All posts by krj

London College of Communication

London College of Communication

Leave a comment

Af Laura Kesby, kommunikatør

Fra september til december 2016 har jeg studeret PR på University of the Arts – London College of Communication. Her giver jeg nogle gode råd til dig, der overvejer at tage på udveksling i London.

At bo og leve i London

Først og fremmest synes jeg, at London er den fedeste by at bo i! Der er hundredvis af arrangementer hver uge, mange fede områder (som man ikke nødvendigvis oplever som turist i byen), mad fra alle verdenshjørner og så er byen så international, at man føler sig hjemme meget hurtigt. Et andet plus har for mig været, at jeg har haft flere besøg, da det er så nemt at billigt at komme til byen.

Når det så er sagt, skal man være opmærksom på, at London er dyr – især hvis man vil bo centralt og opleve en masse. Derudover er boligstandarden lavere, så man skal ikke have høje forventninger til, hvordan man kommer til at bo. At spise ude koster cirka det samme som i Danmark, men generelt går folk mere ud, og for mig har det også været en del af hverdagen at spise ude. Derfor bruger man hurtigt mange penge.

Tips:

  • Find ikke en bolig hjemmefra: start på et hostel eller lignende og søg bolig mens du er i London. Det er nødvendigt at se, hvad du siger ja til, og det er ikke svært at finde værelser med overtagelse et par dage efter, du har set dem. Jeg fandt mit værelse på hjemmesiden Spareroom.
  • Forvent en husleje på mindst 5000 kroner om måneden for et lille værelse, der ikke ligger helt centralt og omkring 7000 for et værelse med dobbeltseng mere centralt.
  • Det er ikke nødvendigt at bo midt i zone 1. Det vigtigste er, at man er tæt på en tubestation, så man kan komme rundt i byen hurtigt.

 

Fagligt på LCC

London College of Communication (LCC) er en del af universitet University of the Arts, som er en anerkendt art school med flere fakulteter i og omkring London. LCC er placeret den sydlige del af zone 1 – lige ved tubestationen Elephant and Castle. Det betyder, at det er nemt at komme til og fra skole.

Mit semester varede kun knapt tre måneder, og jeg læste på linjen BA Public Relations. Fagligt er LCC anderledes fra DMJX, idet der er mere selvstudie. Jeg havde undervisning cirka 12 timer om ugen fordelt på tre dage og kun lidt gruppearbejde. Derudover var der opgivet rigtig meget læsning, som man selv måtte lave prioriteringer på. Underviserne forventede ikke, at man som studerende læste alt. De almindelige undervisningsuger var ikke så travle, så der var god tid til at opleve byen og være social, men de to-tre uger omkring eksamen brugte jeg rigtig mange timer på biblioteket.

Tips:

  • Forvent ikke at du kan nå at læse alt, hvad der opgives på læselisterne – det forventer underviserne heller ikke
  • Eksamen var for mig primært skriftlige afleveringer, som blev offentliggjort i starten af semesteret. En god idé er at lave nogle af dem i god tid før deadline, så man ikke som mig skal bruge alt sin tid på biblioteket til sidst

Socialt på LCC

University of the Arts holder nogle enkelte arrangementer for nye udvekslingsstuderende i starten af semesteret, hvor jeg mødte andre Erasmus studerende, som jeg hang ud med under hele min tid i London. Men udover dette er der ikke meget socialt på LCC. I min klasse var jeg den eneste udvekslingsstuderende, men jeg fandt heldigvis hurtigt nogle søde piger at snakke med. Derfor gælder det om selv at være åben og lidt opsøgende i forhold til det sociale på skolen.

Tips:

  • Tag med til alle intro-arrangementer for udvekslingsstuderende i starten af semesteret
  • Gør gerne noget for at møde mennesker uden for skolen. Jeg fik et deltidsjob allerede inden semesterets start, hvor jeg havde meget socialt. Derudover startede jeg med at bo på hostel, hvor jeg fik venner i London fra første dag, og jeg boede i en lejlighed med andre unge.
Dublin Institute of Technology

Dublin Institute of Technology (DIT)

Leave a comment

Af Jesper Nørgaard Thomsen, journalist

Lad mig startet med at sige det med det samme. Efter mit halve år i Irland er jeg fuldstændig forelsket i landet. Irerne er fantastiske mennesker – høflige, ufattelige hjælpsomme, flinke og umådelig sjove. Noget af det bedste ved Dublin er stemningen i byen og alle de fantastiske kringelkroge med små butikker, historiske bygninger, caféer og ikke mindst pubber i verdensklasse. Men de kæmper også med deres problemer, som alle andre storbyer. Flere dele af byen er præget af faldefærdige bygninger og mange hjemløse, men generelt har jeg næsten kun gode ting at sige om byen.

Dublin ligger rigtig smukt placeret ved østkysten. Jeg var selv så heldig at bo lige ned til floden Liffey, som snor sig gennem byen. Jeg boede tæt ved Smithfield på nordsiden af floden med gåafstand til Phoenix Park. Det fakultet (School of Media) som jeg gik på, ligger på sydsiden af floden lige i udkanten af Creative Quarter, som er kendetegnet ved små hyggelige gade med små butikker, cafeer og pubber. Og ikke langt herfra ligger det berømte Tempel Bar område.

Irland er helt generelt et utroligt smukt land. Jeg nåede slet ikke at se alt det, jeg gerne ville. Jeg nåede for eksempel aldrig til vestkysten, som ellers anbefales af alle. Jeg har været en del i området omkring Dublin. Du må især ikke snyde dig selv for at besøge Bray Head, som er et klippefyldt bakket område syd for Dublin. Her får du en fantastisk udsigt over hele byen og den smukke kyst. Desuden er der en asfalteret vandresti hele vejen langs klippekysten fra byen Bray til Graystones. Det er nemt at komme derned med toget DART, som svarer til S-toget i København. Det kører meget ofte, og det tager cirka 25 minutter at komme til byen.

Desuden vil jeg anbefale at tage til forstaden Dún Laoghaire, som også ligger på DART-nettet og er samme vej som Bray. Det er en havneby med en over en kilometer lang mole. Her er utroligt hyggeligt og stemningsfyldt med masser af mennesker og små boder.

Jeg har også besøgt Belfast i Nordirland. Det kan også anbefales, da man på den måde oplever forskellen mellem de to lande og får en lidt bedre forståelse af alle de problemer, der har været og stadig er mellem de to lande. Det er nemt at tage toget fra Dublin til Belfast – de kører ret ofte, og det tager cirka to timer. Derudover kan det også anbefales at besøge Howth, Glendalough og som sagt Vestkysten, selvom jeg aldrig selv nåede derud.

Angående boligsituationen er det meget nødvendigt at være ud i god tid. DIT kan henvise dig til flere udlejningssider, men de har endnu ikke selv nogle kollegier – de er alle sammen privatejet, og der er i den grad rift om dem. Jeg endte med at tage derover, uden at have noget at bo i. Jeg startede med at leje noget via Airbnb, og var så heldig at kunne leje et værelse for hele perioden, hos den person, jeg startede med at leje et værelse fra. DIT advarer kraftigt mod at betale noget som helst hjemmefra, før du har set lejligheden, da mange studerende bliver snydt. Det er også en god ide at melde sig ind i forskellige grupper på Facebook. Der er blandt andet en gruppe for Erasmus-studerende og for danskere i Dublin.

Når du ankommer til skolen, er der introduktionsuge for alle udvekslingsstuderende med information om opholdet og forskellige arrangementer fordelt over ugen. Sørg for at være hurtig til at tilmelde dig de arrangementer du gider, for der er nemlig ikke plads til alle! Udover introduktionen skal du også vælge fag. Det sker i samarbejde med en kontaktperson på skolen, som hjælper dig med dine ønsker, og ser om det kan lade sig gøre. Jeg oplevede en meget afslappet holdning omkring fagvalgene – sådan lidt: ”Det skal vi nok få styr på hen ad vejen.” Det er også fint nok, men jeg vil alligevel opfordre til, at du rimelig hurtigt tager fat til din kontaktperson (du får oplyst, hvem det er i en mail), så du kan få styr på det. Det er også en god ide at prøve flere hold, end du ender med at tage, så du får en fornemmelse af, om det er noget for dig. Jeg valgt to hold fra på den måde.

Angående fag har jeg en klar anbefaling: Tag ”Irish Culture Studies.” Det er forholdsvis spændende, og du får en generel introduktion til det irske samfund, men der hvor faget virkelig vinder, er på det sociale område og underviseren, Marc. Faget er kun for udvekslingsstuderende, så du lærer en masse andre at kender fra hele verden, og så er underviseren Marc bare sjov og utrolig underholdende. Han kan få alt kedeligt materiale til at være spændende. Desuden tager han flere gange i løbet af semesteret de studerede med på hans yndlingspubber rundt omkring i byen til en pint eller to – det er et must. Faget tæller for 5 ECTS, er godkendt af DMJX og så er der kun tre skriftlige aflevering i løbet af semesteret – og ingen eksamen.

Jeg havde i øvrigt fagene ”New Media and The Public Sphere,” ”Introduction to Film Studies,” ”Studies in Documentary” og ”Cinema and Modernity.” Jeg vil ikke til at beskrive hver enkelt fag, men opfordrer til, at du tjekker grundigt, hvordan der undervises, og hvilke opgaver/eksamen der er. Jeg havde to skriftlige eksamener. De tager tre timer, foregår i hånden med en kuglepen og uden hjælpemidler undtaget en ordbog – så overvej det grundigt, inden du vælger.

På den sociale front er der især ét tiltag, som jeg kraftigt vil opfordre til, at man overvejer. Det er DIT’s såkaldte Societies – altså små klubber man kan melde sig ind i. Da jeg startede på skolen, var der lidt over 100 societies. Klubberne bliver styret af de studerende, og jeg kan love, at der er noget for enhver smag. Der er Societies om Disney, film, gaming, vandreture, klatring, madlavning, Harry Potter, fly, dans, DJ, mode, lov, religion og så videre. Jeg var med i flere societies blandt andet gaming, fly og klatring. Som regel har de forskellige societies én aften om unge, hvor man mødes og laver det, som man nu gør i det pågældende society. Til gaming mødtes vi hver tirsdag og spillede forskellige spil, hvor der også var konkurrencer og oftest også mad. Ved begyndelsen af hvert semester afholdes der en messe på hvert fakultet hen over en uge, hvor de fleste societies har en stand. Her kan du høre lidt om, hvad det går ud på og melde dig ind. Det koster 1-2 Euro, men så får du oftest også en lille velkomstgave, et rabatkort til butikker og cafeer i byen og et medlemsbevis. Altså en helt klar opfordring til at melde dig ind.

