Jeg har kun en ting at sige, og anbefale til alle andre efter, at jeg selv har tilbragt et semester i den canadiske by Montreal – nemlig, ”tag afsted!”

På trods af total mangel på franske kundskaber og ingen kendskab til storbyen Montreal, var der ingen problemer, da jeg en varm sommeraften ankom til byen, alene og med en kæmpe og u-handy kuffert ved siden. Et enkelt, dyrt, opslag på google maps og jeg var på vej mod det hostel, jeg skulle bo på, indtil jeg kunne flytte ind i min lejlighed. Det var også hurtigt, at jeg fandt ud af at rygtet om, at canadiere er de mest flinke og hjælpsomme mennesker, rent faktisk er sandt. Spørger du om noget, f.eks. vejvisning, tager de sig tid til at fortælle dig, hvor du skal hen. Finder du et bykort frem på åben gade, går der mindre end 30 sekunder, før der kommer en hen og spørger, hvor du skal hen. Finder du ud af, at bussen ud til dit hiking-spot ikke går om søndagen, når du nærmest ikke at stikke tommeltotten ud for at tomle, før du bliver samlet op. Alt i alt er Canadiere de sødeste mennesker, og det gælder bestemt også i fransk/engelsktalende Montreal, også selvom du ikke kan et ord fransk. Det gode er nemlig, at de fleste alligevel også snakker engelsk, og når de har snakket til dig nogle sekunder på fransk og man svare med et forvirret ansigtsudtryk, så slår de bare over i engelsk. Jeg oplevede i hvert fald slet ingen problemer med mine ikkeeksisterende franskkundskaber.

Jeg ankom til Montreal et par uger inden semestret startede og boede netop på et hostel, og det er virkelig noget, jeg kan anbefale alle at gøre. På hostlet var der fyldt med folk, der rejste alene eller var kommet til byen alene, hvilket betød at alle var mega klar på at være sociale og opleve byen sammen. Nogen af de folk jeg mødte der, var jeg sammen med al min tid i Montreal og de blev nogen af mine nærmeste venner.

Lige inden semestret startede flyttede jeg så fra hostlet og ind i min lejlighed. Jeg var så heldig, at jeg hjemmefra havde fundet et værelse i en lejlighed med 5 andre piger, som jeg ikke kendte på forhånd. Men hvis man ikke har fundet noget hjemmefra, skal man ikke gå i panik. På mit hostel var der eksempelvis også en masse, der søgte bolig, og så vidt jeg ved, var der en masse boliger og værelser.
Min lejlighed vat alle tiders, og det passede mig super godt at bo med en masse mennesker. Der skete altid noget og der var nogen at opleve alle byens herlige steder, byliv og natteliv med. Jeg boede lige ved siden af det område der hedder Westmount, meget centralt og 1 km fra downtown campus. Men ellers byder Montreal på mange hyggelige kvarterer, f.eks. Mile-End eller Plateau, hvor der er meget fransk stemning og hyggelige huse i forskellige flotte farver med vindeltrapper.

Alt i alt er Montreal virkelig en by, hvor der altid er noget sjovt og spændende at tage sig til. Du støder konstant på nye hyggelige cafeer eller udendørs barområder. Jeg kan blandt andet anbefale baren/øl-destilleriet ”Dieu du Ciel!” i Plateau, hvor de har en masse forskellige og særdeles gode øl. På musikstedet ”l’escalier” spiller der en masse forskellige bands og kunstnere, det er placeret i Gay Village, og er bestemt også et besøg værd. Jeg kunne blive ved med at ryste anbefalinger ud af ærmet, men pointen er nok mest af alt, at man faktisk selv er nødt til at stå midt i det og opleve byen selv, så man kan opnå fuld forståelse for, hvor herlig en by Montreal er.

Hvis man kører bare 1 time udenfor Montreal, rammer man ind i smuk natur og diverse nationalparker. Der er flere muligheder for hiking og ture i hytter, hvilket var noget jeg gjorde brug af og virkelig nød. Både i solskin og 28 graders varme og i sne til knæene og minusgrader. For man skal ikke lade sig afskrække af at det fra oktober begynder at blive noget koldere, det er bare en del af charmen. Om end man skal huske en del flere lag når termometeret pludselig rammer minus 22 grader i midten af december. På mine 4-5 måneder i Montreal nåede jeg igennem sommer, efterår og vinter, og jeg synes det i sig selv, var en kæmpe oplevelse at se landet forandre sig så meget som det gør. Men igen, det er noget der skal opleves.

Jeg kunne blive ved for evigt, men det eneste der virkelig er at sige, er, at hvis du går rundt og overvejer, om Montreal skal være lokationen for dit næste eventyr – så er svaret helt klart ja. Det er en by, og et land, som skal opleves!

Af Daniel Vestergaard Kolstrup (journaliststuderende)

Fagligt indhold

I Kina er undervisningsformen meget anderledes sammenlignet med hjemme i Danmark. Det meste af undervisningen foregår med en underviser oppe foran tavlen, som mere eller mindre har ordet fra timens start til timens slut. CUC er selvfølgelig også et klassisk universitet, så undervisningen er helt naturligt teoretisk orienteret.

Gennem en udveksling fra DMJX til CUC bliver der fra CUC’s vedkommende officielt udbudt journalistiske fag, som tidligere udvekslingsstuderende også har kunnet følge, men af udvise årsager var dette ikke tilfældet for mit vedkommende. Derfor endte jeg med at følge næsten alle de udbudte fag, som CUC endte med at udbyde, hvilke alle mere eller mindre var kommunikationsfag. Fagene var:

Theories of Communication.

• Fint fag med relevant indhold.

Chinese Language & Culture

• Rigtig godt fag hvor man faktisk lærte at tale det mest basale kinesisk. Skilte jeg ud fra de resterende fag ved næsten udelukkende at være praktisk orienteret.

New Media Studies

• Mit faglige udbytte var relativt begrænset ved dette fag.

International Communication

• Det faglige indhold var udmærket, men underviseren var meget monoton, og så var hans udtale dårlig, hvilket gjorde det svært at forstå.

Media Literacy

• Fint fag med relevant indhold.

Socialt udbytte

Selvom jeg har brugt ét semester på udveksling i Beijing, er det faktisk meget begrænset, hvor mange kinesiske relationer, jeg har fået. Der er to årsager til dette. For det første er det meget få kinesere, som taler eller er villige til at tale et nogenlunde engelsk. Dernæst er mit generelle indtryk, at kineserne godt kan være en anelse reserverede, når det kommer til udlændinge. Vil man som udlænding i kontakt med de kinesiske studerende, kræver det i de fleste tilfælde, at man selv tager initiativ.

Campus inkluderer hele universitetet lige fra studieboliger til universitet med bibliotek og undervisningslokaler. I campus er der et supermarked, flere kantiner, restauranter, en bar, et sportsstadium og studiecaféer. På mange måder er campus en lille by i Beijing. Næsten alle studerende bor i Campus, hvorfor det er utroligt svært ikke at møde nogle, som man kender på den ene eller anden måde. Hvis man ikke allerede kender hinanden, så kommer man i hvert fald til det.

Der er to bygninger, som huser bolig til udenlandske studerende. De to bygninger ligger relativt tæt på hinanden i campus, og det var mennesker herfra, som endte med at være dem, som jeg primært havde med at gøre. De studerende bor på tomandsværelser, og enten bor man i bygningen med fællesbad og fællestoilet, eller også bor man i bygningen med eget bad og toilet. Jeg boede i Bygning 21, som var bygningen med eget bad og eget toilet. Måske fordi jeg var heldig, men måske også fordi jeg specifikt spurgte efter dette ved ankomst.

