Af: Sabine Vedel Mensel Schmidt

Min tur til det ”rigtige” Amerika

Jeg fattede ikke et klap! Mine sprogevner har sjældent mødt kritik, så det kom som lidt af et chok, da jeg 15 sekunder inde i taxaturen måtte konstatere, at jeg ikke forstod halvdelen af, hvad chaufføren Donnie, sagde til mig. ”Excuse me?” og ”I’m Sorry?” blev slidt på rekordtid. Jeg forsøgte at kaste skylden på trafikstøj og propper i ørene fra flyveturen, men måtte til sidst se nederlaget i øjnene og ty til ”nik og smil”-metoden, før vores elendige forsøg på kommunikation, blev alt for pinligt. Donnie havde lige hentet mig i lufthavnen, og vi talte altså begge engelsk, men vi talte slet ikke samme sprog. Hvorfor? Fordi vi var i Kentucky, og Kentucky er om noget sted i USA, det vi i Danmark ville kalde ”på landet”. Derovre hedder det ”out back”, eller hvis man er lidt mere flabet; ”hillbilly territory”, så min taxatur med Donnie blev langt fra sidste gang, jeg måtte anstrenge mig for at følge med, i de fem måneder jeg nåede at bo i Bowling Green, Kentucky under mit udvekslingsophold på Western Kentucky University.

Et stort engagement fra både undervisere og studerende har generelt været kendetegnene for mit ophold på WKU. Mit faglige mål med at tage på udveksling var at blive en bedre TV-formidler, og selvom fagene på WKU ikke matcher DMJX, når det kommer til kritisk tilgang til historierne, så er amerikanerne enormt dygtige formidlere – teknisk, etisk og følelsesmæssigt. De er passionerede omkring det, de laver, og det smitter af i deres måde at fortælle historier på – det gælder faktisk også for kilderne. Mulighederne i USA er mange, fordi det er så let at finde kilder og som regel ikke et problem at få dem til at stille op til interview. Jeg har under mit ophold både været med politiet på patrulje, lavet et projekt om illegale mexicanske indvandrere og snakket med collegestuderende om sex og kærlighed. Jeg har været lydmand, producer og floordirector på skolens nyhedsstation News Channel 12. Og selvfølgelig også reporter. Ikke fordi jeg fik ekstra point for det, men fordi jeg blev inspireret af dygtige undervisere og et fællesskab af studerende, der ville fremad.

Bowling Green har som by mere Fargo i sig, end den har Beverly Hills. Det er en søvnig lille plet på kortet lidt nord for grænsen til Nashville og Tennessee. Og den lever kun i kraft af, at den har universitetet plantet i midten. Men den er autentisk. Jeg rejste efter min eksamen rundt over en stor del af USA – fra LA til NY, men det var helt klart i Kentucky, jeg havde mit møde med det ”rigtige” Amerika og dens gæstfrie, imødekommende og kulturelt nysgerrige indbyggere.

Fem råd, hvis du overvejer WKU:

1.  WKU er med sine 25.000 studerende samlet på (næsten) ét sted, nærmest som en lille by i sig selv, og man kan hurtigt falde i de ukendtes grav, hvis ikke man engagerer sig i livet på skolen. Så find en klub, eller en sport og meld dig under fanerne.

2. Overvej at købe en bil. Bowling Green er en flad by med langt i mellem alt ting – også kilderne. Skolen har et internt bussystem, som kører rundt på campus, men udenfor universitetet har de ikke hørt meget om offentlig transport, eller cykelstier for den sags skyld.

3. Du har sandsynligvis ikke lyst til at bo på campus. Deres dormrooms er ultra små, og du kommer til at dele soverum med minimum én og toilet/bad med mange. Alkohol er forbudt på området, og gæster af modsatte køn må ikke overnatte. Der er rigtig mange lejlighedskomplekser rundt om universitetet, som lejer møblerede værelser ud for 350-400 dollars om måneden.

4. Fagene fyldes hurtigt op, så kontakt skolen tidligst muligt med dine valg.

5. Udforsk området! Bowling Green er måske ikke så sindsoprivende, men bare 45 minutter væk ligger Nashville, med et fantastisk udvalg af kultur og musik. På en halv dagsrejse kan du være i Chicago, eller køb en billig flybillet og hold spring break i Florida, New York, eller måske Mexico?