg er den fedeste by at være på udveksling i som dansker! Af en eller anden grund elsker de danskere, og jeg har flere gange oplevet at få ting gratis, blot fordi jeg er dansker. Det har været alt fra kaffe, plaster, fribilletter til en fodboldkamp og et par bukser i H&M. Derudover flager de med dansk flag på mærkedage som f.eks. dronningens fødselsdag og grundlovsdag.

Ud over at elske danskere er Göteborg også et sted der virkelig kærer sig om internationale studerende. I den første uge inviterede byen på gratis mad, drikke og velkomsttale fra borgmesteren, ligesom al information over hele byen gives på både svensk og engelsk. Med et studiekort får du ydermere rabat på stort set alt i hele byen.

Selvom jeg vidste, at jeg skulle have fag på engelsk, var sproget, noget af det der bekymrede mig mest. Jeg forstod ikke et kvæk svensk, inden jeg tog afsted. Men i Göteborg taler de mere skandinavisk end svensk, og jeg har uden problemer kunne forstå, hvad de har sagt, ligesom det ikke var noget problem for dem at forstå mig.

Som nævnt havde jeg udelukkende fag på engelsk. Systemet i Sverige er lidt anderledes, så her har man kun ét fag af gangen, som så løber over en måned eller to. Det giver mulighed for virkelig at fordybe sig, fordi man kun skal koncentrere sig om én ting. Derudover har man sjældent mere end 6-8 undervisningstimer om ugen (fordelt over 2-3 dage), så man har masser af fritid til at lave andet. Fagene, jeg havde, var:

  • Global studies: Key Concepts
  • Opinions in a Mediatized Society
  • Local and Global Social Movements

Alle fag har på en eller anden måde været fagligt relevante, og samtlige undervisere benyttede sig af ugentlige seminarer, hvor der var mødepligt. Dette var en god måde at få opsummeret og diskuteret ugens emne. Derudover har jeg også haft masser af gæsteforelæsere fra den ”virkelige” verden, som har kunnet give en mere praktik viden frem for den meget teori, der trods alt er i undervisningen. Den eneste ulempe ved at have fag på engelsk er, at de er forbeholdt internationale studerende, og chancen for at møde svenskere er altså meget lille. Til gengæld gør de meget for, at de internationale studerende får et godt forhold til hinanden, og for mig har det været guld værd at møde mennesker fra hele verden.

Jeg ved ikke, hvordan jeg bedst kan beskrive landskabet og naturen, men hvis du synes, der er flot på Bornholm, bliver du i hvert fald ikke skuffet, hvis du tager til Göteborg. Vi har hiket og klatret i klipperne, nydt forårsolen ved de mange smukke søer og gået lange ture langs huse, der mest af alt minder om noget fra en historie af Astrid Lindgren. Sverige har også et helt særligt forhold til kaffe og kage, og der går ikke en dag, hvor du ikke bliver spurgt, om du vil med til ”fika”. Deres transportsystem er også helt eminent. De har sporvogne og busser der dækker hele Göteborg, og med et månedskort kan du bare hoppe af og på, som du lyster. Da Göteborg er en forholdsvis lille by, tager det ikke lang tid at komme fra et sted til et andet, og mange sporvogne overlapper hinanden, så du altid kan komme frem og tilbage.

Alt i alt er Göteborg en helt fantastisk by at være på udveksling i, og det får mine varmeste anbefalinger. Menneskerne er imødekommende, naturen er fantastisk, undervisningen er faglig relevant, der er masser af fritid, og deres transportsystem er fantastisk.

Tecnologico de Monterrey

Tecnológico de Monterrey, Mexico

2 Comments

Af Emily Maj Allen (TVM)

Nærmest inden jeg startede på studiet, vidste jeg at jeg ville på udveksling. Så da muligheden bød sig på 3. Semester slog jeg til. Jeg kiggede på listen af partner universiteter og valgte det der lå aller længst væk, i den by jeg vidste aller mindst om. Og sådan endte jeg op I Mexico City aka. D.F

Mexico City er som bekendt en af verdens største og mest befolkede byer og hvis du er til kaotiske og uforudsigelige byer. Så vil du elske Mexico City, ligesom jeg !

Mexico er et meget kontrastfyldt land, og skellet mellem rig og fattig er meget stor (der er flest fattige). Partner universitet Tec De Monterrey, er et privat universitet og her går kun børn af meget privilegerede familier. Så som udvekslingsstuderende dér, kommer du automatisk til at mingle med overklassen. Skolen er flot og vedligeholdt, og har rigtig mange gode faciliteter såsom cafeer, biblioteker og et træningscenter.

Eftersom Tec er et ”almindeligt” universitet og ikke en medieskole, er niveauet af de kreative fag ikke på samme niveau som på DMJX. De ”kreative” fag Documentary Production og Audiovisual storytelling, havde meget ringe teori, men vi fik lov til at lave et par produktioner, hvilket var super fedt. Og generelt var lærerne i de fleste fag gode og engagerede.

Jeg havde fagene:

Ethics, Self and Society

Audiovisual storytelling

Documentary production

Press and PR

Spansk

Alle mine timer var på engelsk, men med mexicanske studerende. Det fungerede rigtigt godt, og det er en god måde at få Mexicanske venner på.

Skolen havde et rigtig godt intro forløb og der var ofte arrangeret sociale tiltag. Jeg deltog dog ikke særlig meget i det udvekslingsstuderende miljø, da jeg gerne ville opleve Mexico sammen med mexicanere og lære mexicanere af en anden social klasse at kende.

Mexico City er som sagt en kæmpe by, og der er uendeligt mange ting at fortage sig – netop derfor fandt jeg det meget givende at hænge ud med Mexicanere som kender byen og som kunne vise mig steder som jeg ikke selv ville have ”fundet”. Desuden er det meget nemt at tage weekendture ud af Mexico city, og du skal ikke langt udenfor D.F før omgivelser ændrer sig.

Du vil sikkert gerne vide om Mexico er så farlig som de siger – og svaret er nok mest Ja. Det med narkokrigen og det korrupte politi er alt sammen sandt. Men det påvirker næsten aldrig ”den almindelige borger” eller udlændinge. Man lærer meget hurtigt at der er en masse forholdsregler man skal tage, når man bor her. Men hvis man overholder dem og ellers ikke involverer sig i narkokrigen, så kan du godt føle dig sikker.

