All posts by krj

San Fransisco State University

San Fransisco State University

Leave a comment

Af Laura Byager Rabøl (journalist)

At San Francisco er en fantastisk by med en skøn, scenisk placering med hav til alle sider, et spirende, inspirerende tech-miljø, smukke victorianske huse og mexicansk mad i verdensklasse, behøver jeg næppe fortælle nogen, der har klikket sig ind her. Når det kommer til San Francisco afspejler skønmaleriet faktisk virkeligheden, og der er en grund til byens store popularitet.

Men når det så er sagt, er der flere ting, jeg gerne ville have vidst, inden jeg pakkede kufferten og satte kursen mod SFO. Det er disse, jeg har valgt at fokusere på her:

Dollar dollar bill, y’all. Jeg havde hørt, at det var dyrt at være på udveksling i San Francisco. Men alligevel blev jeg overrasket over HVOR dyrt. Byen er nu den dyreste i USA at bo i, og det mærker man også som studerende. Langt de fleste studerende på SFSU bor i store delelejligheder i byens yderområder, hvor de deler soveværelse med en eller flere. Det betaler man typisk mellem 600-800 dollars for – for et singleværelse skal du så doble op. Jeg gav 1600 dollar for et værelse i et af byens bedste kvarterer (hvis du spørger mig), Noe Valley. Det kunne muligvis have været gjort en anelse billigere, men jeg prioriterede at bo alene og i et godt kvarter.

Derudover er det dyrt at lave sund mad hjemme, som vi skandinaver er vant til. Friske frugter og grøntsager, godt brød og økologiske mejeriprodukter er mærkbart dyrere end i DK, og i min opfattelse var budgetvarer ofte af ringe kvalitet. Et godt tip er at oprette et medlemskort i dit lokale supermarked, som tit giver adgang til lidt rabat.

… Til gengæld er det billigt at spise ude, så det kan man jo også bare vælge at gøre.

Ting, der også er dyrere, end vi er vant til: mobilabonnement og offentlig transport (bliv ven med din Uber-app, det betaler sig)

Young guns. De studerende på SFSU er virkelig unge, som de fleste nok godt ved. Dette bevirkede, at jeg som 24-årig følte, at det var mest naturligt at hænge ud med de andre nordeuropæere, som havde mere samme alder og referenceramme som mig. Mange af de andre ”ældre” udvekslingsstuderende havde det på samme måde. Det er værd at tage med i sine overvejelser, måske især hvis man er endnu ældre end jeg på afrejsetidspunktet.

Journalistik på SFSU. Jeg kom direkte fra halvandet års praktik på et stort dagblad, og tog fagene Online Journalism og Feature Writing, det ene med fokus på digitalt nyhedsindhold og det andet med fokus på at skrive lange artikler. Begge fag havde fantastisk engagerede, dygtige lærere, men ens medstuderende har bare ikke samme erfaring, som man har, når man kommer fra halvandet års praktik som journalist. Selv de helt basic journalistiske begreber som vinkling, kildevalg og objektivitet gennemgås slavisk, og det er måske lidt spild af tid for de fleste fra DMJX.

Alle mine andre fag var dog spændende og på et niveau, der bestemt udfordrede mig, så det er klart min anbefaling at tage fag indenfor forskellige felter efter interesse – der er nok at vælge imellem, og du har adgang til det meste.

Intet af dette er ment som for at afskrække nogen fra at tage af sted, for jeg har elsket hvert et øjeblik af min tid i San Francisco. Det er en fantastisk levende by i en af de smukkeste, mest naturskønne stater i USA – for ikke at nævne, at det er verdens teknologiske navle og dermed et meget inspirerende sted at befinde sig, hvis man interesserer sig for den slags. Så se at komme af sted!

Kyung Hee University

Kyung Hee University, Sydkorea

Leave a comment

Af Esben Drachmann, journalist

Højdepunktet fra mit ophold på Kyung Hee var uden tvivl det sociale. Og jeg tror, det gælder for de fleste af de andre udvekslingsstuderende. Det er der flere gode grund til, og jeg vil prøve at liste et par stykker.

Velkomsten var fremragende. Universitetet, som i øvrigt gør sig umage med at være internationalt, har en slags klub for koreanske studerende, der er udadvendte, taler godt engelsk og er interesseret i at lære udenlandske studerende at kende. Alle på udveksling får sig en ’buddy’ fra denne klub. Nogle er mere heldige med deres buddy end andre, men generelt har det været en stor hjælp og en måde at få sig et kæmpe netværk at trække på – både hos koreanerne og andre på udveksling. De arrangerer fester og andet kulturelt og socialt tam-tam, så selvom man ikke lige svinger med sin buddy, kan man hurtigt finde sig andre lokale at hænge ud med.

Campus er utrolig smukt og inspirerende. Området er et fedt sted bare at hænge ud på en plæne med en omgang koreansk delivery food foran de majestætiske bygninger i selskab af nye venner fra samtlige verdensdele. Selv mod slutningen af semestret opdagede jeg nye fascinerende områder på campus, jeg ikke havde set før. På/nær campus er der tre forskellige kollegier, hvor langt de fleste udvekslingsstuderende bor, og det skaber en nærhed, at alle er så tæt på hinanden, og man kan mødes spontant i løbet af få minutter efter lidt skriveri på KakaoTalk, (koreanernes foretrukne app).

Området omkring campus er præget af hyggelige coffee shops og restauranter med hver deres speciale i koreansk, kinesisk eller japansk gastronomi.  Maden er fantastisk og til at betale sig fra. Det er ikke unormalt at spise både frokost og aftensmad ude sammen med andre, og det er med til at skabe et miljø, hvor der altid er noget at lave og mennesker at være sammen med.

Bliver man træt af lokalområdet omkring campus, er det nemt at hoppe på et metrotog og tage ud og opleve Seoul, som er en af verdens største byer. Det er sikkert at færdes overalt også om natten, så selvom byen er gigantisk, er der ikke grund til utryghed. Folk stoler så meget på hinanden, at koreanerne ofte efterlader deres værdier  liggende frit fremme uden opsyn, da der alligevel ikke er nogen, der stjæler.

Er der brug for luftforandring fra den til tider forurenede megaby, er Sydkorea heller ikke større, end man kan rejse rundt i landet på weekendture, og det er nærmest til grin, så billigt det er at flyve en tur til Japan.

Fagligt er universitet på et højt niveau, men der er meget udenadslære i eksamenerne, og professorerne er ikke alle lige engagerede, men jeg var selv heldig med mine.

Jeg kan anbefale alle de tre fag, jeg tog. Political Communication, Foreign Policy Analysis og Politics & Strategy. Alle havde engagerede koreanske professorer, der talte godt engelsk. Alle fagene var relevante for journalistik.

Sidst vil jeg nævne, at Sydkorea også er et godt sted at møde studerende fra Asien generelt. Koreansk popkultur (film, tv og musik) er uhyre populært i Asien, og det er lidt af et samlingspunkt for studerende fra Kina, Japan og i lidt mindre grad Sydøstasien. Jeg har især fået gode venner fra Kina, og det har lært mig ufatteligt meget om et land, som jeg troede, jeg vidste noget om før.

Så tag afsted, hvis du gerne vil have gode venner fra andre kulturer og opbygge et stort netværk, som uden tvivl kommer dig til gode senere i livet.

Andet: Lær det koreanske alfabet – gerne hjemmefra. Det er overraskende let, og det gør livet en del mere enkelt, da du ofte støder på engelske ord skrevet med det koreanske alfabet. Du vil opdage, at de mystiske tegn faktisk bare staver til ”caffe latte” eller ”cheeseburger”.

Cardiff University

Cardiff University

Leave a comment

Af Astrid Reuss Mikkelsen, journalist

Cardiff er, ud over at være en charmerende mini-storby med hyggelige victorianske butiksarkader og store grønne parker, også kirkegård for paraplyer. I hver eneste skraldespand titter en vrangvendt paraply, der har givet op for vintermånedernes kombination af blæst og regn.

Men på et tidspunkt kommer foråret også til Wales’ hovedstad. Landets nationalblomst, påskeliljen, blomstrer over alt, og man forstår, at regnen også er med til at skabe det smukke grønne og bakkede landskab, som omkranser Cardiff.

Lidt om universitetet
Den primære grund til at jeg søgte til Wales på mit udvekslingsophold var Cardiff University’s akademiske ”take” på journalistik – selv om det dog tog mig lidt tid at blive dus med at studere journalistik uden at skrive en eneste artikel. Alligevel vil jeg hævde, at den mere videnskabelige tilgang har givet mig en dybere forståelse for mit fag, som DMJX ikke kunne tilbyde.

Erasmusstuderende ved det journalistiske fakultet er frie til at vælge mellem alle fakultetets fag på andet og tredje år på bachelordelen. Jeg har indtryk af, at det godt kan lade sig gøre at vælge fag på andre fakulteter, hvis man vel at mærke kæmper lidt for det.