Praktiske tips

Kathrine og Nicoline, fra tidligere udvekslingsophold på CUC, har begge lavet gode lister med praktiske oplysninger, som er gode at have in mente ved et udvekslingsophold i Beijing. Hvad, de skriver i deres klummer, er mere eller mindre, hvad jeg ville skrive her. Så tag et kig på, hvad de skriver her:

http://udlandsredaktionen.mediajungle.dk/2016/01/11/communication-university-of-china-3/

http://udlandsredaktionen.mediajungle.dk/2015/01/14/communication-university-of-china/

Som afslutning på denne klumme vil jeg nævne to ting: For det første endte jeg med at bruge 34.000 kr. inkl. alt. Alt. Flybilletter, kost, logi, rejser, shopping, øvrige fornøjelser, osv. Alt. For det andet vil jeg blot opfordre til at være ude i god tid med bestilling af visum og generelt alting i Kina. Kulturen er anderledes, og tingene tager typisk længere tid, end hvad de ville gøre hjemme i Danmark. Nogle gange bliver tingene gjort på en måde, som ikke altid giver logisk mening, men så må man bare erkende den anderledes og spændende fremmedkultur og knytte sig til det brugte udtryk ”This Is China”.

Hvis du efter at have læst denne klumme skulle sidde med spørgsmål eller andet vedr. CUC eller Beijing generelt, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig på: daveko@mail.dmjx.dk.

Af Tim Søgaard

Et trimester på Universitat Pompeu Fabra er noget ganske anderledes end et semester på DMJX. Det vidste jeg nok godt på forhånd, da jeg skrev min ansøgning om at komme på udveksling i den by, jeg mange gange har besøgt og befundet mig godt i. Men at bo i Barcelona er ikke det samme som at besøge Barcelona. De mange finurligheder, som byen har at byde på, bliver på et eller andet tidspunkt hverdag. Ramblaen, der for mange er noget af det mest seværdige, livsbekræftende og pulserende sted at befinde sig, rangerer nu højest på listen over steder, jeg hader mest. Det er jo bare min oplevelse. Og Barcelona har så sandelig mange fantastiske ting at byde på. Hvis man er til fodbold, som jeg tilfældigvis er, så er det bare med at snige sig på stadion, så ofte man kan. Og ellers er stemningen på en af de mange sportsbarer også helt fænomenal. Hvis man er til traditionsrige, kulturelle oplevelser, så er der nærmest altid en festival eller et event, man kan gejle sine udvekslingskammerater op til.

For man kommer ikke til at mingle ret meget med de lokale. Jeg var ret opsat på, at jeg skulle forbedre mit spanske ordforråd, men så skal man virkelig gøre en indsats for det og tilmelde sig et sprogkursus, hvilket man ikke får nogen ECTS point ud af. Man kommer dog ikke til at mangle nye bekendtskaber, og noget af det jeg personligt savner mest, er de mange andre udvekslingsstuderende, som jeg har tilbragt så mange gode stunder med.

Skolen er nemlig ikke noget at råbe hurra for. Hverken fagligt eller socialt. Jeg vil godt gå så langt at sige, at man virkelig skal jokke i spinaten for at dumpe et fag på UPF. Jeg scorede selv topkarakterer i samtlige fag, og det var mildt sagt uden at overanstrenge mine frontallapper nævneværdigt. Man skal heller ikke forvente at udvikle sine journalistiske kernekompetencer. Ikke medmindre du kan snakke flydende spansk eller catalansk i al fald. Jeg tog et enkelt fag på spansk. Et meget praktisk fag, hvor mine spanskevner (ca. C1) tillod mig at forstå det meste af, hvad der foregik. Udover når læreren slog over i catalansk. Men jeg har ikke lavet et eneste interview eller skrevet en eneste artikel ifm. skolearbejdet. Så hvis man gerne vil det, så skal man gøre det i sin fritid. Det kan man også sagtens, der er masser at skrive om, men de lokale er hverken snakkesalige eller velargumenterede. Derudover skal man være klar over, at man kommer til at gå på universitetet. Det vil sige, at du tager i skole et par timer om dagen, nogle gange flere og tager hjem igen. Nogen kan godt lide at spendere en hel dag på biblioteket, der i øvrigt altid er overrendt, men du sidder ikke i kantinen og spiser frokost med dine klassekammerater, som man gør på DMJX.

Når det så er sagt, er det ikke fordi, at man ikke får noget som helst ud af at tage af sted. Når jeg tænker tilbage på mit ophold, fortryder jeg det ikke. Det var en super spændende tid, hvor politiske spændinger prægede hvert et arrangement og fodbolden var i topklasse. Men mine forventninger til det hele var nok for høje i forvejen, og det skal man jo altid passe på med.

Noget andet man skal passe på med, er at havne i en jammerlig boligsituation. Det kræver ufattelige mængder af energi, hvis man skal rode med udlejere, roomies etc. Sørg for at vide, hvem udlejer er, hvis du booker noget gennem en boligportal som eksempelvis Uniplaces eller Spotahome. Hjemmesiderne er troværdige, men det er udlejerne på de enkelte boliger ikke altid. Jeg fandt det også meget tiltrækkende i begyndelsen at finde et sted, hvor jeg kunne bo med mange andre, for jeg skulle saftsuseme være social på mit udvekslingsophold, men det er faktisk ikke så fedt at bo med seks franskmænd, der ikke ved, at der skal sæbe i opvaskemaskinen. Vær også opmærksom på, at du hovedsageligt kommer til at have din daglige gang på den campus, der hedder Poblenou, som ikke ligger så tæt på centrum. Og det er faktisk her eller i de omkringliggende kvarterer, jeg vil anbefale at bosætte sig. Centrum er både dyrt, støjende og fyldt med sære typer.

Et udvekslingsophold er i den grad alt det umiddelbare besvær værd, så kom af sted!
Jeg er meget taknemmelig for min tid i Toronto som studerende på Ryerson University.

Canadas bedste

Universitetet ligger i midten af byen og er en integreret del af Downtown-området, hvor man kan få god kaffe, billig eller dyr, alsidig mad og shoppe, hvad end man synes at mangle.

Canadier starter tidligt på universitetet, og de studerende var derfor en del år yngre og et helt andet YOLO-sted i livet end jeg, som fyldte 25 undervejs og kom fra praktik og arbejde, hvor man vænner sig til at sniksnakke om lån, barns første sygedag og loftrumsregler.

Lærerne på School of Journalism er imødekommende og skarpe. Størstedelen underviser samtidig med, at de stadig arbejder som journalister, dokumentarproducerende, NFL-analytiker, CBC News producer osv. Det kan mærkes i undervisningen.

Ryerson har en ambitiøs profil og bliver omtalt som den bedste journalistuddannelse i Canada, blandt andet fordi de lægger vægt på praktisk undervisning, som vi kender det fra DMJX.

Prøv noget nyt

Ligesom ens medstuderende er et par år yngre, så er niveau’et generelt nogle år lettere. Det er ikke ensbetydende med, at undervisningen ikke er god og lærerig. Tværtimod betød den overskuelige arbejdsbyrde for mig, at det var nemmere at være fuldt engageret i alle timerne. Jeg var af sted på ottende semester og kunne nøjes med tre fag:

Journalism’s Best. Det fag krævede mindst. Timerne var todelt. I første del læser man eksempler på god journalistisk fra gang til gang og diskuterer, hvorfor det er godt. Anden del snakkede vi om brede, generelle issues i branchen.