Mexico er et fantastisk land. De fleste mennesker er enormt rare og hjælpsomme, og kulturen her, er så rig og så anderledes end den danske.

Jeg kan kun varmt anbefale at tage på udveksling i Mexico City – Altså hvis man kan tolerere kaos og kan tilpasse sig et land der er fuldstændig anderledes end Danmark. Faktisk er jeg blevet så vild med Mexico at jeg ikke er kommet hjem endnu. Jeg tager 6 måneder af min praktik her.

 

 

 

 

 

London College of Communication

London College of Communication, UAL, England

Leave a comment

Af Lise (TVM)

 

I efteråret 2014 tog jeg til London, for at læse et semester på University of the Arts på London College of Communication. At det lige blev London var egentlig tilfældigt og måske især af praktiske hensyn – sproget kunne jeg og det var tæt på Danmark. Jeg havde kun én gang tidligere været i London, så jeg kendte ikke byen så godt, men huskede den som virkelig skøn – og dette blev jeg kun bekræftet i under mit udvekslingsophold.

 

Facebook var virkelig en god hjælp med at finde bolig. Man kan finde en masse boligsider derinde, og det var derigennem jeg fandt min bolig. Huslejen er virkelig høj, og det er ikke unormalt at give 10.000 kr. for et værelse i zone 1. Jeg havde været heldig at få nogle legater, og det hjalp meget på økonomien. Jeg boede i et dejligt område ikke så langt fra skolen ved Vauxhall. Det var virkelig rart ikke at have alt for lang transporttid, da det ellers hurtigt kan tage en time at komme fra et sted i byen til et andet. Byen er bare meget større end København, og jeg vil virkelig anbefale at man prioriterer at bo i zone 1 eller 2, for stadig at få en følelse af at bo i selve London.

 

Jeg startede først på LCC i begyndelsen af oktober, men var allerede taget afsted i slutningen af august, for at have god tid til at opleve byen. Skolen var god til at arrangere introarrangementer, og der var i det hele taget god mulighed for at mødes med de andre studerende fra hele verden. Udefra ser skolen ikke så spændende ud, men den har enormt lækre faciliteter og tilbyder elever der går der at bruge dem gratis. De har bl.a. et stort område med imacs med klippeprogrammer og billedredigering, som man kan benytte, samt flere grafiske værksteder og et fotostudie. Man mærker både gennem faciliteterne, men også hos eleverne at det er en kreativ skole, og der er plads til mange typer.

Jeg havde fået kurset Media and Cultural Studies, og startede i en klasse, der var på deres 3. og sidste år, og blev modtaget godt af alle. Vi havde undervisning tre dage om ugen, så det var skønt, der stadig var masser af tid til oplevelser i London. Undervisningsformen var meget som på et universitet herhjemme med forelæsninger, og efterfølgende diskussion i klassen. Alle afleveringer var skriftlige, og derudover var der enkelte mundtlige præsentationer.

 

London er helt fantastisk, og jeg kan kun anbefale et udvekslingsophold i byen – men husk at spare penge op. Der er masser af oplevelser og områder at udforske. Folk er venlige og imødekommende, og jeg følte mig hurtigt hjemme i byen, og glæder mig allerede til et gensyn.

 

RMIT Melbourne

RMIT, Melbourne, Australia

Leave a comment

Af Ana Bagger, (Interactive Design)

RMIT er et kæmpe universitet, hvor hjertet af City campus ligger lige ved Melbourne Central Station. Jeg havde 4 ugentlige skoledage her, alle fra ca. 9.30 – 14.00. Der var selvstudie ved siden af undervisningstimerne også, men generelt var arbejdsmængden mindre på RMIT end på DMJX, og forløbet langt mindre intenst. Sørg for at få adgang til intranettet og vælg fag så tidligt som muligt. De lokale studerende får adgang til systemet tidligere end udvekslingsstuderende, så flere fag var allerede fuldt bookede, da jeg fik adgang. Man har ca. 14 dage fra skolestart og til de endelige fag skal vælges, og flere af de lokale bruger de to uger, til at prøve en masse forskellige fag af.

 

JEG ENDTE MED DE FIRE FØLGENDE FAG

GRAP1038 – How to make things interactive

Et teknisk tungt fag, der omhandler brug af Arduino og kodning af samme. Faget starter på total begynder niveau, og når at blive super avanceret. Du bliver stillet opgaver ca. hver anden uge, der skal løses og bestås. Den afsluttende opgave giver mulighed for at dreje den tillærte viden i en retning, der passer ens studievej. Jeg valgte fx at lave en installation med brug af Arduino, Processing og Madmapper. Spændende, meget udfordrende og anderledes interaktivt fag.

 

COMM2225 – Experimental Video

Faget bygger på gennemgang af eksempler på eksperimenterende videomateriale og efterfølgende diskussion af disse. Sideløbende oprettes og opdateres personlig blog omhandlende emnet. Der er 2 større afleveringer, hvor man selv eksekverer eksperimentelle videoer.

 

COMM2213 – Alternative Animation

Faget bevæger sig ikke meget udenfor Stop motion genren. Til gengæld kommer man grundigt rundt i forskellige varianter; papirudklip, ler, selvbyggede modeller til brug af virkelige mennesker. Hvis du er stop motion entusiast, er faget lige dig. Der er ugentlige opgaver, hvor niveauet er højt.

 

COSC2178 – 2D Design

Tegneundervisning, der med meget få undtagelser, består af croix qui tegning. Underviseren John McKinnon er en dygtig herre, der hjælper dig på vej til at finde din egen streg idenfor klassisk kunsttegning.

 

MELBOURNE

Melbourne er ikke en by, man tager til for at gå på seightseeing. De bedste steder er skjulte og gemmer sig i laneways (små gader), via tvivlsomme indgange. Eller i bydelene omkring CBD – bedst er Fitzroy, Brunswick og Carlton med kaffebarer, genbrugsforretninger og mænd med stort skæg. Og St Kilda med strand og pingviner (!). Befolkningen er fantastisk imødekommende, og vant til at folk fra hele verden kommer og går. Byen er multikulturel og det smitter af på åbenheden og accepten af alle. Er man til kunst, festivaler, events og enestående kaffe er Melbourne fantastisk – byen kaldes for verdens kaffehovedstad! Og mest af alt – har du lyst til at studere et semester i en by med en afslappet, livsnydende facon og en imødekommende stemning, er Melbourne noget for dig.