Faget ”Mediation of Political Violence” var en introduktion til mediernes rolle i forskellige politiske konflikter i nyere tid (fx folkemordet i Rwanda, det arabiske forår og Israel-Palæstina konflikten). Faget satte gang i gode overvejelser om propaganda og objektivitet i højspændte politiske situationer.

Mit andet fag på tredje år var ”Media, Racism and Conflict”, som handlede om multikulturalisme, racisme og integrationspolitik i britiske medier. Interessante emner med mange aktuelle eksempler, men halvdelen af undervisningen hver uge bestod i at se film, hvilket, jeg synes, var spild af tid.

Mit fag på andet år, ”Birth, Marriage and Death in the Media”, var en lidt spøjs blanding af forskellige etiske temaer (såsom aktiv dødshjælp og homoseksuelle ægteskaber), og hvordan disse emner bliver behandlet journalistisk og i fiktion. Undervisningen i dette fag var mere debatterende, og underviseren Jenny Kitzinger meget passioneret for sit felt.

Da undervisningsformen ellers var forelæsninger, seminarer og selvstudie var der ikke så mange muligheder for at lære sine medstuderende at kende.

Derimod huser Cardiff University over 6.000 internationale studerende, og mellem andre ”i samme båd” var det en del nemmere at få nye bekendtskaber. Desuden vil jeg anbefale at melde sig ind i nogle af universitetets over 200 foreninger som mødes om alt (og jeg mener ALT) fra badminton til Harry Potter. Jeg var selv med i vandreklubben (en god mulighed for at komme ud og se Wales’ flotte natur) og i et af korene.

Lidt om bolig
Jeg fandt selv et værelse via universitetets Erasmus gruppe på Facebook, og det er vist også ret ligetil at få en plads på et af universitetets kollegier. Dog skal man forberede sig på, at boligstandarden generelt er ringere end i Danmark.

Mange studerende, inklusiv mig selv, bor i rækkehuse i området Cathays, hvilket området bærer præg af på godt og ondt. Gåafstand til universitetet, hyggelige cafeer, gode indkøbsmuligheder, men også skrald i gaderne og udspekulerede udlejere.

Desuden er de britiske bachelorstuderende 18-21 år, og jeg fandt ud af, at det kan altså mærkes, når man som 25-årig bor sammen med seks 19-årige!

Set i bakspejlet ville jeg nok have ledt efter et værelse hos nogle master- eller PhD-studerende i naboområdet Roath, hvor husene virker til at være i bedre stand og købt en billig cykel til at komme frem og tilbage fra universitetet.

Alt i alt er Cardiff University et godt valg, hvis du leder efter et akademisk supplement til DMJX’s praktiske uddannelse. Udover det er Cardiff en hyggelig universitetsby, hvor man hurtigt kan føle sig hjemme, og Wales rummer både interessant historie og en enestående natur.

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology (AUT)

Leave a comment

Af Emma Rose Haas, journalist

New Zealand er et af de lande, der har det hele. Der er en larmende følelse af storby, når man går rundt i Auckland, og en stille ro, når man udforsker de fjerntliggende bjerge og fjorde på Sydøen. New Zealændere er et af de mest afslappede og venlige folk, der findes. Et af de bedste eksempler på dette er, hvordan kiwis møder buschaufførerne.

Der bliver hilst og smalltalket, når de træder ind i bussen og sagt pænt tak, når de forlader den. Folk hilser på en ved busstoppestedet og taler til en i supermarkedet; hvor man desuden sagtens kan færdes uden sko. Man behøver generelt ikke tage sko på, og hvis man alligevel føler sig forpligtet, kan ”jandals” fungere både sommer og vinter i Auckland.

Landet er smukt på så mange måder, og Auckland er det samme. På eventfinda.co.nz kan man altid få et overblik over, hvad der foregår, og på bookme.co.nz finder man de gode deals på oplevelser. Der er som oftest gang i byen, og med både AUT og University of Auckland er der masser af andre unge mennesker.

Fagligt
Auckland University of Technology, AUT, er et relativt nyt universitet. Hos AUT er der stort fokus på nytænkning, og universitetet er generelt innovativt og nyt; ikke kun at se på, men også at være en del af. AUT er meget med på moden, når det kommer til internationale samarbejdspartnere, og jeg har således fået mindst lige så mange internationale venner, som kiwis – hvis ikke flere af andre nationaliteter.

Jeg har været på udveksling ved AUT i semester 1, hvilket vil sige fra februar til juni. Det har desværre betydet, at mange af de journalistiske fag, jeg gerne ville have haft, ikke var mulige at få. Jeg endte i stedet med fagene: Visual Communication (146735), Creative Marketplace (147836), Radio Production 1 (146712) og Public Relations Communication (146718). Fagene var gode, men som jeg også vil forklare i det følgende, så vil jeg råde til, at man i fremtiden gør den ekstra indsats for at få de journalistiske fag, som kræver pre-requisites.

– Visual Communication er et praktisk fag. Der er meget lidt læsning. Til gengæld bruger man tid og penge på forskellig Adobe software. I løbet af semestret lærer man at bruge Photoshop, InDesign og Illustrator ved at sidde i computer labs og se et utal af online tutorials. Produkterne er meget håndgribelige, men den journalistiske relevans er svær at gennemskue.

– Creative Marketplace er et level 7-fag, det vil sige et tredjeårs-fag. Underviserne er fantastiske, men kunne jeg vælge om, havde jeg ikke valgt faget. Faget går i al sin enkelhed ud på, at man skal analysere og diskuterer de kreative industriers placering i markedet. Det er et meget teoretisk fag med kun en my forbindelse til en journalistisk virkelighed.

– Jeg kan virkelig anbefale Radio Production 1. Som en journaliststuderende, der aldrig har rørt ved radio før, var RP1 et fremragende fag. Der er en grundig introduktion til radiolandskabet i New Zealand, mens man fik mulighed for lave en smule praktisk og kreativt sideløbende. Underviserne var tillige enormt dygtige.

– Slutteligt er der faget Public Relations Communication. Faget er teoretisk, men godt som en introduktion til PR. Klasseundervisningen inddrager mange cases, hvilket gør faget nemmere at forstå og forholde sig til. Underviserne og tutorerne er i de fleste tilfælde gode, og jeg synes faget er relevant, hvis man på noget tidspunkt har overvejet at bruge journalistik til det formål at lave PR.

Bolig
Jeg har i det seneste halve år boet i Akoranga Student Village (ASV), som er AUTs student accommodation i forlængelse af deres North Shore Campus. Det har betydet, at jeg har været nødt til at tage shuttle-bussen ind til byen hver dag, når jeg havde timer. Alligevel, ville jeg have valgt det samme igen. Værelserne og atmosfæren i ASV er, efter min mening, betydeligt bedre end City Campus’ Wellesley Student Apartments (WSA). Jeg har dog det indtryk, at der sommetider har været mere ”gang i den” i WSA. Der er fordele og ulemper ved begge, men jeg har været glad for at være tættere på strand og natur i ASV.

Et semester i New Zealand kan kun anbefales!

American University of Beirut

AUB, Beirut

Leave a comment

Af Thomas Bruun, journalist

Store oplevelser på grænsen til Syrien

Hvis du overvejer at tage på udveksling, så gør det. Længere er den ikke. Udveksling er en helt fantastisk måde at opleve et land på og en uforglemmelig oplevelse – og så bliver det sandsynligvis de fedeste måneder i hele din uddannelse.

Og hvis du overvejer at tage til Mellemøsten, så tag til Beirut i Libanon.

Libanon er et relativt lille og sikkert land i et af de mest spændende områder i verden. Til syd grænser landet mod Israel (som af mange libanesere ses som landets største fjende), og resten af landet er omkranset af Syrien. Man befinder sig altså i midten af orkanens øje, og rent journalistisk bliver det ikke mere aktuelt og spændende. Herudover er landet gudesmukt, maden er fantastisk, menneske er varme, og der venter dig et utal af store oplevelser. Du kan blandt andet stå på ski og ligge på stranden på den samme dag.

Du kommer til at gå på det amerikanske universitet i Beirut – normalt bare kaldet AUB – som er et lille stykke paradis i en by, der ellers er ret forurenet. Campusområdet er som taget ud af en amerikansk film med masser af unge, smukke mennesker og alt lige fra Rugby-teams til musikstuderende, som laver events henover semestret. Beirut som by er en stor oplevelse. Den er charmerende på sin egen måde, og oser af historie – blandt andet ved at af sporene efter tidligere tiders konflikter og krige stadig kan ses overalt i bybilledet. Nattelivet er enestående, og det er super nemt at både nye mennesker i byen. Beirut er heller ikke større, end at du ofte vil ramme ind i de samme mennesker.

I forhold til det faglige indhold, så var jeg positivt overrasket over niveauet på universitetet. Jeg havde ikke de store forventninger, og det er også muligt at bestå sine eksamener uden den helt vilde indsats. Personligt brugte jeg dog en del tid på skolearbejde, da jeg havde nogle fantastiske fag og nogle overvejende rigtig gode professorer.

