Hong Kong Baptist University

Af Dennis Nielsen (journalist)

For det første: Det her sted er for fedt! Bortset fra at sige farvel har der kun været gode oplevelser ved HKBU. Engelskniveauet er tilstrækkeligt til at kunne overleve (i hvert fald for en stor procentdels vedkommende) og bureaukratiet fungerer faktisk også tilfredsstillende i forhold til at være i Asien.

Hong Kong som kulinarisk oplevelse vil er også en rejse værd i sig selv. Den berømte dim sum er over det hele. I stedet for at følge Lonely Planets opfordring til at spise på Tin Ho Wan så tag i stedet et lille smut gennem den nærliggende sports- og aktivitetspark til Kowloon City (spørg evt. din ’buddy’ eller en anden lokal) og Dim Sum House. I KC finder du også et væld af thai-restauranter, dessertsteder og billig chokolade. Hvis du er ude efter koreansk, Taiwanesisk, vietnamesisk, greasy burgers m.m., så tag i stedet metroet fra Kowloon Tong Station til Hong Kong Island. Du løber med garanti ikke tør for nye, gode spisesteder her. Der er ikke mange grunde til at spise i kantinen (den i AAB-building er ok, men den anden er kun god til morgen mad no. B3 med æg og fiskefilet… ja, det er standarden.)

Du kommer til at bo i Undergraduate Halls Nord eller Syd. Små værelser á to personer. Der er ikke meget inventar, så en udflugt til IKEA på dag 1 er ikke en dårlig idé. Så kan du også møde nogle af de andre udvekslingsstuderende, det er alligevel, dem du hovedsagligt kommer til at socialisere med (medmindre du taler et fremragende mandarin eller cantonesisk selvfølgelig.).

Et godt råd er at tage med på så mange udflugter som muligt, som du bliver tilbudt fra diverse grupper og buddies, og sørg for at blive venner med så mange mennesker på Facebook som muligt (ikke for at være vennefikseret, det er bare en rigtig god måde at orientere sig på.)

Angående sociale medier: Hongkong er en del af Kina, men de er ikke underlagt censur som Mainland er det. Facebook, Snapchat, Instagra, Google, New York Times, BBC etc. er 100 % tilgængeligt, so don’t worry. Det vil dog være en rigtig god idé at downloade Whatsapp, hvis du ikke allerede har det.

Det faglige niveau er ikke skyhøjt som medierne ofte portrætterer det i vesten, du skal nok komme igennem. Det er lidt et hyr med at få sig valgt ind på nogle gode fag, specielt fordi journalistik faktisk ikke bliver udbudt til udvekslingsstuderende i særlig høj grad og ikke på et særlig avanceret niveau. Jeg valgte i stedet China in the World, Democratization in East and Southeast Asia, International Relations after 1945, Asia-Pacific Economies og Television Programming and Concepts. Alle fag på nær det med økonomi (mest fordi jeg ikke fatter så meget måske) var fremragende! Specielt Professor Ting fra China in the World er en af de bedste og mest interessante forelæsere, jeg har haft, lige som Television… også stærkt kan anbefales.

Hvis du vil bruge fitnesscenteret på skolen, så husk et fitness-ID-kort derhjemmefra, så behøver du ikke at tage et introkursus, som alligevel er fuldt booket, inden du kan få lært at tælle til ti på cantonesisk (det er også ret svært faktisk). Hvis du er mere til udendørs aktiviteter, er der altid et lækkert bjerg at bestige eller en strand at bade på i nærheden.

7/11 ligger 5 minutter fra Halls, bare gå rundt om universitetet, til du finder et lyskryds (det er det mindste i Hong Kong, så der er ikke så meget at gå rundt om), gå mod hospitalet og tadaa. Chips, snacks, billig øl og godt selskab hver mandag aften på Billy Booze. Er det ikke nok, så prøv Mr. Wong’s i Mong Kok (all-you-can-eat-and-drink for 60 HKD – næsten svarende til kroner) eller Lan Kwai Fung (LKF). Det er et sikkert hit til en god historie og et fantastisk ophold i en af verdens absolut fedeste metropoler.

City University London

Af Maria Broe Trustrup Hansen (journalist)

Første gang man træder ind på City University London, er det tydeligt, at skolen er multikulturel helt ud til fingerspidserne. Næsten halvdelen af skolens elever er internationale studerende, og det skaber en inspirerende mangfoldighed både i hverdagslivet på skolen og i timerne.

Det var tydeligst for mig i mit yndlingsfag, International News. Vi var ca. 30 elever på holdet med omkring 20 forskellige nationaliteter. Faget var båret af mange diskussioner, og de var ofte virkelig spændende, fordi vi havde så forskellige baggrunde.

Faget har også en fantastisk underviser, som er mega inspirerende, dygtig og sjov. International News er et must, hvis du interesserer dig en smule for verden omkring dig og det internationale nyhedsflow.

I alt havde jeg fire fag. To journalistiske fag og to kulturudvekslingsfag. Udover International News havde jeg Visual Journalism, som er et basis foto-forløb, som er forholdsvis praktisk. Faget giver en god basis forståelse for et godt fotografi, men hvis du i forvejen er en ok amatørfotograf, kommer du formentlig hurtigt til at kede dig.

De to kulturudvekslingsfag var Performing Arts in London og Historic London. Fagene er udelukkende for udvekslingsstuderende, så her er god mulighed for at møde folk fra hele verden. Fagene er fagligt tæt på ubrugelige, hvis man udelukkende har journalistiske briller på, men jeg vil anbefale alle at vælge de to fag; de er geniale! I Performing Arts in London lærer man om forskellige teaterformer, dans og andre live forestillinger. Man lærer det ikke ved at læse i en støvet bog, men derimod ved at se og opleve de forskellige shows live. Det betyder 6-7 ture i teatret, og jeg har oplevet alt fra Shakespeare og moderne teater til opera og ballet. I Historic London handler det om at lære om Londons historie. Igen sker det ikke ved at læse en masse, men ved at være ude på et hav af byvandringer og museer i forskellige dele af byen. Læreren og guiderne er virkelig dygtige, og det er en god og anderledes måde at opleve London.

Både Performing Arts in London og Historic London er ret nemme og overkommelige at komme igennem. Man skal lave en gruppefremlæggelse og en skriftlig eksamen i begge fag, men derudover er der stort set ingen arbejdsbyrde i løbet af semestret.

Visual Journalism og International News har derimod ugentlige opgaver eller læsning, skriftelige afleveringer og en afsluttende eksamen. Det er dog forholdsvis overkommeligt, og da du kun har to timer om ugen i de forskellige fag, har du rigelig tid til forberedelse.

Og du har i øvrigt også rigelig tid til at lave alt muligt andet. Jeg havde kun fag tirsdag, onsdag og torsdag, hvilket betød en dejlig forlænget weekend hver uge. Jeg udnyttede det blandt andet til at rejse lidt rundt i landet og få weekendgæster på besøg hjemmefra, men mulighederne er mange, når man bor i en verdensmetropol som London. Du kan alt, så det er bare med at vælge.

Socialt skal du være forberedt på, at universitetet ikke planlægger alverden, så du skal selv tage initiativ. Undersøg om det er muligt at bo på en af skolens kollegier, for her er det nemt og naturligt at få en stor omgangskreds med andre studerende lynhurtigt. Personligt boede jeg i dansk KFUK’s hus i Nordlondon. Det var ok billigt, og området var skønt, men jeg vil ikke anbefale det. Du møder kun danskere, har minimalt privatliv, og huset har en del (frustrerende) regler. Så igen, tjek universitetets kollegier eller find et værelse på en boligside, når du kommer herover. Det er langt fra umuligt at finde noget, men du skal være forberedt på, at du skal betale en del.

For lige til et lille ’men’: London er hundedyr, og det gælder både bolig, transport, mad og ja, alt. Men hvis du kan klare at leve på havregrød i ny og næ, kan det sagtens lade sig gøre.

Når det er sagt, vil jeg anbefale alle at tage til London. Byen har SÅ meget at byde på, og den åbner sig virkelig for dig, når du smider turistbogen og går på opdagelse på egen hånd. GØR DET!