 

LIDT PRAKTISKE, GODE RÅD

Lejlighed – Jeg startede ud på The Nunnery Hostel i Fitzroy, og kan kun anbefale stedet. Gumtree.com.au eller Flatmates.com.au er dine venner i lejlighedssøgningen. Modsat København, er det rigtig nemt at få kontakt til udlejerne og at komme ud og se på værelser. Vær forberedt på sære bo-løsninger, hvor skillevægge og lagener udgør improviserede værelser. Jeg kiggede på 6-7 forskellige, inden jeg fandt mit hjem. Prisniveauet ligger ca på. 160dollars pr. Uge – 210 dollars pr. Uge.

 

Offentlig transport – I Melbourne er ’trams’ formentlig den mest benyttede form for offentlig transport. Det er sporvogne, der kører på kryds og tværs igennem byen. Dog ikke om natten. Du skal have fingrene i et Myki kort – RMIT udstyrer dig med nødvendige papirer, så du kan få et consession Myki kort, der giver dig billigere ture som studerende.

 

Cykel – I CBD er der ganske få reelle cykelstier, og ofte finder du dig selv midt på en flersporet vej (i den ’forkerte’ side, selvfølgelig), risky business. Og ender du med at bo centralt, er en cykel unødvendig. Har du lidt længere til uni (som mig i St Kilda), kan jeg dog anbefale det, for at se andre sider af byen. Jeg samlede min egen cykel hos et genbrugs-cykelværksted i en lille oase kaldet CERES. Jeg betalte 40Dollars (ca. 250kr) for cyklen og fik hjælp til at samle og reparere den af de fantastiske mennesker, der var frivillige der. Du finder CERES i Brunswick East.

 

Job og løn

Med dit studievisum er det (pt) tilladt at arbejde op til 20 timer om ugen. Jeg fandt et job på en café i CBD, og var rigtig glad for at lære menneskerne her at kende. Den bedste måde at finde et job, er at gå rundt og snakke med dem – og aflevere nogle ansøgninger.

 

 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig; abagger@mail.dmjx.dk

 

Og sidst – tag af sted, det er en enestående, fantastisk mulighed!

 

Cardiff University

Cardiff University, Wales

Leave a comment

Af Klaus B. Videbæk (journalist)

Britisk hybrid

Cardiff er en finurlig størrelse. På én gang hovedstad og provinsby, moderne og traditionel, international og national. Og sådan kunne man blive ved.

Leder du efter lækkert vejr og eksotiske kulturer, ja så er det naturligvis ikke stedet at kigge hen. Men kunne du tænke dig et blik ind i hjertet af Storbritannien med den her særlige blanding af konservative værdier, gentlemanattitude, et fuldstændig fanatiske forhold til fodbold (og rugby!), det sådan småeventyrlige og mytiske billede man finder i landskab og litteratur, og har du lyst til at prøve dig af i mere akademiske baner og på et klassisk engelsk, så vil jeg sætte et kæmpe stort kryds ved Cardiff og Wales. En britisk hybrid af stort og småt.

Universitetet er et omdrejningspunkt for byen, og er her at sammenligne med Aarhus som en lille storby med en stor andel af studerende. Udvalget af uddannelser er mangfoldigt, og journalistik er er et af de områder, hvor Cardiff klarer sig rigtig godt sammenlignet med de øvrige universiteter i Storbritannien. Niveauet er er på den baggrund fornuftigt, lektorerne er engagerede, og research og rapporter der benyttes i lektioner og opgaver er i flere tilfælde foretaget inden for husets egne vægge. Det eneste minus, er her som andre steder, at de fleste medstuderende er noget yngre end en selv, omkring de 19-22 år.

Jeg valgte to fag på den journalistiske del og supplerede med et enkelt udenfor. De ser helst, at man dedikerer sig helt og holdent til journalistik og medier, men hvis man har en ide med det, er de også lydhør over for andre ønsker. ’Journalism, Media and the Public’ handlede primært om nye og gamle medier og udfordringer forbundet med demokrati og politisk deltagelse. Faget faldt lidt i intensitet hen ad vejen, men var generelt medrivende og beskæftigede sig både med britiske og europæiske medier og problemstillinger (lektoren er selv fra Barcelona). ’Reporting Science, the Environment and Health’ var desværre kun på andet år og kunne godt tåle et nøk mere på sværhedsgrad, men bortset fra det, var det suverænt godt. Som navnet antyder, handlede det om journalistik og videnskab, og om hvordan medierne behandler forskning og emner inden for miljø, klima og sundhed. Undervejs havde vi blandt andet besøg af en miljøredaktør fra The Guardian. Mit sidste fag var i filosofi, og passede fint ind. Du er lidt mere på egen hånd, hvis du bevæger dig uden for det journalistiske område, men overalt, hvor du færdes på universitetet, er folk glade for at hjælpe.

Hvad bylivet angår, er Cardiff ganske charmerende. Der er pubs på ethvert gadehjørne og mange grønne parker. Som hovedstad er byen ikke specielt gammel, men der er et godt mix af historiske bygninger, industrilevn fra velmagtsdagene som kuleksportør samt flot og moderne arkitektur. Studenterboligerne er af en lidt lavere standard, men for det meste i udmærket stand. På kulturtilbud er Cardiff ikke helt på højde med sin engelsk nabo Bristol, men der er bestemt noget at komme efter, hvis man ikke lige træder de mest betrådte stier, fx mikrobryggerier, små butiksarkader og klassisk musik. Derudover kan det stærkt anbefales at tage på en tur ud i de smukke walisiske nationalparker eller at besøge omkringliggende byer. Meget kan nås med tog og bus, men det er også muligt til at leje en bil for penge, hvilket er nødvendigt, hvis man vil op nord på. Det er i øvrigt her, man har bedst chance for at høre ægte walisisk, der efter sigende (og det er en rimelig opfattelse) skulle have været en kraftig inspirationskilde til elversproget i JRR Tolkiens eventyr.

Endelig er Wales og Cardiff en rigtig god mulighed, hvis du gerne vil skabe venskaber på tværs af Europa. Der er specielt mange franskmænd, tyskere, spaniere og italienere, men også tjekker, hollændere og belgiere. Ret mange danskere eller skandinaver skal du til gengæld ikke regne med at møde. Fordi Cardiff ikke er større, og fordi campus og studenterområdet ligger temmelig koncentreret, løber du ofte ind i folk du kender, og det er nemt og hurtigt at få et socialt netværk stablet på benene. Der er også fine betingelser for at dyrke interesser og sport i universitetets ’societies’, hvor du kan finde mere jævnaldrende britiske studerende fra kandidatdelen. Jeg fandt for eksempel et fodboldhold at spille på.