Jeg var afsted på mit syvende semester, og jeg tog fem fag. Det kan være en god idé at sætte sig lidt ind i de forskellige fag, der bliver udbudt, inden man tager derned og så forhåndsansøge de fag. Dermed er chancen for, at man får nogle gode fag betydeligt større. Derudover skal du også udnytte add-and-drop ugen, hvor du kan prøve så mange forskellige fag, som du vil. Mine fem fag var:

MCOM263 “From Telegraph to Twitter” med May Farah. Faget handler kun meget lidt om telegrafen og Twitter, men det er derimod et fag om mediehistorie – helt tilbage fra hulemalerierne og helt frem til Virtual Reality i dag. Det var det fag med mest hjemmearbejde, men det kan helt sikkert anbefales. Generelt kan det anbefales at gå efter professor May Farahs fag, da hun er en utrolig god underviser.

MEST201 “Introd. to the Middle East” med Nadya Jeanne Sbaiti. Et rigtig godt fag, som både kigger på den historiske, politiske og sociale baggrund for det moderne Mellemøsten. Hver uge gennemgår man et nyt land, og det er meget lærerigt. Professoren er virkelig god.

PSPA213 “Intr. to International Pol.” med Coralie Hindawi. Et introduktionsfag til international politik. Underviseren er rigtig god, læsematerialet er letforståeligt og overskueligt, og så er der altid gode diskussioner i timerne, som ofte tager sit udgangspunkt i, hvad der foregår i Mellemøsten. Faget kan helt klart anbefales, hvis man er bare det mindste interesseret i internationale forhold.

PSPA253 “Politics & Govern: Middle East” med Ali Fadel. Faget handler om de politiske strømme i Mellemøsten, og en stor del handler også om regionale og internationale organisationer som Islamisk Stat og Al-Qaeda. Emnerne er spændende, men professoren er virkelig dårlig, så tjek lige, om det stadig er Ali Fadel, der har faget. Hvis det er, så vælg noget andet.

MCOM295A ”Media Lab: Media Brown Bag” med Toni Tapani Oyry. Faget er faktisk et seminar, som består af en ugentlig time, hvor en medieperson kommer og fortæller om deres arbejde og deres baggrund, og så skriver man bagefter en mindre tekst om deres oplæg. Vi havde besøg af alt lige fra en radio producer fra BBC, til en dokumentarist fra Al Jazeera, og til reklamefolk og PR-chefer fra nogle af de største kommunikationsvirksomheder i Mellemøsten. (Det skal lige nævnes, at jeg ikke fik faget godkendt, men at DMJX godtog, at jeg nøjedes med de fire andre fag. Jeg valgte dog at gennemføre faget alligevel.)

I forhold til sikkerheden, så er det selvfølgelig lidt mere usikkert i Libanon end i Danmark. Der er rigtig mange militære checkpoints, politiet bærer maskinpistoler, og der er områder af landet, man ikke skal tage til uden folk, der kender områderne. Når det er sagt, så har jeg på intet tidspunkt følt mig usikker eller truet under mit ophold, og det mest usikre er ubetinget trafikken.

I forhold til bolig, så lad vær med at bo på campus. Det er dyrt, det er kedeligt, og så kommer du til at leve i en boble. Vent i stedet til at du kommer derned, og bo i starten på et hostel eller AirBnb, indtil du finder en lejlighed. Hamra (hvor AUB ligger), Gemmayzeh, Mar Mikhael og til dels Achrafieh er de områder, hvor flest vælger at bo. Det er relativt nemt at finde et værelse, så lad vær med at gå i panik over, at du ikke har et sted, inden du kommer derned. Priserne er dog cirka det samme som i Danmark. Et værelse ligger normalt mellem $350 og $700 pr. måned.

Lad vær med at søge et studievisum, men tag derimod derned og få et turistvisum ved ankomst, der gælder i to måneder (der står én måned i passet, men det gælder for to – der giver ingen mening, men sådan er Libanon). Du kan så få de to måneder udvidet til tre ved at besøge General Security, og inden de udløber tager du bare et visit til Jordan, Dubai eller helt tredje sted, og så får du et nyt turistvisum, når du lander i Beirut igen.

Der er to krav, du skal opfylde, for at du kan komme på udveksling på AUB. Det ene er, at du skal have et snit på DMJX på 7. Det andet er, at du skal tage en TOEFL test eller lignende test. I forhold til testen vil jeg anbefale, at man begynder at øve sig i god tid, da den er ret svær.

Endelig er der bare at gentage, at udveksling er helt fantastisk, og at det ikke kan anbefales nok. Så tag nu bare afsted!

Skriv endelig til mig på thomasb@mail.dmjx.dk, hvis du har nogle spørgsmål eller brug for gode råd.

University of Canterbury

University of Canterbury, Christchurch

Leave a comment

Af Markus Földvary, journalist

Jeg var exchange student på UC i foråret 16 (new zealandsk efterår) som en del af Inclusive Journalism Initiative-programmet.

Christchurch, New Zealand: Det er en by, der stadig er kraftigt medtaget af det ødelæggende jordskælv i februar 2011. Det har påvirket oplevelsen som udvekslingsstuderende i byen på både godt og ondt. Det har været fascinerende at følge processen og se de kreative initiativer, der popper op rundt omkring og lære om, hvordan en hel by rejser sig efter sådan en katastrofe. Omvendt så betyder det også, at der reelt set ikke er noget centrum i byen og alle cafeer, barer, restauranter osv. er spredt rundt omkring i forstæder, hvilket gør, at man ikke går så meget i byen og hænger ud forskellige steder. Hele genopbygningen besværliggør også mulighederne for at cykle og bruge offentlig transport i byen, men det er dog klart til at overkomme. Det er let og ikke alt for dyrt at rejse rundt og opleve resten af New Zealand eller tage på en tur til en stillehavsø i den tre-ugers ferie, der var midt i semesteret. Samoa kan hvert fald klart anbefales.

Bolig: Jeg boede i Ilam Apartments, som er der, hvor de fleste (alle) udvekslingsstuderende bliver placeret sammen med lokale studerende. Det virker dog ikke til, at der er megen mening med, hvordan den proces foregår, for jeg boede sammen med 17-18-årige, hvilket var en udfordring, da det var første gang de boede ude, og dermed ikke helt vidste, hvordan man opfører sig, når man bor seks mennesker sammen. Værelset var småt og gråt, men det var super tæt på universitet og i køkkenet var alt det nødvendige udstyr, ligesom at internet og varme heller ikke var noget, man skulle sørge for. Det er dog ganske pebret at bo der faciliteterne taget i betragtning, men lejemulighederne i Christchurch er ikke særligt gunstige grundet genopbygningen og mangel på boliger i centrum. Ilam Apartments ligger en håndfuld kilometer fra centrum, men 5-10 minutters gang derfra ligger et center og yderligere 15-20 minutter ligger et stort indkøbs- og shoppingcenter.

Undervisning: Jeg læste to fag som en del af IJI-programmet – ”Independent Media” og ”From Proposal To Publication: A Media Research Project.” Specielt sidstnævnte fag var spændende, da vi fra starten gik i gang med at arbejde på at lave et stort research projekt og arbejdede med det gennem hele semesteret. I det første fag var der muligheder for at være kreativ og mere journalistisk end akademisk, da man i den sidste opgave kunne vælge at skrive et essay eller lave sit eget medie. Det ene fag var vi ni i klassen og det andet 11. Undervisningen var god og på et højt fagligt niveau. Det var tydeligt, at det var postgraduate fag og ikke undergraduate fag i forhold til arbejdsmængden, kravene fra lærerne og de andre elevers ambitionsniveau. Det var udfordrende at læse på så højt et niveau, men jeg føler også, at jeg har lært rigtig meget fagligt. Det var interessant at anskue journalistik og medier fra et akademisk perspektiv.

Alt i alt har det været et interessant og spændende forløb. Socialt har det ikke været det store højdepunkt, men rent fagligt har det virkelig være godt og udbytterigt. Det er ikke noget billigt sted at være, men med stipendiet fra IJI-programmet hænger økonomien godt sammen. Når man bor i Christchurch, skal man være opmærksom på, at der stadig jævnligt er jordskælv. Inden min anden uge var overstået, var vi allerede blevet evakueret fra campus, da et kraftigt jordskælv ramte byen.

Hogeschool Utrecht

Hogeschool Utrecht

Leave a comment

Af Nicoline Lärka Sørensen, Journalist

Byen: Utrecht minder på rigtig mange måder om Aarhus. Byens centrum er relativt koncentreret omkring kanalen Oudegracht, hvor man finder mange gode spisesteder, barer og forretninger. Utrecht er desuden kendt som en stor studieby i Holland, og det kan ses på antallet af caféer, barer og diskoteker, som holder åbent stort set hele ugen. Min oplevelse med Utrecht var, at man får en langt mere autentisk oplevelse af at bo og leve i Holland, end man ville få som studerende i Amsterdam, da hovedstaden er meget turistet og til tider kan virke som en kulisse. Utrecht er meget charmerende, og jeg vil anbefale, at man lejer en båd og sejler rundt i området.