Som jeg også nævnte i starten af artiklen, så elsker jeg Irland. Det er et land, som endnu ikke har rejst sig helt efter den økonomiske krise. Men det har ikke ødelagt irernes gode humør – tværtimod vil jeg sige. De har bevaret deres fantastiske humor og afslappet tilgang til livet. Så hvis du vil lære ikke at tage livet alt for tungt og at alting nok skal ordne sig – især med hjælp fra god øl og mad, så er Irland det rette sted for dig. For mit eget vedkommende er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg vender tilbage til Irland igen.

PUC Rio

PUC Rio

Leave a comment

Af Ole Bøgh Ellekrog, journalist

Mit udvekslingsophold på PUC i Rio de Janeiro var vildt fedt. Når man sidder med kolde tæer i Danmarks januarmørke, og får tips over Whatsapp fra sine nye og forhåbentligt livslange brasilianske bekendtskaber til, hvordan man dog skal sætte ord på sine fem måneder som ”carioca”, da ville man ønske, at man stadig levede det bekymringsløse liv i ”Den Mageløse By”. Man ville ønske man stadig kunne slentre rundt i sine ”Havaianas”-sandaler på de fashionable strande Ipanema og Copacabana, at man i næsten alle dele af byen kunne se op Cristo Redentor, et af verdens syv nye vidundere, at man stadig kunne betragte de mange bjergsider, som deler byen op i bydele og som er hjemsted for de mange kaotiske, men karakteristiske ”favelaer”, at man stadig kunne tage til gadefester ved Baixo Gavea, ”favela”-fester i Videgal, sambafester ved Pedra do Sal eller billige abefester i Lapa, at man stadig kunne føle den spændte stemning i Gavea, når Flamengo skulle spille kamp og måske endda kunne tage på Maracana for at se den, og at man inden for få kvadratmeter på første hånd kunne opleve den ufattelige forskel på rig og fattig, som kendetegner Brasilien i almindelighed og Rio i særdeleshed.

Den ovenstående beskrivelse blev måske en anelse for indforstået for målgruppen, men er om ikke andet et udtryk for det store lokalkendskab, som mit ophold gav mig. Jeg blev slet ikke færdig med at udforske nye bydele, strande, museer, restauranter og andre udflugtsmål.

Og socialt var opholdet også i top. Jeg fulgte universitets husningsprogram og fik på den måde tre roommates, som jeg blev gode venner med. Derudover blev der ikke gjort ligeså meget ud af ryste-sammen arrangementer fra universitets side, som der måske var blevet i Danmark. Men der var dog også mere end 300 udvekslingsstuderende fra hele verden på PUC, og der var et par fællesarrangementer i starten. Husningsprogrammet var i den dyre ende, i forhold til hvad man ellers kunne få i byen, dog uden at være vanvittigt. Der var også stor forskel på, hvor heldig man var med værelsesstørrelse, værtsfamilie og beliggenhed. Mange brugte det kun til at finde et sted den første måned og fandt derefter noget andet. Selv boede jeg der i alle fem måneder og var rimelig tilfreds.

Fagligt var det så som så med kvaliteten og relevansen af universitetets fag. Jeg havde ikke, da jeg ankom, et tilstrækkeligt niveau i portugisisk til at tage fag på sproget, så jeg var nødt til at vælge blandt de relativt få relevante fag, der var på engelsk. Nogle af fagene synes jeg rigtig godt om. Social Brazilian Debates gav et rigtig godt og anderledes indblik i landet. Brazilian History og Brazilian Foreign Policy var også rimelig interessante, men led lidt under at professorerne havde problemer med engelsk og manglede lidt motivation. Special Topics in International Relations handlede om Gandhi og Martin Luther King, og var som sådan interessant nok. Det var dog ikke et emne, jeg havde forventet at studere i Brasilien. Til sidst er det obligatorisk som udvekslingsstuderende at tage tre blokkes portugisisk om ugen, men fagene bliver ikke godkendt af DMJX, så jeg var tvunget til et lidt presset skema. Undervisningen var dog helt forrygende og hjalp mig nå et meget højere sprogligt niveau. Dog en skam, man ikke får ECTS pointene med.

Alt i alt var jeg meget tilfreds med mit ophold. Mest med oplevelserne uden for universitetet, men dem indenfor var også ganske udmærkede. Rio har noget kriminalitet, meget trafik og endnu mere bureaukrati, men det er også det eneste negative, der er at sige. Og alle de positive ting opvejer det til fulde og mere til.

Der er sikkert en masse andre ting, jeg burde have skrevet her. Hvis nogen læser dette, og har yderligere spørgsmål, så ring til mig på 42 19 85 85 eller skriv til o.ellekrog@gmail.com.

PS. Hvis du nogensinde kommer til Belo Horizonte, så tage forbi open air-kunstmuseet kaldet Inhotim. Det er helt unikt i verden og en af mine bedste oplevelser ud af mange i Brasilien!

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology (AUT)

Leave a comment

Af Sanne Kjær Thygesen, kommunikatør

Den 5. juli 2016 landede jeg på new zealandsk jord. Hvad der ventede mig, hvem jeg ville møde, og hvad jeg ville få ud af dette ophold, anede jeg ikke. Jeg tog min backpack på ryggen, fandt mit kollegium, og fra det øjeblik jeg trådte ind på mit nye værelse, vidste jeg, at dette ville blive et helt fantastisk semester – og det blev det!

Fagligt
Selvom jeg til dagligt studerer jeg Kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, var jeg heldig at få en plads på IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative). Det betød, at jeg det følgende semester skulle studere journalistik. Jeg var derfor fuldstændig uden for min komfort zone, idet undervisningen foregik på engelsk og så oveni købet i et fag, jeg ikke før havde beskæftiget mig med. Den dag i dag kunne jeg ikke være mere glad for mit valg.

Jeg havde følgende tre kurser Creative Practice, Public Affairs Reporting og Reporting the Pacific Region. Kurserne tog jeg med fem internationale og 20 new zealandske studerende.

Kurset Creative Practice lærte os om den undersøgende journalistik, hvor vi i Public Affairs Reporting gik mere politisk til værks og fik mulighed for at dække den igangværende valgkamp. Begge disse kurser var på kandidatniveau (8), hvorimod Reporting the Pacific Region var på bachelorniveau (7). I dette kursus lærte vi om the Pacific, og med en mere kulturel tilgang lærte vi, hvilken rolle journalistik kan spille.

Derudover var jeg af to omgange på Maori-kursus. Maori er New Zealands oprindelig befolkning. Her lærte jeg om deres kultur, historie og traditioner, hvilket gavnede min forståelse for New Zealand. Jeg vil klart anbefale at tage et Maori-kursus.

Bolig
Jeg boede i Wellesley Student Apartments, hvilket er et kollegium, skolen udbyder. Værelserne er lidt dyre, men til gengæld er det alle pengene værd, hvis du ligesom mig er rejst alene men ønsker det sociale. Det er primært her alle de internationale studerende bor. Derudover ligger det max tre minutters gang fra skolen og kun 10 minutters gang fra centrum.

Jeg boede sammen med tre piger fra New Zealand og en pige fra Danmark. Hver havde vi vores eget værelse, men delte køkken, stue og bad. I bygningen er der et fællesrum, som hurtigt blev rammerne for blandet andet pool-dueller mellem de mange studerende.

Venner og oplevelser

Gennem mit studie havde jeg mulighed for at mænge mig med de lokale, hvor jeg på mit kollegium var omgivet af internationale studerende. Hurtigt blev jeg en del af en gruppe, og kun en uge inde i forløbet tog vi på Road trip sammen, hvilket skulle vise sig at holde ved resten af semesteret. Det er billigt at leje biler i New Zealand, hvilket resulterede i, at vi næsten hver weekend tog ud for at udforske Nordøen.

Når vi ikke var på tur, nød vi Auckland, som byder på alt fra parker til markeder og gode shoppingmuligheder. Derudover er der kun at sige, at New Zealand har et fantastisk landskab, især nede på Sydøen, som du enten kan opleve i din to-ugers mid-semester break, eller efter semesteret er afsluttet.

Jeg vendte således hjem fra New Zealand med en backpack fyldt af en masse ny viden og endnu flere fede oplevelser. Fagligt var det en kæmpe mulighed at tage et semester i journalistisk for at udvide mit kommunikative aspekt. Derudover kunne jeg ikke drømme om et smukkere eller mere fantastisk land end New Zealand, der rummer de sødeste mennesker og den flotteste natur. Det eneste jeg har at sige er – KOM AFSTED!

Skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål på skthygesen@mail.dmjx.dk

Kia ora (hej på Maori-sprog)

Sanne Kjær Thygesen, Kommunikationsstuderende på DMJX Aarhus

Gode råd

  • Søg legater – jeg endte med at få hele 80.000 kr., men begynd tidligt.
  • Få hurtigst muligt styr på al papirarbejdet.
  • Bo i Wellesley Student Apartments, men vær’ ude i god tid for at få et værelse.
  • Har du mulighed for det så undersøg, om du ikke kan få lov at være en del af IJI programmet (Inclusive Journalism Initiative).
  • Tag ud HVER weekend og oplev New Zealand.

 

 

Carleton University

Carleton University

Leave a comment

Af Helene Husted Hansen, kommunikatør

Tag til Ottawa i Canada, eh!
Jeg kan ikke andet end at anbefale at tage til Canada. Det er et fantastisk land med søde og åbne mennesker og en helt fantastisk natur.

Carleton University er et fedt universitet, og der tilbydes mange forskellige fag inden for kommunikation. De er gode til at tage sig af deres udvekslingsstuderende, og der bliver arrangeret flere forskellige udflugter, man kan melde sig til, hvis man har lyst. Det udnyttede jeg dog kun i starten, indtil jeg fandt nogle gode venner, som jeg selv kunne arrangere ture med.

