Af Katrine Brandt Høy (kommunikatør)

”Se at komme af sted!” Det kan ikke siges tydeligt nok.

Jeg har været ude at rejse før. Også langt fra lille Danmark. Men aldrig så langt væk.

Min udvekslingsdrøm var New Zealand. Der kom jeg til. Og det var himmelråbende fantastisk.

Ja, det kræver noget af dig

Jeg ved, hvad du tænker – Og ja, du skal lægge ufattelige mængder af tid i at skrive din ansøgning til udveksling, bruge hver aften i flere uger på at udvælge og søge fag på partneruniversitet, bestille flybilletter, søge om visum, udtømme Danmarks muligheder for søgning af fonde og legater, du skal finde den rigtige kandidat til fremleje af din lejlighed, finde et sted at bo i udlandet, pakke dit liv ned i en kuffert og forlade klassen, familien og de venskaber du elsker herhjemme.

Og ja, det er en udfordring, det er hårdt arbejde og det kræver overskud på kontoen. Men ja, selvfølgelig er udveksling det hele værd! ”Se at komme af sted!” Det kan ikke siges tydeligt nok.

Tre almindelige og ét skævt

I Danmark er vi kendt for vores høje undervisningsniveau, men jeg synes ikke, at undervisningen i New Zealand haltede bagefter. Jeg har hørt mange forskellige tillægsord blive brugt om standarden på universitetet i Auckland, men jeg kan kun tale om kvaliteten af mine egne fag, og den var ganske udmærket.

Jeg fulgte fire meget forskellige fag på Auckland University of Technology.

Tre rimelig almindelige universitetsfag samt et noget alternativt ét af slagsen.

Faget Persuasive Communication var jeg særligt glad for. Underviseren Pip Mules var en smule distræt, men en dejlig dame med den største interesse i sit fag og i vores udbytte. Overtalelseskommunikation, retorik og præsentation er nøgleord i faget, og jeg ved at jeg, bevidste eller ubevidst, vil komme til at bruge fagets indhold fremover.

Mobile Journalism er et mere moderne og journalistinspireret fag. Det handlede om nye måder at indsamle historier på, finde kilder og om den professionelle brug af online og sociale medier. Et interessant fag i virkeligheden.

Media Communication handlede for mig om overlevelse. Hvis alle bøger, hæfter, pdf’er og slides skulle læses, kunne jeg ikke bestille andet end at sidde på mit 6 kvm2 store værelse og læse. Så det gjorde jeg ikke, og klarede mig alligevel helskinnet igennem.

Sidste men bestemt ikke mindst: ”Klappelegsfaget”. Det kaldte vi det, selvom fagets egentlige titel er Performance Communication. Her sad vi ikke bænket, men modtog derimod undervisning i en teatersal uden stole, borde eller tavle. Vi lavede skuespil, rapporterede foran rullende kameraer, øvede os i improvisation, optrådte, øvede præsentationer, afprøvede forskellige stemmer til reklamer og legede klappelege på gulvet. For mig blev faget en udfordring i at turde og at performe foran andre.

Tre voksne og to børn under samme tag

Universitetets studieboliger – Dem findes der mange delte meninger om. Rigtig mange.

De studerende på universitet er meget yngre end os herhjemme, og derfor er studieboligerne naturligt også fyldt med helt unge mennesker. I min lejlighed boede vi efter min mening tre voksne og to børn sammen, fordi aldersforskellen mellem os var så stor. Studieboligerne er en god base, da de ligger kun tre minutter fra universitetet, er placeret centralt i byen, og så var det en ideel måde at komme i kontakt med andre studerende på.

Jeg vil ikke vælge min studieboligplads fra, men det er alligevel værd at overveje om fred og ro, nattesøvn og rene toiletter og køkkenborde skal prioriteres højere end central beliggenhed.

Kom af sted

Alle forberedelserne og den skrabede konto er pludselig glemt, når du efter otte timers vandring står på en sneklædt bjergtop og kigger ud over verden.

Når du med mudder til knæene befinder dig i bregnejunglen en fredag eftermiddag. Eller når du tæller otte forskellige nationaliteter rundt om bordet, hvor I sidder og hygger over rødvin og skøre historier. Så blegner alt andet, og du ved, at du befinder dig det helt rigtige sted.

”Se at komme af sted!”