Bolig: Jeg valgte at søge bolig gennem organisationen SSH, som er en student housing organisation, da jeg havde hørt, at det var svært selv at finde et sted at bo. Jeg boede ude på campus, som ligger fem kilometer fra centrum, men på grund af de ikke-eksisterende hollandske bakker, tog turen på cykel til byen ingen tid. Jeg har været rigtig glad for at bo ude på campus, hvor mange store kollegier er placeret, da det har gjort det virkelig nemt at være social og deltage i de mange spontane fester, som holdes i ugens løb. Selve campus-området er dog ikke specielt charmerende, og man skal være opmærksom på, at nogle kollegier er vildere end andre. Jeg boede selv i ”De Bisschoppen”, som var relativt roligt i hverdagene sammenlignet med ”Johanna” og ”Cambridgelaan”, der byder på mere hardcore college-oplevelser.

Fagligt: Jeg fulgte linjen ”International Communication and Media (ICM) og tog fagene ”Online Research and Big Data”, ”Media Trends and Ethics”, ”Project Media Research”, ”Project Change Communication” og ”Professional Behaviour and Global Citizenship”. De to første fag vil jeg gerne anbefale til andre journalister, da man bliver introduceret til relevante, faglige redskaber, mens de tre andre fag var mindre givende. Måske skyldes det, at jeg ikke kommer med en baggrund som kommunikatør, men fagene var meget baseret på intern kommunikation og på et ret lavt niveau, og jeg fandt dem ikke særlig spændende. Generelt vil jeg sige, at min oplevelse var, at det faglige niveau er noget lavere, end det jeg er vant til fra Journalisthøjskolen. Underviserne i sig selv er meget samarbejdsvillige og kompetente, men meget af undervisningen og opgaverne er baseret på gruppearbejde, og jeg oplevede det som lidt af en kamp at samarbejde med de faste studerende, som ofte er ret unge og ikke virker vant til at strukturere deres tid og få arbejdet gjort. Når det er sagt, havde jeg fine oplevelser med gruppearbejde sammen med andre udvekslingsstuderende.

Nogle gode råd
Anskaf dig en cykel med det samme. Hollænderne cykler alle steder, og de cykler vildt. Forvent ikke, at folk rækker hånden ud, når de skal dreje, og vær sikker på, at dine bremser virker, for de stopper gerne op midt på cykelstien, når det passer dem. Derudover så nyd, at det er billigere at gå ud at spise i Holland. Der findes rigtig mange fine spisesteder, og jeg vil især gerne anbefale restauranten ”Beers and Barrels” i Utrecht. Derudover afholdes der mange musikfestivaler og koncerter i Holland, hvor priserne på billetter også er billigere sammenlignet med i Danmark. Og ja, de lytter til andet end techno. Sidst men ikke mindst, anskaf dig et ov-chipkaart, som bruges til alle offentlige transportmidler. Et kort kan købes på stationerne, og det kommer til at spare dig penge på sigt.

Jeg kunne skrive meget mere om charmerende Utrecht, studierne og mine oplevelser hernede, men mit bedste råd er selv at tage ned og opleve det. Hvis du har spørgsmål til mit ophold, praktiske ting, osv. er du mere end velkommen til at kontakte mig. Min mail er: nlsorensen@mail.dmjx.dk

Kyung Hee University

Kyung Hee University

Leave a comment

Af Daniel Bernt Jensen, journalist

Du behøver ikke frygte de atomvåben.

I hvert fald er det de færreste sydkoreanere, der til daglig bekymrer sig om naboen mod nord, så hvis det anspændte forhold med Nordkorea er det eneste, du forbinder med Sydkorea, skulle du se at komme afsted, for Sydkorea, og Seoul for den sags skyld, er meget mere end det. Og jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg er taget herover.

Seoul er en millionby, og selv efter tre måneder her kan jeg stadig falde i staver over udsigten til skyskraberne på en taxatur hjem fra Hongdae eller føle mig velsignet, når jeg stadig kan købe varm sojamælk klokken to om natten.

Jeg har valgt at bo på kollegieværelse, men i stedet for ‘Sewha Hall’ valgte jeg ‘Ihouse’, som er et kollegie for internationale studerende, og her er IKKE noget krav om, at man skal være hjemme på et bestemt tidspunkt. Så det er ikke nødvendigvis et valg mellem at bo med strikse regler eller at finde egen lejlighed. Kollegiet ligger, så jeg kan trille ud af sengen om morgenen og ind i klasselokalet på et kvarter. Det synes jeg er ganske fornuftigt.

Jeg deler værelset med en udvekslingsstuderende fra Finland, og især i begyndelsen var det dejligt at have en at dele de fremmede indtryk med – lidt som et efterskoleophold, hvis det siger dig noget.

Badeværelset er ikke fantastisk, og værelset er småt, men til gengæld er det billigt (lidt over 8000 kr. for hele semestret), og jeg er stort set kun på værelset, når jeg skal sove, så alt i alt er det fint.

Som der tidligere er skrevet om Seoul, er det utroligt let og billigt at komme rundt med det kæmpe metrosystem. Dog skal man være opmærksom på, at metroen lukker omkring midnat. Heldigvis kører der altid taxaer, og selv om natten er priserne rimelige (en halv times kørsel for under 200 kr.).

Jeg kom selv til Korea med en forestilling om, at koreanere generelt er tilbageholdende og svære at komme ind på livet af, men min oplevelse har været det modsatte.

Dagen efter ankomst er der en orientering, hvor man får en “buddy” – en koreansk studerende – der kan hjælpe med både sociale og praktiske ting. Selvfølgelig kan der være svipsere, men min oplevelse er, at langt de fleste udvekslingsstuderende her har haft utrolig meget ud af deres buddy.

Derudover er min oplevelse, at mange koreanere er ivrige efter at blive bedre til engelsk og derfor meget gerne vil i kontakt med udlændinge. Det bliver lidt irriterende i længden, men min forestilling om, at det er svært at komme ind på livet af koreanere, den holdt altså ikke.

Det er en anden måde at gå i skole på i forhold til Bunkeren. Der bliver lagt stor vægt på fremlæggelser i slutningen af året, og eksamen er som regel udenadslære. Når det så er sagt, synes jeg, jeg har fået meget ud af mine fag.

Jeg havde tre koreanske lærere og to lærere fra Canada.

Selvfølgelig kan man høre, at de koreanske lærere er fra Korea, men jeg synes ikke, sprogbarrieren er større, end at man kan vænne sig til det, og det gælder for den sags skyld også hos de studerende, man sandsynligvis kommer i gruppearbejde med. Det er så en anden sag, at de er meget fokuserede på eksamener, karakterer og design af Power Point præsentationen, samt at de sandsynligvis er et par år yngre end dig (20-22 år). Det kan nogle gange kræve lidt… tilvænning. Men det er langt fra uoverkommeligt.

Mine fem fag var:

  • Political communication
  • Foreign policy analysis
  • Understanding Korean society
  • Anthropology and world cultures
  • Intercultural analysis

Her er de første tre med koreanske lærere, og jeg vil anbefale alle fag, bortset fra ‘Understanding Korean Society’, fordi det var for teoretisk (læs: kedeligt) i forhold til, hvad jeg havde håbet.

I de andre fag er jeg blevet overrasket over niveauet og undervisernes evne til at gøre fagene spændende.

Det største problem synes jeg egentlig var fagene, der skulle godkendes af DMJX. Dagen før afrejse fik jeg nemlig at vide, at to af mine fem fag ikke kunne godkendes. Heldigvis har universitetet en add-and-drop periode, som jeg brugte til at skifte fag. Men det er en oplevelse, jeg godt kunne have undværet. Måske med en lidt hurtigere “sagsbehandling” fra DMJX?

Sydkorea er ikke et land, der er særlig kendt for turisme, men jeg synes ærlig talt, det har meget at byde på: En spændende historie, en populærkultur, der faktisk dominerer i Asien (fx K-Pop) og helt andre sociale spilleregler for samfundet end det danske.

Så hvis du har mod på at vænne dig til en helt anden kultur, kan jeg kun anbefale Sydkorea.

Tip

  • Få fat i app’en Kakaotalk. Alle bruger den, lidt ligesom Facebook Messenger i Danmark.
  • Få fat i et sim-kort, så du har data. Alle bruger deres telefoner altid herovre.

Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål!
danielbj@mail.dmjx.dk

Charles University

Charles University, Prag

Leave a comment

Af Mads Westermann, journalist

Prag er Østeuropas Paris og er både en hyggelig og en udfordrende by, at være på udveksling i.

Prag har mange parker og grønne områder, hvor man kan hænge ud mellem forelæsningerne. Denne her ligger 3 minutter fra universitetet, midt i byen.

Hyggelig, fordi den ikke er særlig stor og fordi her, ud over gamle smukke bygninger, rustikke værtshuse og korte afstande mellem alt, er masser af parker og grønne områder, hvor man kan hænge ud med øl og grill.