Sports Journalism. Det var mit indtryk, at de praktiske journalistfag generelt er på et lavere niveau, end hvor vi er på 7.-8. semester (selvom jeg dog nu vil sige, at det er en udfordring i sig selv at opsøge kilder i et nyt land og producere på engelsk). Derfor tog jeg et sportsspecifik fag, som jeg ikke har nogen forudsætninger for. Det var super fedt! Læren er sjov og dygtig, og undervisningen er relevant for alle genrer af journalistik. Sport er en stor del af den canadiske kultur, så det blev også en slags kulturstudie at lave små historier fra universitetets basket ball elller hockey kampe.

Literature/Film: Middle East & North Africa. Faget krævede et par mails til engelskafdelingen, fordi det hører under et andet fakultet og egentlig kræver, at man har haft nogle andre bestemte fag inden. Det var mit favoritfag, og selvom det var “advanced”, var det overhovedet ikke svært, som jeg havde frygtet. Vi læste romaner og så film fra Mellemøsten og Nordafrika og snakkede om, hvordan Vesten historisk har formidlet regionen. Det var fedt at have et akademisk fag og beskæftige sig med et bestemt emne, der ikke direkte drejer sig om journalistik.

Location is still everything

De fleste udvekslingsstuderende (der generelt er i start tyverne) boede på Niell-Wycik, et kollegie lige ved universitetet, og de fik et stærkt fællesskab med hinanden. Jeg betalte det dobbelte for at leje et værelse, og det fortrød jeg på intet tidspunkt. Jeg boede med en international studerende og en anden exchange student fra Ryerson, og jeg fik de fleste af mine venner gennem dem. Lejligheden lå tæt på universitetet, og det er en kæmpe luksus i forhold til at bruge den alligevel korte tid, man har, på at opleve byen, frem for at sidde i et tog og pendle frem og tilbage til skolen.

The 6ix

Toronto har charme, men det er ved første øjekast ikke en pæn, idyllisk by. I downtown-området, hvor Ryerson ligger, er der grimme, store højhuse, ingen grønne områder, ingen gågader, store veje. Toronto ligger ved great lake of Ontario, men vandet er meget skærmet af en stor motorvej. Alligevel er det en helt fantastisk by at bo i. Det er nemt at komme rundt, der er mange hyggelige nabolag (også flere med parker), og Kensington Market skal man komme tilbage til mange gange, for for alvor at opdage de gode barer og hyggelige caféer. Når vejret er til det, tager det kun 10 minutter at sejle til Toronto Islands, der har gode badestrande!

Over halvdelen af indbyggerne er født uden for Canada. Når størstedelen har baggrund i hele verden, så det er meget nemt at blive optaget som Totonto’aner. Folk er vant til (og er i høj grad ligeglad med), at alle har forskellige dialekter, hudfarver, religioner osv. Det er i virkeligheden noget af det bedste ved byen.

P.S.-liste

• Prioritér økonomisk en hockey eller basket ball-kamp med Torontos lokale hold – det er en fantastisk oplevelse.
• Dollorama er en billig ALT-mulig-butik, jeg opdagede alt for sent.
• Sørg for at komme hurtigt af sted til naturparker, Niagara Falls, Montreal osv., mens vejret er til det!
• Toronto er en dyr by, også når man køber ind i supermarkederne.
• Absolute Comedy på Yonge/Eglington er absolut en aften værd.

Skrevet af: Anja Ruder Christensen

”Hvorfor har du valgt Vilnius?” er et spørgsmål, jeg er blevet spurgt om rigtig mange gange. Både af dem derhjemme, de andre udvekslingsstuderende og måske især fra de lokale litauere. Jeg valgte Litauen, fordi jeg mere eller mindre ikke kendte noget til landet. Det er tæt på Danmark geografisk, men meget anderledes kulturelt. Det er billigt at leve og bo, Vilnius Universitet er godt, og så er det en god historie at fortælle videre. Det er ikke så mange, der kan fortælle, de har boet et halvt år i et Baltisk land. Jeg har lært rigtig meget af mit ophold i Vilnius, fået en masse fantastiske oplevelser og har på intet tidspunkt fortrudt, at jeg tog afsted.

Først og fremmest skulle jeg vælge fagene, jeg ville have. Vilnius Universitet har, efter min mening, mange fag, der udbydes på engelsk. Mine første valg havnede på fem fag ved fem forskellige fakulteter. Det er dog ens eget ansvar at timerne ikke overlapper, og da jeg kom derned fik jeg tidsplanerne fra de forskellige fakulteter og valgte derefter ét nyt fag. Det gik rigtig nemt, og jeg føler, at jeg er blevet godt informeret om, hvordan den proces skulle foregå. Det eneste, der var problemer med i forhold til de praktiske forhold, var et lokalt studiekort. Det tog lang tid og var en bøvlet proces med at få kortet, LSP, men det lykkedes efter halvanden måned med primært ventetid. Udover det, har adgang til deres systemer, valg af fag, spørgsmål til koordinatorer fungeret rigtig fint. I forhold til selve studierne har jeg helt sikkert fået noget ud af det – dog har niveauet været meget svingende. Nogle fag har der været tungere lektier for, mens andre er det nok bare at møde op. Egentlig en rigtig fin blanding til et udvekslingsforløb, hvor der også er meget fokus på det sociale og kulturelle aspekt, og der er tid til også at nyde landet.

Holdet, der står for introforløb og hjælp til Erasmus-studerende, er rigtig dedikerede og dygtige. Introforløbet fungerede rigtig godt, og der var mange aktiviteter, der hjalp en til at møde andre Erasmus-studerende. Jeg har fået nogle rigtig gode venner, som jeg stærkt regner med at holde kontakten til. Der har løbende været arrangementer eller ture, som man selv kunne vælge om man ville deltage i eller ej, så som gokart, trampolinpark eller vandreture. Jeg mener, at Litauen har meget at byde på, og der er mange muligheder for at bruge den gamle by i Vilnius, hvor flere af fakulteterne er, men også gode restaurant muligheder, barer og hyggelige parker. Hvis man skal shoppe har de nogle store indkøbscentre, der ligger klods op af hinanden i den nye bydel. Derudover er der gode muligheder for at rejse rundt. Jeg har været i Letland, Estland, Finland og Polen. Flere jeg kender tog også til Rusland, Hviderusland og Lapland.

Det sidste, jeg vil fremhæve ved mit ophold, er kulturen og historien, der har gjort et indtryk på mig. Før jeg tog afsted vidste jeg ikke rigtig noget om landet. Jeg vidste, det har været en del af Sovjetunionen og ligger ved de andre Baltiske lande, men stort set ikke andet. Det har helt sikkert overrasket mig, hvor lidt jeg vidste om Sovjetunionens rolle i 2. verdenskrig, og hvordan de senere hen besatte landene mod deres vilje. Massedeporteringer til Sibirien, uretfærdig fængsling, indskrænkede rettigheder og meget andet, der har været en del af litauernes dagligdag indtil for snart 30 år siden, synes jeg er værd at vide mere om. Alle de Baltiske lande er meget tæt på geografisk, men så anderledes kulturelle og historiske, og jeg er rigtig taknemlig for, at jeg nu har fået et tæt kendskab til den del af Europa, og jeg føler også, jeg vil kunne bruge det videre i mit liv. For resten, hvis du undrer dig over overskriften, så kan du google det.

Tøv endelig ikke med at pakke kufferten og tag af sted!

I Santiago lever det smukke og det grimme side om side, og der er store kontraster mellem rig og fattig.  Bjergene udgør en dramatisk bymur, der får smog til at hænge tungt over Santiagos gader. Der bor mere end seks millioner mennesker i byen, så danske storbyer blegner i sammenligning.

PUC er et godt universitet, hvor forelæserne typisk går mere teoretisk til undervisningen, end de gør på DMJX. Der er flere campusser i byen, men du vil formentlig primært have forelæsninger på Casa Central, hvor Kommunikations Fakultetet ligger eller San Joaquín, hvor Litteratur og Historie Fakulteterne ligger.