Alt i alt skal der lyde en kraftig opfordring til at søge mod Wales og Cardiff, hvis du ønsker et nærmere bekendtskab med britisk kultur og politik, et mere akademisk snit til studiet, og kunne tænke dig en dagligdag i et spændende og internationalt miljø.

Bilgi University

Bilgi University, Istanbul

Leave a comment

Af Christian Serritslev Riis (journalist)

Vælg Bilgi University på grund af Istanbul – ikke omvendt.

Jeg forventede at Istanbul var stor. Men ingen forventninger kunne have forberedt mig på, hvor stor den egentlig er. Det er en fantastisk by, der kræver din opmærksomhed, og netop derfor bliver byen den centrale del af dit ophold.

Istanbul er nærmere en sammensætning af forskellige byer, end én stor, og derfor vil der altid være et kvarter, der kan stille det behov eller ønske, du har. Jeg fandt et værelse på craigslist hjemmefra, og rykkede (uvidende) ind i Istanbuls centrale slumkvarter Tarlabasi en måned før studiestart. Jeg kan virkelig anbefale, at tage af sted før tid – de første uger i Istanbul er meget udmattende. Der blev solgt stoffer lige udenfor min dør, der boede syriske flygtninge i bygningen overfor, og jeg har var vidne til hardcore politivold adskillige gange fra mit vindue. Men så er der heldigvis også et lækkert marked om søndagen. Det er en utrolig intens by på godt og på ondt, og når det bliver hverdag, så er det svært at finde en pause fra larmen, lugten og menneskerne. Men derfor sætter man blot ekstra pris på den lækre tyrkiske mad, færger-busserne over Bosporus og det generelle prisniveau, der holder de husholdningsbudgettet studievenligt.

Bilgi er kendt som det mest internationalt-orienterede universitet i Istanbul. (Næsten) alle fag foregår på engelsk. Vi ikke kan vælge master-fag, selvom vi teknisk set tager af sted på 7. eller 8. semester. Jeg vil derfor råde dig til, at vælge 3. års fag eller introducerende fag, hvor du ikke rigtig har nogen forudsætning før. (Hør eventuelt Morten Bjerregaard til hans oplevelse af faget Social Media)

Det sociale liv blandt Erasmus-studerende er i top, og skolens internationale afdeling gør meget for, at vi skal føle os velkomne. Der bliver arrangeret mange fester og udflugter, men det fik desværre hurtigt et Ung Rejs-feel. Som med så meget andet, så vil jeg anbefale, at man selv går på opdagelse i Istanbul– der er hyggelige rooftop-barer ad libitum i næsten alle kvarterer.

Dine tyrkiske medstuderende taler selvfølgelig engelsk, men det gør din købmand, frisør eller ”manden-på-gaden” ikke. Jeg vil anbefale at øve lidt tyrkisk hjemmefra, så man har et sted at starte, når hej, farvel og tak er sluppet op. Jeg valgte at tage et 80 timers intensivt kursus ved siden af uni, og selvom det måske var lige i overkanten, så gav det et uvurderligt udbytte i dagligdagssituationer, og på de ture jeg har haft rundt i Tyrkiet. Du bliver ganske enkelt behandlet anderledes, hvis du kan tale bare en smule tyrkisk. Når det er sagt, så har jeg ikke mødt en eneste tyrker, der ikke var hjælpsom med, hvad end.

Bureaukrati er en stor ting i Tyrkiet, og Erdogan har besluttet, at et student-visa ikke længere skal være nok for at opholde sig i Tyrkiet, så derfor SKAL du søge om en opholdstilladelse. Universitetets internationale afdeling hjælper dig gennem denne proces, men det er den ultimative prøvelse i tålmodighed. Tyrkiets offentlige administration er stadig vilde med at bruge papir, frem for computere, og det er nogen gange pandeklaskende dumme processer, du skal igennem. Men tag det som en del af oplevelsen, for den går igen i mange hverdagssituationer.

Mine fag

SOC271 – History of Social Thought I (introduktion til de store sociologer): Jeg var rigtig glad for mit fag SOC271, der gennemgik 8 klassiske sociologer og deres hovedteorier. Det var en øjenåbner for mig, og har givet mig lyst til at gå mere i dybden med nogen af dem. Det kan varmt anbefales, og læreren Keynan Cayir er rigtig dygtig.

PSY201 – Introduction to Social Psychology: PSY201 var en introduktion til social psykologi, men det skuffede fælt. Professoren taler efter power-point slides, og det er nogle enormt banale pointer, som man bliver bedt om at huske – ikke bruge. Midterms og eksamen er multiple-choice quizzer, hvor det gælder om at huske begreber, ikke rigtig forstå.

FTV375 – Non-fiction film – history and theory: I dette fag, så vi forskellige dokumentarer og kort-film, og diskuterede dem efterfølgende på klassen. Man kommer hele vejen rundt. Korte kunstfilm, storslåede naturfilm og klassiske film fra 20’erne og 30’erne. Faget munder ud i en synopsis og et treatment til en dokumentarfilm (eller radiodokumentar), som man arbejder på løbende gennem sidste del af semesteret. Læreren hedder Berke Bas, og er meget sød og hjælpsom.

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har nogen spørgsmål – store eller små.

csriis@mail.dmjx.dk eller på 28297951 – jeg er tilbage på det nummer den 2. Februar.

University of Missouri

University of Missouri

Leave a comment

Af Sofie Dambæk Rasmussen (Journalist)

Den korte version: Tag af sted! Det siger alle, men det er sandt.

University of Missouri i Columbia var uden sammenligning min første prioritet blandt udvekslingssteder. Dels fordi J-School har et enormt godt rygte og dels fordi Mizzou er placeret i det mest centrale USA, hvor jeg forestillede mig, at oplevelsen ville være unik og andet end trætte amerikanere, kendte bygninger og røde broer.

Det slog ikke fejl, og det var med til at gøre efteråret 2014 og mine seks måneder i USA helt igennem fremragende.

Jeg vil ikke snakke meget om alder og fagligt niveau – det er, hvad du gør det til, og får du ikke nok faglige udfordringer i fagene, tænker jeg, at du måske glemmer at opsøge dem.