Selvom der tilbydes mange forskellige og spændende fag, skal du ikke blive overrasket, hvis der skal vælges fag af flere omgange. Det kan godt tage tid at få sine ønsker godkendt af universitetet. Jeg endte med at få fagene Communication and Culture, Communication and Science, Piracy, Digital Media Practice og Storytelling in the digital age. Jeg var rigtig glad for alle mine fag, selvom jeg lige skulle vende mig til at have fem fag på én gang. Tre af fagene var der meget læsestof til, så jeg var glad for at have valgt to mere praktiske fag til at opveje læsebyrden – selvom jeg så fx arbejdede på en podcast i stedet for at læse til faget. I faget Digital Media Practice lærte vi at lave hjemmeside, html kodning og podcast, og i Storytelling in the digital age gennemgik vi sociale medier og herunder, hvilke redskaber man kunne bruge, hvordan man bygger en tale op m.m. Vi havde blandt andet besøg af Jordan Deagle, som skriver taler for Canadas premierminister Justin Trudeau. I de mere læsetunge fag var vi dog igennem rigtig mange spændende emner, som jeg heller ikke havde villet være foruden. Så jeg anbefaler en god blanding!

Jeg havde valgt ikke at bo på campus, og var glad for min beslutning, selvom jeg godt kunne have ønsket mig at bo i et andet område af Ottawa. Det er dyrt at bo på campus, og jeg fik indtryk af, at mange af de udvekslingsstuderende der boede der ikke rigtigt fik oplevet Ottawa.
Jeg boede i området Elmvale, som ligger forholdsvist langt fra campus, så jeg var tvunget til at tage to busser, før jeg nåede campus. Jeg vil derfor råde andre studerende til at finde sig en bolig i områderne Sandy Hill, Sunnyside eller The Glebe. Det er områder, som ligger tæt på Byward Market og centrum (med masser af restauranter og shopping muligheder), og hvor det er nemt finde en bus til Campus. Man betaler automatisk universitetet for at få et buskort, der holder hele semesteret, så det behøver man ikke bekymre sig om.

Undersøg klubberne og find, hvad der passer dig bedst. Der var alle slags initiativer lige fra sport til debat, politisk og religiøse klubber. Så man skal bare kaste sig ud i det – men hver opmærksom på ikke at fylde for meget på skemaet, da der jo helst skal være plads til at rejse og opleve Canada. Jeg afprøvede selv sporten Quidditch, og mødte nogle rigtig søde og åbne mennesker samtidig med at jeg spillede en sjov sport!

Hvis du vil opleve en dejlig natur, skal du ikke køre længere end en halv times tid, for Gatineau Park ligger lige i baghaven af Ottawa. Dets natur er helt fantastisk og parken er rigtig stor, så der er masser af forskellig ture man kan tage. Tag også endelig ind og se en hockey kamp! Det er en rigtig fed oplevelse – også selvom du ikke er interesseret i sporten og ikke ved noget om hockey. Canadierne forstår virkelig at underholde til sådan en begivenhed! Derudover vil du nok hurtigt blive introduceret til den canadiske specialitet Poutine, som er pomfritter med sovs og ost. Jeg var ikke imponeret over retten, men det var der mange andre, der var. Så prøv det!

Jeg vil helt sikkert anbefale at man tager en tur til både Toronto og Montreal! Det er begge nogle fede byer på hver deres måde, og de skal helt sikkert opleves, når man er i Canada. Jeg nåede desværre ikke selv at tage til Vancouver, men jeg har kun hørt positive ting om byen. Så gør det, hvis tiden og pengene er til det!

Skriv endelig til mig, hvis der er spørgsmål, der trænger sig på! 🙂
hhhansen@mail.dmjx.dk

Tecnologico de Monterrey

Tecnológico de Monterrey i Mexico City

Leave a comment

Af Mathias Nielsen, journalist

Mexico City er et monster af en by, som det kunne tage romaner at beskrive. Men jeg vil forsøge at komprimere et indblik i mit udvekslingssemester ned til et par maggi-terninger af kapitler.

Først: Skolen og det faglige. Tecnológico de Monterrey er et privat universitet med afdelinger rundt omkring i hele Mexico. Det er privat og et af de dyreste i landet, og det kan nemt mærkes. ”Tec”, som det bliver kaldt, har klart en business-profil, hvor man som journaliststuderende godt kan føle sig lidt overvældet af jakkesæt og høje hæle. Faciliteterne er super gode – her er et overvældende udbud af sports- og kulturelle aktiviteter, et stort fitnesscenter, en smuk park og lærerne har meterlange CV’er.

Jeg fandt dog ikke fagenes niveau synderligt højt. Mange af mine klassekammerater var meget unge, og der var ikke noget stort pensum. Jeg havde fagene Contemporary Literature, International Organisations and Institutions, Geopolitics og spansk. Tager du af sted på 8. semester (hvor man kun skal have tre fag) og har tid, kan spansk klart anbefales, selvom det ikke giver ETCS-point. Derudover var Tec en fin chance for at tage nogle lidt mere akademiske fag og håndplukke fag på områder, du finder interessant, og som ikke nødvendigvis sidder på skødet af journalistik.

Næste kapitel: Byen. Jeg faldt ret hårdt for Mexico City. Det er en kolos af en by, som man kan køre i timevis igennem, uden nogensinde at føle, at man når ud af den. Størrelsen kommer selvfølgelig både med det gode og det onde. Det tager en krig at komme fra a til b, morgener og aftener to krige. Den kollektive trafik er overraskende ok. Der er et godt metro-system, som jeg ofte brugte, ligesom byen har fået ”metro-bus”, der er en slags sporvogne. Bor du centralt i byen kan deres bycykel-system også anbefales. Men uanset hvad, kommer du til at bruge taxi eller Uber meget. Og her skal man virkelig regne med at sidde nogle timer i trafik. Med mange biler kommer meget forurening. Mexico City er slem, men ikke så slem, som dens rygte siger.

Upsides ved at bo i en af verdens største byer er de mange muligheder. Hvert kvarter føles som en ny by, og du finder alt fra steder, der giver Kødbyen baghjul på hipster-skalaen til kæmpemarkeder med fritgående geder og tvivlsomme gade-tacos. Det er billigt og sjovt at gå ud, og her kan du også finde alting. Udvalget af koncerter, barer, restauranter og fester er næsten for stort.

Indkvartering. Universitetet ligger i den sydlige ende af byen i området Tlalpan. Mange vælger at bo i dette område for at være tæt på skolen. Det er også her mange af de store ”Student-houses” ligger, hvor udvekslingsstuderende typisk bor 8-10 sammen. Tlalpan er efter min mening ikke byens mest spændende område og ligger langt fra de mere ”cool” områder og det centrale Mexico City.

Jeg boede i Coyoacán, som er en af de store turistdestinationer, hovedsageligt på grund af Frida Kahlos hus. Her er super hyggelige gader og pastelfarvede huse i kolonistil. Stort udbud af restauranter og barer. Jeg tog skolebussen hver morgen. Der går flere linjer cirka tre gange om dagen ved forskellige opsamlingspunkter rundt omkring i byen. I forhold til at bo lige ved siden af skolen tog det mig nok en times tid ekstra at komme i skole. De andre hippe og attraktive kvarterer er Roma og Condesa. De ligger længere nordpå og et godt stykke fra skolen.

Jeg boede privat hos en kvinde, hendes ven og en fjerde udlejer. Hvis du vil øve spansk, kan det helt bestemt anbefales at finde et privat tilbud med andre mexicanere (evt. gennem airbnb). Bor du sammen med andre udvekslingsstuderende er mit indtryk, at det foregår meget på engelsk.

Det sociale. På skolen er der ikke, som man kender det fra danske universiteter, fredagsbarer og store fester. Der er en ret stram ingen-alkohol-politik på universitetet. Til gengæld møder du mange udvekslingsstuderende og mexicanske studerende gennem dine kurser. Holdet af udvekslingsstuderende er meget stort, så der skal du nok støde ind i mennesker, du klikker med.

University of Missouri

University of Missouri, USA

Leave a comment

Af Simone Terndrup (journalist)
Email: simone_terndrup@hotmail.com

I hjertet af USA finder du den lille by Columbia i staten Missouri – og når jeg siger lille, er det naturligvis efter amerikanske standarder, for der bor faktisk 120.000 indbyggere – og sjældent vil du opleve en så hyggelig stemning, åbenhed og midwest mentality som her. Jeg vidste ikke selv, hvad jeg skulle forvente for – let’s be honest – ikke mange ved meget om Missouri, inklusive mig selv før august sidste år. Men jeg vil ikke bytte mine fire måneder i Missouri for noget! Det var en kæmpe oplevelse både på den personlige og faglige front.

Tv-journalistik
Som du nok har gættet, kan jeg varmt anbefale et udvekslingsophold på University of Missouri’s J-School! Det er USA’s ældste journalistskole, og universitetet har ligesom DMJX en meget hands-on tilgang til tingene, og det er særligt fedt at blive sendt ud i marken, når man som udvekslingsstuderende er af sted i relativt kort tid. De er enormt glade for danskere, da de har erfaret, at vi er meget dygtige, åbne og gode til engelsk, og det betyder, at man som dansk studerende får lov til enormt mange ting. Eksempelvis fik jeg mulighed for at arbejde som reporter på den regionale/lokale tv-station KOMU 8 NEWS. Her arbejder man som VJ, man producerer webartikler til alle sine tv-historier og man kommer på som live-reporter. Så med andre ord: Jeg havde enormt travlt på hver eneste nyhedsvagt (som jeg havde hver onsdag fra kl. 10.00-19.30), men det er virkelig også den fedeste fornemmelse at finde ud af, at jeg kunne levere i et så højt tempo, på et andet sprog og i et andet land. For mig var det i hvert fald en fornøjelse at få lov at lave ’rigtig journalistik’ og ikke kun skoleopgaver.

Fag
Men de timer jeg så tog på universitetet var også super spændende og en god blanding af forelæsninger, diskussionsfag og igen en meget praktisk tilgang til undervisning. Jeg havde selv en del broadcast/tv-fag samt et fag, der dykkede ned i det politiske system i USA, men der er virkelig et hav af muligheder og forskellige fag, så hvis du i stedet vil skrive eller fotografere eller noget helt tredje, er der også fantastiske muligheder for det.

Bolig
Henrik, den anden dansker fra DMJX, og jeg boede i vores egen tre-værelses lejlighed i University Place Apartments, som ligger fem minutters gang fra J-School. De seneste år er lejligheden gået videre fra danskere til danskere, hvilket betyder at det er super nemt at finde et sted at bo og en ekstra bonus er, at man så også bare køber/sælger alt inventar videre, så man ikke skal tænke på at købe pander, dyner og dåseåbnere, når man ankommer.