Du bliver inviteret til en introdag nogle dage før semesterstart, hvor der gives mange praktiske informationer. Her får du også anledning til at spørge PUCs studerende om professoranbefalinger, arbejdsbyrde etc. på forskellige fag.
Derefter har du to uger til at gå til forskellige forelæsninger. Flere kurser blev dog fyldt op i løbet af de første to dage, så træk ikke tiden for længe, hvis du vil have et bestemt fag. Du kan se en oversigt over fag her: buscacursos.uc.cl, men vær opmærksom på, at ikke alle fag udbydes til udvekslingsstuderende.

Jeg endte med at læse følgende fem fag:

Navn: Semiologia, Maria Mujica

Faget er læsetungt, og du skal kunne forstå abstrakte begreber på spansk. Jeg syntes, faget var spændende, og professoren er en dygtig formidler, der inddrager mange eksempler.

Navn: Literary Linguistics, Eric Rundquist

Det var et spændende fag, hvor vi blev indført i, hvordan stilistiske virkemidler fører til bestemte fortolkninger. Eric Rundquist er dygtig, og han havde i løbet af semestret inviteret flere gæsteforelæsere.

Navn: Comportamiento del Consumidor, Juan Benítez og Vicente Valjalo

Faget veksler mellem teori og praksis. Professorerne er psykologer og inddrager mange eksempler fra chilenske reklamekampagner. De var desværre ofte dårligt forberedte og kom tit for sent.

Navn: Taller de Fotografia Periodistica, Juan Marinello

Forelæsningerne er kedelige, og der er intet pensum. Til gengæld frigiver du noget tid ved at vælge kurset. Du bliver bedømt ud fra tre billedserier, der belyser et selvvalgt emne.

Navn: Seminario de Cultura Chilena

Jeg vil varmt anbefale seminaret, hvis du er interesseret i at lære noget om det land, du bor i. Vi blev præsenteret for Chile i sociologisk, økonomisk, historisk og politisk perspektiv.

Når du ikke studerer, er der mange aktiviteter, du kan kaste dig over. CAUC er universitetets studenterorganisation, og de planlægger arrangementer for udvekslingsstudenter i løbet af semestret. Det er en god måde at møde både chilenere og andre udvekslingsstuderende på. Derudover kan du gå til dans, til yoga, i teateret eller udforske de mange hyggelige bydele med barer, restauranter og cafeer. En ting er sikker, du når ikke at se det hele.

Du er velkommen til at kontakte mig på petra.bak@hotmail.com, hvis du har nogle spørgsmål.

Du skal glæde dig til at komme til Beirut. Det er et sindssygt spændende sted at være, og både Beirut og Libanon generelt har så meget at byde på.

Beirut er et kulturelt centrum i Mellemøsten. Der sker rigtig meget indenfor kunst, poesi, natteliv, museer, og samfundskritik generelt. Der er altid noget at lave, og byen er så kontrastfyldt både i dens bydele og i dens indbyggere, at man aldrig keder sig, når man går rundt i kvarterene.

Udenfor Beirut er Libanon også fuld af fine steder at opleve – bjerge, dale, ruiner, templer, basarer, strande og Libanons berømte cederskove. Du kan komme frem og tilbage fra Beirut til alle steder i landet på én dag.

Fag

Jeg gik på AUB i efteråret 2018. Universitetet er en oase i hektiske Beirut, så nyd at have adgang til området. Jeg tog fem fag, som hver udgjorde 6 ECTS-point.

SOAN 237 Arab Culture and Society, underviser: Lea Bou Khater

Vi læste virkelig spændende tekster i dette fag, og kom omkring rigtig mange forskellige aspekter af arabisk kultur. Underviseren var dog virkelig ubehagelig. Hun talte uforskammet til eleverne og udstillede dem unødvendigt, og jeg kan ikke anbefale hende.

MCOM 203 Arab Media and Society, underviser: Zeina Tarraf

Et fag med spændende tekster og diskussioner om mediernes udvikling i Mellemøsten. Underviseren er virkelig virkelig dygtig og passioneret. Faget er meget grundlæggende og nemt at følge med i.

MEST 210C / SOAN 290AB Gender and Society in the Middle East, underviser: Nadya Jeanne Sbaiti

Mit yndlingsfag. Virkelig dygtig(!) og passioneret underviser. Vi kom omkring rigtig mange aspekter af køn og seksualitet i Mellemøsten, og jeg lærte så meget. Helt klart det af mine fag, der havde den største arbejdsmængde.

MCOM 245 Broadcast Media, underviser: George Azar
Her lærer du et rigtigt filmkamera at kende, og det grundlæggende i at filme og klippe i Premier Pro. Vi talte også en del om, hvordan man skriver til TV modsat til tryk. Desværre var læreren ofte ikke forberedt og undervisningen var rimelig sløv sammenlignet med på DMJX (hvilket indimellem var dejligt J).

ENGL 252 Creative Non-Fiction, underviser: Roseanne Khalaf

Et virkelig spændende og anderledes fag, hvor vi skulle skrive vores eget memoir. Til hver undervisning læste vi hinandens nye episoder og gav feedback. Underviseren er rigtig dygtig. Jeg savnede lidt fagligt input ift. skriveteknik og feedback, men jeg var dog virkelig vild med faget alligevel, og kan virkelig anbefale det.

Generelt havde fagene et højt niveau, der var en del læsning, de studerende var aktive i timerne og det faglige udbytte var stort.

AUB har en ’drop and add’-uge i semesterets første uge. Her kan man prøve fagene af, inden man tilmelder sig dem. I praksis var mange fag dog allerede fyldte, og det var svært at få plads på dem. Du kan med fordel tilmelde dig fag hjemmefra (indenfor et bestemt tidsrum, som du får en mail om), hvis du har en idé om, hvad du vil have – du kan altid ændre det i ’drop and add’-ugen.

Bolig

Du behøver ikke stresse over at have et sted at bo hjemmefra. Beirut er fuld af ledige værelser og lejligheder, og du kan sagtens finde et sted at bo på et par dage, når du først er ankommet. Den nemmeste måde er at melde dig ind i lejligheds-Facebookgrupperne (Fx: ”Apartments for Renters and Rentees in Beirut,” ”Apartment/Shared flat in Beirut (for Renters and Rentees)” og ”AUB Off Campus Housing and Rommate Search”) og skrive et opslag om, hvad du søger. Jeg gav 500 $/md for et værelse i en lejlighed i Hamra med tre andre piger.

Budget

Beirut er dyrere end mange andre steder i Mellemøsten. Som tommelfingerregel koster det meste 2/3 af hvad det koster i Danmark, mens husleje stort set er det samme som i en by som Aarhus.

Visum

I lufthavnen får du et visum, som på papiret gælder en måned, men i praksis gælder tre måneder. Nogle rejser ud inden de tre måneder er gået, for så at rejse ind igen og få et nyt visum. Andre bliver og overskrider grænsen på tre måneder. Det er ikke noget problem, og det eneste, der sker, er, at man skal betale en bøde på 50.000 LL (ca. 220 kr.) i lufthavnen, når man forlader landet.

Nu skal du bare nyde Beirut og Libanon 🙂

Hvis du har spørgsmål, svarer jeg meget gerne på dem. Min mail er soheer@mail.dmjx.dk

Af Nanna Chilli P. Guldborg

Jeg vil på det allervarmeste anbefale alle at tage på udveksling på AUB , og med frygt for at det her kommer til at lyde som en cheesy reklame fra et rejsebureau, så vil jeg forsøge at forklare hvorfor.