Communication University of China

Af Kathrine Barret Faurholt (kommunikatør)

Mit ophold startede med et smut til Vietnam, hvilket var helt fantastisk. Jeg vil virkelig anbefale, at man rejser rundt, hvis ikke i andre asiatiske lande, så i Kina. Kina har så mange spændende byer. Jeg vil især fremhæve Xi’an, Shanghai og Guilin/Yangshou.

Skolen åbner først en uge inde i september, og fagene begynder ofte først 14 dage inde i september, og nogle begynder først tre uger inde, og allerede 1. oktober holder Kina ferie i en uge. Så de første uger går med at blive registreret og finde sig til rette. Semesteret er selvfølgelig opdelt anderledes, hvis man rejser i foråret. Der har kineserne Spring Festival Break, som varer fra slut januar og ca. en måned frem.

Med hensyn til fag vil jeg virkelig anbefale, at du melder dig på ét master-hold (journalistik (IJC) eller kommunikation (IMIC)), og så vælger de fag ud på et af de to skemaer, som du synes ser mest spændende ud. Selv om du hører til fakultet ICUC, kan det rent logistisk bedst betale sig at vælge masterhold. Det er klart det nemmeste. Det bliver så forvirrende med forskellige hold. Du kan nøjes med omkring fem fag, da de hver især giver enten 5 eller 2 credits, som svarer til 10 eller 4 ECTS. Skemaerne får du, når du ankommer til skolen. Spørg blot din kontaktperson. Fagene/kurserne svarer desuden nogenlunde til det materiale, du kan hente på CUC’s hjemmeside, hvis du vil smugkigge hjemmefra. Husk også, at du kan vælge kinesisk. Selv om det ikke giver credits, er det to timer om ugen, som er givet godt ud! Fagligt er niveauet meget tilpas, men nogle af professorerne taler ikke så godt engelsk, så det kan være lidt svært at forstå og få det hele med. Fagene har enten løbende afleveringer eller afsluttes med en skriftlig eksamen på omkring seks sider og en lille præsentation.

Der er nogle udgifter under opholdet, som er værd at nævne:

§ Visum koster ca. 500 kr.

§ Flybilletter kan købes over SAS tur/retur og direkte til mellem 3.000 og 5.000 kroner.

§ Vær opmærksom på, at når du får tildelt dit kollegieværelse, skal du betale fra den dag, du ankommer. Vi kom til at henvende os til receptionen og derefter tage ind på et hotel i byen, og senere skulle vi betale husleje for alle dagene, siden vi ankom. Huslejen er 50 RMB om dagen. Depositum ligger på 1.000 RMB, som du får tilbage ved afrejse. Husk at kontakte kontaktpersonen for at sikre jer et kollegieværelse.

§ Sundhedsforsikring koster 400 RMB (lidt over 400 kr.)

§ Vær opmærksom på, at det koster 30 kroner, hver gang du hæver, og at du kommer til at hæve meget, da du sjældent kan betale med kort i Beijing. Vi har givet omkring 600 kroner i gebyrer.

§ Vi købte SIM-kort herude til 200 RMB, og det gælder for et år og er med få GB hver måned – men tilstrækkeligt, hvis du har internet på værelset.

§ Hvis du køber telefonabonnement gennem China Unicom, kan du logge på trådløst netværk gennem dem fra dit kollegieværelse. Du kan også købe net på skolen hver måned, men det fungerer ikke så godt.

§ VPN koster lidt under 100 kr. om måneden, og er nødvendig, hvis du vil på sociale medier. Vi brugte Express VPN.

§ Desuden er det meget billigt at leve. Du kan ikke lave mad på skolen, så du kommer til at spise meget ude. Et måltid koster omkring 20 kroner, med mindre du køber mad i kantinen – så koster det kun omkring 6 kroner.

§ Metroen er en god måde at komme rundt på, og en tur koster mellem 3 og 6 RMB. En taxi-tur har startgebyr på omkring 13 RMB, og koster ca. 3 RMB pr. kilometer.

§ Priser på rejser rundt i landet: Shanghai med fly ca. 1000 RMB tur/retur, Xi’an med tog ca. 600 RMB tur/retur, Guilin med fly ca. 1500 tur/retur med fly. Bestilling over ctrip.com fungerer rigtig fint.

Opholdet på Communication University of China varer omkring 5 måneder, hvilket er et af de længere udvekslingsophold – og vi valgte så også at tage en måned i Vietnam inden. Semestret går ca. fra 9. september til 15. januar. Vi var tre studerende fra DMJX af sted, og det var rigtig rart at have hinanden. Jeg skrev løbende blog, både for at holde styr på alt, hvad vi oplevede, men nok mest for at familie og venner kunne følge med. Halvvejs gennem opholdet skrev jeg dette:

”Det har været nogle udfordrende uger, som har lært mig meget om andre mennesker og mig selv. Det har givet mig indsigt i mange ting, som vi som studerende i Danmark ellers ikke vil få indsigt i, og jeg tror på, at jeg er vokset med ‘opgaven at leve i udlandet’. For det er ikke let, men jeg har overhovedet ikke mistet modet på at gøre det en anden gang. Det er jo mest af alt bare helt vildt spændende.”

Det fortæller meget godt, hvordan opholdet har været. Jeg har virkelig nydt det, og det har været en oplevelse for livet, men når det så er sagt, har jeg virkelig glædet mig til at komme hjem til familie og venner. Men hvem ville ikke det efter 6 måneder væk fra alt og alle?

Jeg anbefaler CUC, hvis man er klar på en udfordring med sprogbarriere, spisepinde og smog – men også med søde og hjælpsomme mennesker og i en by, som bare har det hele! Beijing er virkelig fantastisk. Hvis du ikke tager på udveksling hertil, må du besøge byen en anden gang.

Hvis du er interesseret i en lille rundtur på campus, kan du klikke ind på dette link:

Venligst Kathrine Faurholt

Udvekslingsstuderende på CUC i efteråret 2015

Solent University, Southampton

Af Julia Liberati (journalist)

Skoleåret på Solent starter, netop som Southampton er vært for et internationalt boat show. Det betyder, at det næsten er umuligt at få et hotelværelse de første dage – sørg derfor for at finde et hus, inden du tager af sted. Og ja, de studerende bor som regel i huse med fire til syv personer i hvert. Det er en smule proppet, men værelserne har en god størrelse, så der er mulighed for at trække sig tilbage, hvis det konstante selskab bliver for meget. De mange huse giver grundlag for en masse vaskeægte husfester. De bliver holdt i stor stil både af englændere og internationale studerende, og med lidt social kompetence skal man nok blive inviteret til en del fester.

Når boligsituationen er klaret, gælder det om at få styr på sit skema. Point of contact, Chris Holder, er rigtig god til at hjælpe med stort og småt, men det kan tage tid, før der er styr på det hele. Et rigtig godt råd er at vælge fag, hvor der er mulighed for gruppearbejde. De internationale studerende får lynhurtigt skabt et fællesskab, men det kan være en lille smule sværere at komme ind på livet af de lokale studerende. Og lad os nu være ærlige, man tager vel til England for at forbedre sit engelske og lære om den britiske kultur. Det er i hvert fald værd at gøre en indsats for at få lokale venner, for de kender området, og de er gode at have i mange henseender.

En anden måde at komme ind på livet af de lokale er ved at melde sig ind i en af de student unions, universitetet tilbyder. Det spænder fra alverdens sportsgrene til forskellige kultur- og sprogunions. Da jeg var af sted, var især surfholdet populært, imødekommende og tog på en del ture til smukke kystområder for at surfe. Man behøver ikke kunne surfe for at være med. De går lige så meget op i at holde fest.