Udfordrende, fordi alting kun foregår på tjekkisk, og fordi kun få tjekker kan og vil tale et forståeligt engelsk eller tysk. Tjekkerne er generelt ikke særligt venligt stemte over for fremmede, og hvis du ikke taler tjekkisk, så ”tough luck – det er dit problem”. Derfor bliver Google Translate meget hurtigt din helt uundværlige ven, specielt når du skal købe ind, for tjekkisk ligner ikke andre sprog, og der er ingen sammenhæng mellem, hvordan et ord staves og hvordan det udtales.

Det er nemt at finde et billigt sted at bo i Prag. Firmaet Erasmus in Prague (http://www.erasmusinprague.com/) har specialiseret sig i at hjælpe Erasmus-studerende med bolig, og de taler både engelsk og er reelle og effektive. De har både værelser i delelejligheder og møblerede lejligheder, hvor man kan bo for sig selv. Det koster typisk 66% af første måneds leje i provision.

Google Translate er et uundværligt hjælpemiddel i dagligdagen
Google Translate er et uundværligt hjælpemiddel i dagligdagen

Det typiske lejeniveau for et 20 kvadratmeter møbleret værelse i en delelejlighed i rimelig afstand fra universitetet er 7-9.000 CZK (ca. 1.900 – 2.500 DKK) inkl. vand, varme, el og internet. En etværelses lejlighed koster fra 13.500 til 20.000 CZK (3.700 til 5.500 DKK) alt inkl. og alt efter stand og beliggenhed. Typisk betaler man en måneds leje forud og en måneds leje i depositum. Nogle af de lejligheder jeg blev præsenteret for i starten var temmelig østeuropæiske i stand og indretning, så det er godt at være vedholdende og kritisk.

Jeg bor for mig selv i en moderne 1½ værelses lejlighed i bydelen Žižkov. Den ligner noget fra et IKEA-katalog og har alt hvad jeg skal bruge. Her er seng, dyner og sengetøj, håndklæder, skrivebord, sofa, alt køkkenudstyr og mikroovn. Jeg har til og med min egen vaskemaskine.

Lejligheden ligger ca. 3½ km fra det socialvidenskabelige fakultet, som journalistik hører under, og det betaler jeg 13.500 CZK (3.700 DKK) om måneden for – alt inklusive.

De gode områder at bo i er Prag 3, 7, 2 og 5 i den nævnte rækkefølge. Her er priserne overkommelige og her er god transport og grønne områder. Glem alt om at bo i Prag 1. Selvom du kan finde et værelse eller en lejlighed, så man hurtigt ufattelig træt af alle turisterne, der pakker gaderne, driver husleje og øl-priserne op og slår dig ned med deres selfie-stænger.

Prag har et helt fantastisk velfungerende sporvognsnet og det er urimeligt billigt når man køber et månedskort. Et rejsekort, der gælder i fem måneder som dækker hele Prag koster 1.200 CZK (330 DKK) for studerende under 26 år, for hele perioden. Er man ældre end 26 år, stiger prisen til det dobbelte. Med det kan man køre frit i alle busser, sporvogne og metrolinjer. Fra jeg går hjemmefra tager det kun 17 minutter til fods og med sporvogn, før jeg kan sidde klar til forelæsning.

De almindelige leveomkostninger i Prag er meget SU-venlige. Prisniveauet på dagligvarer er ca. en tredjedel af, hvad det er i Danmark, så man kan leve temmelig luksuriøst på SU + Erasmus-stipendiet. En halv liter fadøl på et værtshus koster 40-50 CZK (10 – 15 DKK), et stort Big Mac meal på Den Gyldne Måge koster 75 CZK (ca. 20 DKK). Når jeg virkelig slår mig løs med røget laks, store bøffer og købepizzaer, kan mit madbudget snige sig op på 1.200 CZK. (330 DKK) om ugen, men så har jeg også spist ude mindst en gang den uge. Supermarkedskæderne Tesco, Billa og Globus er de bedste steder at købe ind.

Den gamle bydel i Prag, hvor de fleste af universitetes bygninger ligger er normalt pakker med turister, men tidligt på dagen kan man være heldig at have byen næsten for sig selv.
Den gamle bydel i Prag, hvor de fleste af universitetes bygninger ligger er normalt pakker med turister, men tidligt på dagen kan man være heldig at have byen næsten for sig selv.

Selve Charles University har været en blandet fornøjelse.

Selve indskrivningen og introduktionen fungerer godt, og ifølge mine medstuderende er universitetets buddy-ordning god. Jeg har ikke selv benyttet mig af den, så jeg kan ikke sige, om det er rigtigt.

Fagvalg var det rene kaos. Kun et enkelt af de fag, jeg havde valgt hjemmefra blev oprettet og selvom man har valgt fra hjemmefra, så bliver man ikke automatisk indskrevet på faget. Her skal

man sidde klar med sin computer den dag, der åbnes for fagvalg og håbe på, at man når at få plads på de fag man gerne vil have.

Charles University har ikke nogen journalistfag, hvor der undervises på engelsk. Derfor er man henvist til at vælge fag fra kommunikation og sociologi. 25 procent af ens ECTS-point kan hentes på et andet fakultet, men her kommer man dog bagerst i køen, når der skal vælges fag, og det er op til den enkelte underviser at bestemme, om man bliver optaget på faget.

Fagbeskrivelserne er enten meget kortfattede eller ikke-eksisterende, så derfor er det en god strategi at melde sig på alle de flag, man har blot den mindste interesse for, gå til de første par forelæsninger for at vurdere indhold og underviser og så melde fra til dem, man alligevel ikke gider. Jeg endte med at melde mig på 11 forskellige fag til 65 ECTS point, som jeg i løbet af de første tre uger skar ned til fem fag med de krævede 25 ECTS point.

Generelt har det akademiske niveau, med en enkelt undtagelse, været meget lavt på de fag jeg endte med at følge. Charles University har ikke, som vi er vant til i Danmark, studieordninger, der definerer fagindhold og krav til eksamen. Det er overladt til den enkelte underviser, som for nogles vedkommende improviserer i løbet af semestret. Det samme med eksamen. Jeg oplevede at en underviser 3 uger før semester slut blev enig med sig selv om, at vi skulle til skriftlig eksamen, men ikke kunne redegøre for hvad pensum indeholdt og hvordan eksamen ville blive bedømt. ”Det bliver min subjektive bedømmelse,” var hendes svar.

Det er generelt min oplevelse, at de hold, hvor der er mange Erasmus-studerende underprioriteres fra undervisernes og universitetets side.

I det ene fag, hvor jeg oplevede at underviseren tog sin opgave alvorligt og havde faglige ambitioner på de studerendes vegne, var niveauet højt, arbejdsindsatsen moderat og jeg synes jeg lærte rigtig meget.

Fra medstuderende der har fulgt fag på det økonomiske fakultet har jeg hørt, at de i nogle fag har haft et meget højt fagligt niveau, stopprøver undervejs, eksamen og en stor arbejdsbyrde.

Hvis jeg skulle vælge udvekslingssted i dag, så ville jeg, hvis det er oplevelserne der tæller, vælge Prag igen. Jeg synes først lige jeg har lært byen at kende og kunne sagtens blive boende et år eller to mere. Hvis jeg skulle vælge ud fra det faglige udbytte, så blev det nok ikke Prag.

University of Helsinki

University of Helsinki

Leave a comment

Af Anne Marie Lykkegaard, journalist

»For satan, det er koldt«

Selvom Finland er en af vores nordiske naboer, var der mange ting, der overraskede mig. Det første var den bidende kulde og derefter, hvor sande mange af fordommene og klichéerne er.

Min fugtige hud damper i vinterkulden. Det er -5 grader, og jeg står på en badebro kun iført bikini og Dr. Martens vinterstøvler.

Jeg krammer mig selv for at holde på den sidste smule varme, der stadig er tilbage i kroppen. Jeg kigger den i det kulsorte vand. Søen er frosset til, men en stor kvadrat er holdt åben. Op ad trappen fra vandet kommer en dame i sort badedragt.

finland 1-3

Hun virker afslappet, mens hun stryger håret væk fra ansigtet. Jeg tager mine støvler af og mærker straks kulden fra badebroen stikke op igennem mine fødder. Jeg begynder at trippe.

Damen kigger på mig. »Is this your first time?«

Jeg nikker. »Just remember to breath,« siger hun og smiler.

En tur til mumiland
Når jeg fortalte mine venner og bekendte, at jeg skulle til Finland på udveksling, kiggede de ofte på mig og sagde noget i retning af:

»Hvorfor lige Finland? Der er jo pissekoldt og mørkt.«

Jeg havde egentlig ansøgt både University of Cardiff og universitet i Southampton i England, men Finland trak i mig. Selvom det kun er 1,5 time væk med fly, vidste jeg stort set ingenting om det store land. Kun de velkendte klichéer om de tusind søer, saunaer og en hang til at gå med kniv. Og så var det vist noget med, at julemanden skulle komme derfra. (Det, ved vi godt, er løgn.)

finland 2-3

Så hvorfor ikke bo der i en fem måneders tid og finde ud af, hvad der er los i mumiland?