Jeg valgte selv at søge universiteterne i Beirut, fordi jeg gerne ville have en form for kulturchok, men jeg ville samtidig gerne kunne have det lidt lækkert; mødes med mine venner og drikke øl, ligge på stranden, gå i byen (indsæt selv sjove ting). Og mine kollegaer snakkede i den forbindelse varmt om Beirut, og jeg tror ikke helt, at jeg forstod, hvad de havde sagt, før jeg selv landede i +35 graders varme i Beirut i august 2018. Ikke lang tid efter en tur gennem den vanvittige trafik fra lufthavnen sad jeg og drak Almazza (Den libanesiske pendant til Tuborg) og spiste hummus på den restaurant, der skulle vise sig at blive en af mine yndlings i Beirut.

Beirut og Libanon er SÅ mange ting, men mest af alt er det fyldt med kontraster. Små hul-i-væggen-kiosker og street food side om side med hippe gallerier og kaffebarer. Store, dyre hoteller med havudsigt side om side med bygninger, der ikke er blevet rørt, siden de blev ødelagt under borgerkrigen. Og ikke mindst muslimer, kristne –  og altså i alt 18 forskellige religiøse minoriteter side om side.

Libanon er også fed at bo i, fordi det er så lille et land, at du på endagsture kan nå rundt i alle afkroge. Det tager højest 3 timer og koster 20-30 kroner med bussen at komme mod nord, syd eller øst. Jeg følte mig på intet tidspunkt utryg i hverken Beirut eller Libanon, og selvom man ikke skal være naiv eller dumdristig, så skal man slet, slet ikke være bange for at bo eller rejse i Libanon. (Heller ikke selvom hele din familie er bekymret, de har sikkert aldrig været der!)

Og så har du de fineste landskaber med både bjerge og Middelhavet rundt om dig hele tiden. Så Beirut og Libanon kan altså tilbyde dig en god blanding af smukke solnedgange, lækker mad, til tider uoverskuelig trafikkaos, blandingen af Mellemøsten og vesten og de allersødeste mennesker, jeg nogensinde har mødt.

Og ved siden af at leve i det her helt fantastiske mix, så skal du jo også gå i skole, og jeg vil virkelig understrege, at jeg fik enormt meget ud af at gå på AUB. Både fagligt og socialt.

De fleste undervisere har et enormt højt niveau, og de fag, der bliver udbudt, er vildt spændende, hvis du har bare den mindste interesse for Mellemøsten – jeg fik i hvert fald vækket min i en grad, jeg slet ikke havde regnet med. Og så er AUB et af de fineste (og grønneste) områder i hele Beirut, og når man hver dag bevæger sig rundt på universitets område, føler man sig meget, meget privilegeret.

Jeg havde selv følgende fag:

War, violence and media

Faget handlede i korte træk om mediernes dækning af krigen mod terror, og altså tiden efter 9/11. Man læste meget forskellige tekster, både forskningsmateriale, et teaterstykke, en tegneserie og artikler, og så så vi dokumentarfilm.

Underviseren Zeina Tarraf var virkelig fantastisk. Hun elskede at undervise i det her fag, og hun krævede at man diskuterede og analyserede en helt masse.

Gender and society in the Middle East

Nadya Sbaiti – virkelig, virkelig også en anbefalelsesværdig underviser, som du skal vælge fag med, nærmest lige meget hvad det handler om. Hun er så meget inde i sit materiale, og hun vender virkelig mange af dine automatantagelser helt på hovedet. Faget var meget historisk, og der var enormt meget læsning, men det er nok også det fag, hvor jeg lærte mest.

Politics in Lebanon

Simon Haddad, som var min underviser, var ikke den mest entusiastiske underviser, og timerne var ikke så velorganiseret, men selve emnet var spændende, og det gav en god grundforståelse for Libanons historie og politiske system, som virkelig er interessant! Men jeg vil ikke anbefale faget med den underviser, jeg havde.

Arab Spring, Arab Media

Et virkelig fedt fag, som virkede meget relevant, fordi det arabiske forår er noget, jeg huskede, men som jeg ikke på den måde var sat ind i, inden jeg havde det her fag. Det kan jeg også anbefale.

MEN: Vigtigst af alt, prøv timerne af i drop and add-ugen, det kan virke uoverskueligt, men planlæg din tid godt, og gå til så mange fag som muligt for at sikre dig, at underviseren og emnerne er spændende, så du udnytter muligheden på AUB så godt som muligt. Både den internationale afdeling og den studievejleder, du får tildelt på universitetet er til stor hjælp både før og under opholdet!

Andet praktisk:

Du får et visum i lifthavnen, som gælder 1 måned, men som i virkeligheden gælder 3 måneder, og så kan du ’forlænge’ det ved at rejse ud af landet, og så får du et nyt.

Lejlighed fandt jeg på Facebook, der er mange grupper derinde, og ellers må du gerne skrive til mig, så kan jeg måske sætte dig i kontakt med min gamle udlejer. Jeg boede i Hamra, som er det område AUB og LAU ligger i, og da Beiruts stærke side ikke er offentlig transport, så ville jeg til en hver tid foretrække at bo der, selvom Mar Mikael måske er mere hipt og cool end Hamra.

KÆMPE, KÆMPE, KÆMPE anbefaling fra mig til AUB og Beirut.

Min mail er nannachilli@gmail.com, hvis du vil høre mere.

Af Cille Lewinsky

Tel Aviv er ikke blot Israels næststørste by, men også den mest hippe og moderne by i landet  fyldt med kultur, diversitet og liv. Byens cafeer, restauranter og barer er – trods skyhøje priser – fyldt alle ugens dage, også på Shabbat. Nye, små steder skyder op overalt, og som ung, dansk tilflytter er Tel Aviv den perfekte by både at leve og studere i.

Tel Aviv er sikker at færdes i, uanset om man bor i South (Florentine, Jaffa, Neve Tzedek) eller i North (Old North, City Center). Boligpriserne i Tel Aviv har fået et nyk opad de seneste år, og det gør, at mange unge er begyndt at flytte ind i områder som Neve Shaanan og Shapira, som ligger tæt på den centrale busstation i den sydlige del af Tel Aviv. De områder er dog stadig en smule betændte, da prostitution og narkohandel primært foregår i denne del af byen.

De fleste værelser, man kan leje i Tel Aviv – hvad enten det er i nord eller syd – koster omkring 2000-3000 shekel (ca. 3600-5400 kr.) Den nemmeste måde at finde en bolig på er gennem diverse Facebook-sider eller gennem andre studerende, når man starter. Der er flere, der ikke har fundet et sted at bo, når de begynder på universitet, men de fleste ender med at finde noget rimelig hurtigt.

Transport til og fra universitet er nemt, men man skal dog altid indregne et kvarters ekstra transporttid, da busserne som udgangspunkt er forsinkede. Trafikken i Tel Aviv er heftig – og hvis man som sød, regelret dansker køber en cykel, skal man virkelig være opmærksom på biler og cyklister! De fleste steder i byen er der ikke cykelstier, hvilket betyder at man enten må cykle på vejen blandt bilerne eller på fortovet blandt fodgængerne. Det mest optimale er at købe et buskort (Rav Kav) og tage bussen. Det er hurtigst og mest sikkert.

Tel Aviv University minder på mange måder om et amerikansk universitet med mere end 30.000 studerende. Der er gode muligheder for at købe mad, kaffe, eller hvad man ellers skulle få brug for i løbet af dagen. Professorerne er kompetente og dygtige, og jeg har aldrig lært så meget på ti uger, som jeg har gjort på Tel Aviv University. Jeg tog fagene Shii in the Modern Era, History of the Middle East in the Modern Period, Israeli Cinema, History of Anti-Semitism, The Israeli Collective Memory of the Israeli-Arab/Palestine Conflict og Theories in Communication and New Media. Stort set alle fag tager udgangspunkt i Mellemøstens historie og/eller Israels historie, men fagene supplerer hinanden godt og giver en et indgående kendskab til Mellemøsten og de mange både interne og eksterne konflikter, der har præget regionen længe før staten Israel blev oprettet i 1948.