Niveauet på universitetet svinger en smule. Jeg fulgte to fotofag i den samme fotoklasse, og her var det journalistiske niveau meget lavt. Det er klart, fordi de studerende på det her fag uddanner sig til at blive fotografer, men humlen lå i, at de her fag var de eneste, der skulle forberede dem på livet som pressefotografer, og derfor skulle de lære en masse basale journalistiske færdigheder. Og efter tre semestre på DMJX og halvandet år i praktik har man altså styr på det. Prøv i stedet at kigge på nogle af de specialiserede journalistiske fag som fx sports-, videnskabs-, eller modejournalistik, eller nogle af de tekniske fag, der giver færdigheder i web eller diverse programmer –  de fag har jeg kun hørt godt om. Mit tredje fag, documentary filmmaking, var sjovt og givende. Mange af undervisningstimerne går med at blive introduceret til forskelligt udstyr, og det kan godt blive en smule kedeligt. Til gengæld er der grundlag for gruppearbejde og for at bruge de journalistiske færdigheder, man har med sig hjemmefra. Her er det faktisk en fordel, at de, der følger uddannelsen,  er filmstuderende – det kan man både lære noget af, men man kan også sige helle for at stå for interviews og påtage sig rollen som producer eller instruktør og dermed stå for fortællingen i den dokumentarfilm, man afslutter forløbet med at lave.

Og så bare lige en sidste bemærkning: Forbered dig på at få en masse viden om den hollandske kultur med hjem også. Af en eller anden grund er der utroligt mange hollandske studerende i Southampton, så du kan ikke undgå at deltage i sociale arrangementer, hvor der somme tider bliver talt mere hollandsk end engelsk. Men de er nu både søde og sjove.

Hogeschool Utrecht

Af Nanna Victoria Kvist (kommunikatør)

En aarhusiansk oplevelse i Holland

Skolen: Skolen er placeret i udkanten af Utrecht, hvilket vil sige omkring 5 km væk fra centrum. Heldigvis er det let at komme rundt i Holland pga. deres flade terræn og gode offentlige transport. Jeg boede cirka 6 km væk fra skolen, og det tog mig hver dag ca. 15-20 minutter at cykle til skole ( Og jeg er bestemt ikke en kandidat til den gule trøje).

Miljøet på skolen er meget samarbejdsorienteret og internationalt, og man skal derfor ikke være bange for at blive fanget i en situation, hvor man ikke kan forstå hinanden.

Et skoleår på HU er inddelt i Blokke (A,B,C,D) hvoraf man har tre fag på hver. (Hvert fag tæller 5 ECTS).

Det, man skal være opmærksom på, er, at man som udvekslingsstuderende har mulighed for at vælge fag, som er fra forskellige årgange. Jeg kom fx til at vælge nogle fag fra første semester, hvilket ikke levede op til min forventning i forhold til niveau. Dette kan også have noget at gøre med, at mange af eleverne er mellem 16-18 år, når de starter på HU. Heldigvis er den internationale koordinator meget samarbejdsvillig i forhold til skiftning af fag, og det er derfor ikke et problem, hvis man gerne vil skifte (Husk dog: at kontakte DMJX og få deres samtykke).

Undervisningsformen og måden at arbejde på er meget sammenlignelig med DMJX, hvilket for mig har været en fordel. Dog synes jeg, at man som studerende på HU er en smule mere selvstændig i forhold til selv at få dannet grupper, lavet sine ting og i forhold til forberedelse til de enkelte lektioner.

Fag: De fag, som jeg har haft på min udveksling, har primært været inden for den interne kommunikation. Jeg har haft:

·       Online Magazine

·       Communication Consulting

·       Management Consulting

·       Creative and professional writing

·       Corporate Communication

·       Diversity skills

Jeg har været rigtig glad for alle fagene, og de har på hver sin måde været med til at give mig nye perspektiver på selve kommunikationsfaget. Dog levede faget Diversity skills ikke helt op til mine forventninger, da det var et førsteårs fag og meget basis og niveauet relativt lavt. Jeg ville derfor ikke tage dette fag igen, hvis jeg skulle vælge om.

Det sociale: Der er rig mulighed for at være social i Utrecht. Mange valgte at tilmelde sig ESN eller Buddygodutch, som er organisationer, der tilbyder et væld af forskellige oplevelser, sammenkomster og fester. Jeg oplevede dog, at der var meget fokus på alkohol og fest, men hvis man er til det, så er disse organisationer lige i øjet. Selv var jeg heldig at møde andre personer uden om organisationerne. Dette er der rig mulighed for i Utrecht, da det er en af de største studiebyer i Holland. Man skal ikke være bange for at tage til Utrecht alene (Hvilket jeg gjorde), for der er virkelig gode muligheder for at møde nye mennesker her, og folk er meget åbne.

At finde et sted at bo: At finde et sted at bo kan være svært i Utrecht, og jeg vil derfor anbefale, at man begynder at kigge i god tid.

Skolen har et samarbejde med SSH, som er en student housing organisation – jeg har kendt en del personer som har fået sit værelse igennem dette , og meningerne herom er meget forskellige. Nogle er vilde med det sociale liv (Man bor som regel 12 personer pr. lejlighed). Andre har oplevet det som for meget. Det skal dog siges, at forholdene er relativt ringe, og man er til tider 12 personer om ét bad og ét køkken, og mange, som bor i SSH, vil gerne feste (også om mandagen). Derfor vil min anbefaling være: Køb nogle gode ørepropper og sovemaske, så er du beredt.

Selv fandt jeg mit værelse igennem Facebook på sider som ”Housing in Utrecht”, ”Kammer Utrecht”, ”Roomates Utrecht” osv. Jeg var heldig at finde et værelse i Centrum, hvor jeg boede sammen med to andre piger. For mig fungerede dette fint, fordi jeg både havde muligheden for det sociale, men også for at lukke døren.

Priserne på værelserne varierer meget i Utrecht, og man kan være heldig at finde noget til 300€, eller mindre heldig og finde noget til 600€. Dog vil jeg sige, at man ikke skal give mere end 500€. Derudover vil jeg sige, at det kan være en god ide at få en kontrakt med din udlejer. Jeg har hørt et par historier om nogen, som blev smidt ud eller aldrig fik det værelse, som de lovede, men blot almindelig sund fornuft kan også komme dette til livs.

Byen: Byen er fantastisk og rummer stort set noget for alle. Alt fra High Street stores til arkitektoniske oplevelser. Utrecht er en meget smuk by og bliver af mange kaldet ”Lille Amsterdam”, fordi den også har kanaler, som løber igennem byen. Hvis jeg skal sammenligne den med noget hjemmefra, ville det bestemt være Aarhus. Atmosfæren i butikkerne, cafeerne og menneskerne, som man møder, er som at rende rundt i Latinerkvarteret.

Mine bedste tips: Et af mine bedste tip er ALTID at købe dine grøntsager, nødder og frugter på Canalstraat. Dette er et tyrkisk område, som oser af spændende ingredienser og krydderier. Det bedste af det hele er dog, at det er hammerbilligt.  Man kan let slippe 5€ og komme hjem med tre bæreposer fuld a lækre sunde (og usunde) overraskelser. Derudover laver de også den bedste kylling kebab på disse kanter.

Mit andet tip vil være: Anskaf dig en brugt og grim cykel og en KÆMPE kædelås så hurtigt som muligt! Disse kan købes på enten forskellige Facebooksider eller i diverse cykelbutikker, men betal ikke mere end 100€. Derudover kan de også købes af forskellige mystiske typer omkring kl. 21-22 på diverse gadehjørner, men dette vil jeg bestemt ikke anbefale.

Derudover lås ALTID din cykel fast til noget, ellers er den væk!

Concordia University, Montreal, Canada

Af Ida Lærke Bechtle, TVM

Jeg kan virkelig anbefale at tage til Montreal på udveksling. Byen er fyldt med imødekommende mennesker, kulturelle tilbud og en helt speciel atmosfære, som kun kan beskrives som fantastisk.

Selvom vinteren kan være kold, er sommeren utroligt skøn, og de lokale forstår virkelig at udnytte begge årstider i højeste grad. Somrene er fulde af ture til de mange parker, festivaler, musik og øl på hyggelige verandaer. Vintrene bugner af indendørs hygge, museums- og biografsbesøg samt udendørs aktiviteter med alt fra skøjter og ski til snesko og kælkning.

 

Kulturen er en sjov blanding af engelsk og fransk, som dog på mange måder minder om mentaliteten, der også hersker i Danmark. Folk er utroligt venlige og imødekommende, og det er let at falde i snak med de lokale. Det kan dog anbefales at have en nogenlunde forståelse for fransk, da man ellers kan blive lidt ekskluderet i grupper udelukkende med ”Quebecois”. Det skal dog siges, at jeg taler et minimalt niveau af fransk, og jeg har aldrig haft større problemer med at klare den på engelsk.