Oplevelser
Placeringen af Missouri midt i USA betyder, at det er nemt at tage på weekendture til forskellige storbyer, og på trods af at jeg intet havde planlagt før afgang i august, endte jeg med at besøge både Kansas
City, St. Louis, Memphis, New Orleans, Dallas, Chicago og ikke mindst Montreal og Toronto i Canada. På nogle af rejserne var jeg i selskab med Henrik og vores ”amerikanske forældre” Tim og Paula, som muligvis er jordens sødeste mennesker. I de seneste otte år har de hvert eneste semester taget sig af de danske udvekslingsstuderende fra Journalisthøjskolen, hvilket inkluderer en masse øldrikning, sportskampe, karaoke, lokale restaurantbesøg og kanon selskab.

Til sidst vil jeg bare sige: GØR DET! Tag på udveksling – og helst i Missouri.
Og rigtig god fornøjelse, hvis du er den næste heldige dansker, der får lov at blive studerende på Mizzou, som er skolens kælenavn. Hils Tim og Paula fra mig! J

University of the Arts, London

University of the Arts London

Leave a comment

Af Maja Mohr,  journalist

Big Ben, et pariserhjul og røde telefonbokse er ikke det eneste, du finder i London.

Mit ottende og sidste semester af journalistuddannelsen valgte jeg at bruge på udveksling i London. Jeg læste på University of the Arts London(UAL). Det har været virkelig godt ophold, som jeg vil se tilbage på med glæde. Jeg vil uden tvivl anbefale andre at tage på udveksling på UAL. Du skal blot være opmærksom på, at du ikke møder samme niveau og tilgang til det at gå på en videregående uddannelse som herhjemme.

Skolen. På UAL fulgte jeg tredje år af bacheloruddannelsen Media and Cultural Studies. Jeg skulle kun have 15 ECTS Point og fulgte derfor kun to af fagene på linjen. De to fag var Writing for the Media og Contemporary Media Practices. Det første handlede mest bare om at lære at skrive, og vi blev undervist i meget basale teknikker. Det havde jeg det egentlig fint nok med, da jeg på den måde havde mere tid til at lege med og udfordre mit engelske skriftsprog. Det sidste fag var ment som et fag, hvor hele klassen skulle debattere nogle emne. Her kunne den manglende gejst mærkes. Ingen deltog, så det blev i stedet ofte underviseren, der delte sin holdning på klassen.

I det hele taget fik jeg lidt et indtryk af, at de studerende var ligeglade. De snakkede i timerne, kom halve til hele timer for sent hver gang og smuttede altid før tid. Det var ærgerligt og gik ud over undervisningen.

Selve skolen var jeg sådan set begejstret for. Det er en meget kreativ skole, som har mange gratis kurser i fx Adobe-pakkerne, men også forskellige trykkeri-teknikker mv. Hvis jeg havde haft mere tid, ville jeg virkelig gerne have benyttet mig mere af de tilbud.

Socialt. Jeg havde ikke rigtig noget at gøre med de studerende fra min klasse. Til gengæld lavede skolen nogle arrangementer for alle Erasmus-studerende. Her mødte jeg nogle søde mennesker, som jeg endte med at se meget og tage på flere ture med.

Bolig. Jeg boede på Dansk KFUK i hele perioden. Det var trygt, dansk og billigt. Jeg har ikke rigtig noget dårligt at sige om KFUK, men skulle jeg gøre det igen, ville jeg finde et værelse i en lejlighed i zone 1 eller 2. Det ville jeg gøre for at få hele den lokale-london-oplevelse – og for at slippe for at dele værelse med nogen.

Byen. London er helt fantastisk. Hvis du har fri en dag, er der altid noget at lave. Der er så mange lækre områder klar til at blive udforsket. Både mad, natur, tøj, kultur og natteliv er der masser af. Jeg gik især på opdagelse i udbuddet af mad, som var enormt. Det var simpelthen umuligt at nå alt på listen.

Alt i alt var jeg rigtig glad for, at jeg valgte at tage til London. Jeg vil anbefale alle, der har brug for lidt luftforandring, at tage udveksling der.

American University in Cairo

American University in Cairo

Leave a comment

Af Anna Bernsen (journalist)

Cairo er en vidunderlig, kaotisk by, hvor revolutionen i 2011 stadig har indflydelse på byens dagligliv. Væbnede politibetjente og militære checkpoints er en fast del af bybilledet, og Tahrirpladsen
og den nærliggende metrostation bliver en gang imellem lukket ned, hvis der er planlagt demonstrationer på de sociale medier.

Alligevel er Cairo en forholdsvis nem by at bo i. Metroen er ekstrem billig og fungerer upåklageligt, og er der ikke en metrostation i nærheden, så er det også billigt at køre med Uber. Undgå så vidt
muligt de hvide taxier. Som udlænding skal du ofte skændes med chaufføren over prisen på køreturen, da taxameteret altid er “gået i stykker.” Også mad er billigt, og på den geniale app Otlob kan der bestilles take-away fra nærliggende restauranter.

Cairo er også modsætningernes by. Downtown møder du børnetiggere på bare fødder, mens du på campus finder teenagere med Gucci sneaks. Men det er disse kontraster, som gør Cairo så
spændende at bo i — mere anderledes fra lille, trygge Danmark bliver det ikke.

Jeg ansøgte om at komme et år til Cairo: først et semester på AUC, og så de sidste seks måneder i praktik (ombytning af 6. og 7. semester). I skrivende stund er der et par dage til jeg starter i
praktik, så jeg kan endnu ikke fortælle så meget om hvordan det er. Nederst har jeg dog skrevet lidt om processen med at finde en praktikplads i udlandet.

Skolen og fagene
AUC’s campus ligger i den nye bydel New Cairo, som ligger en times kørsel fra Downtown, afhængig af trafikken. Campus blev bygget i starten af 00’erne, er kæmpestort og med gode klasselokaler, pool, fitnessrum, forskellige spisesteder og et godt bibliotek, hvor jeg brugte det meste af min tid mellem undervisning. Tirsdag er desuden undervisningsfri. Generelt er niveauet blandt de egyptiske studerende ikke så højt. Underviserne er dog for det
meste dygtige, og man kan derfor selv vælge, hvor meget man vil gå op i sin læring.

Jeg havde følgende fag:

JRMC 5250: Seminar in International Communication
Det eneste fag, jeg ikke vil anbefale. Jeg synes ikke, at jeg lærte noget videre brugbart. Undervisningen bestod udelukkende i at underviseren læste op fra en power point præsentation.

JRMC 4480: Multimedia Reporting Capstone
Det fag, som minder mest om undervisningen på DMJX. Man arbejder enten i grupper eller alene, og skal i løbet af semestret formidle en historie i både video, audio, tekst og interaktive elementer, som skal publiceres på en hjemmeside. Kim Fox, som jeg havde i dette fag, er en super sej amerikansk kvinde, som tidligere har arbejdet med primært radio i USA. Hun har ry for at være
hård og stille urimeligt høje krav til sine elever, og det var da også det fag med den absolut største arbejdsbyrde, men jeg synes på ingen måde, at hun var unfair.

HIST 2204: The Making of the Modern Middle East
Godt fag, hvis du gerne vil have bedre styr på Mellemøstens historie. Underviser Farida Makar er dygtig og engagerende.

SEMR 4028: The Arab Spring in Arab Eyes
Spændende fag om det såkaldte Arabiske Forår, hvor klassen indgår i dialog med flere forskellige universiteter rundt om i verden. Over Skype snakkede vi både med studerende i Beirut, Saudi
Arabien og Palæstina, og stillede og besvarede spørgsmål om forskellige aspekter af the Arab Spring.

Hvert fag giver 6 ECTS point. Udover de fire førnævnte fag havde jeg også arabisk (modern standard) på begynderniveau.

Bolig
Jeg vil anbefale ikke at bo campus. Dette skyldes primært, at New Cairo, hvor campus ligger, er en superkedelig bydel, som primært består af malls, kontorbygninger og ufærdige beboelsesområder.
Der er desuden mange (latterlige) regler man skal overholde, bl.a. må man ikke have gæster af det andet køn på besøg på sit værelse, man må ikke have gæster efter kl. 22, og man må heller ikke
drikke alkohol.

Mens jeg gik på AUC, boede jeg i den bydel der hedder Dokki sammen med en anden studerende fra DMJX og en egyptisk fyr. Vi betalte hver ca. 2.300 egyptiske pund om måneden alt inklusiv,
hvilket er en meget gennemsnitlig husleje.
Den eneste ulempe ved at bo uden for campus er den daglige bustur. Jeg endte med at bruge ca. 2,5-3 timer i bus fire dage om ugen. Jeg vænnede mig til det, og brugte tiden på at læse, men nogle dage var det også frustrerende.

Det sociale
Skolen er god til at arrangere arrangementer og ture for de internationale, og jeg vil anbefale at tage med på de mange gratis ture, som er lige i starten af semestret. Det er en god måde at se
byen på, hvis man ikke har været der før, og komme lidt tættere på de andre nye studerende.

Seksuel chikane
Som kvinde i Cairo, og Egypten og Mellemøsten generelt, skal man forvente en hel del opmærksomhed fra de egyptiske mænd. Denne opmærksomhed består primært i stirren, tilråb, pift og lignende når man går på gaden. Værre er det i metroen, hvor man står tæt og her er jeg nogle enkelte gange blevet taget på. Der er heldigvis metrovogne kun for kvinder, så der går jeg altid hen, når jeg tager metroen uden en mandlig ven.
Jeg har dog efterhånden lært at ignorere tilråbene, og et “resting bitch face” er nok det bedste våben mod chikanen. Jeg har dog også enkelte gange dækket mit hår til med et tørklæde for at forsøge at skjule mit blonde hår og lyse hud, hvilket har hjulpet en hel del. Jeg går heller aldrig i shorts, korte nederdele og bluser der viser meget hud – det er simpelthen ikke behageligt, lige meget hvor varmt det er.