Helan går sjung hoppfaderallanlallanlej
De første par uger i Finland var en konstant kamp for at holde varmen. Temperaturer ned til -29 grader trang ind igennem alle mine lag uld, svedtransporterende materialer og skibukser. Røde, tørre pletter dukkede hurtigt op på kinder, fingre og selv mine baller blev ramt af frostbid.

Ved -10 føltes det helt menneskeligt igen, og bussemændene frøs ikke til is, når man trak vejret.

Mine venner havde også ret i forhold til mørket. For der var mørkt. I lang tid.

Men både kulde og mørke klares ved at sætte sig til bords med en flok finlandssvenskere, synge en jävlä masse svenske drukviser og ja, skylde det hele ned med en kradsbørstig omgang brændevin.

Jeg omgik mest finlandssvenskere, fordi jeg var indskrevet hos Svenska Social og Kommunal Högskola.
Finlandssvenskerne er den her lille minoritet på godt 300.000 mennesker, der bor i Finland. De er taler både finsk og svensk – og gerne en blanding af begge sprog. Minoriteten tages ganske seriøst i Finland, hvor man kan finde alt fra vejnavne til biografundertekster på både finsk og svensk. Til stor hjælp for en skandinav som jeg, der ikke forstår et hak finsk.

Det tavse folk
Forskellen på finner og finlandssvenskere er i den grad til at få øje. Jeg vil faktisk våge den påstand, at man kan se på deres påklædning, om det er en finne eller en finlandssvensker.

Jeg vidst, inden jeg tog af sted, at finner er kendt for at være et introvert folkefærd, der gerne går med kniv. Man kan ikke bebrejde dem det. Deres historie med russerne, samt de lange, mørke vintre gør noget ved folk.

Men at jeg ofte endte med at føre en monolog med sig selv, kom bag på mig. Finnerne er tavse, medmindre der er ishockey på tv, eller de er sanseløst berusede. Så kan man godt lokke lidt ord ud af dem.

finland 4

Men jeg tror, at de nyder stilheden. For dem er det ikke pinligt eller akavet. Det er faktisk bare rart, og det lærte jeg også. Især i saunaen, hvor man gerne sidder helt stille og bliver ’grillet’ af den næsten ubærlige varme.

Stilheden er en essentiel del af finnerne. Det skræmte mig i starten, fordi jeg selv er dårlig til at være stille. Men jeg har lært at værdsætte et stille øjeblik fra tid til anden nu.

Men skal man i snak med finnerne, så er det finlandssvenskerne, man skal gå efter. De har snakketøjet i orden og er mere åbne for fremmede.

I saunaens dybe, stille ro
Jeg går ned ad trappen til det mørke vand. Da det rammer mine tær, stivner jeg og har allermest lyst til at vende om. Men nej. Jeg skal i.

Da hele min krop er under, er det umuligt at genkalde det gode råd fra damen. Husk at trække vejret. Det var jo helt umuligt. Jeg fik en trykken for brystet og begyndte at hyperventilere.

»For satan, det er koldt,« får jeg fremstammet, mens jeg forsøger at trække mig selv op ad den isglatte trappe. På badebroen står mine finlandssvenske venner og kigger på mig. De griner, mens de viser mig vejen tilbage til den dampende varme sauna. Ind i mørket og stilheden.

Fakta
Anne Marie Lykkegaard, journaliststuderende, 8. Semester brugt på University of Helsinki fra 30. December – 17. Juni.

Nyttig viden for andre, der overvejer Helsinki som udveksling
Det er nemt at få et sted at bo. Man ansøger om et værelse eller lejlighed, når man ansøger om plads på universitetet. Jeg var heldig at bo sammen med to piger fra Holland og Canada, og vi kom rigtig godt ud af det med hinanden. Vi havde hvert vores værelse, køkken, fællesareal med spisebord, badeværelse og en altan. Vores lejlighed lå cirka 12 minutter med tog fra centrum.

Hvis man skal i byen, er det billigst i bydelen Kallio. Der kan man få 0,4 l. Øl for omkring 26 kr. Ja, de regner ikke i halve liter her. Det er generelt dyrt at gå i byen i Finland, fordi de har nogle ret vanvittige alkoholrestriktioner.

Der sker ofte en masse i byen af kulturel karakter – selv om vinteren.

Must sees: Fortet Suomenlinna – kan anbefales både om vinteren og om sommeren. Bydelen Eira, som har rigtig smuk arkitektur. Helsinki katedral – den er svær at undgå, når man har sin daglige gang i Helsinki eller bare er på lynvisit.

Finlandssvenskerne taler en slags svensk, som er til at forstå. Hvis du lærer dig lidt svensk, så er det ganske nemt at føre en samtale. Det kniber lidt for dem at forstå dansk.

Det er lidt dyrere at leve i Finland end i Danmark. De importerer mange af deres fødevarer, så derfor skal man sørge for at have en opsparing med, nogle legater – jeg fik 10.000 kr. Gennem Nordplus-fonden, og så havde jeg arbejde hos Videnskab.dk ved siden af.

Der udbydes rigtig mange spændende fag, og man kan tage fag på tværs af fakulteter. Vær derfor ikke bange, hvis Soc&Kom ikke udbyder nogle fag, som interesserer dig. Du skal bare tage mindst ét fag hos dem.

Man kan nemt komme til både Stockholm, Tallinn og Skt. Petersborg med færge fra Helsinki. Selv var jeg kun i Tallinn, men der var jeg to gange. Det er en prægtig by, og så er det en del billigere end i Helsinki.

Fag, jeg tog

  • Media landscape in transition
  • Islandske sagaer
  • Introduktion til filmmusik
  • Communication for social change
  • Finsk

Ved siden af dette var jeg assisterende hjælpelærer på et danskhold. Det vil jeg klart anbefale. Det var rigtig sjovt.

Carleton University

Carleton University

Leave a comment

Af Almar Evensen (journalist)

En uventet hedebølge

Da jeg landede i Ottawa International Airport iført skisokker og tre halstørklæder, var det oprigtig talt et uventet tempereret klima, der ventede uden for lufthavnens airconditionerede haller. Kalenderen sagde medio august, og de forventede 30 minusgrader havde i stedet et stort, svedende plus foran sig. Hvordan en aspirerende journalist i dén grad kunne ankomme så uforberedt på de på stedet faktiske forhold, må overlades til nærmere granskning ved en anden lejlighed. Men på den anden side er omstillingsparathed jo også et i tiden omsværmet buzz-word. Og der blev omstillet for fuld musik.

Bolig: Lejeloven i Ontario er meget gunstig for lejere i forhold til dansk lovgivning. Eksempelvis må der ikke opkræves depositum ud over den forudbetalte leje. Der gør det meget nemt at flytte ind og ud af lejligheder, og der udbydes masser af rimelige studenterboliger i hele Ottawa. Selv fandt jeg bolig via www.rentaplace.ca, som arrangerer daglange busture rundt til ledige lejemål. Det var en meget lang og intensiv dag med mange uinteressante boliger undervejs, men mundede trods alt ud i, at jeg fik mig et sted at bo. Som studerende på Carleton kan det anbefales at lede efter bolig i the Glebe-området, men selv boede jeg i Sandy Hill. Så længe man er tæt på busterminalen Campus Station kan det sagtens lade sig gøre at pendle den lille halve time frem og tilbage til Carleton. Det hurtigste er at tage bussen til Hurdman og så hoppe på 4’eren til Carleton, men man kan også tage til Bayview og hoppe på toget. I øvrigt arbejdes der pt. på en ny letbane, som sikkert vil gøre pendlermulighederne endnu bedre.

Fag: Jeg fulgte kun en enkelt journalistfag derovre: Advanced radio. Med mindre man har godt styr på Adobe Audition og er indstillet på at arbejde meget selvstændigt, skal man nok være tilbageholdende med dette fag. Mine medstuderende var en blanding af 4.-årsstuderende og masterstuderende, og selv om de fleste kom direkte fra et radioforløb, var det min fornemmelse, at mange kæmpede for at holde sig oven vande. Arbejdsbyrden er betragtelig, selv om der kun er en enkelt udsendelse ugentligt. Folk var søde til at hjælpe, men det er en udfordring at komme ind som eneste udvekslingsstuderende i en sammentømret klasse, hvor de fleste har læst sammen i flere år. Når det er sagt, så var udgangspunktet for faget virkelig spændende og en god mulighed for at få prøvet kræfter med radioproduktion i alle led af kæden fra reporter til studievært. Desuden er det autentiske live-udsendelser, man producerer, og ikke bare et skoleforløb.

Men overordnet set er Ottawa en fin lille storby og undervisningen på Carleton var (med undtagelse af mit radiofag) til UG. Gode engagerede lærere og motiverende små hold. Bemærk, at der findes to universiteter i Ottawa: Carleton og uOttawa. Pas på, at du ikke som mig spilder flere dage på at lede efter spændende fag på uOttawas hjemmeside, når det nu er Carleton, du skal studere på..