Som udvekslingsstuderende fra DMJX er skoledagene en anelse lange, da jeg var påkrævet at tage seks fag. Jeg oplevede en del forvirring omkring omregning af ECTS-point, da Tel Aviv University og DMJX har forskellige omregningskvotienter. Derfor skal man være opmærksom på, inden man tager afsted, om man har valgt nok fag, så man ikke ender med at skulle tage ekstra fag, når man kommer hjem.

Men på trods af lange skoledage og 12 eksaminer ville jeg ikke have været mine 3,5 måned i Israel foruden. Aldrig har jeg lært så meget fagligt og personligt, og jeg ville uden den mindste tøven gøre det hele en gang til.

Af Sofie Møller, journalist studerende

Mit hjerte banker med hundredetyve kilometer i timen. Nu står jeg her endelig på mit lille værelse i det, der hedder Plassey Village på campus. Jeg hører skridt ude på gangen og kigger nysgerrigt efter det, der må være min første rumbo. Det er Felix, han er fra Tyskland og ser mindst ligeså nervøs ud, som jeg er. Sammen går vi ind i køkkenet, hvor vi møder Julen fra Baskerlandet og Cherinet fra Ethiopien. I løbet af dagen får jeg mødt alle mine syv nye rumboer, endnu en tysker, to amerikanere og en finne. Det her er for vildt, tænker jeg og glæder mig til næste dag, hvor vi skal på opdagelse rundt på campus.

Campus og byen

Campus er inspireret af den amerikanske måde at opbygge campus på. Det hele er samlet 4-5 km udenfor selve centrum af Limerick. Her er alt, hvad man skal bruge. Boliger, universitetslokaler, bibliotek (stort og nyt), sports arena, handlemuligheder, pubs, restauranter og selvfølgelig masser af studerende fra hele verden. For en dansker som mig, der er vant til bunkeren og that’s it, virkede det hele kæmpestort, og det tog mig da også næsten en halv dag at udforske alle steder.

Jeg valgte at bo på campus, både fordi det virkede nemmest, men også fordi det medgav nogle gode faciliteter så som gratis brug af sports arenaen, hvor der er svømmehal, fitness rum og en hal, hvor man kan spille basketball eller whatever. Dog er det også dyrere end at bo udenfor campus.

Hvis man skal ind til byen kan man gå (der er en rigtig fin sti langs Shannon floden) eller tage bussen. For at være ærlig er byen i sig selv ikke noget ekstraordinært, den ligner meget de fleste byer i Irland med butikker, katedraler og pubs. Dermed ikke sagt at den ikke er et besøg værd, det er den bestemt.

Det faglige

Jeg havde fem fag, da jeg var afsted på tredje semester og skulle have 30 ECTS point. Fagene var Advanced Broadcasting, Sociology og Media, Introduction to Sociology, Introduction to Irish Politics og Introduction to New Media and Cultural Studies.

Mine bedste fag var uden tvivl Advanced Broadcasting og Irish Politics. I disse fag var underviserne dygtige og meget motiverende. Det var især fedt at lære noget mere om det politiske system, da jeg ikke vidste noget som helst på forhånd. Det gav også en bedre forståelse af både irsk kultur og historie, og så var det også oplagt i en kaotisk tid med Brexit for døren.

Generealt var niveauet i de andre fag lavt, men der er et væld af forskellige fag, så der skal nok være mulighed for at finde noget spændende.

Gode råd

Meld dig ind i nogle af universitetets clubs og societies. Alt dette får man meget mere at vide om, når man er der. Jeg var selv medlem af Outdoor Pursuit Club og International Society, som begge arrangerede mange fede ture rundt i Irland, hvor man så noget vildt natur og hyggelige byer.

Lad være med at handle i Spar. Det er næsten dobbelt så dyrt som alt andet. Selvom man skal gå lidt længere for at komme til Aldi eller Lidl, er det besværet værd.

Vær ikke bange for at snakke med irerne. De er de flinkeste mennesker, og de er altid klar på en sludder for en sladder, om det så er på pub eller på en shoppetur.

Udnyt pubkulturen. De irske pubs er bare noget helt specielt med en helt særlig stemning over sig, som man ikke finder hjemme i DK.

Giv den gas på Stables, men kom også ind til byen engang imellem. Hver fredag er der international fest på universitetets pub ’Stables’. Det er en god måde at møde andre udvekslingsstuderende på, og der er altid gang i den på dansegulvet. Men det er også fedt at tage ind til byen, selvom det er lidt mere besværligt, når man skal med taxi.

Tag på ture rundt i landet, når du har tid. Selvom Irland er et lille land, har det utroligt meget at byde på. Jeg dyrkede især naturen, og det kan i den grad anbefales at bestige Carrauntoohill, som er det højeste bjerg i Irland.

Mette Marie Birch Breuning, journaliststuderende

Inden jeg tog til Irland, vidste jeg ikke særlig meget om hverken landet eller DIT, men lad mig sige det ærligt: for mig var det helt sikkert oplevelsen, rejsen og mødet med en anden kultur, der dannede baggrund for, at jeg valgte at tage på udveksling. Og på det punkt blev jeg bestemt ikke skuffet.

Irland er et virkelig spændende land med en meget stærk historie og kultur, som man mærker, næsten uanset hvor man går. Men det fedeste ved Irland er, at landet ikke er større. Det er utroligt nemt at rejse rundt i weekenderne og besøge store dele af landet på kort tid. Det udnyttede jeg til fulde, for naturen i Irland er fuldstændig fantastisk, og det er helt sikkert mine mange ”day trips” og ”weekend tours”, jeg vil huske fra mit udvekslingsophold. Og så selvfølgelig de utallige ”pints” på et hav af forskellige pubs i Dublin.

Lige præcis Dublin er en by, som jeg virkelig blev positivt overrasket over. Den er fyldt med murstenshuse, kulørte hoveddøre, karakteristiske skorstene, dobbeltdækkerbusser og så selvfølgelig pubs. Men Irland, og specielt Dublin, kæmper også med en meget omfattende boligkrise, hvilket betyder, at man ikke kan undgå at støde på hjemløse og såkaldte ”rough sleepers” på gaderne. Det til trods har jeg aldrig nogensinde følt mig utryg i Dublin, og irerne er uden tvivl nogle af de mest venlige og hjælpsomme mennesker, jeg har mødt.

I forhold til skolen i Dublin var det i begyndelsen en udfordring for mig, at irerne har et meget afslappet forhold til tid og procedurer generelt. Inden jeg tog afsted, vidste jeg derfor ikke ret meget om, hvilke fag jeg skulle have, eller hvilke jeg havde mulighed for at vælge. Noget der skabte en del forvirring, også fordi skolen var længe om at svare på mine e-mails. Da jeg ankom, fandt jeg selvfølgelig ud af, at alle var i samme båd, og at de ansatte var meget hjælpsomme. Men vælger man at tage sit udvekslingsophold på DIT, skal man væbne sig med tålmodighed, og tro på at det hele ordner sig i sidste ende! Hvilket det som regel gør.

Overordnet skal man være indstillet på, at DIT fungerer anderledes end DMJX. Man har færre undervisningstimer end herhjemme, til gengæld har man flere forskellige fag på én gang. Jeg havde ingen eksaminer men derimod løbende og afsluttende essays i alle min fag, og jeg måtte ret hurtigt gå i gang for at kunne nå det hele. Det faglige niveau er ikke højere end i Danmark, men det afhænger selvfølgelig af, hvilke fag man vælger.