 

Concordia University er en af to engelsktalende universiteter i Montreal. Man kan stort set sammensætte fag, som man vil, hvilket giver mulighed for at prøve nye og interessante fag af.

Jeg valgte følgende fag, som jeg tænkte ville være spændende for mig som TV- og Medietilrettelægger: Audio Editing, Photojournalism, Advanced Video Journalism og English-Canadian Cinema. Med undtagelse af det sidstnævnte fag, var de alle praktiske fag, hvilket jeg klart foretrækker – man skal dog være indstillet på, at de kan være mere tidskrævende, eftersom der stort set er opgaver til hvert fag hver uge. Niveauet er ikke super svært, men opgaverne kræver alligevel noget tid, når man næsten har fire afleveringer om ugen. Arbejdsbyrden er dog meget passende, eftersom man ”kun” skal have fire fag (eller hvad der svarer til 30 ECTS), og man har derfor oftest en fridag i løbet af ugen. Det kan især være belejligt, hvis man planlægger sit skema på en måde, så fridagen ligger i forlængelse af weekenden, så man kan tage på ture til Quebec, Toronto eller endda New York City.

 

Jeg er faktisk blevet så glad for Montreal, at jeg har valgt at blive her de første 6 måneder af mit praktikforløb. Så der er ikke andet at sige: Tag afsted, det er en super skøn by, og du vil ikke fortryde det!

 

Tips og tricks hvis du overvejer Concordia University:

  • Tag TOEFL-testen i god tid.
  • De populære kurser bliver fyldt op hurtigt, så vælg fag så snart du kan!
  • Find et værelse i stedet for dyr campus-housing (Mile End kan anbefales).
  • Selvom Montreal på mange måder er en billig by, så spar op! Så kan du udnytte alle de fede tilbud der er og også besøge andre steder (transport rundt i Canada er ret dyrt).
  • Udnyt den gratis sygesikring som man kan få, når man er dansk statsborger.
  • Lad dig ikke afskrække af poutine! Det er måske ikke verdens smukkeste ret, men især når det er koldt, er det altså godt at sætte tænderne i en omgang varm poutine.

MEDIA PSYCHOLOGY – at Hogeschool Utrecht

af Simone Lilmoës, 7.semester, TVM

FAGENE

  • Et semester er opdelt i blok A og blok B. Hver blok består af 3 fag (altså i alt 6 fag = 30 ects)
  • For efterårssemestret 2015 hed disse:
    • Cognitive Psychology of the Media
    • The Effects of Mass Media
    • Mass Media & Mass Persuasion
    • Psychology of News Framing
    • Psychology of Cyberspace
    • Psychology of Social Media
  • I hvert fag har man ugentligt:
    • 1 x lecture
    • 1 x tutorial class

Hver af disse varer max 2 timer. Dvs. max 12 timers undervisning om ugen – ofte mindre.

 

  • Denne minor er en god blanding af psykologi, sociologi, marketing, kommunikation og medier. Den er derfor meget bred og man kommer vidt omkring.

 

 

FORDELE

  • Får et andet perspektiv på medier
  • Udvider ens forståelse for hvordan forskellige medier (inkl. social media) påvirker seere, læsere, brugere, politikere, samfund mm.
  • Giver indsigt i hvad man som ”medieproducent” skal gøre sig af overvejelser om effekterne af ens produkt
  • Får styrket sine skrivefærdigheder inden for essay-genren
  • Får styrket sin argumentation
  • Får bedre kendskab til videnskabelig metode og opgaveskrivning
  • Der er mulighed for fordybelse inden for områder, der er relevant for ens uddannelse. De fleste af fagene indeholder researchprojekter, hvor man selv eller i grupper dykker ned i problematikker, som man interesserer sig for. Det gør at man har indflydelse på, hvad man i sidste ende kommer til at vide mest om og dermed kan fordybe sig i et emne/område, der giver mening ift. ens egen baggrund og fremtid

ULEMPER

  • De fleste af de medstuderende er ret unge 20-23. Af den grund er det ret oplagt at tage denne minor på 3.semester (og ikke 7.)
  • Niveauet er ikke specielt højt og der er en lidt sløv kultur for at deltage aktivt i timerne.
  • I løbet af en uge har man ikke specielt meget undervisning, så langt størstedelen af energien skal bruges på ”selvstudium” – at læse, indhente research, skrive opgaver og lave præsentationer. På den ene side giver det frihed, på den anden side kræver det en vis selvdisciplin.
  • Det eneste fag, der er virkeligt relevant for journaliststuderende eller TVM’ere er ”Psychology of News Framing”. Resten er perifært relaterede, men kan med fordel tages hvis man fx ønsker at arbejde med netmedier når man er færdiguddannet.

 

DET FAGLIGE UDBYTTE

  • Afhænger meget af ens egen indstilling og selvdisciplin
  • Spændende, men er ikke nødvendigvis særligt relateret til DMJX-uddannelse

OM SKOLEN

  • Beliggende i udkanten af Utrecht (en af de største og hyggeligste byer i Holland)
  • Man kan enten cykle eller tage bus (busserne kører hele tiden)
  • Gode omgivelser og faciliteter
  • Hogeschool er ikke et universitet / som DMJX. Der er ikke de samme strenge adgangskrav/optagelsesprøver. Derfor er niveauet lavere og undervisningen passer nok bedre til 3.semester end 7.semester. Til gengæld er tonen forholdsvis uformel, og underviserne er lydhør og åbne for inputs (ikke som rigide universitetssystemer)

 

 

PERSONLIG OPLEVELSE

Det generelle niveau blandt de medstuderende var forholdsvis lavt (de hollandske elever trak niveauet ned, de internationale fra udenlandske universiteter trak niveauet op). Derudover var der generelt heller ikke den samme motivation for at lære, som der er på DMJX. Dette var noget demotiverende, når man er vant til DMJX-standarder. Når det så er sagt, har jeg personligt været rigtigt glad for undervisningens indhold. Jeg har fået nogle vildt interessante inputs og et helt andet perspektiv på medier, som jeg helt sikkert vil gøre brug af fremover.

 

Sookmyung Women University, Seoul, Sydkorea

Om at være lidt sej

Af Nikoline Mira Schmidt Helsbro (KOMM)