Det egentlige teoretiske niveau er uden tvivl lavere end på DMJX, men hands-on-mulighederne er mange på Mizzou. Derfor valgte jeg også en række praktiske fag, hvor jeg blandt andet arbejdede på den lokale radiostation (kan sammenlignes med P4) og kom ud i landet og producerede små video-dokumentarer om amerikanerne.

Mizzou er den ægte amerikanske university-oplevelse. Campus. Dagligdagen. Og stemningen.

Du bor, lever og studerer (typisk) midt det hele – på Campus, som er en by i byen Columbia. Din lejlighed er placeret få hundrede meter fra selve skolen og bylivet. Restauranter og barer ligger lige over vejen fra dit undervisningslokale. Fitnesscenter og svømmehal er fem minutters gang fra din lejlighed, og indkøbsmulighederne er lige om hjørnet.

Dine medstuderende sover og lever i joggingbukser og t-shirts med tiger-logoet, middagsmaden indtages typisk i burgerform fem minutter fra din undervisning, lektie-læsningen foregår for mange i læsesalene eller på bibliotekerne iført Starbucks-kaffe, og festerne om aftenen slutter ofte i opgangen eller i husene omkring din lejlighed. Med politiet som (mere eller mindre ventet) gæst.

Mizzou er også en ægte amerikanske kultur-oplevelse. En gang om ugen (i efterårssæsonen) stråler Columbia i ’Black and Gold’, fordi der er football. Mizzou Tigers er borgernes et og alt, og spørger du en tilfældig, hvor meget sport fylder for dem, vil svaret typisk være, at det er vigtigere end uddannelse. Man fanger hurtigt denne ’besættelse’, og det er en interessant oplevelse. Ved alle hjemmekampe er stadion stort set udsolgt, og 75.000 mennesker står og hepper på byens hold. College-hold.

Det samme gør sig egentlig gældende, når basketholdet og volleyholdet spiller. Bare med lidt færre tilskuere.

Mizzou er også en oplagt mulighed for at komme ud i landet og se noget andet. Columbia huser 100.000 mennesker, heraf 35.000 studerende. Der er én hovedgade, alligevel helt enormt mange fastfood-restauranter og barer, og heldigvis fremragende motorveje i retning mod nord, syd, øst og vest.

Du får nemlig weekender, hvor du har lyst til at se noget andet, selvom om livet i Columbia er fantastisk. Mulighederne i passende afstande er dog enorme.

For mit vedkommende vil mine seks måneder i USA ikke stå tilbage som den ultimative journalistiske oplevelse. Jeg fik en masse praktisk erfaring i et andet land, og det var sjovt.

Men det var mere en kultur- og samfundsudveksling, som jeg også i fremtiden vil have meget glæde af. Det var seks fantastiske måneder.

Tag af sted. Vælg Mizzou!

Et par gode råd:

  • Køb en bil: Det gjorde vi, og den bragte os ud på mange ture i landet. Vil du arbejde på TV stationen, er det også en fordel, fordi den ligger 10 km væk. Desuden er der langt til indkøb i Columbia.
  • Drop bøvlet med at finde værelser og lejlighed: Det er absolut lettest at overtage den lejlighed, som de tidligere danske udvekslingsstuderende har og deler. Den gemmer både på møbler, dyner og bestik. Du skal med andre ord intet købe.
  • Amerikanerne i midt-vesten er helt enormt søde, tag kontakt til dem – i supermarkedet, på baren, på Facebook osv. De vil hellere end gerne hænge ud med dig.
  • Og vil du se, hvad Mizzou er for en størrelse, så tjek denne video (jep, usmagelig selvpromovering): https://www.youtube.com/watch?v=N8Qobof4BPA&feature=youtu.be

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte mig på:

sofiedambaek@gmail.com

 

Tecnologico de Monterrey

Tecnologico de Monterrey, Mexico City

Leave a comment

Af Frederik Høj Rühne (journalist)

Que Pedo.

Jeg var jo så en af den her type studerende, der gerne ville ud for at få en over opleveren, og derfor var Mexico en helt oplagt destination for mig.

Selve navnet på universitetet er lidt misvisende, vil den kyndige i latinamerikansk geografi rigtig nok indvende, eftersom Monterrey er landets tredjestørste by, beliggende i den nordlige del af det enorme land, ikke langt fra den amerikanske grænse. Det var da også her, jeg faktisk troede, jeg skulle hen, da det ikke var nærmere angivet, at det faktisk var et af universitetets adskillige afdelinger, der ligger i andre af de mexicanske byer, hvorpå jeg selv skulle studere.

Mit campus befandt sig så i Mexico City, der som bekendt er en af verdens allerstørste byer med et befolkningstal på omkring de 22 millioner, svarende til befolkningstallet i Australien.

Mit campus, der er det ene af to i Mexico City, var et slags Øregaard Gymnasium på steroider, hvor faciliteterne var i top med caféer, grønne områder, en slags rum indrettet til børs- og aktiehandel, football-stadion og meget mere.

Rent fagligt valgte jeg bevidst at forsøge mig i fag, der lå lidt længere væk fra det, man normalt har beskæftiget sig med på DMJX. Hvert fag vejede 5 ECTS, så jeg var derfor ikke pålagt at tage mere end tre fag. Selv tog jeg et kursus i documentary film making, foreign policy analysis og north america regional scenario, som er et fag i Nordamerika-studier med moderne histories historiske og politiske udvikling i fortrinsvis USA.

Mit spanske var nærmest ikke-eksisterende på forhånd, og derfor tog jeg også spansktimer ved siden, hvorfor alle mine øvrige fag foregik på engelsk. Naturligvis udbydes flest fag på spansk, men udvalget i de engelske fag var også fremragende, så det burde ikke være en hindring for nogen at søge Mexico af den grund.

Lærerkræfterne var ekstremt engagerede med flotte baggrunde som forskere på nogle af de store amerikanske universiteter. Der blev fra tid til anden hevet eksterne undervisere ind, hvilket også var enormt interessant – jeg havde blandt andet en forelæsning af fyren bag Facebook-siden Humans of New York, så niveauet var bestemt deroppe af, hvor det var interessant at gå i skole. Som så mange andre undergraduate-udvekslingsstuderende er fagene dog typisk med nogle studerende, der vil befinde sig et par år under en selv, så i sidste ende føltes det ikke altid som om, der skulle ydes den største indsats for at få den fede karakter, da kravene på vores uddannelsestadie nok er lidt over, hvad man oplever der.