Jeg vil ikke gå i dybden med alle mine fag, men et enkelt, som jeg klart vil anbefale, er ”Irish Cultural Studies”. Faget er udelukkende for udvekslingsstuderende, så man får mulighed for at lære mennesker fra hele verden at kende. Derudover er det en god måde at lære om Irlands kultur og historie på, og så er underviseren, Marc, meget engageret og inspirerende. Så meget at han næsten hver uge tager sine studerende med på pub efter undervisningen.

Noget af det vigtigste ved DIT er de mange ”societies”, som man får mulighed for at melde sig ind i. Skolen har forskellige foreninger, og de strækker sig vidt! Lige fra klatring, dans, irsk sport (hvad er hurling??) til Harry Potter og bage-foreninger. Det er virkelig en god idé at bruge foreningerne til at få stablet noget socialt på benene, og så er det en oplagt mulighed for at møde irske studerende. Derudover vil jeg klart anbefale, at man deltager i introduktionsugen. Det er afgørende både på grund af de mange praktiske oplysninger, og så selvfølgelig fordi det giver en mulighed for at møde andre udvekslingsstuderende. De mennesker, jeg mødte i den første uge, blev også dem, som jeg endte med at hænge ud med resten af tiden. Man skal huske at melde sig til introduktionsugen i god tid, for der er begrænsede pladser.

Overordnet kan jeg sige, at hvis man vil have et udvekslingsophold fyldt med smuk natur, hyggelige pubs, storbyliv og en generelt afslappet atmosfære, så er DIT i Dublin det helt rigtige valg!

Med backpacken pakket til solskinsstråler og surferstrande, landede jeg i Mexico City sidst i juli måned. Efter tidligere at have backpacket Sydamerika af flere omgange, troede jeg, at jeg havde fuldt ud styr på både latinamerikanske normer og lande. Derfor overraskede det mig, at jeg ikke blev mødt af brændende UV-stråler, da jeg stod ud af lufthavnen. Mexico City ligger nemlig inde midt i landet i 2600 højdemeter, og er derfor ikke en varm oase af sol og herlighed. Der er biler, smog, kaos, 22 millioner mennesker og vejret er meget svingende – vores sommer er deres regnvejrsperiode (og det regner så det sejler i gaderne), og vores vinter er for dem skyfrie dage. Vejret var for mig den første overraskelse, og derefter blev de kastet i hovedet af en, stort set hver eneste dag.

Fagligt – Universitetet og undervisningen

Kort efter ankomsten skulle vi udvekslingsstuderende mødes på skolen. Administrationen havde en måneds tid inden skolestart oprettet en Facebook gruppe med alle udvekslingsstuderende fra semesteret. Derfor kendte de fleste nogle af hinanden, fra småmøder inden skolestart. Mødet blev afholdt i et stort telt på universitetsområdet, og blev indledt af den internationale koordinater med ordene:

”As you can see, a lot of our campus are now tents and barracks and it is because of the earthquake we had last year – but I guess you already knew that…”

Sure thing, vi havde ikke fået det mindste at vide om nogle forhold fra hverken DMJX eller TEC De Monterrey. Derfor gik en del af semesteret timer med undervisning i barakker, hvilket fungerede udmærket, når ikke regnen trommede på tagene og overdøvede enhver tale. Det skal dog siges, at de er gået i gang med at bygge et nyt, moderne campus, som skal stå færdigt til 2020/2021, og da universitetet er et rich-kid uni, så burde der ikke blive sparet på faciliteterne. For at sætte universitetet lidt i kontekst, så betaler de mexicanske studerende omtrent 60.000 danske kroner pr. semester for deres undervisning. Derfor er universitetet også ganske respekteret i Sydamerika, og de fleste medstuderende og undervisere på skolen har henholdsvis høje ambitioner og lange, internationale CV’er. Det ligger de ikke skjul på.

Undervisningen er noget anderledes end på DMJX, og hvis jeg skal beskrive det kort og præcist, så er det faglige lettere, men byrden er større. Med det mener jeg, at der i perioder er en djævelsk stor bunke afleveringer der skal laves, men det hele kan stort set skrives uden at bruge alt for meget hjernekapacitet i processen. En stor del fag kan tages på engelsk, men ellers er det størst udbud på spansk – og ønsker du dette, så skal du være godt forbi stadiet af ’skraldespansk’, for at kunne følge med.

En stor forskel og klart det bedste ved skolen er et tiltag, som de kalder LiFE-Course! Campus er bygget op med fodbold, tennis, volleyball og baskerbaner, dansesale og træningscenter osv. I alt dette er der oprettet gratis hold, som bliver indlagt mellem dine skoletimer, og alt sammen er gratis. Livet på campus er derfor ekstremt fedt, og du kan sagtens få hele dage til at gå der. Jeg valgte selv Salsa cubana, som er den mest populære form for salsa i Mexico, og det var her jeg fik mine bedste mexicanske venner, som jeg også endte med at rejse lidt rundt i landet med.

Byen – Mexico City

Byen. Enorm stor. Og du vil aldrig få tid til at afdække alle områder eller besøge alle de fede barer, klubber, parker, museums, restauranter, bjerge, stadions og koncerter som byen tænder op i hver eneste uge. Der er masser at lokale og kulturdannende ting at lave, og det er nemt at tage en forlænget weekend ud i naturen, hvis man vil væk fra storbyens trafik og pulserende liv – en til to timers bustur og du er ude af bjergene, som omkranser Mexico City. Mexico city er ideel til at starte enten små eller store rejser fra, da den ligger meget centralt i landet. Vest på ligger en række af traditionelle byer – San Miguel, Guanajuato, Guadalajara og Tequila – som rummer en masse historier, mariachis og god alkohol. Syd på er varmen og skønne naturområder at finde – og sådan kan man blive ved.

Byen er opdelt i forskellige distrikter, hvor nogle rummer luksus butikker, sikkerhedsfolk på hvert gadehjørne og michelin restauranter, hvor andre er betonklodser og steder du helst ikke skal hvis de ejer en krone. Santa Fe, Polanco, Condesa og Roma er i de dyrere og mere luksuriøse områder i Mexico City, og Coyoacan, hvor jeg valgte at bo, kommer i rækken bagefter (jeg betalte 1700 DKK om måneden i husleje). De tre først nævnte ligger i det nordvestlige område af byen, hvor Coyoacan ligger i det mere sydlige. Jeg valgte at bo her da Coyoacan er en ældre, historisk del af byen, og har en lokal stemning som skabes af de mange barrios (nabolag), som har hver deres lokale kirke, der afholder et hav af mexicanske traditioner året rundt. Den anden årsag til jeg valgte Coyoacan, var at skolen ligger i Tlalpan, som er et distrikt mere sydligt liggende end Coyoacan. Derfor var rejsen relativt kort fra hvor jeg boede (40 min med offentlig transport). Jeg valgte også at bo med mexicanere, da jeg ville udvide mit spanske – det var en beslutning jeg er ekstremt glad for, da mit spansk nu er godt nok til længerevarende samtaler. Andre valgte at slå sig ned i studenthouses 5-10 minutters gang fra skolen, hvilket også er en mulighed. De havde et ekstremt godt fællesskab, men færre mexicanske fællesskaber og mindre spansklæring. Dog kommer man til at hænge ud der en del alligevel, da husene ligger så tæt ved skolen, og en del fester afholdes der, hvilket leder mig til næste emne.