Alt i alt havde jeg fire gode måneder og mødte mange spændende mennesker, ikke mindst via Airbnb, som jeg benyttede mig af, indtil jeg fandt en lejlighed. Det kan klart anbefales, også hvis man gerne vil prøve at opholde sig i Gatineau-området i et længere stykke tid. Gatineau er den fransktalende del af Ottawa, men ligger ikke så praktisk i forhold til Carleton.

God fornøjelse!

Tecnologico de Monterrey

Tecnologico de Monterrey

Leave a comment

Af Cecile Smetana Baudier (fotojournalist)

Jeg læser til fotojournalist på 8. semester på DMJX i Århus. Fagligt set var udbyttet minimalt, og jeg kan ikke anbefale denne skole i Mexico City. Jeg er 29 år gammel og de fleste mexicanske studerende er 21 år. Nogle af de andre udvekslingsstuderende er ældre.

Hvis der skulle blive mulighed for at studere på UNAM, MX største og mest anerkendte universitet, ville jeg dog ikke tøve med at tilmelde mig.

Jeg boede i Coyoacan, et hyggeligt og sikkert kvarter i den sydlige del af byen. Her er der masser af liv, gode cafeer og museer, bla. Frida Kahlo museet og Diego Riveras hus, som er værd at tjekke ud. Køb en billig cykel og tag på tur om søndagen, hvor byen lukker ned for al biltrafik.

I Roma og Condesa (kvarterer nord for centrum) går man i byen eller ud at spise. Det er her, alle expats bor, og det er generelt meget dyrere at bosætte sig her. Det er langt fra skolen, men er turen værd. Spis ved madboderne og prøv noget andet end tortillas. Der er masser af gode supper etc., som er værd at smage.

Man skal ikke undervurdere trafikken i Mexico City. Jeg boede 45 minutters kørsel fra skolen, men på en dårlig dag kunne det tage tre timer at komme hjem. Derfor kan jeg kun råde folk til at bosætte sig tæt på en direkte metrolinje.

Mexico City er ikke en farlig by. Selvfølgelig skal man tænke sig om, når man går ud om aftenen, ligesom i enhver anden storby. Jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse, på trods af at have taget metroen på alle tider af døgnet, kørt med almindelige taxaer og gået rundt i byen efter nattens frembrud. Dog kan det anbefales at tage en Uber, da de er billigere end en taxa.

Det er rart at bevæge sig ud af Mexico City, og når man gør, skal man tage til Oaxaca city eller til Mazunte (strand). Oaxaca staten er kendt for sin kultur, gode mad og smukke håndlavede tæpper, krukker og m.m. Tag eventuelt med natbus fra Mexico city til Oaxaca by for at spare tid og penge. Spis ‘mole’, som er en af landets nationalretter. Der er forskellige variationer, og de smager fantastisk.

Hvis der er økonomi til det, anbefaler jeg, at man flyver fra Oaxaca city til Mazunte, eftersom at turen er lang, chaufførerne ofte forsinkede, og vejene er dårlige og snoede. Det er ikke det værd. Mazunte strand er ikke lige så overrendt, som mange andre strande i Mexico, og her er billigt. Jeg boede i en hytte på stranden til 35.-kr. Tag babyolie og en masse myggespray med. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg måske fået noget søvn.

Mexicanere har et meget anderledes forhold til tid, end de fleste danskere har. De kommer næsten altid minimum 30 minutter for sent, og hvis de siger, at en bustur varer 6 timer, så tager den i virkeligheden 8. Lad være med at blive sur over det. Det er en del af kulturen, og der er intet at stille op. Ellers er folk generelt utroligt søde og meget hjælpsomme.

Jeg har i øvrigt gode oplevelser med couchsurfing i Mexico, så det kan også varmt anbefales.

God tur !

Concordia University Montreal

Concordia University

Leave a comment

Af Thomas Løbnitz Striegler (kommunikatør)

Montreal – Den ukendte canadiske perle.

Rundt i Montreal for første gang: Klokken er cirka ti om aftenen, og jeg står storsvedende og semi-forvirret på ”Rue de la Gauchetière Ouest”. Jeg har min rejsekuffert i den ene hånd og min mobil i den anden. Nu forsøger jeg at aflæse de screenshots, jeg tog fra et Google Maps-kort over Montreal, da jeg sad ti timer med WiFi i toget fra New York. Hvordan skal jeg dog finde vej til mit nye hjem i den anden ende af den her by, hvor der bor over 3,5 millioner mennesker, så sent om aftenen. Det hjælper ikke ligefrem på situationen, at Montreal primært er en fransktalende by med franske vejskilte, samt har nogle tårnhøje overblikshæmmende bygninger i Downtown, hvor jeg lige nu står og glaner. Det gør til gengæld to flinke herrer, der kommer forbi. Jeg får udstukket en kurs mod Metroen, og ruller langsomt men stødt ned i Montreals undergrund bestående af tre forskellige linjer, hvor jeg til alt held finder den korrekte perron til mit tog i første hug.

”Nu er jeg i gang. Det er nu min udveksling, og nye liv i et fremmed land for alvor starter”, tænker jeg.

Jeg står foran indgangsdøren til min nye canadiske adresse tre kvarter senere. Og det gik faktisk overraskende nemt med Montreals overskuelige offentlige trafik.

Nemt er egentlig en gennemgående mantra for udveksling til Montreal. Ikke ”nemt-kedeligt”; mere ”nemt-fedt”.

I Montreal bliver man hurtigt integreret, og får en hverdag op at køre – på den fede måde. Montreal har en europæisk stemning, med et miks af folkeslag fra hele kloden. Du vil også som dansker føle dig godt tilpas. Montrealerne er ualmindeligt gode til at tage imod med åbne arme. De snakker helhjertet med dig ved busstoppestedet, viser gerne vej mod universitetet, eller fortæller dig, hvor du køber de bedste pitabrød i området. Noget vi kunne lære noget af i Danmark.

Nicheshop og vind i håret: På anden dagen af mit canadiske eventyr, fandt jeg mig selv stående foran den lokale universal brugt-isenkrammer i Outromont. Den nidkære mexicanske ejer der sælger alt fra diskolys til FC Barcelona fodboldtrøjer, har også mit fremtidige køretøj holdende i sin biks. En lidt slidt men på alle måder fed gammel canadisk CCM Corsa racercykel til kun 125 CA$. Et fund! Jeg får mod alle odds, da jeg har hørt, han er hård at handle med, forhandlet en god lås og ny saddel med til kun 40 CA$ ekstra. Cykeltyveri er hyppigt forekommende i Montreal, så køb en kvalitetslås, det koster ikke det store. Generelt er prisniveauet på de fleste ting 10-20 % billigere, så det er rimelig billigt at leve.

Nu er jeg klar til at indtage min nye hjemstavn på to hjul, ligesom de tusindvis af andre cyklister der drøner rundt i byen. Men pas på. Bilerne ser dig ikke, og vejene er mildest talt i forfærdelig stand.

Concordia University: Universitetet har en del bygninger Downtown samt Loyola Campus en god cykeltur vestpå ud ad byen. Der går gratis shuttlebusses derud, men jeg valgte at tage alle mine fag på de forskellige campus’ Downtown, så det hele var centreret. Her er der desuden Metro direkte til kælderen, hvis du ikke skal ud og trille på to hjul.

Mine fag var Introduction to International Relations og Sociology and Cyberspace – begge i H-bygningen på Sankt Georg Williams Campus. De to andre fag var på School of Community and Public Affairs, hvor jeg havde Introduction to Public Policy and the Public Interest og Economics for Public Policy and Community Development. Alle fire fag hang på én eller anden måde super godt sammen, og der var ofte referencer og overlap i undervisningen. Det gav et godt flow i mit samlede undervisningsforløb, og perspektiverede min indlæring.

Især fagene på SCPA var jeg begejstret for, da de funderede nogle interessante klassediskussioner, og havde et meget åbensindet undervisningsmiljø.

Arbejdsbyrden generelt er meget, hvad man gør det til, men forvent der er ekstra pres på i oktober og december, når der afholdes midterms og finals. De kan godt presse lidt sved frem på panden.

Jeg delte købet af en bog med en ny klassekammerat fra Concordia, og det var den eneste jeg købte. De fleste undervisere uploader alt undervisningsmateriale online. Men det er vist forskelligt fra fag til fag, har jeg ladet mig fortælle.

Niveauet er meget forskelligt alt efter fag. Jeg havde kun 200-level fag, så jeg var sikker på, jeg kunne følge med i undervisningen, og det passede mig godt. Der findes også 300- og 400-level fag. ECTS points er som regel ens.

Læs om de fag du finder interessante og prøv dem af! De første to uger shopper du stille og roligt rundt, men du skal naturligvis være opmærksom på, at holdene løbende bliver fyldt op.