Er Mexico ikke farligt? Jo. Selv har jeg flere venner, der er blevet røvet. Af bander. Og politiet. Jeg havde også en ven fra skolen, der blevet skudt. Af politiet. Man skal passe på sig selv. Men det lærer man også hurtigt, og trods dens blakkede ry er Mexico City faktisk blandt de tryggeste steder i hele landet, hvor narkokrigen brager derudaf, men trods alt sjældent påvirker almindelige mennesker eller udlændinge.

Byen er enorm, og her vil man kunne bruge et halvt år uden at lære bare en femtedel at kende, men så er det også godt, man kan tage ud på ture rundt i landet, som er et helt fantastisk sted at rejse. Mexico City ligger meget centralt placeret, hvorfor der er mange oplagte weekendrejsemål. Har man lidt spænding på livet og rent faktisk komme på en dannelsesrejse i moralsk tredjeverdensland, så har Mexico så afgjort min anbefaling.

Hochschule der Medien

Hochschule der Medien, Stuttgart

Leave a comment

Af Lars Klitgaard (journalist)

Er der nogen bedre følelse, end at føle sig velkommen? Næppe. Netop den følelse har jeg haft under hele mit ophold på HdM.
Allerede inden studiestart fik jeg en mail fra min ’Buddy’ – en person fra HdM, som ville hjælpe mig med at falde godt på plads i den nye by, den nye skole og blandt de nye mennesker. Det var rart at vide, at der var én, som jeg kunne rette alle spørgsmål til.

Ankomsten
Da jeg ankom til Stuttgart stod min buddy klar. Han havde allerede skaffet nøglen til mit kollegieværelse. Den første dag var der velkomstreception på skolen, hvor jeg mødte alle de andre, og jeg følte straks, at jeg havde valgt den rette skole.
Den første måned var der ingen dissideret undervisning, men vi blev dog tilbudt et intensivkursus i tysk. Jeg takkede ja, selvom DMJX ikke accepterer ects-pointene for sprogundervisning – desuden tog alle andre det også, så det gav god mening at tage imod det.

Mit eneste bump
Alt er stort set gledet som det skulle gennem hele forløbet. Min eneste udfordring var valget af fag. Hjemmefra havde jeg ønsket forløber audiovisuelle medier, men fik at vide at det var fyldt. Derfor valgte jeg om til forløbet medievidenskab. Det viste sig dog hurtigt, at det forløb slet, slet ikke passede til mig og mine interesser. Derfor kontaktede jeg international afdeling på HdM, og fik hurtigt valgt om. Da mit tysk-niveau er B2 kunne jeg stort set vælge frit imellem alle fag.
Man kan vælge at følge et af de fastlagte forløb, eller selv sammensætte sine fag som man vil. Jeg gjorde det sidste, og har derfor kun haft fag, som jeg synes er super spændende.

Gode venner
Det har været ganske nemt at finde et sted at bo gennem Studierendenwerk Stuttgart, som HdM anbefalede. Derfor fik jeg hurtigt tilbudt et kollegieværelse. Først var jeg lidt skuffet over, at det ikke var helt centralt i Stuttgart, men da jeg ankom fandt jeg ud af, at stort set alle udvekslingsstuderende på HdM bor på samme kollegium. Derfor har det været nemt at finde noget at ’hænge ud’ med, og de obligatoriske erasmus-fester har været utallige – stort set hver weekend har én eller anden lagt køkken til en fest.

Sydvesttysklands hovedstad
Stuttgart er hovedstad i delstaten Baden-Württemburg. Store virksomheder som Porsche, Mercedes-Benz og Ritter Sport præger byen. Byen er rig på kultur med store musicals, opera, teater og ikke mindst den halvårlige Volksfest (som minder lidt om Münchens Oktoberfest). Der er massere af ting at tage sig til, og  byen er faktisk ganske smuk.
Jeg kan klart anbefale Hochschule der Medien.

San Fransisco State University

San Fransisco State University

Leave a comment

Af Mads Staghøj (journalist)

Der er virkelig meget godt at sige om et ophold på SF State – både hvad angår fagligt udbytte og det sociale og kulturelle! Skolen udbyder også diverse sports-aktiviteter på, og det er virkelig hyggeligt med ægte amerikansk campus-feeling.
Universitetet tilbyder en masse socialt gennem deres virkelig store forening for udvekslingsstuderende, IEEC. På den måde kan man møde folk både fra Europa, Asien, Australien. Der er også en bar-aften hver uge og diverse arrangementer på skolen. Det er let at møde mennesker på den måde. Personligt synes jeg, at der gik lige lovlig meget abefest i disse arrangementer, men det er jo smag og behag. Måske har det også noget at gøre med at en stor del af de udvekslingsstuderende er meget unge. Det er dog også mit indtryk, at det går ud på andet end at drikke, men for at være ærlig, var de (indrømmet få) aften-arrangementer, jeg deltog i, én lang druktur, som var det rusugen om igen.

Personligt prioriterede jeg at få et fællesskab med amerikanere uden for skolens rammer, da det jo er USA, man besøger. Hvis man gerne vil det, så er det en rigtig god idé at finde et bofællesskab inde i byen.
Da jeg ankom til SF brugte jeg en masse tid på Craigslist (den blå avis for praktisk talt alt), hvor jeg søgte bolig. Det var meget krævende, og jeg vil nok anbefale, at man ankommer i hvert fald tre uger før skolestart, hvis man vil være sikker på at have et nogenlunde godt tag over hovedet, inden semesteret begynder. I sidste ende løste boligsituationen sig for alle mine venner, selv om et par stykker endte med at bo på Hostel i over en måned.

