Af Daniel Bernt Jensen, journalist

Du behøver ikke frygte de atomvåben.

I hvert fald er det de færreste sydkoreanere, der til daglig bekymrer sig om naboen mod nord, så hvis det anspændte forhold med Nordkorea er det eneste, du forbinder med Sydkorea, skulle du se at komme afsted, for Sydkorea, og Seoul for den sags skyld, er meget mere end det. Og jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg er taget herover.

Seoul er en millionby, og selv efter tre måneder her kan jeg stadig falde i staver over udsigten til skyskraberne på en taxatur hjem fra Hongdae eller føle mig velsignet, når jeg stadig kan købe varm sojamælk klokken to om natten.

Jeg har valgt at bo på kollegieværelse, men i stedet for ‘Sewha Hall’ valgte jeg ‘Ihouse’, som er et kollegie for internationale studerende, og her er IKKE noget krav om, at man skal være hjemme på et bestemt tidspunkt. Så det er ikke nødvendigvis et valg mellem at bo med strikse regler eller at finde egen lejlighed. Kollegiet ligger, så jeg kan trille ud af sengen om morgenen og ind i klasselokalet på et kvarter. Det synes jeg er ganske fornuftigt.

Jeg deler værelset med en udvekslingsstuderende fra Finland, og især i begyndelsen var det dejligt at have en at dele de fremmede indtryk med – lidt som et efterskoleophold, hvis det siger dig noget.

Badeværelset er ikke fantastisk, og værelset er småt, men til gengæld er det billigt (lidt over 8000 kr. for hele semestret), og jeg er stort set kun på værelset, når jeg skal sove, så alt i alt er det fint.

Som der tidligere er skrevet om Seoul, er det utroligt let og billigt at komme rundt med det kæmpe metrosystem. Dog skal man være opmærksom på, at metroen lukker omkring midnat. Heldigvis kører der altid taxaer, og selv om natten er priserne rimelige (en halv times kørsel for under 200 kr.).

Jeg kom selv til Korea med en forestilling om, at koreanere generelt er tilbageholdende og svære at komme ind på livet af, men min oplevelse har været det modsatte.

Dagen efter ankomst er der en orientering, hvor man får en “buddy” – en koreansk studerende – der kan hjælpe med både sociale og praktiske ting. Selvfølgelig kan der være svipsere, men min oplevelse er, at langt de fleste udvekslingsstuderende her har haft utrolig meget ud af deres buddy.

Derudover er min oplevelse, at mange koreanere er ivrige efter at blive bedre til engelsk og derfor meget gerne vil i kontakt med udlændinge. Det bliver lidt irriterende i længden, men min forestilling om, at det er svært at komme ind på livet af koreanere, den holdt altså ikke.

Det er en anden måde at gå i skole på i forhold til Bunkeren. Der bliver lagt stor vægt på fremlæggelser i slutningen af året, og eksamen er som regel udenadslære. Når det så er sagt, synes jeg, jeg har fået meget ud af mine fag.

Jeg havde tre koreanske lærere og to lærere fra Canada.

Selvfølgelig kan man høre, at de koreanske lærere er fra Korea, men jeg synes ikke, sprogbarrieren er større, end at man kan vænne sig til det, og det gælder for den sags skyld også hos de studerende, man sandsynligvis kommer i gruppearbejde med. Det er så en anden sag, at de er meget fokuserede på eksamener, karakterer og design af Power Point præsentationen, samt at de sandsynligvis er et par år yngre end dig (20-22 år). Det kan nogle gange kræve lidt… tilvænning. Men det er langt fra uoverkommeligt.

Mine fem fag var:

• Political communication
• Foreign policy analysis
• Understanding Korean society
• Anthropology and world cultures
• Intercultural analysis

Her er de første tre med koreanske lærere, og jeg vil anbefale alle fag, bortset fra ‘Understanding Korean Society’, fordi det var for teoretisk (læs: kedeligt) i forhold til, hvad jeg havde håbet.

I de andre fag er jeg blevet overrasket over niveauet og undervisernes evne til at gøre fagene spændende.

Det største problem synes jeg egentlig var fagene, der skulle godkendes af DMJX. Dagen før afrejse fik jeg nemlig at vide, at to af mine fem fag ikke kunne godkendes. Heldigvis har universitetet en add-and-drop periode, som jeg brugte til at skifte fag. Men det er en oplevelse, jeg godt kunne have undværet. Måske med en lidt hurtigere “sagsbehandling” fra DMJX?

Sydkorea er ikke et land, der er særlig kendt for turisme, men jeg synes ærlig talt, det har meget at byde på: En spændende historie, en populærkultur, der faktisk dominerer i Asien (fx K-Pop) og helt andre sociale spilleregler for samfundet end det danske.

Så hvis du har mod på at vænne dig til en helt anden kultur, kan jeg kun anbefale Sydkorea.

Tip

• Få fat i app’en Kakaotalk. Alle bruger den, lidt ligesom Facebook Messenger i Danmark.
• Få fat i et sim-kort, så du har data. Alle bruger deres telefoner altid herovre.

Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål!
danielbj@mail.dmjx.dk