Praktik
De sidste seks måneder af min praktiktid tager jeg i Cairo. Jeg fik praktikplads på et engelsksproget magasin der hedder Egypt Today, som dækker både politik, samfund og kultur.
Når du tager til udlandet på et kombineret uni- og praktikophold, er du komplet på egne ben, når det kommer til at finde en praktikplads. Jeg begyndte derfor med at finde ud af, hvilke medier jeg
godt kunne tænke mig at arbejde for. Dem, der kun udkommer på arabisk blev naturligvis udelukket, ligesom jeg heller ikke ville arbejde for et statskontrolleret medie. Jeg spurgte derefter
min underviser Kim Fox (som underviser i journalistik) om hun kunne hjælpe mig med ansøgningsprocessen. Hun gav mig navnene og emailadresserne på en række forskellige kontaktpersoner hos de forskellige medier, og det var dem, jeg endte med at sende mit CV og en ansøgning til. Egypt Today tilbød mig en praktikplads over mail tre-fire dage efter jeg først havde jeg sendt dem min ansøgning, så egentlig var det en hel del nemmere at få praktikplads her i Cairo
end i Danmark.

Et sidste tip: Husk at tage rundt og se resten af Egypten! Jeg kan især anbefale badebyen Dahab på Sinai-halvøen, hvor nogle af verdens bedste snorkling spots findes. Desuden er tilgangen til
påklædning og alkohol meget mere afslappet her end resten af Egypten.

Jeg vil meget gerne svare på spørgsmål, hvis du har nogle. Skriv til mig på Facebook eller abjakobsen@mail.dmjx.dk

Solent University

Solent University, Southampton

Leave a comment

Af Josefine Kjærulff Jensen (journalist)

Titanic og Mayflower sejlede ud fra Southampton, og det er vel nok det, byen er allermest kendt for sammen med i danske øjne deres fodboldklub med Pierre-Emile Højbjerg på holdet/bænken. Men selv om Southampton ikke er den mest charmerende by i England på grund af havnemiljøet, og selv om byen blev sønderbombet under 2. Verdenskrig, er der et rigtig godt studiemiljø med to universiteter i byen.

Jeg valgte at søge udveksling i Southampton, da jeg gerne ville læse sportsjournalistik. Men da jeg skulle til at vælge fag, blev jeg distraheret af deres musikjournalistik- og almindelig journalistiklinje og endte med at tage et fag fra hver linje. Det blev

MPM411: Popular Music Press: Histories

CJO422: Contexts and Traditions of Journalism in the UK

CJO429: Sport, Society and the Sporting Media

Der var ingen problemer i at tage fag fra forskellige linjer, og det, synes jeg, var en stor fordel, da jeg rigtig gerne ville have nogle mere teoretiske og videnstunge fag efter at have været i praktik i halvandet år.

Hvert fag var opdelt i en forelæsning og en klasseundervisning pr. uge, så det betød, at jeg havde undervisning otte klokketimer om ugen.

MPM411: Popular Music Press: Histories. Dette fag var det mindst krævende fag, da der ikke var noget læsning til de enkelte forelæsninger og klasseundervisninger. I forelæsningerne præsenterede vores gode underviser Johnny, der arbejder med PR i musikbranchen, teorien og det historiske forløb i forskellige musikgenre som rock’n’roll, punk osv. I klasseundervisningen skulle vi selv læse artikler af musikjournalister og diskutere dem på klassen. Der var en gruppepræsentation og et essay i løbet af semesteret, som udgjorde den samlede karakter for faget. Det var dette fag, jeg var mest glad for i min udveksling, da jeg fik lov til at dyrke en meget specifik del af journalistikken på en spændende måde.

CJO422: Contexts and Traditions of Journalism in the UK. I modsætning til musikfaget var der meget læsning til dette fag, eller det føltes i hvert fald sådan, fordi jeg som dansker ikke havde så stor historisk viden om England som mine engelske medstuderende. Faget behandler journalistikken i det engelske samfund fra det 16. århundrede og frem til i dag, og det kræver altså noget at skulle sætte sig ind i et andet lands historie på den måde. Så selvom det var et fag for førsteårsstuderende, kunne man ikke mærke det på indholdet, som var rigtig spændende, hvis man er glad for historie. Til gengæld var underviserne meget belærende overfor de unge (18-ish årige) studerende, og det var egentlig det værste ved faget. Bedømmelsen bestod af et essay og en skriftlig eksamen.

CJO429: Sport, Society and the Sporting Media. Der er over dobbelt så mange studerende på sportsjournalistik i forhold til den almindelige journalistiklinje på Solent. Det er altså ekstremt populært. Dette fag kan lidt sammenlignes med Contexts and Traditions of Journalism in the UK i forhold til læseomfang og historisk indhold. Selvfølgelig handler rigtig meget af undervisningen om fodbold i fodboldens eget land, men det var særligt spændende, fordi man også dykker ned i sportsgrene, som ikke er så populære i Danmark som rugby og cricket, og underviserne fra Italien, Sydafrika og England er dygtige alle sammen. Faget afsluttes med et essay.

Jeg havde valgt tre førsteårsfag. Selve indholdet af fagene var på ingen måde for let, da jeg ikke havde særlig meget forudgående historisk viden om England og journalistikken her, men selvfølgelig kan man mærke, at ens medstuderende er yngre end en selv. Særligt når man sidder med gruppearbejde, og der er forskel på, hvor seriøst man tager det. Så det skal man selvfølgelig overveje, inden man vælger fag.

Jeg var med en enkelt undtagelse den eneste Erasmus-studerende i mine klasser, så de fleste af mine medstuderende var engelske. Men da jeg havde fag fra tre forskellige linjer, kom jeg ikke rigtig tæt ind på livet af de lokale, da det er så få timer om ugen, man ser hinanden.

Der var derimod et rigtig godt sammenhold blandt de andre Erasmus-studerende, der kom fra Holland, Belgien, Spanien, Tyskland, Sverige osv.

Gennem skolen havde jeg fået et værelse på Emily Davies Halls of Residence (ca. 3600 kroner om måneden). Det er det kollegie, der er mest centralt placeret i byen, hvor man faktisk kan gå rundt til det meste. Jeg boede i en lejlighed sammen med tre andre Erasmus-studerende, og jeg vil helt klart anbefale at søge et værelse på dette kollegie. Men hvis man er meget interesseret i socialt samvær 24/7, er det nok bedre at søge kollegiet Lucia Foster Welch, da de fleste studerende (både engelske og Erasmus) bor her. Eller alternativt at finde et privatværelse, hvor der måske også er mulighed for at finde et værelse i en lejlighed med englændere.

Processen op til semesterstart og de første par uger var meget forvirrende og frustrerende for mig. Den ansvarlige for internationale studerende på Solent Uni blev skiftet i slutningen af det foregående semester, og derfor blev alt forsinket. Der gik flere uger, før jeg fik adgang til skolens portal, hvor skema, læselister og e-mailen lå. Det er forhåbentligt blevet bedre nu, men man skal nok stadig finde sin tålmodighed frem og håbe på, at alt løser sig til sidst. Erasmus-studerende bliver bare ikke prioriteret særlig højt på universitetet.

Derudover havde jeg også forventet, at der ville være flere sociale arrangementer arrangeret af skolen selv, da vi skulle indskrives den 15. september og først havde undervisning fra den 26. Men der var ingenting planlagt, så der skal man selv være meget opsøgende i starten.

På trods af en lidt frustrerende begyndelse på udvekslingen er jeg stadig rigtig glad for, at jeg gjorde det. Jeg har fået venner fra hele Europa, blevet mere selvsikker i det engelske sprog, lært både Southampton og London (to timer fra Southampton i bus) godt at kende og fået noget ny viden, som jeg ikke ville have fået i Danmark. Jeg rejste rundt i Skotland i to uger inden semesterstart, besøgte mange engelske byer som Brighton og Bath og slog selvfølgelig også et smut forbi Stonehenge. Der er rig mulighed for at rejse rundt og se både England, Irland, Wales og Skotland i løbet af semesteret, og derudover er det bare fedt at have prøvet at bo i et andet land, selvom det ikke engang tager to timer at flyve der til fra Danmark. Udveksling er absolut en mulighed, som alle burde overveje.

Bilgi University

Bilgi University, Istanbul

Leave a comment

Af Anders Bobek, journalist

Tag til Istanbul for oplevelsen – ikke undervisningen

Uden et fængende anslag med store lyriske penselstrøg, kan her læses en række anbefalinger til fremtidige studerende, som vælger at tage på udveksling til Istanbul.

Universitetet. Parkeringspladsen foran Bilgi Universitet er fyldt op med Porscher og Mini-Coopere, og pauser kan både bruges på at flirte med baristaer på en af skolens mange kaffebarer eller på at få ordnet negle på universitetets egen skønhedssalon. Tager du på udveksling for at lære noget, bør du dog kraftigt overveje en anden udvekslingsplads.

Det akademiske niveau er generelt utroligt lavt. Undervisere og studerende kæmper med at formulere sammenhængende sætninger på engelsk, ingen forbereder sig, og når gruppearbejde forløber bare relativt godt, er det mildest talt en pinsel.

Der går private skolebusser fra de fleste bydele til universitetet, som er gratis at benytte.

Fag

Communication for Peace Building and Conflict Resolution. Faget var klart mit bedste, og undervisningsniveauet var acceptabelt. Faget har til formål at gøre de studerende klogere på, hvilken rolle kommunikation og medier generelt har før, under og efter konflikter. Jeg kan anbefale dette fag.

Management of Creative Process. Læreren, Sebastien, har tidligere undervist på Cambridge og er super sympatisk. Undervisningen har til formål, at studerende skal blive bedre til at tænke kreativt og bruge kreativitet i hverdagen. Faget bygger på gruppearbejde og en lang række fremlæggelser, hvilket skabte en del problemer for de andre studerende. Ofte var der ingen der forberedte sig, og kun få mødte op til undervisningen. I Tyrkiet er en aftale ikke altid en aftale, hvilket – til stor frustration – ofte resulterede i, at medstuderende ikke mødte op til gruppemøder. Jeg kan ikke anbefale dette fag.

Documentary Film Workshop. Faget har tidligere fået gode anmeldelser af tidligere journaliststuderende, men har nu fået en ny underviser, og niveauet er nu mildest talt uacceptabelt.

Undervisningen bygger på gruppearbejde, og grupperne skal i løbet af undervisningsforløbet lave en fremlæggelse om en kendt filminstruktør. Fremlæggelserne var mangelfulde og tåkrummende pinlige, og bestod hovedsageligt af Wikipedia-viden. Jeg kan ikke anbefale dette fag.