Jeg fik nogle fine boligtilbud efter en god uges tid på Craigslist, men endte med at få et værelse i et bofællesskab gennem nogle amerikanere, jeg kendte lidt i forvejen. Når du ankommer i byen, vil det straks gå op for dig, at nogle bydele er helt utroligt hypede, og for tiden er unge tech-tilflyttere villige til at smide ufatteligt høje summer for et meget lille værelse i visse kvarterer. Mit værelse på 10 kvadratmeter i The Mission kostede 1100 $ om måneden, og jeg var meget heldig (værelset steg til 2000$, da jeg flyttede ud). Så mit råd vil nok være at søge bolig i nogle af de kvarterer, der ikke nødvendigvis ligger omkring Mission/Haight/Castro/SOMA/Pac Heights, da man jo altid kan cykle rundt (køb en cykel – bakkerne er hårde, men udsigten belønner det!) og spare tusindvis af kroner hver måned på husleje. Og det – altså økonomi – er nok en ting, man bør tænke over, inden man søger en udvekslingsplads i San Francisco. Byen er desværre bare blevet ekstremt dyr at opholde sig i, eftersom gentrificeringen kører i et gear uden sidestykke. Det kan dog sagtens lade sig gøre med lidt opsparing og legatsøgning.
San Francisco er virkelig på alle måder værd at besøge i et halvt år. Byen er ovenud fantastisk, og selvom den i grunden ikke er større end København, er der en helt særlig energi, og det skyldes jo både vejret, naturen, kulturen og alle de skæve eksistenser, men faktisk også det sprudlende tech-miljø, som udover de hurtige penge og kilometerlange køer ved kaffebarerne også bidrager med en pulserende stemning, man ikke kan undgå at blive inspireret af.

Hvis du køber en bil, som jeg gjorde, er der to timers kørsel til Santa Cruz, fire til Big Sur og syv til L.A. Jeg tog med venner på weekendture flere gange, og hvis man sørger for at holde skoleskemaet frit om fredagen kan man tage på 3-4 dage lange ture og få rejselysten stillet. Det er også meget let og billigt at leje bil, men hvis man er to, så vil jeg anbefale at købe en bil. Det betaler sig, selv om det kræver lidt mere tid på Craigslist, og man selvfølgelig løber en vis risiko, hvis man, som jeg, ikke ved noget om biler.
Hvis man interesserer sig for musik, vil jeg anbefale at holde øje med byens små venues, som har helt utrolige bookinger til ingen penge.

Hjemmesiden The Bold Italic giver et godt overblik over alle de kulturelle tilbud og events, og der er også en fin guide til byens kvarterer. Jeg vil også anbefale, at man udforsker Oakland, som jo ligger lige på den anden side af broen og er mere afslappet end San Francisco.
Selv om man har meget fritid, og det helt sikkert er oplevelserne uden for universitetet, der fylder mest, når jeg tænker tilbage, så er det universitetet, som tager mest tid, mens man bor i byen. Det kræver en del arbejde, da alt jo foregår på engelsk, men hvis man arbejder disciplineret, kan man nøjes med at studere fire dage om ugen.

San Fransisco State University

San Fransisco State University

Leave a comment

Af Mathias Brynjolf (journalist)

Verdens bedste rubrik om verdens bedste by

Lad mig bare slå det fast som det allerførste: Udveksling i San Francisco er lige så fedt, som det lyder.

Byen er fantastisk, vejret er (for det meste) kanon, skolen er både fest og faglighed, og så er USA jo så fyldt med lækre rejsemuligheder, at der ingen risiko er for at komme til at kede sig i løbet af dit halve års udveksling.

Men før du skal af sted, så får du her mine to bedste råd ud fra de erfaringer, jeg selv gjorde mig i løbet af min tid i staterne.

Min første anbefaling er, at du før afrejse gør det klart, hvilken type udvekslingssemester, du ønsker dig. Tager du af sted for at opleve landet, kulturen og rejsen i sig selv, eller er målet at læse spændende fag, du ikke kan få herhjemme, og komme hjem klogere og mere oplyst med rene A’er på CV’et? Eller måske en blanding af begge?

Jeg blev nemlig selv meget overrasket over, hvor meget tid skolen endte med at tage, og havde egentlig forestillet mig, at skolen ville være den mindste del af mit udvekslingsophold. Det skal dog siges, at al tiden brugt på skolearbejde bestemt var selvvalgt på grund af egne ambitioner, men det vender jeg tilbage til.

Da SFSU kræver, at du tager mindst 12 units (svarende til 24 ECTS point), så er der ingen vej udenom skolearbejdet, uafhængigt af om du tager af sted på 7. eller 8. semester. Men der er god mulighed for at vælge fag på enten meget lavt niveau, der ingen tid kræver, og så fag, der i min optik er langt mere inspirerende, men som også kræver meget mere af dig.

Systemet i USA er så fleksibelt, at du de første to uger har muligheden for at prøve de fag af, som du muligvis gerne vil have, og på den måde får du nemt en fornemmelse for arbejdsbyrden i faget, underviseren og fagets indhold. Det er bestemt værd at prøve så mange forskellige fag af som muligt i løbet af de to uger!

Jeg valgte selv modellen med de krævende fag, hvilket jeg virkelig også fik meget ud af, men som helt sikkert også tog tid fra alt det andet sjov, som at gå på cafe, hænge ud med medstuderende og generelt bare nyde San Francisco. Så for at du ikke til sidst ærgrer dig over at være ”gået glip” af en masse socialt eller midtvejs på semestret pludselig føler, du drukner i skolearbejde, så vær sikker på, at det enormt spændende fag, du er blevet forelsket i, nu også er noget, du er klar på at yde en indsats i, når de andre tager i en af SF’s parker og nyder vejret i stedet.

Lad mig for øvrigt lige slå fast, at jeg selv brugte størstedelen af min tid på andet end skole, at se forskellige skolekammerater næsten hver dag, gå ud nærmest hver weekend og at rejse mere, end jeg har rejst på noget andet tidspunkt i mit liv. Det var bare hårdt.

Derudover vil jeg helt klassisk anbefale, at du på det kraftigste tager ja-hatten på og griber hver en mulighed, der byder sig, fra det allerførste sekund du sætter dine ben på amerikansk jord. Det er jo lidt af en kliche, men mit eget ophold blev virkelig voldsomt beriget af at lægge alle mine fordomme til side om hvilke ting, jeg forestillede mig at bruge tid på samt hvilke mennesker jeg på forhånd tænkte at hænge ud sammen med (amerikanere kontra andre europæere).

Et af de klart bedste og mest givende valg, jeg tog, var at engagere mig i organisationen for de internationale studerende, International Education Exchange Council (IEEC). Navnet må være det værste nogensinde, men det var uden tvivl noget af det sjoveste, mest lærerige og definerende for min rejse overhovedet.