En kort fortælling om et af de bedste valg jeg har taget i mit liv, om rejselyst, om en frygt for ensomhed, og om at være lidt sej når man er 4 måneder i Korea.
”Nikoline du valgte jo DMJX fordi du kunne komme på udveksling, d vil vildt gerne afsted! Husk n det – d vil vildt gerne” … Jeg prøver at sige disse ord mens jeg sidder stortudende ved gate C38, jeg har lige sagt farvel til familie, kæreste og gode venner.
Jeg græd så meget ved security at en af de ansatte i lufthavnen tog mig under armen og førte mig hele vejen gennem security og op til gaten. Her sidder jeg så nu ved gate C38 – smagen af mine egne tårer gør det svært for mig at tro at jeg er på vej mod det eventyr jeg har drømt om i så mange måneder.
**
Sådan startede min tur til Sydkorea, men det er er uden tvivl et af de bedste ting jeg har gjort for mig selv og min egen udvikling både fagligt og socialt.
Jeg gik på Sookmyung Women Univesity i Seoul hvor jeg læste 5 forskellige fag med rod i kommunikation. Og som navnet indikerer så ja, det er et kvindeuniversitet. Noget af en specielt oplevelse, men hele min tur bærer faktisk præg af at det var meget anderledes. Jeg har faktisk aldrig været i et land hvor jeg har haft så svært ved at passe ind, der er simpelthen så mange uskrevne regler – kulturen er helt anderledes, for slet ikke at snakke om maden der var helt anderledes en noget som helst jeg har smagt før (og det er både på godt og ondt).
Jeg boede på skolens kollegie sammen med en pige fra Paris ved navn Sophie, og man kan måske sige jeg fandt min SEOULmate. Vi klikkede i hvert fald og havde det kanon sjovt. Jeg var glad for at få venner i Seoul -­‐ ensomhed er vel altid lidt skræmmende? Sophie og jeg kæmpede både med de samme udfordringer og ambitioner -­‐ det var rart at have en sjæleven når man er næsten 8000 kilometer væk hjemmefra.
At rejse er at leve… det var der en gang en klog mand der sagde. En kliche der efterhånden er blevet gengivet alt for mange gange, men ikke desto mindre meget sandt. Jeg er vokset op som et rejsebarn, jeg har lært at det at bliver udfordret af fremmede kulturer og nye rutiner kun gør os stærkere. Eller i hvert fald mig stærkere. Og for søren hvor har jeg lært meget i Seoul og om min egne grænser – og om at blive en del af en kultur som er vidt forskellige fra sin egen; skolen skulle vi altid sige ”Professor”, man måtte ikke røre koreaner til over albuen, det var uhøfligt at tage i mod noget uden at bruge begge hende. Og jeg kunne blive ved -­‐ alt er bare så anderledes.
Jeg lærte ufattelig meget fagligt på skolen i Seoul. Vi arbejde både med teorier helt ned til bunds, men det er også et  land der er meget performance orienteret hvilket gjorde der blev sat høje krav til vores fremlæggelser og generelle udstråling og adfærd klasserummet – noget jeg mener man godt kunne lægge mere vægt på i det danske skolesystem. Derudover var det fedt at jeg selv kunne får lov til at kombinerer mine valg af fag. Også var det vildt, når man går på forholdsvis lille skole som DMJX, lige pludselig at gå på noget der minder om at palads med mange mange mange tusinde elever.
Meget af det lyder måske ikke så rosenrødt, men faktisk mener jeg at det var en gave at få lov til at udforske et sted der var så markant anderledes – det at komme på udveksling er jo en fantastisk mulighed for at blive skubbet helt ud til kanten og også nogle gange over.
**
Når jeg gør status om mit ophold efterfølgende klapper jeg mig selv på skulderen og prøver at sige ”Du er fandme sej Nikoline”. Fordi hvis jeg tænker mig om, så synes sgu jeg er ret sej; sådan at rejse mutters alene til et fremmed land jeg absolut ingen reference har til. Og jeg gennemførte det, endda på en god måde; jeg har fået nogle veninder for livet og er kommet igennem skolen på en måde jeg kun kan være tilfreds med, også selvom det adskiller sig meget fra hvad jeg er vant til. Det har været en udfordring og et eventyr! Undervejs lærte jeg ufattelig meget om mig selv – og endnu engang blev jeg bekræftet i at jeg kun bliver stærkere når jeg indimellem kommer lidt ud af min comfortzone.

American University of Beirut

Af Maja Seistrup (journalist)

Nogle uger inden jeg ankom til Beirut, holdt jeg juleferie i Palæstina. Derfor kunne jeg ikke lade være med at indstille mine forventninger efter, hvad jeg havde oplevet der. Jeg dagdrømte om at gå rundt i en evig duft af hårdtristet kardemommekaffe og købe store myntebundter på mit lokale marked. Derfor var det største kulturchok, da jeg startede på American University of Beirut, hvor meget alting mindede om Europa. Jeg boede i en lejlighed tæt på Hamra, den bydel hvor universitetet ligger, og der kan man både finde H&M, Jack&Jones, English pubs og Burger King. Efter at have tilbragt et semester og nu være startet i praktik i byen, har jeg opdaget, at Beirut snarere end at være enten europæisk eller arabisk er et skizofrent blandingsbarn der af splittet af religioner, sprog, sekter og nationaliteter.

Universitetet. Jeg blev positivt overrasket over niveauet på AUB. Mine undervisere var kompetente og meget vidende. Det samme oplevede min kæreste, som læser statskundskab og de fleste andre, jeg snakkede med. Jeg er ikke akademisk indrettet, så det var hårdt arbejde at nå at læse pensum og få lavet de mange midterm- og eksamensopgaver. Selv hvis man er god til den slags, tror jeg, at man får meget at se til. Af professorer vil jeg anbefale to. May Farah, en utroligt skarp, cut-the-crap-canadier, der underviste mig i Arab Mass Media på kandidatniveau. Og Helena Nassif, en nyuddannet palæstinenser, der ledede en workshop, hvor vi skulle lave vores egen digitale kampagne. Hun inddrog både Youtube-tutorials og open source forskning og var generelt åben for at gøre sin undervisning så varieret som muligt.

Hvis jeg skal nævne noget negativt, er det alderen på de medstuderende. Jeg er selv 25, og gennemsnitsalderen var nok omkring 18-20. Det, synes jeg, man kunne mærke på motivationsniveauet i nogle af timerne, hvor det tydeligt fremgik, at folk ikke var velforberedte. Det mindede i mine øjne mere om et dansk gymnasie-miljø end et universitet.

AUB er et lille paradis med flotte bygninger, et stort, grønt campus, gratis fitness og privat strand. En af de bedste ting er de mange ugentlige foredrag og filmarrangementer, hvor man kan lære om palæstinenseres rettigheder i Libanon, Saudiske menneskerettighedsorganisationer, Muhammeds liv, at lave journalistik i et land, hvor alle tv-stationer er afhængige af et politisk parti og meget, meget andet.

Bolig. Facebooksider er vist den mest almindelige måde at finde et sted at bo. Søg efter Beirut og apartments. Begge de steder, jeg har boet, betalte jeg første husleje ved ankomsten, så man risikerer ikke at blive snydt. Det er et stort plus, hvis der er generator i lejligheden, for statens strømforsyning holder minimum pause tre timer om dagen (tidspunktet rykker rundt mellem 00 og 18).

Universitetet ligger i Hamra, så de fleste AUB-studerende bor her. Der er et fint kvarter med barer, hyggelige restauranter og masser af kulturelle tilbud. Personligt foretrækker jeg den anden ende af byen omkring Ashrafie, Gemmayze, Geitawi og Mar Mikhael. Gaderne er smallere, der er flere oprindelige huse tilbage, flere træer og de bedste barer og restauranter. Til gengæld kan det tage lang tid at komme på tværs af byen i myldretid. Om det er dét værd, afhænger af, hvor meget du hader at sidde klistret op ad dine medpassagerer i en faldefærdig bus eller at skændes med en taxachauffør om prisen.

Sug til dig. Beirut er et spændende sted at læse, fordi der sker så meget i landet og regionen, uanset om man er interesseret i udenrigspolitik, historie eller religion. Samtidig har byen alt, hvad man kunne ønske sig af art cinemas, gadekoncerter, lækker mad og shoppingmuligheder. Her er masser af expats, der studerer eller arbejder i NGO’er, som hellere end gerne inviterer dig med til deres privatfester og udflugter ud af Beirut.

Mit sidste råd, som gør, at jeg føler mig mindre som en forkælet udefrakommende, er at huske den anden side af Libanon også. Forsøg at lære et minimum af arabisk, selvom næsten alle snakker engelsk og fransk. Tag et eller andet frivilligt arbejde i flygtningelejrene eller et suppekøkken. Kæmp dig vej ind i en libanesisk venneflok, selvom det kræver mange håbefulde whatapp-beskeder. De fleste libanesere er utroligt udadvendte og vil højst sandsynligt invitere dig med til deres families næste søndagsfrokost, første gang de møder dig. Men hvis det rent faktisk skal blive til noget, kræver det en helt anden pågåenhed, end jeg som dansker er vant til. Du vil opdage, at Libanon er et inaktivt, bundkorrupt, klasseopdelt samfund – men også imponerende, fordi det har en kulturarv påvirket af fønikere, romere, korsfarere, mamelukker og i moderne tid armenske og palæstinensiske flygtninge. Det har klaret sig igennem krige, flygtningestrømme og at finde en sårbar balance mellem sunni -og shiaislam, maronitter, katolikker, græsk-ortodokse, protestanter og drusere. Kort sagt er der uendeligt meget at udforske og tage ved lære af.

University of Hong Kong

Af Rita Gunnarsdóttir Dam (journalist)

Hong Kong – En international metropol midt i Asien

Forestil dig New York, blot med bjerge inden for få kilometers afstand og med et lidt større udvalg af asiatiske lækkerier – så har du Hong Kong. Det er nemt at komme til at holde af civiliserede Hong Kong med den blinkende skyline, den velfungerende offentlige transport og de kulturelle sammensmeltninger. Hong Kong er en fantastisk blanding af natur og storby, og så er den også et samlingssted for en masse forskellige kulturer. Da det er en tidligere engelsk koloni, er det forholdsvis nemt at gebærde sig rundt, da de lokale taler nogenlunde engelsk, og så er skilte og vejnavne også at finde på engelsk.