Skolens faciliteter. Foruden en skønhedssalon og en håndfuld kaffebarer byder campus også på en række cafeterier, et pizzeria, en delikatesseforretning og en enkelt reel restaurant med tjenere og hele baduljen.

Aktiviteter for studerende. Skolen tilbyder en lang rækker klubber og medlemskaber i organisationer, som blandt andet tæller en rollespilsklub, en LGBTQ-organisation, en teaterklub og diverse politiske foreninger og idrætshold.

Desuden arrangerer tyrkiske rusvejledere en række udflugter og fester for universitetets udvekslingsstuderende. Udflugterne kan dog arrangeres bedre selv, og festerne har ofte en ”Crazy Daisy-” eller ”Meatpackers”-vibe, hvilket man jo så selv må vurdere, om man er til.

Istanbul som by og Tyrkiet som land. Istanbul er en fantastisk by, og som journaliststuderende er det fantastisk spændende at blive klogere på Tyrkiets forhold til EU, flygtningekrisen, Daesh, PKK, islam, Store E’s jernnæve og vestlige mediers karikerede billede af Tyrkiet.

Generelt følte jeg mig sikker under mit ophold, men man skal være klar over, at terrorangreb forekommer. Det er en god idé at informere venner og familie om, at du er i sikkerhed efter et angreb. Husk at skrive dig på Udenrigsministeriets danskerliste inden afrejse.

Tålmodighed er en dyd i Tyrkiet, og man skal forvente at bruge forholdsvis lang tid på bureaukratiske processer, når man skal søge om opholdstilladelse. Det er ikke nødvendigt at søge om visa eller opholdstilladelse, inden man tager af sted.

Offentlig transport er billigt og fungerer ret godt. Taxaerne er også billige, men ofte prøver chaufførerne at snyde dig – enten ved at give dig falske byttepenge eller ved at køre dig en lang omvej. Brug altid taxameter!

Det kan ikke anbefales af lave kritisk journalistik om regeringen under dit ophold, da Erasmus-studerende tidligere er blevet smidt hjem på grund af en lidt for kritisk pen.

Bolig og bydele. Find en bolig sammen med tyrkere, da mange af de andre Erasmus-studerende aldrig har boet uden forældre.

Det er meget let at finde en bolig i Istanbul. Diverse udlejere vil sikkert prøve at presse dig til at slå til, men hav is i maven – Istanbul er klart lejers marked.

Bydele der kan anbefales er Cihangir, Karaköy, Galata eller Besiktas på den europæiske side, hvor universitetet også ligger. Selv boede jeg i Cihangir, Istanbuls smarte hipsterområde. Ønsker du at bo på den asiatiske side, er Katekoy klart at foretrække, hvilket bestemt er realistisk, hvis du kun har undervisning to-tre gange ugentligt.

Mad og drikke. Istanbul er et overflødighedshorn af restauranter, barer og klubber, og det er oftere billigere at spise ude end at lave mad selv. Tyrkisk mad er i øvrigt helt anderledes, end det vi kender fra Danmark.

Når du går i byen, skal du vide, at det er en god idé at være en ligelig fordeling af drenge og piger – eller flest piger – hvor sexistisk det end lyder.

Anbefalinger

Klubber og barer: MiniMüzikhol, Gizli Bahçe, Kassette og Leyla Teras.

Hold dig væk fra Ritim Bar og Club Beat, medmindre du er til fortyndet øl og Sunny Beach-stemning.

Restauranter og caféer: Babel Café i Cihangir, Balkan Lokantasi (billigt, lokalt hverdagsmad) i Katip Mustafa Çelebi distriktet tæt på Taksim, No. 19 Dining i Cihangir.
Venlig hilsen Anders, Erasmusstuderende efteråret 2016

Monash University

Monash University, Melbourne

Leave a comment

Af Benjamin I. Kastberg (journalist)

G’day, mate! Først og fremmest: Tag til Melbourne, det er en helt igennem fænomenal by at leve og studere i!

Jeg tillader mig at gøre det nogenlunde langt, da jeg går ud fra – siden du læser dette – at du er interesseret i at høre en masse om Australien og Melbourne, men også gerne vil underholdes. Så det vil jeg prøve på.

Om Melbourne – Australiens kulturelle hovedstad

Mange kender Sydney på grund af store attraktioner som Operahuset, broen og Bondi, men trods Melbournes størrelse og indflydelse på det Australske samfund tilbringer byen et liv i mere eller mindre komplet uvished hos det globale samfund. Og det er uforståeligt, når man selv har boet her. For byen har alt, hvad man kan forlange af en storby på godt fire millioner indbyggere. Melbourne kan betragtes som Australiens hovedstad for mode, sport, kulturelle oplevelser og kaffe. Ja, det er rigtigt. Melbournianere elsker deres kaffe, og de har kun hovedrysten til overs for Sydney, hvor livets fortræffeligheder handler mere om en god sejltur eller lange dage på stranden end ordentlig kaffe. Melbournes restaurant- og caféliv er meget rigt, og madoplevelser er der nok af. Byen er en blanding af mange nationaliteter – især asiatiske – hvilket giver bylivet et særligt præg. Men selvom byen er fuld af mennesker, er den tryg at opholde sig i. Og den offentlige transport fungerer godt (og er ret billig).

Personligt vil jeg beskrive Melbourne som en krydsning mellem New York og København. Den har NYC’s skyskrabere, travlhed samt utallige centre med verdens største modebutikker, og så har den Københavns afslappede café- og restaurantstemning med gode madoplevelser og afslapning ved vand og parker.

Du har måske hørt, at det er koldt i Melbourne, og jeg ville gerne kunne afkræfte den historie, men det kan jeg ikke. De første tre-fire måneder var ret kolde, men vinteren og foråret i byen, var også en af de koldere omgange sammenlignet med det generelle niveau, lod jeg mig fortælle. Så vær forberedt på, at vejret måske ikke er helt så ’australsk’, som du forventer. Sommeren – altså december og frem – kan dog være modbydelig varm, men Melbournes temperaturer svinger meget.

Generelt er australierne et meget venligt og udadvendt folkefærd, hvilket man hurtigt lægger mærke til som indadvendt random-samtale-hadende dansker. Personligt har jeg dog lært meget af deres åbenhed og ville ikke have været den foruden.

Om Monash University – Et universitet med mange muligheder

Hvis det er muligt, vil jeg anbefale dig at tage herned en til to uger før, du starter med orientering. For det er mentalt hårdt at forholde sig til så mange nye mennesker og studieforhold på samme tid.

Universitetet har to primære campusser. Det ene er Clayton, hvilket er hovedcampus, og det andet er Caulfield, hvor alle journalistiske fag hører til.

Mine fag var:

  • ATS1701: Terrorism and political violence: An introduction
  • ATS1259: Exploring Contemporary Australia
  • ATS3062: Digital Production
  • ATS2255: Smartphone Journalism

Jeg skiftede to fag ud i forhold til min første sammensætning. Det ene var European Security, som jeg var ked af at droppe, men faget var simpelthen for svært, da det var et tredjeårsfag, hvilket oprindeligt krævede to foregående fag i ’International Relations’.

ATS1701 kom i stedet for European Security, hvilket jeg blev meget glad for. Den ene underviser Peter Lentini ved rigtig meget om terrorisme og er nogenlunde interessant at høre på. Den anden var Luke Howie som i stedet for at tale en masse gav ordet til de studerende, hvilket gav en ret interessant struktur i forelæsningen. Generelt lærte faget mig meget om at beskrive fænomener som terrorisme på en mere neutral måde som journalist.

ATS1259 var helt klart mit yndlingsfag. Ikke kun fordi, det er fedt at lære om Australiens specielle historie, men mest af alt, fordi vores underviser Susan Carland (som også var min tutor) er helt fænomenal at høre på. Hun underviser med en gejst og en struktur som gør forelæsningerne og tutorials super spændende. Faget er et introduktionsfag til alt fra Australiens sportskultur, politiske landskab til multikulturelle samfund. Dette fag kan klart anbefales!

ATS3062 så på papiret meget interessant ud, men endte med at være en dårlig oplevelse. De første par uger var gode. Her lærte vi f.eks. om forskellige programmer til grafisk at behandle data og dermed skabe en journalistisk historie. Jeg havde håbet på at blive en skarp digital journalist, men faget gav ikke nok tid til at lære de forskellige programmer dybt nok at kende. For godt en måned inde i faget blev vi tilkoblet et projekt om at skabe multimediefortællinger til SBS News, men projektet var utroligt ringe planlagt. Ingen vidste rigtigt, hvad der blev forventet af os før meget langt inde i processen. Underviser Julie Tullberg var sød og god at snakke med, men hun underviste på en meget distræt og forvirrende måde. Hvis der bliver kørt et lignende projekt, kan faget ikke anbefales.

ATS2255 var overvejende en succes, selvom der var flere elementer, som blev for meget en gentagelse af de første tre semestre på DMJX. Meget af pensum svarede til det, vi har været igennem før praktikken, og det blev lidt for basalt nogle gange. Men faget blev for alvor nyttigt, da underviser Nick Parkin lærte os om forskellige apps til mobilen, der kunne bruges til at researche eller producere nyheder. Nick var både spændende at høre på, kompetent og satte krav til sine studerende. Så hvis du vil blive lidt bedre til apps og ’mobile journalism’ (fx optage et nyhedsindslag kun med smartphone) kan faget godt anbefales. Men vær opmærksom på, at faget er et andetårsfag og pensum samt medstuderende, derfor kan være af lavere kvalitet, end du forventer.

Hvad angår campusser ligger Clayton længst væk fra centrum og kan sagtens tage en time at komme ud til, hvis du bor omkring CBD (central business district). Caulfield ligger tættere på og tager måske kun 20-30 minutter. Personligt var det ikke noget problem at skulle helt ud til Clayton. Tager du til Caulfield kører der nemlig en intern shuttle-bus mellem de to campusser, som er gratis for studerende, hvilket sparer tid og penge.

Generelt var oplevelsen på Monash University god, om end det måske var et hårdere forløb end forventet. Det skyldes især, at jeg ikke var specielt motiveret for at blive journalist, hvilket gjorde de journalistiske fag til en større udfordring end nødvendigt. De andre to fag havde et væsentligt pensum, men var for det meste spændende og nemme at læse op på.

Om det sociale – vær aktiv de første par måneder!