IEEC er både for alle internationale studerende på SFSU samt de amerikanere, der skal har været eller skal på udveksling. Umiddelbart tænkte jeg, at det kun var nørderne og dem, der ikke selv kunne finde venner, som ville kaste tid efter at få organisationen til at spille, men jeg kunne ikke have taget mere fejl. Og IEEC endte med at blive omdrejningspunktet for semestret og det sociale liv for alle os, der studerede på SFSU.

Størstedelen af alle de ting, vi foretog os i og omkring SF, var gennem IEEC, og organisationen bød konstant på nye venner og sociale aktiviteter fra start til slut på semestret. Jeg kan blandt andet nævne de ugentlig byture i San Francisco, surfing i Santa Cruz, vandreture i Yosemite, faldskærmsudspring i Monterey, vinsmagning i Nappa Valley samt kæmpe Halloween- og galla-fester med mange hundrede mennesker. Alt i alt den største fest at være med.

Det krævede selvfølgelig arbejde fra os at få IEEC til at vokse og tilbyde så meget, så jeg påtog mig selv en lederopgave i organisationen, men vil hævde, at jeg næsten lærte mere af at skulle få folk fra hele verden til at arbejde sammen, end jeg gjorde af at læse amerikansk politik og økonomi på skolen. Hvilket jeg trods alt føler, jeg virkelig har lært meget af.

Så du er hermed anbefalet: Glem fordommene og på med ja-hatten. Man ærgrer sig som regel kun over de muligheder, man aldrig greb.

Pontificia Universidad Católica de Chile

Pontificia Universidad Católica de Chile

Leave a comment

Af Søren Lund Nielsen (journalist)

Santiago? Er det ikke et lidt kedeligt sted at bo?

Da jeg efter min sidste eksamen rejste rundt i Chile og Argentina, fik jeg det samme spørgsmål fra alle, jeg mødte, der havde tilbragt et par dage i byen. Jeg forstod dem godt. Det er en svær by at elske, hvis man kun har en halv uge. Har man til gengæld et halvt år til at dyrke alle de charmerende områder, det uendelige antal af begivenheder, pudsige efterdønninger af tiden under Pinochet, og til at lære chilierne at kende, så gemmer den på alt, hvad man kan drømme om og ønske sig.

Jeg har haft en fantastisk tid i Santiago. En storby med alt det, der hører en storby til. Mange indbyggere, studerende, muligheder, sociale klasser og også en del forurening, som man dog hurtigt vænner sig til. Men også med Jomfru Maria majestætisk skuende ud over byen fra den centrale San Cristóbal-høj, og med de voldsomme bjerge i baggrunden, der på de mest skyfrie dage skaber en ufattelig smuk ramme.

La Católica er rangeret som Latinamerikas bedste universitet. Der er mange dygtige undervisere, men jeg oplevede det faglige niveau som svingende og langt mere akademisk end på DMJX (envejsklasseundervisning, udenadslære etc.) Jeg vil IKKE anbefale nogen at tage til Chile, hvis de kun har gymnasiespansk. Alle fag (stort set) er på spansk, og chilensk spansk er et af de sværeste udgaver at forstå. Det officielle krav er B2 (CEFR), men det kontrolleres ikke. Det er også svært at blive close med chilenerne, når man ikke er flydende og frittalende – især da mange godt kan virke lidt sky og tilbageholdende. Har man – som jeg – lidt mere erfaring, så skal det nok blive godt, men jo bedre du er, jo mere får du ud af det.

Fagvalget var lidt rodet. Jeg kunne ikke få mine forhåndsgodkendte fag. Systemet er således: På universitets hjemmeside findes de fag, der tidligere har været udbudt, men først når starten nærmer sig, bliver listen af mulige fag offentliggjort, og derudover får de udvekslingsstuderende udleveret en bog med de fag, de anbefaler, at man vælger imellem. Så har man 3 uger til at shoppe imellem alle de fag, man overvejer, og så skal man fysisk skrives op. MEN listerne bliver åbnet længe inden deadline, så venter man for længe, risikerer man, at der ikke er flere ledige pladser.

Jeg endte med at læse følgende tre fag:

COM212 – Komparativ Journalistik: Lidt ustruktureret, mange interessante journalistiske inputs, workshop med faktatjek af store chilenske virksomheder, forløb om kvalitetsjournalistik og fokus på, hvordan medierne får folk til at betale for webnyheder.

COM215 – Analyse af den aktuelle internationale situation: Blev præsenteret for et fag for dem, der gik med en korrespondent i maven, men var mest af alt en global brush-up på store emner som sikkerhedspolitik, Rusland, økonomi, Brasilien, narkotrafik osv. Store emner på kort tid med en ung og dygtig lære, der også arbejder som journalist. Hver uge havde vi en prøve i aktuelle nyheder, hvilket var motiverende ift. at have fingeren på den globale nyhedspuls.

IHI2370 – Chilensk kultur: Bestod af de fire emner Sociologi, Historie, Samfund og Økonomi. Intet journalistisk, men til gengæld en grundig indføring i forståelsen af land og folk.

Bolig er let at finde. Jeg fandt et sted, inden jeg tog af sted, men det vil jeg ikke anbefale. Der er masser af gode muligheder, og Facebook er nøglen. Jeg flyttede selv efter to måneder, da jeg ikke var tilfreds med mit første sted. Start med et par nætter på hostel, tag ud og se på nogle appellerende boligmuligheder, og find det sted, der passer dig. Jeg betalte 1.400 kroner om måneden mit første sted og 2.500 det andet.

Både ulighed, levestandard og prisniveau ligger højt. Det meste er lidt billigere end i Danmark, men en del koster enten det samme eller mere.

Visum søges i god tid, koster en del, du kommer til at sidde i kø flere gange efter ankomsten til Santiago. Jeg kender flere, der nøjedes med 90 dages turistvisum, som blev fornyet via en smuttur til Argentina. Skolen kræver officielt, at man har turistvisum, men det blev ikke kontrolleret.

Jeg tør godt indrømme, at mit 8. semester fagligt ikke var mit mest udbytterige, men til gengæld har det kulturelt og socialt været fuldstændigt uvurderligt for mig. Chiles dramatiske historie er en sand spændingsroman at dykke ned i og blive klogere på. Jeg vil derfor også gerne anbefale alle at tage at sted, men hvis du overvejer Chile, så skal du også have dit spanskniveau med i overvejelserne.

Hvis du har spørgsmål, så svarer jeg hjertens gerne på Nielsen219@hotmail.com.