Skolen: I starten kan det være svært at gå fra at være skrivende journalist på et medie til at skulle tænke mere akademisk og læse en masse (teoritunge) tekster. Det hjælper dog, når man har valgt et fag som ‘Feature Writing’, som viste sig at være meget praktisk. Her blev vi undervist af en dygtig amerikansk journalist, der tidligere har arbejdet for Wall Street Journal. Vi lærte om feature-genren og var ude at interviewe en del mennesker til vores to artikler. Som journaliststuderende kan man få godkendt en bred vifte af fag, det er bare med at være kreativ. Jeg valgte selv:

Press. politics and government – vi diskuterede forholdet mellem stat og medier. Interessant nok.

Sexuality, Identity and Culture – mit ‘joker-fag’ som jeg kaldte det. Sjovt fag, hvor vi snakkede om homoseksualitet, heteroseksualitet og bare generelt om, hvordan vores seksualitet former vores identitet.

Perspectives on Crime and Deviance – jeg har en forkærlighed for krimi-området, så det var interessant at have et kriminologi-fag, hvor man så på årsagerne bag forskellige typer af kriminalitet.

Der er en del læsning til alle fag, men kan man sagtens klare sig uden at gennemgå teksterne slavisk. Mine to eksamener var meget nemme, da der var valgmuligheder.

University of Hong Kong har et fantastisk studiemiljø. Skolen er meget moderne og ny med store åbne og grønne arealer, der kan få DMJX-bunkeren til at ligne en grå fængselscelle. Bortset fra aircondition, der er skruet op på max i klasselokalerne, er der ikke meget negativt at sige. Og så er der studierabat på Starbucks!

Jeg vil råde folk til at få et Octopus-card med studierabat, så det er billigere at køre med metroen. Offentlig transport er i forvejen billig i Hong Kong, men med studiekortet bliver det endnu billigere. Man kan tage shuttle-busser til og fra skole, hvilket er den billigste må at transportere sig på, hvis man bor uden for campus, som jeg gjorde. Hong Kong er en forholdsvis dyr by, så det kan være en god idé at spise på campus. Ellers så udforsk de lokale restauranter og de forskellige ‘cooked food centres’, som findes forskellige steder i byen. Her kan du få lokal og lækker mad til billige penge.

Det sociale: Hvis du virkelig vil være social, så skal du bo i en af studieboligerne og helst en af dem med deleværelse. Jeg boede selv i Student Flats, hvilket på ingen måde er prangende, men man lærer en masse nye mennesker at kende ved at dele værelse. Derudover er det også godt for pengepungen at vælge en studiebolig. Jeg gav i alt 5000 kroner for de fem måneder, jeg boede der. Huslejen i Hong Kong er sindssyg,- dyr så ville ikke engang overveje en lejlighed i byen. Der er en masse sociale arrangementer i starten, hvilket er en god idé at tilmelde sig. Ellers var der en stor tradition for at tage i byen onsdag eller torsdag, hvor der er ‘Ladies Night’ i henholdsvis Wan Chai og Lan Kwai Fong. Hestevæddeløbet i Happy Valley er også interessant at tjekke ud, og det er en god mulighed for at møde nye mennesker. Jeg har hørt fra tidligere udvekslingsstuderende, at det kan være svært at komme ind på de lokale – her mener jeg både Hongkongere og kinesiske studerende. Det vil jeg til dels give dem ret i. Jeg delte værelse med en kinesisk pige og en finne, som jeg blev meget tæt med. Og så boede der to kinesiske piger i værelset ved siden af, som jeg også blev rigtig gode venner med. Det var nok især, fordi vi boede under samme tag, at vi lærte hinanden så godt at kende. For jeg vil sige, at det er svært at møde lokale uden for ens lejlighed. Der er dog mulighed for at lære de lokale at kende i sin klasse eller gennem gruppearbejde. Mange kinesiske studerende bruger stort set hele dagen på biblioteket, og derfor kan det godt være svært at lære dem ordenligt at kende. Det var i hvert fald tilfældet med mine roomies. Men når de lægger skolebøgerne fra sig, er det fantastisk at lære folk at kende fra en helt anden kultur. Man lærer så meget om deres hjemland og dets traditioner. Og derudover har man fået venner for livet, som man en skønne dag skal over at besøge igen. Det er netop det fede ved udveksling.

Murdoch University

Af Anne Mathilde Friis Larsen (journalist)

Mit mål med udveksling var at komme så langt væk fra Danmark som muligt, og det lykkes – næsten. Jeg har været i Perth, Australien og læst på Murdoch University.

Jeg valgte slet ikke at beskæftige mig med journalistic og i stedet for læse Introduction to Forensic Science, Introduction to Criminology og Terrorism in a Globalized World. Det er tre fag med en god portion akademisk læsestof og særligt Forensics var tungt med meget videnskabeligt stof. Universitetet fremhæver, at man skal forvente at bruge minimum 10 timer om ugen på fag, der tæller 3 credits, og det måtte jeg sande var for lidt. Jeg har brugt utroligt meget tid på at læse. Især i starten, hvor jeg kæmpede med at forstå alle de akademiske udtryk på engelsk. Heldigvis er der hjælp at hente mange steder.

Både mine lektorer og tutorer har været meget hjælpsomme med ekstra hjælp, når det kneb. Jeg gav mig til kende tidligt på semesteret og fortalte, at jeg var på udveksling. Det er nødvendigt selv at tage teten, for undervisningen foregår i forelæsningssale med mange studerende. Nogle fag har tutorials, som ligner klasseundervisning i mindre grupper. Her har man mulighed for at få god kontakt til tutoren, og det var her jeg fandt nye bekendtskaber. Det kan absolut anbefales at vælge fag, der tilbyder tutorials.

Afleveringerne var essays eller critical essays, hvilket var et helt nyt bekendtskab for mig. Jeg var på herrens mark, da jeg skulle skrive den første, og jeg fortrød bitterligt, at jeg ikke havde taget imod tilbuddet om CUTL’s workshops i starten af semesteret. Heldigvis er de at finde på biblioteket, hvor man kan få individuel hjælp til opgaveskrivning hele semesteret.

Jeg boede på campus i University Village i en ét-værelseslejlighed til lidt over 8000 kroner om måneden med festende, larmende teenagere, der er flyttet hjemmefra for første gang, som nærmeste naboer. Det var til tider hændervridende frustrerende.

Det er således rasende dyrt at bo i Village, også hvis man vælger et værelse i en delelejlighed. Det er naturligvis billigere at bo sammen med andre, og der er mange forskellige prisklasser at vælge imellem, alt efter hvor mange roomies, man får. Endvidere er kontrakten bindende for hele semesteret, så man kan ikke vælge at flytte derfra underopholdet.

Jeg vil anbefale, at man holder hovedet koldt og finder noget at bo i, når man kommer herned. Der er masser at opslag rundt omkring med værelser til leje uden for campus, så det kan også lade sig gøre. Village er langt fra fyldt op, så hvis man vil bo der, kan man sagtens få en lejlighed eller et værelse, når man kommer herned. Men som sagt, det er dyrt, og standarden lever ikke op til prisen efter min mening.

Jeg vil dog sige, at det er dejligt at bo så tæt på uni som muligt. Jeg nød, at jeg lige kunne drøne hjem og få min frokost eller bare slappe af mellem forelæsningerne.

Vær opmærksom på, at du har lektier for til den første uges undervisning, så det er en god idé at komme lidt før studiestart og få købt bøger, som også er dyre. Jeg brugte næsten 2000 kroner på bøger til tre fag.

Perth er en virkelig lækker by med mange forskellige bydele. Inde i CBD er der storbyliv og shopping, i North Bridge er der barer, natteliv og små lækre butikker med andet end stangtøj. I Fremantle, som ligger ud til havet, er der en meget afslappet stemning, surfer dudes og gode restauranter. Området omkring universitet er villakvarterer og generelt ret dødt, men det er helt ok, for campus er til tider lidt for levende for min smag. Der er billige drinks på et af diskotekerne i Fremantle hver onsdag, så der er selvsagt fest hver onsdag på campus.