Kom af sted! Montreal er selvfølgelig meget mere end dette, og det er ikke sådan lige til at forklare, hvordan det er at være på udveksling i Montreal. Du skal spise poutine, se byen fra Mont Royal, gå rundt i Old Port, danse natten lang på Cresent Street, købe friskbagte bagels fra den lokale, hænge ud i Parc La Fontaine, shoppe grøntsager på Jean-Talon Market, se hvaler i Tadoussac, tage med CISA til Boston, lave potluck med dine nye Montreal-venner, klæde dig ud til Halloween, cykle gaderne tynde, se hockey i Bell Center og tusind andre ting. Bare tag af sted. Montreal er en sand perle!

Universitat Abat Oliba

Abat Oliba Barcelona

Leave a comment

Af Thomas Sten Pedersen (journalist)

Har du mod på at få tre gange så meget for SU’en i varmere temperaturer, så er Barcelona lige dig. Og hvis du tilmed ønsker at prøve en bred vifte af journalistiske fag på engelsk, så er Universitat Abat Oliba et glimrende sted at gøre det.

I Barcelona behøver du aldrig kede dig. Der er et væld af attraktioner at se, og der er ikke sparet på pompøsiteten. Lige fra Sagrada Familia til de diverse Gaudihuse og parker. For en skandinav er vejret fantastisk næsten året rundt, og når varmen for alvor kommer, er der flere kilometer strand nær centrum. Oven i det, så er der gang i byens natteliv. Der er kæmpediskoteker, smudsede barer i smalle, skumle gader og en helvedes masse byfester i sommerperioden.

Som studerende på Abat Oliba får man en slags deja vu til gymnasietiden. Der tages fravær, og trækkes karakter for hver fraværstime du har over antallet af ects point, som faget er værd, der er ”reading controls” med udenadslære og næsten daglig skolegang – dette afhænger af dine fag.

Nogle reading controls er ren faktaopremsning såsom årstal og navne, mens andre mere er diskussionsorienteret ud fra pensum. Det kommer an på, hvad din lærer er til.

Der er et kort introforløb, når du ankommer på skolen, og så er der tilknyttet nogle rusvejledere. Men det skete der ikke meget med på mit semester. I stedet stod de internationale studerende i høj grad selv for det sociale. Den internationale afdeling afholder dog ture til forskellige seværdigheder i og uden for Barcelona for de udvekslingsstuderende.

Fagligt kan man få meget udbytte af seks måneder på Abat Oliba, men det foregår i et lidt anderledes tempo, end man er vant til efter Journalisthøjskolen og praktik. I mine seks fag, som jeg fortæller lidt om nedenfor, var der meget lidt praktisk undervisning. I stedet har man to timers forelæsninger, hvor læreren præsenterer noget ud fra slides, og så er der eventuelt diskussion.

Det mest praktisk orienterede fag, jeg har hørt om fra journaliststuderende, er ”Multimedia Journalism” – her får man vist lov til at skrive i forskellige genrer og på forskellige platforme.

Literature: Jeg starter med det bedste. Dette fag er simpelthen fantastisk. Pensum er spændende (Animal Farm, Brave New World og The Time Machine), og læreren er enormt oplyst og engageret. Nogle gange kommer han i tanke om noget fedt, når vi diskuterer bøger, og så nærmest løber han op til klasseværelsets computer, så han kan vise os det. I dette fag får man sat klassikere i historisk kontekst, lærer at se videre end blot teksten og man bliver generelt oplyst om en masse historie.

Cinema and Culture: Her bliver internationale film sat i kulturkontekst. Man lærer både om at analysere film, og samtidig se på hvilke kulturelle faktorer, der spiller med i, hvordan historien er blevet fortalt. Det åbnede mine øjne i forhold til, at Hollywoods måde at gøre tingene på ikke er den eneste rigtige. Reading Controls i dette fag er til gengæld ret svære.

Graphic Design: Et relativt praktisk fag, hvor man får lov til at rode rundt med InDesign. Samtidig får man øjnene op for, hvordan infografik kan bruges bedst muligt, og hvordan man selv skaber det. Man hører også om grafisk designs historie.

Technological Innovation in Journalism: Det her fag fokuserer på fremtidens journalistik og teknologiens indflydelse på den moderne journalistik – samt de uudforskede muligheder, der er. Man kigger på SEO, SMO, SEM og alt andet, der gerne skulle give flest muligt klik på ens webartikler. Der er en del praktisk arbejde igennem workshops og et semesterprojekt.

Journalistic Genres: Et noget mere teoretisk fag, end titlen lige antyder. Der er mange diskussioner om, ”hvad er journalistik?” og meget lidt praktisk journalistik, hvilket er lidt ærgerligt. Til gengæld runder man stort set alle journalistiske genrer – altså at tale om dem. Der dykkes ned i meget etablerede genrer, men der er også plads til at kigge på de mere obskure såsom spiljournalistik eller om ”Hurricane” fra Bob Dylan kan kategoriseres som journalistik.

Public Opinion: Et virkelig interessant fag, som åbner ens øjne for, hvorfor mennesker gør som de gør. Det er meget psykologi-baseret, og man lærer om, hvorfor mennesker har den mening, de har. Og hvordan den kan ændres. Og hvordan en mening overhoved skabes.

Jeg havde desværre ikke Multimedia Journalism, men jeg har hørt fra de andre udvekslingsstuderende, at de var trætte af mængden af opgaver, de skulle lave. Og jeg har savnet af skulle skrive artikler – blot at lytte bliver træls, når man kommer lige fra praktik. Så det kan eventuelt også anbefales.

Hvis du overvejer at tage et semester på Abat Oliba i Barcelona, så kan jeg kun bakke den overvejelse op. Byen er fantastisk, skolen er god og der er rig mulighed for at få et fantastisk halvår.

Concordia University Montreal

Concordia University

Leave a comment

Af Sidsel Hoe (journalist)

De siger, at Montreal er en by for livsnydere, og det passer; jeg brugte min fritid på at drikke (og lave) specialøl, tage på madmarkeder, spise (verdens bedste) bagels med creamcheese på vej hjem fra byen, handle i lækre secondhand-butikker, tage til koncerter, vandre i nationalparkerne et par timers kørsel væk fra byen (i øvrigt ligger NYC kun syv timers bustur væk) – alt sammen med dejlige mennesker fra både Canada og resten af verden. Kunne sagtens have klaret et semester mere…

Det er super nemt at komme i snak med andre udvekslingsstuderende (fx gennem CISA, de internationale studerende), men jeg havde også en god oplevelse med at lære nogle lokale at kende. Nogle gange går der lidt hype i udvekslingsmiljøet (vi skal være sammen hele tiden – og gerne være fulde, men vi danser til technomusik), så det kan være rart med et par lokale venner. Find nogle gode room-mates, begynd til yoga (eller fodbold?) i din fritid, eller tag kontakt til nogle medstuderende på dine kurser (og gør det i starten af semestret – efter halvanden måned er det mærkeligt pludselig at ville være venner med den sidekammerat, du har ignoreret indtil da). Et godt tip er også at finde forskellige Concordia-foreninger på Facebook, fx var jeg med Concordia Outdoor på en weekendtur.

Som udvekslingsstuderende på Concordia University, får man en fantastisk mulighed for at melde sig på lige præcis de fag, man ønsker sig – uden at skulle tænke på at opfylde de rigtige adgangsgivende krav. Og ja – det er en lidt bøvlet proces at melde sig på fagene, man skal maile med forskellige academic advisors, der låser fagene op og giver dig mulighed for at melde dig på de forskellige hold i de forskellige afdelinger (hvis du vil undgå at komme på venteliste til dine foretrukne fag, skal du i gang med det, allerede inden du tager af sted) – men man får næsten altid lov, og hvis man kommer på venteliste skal man bare presse lidt på, så skal det nok lykkedes. Jeg ELSKEDE mine fag, og jeg har lært rigtig meget. Måske lige med undtagelse af mit journalistiske fag, der var hyggeligt, men kun fagligt udfordrende i den forstand, at det hele foregik på et andet sprog. Til gengæld var det rigtig rart med et fag uden alt for mange lektier, da nogle af de andre (mere traditionelle) unifag er enormt læsetunge. Mit absolutte yndlingsfag var Politics of The Middle East. Man skal virkelig gide at gøre en indsats – men så giver professor Belge også alle muligheder for at lære om historik, sammenhænge og nutidige konflikter i Mellemøsten. Jeg lærte også meget af mit fag om US Politics. Du får helt styr på borgerrettighedsbevægelsen, US Constitution, Supreme Court og gældsloftsproblemer. Mit sidste fag var et antropologi-fag, der handlede om Movement and Travel. Et bredt fag, der fokuserede på alt fra flygtninge og migranter til backpackere og charterturister. Fedt at prøve et helt nyt felt af.

Generelt er der flere eksamener og tests, end man oplever herhjemme, og i starten af semestret følte jeg mig indimellem som et børnehavebarn, fordi der hele tiden blev tjekket op på os (hvor mange har læst til i dag? Hvem er til stede osv.), men efterhånden som jeg vænnede mig til det, kom jeg virkelig til at sætte pris på unilivet. Min opfordring er, at bruge denne unikke mulighed til at lære noget om et område, du interesserer dig for – det giver andre perspektiver på både nyhedsbilledet og journalistik generelt. Held og lykke!