Generelt minder Monash University om et amerikansk universitet med stort fokus på sport, stolthed over identitet og masser af sociale muligheder. I den første uge har du orientering, hvor du får kastet diverse sociale arrangementer og klubber i hovedet. En god klub for udvekslingstuderende kan være MOVE, der arrangerer ture og sociale baraftner. Personligt synes jeg ikke, MOVE arrangerede nok ture, men de havde dog baraftner hver anden uge. Det passede ofte dårligt med mine egne planer, så nåede faktisk ikke at være med til andre end baraftnerne i orienteringsugen. Jeg vil anbefale at komme til flest mulige sociale arrangementer, da det er den bedste mulighed for at knytte bånd med de andre udvekslingsstuderende.

Der er også andre muligheder for at knytte sociale bånd, f.eks. det utal af sportsklubber, som Monash tilbyder.

Intro-forløbet var dog ikke det bedste. Generelt virkede tutorerne til at have det sjovere med sig selv end med de nye studerende. Personligt var jeg også dårlig til at tale med nye mennesker, men vil du gerne have nye venner, skal du nok få det. Folk er generelt søde og rare at snakke med. Da universitet er opdelt i enkelte fagklasser, har man ikke meget socialt at gøre med sine klassekammerater. Båndet er klart stærkere til de andre udvekslingsstuderende, men man bliver nødt til at gøre en indsats i starten for at være social og få sig nogle venner.

Personligt fik jeg flest venner gennem Hillsong Melbourne – en kirke, jeg var tilknyttet under mit ophold. Derfor har min oplevelse af det sociale liv på Monash også været anderledes end de fleste andres.

Om boligforhold – en dyr, men positiv oplevelse!

Jeg havde ingen bolig, før jeg tog afsted til Australien. Få uger forinden fandt jeg hjemmesiden flatmate.com.au, hvor jeg søgte nogle steder, men det var svært at rykke på noget, når jeg ikke befandt mig i Melbourne. Siden kan godt anbefales, da der jævnligt poppede interessante tilbud op.

Jeg endte med at få bolig igennem noget kaldet UrbanStay, som universitetet henviste mig til, efter et værelse på Flatmate glippede. Igennem UrbanStay kom jeg ind i et hus i Prahran, en velhavende bydel i det sydøstlige Melbourne. Huslejen var ret dyr, omkring 5600kr, men det ligger ikke engang i den høje ende i Melbourne, men nærmere lige over midten. For Australien er et dyrt land at leve og bo i. Nogle af de andre udvekslingsstuderende slap noget billigere, fx 3000-4000kr, så du kan være heldig. Men forbered dig på, at husleje i Melbourne kan blive en dyr fornøjelse. UrbanStay som udlejer kan varmt anbefales. De var meget søde og hjælpsomme.

Om hvorfor du skal vælge Monash og Melbourne!

Uanset, hvor du tager hen, er udveksling en virkelig, virkelig god idé! Du vokser så eksplosivt, fordi du er alene i et nyt land med nye omgivelser, et hårdere studiemiljø og mange praktiske udfordringer, du selv skal løse. Det giver masser af personlig erfaring og selvtillid og bygger din karakter.

Jeg er uden tvivl blevet forelsket i Melbourne og Australien. Det er et vidunderligt land med mange spændende dyr, en speciel natur og en unik historie. Og Melbournes vejr har måske konstant PMS, men byen indeholder så meget charme, sportsoplevelser, god kaffe og utallige muligheder, at du aldrig vil kede dig downunder. Og nå ja, så er Melbourne endnu engang blevet udnævnt som verdens bedste by at bo i.

See you downunder, mate!

Se billeder fra mit ophold på Instagram på hashtagget: #melbournemigmonash

Har du yderligere spørgsmål, så skriv endelig på bikastberg@mail.dmjx.dk

Bedste hilsner, Benjamin.

Gode råd:

  • Medmindre du køber en cykel, så få ’concession card’ som noget af det første, så du har billig transport fra begyndelsen. En normal tur med sporvogn i centrum koster godt 20 kroner, med concession card er det kun halvdelen.
  • Frygt ikke for bolig. Når først du er hernede, går boligsøgningen meget lettere. Tag ventetiden og uvisheden som en karakteropbyggende oplevelse.
  • Book billet til MOVE’s ture så tidligt som muligt – de bliver hurtigt udsolgt.
  • Husk vinterjakken, Melbournes vinter kan være overraskende kold.
Auckland University of Technology

Auckland University of Technology, Inclusive Journalism Initiative

Leave a comment

Af Anna Hjortdal (journalist)

Jeg har flaskefodret et lam, besteget et bjerg og overnattet i en lille, gul hytte på toppen, klædt mig ud som Eowin og rappellet ned af et vandfald. Med andre ord: Jeg har udlevet min New Zealandske drøm. Samtidig har jeg gennem undervisningen på Auckland University of Technology fået indblik i Maorikultur, lært om datajournalistik og lavet radio på engelsk.

Et højdepunkt fra min tid på AUT var en Noho Marae, hvor vi som en del af faget Public Affairs Journalism overnattede i et ceremonielt Maorihus. Maorierne er New Zealands oprindelige befolkning.

Vi gennemgik en indgangsceremoni, hvor en kvinde sang til os, mens vi langsomt gik op til huset, lavede hongi (næsepresseri) med den lokal Maori iwi og sang på Te Reo Maori. De næste 24 timer lyttede vi til inspirerende talere: Blandt andre en læge med speciale i Maorisundhed, som mindede os om altid at stille det fundamentale spørgsmål ”hvorfor?” i stedet for tage det som en selvfølge at for eksempel Maorier er overrepræsenterede i den slags sundhedsstatistikker, man helst ikke vil være en del af, og en fiafifine (et tredje køn som eksisterer i nogle ø-nationer i Oceanien) som havde holdninger til, hvordan medierne bør rapportere om seksualitet og køn.

En anden ting, jeg tager med mig fra New Zealand er Data Journalism-faget, hvor vi kiggede på gode datajournalistiske projekter fra USA, Storbritannien og New Zealand. Vi fik også undervisning i excel og forskellige datavisualiseringsprogrammer som Piktochart og Google Fusion Tables. Vi sluttede semesteret af med at lave vores eget dataprojekt.

Man bliver en del af Auckland University of Technology’s postgraduate class (kandidat), og det er både godt og skidt. Godt, fordi de studerende med stor sandsynlighed er på alder med dig, mindre godt fordi de alle sammen har en bachelor i noget andet og altså kun har læst journalistik i et halvt år, når du kommer. Derfor skal man igennem ting som Newsweek Intensive, som er en slags to uger lang version af lokalnyhedsforløbet på andet semester. Egentlig syntes jeg det var fint nok, for det er en udfordring at skulle støve historier op i et land, man lige er kommet til og jeg fik pudset mit engelske af.

Som en del af Inclusive Journalism Initiative fik jeg automatisk fagene Creative Practive (herunder TV-undervisning, layout og data journalism), Public Affairs Journalism og Reporting the Pacific Region. Public Affairs kunne godt føles lidt som en gentagelse af Journalistikken i samfundet, InDesign-kursus og TV-forløb, men især i de praktiske fag var undervisningen god. Måske kunne man prøve at forhandle med dem om at bytte Public Affairs Journalism ud med et andet fag?

Boligpriserne i Auckland kan få en toværelses på Nørrebro til at ligne et røverkøb, og det med at bygge opad i stedet for udad er aldrig rigtig slået igennem. Derfor bor mange kiwier i store huse udenfor Auckland. Jeg var heldig at finde et værelse fire-fem kilometer fra universitetet sammen med min danske kæreste, Rasmus, i et hus, hvor der boede seks andre kiwier. De var fantastiske og tog os med ud på en canyoningtur (løbe i floder og hoppe ned fra vandfald), i biografen og ud for at møde deres venner. Jeg kan virkelig anbefale at prøve at komme til at bo lokalt. Man kan kigge i facebookgrupper som ”Flatmates wanted Auckland”.

Semesteret begynder allerede i juli, og det skal koordineres med praktikstedet. Selv gemte jeg tre ugers ferie og brugte dem på at gå i skole i New Zealand. Til gengæld sluttede semesteret allerede i slutningen af oktober, og Rasmus og jeg brugte december, november og lidt af januar på at rejse rundt i New Zealand, Australien og Indonesien. New Zealand er et mekka for din indre spejder, og selvom jeg ikke troede, jeg havde sådan én, har jeg alligevel vandret mine tæer ømme, set delfiner, pingviner, kiwier og wekaer, sejlet i kayak, raftet og hjulpet med at drive får rundt på en mark, hvor Ringenes Herre blev optaget. Og nydt hvert øjeblik.

Sidst skal det lige nævnes at alle os fem danske udvekslingsstuderende fik stipendier på 5.200 euro med på turen, hvilket var en kæmpe hjælp til at klare boligudgifter og flybilletter om på den anden side af jorden.

Skriv endelig til mig, hvis du har flere spørgsmål.

Auckland University of Technology

Auckland University of Technology

Leave a comment

Af Rasmus Walther Jensen (journalist)

Jeg tog til New Zealand for at udvide min journalistiske horisont, for at blive bedre til engelsk og for at se med egne øjne, hvad flere af mine venner, der har rejst i landet, har kaldt ”det smukkeste sted, de har været”. Jeg fik, hvad jeg kom efter. Og meget mere til.

STUDIELIV
Fagligt: Jeg var en del af IJI-programmet (Inclusive Journalism Initiative), hvilket foruden et kærkomment stipendium betød, at min fagsammensætning mere eller mindre var bestemt på forhånd. Jeg havde således fagene Creative Practice, Public Affairs Reporting og Reporting the Pacific Region. For mit vedkommende var niveauet passende, og jeg følte kun sjældent, at sprog eller manglende viden om det new zealandske samfund gjorde det svært at følge med, ligesom både pensum og afleveringsopgaver var overkommeligt.

Jeg var en del af to forskellige ”klasser” i de tre fag, jeg havde. I Creative Practice og Public Affairs Reporting var vi seks udvekslingsstuderende og omtrent 20 kiwier, som alle havde en undergraduate degree (svarende til en bachelorgrad) i noget andet end journalistik. Reporting the Pacific Region var et valgfag for os udvekslingsstuderende såvel som for universitetets journaliststuderende (på bachelorniveau). Her var vi igen seks udvekslingsstuderende, mens antallet af AUT’ere vel var en 12-14 stykker.