Bonusinfo: Man kan få rugbrød fra den tyske bager, der har en stand på universitetet hver torsdag eller man kan smutte forbi Ikea og købe en brødblanding. Der kan man også finde saltlakrids og tyrkisk peber.

En af helsekostforretningerne i det lokale indkøbscenter, Kardinya Park har rigtige – altså vaskeægte danske – Toms heksehyl. Det har reddet mangen en dårlig dag og gjort flere af de gode bedre.

Vilnius University

Af Martin Andersen (journalist)

”Litauen? Ja, Litauen.”

Denne drejning tog de fleste af mine samtaler med folk, inden jeg tog på udveksling i Litauens hovedstad Vilnius, for fem måneder siden. Ingen kunne forstå, hvad jeg dog ville der. Jeg var også selv lidt i tvivl. Men i dag fortryder jeg ikke et sekund.

Selve ideen om at tage til Litauen var et resultat af, at jeg ville prøve noget anderledes. Noget man ikke lige i første omgang tænker som en mulighed. Men siden jeg landede her, er tanken om, at jeg skal hjem til Danmark igen, blevet sværere og sværere.

Litauen er naturligvis et land i Østeuropa, men de er meget vestligt orienterede og prøver virkelig på at distancere sig fra Rusland. Priserne er yderst SU-venlige – for knap 60 kroner har du et buskort for en måned, og du vænner dig hurtigt til at gå ud og spise de fleste af dine måltider.

Socialt har det været nemt at falde til herovre. De unge litauere taler for det meste et fint engelsk og de mange andre internationale studerende, vil også meget gerne lave og opleve ting. De står i samme situation som dig, når du kommer.

En stor gevinst herovre er den lokale Erasmus Student Network-gruppe. Gennem dem kan du få dig en mentor. Det vil sige, en lokal studerende der kan hjælpe dig med praktiske ting igennem hele din tid i landet. Men for rigtig mange bliver deres mentor ikke bare en praktisk gris, men også en rigtig god ven. Det gjorde det for mig. Gennem min mentor mødte jeg hendes venner, og gennem min mentor mødte jeg andre mentorer. Det er en genial vej til et stort lokalt netværk.

De internationale studerende møder du til gengæld, lige der hvor du bor. I hvert fald, hvis du, som jeg, vælger at bo på et af universitetets kollegier. Her bor du, for 435 kroner om måneden, sammen med folk fra hele verden, og der er altid nogle at snakke med. Privatliv kan til gengæld være svært at få plads til. Selve kollegiet er i bedste Sovjet-stil – ”bedste” forstået på den måde, at du ikke skal forvente luksus. Men det virker. Der er vand i hanerne, og der er internet i luften – lige indtil den russiske sikkerhedsvagt bliver tosset over de mange fester, og slukker for det hele.

Der er selvfølgelig også studierne. Som journaliststuderende er du tilknyttet fakultetet Kommunikation, men du kan også vælge fag fra andre fakulteter. I alt fulgte jeg fem fag, fordelt på 2 om onsdagen og 3 om torsdagen. Og så var der fem dages weekend!

Jeg havde et fag på Kommunikation og to fag på Historie. Fælles her var, at arbejdsmængden var forsvindende lille, og for Histories vedkommende også på et meget lavt niveau.

Derudover havde jeg to fag på Institute of International Relations and Political Science. Her er lærerne rigtig dygtige og niveauet tilsvarende højt. Det skal dog siges, at de to fag, jeg fulgte, var master-fag. Arbejdsmængden her er ikke overdreven høj, men dog til stede.

Niveauet af engelsk svinger også en del. Fælles for alle lærerne er dog, at de til første undervisning undskylder for deres engelsk. En af mine lærere sagde endda: ”Det mest talte sprog i de engelsksprogede kurser her på universitetet er ikke engelsk. Det er dårlig engelsk.”

En anden stor fordel ved Litauen, jeg bliver nødt til at nævne, er beliggenheden og tog- og busforbindelserne til andre lande. Jeg har rejst rigtig meget, mens jer har været herovre. Estland, Letland, Finland, Sverige, Rusland, Polen, Tjekkiet og så har jeg ikke engang nået Hviderusland som er et par timer væk, eller Ukraine som også kan klares hurtigt. Det er en enestående chance for, at komme steder hen du ellers ikke ville komme, og du har helt sikkert tiden til det.

Selvom jeg ikke skal sælge Vilnius og Litauen på sol og varme, må jeg give de varmeste anbefalinger til byen og landet. Det er smukt herovre, menneskene er venlige og du vil få oplevelser, du ikke kan få andre steder. Og mange af dine nye venner vil ikke være mere end en halvanden times flyvetur fra Danmark.

CEU San Pablo, Madrid

Af Jeppe Højen Petersen (journalist)

Madrid: Et fagligt tomrum

Mit udvekslingsophold i Madrid har været en skøn oplevelse, men kigger jeg på min journalistiske faglige udvikling, skal jeg have stærke briller på.

Det var med en vis risiko, at jeg valgte Madrid som min udvekslings by. Jeg havde et stort ønske om at komme til et spansktalende land, og den eneste reelle mulighed, jeg stod med, var Madrid. Grunden til at jeg anså byen som en chance, var det, jeg havde hørt om de journalistiske muligheder på udvekslingsuniversitetet.

Og jeg må desværre indrømme, at mine bange anelser blev bekræftet.

Inden jeg tog af sted havde jeg – med rette – fået at vide, at mulighederne for at vælge spændende og givende fag var meget bedre, hvis man bestred et godt niveau på spansk. Og med stor tro på egne evner lod jeg ikke dette faktum slå mig af pinden.

Desværre viste det sig hurtigt efter min ankomst, at mine spanskkundskaber ikke var helt tilfredsstillende til at vælge fag på spansk. Så derfor endte jeg med at vælge mine fag på engelsk (på nær Spansk som sprogfag – det giver dog ikke merit (¿Qué pasa, DMJX?).

Fagene, jeg valgte, var såmænd meget fine, og i langt de fleste af tilfældene var niveauet godt. Problemet var, at fagene i stor udstrækning ikke havde meget med journalistik at gøre, og at de fag, der blev udbudt med et mere klart journalistisk snit, havde et niveau, som jeg (og efter min opfattelse de fleste) allerede ville have opnået på DMJX. Fagene var mere eller mindre på begynderniveau. Og så kunne jeg kun kigge på de fag, der blev tilbudt på spansk, som havde et klart højere niveau.

Jeg prøver ikke at afskrive universitetet for kommende studerende, men min klare anbefaling må være, at du, kommende udvekslingsstuderende, mestrer spansk på minimum B1, gerne B2-niveau. Så er der virkelige fede og udfordrende fag i vente!

Afslutningsvis skal det dog siges, at jeg på ingen måde fortryder mit ophold. Der er rigtig mange gode grunde til at vælge Madrid som udvekslingsdestination. Spaniere er et meget venligt folkefærd, vejret er helt fantastisk, byens kulturelle udbud er i verdensklasse, der er overskuelige udsigter for at besøge resten af Spaniens storbyer, og så nyder Madrilenerne (og de fleste udvekslingsstuderende) café/bar-livet, som byder på billige øl og god mad.

University of Technology, Sydney

Af Mia Jørgensen (journalist)

Et land med en uendelig mængde oplevelser og et universitet med mulighed for at bygge ovenpå din journalistuddannelse – men vær beredt, det koster!

Sydney er for nylig blevet nomineret til at være den dyreste by at bo i verden, og Australien det dyreste land. Det er en god ting at have in mente, så få sparet nogle af de kroner, du tjener i praktikken, op, så du kan tage en tur på den anden side af kloden.

Bolig: Jeg benyttede mig af UTS Housing svarende til kollegier i Danmark. Til dels fordi det var det nemmeste, og jeg ikke helt kunne overskue junglen af annoncer på gumtree og fordi jeg tænkte at det ville give mig rig mulighed for at møde andre studerende. Og især det sidste har nyt godt af. Ved at bo i Housing møder du hurtigt en masse andre studerende, hovedparten andre internationale studerende, men også australiere. Alle bor der, fordi de gerne vil lære andre mennesker at kende. Derudover har Housing en helt masse arrangementer i løbet af semestret, som man kan deltage i. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var lidt vanskeligt at danne venskaber med dem, jeg læste fag sammen med, da de allerede har formået venskaber eller studerer noget helt andet end mig.

