Af Rebecca Waaben Tordrup, kommunikationsstuderende

Jeg var på udveksling på verdens største ø, Grønland. Illisimatusarfik, som er Grønlands eneste universitet, ligger i hovedstaden Nuuk med ca. 20.000 indbyggere. Universitet holder til en smule ude for byen i en moderne bygning med den flotteste udsigt til både hav og bjerge. I og med, at universitet er af en ualmindelig lille størrelse, er der også meget få elever i klasserne sammenlignet med universiteterne i Danmark. De fag jeg var tilknyttet, var vi max. 15 studerende, men det var omkring halvdelen, som rent faktisk dukkede op til undervisningen. De elever som tog del i undervisningen var søde, men som de fleste grønlændere var de en smule stille og afventende i starten. Når de har set dig an, åbner de op og fortæller hellere end gerne om deres land samtidig med, at de er enormt hjælpsomme. Det har virkelig været en gave for mig at danne lokale relationer, da jeg er blevet beriget med oplevelser. Især min lokale roomie har taget mig med på mange sejlture. Du skal ikke forvente en uni-kultur med fredagsbarer og mange sociale arrangementer, da mange studerende er omkring 30 år og allerede har børn. Det er acceptabelt at tage sit barn med til undervisning, og ofte ser du barnevogne rundt på universitetet. Jeg gik i klasse med en mand på 65 år, men der var samtidig også en del, der var på min egen alder.

Jeg oplevede, at universitet generelt var meget hjælpsomme og imødekommende over for gæstestuderende. Lærerne er meget åbne overfor feedback, og vi studerende kunne have meget indflydelse, hvis vi ønskede det. Der blev også oprettet et grønlandsk sprogkursus kun for os gæstestuderende, som selvfølgelig var frivilligt. Det var virkelig fedt at lære en smule basalt grønlandsk, selvom de fleste lokale kan snakke dansk. Den internationale supervisor, Per Arnfjord kan vitterligt hjælpe med alt. Han stod for, at der blev arrangeret et arrangement, kun for gæstestuderende før semesteret startede, hvor vi kunne få styr på fag osv. Derudover var der hver anden fredag eftermiddag kaffe og kage for gæstestuderende, hvilket der var stor opbakning til. Vi var ca. 12 gæstestuderende, hvoraf 7 af dem var danske, som havde et lille hyggeligt fællesskab.

Som sagt er det er meget lille samfund, hvilket gør, at man hurtigt kommer til at kende flere ansigter rundt i byen. Byen har et velfungerende bussystem, gågade, biograf, bar, Brugsen, svømmehal og meget andet, som vi kender det hjemme fra Danmark. Jeg startede til Kajak-polo i svømmehallen, hvor jeg hurtigt blev en del af en lille hyggelig gruppe. Kultur- og foreningslivet har stor opbakning i Nuuk. Der er f.eks. klatring, strikke-cafe, keramik og dans. Men ellers er det i naturen, hvor du kan få utallige gode oplevelser. Hver gang jeg har været på sejl- eller vandreture, har jeg kunne mærke den storslåede natur, Grønland har at byde på. Det er så vanvittigt smukt. Jeg har nydt følelsen af at føle mig lille bitte i en meget stor og barsk natur. Hvis du ikke er vild med natur-oplevelser, så tror jeg, at du vil få et kedeligt ophold, da det ikke er en storby.

Jeg var til en start udfordret på det grønlandske samfunds Laizze faire tilgang til tingene. Der er ikke meget, der er struktureret og planlagt. Jeg oplevede, at det er normalt at komme og gå til undervisningen, som det lige passer den enkelte elev. Men efterhånden som tiden gik, fandt jeg mig mere til rette i den rolig måde at leve livet på.

”Der er jo ingen grund til at stresse. Det hele løser sig alligevel”. Det er en stor kontrast til det danske samfund i et dagligt hamsterhjul med mange aftaler og gøremål. Det er en balance: for meget og for lidt. I det danske uddannelsessystem er vi vant til at deadlines, der skal overholdes ift. til afleveringer og opgaver. Men i Grønland, så går det nok alligevel.

Jeg er så glad for, at jeg valgte at tage til Grønland og fik så mange fantastiske oplevelser. Hvis du overvejer at tage på udveksling i Nuuk, så synes jeg du skal gøre det. Det hele skal nok gå!