Creative Practice var, som navnet antyder, det (mest) praktiske fag i min fagpakke. Faget var delt i tre: TV-journalistik, datajournalistik og avisredigering (i InDesign). Jeg havde ikke selv den store erfaring med TV og var derfor glad for kurset. Er man i forvejen en haj til TV, vil det formentlig blive en anelse trivielt, men så er der mulighed for at få merit og skippe TV-delen. Datajournalistik var mit absolutte yndlingskursus. Jeg fik nogle meget brugbare, moderne redskaber med derfra, og vores undervisere Greg Treadwell og Allan Lee var topengagerede – både i kurset og i vores velbefindende som studerende. Endelig var det udmærket for mig at få genopfrisket mine InDesign-kundskaber i avisredigeringsdelen.

Public Affairs Reporting var på papiret ganske interessant og lagde blandt andet op til diskussioner af gennemgående etiske dilemmaer som journalist samt ”møder” med store journalistiske og filosofiske tænkere. I praksis var undervisningen dog for overfladisk (og kort) til min smag, og vi gik sjældent i dybden med de teorier og tanker, vi blev præsenteret for i klassen. Jeg var så heldig at være i New Zealand under kommunalvalget, som vi arbejdede en del med i undervisningen og i vores afleveringer. På den måde fik vi landets (lokal)politiske system op under neglene, og det vejede helt sikkert op.

Reporting the Pacific Region gav stof til eftertanke i forhold til, hvordan man rapporterer om minoriteter og oprindelige kulturer, herunder maori-folket i New Zealand. Vores underviser Dr. Teena Brown var meget farverig og kreativ og opfordrede os til at være det samme i vores afleveringer, som omfattede både essays og foto-serier. Vi havde interessante gæsteundervisere og kom ”bag scenen” på Auckland Museum. Det var i det hele taget et fedt fag, men igen synes jeg desværre, at undervisningen til tider blev en smule overfladisk.

Socialt: Vi var seks udvekslingsstuderende tilknyttet IJI-programmet, fem danskere og en finne, og vi vendte skolesager, boligsituation og rejsetips med hinanden. Det var gennemgående rigtig rart at have ”gruppen” at støtte sig til, men jeg vil ikke afvise, at det sommetider stod i vejen for, at vi hver især socialiserede mere med kiwierne, end vi gjorde.

AUT faciliterede et væld af sammenkomster og arrangementer for universitetets mange internationale studerende, så der er rig mulighed for at lære andre udvekslingsstuderende at kende.

Derimod var det lidt sværere at komme ind på livet af de lokale studerende. De fleste var travlt optagede af jobsøgning og praktik ved siden af studierne og havde simpelthen ikke tid, var mit indtryk. Vi socialiserede først for alvor med de lokale studerende hen mod slutningen af semesteret og hyggede os virkelig, så jeg vil anbefale, at man aktivt foreslår at bryde isen med en klasse-komsammen tidligt i forløbet.

Som sagt er skolearbejdet overkommeligt, og vi havde masser af tid til at udforske Auckland og området omkring byen. Personligt forsøgte jeg at gøre mest af det sidste, for Auckland er så kedelig, som den er rig på højhuse i glas og grå beton. Nuvel, der er hyggelige cafeer og biografer, museer og maritimt miljø, men det er bare ikke en by, der emmer af kultur og atmosfære på samme måde som andre storbyer. Eller måske var jeg bare for godt vant efter tre år i Aarhus og København. Til gengæld er der så rigeligt at tage sig til uden for bygrænsen: Vulkan-hikes, kajak, vingård-safari og meget mere er alt sammen inden for rækkevidde.

BOLIG
Jeg vil kort og godt anbefale at søge på Facebook-gruppen ”Flatmates Wanted in Auckland”. Sådan fik jeg (billig) bolig (ca. 500 kr./uge), og samtidig blev jeg en del af et bofællesskab af både kiwier og andre internationale, som jeg på ufatteligt mange måder nød rigtig godt af under mit ophold. Alternativt udbyder universitetet (hundedyre) studieboliger, som du typisk deler med fire-fem andre studerende. Uanset hvad du vælger: Vær forberedt på en høj husleje!

REJSELIV
New Zealand er et helt vildt rejsevenligt land. Først og fremmest er naturen i særklasse, og der er et hav af muligheder for at udforske dem, hvad enten du er til kajak, vandring eller autocamper. Dernæst er kiwierne et af de mest gæstfri folkefærd, jeg har mødt, og jeg følte mig tryg og velkommen, uanset hvor jeg var.

Der er mange måder at komme rundt i landet på. Jeg købte en bil sammen med min kæreste, som også var på IJI-udveksling, på den new zealandske pendant til Den Blå Avis. Det fortrød vi ikke ét sekund. Det vrimler nemlig med billige, smukt beliggende campsites, hvor man kan parkere sin bil eller slå sit telt op og overnatte.

Hvis jeg skal finde én sten i skoen, er det de økonomiske omkostninger. New Zealand er på niveau med Danmark, og det kan blive en dyr affære at leve der og rejse rundt, når man samtidig bliver fristet af den ene vilde naturoplevelse efter den anden. Men så er det godt, at IJI-programmet giver lidt lommepenge med til turen.

God fornøjelse, hvis dit valg falder på Aotearoa og AUT. Det bliver sweet as!

Ryerson University

Ryerson University, Toronto

Leave a comment

Af Nanna Jakobsgaard (journalist)

Jeg er så glad for, at jeg valgte Canada, Toronto og Ryerson University og tilmed fik pladsen. Det har været fire helt vildt spændende måneder, og jeg har lovet mig selv, at jeg helt sikkert skal tilbage til byen en dag.

Toronto er lige så spraglet og mangfoldig, som man hører. Samtidig er den super alsidig, og jeg nød at opleve total sommeragtig LA-stemning i september, et meget smukt efterår og til sidst snehvid vinter og nætter med ned til -20 graders frost. Jeg var også overrasket over, hvor nemt det var at finde rundt – og på den måde følte jeg mig rigtig hurtigt hjemme.

Jeg havde ikke nerver til først at finde et sted at bo, da jeg landede i Toronto. Derfor søgte jeg på nogle af de forskellige student residents i byen, og jeg var heldig at få et værelse på Tartu College som ligger på Bloor Street West. Det er en god placering på en ret hip gade! Centralt, men stadig roligt, lige ved en subway-station (man kan også gå til Ryerson på 25 min) og alligevel noget andet end Downtowns blinkende lys og glasfacader med små træer, gode restauranter og små sjove butikker.
Man deler køkken med fem andre, og de kan godt være unge og går højst sandsynligt på University of Toronto, som ligger lige overfor Tartu. Men jeg var nu ret heldig med mine suitmates og var rigtig glad for at bo der.

Jeg mødte hurtigt en masse gode Ryerson-folk i samme situation som mig selv, da universitetet holder en god introdag for udvekslingsstuderende (generelt er de ret gode til at tage imod os – der er fx også skypemøder med en koordinator, inden man rejser derover).

Jeg fik både venner, der var yngre end mig, på alder med mig og ældre end mig – så skrønen om unge labaner er meget, hvad du selv gør den til.

Jeg valgte at følge fire fag, selvom jeg som 8. semester-studerende egentlig kun behøvede at følge tre. Det var mest, fordi jeg fandt så mange spændende fag, jeg gerne ville udforske. Men jeg ville også gerne have muligheden for at droppe et fag, hvis jeg fandt ud af, at det ikke var mig alligevel (det kan man nemlig, helt frem til november) – og så stadig være sikker på, at jeg havde ECTS-point nok med hjem. Jeg droppede dog aldrig nogle af fagene og har været rigtig glad for dem alle.

Mit eneste journalistiske fag var det nyoprettede ”Queer Media”, som var en blanding af et journalistfag og historiefag, der gik helt i dybden med LGBT-historien helt fra Stonewall og op til i dag. Det har virkelig været en øjenåbner for mig, og læreren Andrea Houston er så entusiastisk og vidende. Hun formåede at hive nye, relevante guestspeakers fra LGBT-miljøet ind i klassen hver uge, og jeg gik berørt derfra efter hver time.

Jeg valgte at prioritere fag fra andre fakulteter over flere journalistfag, fordi jeg havde læst mig til, at niveauet ikke var det højeste i journalistfagene. Det passer sikkert i nogle fag, da man som udvekslingsstuderende er registreret som undergraduate og kan komme til at gå på et ”begynderagtigt” hold. Men jeg tror nu også, der er nogle fag, der er gode nok. Fx fotojournalistik-faget for begyndere, som jeg også gerne ville have haft.

I stedet havde jeg et sociologifag om populærkultur, hvor vi diskuterede alt fra Barbie-dukker til culture jamming. Et fag med fokus på life-writing kaldet ”Auto/Biography”, som sikrede, at jeg fik læst fire selvbiografier på engelsk i løbet af tre måneder og gav mig en meget mere kritisk tilgang til min læsning. Sidst men ikke mindst havde jeg ”Visual Storytelling on the Web”. Jeg troede, jeg ville lære mere teoretisk om mange digitale fortællinger, men i stedet lå fokus hele tiden på mit eget projekt. Jeg vidste ikke, at det var et fotofag, da jeg valgte det, og derfor var jeg udfordret på skills og kreativitet – men takket være en del sparring med min dygtige lærer blev det et superfedt og lærerigt forløb.

Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte fag ud fra, hvad jeg havde lyst til at lære noget om i stedet for at lade min fornuft styre. Der er så meget fedt og anderledes at vælge imellem, og det gjorde mit udvekslingsophold det mest kreative semester, jeg har haft i min tid på DMJX.

Ud over at studere brugte jeg min tid på at udforske Torontos mange forskellige kvarterer, gå til koncerter, spise på gode restauranter, se mine Toronto-venner, gå til ishockey, basket ball og baseball-kampe og besøge lidt steder tæt på Toronto. Jeg var i nationalparken Algonquin i min reading week og i Montreal en weekend – og jeg havde også tid til at have besøg af min kæreste i to uger og en veninde fra USA. Jeg behøvede ikke meget mere rejseri end selve opholdet i Toronto. Det var stort nok for mig,  men mange rejste en masse – til New York, Chicago, Mexico, Cuba og Canadas vestkyst, som skulle være ufattelig smuk. Det er alt sammen ikke mange timer væk i fly.

Hvis du overvejer det, så tag af sted. Det var virkelig en stor oplevelse at finde fodfæste i en helt fremmed by og få skabt sig et lille liv der.