Lad dig ikke skræmme af overvågningskameraer og security vagter, der beder alle om at være stille kl. 22. Sjældent bliver reglerne overhold til punkt og prikke, og vagterne er til at tale med. Du bor jo sammen med en masse andre unge, som også gerne vil have det sjovt.

Universitet: Universitet bærer helt klart præg af, at der er rigtig mange internationale studerende – 3000 så vidt jeg husker. Der er godt styr på processen, og der er flere hjælpemidler så som HELPS, der kan give rådgivning i opgaveskrivning, forståelse og andet, og så er der et kontor for internationale studerende placeret i hovedbygningen, som altid kan hjælpe.

Det kan være lidt en jungle at finde rundt i hvilke fag, du kan tage, fordi det går frem og tilbage mellem DMJX og universitet. Jeg havde tre fag fra Communication. Alle fag på Communication tæller 8 point, og du behøver derfor kun tre. I de fleste fag fra Communication er der ikke eksaminer, hvilket især er en fordel, hvis du vil rejse til slut i semester, fordi du ikke er bundet af eksamener til slut juni, ligesom de andre. Det betyder så også, at dine opgaver tæller væsentligt mere for din karakter. Jeg vil stærkt anbefale fag Media, Mediation and Power, hvor du får teoretisk viden til at analysere forskellige former for medie tekster (TV, film, artikler etc.) Læren Belinda Middleweek er rigtig kompetent, og faget bygger rigtig godt videre på DMJX. Der var blandt andet flere ting fra Medieteori, hvor man kunne koble de to fag sammen og se en sammenhæng. Kom godt i gang med Medieteori i starten af semestret, hvor der ikke er så meget at lave. Faget tog i hvert fald mere tid, end jeg havde regnet med.

Transport: Jeg ville nok ikke kaste mig ud på en cykel lige de første par uger. Sydney er stærkt trafikeret, og der er ingen cykelstier. Busser og tog fungere fint og med et Opalcard (svarende til Rejsekortet bare lidt mindre besværligt), så er det nemt hurtigt at komme frem. Derudover, hvis du bor i Housing, så er der ikke mere en 10 min. gang fra dit hjem til universitetet.

Sydney: Sydney er en vidunderlig by med masser af liv, strande om sommeren og ret tæt på andre oplevelser som Royal National Park, Blue Mountains og Hunter Valley, hvis du har en dag fri fra universitet og gerne vil se lidt andet. Det er også ret ligetil at finde arbejde. Jeg fik et arbejde lidt under en måned efter, at jeg var ankommet. Afhængig af, hvor mange legater, penge du har sparet op og så videre, så er det ikke strengt nødvendigt, men jeg ville gerne have lidt ekstra til rejse, samtidig med at jeg mødte andre mennesker, som ikke var tilknyttet universitet.

Hvis du er ude i god nok tid, så er det både nemt og billigt at finde fly til andre dele af Australien. Det kan næsten ikke betale sig at tage Greyhound busserne, fordi du ville ende med at bruge meget tid på transport. At leje en bil/campervan er også helt rigtig god måde at se landet på. Derudover er det nemt og billigt at komme til Asien fra Australien. Jeg nåede desværre ikke selv at benytte mig af det, men det virker som en ret ligetil mulighed – især efter semestret, når du alligevel skal den vej forbi på din hjemtur.

miawjorgensen@gmail.com

London College of Communication, UK

Af Anja Louise Bowden Christiansen, Kommunikation

 

Klumme om udvekslingsophold i London hos
London College of Communication:

 

Kære kommende udvekslingsstuderende,

Jeg videregiver hermed 5 good-to-knows om udveksling hos London College of Communication, som jeg håber I kan få gavn af.

  • Fagligt udbytte

Jeg synes, jeg har fået et godt fagligt udbytte af at gå på LCC. Jeg gik på linjen, Media and Cultural Studies, hvor vi havde en blanding af meget teksttunge teoretiske fag og praktiske fag i mindre grupper – holdet blev delt op i tre, med tre forskellige emner og fulgte et term med en bestemt workshop. Det fungerede rigtig godt at have nogle fag, hvor man var færre mennesker. Jeg oplevede niveauet som passende – der var mange ressourcer til rådighed og som med meget andet, så var det op til en selv, præcis hvor meget man ville have ud af det gældende fag. Jeg gik på et hold, hvor størstedelen var en del yngre end mig – mange er omkring 19, når de starter deres undergraduates – og det synes jeg til tider godt kunne have en betydning for, hvor motiverede holdet var. Det har selvfølgelig ikke kun noget med alderen at gøre, men jeg synes, at den faktor til tider var udfordrende.

 

  • LCC kan tilbyde dig rigtig meget ekstra

Efter min første dag på LCC med rundvisning var jeg helt elektrisk over at opdage den lange række af faciliteter, som skolen besidder og som helt bestemt er værd at udnytte, når man skal tilbringe et semester der. Jeg gjorde selv brug af deres endagskurser i programmer fra Adobe-pakken. Udover det så har de et rigt udvalg af forskellige værksteder til print og tryk – det er virkelig en fin mulighed for at tilføje dine afleveringer noget andet, end du måske plejer og udover det, er det en spændende kundskab at lære (jeg fortryder selv, at jeg ikke gjorde brug af det noget mere). Der er et virkelig godt og stort bibliotek og rigtig mange gode steder til at læse og forberede opgaver – bl.a. The Digital Space, hvor der (næsten) altid er en fri iMac med alle de nye programmer, som man kan arbejde på.

  • Boligsituationen

I London går alting meget hurtigt, og der er generelt meget travlt. Dette gælder også boligmarkedet. Der er utrolig meget trafik for udlejere; folk flytter ind og ud af værelser, og det er åbenbart meget normalt, fandt jeg ud af, at man kan finde et sted at bo en-to uger før man skal flytte ind. Jeg havde selv planlagt hele min boligsituation for alle seks måneder, inden jeg tog afsted – hvilket givetvis giver ro i maven – men der er ingen grund til panik, hvis man ikke finder noget, inden man tager derover. Set i bakspejlet var jeg nok taget afsted og boet et par uger med airbnb og så fundet et værelse. Så kan man lige give sig selv lov til at komme over og tjekke nogle områder ud og evt. snakke med folk fra universitetet først.

 

  • Husk budgettet

Det er altid en god idé at lave et budget, men det er især en god idé, når man flytter til London. Byen er dyr at bo i (næsten dobbelt så meget for et værelse som det man kan få i Købehavn) og transporten er også en fast udgift, som er lidt pebret, medmindre man cykler, hvilket også er lidt af en risiko, da forholdende for cyklisterne ikke er så gode endnu. Udover det så er byen også fyldt med rigtig mange gode madoplevelser, museumsbesøg, teaterforestillinger, koncerter, etc. så det er meget let at forgælde sig bare i løbet af den første måned – derfor tag afsted med et overblik sådan så du også har mulighed for at nyde alle seks måneder.

P.S. Få fat i det gratis magasin TimeOut som udkommer hver mandag (uddeles ofte ved undergrundsstationer); dette giver et virkelig godt overblik over, hvad der sker rundt omkring i London den kommende uge, og de har bl.a. også en del information om gratis arrangementer.

 

  • Transporten
    Jeg var meget bevidst om, at jeg ikke ville have et værelse ”for langt ude” og ledte derfor mest i zone 1. Men da transport mulighederne i London og især til LCC er rigtig gode, ville jeg ikke have den bekymring nu – man må selvfølgelig bare regne lidt rejsetid oveni, specielt med busserne. Hertil efteråret 2015 begynder nogle strækninger af undergrunden også at køre om natten, hvilket gør det meget lettere at komme hjem i løbet af weekenden.

Jeg vil meget gerne hjælpe med at svare på yderligere eller uddybende spørgsmål, hvis I skulle have nogle: albchristiansen@mail.dmjx.dk