Kulturen – Det sociale

Festerne er et samlepunkt for mexicanere. Alt der kan fejres – skal fejres. Deres uafhængighedsdag, deres lokale helgener for hvert kirkedistrikt, dia de muertos, haloween, santo guadalupe – alt sammen blev fjeret og i flere dage i streg. Og det er ikke bare en fest hvor man tager en sjov hat på og skåler med hinanden – her bliver gaderne pyntet med papirklip, flag, blomster i mexicanske farver, befolkning maler deres ansigter med dødningehoveder og for en stund glemmer de deres dårlige statistikker om dødstal og fattigdom, og fejrer livet til fulde. Det samme gør sig gældende for de mere normale privatfester. Her er der aldrig langt mellem hver regaeton sang, og kan du ikke danse, så skal du nok få det lært i Mexico.

Befolkningen og eleverne i Mexico er meget åbne, hjælpsomme og snaksaglige. Den største overraskelse her, var brugen af deres humor, som altid skinnede igennem. Både unge og ældre joker og griner med hinanden. I de fleste timer af døgnet kan sælges der tacos, tortas og elotes på gaden, og hvis man vil, kan man hurtigt falde i snak i en god mængde tid, men man spiser sig godt mæt for 20 kroner.

Tag af sted hvis du har mod på et land hvor alle systemer bliver gjort anderledes, du kan håndtere mexican time (forsinkede aftaler), vil opleve at bo i en STORBY, er klar på at lære spansk, at feste som man kun gør i Sydamerika, at opleve et land som både rummer Stillehavet, det caribiske, bjerge, jungle, mayan templer og gamle monumenter fra fortiden, samt lokale stammer og traditionelle sprog, og du vil opleve at kunne købe mad og friskpresset juice på gaden hver eneste dag, og have råd til IKKE at skulle leve et SU-life. Mexico er ekstremt på godt og ondt, og tager man sine forholdsregler og passer lidt på, så oplever man kun det ekstremt gode liv. Buena suerte!

LUCA School of Arts er en kunstskole med flere forskellige kunsteriske linjer og flere forskellige campus, der reelt er forskellige skoler, der ikke har noget med hinanden at gøre. Jeg gik på de to campus der ligger i Bruxelles, hvor jeg havde en blanding af bachelor- og masterfag. På den ene skole (NARAFI) fokuseres der meget på det tekniske, hvilket var meget lærerigt for mig. Den anden skole (Saint-Lukas) er en mere traditionel kunstskole, hvor det kreative indhold sættes meget højt.

Når du starter bliver du en del af et samlet ERASMUS-hold, der blander folk fra de to campus. Dem er du sammen med den første uge og bliver introduceret bredt til de forskellige kunstneriske linjer og kunst i Belgien i det hele taget (litteratur, billedkunst, skulptur, film, animation, design, dans mm.)

Efter den første uge starter du så på din linje. Jeg havde audiovisuel kunst. I starten var der en hel del forvirring, fordi mine fag ligesom flere af de andre erasmus studerendes fag ikke var blevet fastlagt på forhånd. Så den første måned gik meget med at finde ud af hvor jeg skulle være hvornår. Da jeg havde fået et skema var der desuden ofte flere fag jeg skulle være til på samme tid. Jeg har snakket meget med skolen i Bruxelles om dette og de vil forsøge at gøre det bedre.

På NARAFI havde jeg faget kortfilm, der tog en hel del af min tid (nærmest al), men det var også meget lærerigt og en god vej ind i filmverdenen. Her var vi inddelt i otte filmhold, der hver skulle lave en kortfilm og skulle assistere en anden gruppe med deres kortfilm. Manusskriptet var stort set skrevet og tiden gik meget med de praktiske forberedelser til filmen (besøge forskellige locations, samle penge sammen, bygge decor, finde skuespillere mm.) samt forberedelser til ens egen funktion på settet (lyd, kamera, kameraassistent, DOP, producer mm.) Selve filmene skød vi i løbet af en uge, hvor man bor alle sammen (cirka 20 mennekser) sammen i nærheden af den location, hvor man filmer. Det er altså to gange en uge, hvor man bor på denne måde. Både med ens egen gruppe og med den assisterende gruppe.

Udover dette fag havde jeg fagene: Electronic news gathering, multicam, personal work assignment, documentary history og made in Belgium.

Det har været et meget lærerigt semester for mig og noget helt andet end jeg har været vandt til. Det har været super hårdt og super sjovt.

Af Mette Mikkelsen, journaliststuderende

Hvis du har en umættelig trang til hummus, strand, et natteliv uden ende, kultur og historie, er Tel Aviv og Israel helt sikkert noget, der vil falde i din smag.

Tel Aviv University er også svær at sætte en finger på, for skolen har virkelig nogle gode faciliteter. Det hele er samlet på ét stort campus, hvor der blandt andet er store grønne områder, man kan læse lektier på, en pool og et fitnesscenter samt diverse spisesteder (inklusiv McDonald’s!)

Mange af de fag, der bliver udbudt til udvekslingsstuderende, handler på den ene eller anden måde om Mellemøsten, religion eller Israel, men der er også mulighed for at tage fag, der har mere med medieverdenen at gøre.

Jeg havde seks fag, som var History of Anti-Semitism, History of the Middle East, The Jewish World in the Modern Era, The Israeli Collective Memory of the Conflict, The Shia World in the Modern Era og Israeli Politics.

Jeg har været glad for alle fagene, men jeg var specielt vild med History of Anti-Semitism og The Jewish World in the Modern Era. Anti-semitisme-faget åbnede mine øjne op for et jødehad, der har eksisteret i langt længere tid, end jeg overhovedet kunne forestille mig, og som desværre stadig er yderst relevant i dag.

Min begejstring for The Jewish World in the Modern Era skyldes i høj grad læreren. Han er simpelthen så glad og sød altid, og så fortæller han på sådan en livlig måde.

Når det så er sagt, er seks fag ENORMT meget, og jeg har aldrig været så stresset, som jeg har været på det her semester. Semesteret strækker sig over 10 uger, hvor der både er midterms og eksaminer i alle seks fag og over 30 siders lektier til hver eneste time.

Jeg måtte efterhånden bare droppe at læse lektierne til timerne, for med midterms og eksaminer oveni kunne jeg ellers sidde med hovedet begravet i bøger og noter døgnet rundt. Jeg gik i skole fem dage om ugen fra kl. 10 til enten 16 eller 17.30 (dog med fire mellemtimer to af dagene).

Den anden DMJX-studerende på TAU og jeg havde flere gange fat i DMJX for at høre, om det virkelig kunne være rigtigt, at man skal tage seks fag, og det skal man åbenbart som 7. semesterstuderende ifølge DMJX’ ECTS-omregning (som i øvrigt er komplet anderledes end alle andre omregninger, vi stødte på blandt vores internationale medstuderende).

Jeg var afsted i efteråret, og semesteret startede først i midten af oktober, og jeg vil stærkt anbefale, at man laver sin praktikopgave, inden semesteret starter, for det får man ikke tid til undervejs.

Jeg tog til Israel to måneder før, semesteret startede, hvilket er meget anbefalelsesværdigt, da man simpelthen ikke får tid til at se og opleve alt det, Israel har at byde på, mens man går i skole.

Jeg håber ikke, den her sidste del har skræmt dig for meget, for Tel Aviv, universitetet og Israel er fuldt ud fantastisk. Sjældent har jeg været i et land med så mange kontraster, så meget historie og kultur, og som samtidig er så spændende for journalister.

Der sker hele tiden noget i Israel – på både godt og ondt, og det giver altså bare noget, når man selv er så tæt på alt det, som dem derhjemme ser på tv og læser om i aviserne.

Selvom det var virkelig hårdt, har jeg også fået rigtig meget ud af det, og jeg kan ikke anbefale Tel Aviv University nok.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte mig på methojmik@mail.dmjx.dk.